Original subtitles

HIROSHIMA Out Of The Ashes

Den anden vej!

Fremad, fremad! Angrib!

Den anden side!

Angreb, angreb! Stop!

Hvad smiler du over, bondedreng? Synes du det er en leg?

Angrib!

S� dig bondedreng. Han er amerikaner.

Dr�b ham, eller han dr�ber dig! Hold ikke igen!

Angrib! H�rdere.!

Tak fordi du ikke holdt igen, bondedreng.

Amerikanerne er p� vej. V�r klar til dem... v�r klar!

Denne gang har vi film. Sid ned.

Jeg g�r det kort, s� h�r godt efter.

Vores flyveplan, f�rer os over Iwo Jima.

Gennem Bungo Narrows, over det Indlandske hav til Hiroshima Bugten.

Vores m�l, mine herrer... Byen Hiroshima.

Missionen er en smule anderledes. Ingen eskorte.

Skytter, v�r p� t�erne. Forh�bentlig undg�r vi fjendtlige jagere.

Men v�r sikre p� at I vil m�de, en helvedes masse antiluftskyts.

Inden krigen var Hiroshima et kulturelt og religi�st center.

350.000 indbyggere.

Fredstidens �konomi er nu inddraget i den japanske krigsmaskine.

Skibsv�rfter, ammunitions fabrikker, store milit�re installationer...

Base for japansk st�l.

Jeg troede vi skulle ramme Tokyo.

Japanernes divisions hovedkvarter, for dem der er interesserede.

Vi afleverer lasten, og vender n�sen hjem.

Lys.

Nogen sp�rgsm�l.

I ved sikkert alle, at vi har et nyt medlem af bes�tningen.

Rejs dig, Reese.

Sid ned.

Jeg var bange for at krigen ville v�re ovre, inden jeg fik en chance.

Der er rigeligt med krig.

Speciel briefing til bombekaster og navigat�r.

Resten af jer... bliv ikke solbr�ndte.

De er en meget sund kvinde, fru Togawa.

- Jeg er fed. - Hvordan kan man v�re fed i Japan?

M�ske f�r fru Togawa sendt mad fra sin familie i Amerika.

Hvis jeg g�r, kommer det aldrig forbi milit�rpolitiet.

M�ske skulle vi unders�ge dem. Stadig intet nyt om Shoji?

Han var p� Iwo Jima. Tabstallene derfra er meget store.

Kan nogen opfatte deres liv som tabte, n�r de er givet i Kejserens tjeneste?

De k�mper en tapper krig med slogans, dr. Hara.

Jeg venter udenfor.

- Mind deres svigerfar om mig. - Tak.

N�r amerikanerne kommer bragende... og du ved de kommer...

Hvem tror du s� hun sympatiserer med?

N�r din far og mor sk�ndes, hvem vil du s� ha' skal vinde?

Kanji... du kender stadig ikke de rigtige svar.

Nej, fader.

Det lyder som om du mumler noget sluder.

Det er distraherende, og en forn�rmelse mod Gud.

L�r latin... og indtil da, siger du intet.

- Ryd s� op. - Ja, Fader.

- Hvad har du sagt? - Vejen p� hovedvejen fra Tokyo.

"Nihonbashi, Shingawa, Yokohama!"

- Fader... - Ja... hvad er det?

Aske... fra mit d�de barnebarn. Han d�de under tr�ning til soldat.

- Hvorfor har du bragt det til mig? - For din velsignelse.

- S� dit barnebarn var katolik? - Hvis han havde levet... hvem ved.

Du skal sandelig bede for den fortabte sj�l.

- Han var s�dan en god k�rlig dreng. - Det er intet jeg kan g�re.

- Hun opfostrede ham selv... - Kirkens love er klare, broder Shiro.

- Men �nden... - Har du min rapport?

M� jeg sp�rge igen, om det kan vente til i morgen?

Vores overhoved i Berlin vil stadig h�re nyt om vores arbejde.

Jeg venter dig tilbage i morgen eftermiddag.

- Ja. Kan jeg b�re den for Dem? - Ja

Amerikanerne l�ber deres morgentur.

P� det sidste, har det v�ret morgen, middag og aften.

�ben bombelugerne. Vi er over m�lomr�det.

To grader til h�jre. Angrebsakse 2-4-2... stabilt.

Hvor l�nge til kast?

Jeg har m�let... synkroniser. Kast om 5 - 4 - 3 - 3 - 1.

Nu!

Lad os komme v�k herfra!

Det f�les som om vi flyver 4.500 kilometer, for at aflevere aviser.

Banzai! Vi kommer ind i antiluftskyts.

- Hvad skete der? - Motor 3 er ramt. Vi mister olietryk.

Venstre vinge er v�k.

Mayday! Mayday...! Ild i styrbords vinge.

Jeg kan ikke kontrollere den l�ngere.

Hej Reese. Vil du stadig til Tokyo?

Jeg tror jeg bli'r d�rlig.

Ud med jer alle sammen!

Flyet g�r fra hinanden. Vi ses p� jorden.

Husk at kigge, og �ben den ikke f�r 10.000 fod.

Hvordan ved jeg det er 10.000 fod?

N�r du har tisset i bukserne. Kom s�!

Hej, vent lidt. Jeg overgiver mig. Forst�r I?

- Fru Togawa...? - Ja...

- Er det dit hus? - Ja.

I dag smed amerikanerne igen deres giftige papir. Samlede du et op?

- Det ved du. - Og du ved det er strengt forbudt.

- Jeg smed det v�k. - Vi kan ikke tillade en fremmed, -

- at behandle vores love med s� lidt respekt.

Jeg har ikke noget forsvar.

For at bevare Deres mands gode navn, og beskytte hans barn som De b�rer, -

- er det besluttet at give Dem en advarsel.

Hvis De gentager en s�dan kriminel handling, bliver De straks f�ngslet.

Det er Deres. De modtager stadig mange breve gennem R�de Kors.

- Og hvad skriver min mor? - Amerikanerne tror stadig -

- de kan vinde krigen. Hvad tror De?

Jeg er kvinde. Jeg har ingen mening.

Vi har talt med Deres l�ge. Bliver det n�dvendigt at internere Dem, -

- tager regeringen ansvar for Deres barn.

Jeg vil ikke skilles fra mit barn. Pr�v ikke at tage mit barn fra mig.

Tante... m� jeg bes�ge dig i f�ngslet?

Selvf�lgelig m� du det, kammerat. M�ske kan du hj�lpe mig at bryde ud.

- Masa... sig ikke den slags. - Hvad kan jeg hj�lpe med?

Jeg har gjort alt, hvad der skal g�res.

- Du har fundet mel? - Jeg har fundet agern.

Jeg malede agern. Det passer m�ske ikke til din forfinede smag, -

- men det forhindrer os i at sulte.

Beh�ver du og jeg, at udk�mpe en krig hver dag?

Shoji, ville ha' os til at v�re venner.

- Min mand... - Der blev dr�bt af amerikanerne.

Sig ikke det. Vi ved det ikke.

Du ville hellere v�re interneret i i dit vidunderlige Californien, -

- end v�re i Hiroshima med os.

Bedstefar?

- Mor og tante sk�ndes igen. - Igen?

Mor og tante, begge kvinder. Du kender kvinder.

Papa-san, jeg er ked af det.

Du �ndrer dig aldrig.

Bedstemor venter.

Se, jeg plukkede den i dag, specielt til dig.

Du bringer s� megen fred og gl�de til huset.

Jeg kan huske at jeg kom hjem fra arbejde, bare for at se dig smile.

Nu kommer jeg hjem hver dag... slagsm�l, beklagelser, sk�nderier.

Ikke deres skyld. Ingens skyld. Det er den dumme krigs skyld.

- Bom, bom, bedstefar. - Masa!

Masa, s�t dig ved bedstefar. Det er et godt tidspunkt at huske -

- din bedstemors bedste b�n.

"Der er ingen sygdom som had. Ingen gave som helbred."

"Ingen tro som troskab. Ingen forn�jelse som fred".

Luk gardinet!

Skynd dig! Luk d�ren!

Du, pr�st! Intet lys. Du ved der er total m�rkel�gning.

Vi bringer sakramentet til en d�ende kvinde.

Du er i Japan. Vi k�mper en krig. Sluk den!

Hvorfor er du i dette distrikt? Den tyske kirke er i Nobori-cho.

Hovedkirken... men vi kommer fra dalen n�r Nagatsuka.

- Brug ikke lygten igen. - Nej.

Den mand kan bare ikke li' fremmede.

Fader? Taler alle det samme sprog i himlen?

Jeg ved det ikke.

Tag det roligt. Rolig...

- Mor... - Du er tr�t. Du bliver her.

G� i seng.

Nej, mor. Jeg vil med ud og �re far.

Du er lige s� st�dig som han var.

- Toyo... jeg klarer den r�kke. - Vil du ikke hvile?

Nej... jeg er bare en smule tr�t. Jeg sover ikke s� godt.

Onde dr�mme om Shoji. Husker du vores bryllupsrejse?

Selvf�lgelig. Mitsu arrangerede den. I tog til Kamikura klostret.

Senere h�rte jeg at Gudinden i det kloster, blev jaloux hvis nygifte par -

- bes�gte hende sammen. Den ene ville d� kort efter.

- Overtro. - Det er det vel.

Men jeg ville �nske vi ikke var taget af sted.

Toyo... hvis de f�ngsler mig, s� hj�lp mig med at beholde mit barn.

- F�ngslet er ikke et sted for et barn. - Jeg kan passe hende.

Min brors barn skal passes ordentligt.

Hej, makker.

Mor... den dreng kom med det til dig.

Det er fra kusine Katsuko. Hendes yngste er meget syg.

Lad mig passe Masa.

Der er lang vej med sporvognen, og barnet har en infektion.

Jeg er tidligt hjemme og laver mad til Yoodo.

- Sid ned. - Hvad?

Sid ned!

Hvordan g�r det?

Yarborough!

Den mand skal ha' l�gebehandling. Forst�r du mig?

Han burde overflyttes til et hospital med det samme.

- Glem det. - Glemme sirenerne?

Noget af en befaling, fra en senior officer i luftmeldetjenesten.

Det er bare et vejrfly. Adlyd altid officeren fra luftmeldetjenesten

Akari! Vent p� mig

Find information, Yoshi.

Hvor bringer I mig hen... til Tokyo?

Hvorfor bliver jeg skilt fra mine m�nd? Jeg forlanger at blive her!

Jeg ser aldrig mine m�nd igen, g�r jeg?

Gi' mig den!

- Giv mig den, Yoshi. - Hvad er det?

Soldater skal v�re trofaste, og ofre alt for land og kejser.

Soldater skal opf�re sig nobelt og adlyde.

Soldater skal v�re st�rke og tapre til enhver tid.

Soldater skal v�re rene, og altid bevare troen.

Koncentration. Sid ret. Luk �jnene, og foren jer.

Se, Yoshi. Det er bare en B-29.

Yoshi...

Izumi...!

Sachiko, her. Er du s�ret?

Der er s�rede. Jeg skal til hospitalet.

- Jeg vil blive sammen med dig. - Jeg vil ha' dig ud af byen.

- Lad mig blive sammen med dig. - De kommer igen.

Tag til din mors sted. Det er den eneste m�de jeg kan g�.

Fader...?

Fader Siemes?

- Er De s�ret, Fader? - Hvad? Nej... ikke alvorligt.

- Er nogen af jer? - Nej Fader.

Godt. Det var t�t p�. Find jeres koste, vi skal g�re rent.

Ja, Fader.

L�jtnant! Hvad med de andre?

De er d�de Reese. Vi kan intet g�re.

L�jtnant! Der er ild i Wadell. Smid ham ned... smid ham ned!

Hvorfor er det pludseligt s� m�rkt?

Der ovre!

- Det er en kloak. - Ned med dig.

Jeg har ham.

- Godt makker, hvor skal den her hen? - Det er nemt.

Mor?

Toyo?

Vand... hvis jeg m� be'?

Akira?

Min notesblok.

Til min mor.

- Hj�lp mig, Fader. - Jeg kommer... jeg tar' mig af alle.

Meget fint.

Vi m� tage ind til byen, og lede efter broder Shiro og �rkebiskoppen.

Vi vil ta' os af alle sammen.

G�r vognen klar. Vi skal ind til hovedkirken.

- Undskyld mig. - Ja.

- M� jeg bede om noget vand? - Vand! Kanji...

- Tak, Fader. - Kanji! Hj�lp. Tag dig af ham.

- Sensei... - Ja.

- Kan du hj�lpe mig? - Om et �jeblik.

- Om et �jeblik. - Jeg f�ler mig syg.

S�t dig ned. S�t dig ned, s� kommer jeg snart igen.

Soldater skal v�re trofaste og ofre alt for land og Kejser-

Soldater skal v�re tapre og st�rke til enhver tid-

Yoshi, v�r tapper-

Sort regn.

Hvad glor du p�, bondedreng? Kom og hj�lp mig med vognen.

- Ja, l�rer. - Vi skal finde noget vand.

Hvad er problemet?

Hvorfor!?

Doktor Hara...

- Alle de mennesker... - Der kommer flere hele tiden.

Alt vores medicin er �delagt eller brugt.

Forsyninger... gaze, disenfektion er allerede brugt.

Selv salverne til brands�r er brugt. Tilbage er kun...

Vi m� arrangere at flytte patienterne til R�de Kors hospitalet, -

- Shima Medicinske Center... - �delagt.

Jeg taler med Dr. Fujita.

Hvor er han? Er han s�ret?

Der var hundredvis af glasstykker. Jeg gjorde hvad jeg kunne.

Fujitas mikroskop. �delagt.

Doktor, de har brug Dem derude.

Hvad anbefaler doktor Ido?

Doktor Tsurusawa? Doktor Ogawa...?

De er den eneste l�ge her.

Det er umuligt.

Vi g�r hvad vi kan

Jeg l�b fra flammerne, da jeg s� et d�dt barn i ruinerne.

Ikke langt derfra l� moderen, med en br�kket ryg.

Hun kunne ikke bev�ge sig.

Jeg ville ikke stoppe, men hun skreg efter sit barn.

Jeg samlede barnet op, og lagde det i moderens arme.

Moderen d�de n�sten med det samme.

Jeg fortsatte mod floden.

Pludselig kolapsede en lang mur i flammer foran mig.

Hvis ikke jeg var stoppet for moder og barn, ville jeg v�re blevet knust.

Det var deres d�d, der frelste mit liv.

- Vi kan ikke blive her. - Min mund f�les som ild.

Lad os finde noget vand. Kom makker. Gi' mig en h�nd med ham.

- Hvad er der galt? - Han er d�d.

- Hvad skal vi g�re? - Vi skal videre.

Lad os komme v�k herfra. Kom nu!

Det er kun dig og mig nu.

Far! Du er i live. Har du det godt.

- Toyo? - Hun tog ind til byen, -

- og er ikke kommet tilbage. Masa sover.

Vil du have massage? Vil du have te?

Jeg er s� glad for at du er i live. Vil du have te?

Jeg er ked af det. Ingen blomst i dag.

Jeg har levet for l�nge.

Jeg har brug for din hj�lp.

Stop!

Sejr til Kejseren! Stop!

Fader... de tror du er amerikaner. Fader... vent!

Stop. Skyd ikke.

Han er tysk pr�st.

- Venner. Vi er her for at hj�lpe. - De er ikke amerikanere.

Jeg tror vi skal vende tilbage til kapellet og bede.

Hvorfor pakker du ikke b�ren sammen, og ta�r tilbage. Jeg finder Shiro.

Jeg vil ikke svigte Dem, Fader.

Hvad er der? Det er m�ske krampe.

S�t dig ned. F�dderne op, tr�k vejret og slap af.

Det plejede jeg at g�re p� banen.

Hvad er det?

De er blinde.

Dreng! Dreng!

Her...! Hj�lp mig...

Hold op. Du skader dig selv.

- Akira! - Jeg er ked af det.

Nej, det er ikke ham. Hele min familie er v�k.

Jeg er den heldige. Jeg bes�gte min tante i Fuchu.

Jeg ville ta' Akira med, men han ville ikke undv�re skolen.

Vores drenge var her m�ske ikke. I g�r fortalte Yoshi, -

- at halvdelen af eleverne skulle sendes ud for at lave brandb�lter.

Akira tog sin skovl.

Yoshi er m�ske taget hjem. Dit hjem er �delagt.

- M�ske er Akira g�et med ham. - M� jeg g� med dig?

Det m� du gerne.

Lad os bede for vore br�dre.

Kan vi hj�lpe jer? Nej, l�b ikke.

Vi g�r jer ikke noget.

Jeg er Fader Siemes, og det er Kanji og Goro. Hvad siger det?

"Far og mor, vi er i live. Chizu og Wakako."

Hvem af jer er Chizu. Hvem er Wakako?

Det er jeg.

Goddag. S� m� du v�re Chizu. Vil I komme med os?

Vi lever p� landet. I er i sikkerhed der.

Nej.

Ikke? Er I sultne?

Kom med mig. Vi ordner dit �je. Kom med mig.

M�ske hvis vi hjalp jer med at h�nge jeres skilt op.

Vi kunne skrive hvor I er. S� jeres far og mor ved hvor de kan finde jer.

Det er ikke langt v�k. Det lover jeg

- M� vi k�re i din vogn? - Selvf�lgelig. Kom s�.

Jeg behandlede en kvinde. T�jet var br�ndt ind i hendes krop.

Jeg s� ogs� skygger af tr�er, der var br�ndt ind i sten.

Tilgiv mig, at jeg ikke har en byrde som jeres.

Doktor, De tr�nger til hvile. Sygeplejersken g�r f�rdigt her.

Hver eneste fort�ller mig sin historie. Hvor de var, da bomben faldt.

Hvor mange der er d�de i deres familie.

V�r venlig at g� ind p� dr. Fujitas kontor. Jeg finder noget ris.

Doktor Hara. Jeg ved hvor travlt De har. Vil De unders�ge min s�n?

Selvf�lgelig. Hvad er der galt?

Han har ingen styrke. Han spiser kun lidt, og det mister han.

- Seiji, hvordan har du det. - Hvad skete der?

Vi ved det ikke. Milit�ret tror det er en ny slags bombe.

En bombe?

- Ingen kv�stelser eller snits�r? - Jeg slap ud af bygningen, -

- inden den styrtede sammen.

- Hvor var du da bomben faldt? - T�t ved Yokogwa broen.

H�ren siger at spr�ngcentret var Shima Hospitalet, -

- mindre end en kilometer fra det sted du var.

- I morgen vil jeg pr�ve at komme op. - Nej, nej. Bliv hos os.

Lad din mor fork�le dig. Du skal nok klare dig.

Tak, doktor.

- Doktor, Hara. - Hvad?

Der er lige kommet en pakke til doktor Fujita.

- Hvad er det? - M�ske noget medicin.

Der er patienter i nordfl�jen. Jeg kan ikke stoppe deres bl�dninger.

- Vil De...? - Vi kan intet g�re for dem.

De vil d�.

Arbejd med dem der stadig er h�b for.

Hvem er det?

Jeg ved ikke.

Med mikroskopet kan jeg m�ske finde patienternes blodtal, -

- i forhold til det sted de opholdt sig da bomben sprang.

Seiji, var her. Epicentret her.

M�ske kan jeg finde ud af hvad der er skyld i de m�rkelige symptomer, -

- og om der er en m�de at helbrede det p�.

Tag det roligt, dreng. Jeg trak det ud.

Du m�rkede aldrig noget.

Pas p� dig selv, dreng.

V�r nu rar, sir. Jeg skal tilbage efter notesblokken. Jeg m� holde mit l�fte.

Den notesblok betyder lykke for dig.

- Ser jeg dig igen? - Kun hvis du lever.

Vand...

Vand her!

Det er farligt at ignorere den sidste samurais barnebarn.

Stop! G� til side.

Disse m�nd er mine fanger. Kom med mig. Hurtigt.

"Ingen sygdom som had- Ingen gave som sundhed- "

"Ingen tro som troskab- Ingen gl�de som fred- "

- Fru Kawamoto? - Ja.

Soldaterne telegraferede til vores station.

Deres s�n er s�ret.

- Hvor slemt er det? - Han er bragt p� hospitalet.

- Hvilket hospital? - Milit�rt, p� en � i bugten.

- Hvor? - Jeg ved ikke mere.

Vi skal bruge en b�d. Yoshi er p� hospital, p� en �.

Jeg tror Akiara er sammen med ham.

Men s� sagde Imashi til den onde Samurai.

"Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme ind i ovnen."

Samuraien blev vred, og sagde: "Din dumme g�s."

"Det er nemt. Jeg viser dig det."

Og da den onde samurai bukkede sig ned, for at vise hende hvordan -

- hun skulle komme gennem d�ren, skubbede Imashi ham ind i ovnen, -

- og lukkede d�ren bag ham. �h, se her.

Det t�nkte jeg nok. Der er en pige nedenunder.

- Hvad skete der s�? - S� fandt Imashi sin bror Taijiro, -

- og redde ham. Han var glad for at se hende.

Og da de var frelst fra samuraien, ved I s� hvad de gjorde?

Hvad?

De begyndte at spise samuraiens hus... husker I?

Det var lavet af ingef�rbr�d.

- Fader... - Tak, Wakako.

Der er kun en vagt. Vi kan klare ham.

- Det ser anderledes ud oppefra. - Det var dem der begyndte.

- Hvad s�? - Hvad s�?

- Det gir' ingen mening. - Hvad?

- Hvorfor frelste han os? - Hvem ved?

Hvis japserne bombede New York, og jeg s� fjendtlige soldater -

- vade rundt i det der var tilbage af 34. gade, ved jeg hvad jeg gjorde.

Det er din livret, Masa. Jeg har puttet ingef�r i.

Bare en lille bid.

Mor!

Min Masa.

Hvor var du mor?

Mor var faret vild. Der er ingen gader mere.

Jeg vidste ikke hvor jeg var.

Hvad amerikanerne gjorde... hvorfor?

Toyo, jeg har noget salve til dine forbr�ndinger.

- I mit v�relse. - Dit v�relse...

Alle de sm� bl�rer. De fleste patienter har dem.

Det var giften der blev smidt. Alle ind�ndede giften.

Doktor... m� jeg tale med dig et �jeblik?

P� Sanitets Afdelingen, har de str�m nu... en radio.

De siger at et mystisk v�ben er brugt til at bombe Nagasaki.

Nagasaki.

Det er de samme som her. En ung fl�demand lyttede sammen med mig.

Han h�rte at amerikanerne brugte en atombombe.

- Det er str�lingssyge. - Aldrig h�rt om det.

Fordi det indtil nu var sj�ldent. Normalt en overdosis r�ntgen.

Milit�ret siger at vi har smidt s�danne bomber, over New York og Washington.

Er der ikke mennesker nok der er skadet.

Er der ikke spildt liv nok?

- Det er nyttel�st. - Kom nu... vi kan ikke gi' op nu.

Ingen ved hvor den hospitals � er.

Vi leder igen i morgen. Vi finder en m�de at betale dig.

Hvis I vil lede videre, s� led videre uden mig.

Lille samurai, hvad er der?

Jeg har mistet Akaris notesblok. Jeg gav et l�fte.

Det er godt at gr�de over det. Jeg ville ogs� ha' gr�dt i din alder.

Det giver dig selvf�lgelig kun en mulighed.

Hvad?

Du skal finde Akiras mor, og fort�lle hende at det var Akiras mening, -

- at give hende notesblokken. Det vil opfylde �nden -

- i din vens �nske.

Mellem venner, er det ikke l�ftet der huskes, -

- men �nden der har gjort den mulig. Forst�r du?

Akiras mor vil vide, at hendes s�ns sidste �nske var at gl�de hende.

En mor vil gl�de sig over at vide det, tror jeg.

Meget mere end at lede efter en notesblok.

Og kun du kan give hende det.

Toyo? Det er kun en lille smule.

Jeg vil ikke ha' mad. Jeg har det elendigt.

Ser jeg elendig ud? Jeg kan se det p� Masa.

"Stakkels mor."

Lad mig f� en kam.

...og et spejl.

Engang �nskede jeg at ligne en filmstjerne... Ginger Rogers. Blond.

Mor fandt brintoverilten, og br�ndte alle filmmagasiner.

For mig var det Carol Lombard.

Toyo hold nu op...!

Lad mig v�re i fred! Ud!

Fru Saeki. Jeg er ked af det.

Undskyld doktor.

Kejseren skal tale.

Vil alle lyttere rejse sig- Han majest�t Kejseren, -

- vil nu opl�se sine Kejserlige befalinger til Japans folk-

Selvom det bedste er gjort af alle, har krigssitutationen �ndret sig -

- negativt for Japan-

Desuden er fjenden begyndt at bruge et nyt meget grusomt v�ben, -

- hvis kraft er uberegnelig, og som har kostet mange uskyldige liv-

Af disse grunde har vi i dag beordret total overgivelse-

Den h�rdh�ndede behandling og lidelse, som vores land herefter vil -

- blive udsat for, vil v�re stor-

Det er tiden og troskaben, der dikterer denne vej -

- mod fred, for alle fremtidige generationer-

Ved at udholde det uudholdelige, og lide det ulidelige-

P� benene. Jeg f�rer jer til en fangelejr.

Han har brug for en l�ge.

- Japan har overgivet sig. - Hvad?

I kommer sammen med andre amerikanere.

Peter, h�rte du det? Vi skal hjem. Vi vandt.

Soldat? Hvor er hospitalet? Hold ind! H�rer du?

Han er ved at d�, for fanden. Han har brug for en l�ge.

H�r p� mig! Krigen er forbi!

I har overgivet jer, og I tabte. F� ham s� til en l�ge.

- Ud! Nu! - Hvad vil du?

- Du sl�r mig ikke ihjel, g�r du? - G�!

- At sl� mig ihjel, beviser intet. - Sl� dig ihjel?

Vend dig om. Du skal se hvad en bombe -

- har gjort ved min by.

Tag nu tilbage til dit folk og fort�l. Det m� aldrig ske igen.

Der har v�ret drab nok.

Nej, du er ikke min fjende. Krigen er vores fjende.

Mr. Tanaka var her. Enhver indenfor dette omr�de...

- Fru Seki. - Doktor Hara.

- Ujica... den bedste te. - Nyd den.

Jo t�ttere en person var p� spr�ng centret, jo lavere er hans blodtal, -

- og jo mindre er hans chancer for at overleve.

Nu ved du hvem der bliver rask.

Ja, til en vis gr�nse, men vi kender ikke den effekt str�lingen -

- vil ha' p� os for resten af livet...

Og m�ske vores b�rns liv.

Doktor Hara... kaptajn Fukada, milit�rpolitiet.

Jeg er kommet med to meget syge fanger.

De var p� Hiroshima slottet, da bomben sprang.

Der er overfyldt, men kom med dem.

- De er amerikanere. - Nej. Der er ikke plads til -

- amerikanere p� hospitalet.

Doktor Fujita fortalte mig engang, at medicin er tilgivelsens kunst.

- Tom? - Her.

- Helvedes m�de at slutte krigen. - M�ske ser jeg mere af den n�ste.

Hold ud. L�gen kommer.

De m� have fundet ud af at smide aviser, ikke ville klare det.

Hold nu ud, Peter... Det er dig og mig.

Doktor Hara vil unders�ge din ven.

Vi kunne intet have gjort.

Tak.

Hej, Yoshi, det ser ud som om du m� blive rask uden mig.

- Hvor skal du hen? - Amerikanerne kommer.

Bes�ttelsesstyrker. Alle er bange... ikke mig.

De har opl�st h�ren. S� jeg vil lede efter min familie i Kagoshima.

Din arm har det bedre. L�gen ville amputere den.

Jeg sagde. "Den dreng skal bruge begge arme, for at arbejde -"

"- for landets fremtid.

Sergent, jeg vil hjem. De siger, "nej."

Det ville v�re en lang sv�mmetur, selv for en st�rk dreng som dig.

- Farvel, sergent. - Pas p� den arm.

En dag h�ber jeg at se dig, lave et perfekt kast i en kamp.

Det er noget amerikansk, jeg kan li'.

- Fader. Fru Sato er her. - Wakako, fru Sato f�lger jer -

- til jeres nye hjem. Hvis jeres sl�gtninge leder efter jer, -

- vil de lede der, hvor hun f�rer jer hen.

- Kan vi ikke godt blive her? - Jeg lover at bes�ge jer.

Og jeg afgi'r temmelig gode l�fter.

Fru Sato... jeg ved han ikke var katolik, men jeg tror vi skal -

- holde en messe for dit barnebarn.

M�ske skal vi g�re det p� japansk.

Mor! Mor!

Yoshi!

Akira...?

Det er Akiras mor.

Min s�n...?

Jeg er ked af det, fru Ota. Akira d�de i klassev�relset.

Hans sidste �nske var, at De skulle have hans notesblok med tegninger.

Men jeg var ikke v�rdig... jeg mistede den...

Jeg van�rede vores venskab.

Min s�n har en meget god ven.

Din f�dsel begynder. Du skulle tage p� hospitalet nu.

Masa bliver hos mig. G� nu bare, Sally.

- Hvad med en k�retur. - Du taler engelsk?

Det burde jeg. Jeg er f�dt i Californien.

Du er langt v�k hjemmefra. M�ske kan du hj�lpe os.

Vi leder efter Kommunikations Center Hospitalet. Doktor Hara?

M�ske kan vi hj�lpe hinanden.

- Det er en pige. - Har hun det godt.

Hun har alle fingre og t�er. Se selv.

Undskyld mig, doktor Hara. Den amerikanske radiolog, -

- venter stadig p� at tale med dig. - Ja, men hvad skal jeg sige til dem

Der er en haiku du kan sige til dem.

"Nu da mit hus er br�ndt ned, har jeg meget bedre udsigt til m�nen".