All language subtitles for Badehotellet.S07E01.DANiSH.720p.WEB-DL.AAC2.0.H.264-DBRETAiL.da

af Afrikaans
ak Akan
sq Albanian
am Amharic
ar Arabic Download
hy Armenian
az Azerbaijani
eu Basque
be Belarusian
bem Bemba
bn Bengali
bh Bihari
bs Bosnian
br Breton
bg Bulgarian
km Cambodian
ca Catalan
ceb Cebuano
chr Cherokee
ny Chichewa
zh-CN Chinese (Simplified)
zh-TW Chinese (Traditional)
co Corsican
hr Croatian Download
cs Czech
da Danish Download
nl Dutch
en English Download
eo Esperanto
et Estonian
ee Ewe
fo Faroese
tl Filipino
fi Finnish
fr French
fy Frisian
gaa Ga
gl Galician
ka Georgian
de German
gn Guarani
gu Gujarati
ht Haitian Creole
ha Hausa
haw Hawaiian
iw Hebrew
hi Hindi
hmn Hmong
hu Hungarian
is Icelandic
ig Igbo
id Indonesian
ia Interlingua
ga Irish
it Italian Download
ja Japanese
jw Javanese
kn Kannada
kk Kazakh
rw Kinyarwanda
rn Kirundi
kg Kongo
ko Korean
kri Krio (Sierra Leone)
ku Kurdish
ckb Kurdish (Soranî)
ky Kyrgyz
lo Laothian
la Latin
lv Latvian
ln Lingala
lt Lithuanian
loz Lozi
lg Luganda
ach Luo
lb Luxembourgish
mk Macedonian
mg Malagasy
ms Malay
ml Malayalam
mt Maltese
mi Maori
mr Marathi
mfe Mauritian Creole
mo Moldavian
mn Mongolian
my Myanmar (Burmese)
sr-ME Montenegrin
ne Nepali
pcm Nigerian Pidgin
nso Northern Sotho
no Norwegian
nn Norwegian (Nynorsk)
oc Occitan
or Oriya
om Oromo
ps Pashto
fa Persian
pl Polish
pt-BR Portuguese (Brazil)
pt Portuguese (Portugal)
pa Punjabi
qu Quechua
ro Romanian
rm Romansh
nyn Runyakitara
ru Russian
sm Samoan
gd Scots Gaelic
sr Serbian
sh Serbo-Croatian
st Sesotho
tn Setswana
crs Seychellois Creole
sn Shona
sd Sindhi
si Sinhalese
sk Slovak
sl Slovenian
so Somali
es Spanish Download
es-419 Spanish (Latin American)
su Sundanese
sw Swahili
sv Swedish
tg Tajik
ta Tamil
tt Tatar
te Telugu
th Thai
ti Tigrinya
to Tonga
lua Tshiluba
tum Tumbuka
tr Turkish
tk Turkmen
tw Twi
ug Uighur
uk Ukrainian
ur Urdu
uz Uzbek
vi Vietnamese
cy Welsh
wo Wolof
xh Xhosa
yi Yiddish
yo Yoruba
zu Zulu

Original subtitles

Det er nærmest værre her. Ikke det, Amanda lovede.

- Hvad mener De? - Ingen tyskere her.

Det svarede hun, da jeg spurgte hende.

Hvad sidder du og smiler af? En ung mand, måske?

- Mon dog. - Mor tror ikke, jeg er nået dertil.

- Ikke uden at jeg ville vide det. - Det er sødt, ikke?

Nå, er det nu?

Det er vist nogle år siden, at de har taget toget, fru Frigh.

Der er tre stationer mere.

Se. De står af her.

- Der kan du se. Det var rigtigt. - Det ved vi først, når vi er fremme.

Så skulle de ikke videre. Det er nok for meget at håbe, at de rejser hjem.

Tillader damerne, at jeg slår mig ned?

- Ja, værsgo. - Tak.

Egentlig havde jeg besluttet at cykle helt til Skagen.

Men hvis jeg skulle være fremme før aften...

- Er det der, damerne skal hen? - Nej.

- Vi skal til et hotel syd for. - Andersens Badehotel.

Andersens Badehotel? Det kender jeg ikke.

Vi var spændt på, om de ville åbne i år -

- men alt skulle være, som det plejer.

- De må godt springe fisken over. - Det er da det bedste.

- Der er rødspætter den første aften. - Det er det bedste.

En friskfanget rødspætte.

- Dagfriske er de ikke. - De sagde, de lige var kommet ind.

Så har de da været flere dage undervejs. De øverste går fint an.

Men det hernede... Øjnene skal være klare.

De er tørret ind. Gællerne skal være røde. Lugt.

Dem kan vi ikke servere. Jeg henter Amanda.

- Er de fra Skagen? - Ja, det står på kassen, Edith.

Når det ene ikke er rigtigt, kunne det være, det andet ikke var.

- Vi er så glade for, at du er her. - Det er jeg også.

Jeg var i tvivl, da jeg var gæst, men skolen er lukket hele sommeren.

- Det var Ediths idé at spørge dig. - Var det virkelig?

Det var jeg ikke klar over.

Amanda? De fisk, vi har fået, er ikke friske.

- Vi fik dem i morges. - De er lige til at smide ud.

Det er fandeme frækt. Hvis de tror, vi er dumme københavnere...

- Ditmar må køre mig derop. - Han ringede for lidt siden.

Han når først frem i eftermiddag. Møde.

- Skal han ikke byde velkommen? - Nej. Hvad gør vi?

- Vi må servere noget andet. - Nej. De skal have rødspætter.

- Kommer du, kvindemenneske? - Ja, ja. Lad være at herse med mig.

Jeg vil være tilbage, før Molin ringer.

- Far? - Hvad er det?

De fisk, vi skulle servere i aften. Mor, de er dårlige.

- Jeg må låne fars vogn. - Du kan tage din egen.

- Amandas vogn er jo klodset op. - Den er ikke til at manøvrere rundt.

Mon ikke jeg finder ud af det? Er nøglen deroppe?

Den ligger i dueslaget.

Hvis du så meget som laver en skramme, så... Fy, hvor det stinker.

Du holder de her rådne fisk væk fra mine sæder, du.

Georg, selv hvis Molin ikke får en øre med hjem fra Tyskland -

- skal det ikke ødelægge dit humør.

- Hvorfor siger du det? - Du tænker på det.

Sludder og vrøvl. Kom nu.

Pragtfuldt. Jeg forstår godt, De er kommet der i årevis.

Det er rart at komme tilbage til et sted, hvor alt er, som det plejer.

Min søster frygter, det er lavet om grundet nyt ejerskab.

- Som De ikke kender? - Det er en af gæsterne.

- Men det er De ikke tryg ved. - Det kræver erfaring.

- Man springer ikke bare ud i det. - Amanda bliver god.

- Det tror jeg også. - Jeg er helt enig.

Amanda kender hotellet ud og ind, Olga.

Hedder De Frigh? Ligesom tobaksfabrikken?

- Ja. - Så har jeg læst om Dem.

Jeg kan ikke huske hvor, men sjovt. Jeg vidste ikke, at De var så ung.

- Hvor gammel tror De da, jeg er? - Uha.

- Her kan jeg komme galt af sted. - Det var Dem selv, der begyndte.

Ja, det var det måske nok. Det må De undskylde, fru Frigh.

- Ja, så er vi her. - Allerede?

- Lydia, det er nu. - Vi kører jo stadig, Olga.

- God ferie i Skagen. - Tak, tak. Nu skal jeg.

- Mange tak, hr...? - Ramsing. Johan Ramsing.

Det var hyggeligt at møde Dem, fru Frigh. Måske ses vi en anden gang.

Ja, måske.

Amanda ville være her, men hun hiver hovedet af en fiskehandler.

- Må hun køre selv? - Hun låner min.

- Madsen har skaffet køretilladelse. - Man tilser byggerier.

Bare det var mig. Nu er det togrejse og rutebiler.

Jeg værdsætter mit publikum, men hvis De vidste -

- hvad jeg har skrevet af autografer. De tror, det er saligt at være kendt.

Efter min sidste film er jeg blevet helt hysterisk.

- Jeg kom først! - Så. Nu går I ind og pakker ud. Kom.

De var løbet helt ned til stranden. Hvor er Hjalmar?

- Han gik ind til sig selv. - Jeg hjælper med at pakke ud.

Han er kommet her i 15 år. Det kan han vel klare selv.

- Jeg troede ikke, han kom i år. - Det var heller ikke meningen.

Min hustru fik ham overtalt.

Hele vejen herover har jeg set på hans tragiske ansigt.

- Du behøver altså ikke, Helene. - Nej, men nu gør jeg det lige.

- Hvad er det for bøger? - Fra dit natbord.

- Jeg får ikke læst dem. - Det skader ikke at have.

- Min dagbog? - Ja, den er der.

Lad den hvile.

Jeg har skrevet hver dag, og jeg bliver ved.

England kan falde, hver dag det skal være.

De kunne ikke stille noget op i hverken Norge eller Frankrig.

Da drengene legede på færgen, ville Severin ville være tysker.

Det er de stærkeste.

- Hvad skal du? - Se, om radioen kan finde BBC.

Hjalmar, nu er vi herovre. Skulle vi nu ikke holde ferie?

- Drengene er glade for, du er med. - Undskyld. Jeg ved det godt.

Jeg er ikke rart selskab.

- Deres te, hr. Aurland. - Det er mig.

Jeg tænkte, det ville være dejligt med noget at styrke sig på.

Det må være taxaen fra stationen. Vi skal nok klare det selv, tak.

- Skal jeg hjælpe med at pakke ud? - Nej tak. Det klarer jeg selv.

- Jeg har ikke truffet Dem før. - Nej. Jeg hedder Nanna.

Jeg tænkte nok, det var Dem. Leslie var sikker på, De ikke var her i år.

Det er jeg altså.

- Hvordan har han det? - Travlt. Han arbejder på fabrikken.

Det gør jeg også, men jeg er bare den dumme søster på kontoret.

Det er det, min mor forestiller sig.

Leslie hang med hovedet efter at have hørt fra Dem.

Han håbede vist på noget andet, men han blev forlovet lige efter jul.

- Så må De hilse og sige tillykke. - Det skal jeg gøre.

Forresten kom der et brev til Dem i morges.

- Nå, De er her også i år? - Goddag, fru Frigh.

Jeg hørte, De blev gift i efteråret. Tillykke.

Tak.

Det var hende, Leslie var forblændet af.

- Det kan jeg godt forstå. - Virkelig? Hvordan er værelset?

- Det er fint, mor. - Det er Amandas gamle. Og Veras.

Hun kommer ikke i år. Hun er også blevet gift.

Alle gifter sig åbenbart. Heldigvis ikke dig.

Det haster sandelig ikke. Vil du med en tur til stranden?

- Måske når jeg har pakket ud. - Ja.

- Den pude der er i hvert fald ny. - Nej, det den da ikke.

Du gør dig umage, men det hele er, som det plejer.

- De har bygget om på loftet. - Amanda skal da have et sted.

- Hr. Dupont har også et værelse der. - Hos pigerne?

Nej, i den anden ende. Jeg tror slet ikke, han er sådan.

- Hvad? Hvad mener du? - Ikke noget.

- Det var sødt, han bød os velkommen. - Det burde have været Amanda.

- Hun skulle jo lige et ærinde. - Det skete aldrig med fru Andersen.

Fru Andersen var i England, da vi kom. Hun kom først ugen efter.

Skal jeg hjælpe dig med at pakke ud?

Hvorfor skulle du dog det? Jeg er ikke senil.

Sagde Bertha noget om Leslie? Ja, om han kommer i år.

Det tror jeg ikke, han gør. Han har travlt på fabrikken.

- Han var vist blevet forlovet. - Ja. Det sagde hans søster også.

- Er Amanda tilbage? - Nej. Hr. Dupont er ved at ringe.

Må jeg lige sige en ting, Edith?

Jeg synes, vi skal sige fru Berggren, selv om vi kender Amanda.

Det gør jeg også, men hun er her ikke lige nu.

Jeg nævner det også bare.

Amanda er kørt fra fiskehandleren for halvanden time siden.

- Så lang tid tager det ikke. - Skal vi orientere forældrene?

- Hun er nok bare punkteret. - I sin fars vogn?

- Det skal nok gøre ham glad. - I glemmer lige mine fisk.

Hvad skal jeg lave til gæsterne i aften?

- Nå, fik I pakket det hele ud? - Ja. Hvor er drengene?

- Inde på deres værelse. - Jeg ser til dem.

Du har også været her alt for længe.

- Jeg holdt bare Hjalmar med selskab. - Kært.

Nu har du ikke sagt, at han kan sidde ved vores bord, vel?

Skal du rende hele sommeren og pusle om din eksmand?

Skulle jeg have ladet ham sidde og stirre ind i væggen?

Du ved, hvor hårdt besættelsen har taget ham.

- Den har også taget hårdt på mig. - Ja. Din vogn er klodset op.

Det er ikke dig, der overfaldes med smil og blikke fra folk -

- som tror, at vi kender hinanden, fordi de har set mine film.

Jeg burde have indset det, da jeg så titlen.

- "Solstrejf og pigehjerter". - Du kunne have læst manuskriptet.

Jeg læser aldrig manuskripter. Jeg læser min egen rolle.

Onklen fra Amerika lød tilforladeligt.

- Og alle var glade for den. - Jeg er fuldstændig udmattet.

Næste gang telefonen ringer med en rolle, siger jeg nej.

Jeg skal aldrig lade mig lokke med smiger og penge. Aldrig.

Det synes jeg heller ikke, du skal.

Georg, politiet er her. Kom. Det er vognen.

Hvad?

Jeg vidste det. Hun er kørt i grøften.

- Hun skulle aldrig have lånt den! - Hun er ikke kørt i grøften.

- Hvad så, Therese? - Køretilladelse, hr. grosserer.

- Det er forbudt at køre uden. - Jeg har jo tilladelse.

Ja, men det har Deres datter ikke. Den følger personen, ikke vognen.

- Værsgo. - Tak, fru Andersen.

- Måtte man bede om en smule sukker? - Det går nok.

Man tør næsten ikke i disse tider, når man ikke har mærker med.

Nå, men hvornår kommer hun så?

- Hvad? - Hvem?

- Amanda. Vores datter. - Det varer nok ikke så længe.

Alle gæsterne er kommet, og hun vil gerne sige goddag.

Så lang tid tager det vel heller ikke at udskrive en bøde.

Hr. grosserer, jeg har instrukser fra stationsleder Alfred Jensen.

Han vil gerne tale med hende. Deres datter har gode talegaver.

- Hun fik mig herud med fisken. - Det var pænt af Dem.

Jeg hører mange sige: "Godt, vi har det danske politi -

- så det ikke er tyskerne, vi skal have rendende."

De skal da snart få lært Amanda at kende heroppe.

Hvem andre kunne få Volmer til at køre ud med fisken?

- Fik du det hele hos købmanden? - Ja, ja.

Damgaard havde en hilsen til os fra sin kusine.

- Kusine? Kender vi hende? - Hun er fra Aalborg.

Hun kender Morten. Kender til ham.

Hun havde hørt, at et af Mortens skibe er gået ned.

- Hvad er det, du siger? - Ude i Nordsøen. Ramt af en ubåd.

En af dem, der ligger på lur i de norske fjorde.

Besætningen er fra Aalborg, og nu er der mindehøjtidelighed næste uge.

I næste uge? Så kommer Morten hjem fra England.

Det er hans mandskab. Det vil han være med til.

Du ved da godt, at ingen kan komme fra England nu.

Hvor mange... mistede livet?

- Hvad snakker I om? - Ikke noget, Emma.

- Gert har spist min sløjfe. - Den frække ged.

Så må vi se, om vi kan finde en anden.

Goddag frk. Jørgensen. Er min bror på kontoret? Tak.

Hallo? Er I kommet godt frem?

Ja. Mor var stærkt stimuleret af en herre i toget.

- Hvem var det? - Han havde læst om hende i avisen.

- Jeg skulle hilse fra din veninde. - Er Nanna der?

Ellers er det svært at hilse fra hende.

Nu vil du alligevel herop? Kan du ikke gøre mig en stor tjeneste?

Jeg skal tale med en i hallen. Jeg har sendt mor ud at gå.

Nede i hallen? Hvem? Jan Larsen?

- Ja. Hent ham nu, Leslie. - Han er her ikke.

Hvorfor det? Er han syg?

- Vi måtte afskedige ham i går. - Afskedige? Hvorfor?

Vi har måttet skære ned, efter at vi ikke kan få tobak fra Virginia.

- Hvorfor Jan? - Jeg anede ikke, I var venner.

- Det er jeg ked af. - Jeg taler med mor.

- Det er derovre, frøken Otilia. - Ja, det kan jeg da se.

Vi behøver vel ikke også at skulle mørklægges om dagen.

- Det er de lyse nætter, vi elsker. - De er også dejlige.

I betragtning af, hvor slemt det kunne være, er der dog fredeligt.

Det var fredeligt at overløbe Danmark.

Olga tror, at tyskerne kom efter aftale med den danske regering.

Hvorfor var der ingen modstand? Det gjorde man dog i Norge.

Der har de national stolthed.

Havde det gjort Dem stolt, hvis flere danske mænd havde mistet livet?

Hvabehar?

Undskyld.

Hendes mand var med i kampene i Sønderjylland.

- Så han sine kammerater blive dræbt? - Ja. Det gjorde han nok.

Det var dog forfærdeligt. Hører du, Olga?

- Ja. Det kunne jeg jo ikke vide. - Nej. Selvfølgelig ikke.

Nej.

Georg, sover du?

- Jeg holder ferie. Er hun tilbage? - Nej. Det er snart mærkeligt.

- Ring og hør, hvad der sker. - Hun venter på Alfred.

Han sadler ikke samme dag, som han rider. Alt skal foregå i hans tempo.

- Endelig. Det må være Molin. - Jeg troede, du holdt ferie.

- Er det til mig? - Nej, til hr. Weyse.

Jeg troede, han var herude.

- Hvorfor fanden ringer han ikke? - Weyse.

- Taler jeg med Edward Weyse? - Ja. Hvem taler jeg med?

Gerhard Flygelhorn. Længe siden, Weyse.

- Ja, det må man sige. - Hvordan har De det?

Jo, jo.

Jeg så Dem i "Trold kan tæmmes". Hun var da god, hende svenskeren.

- Det skal jeg sige. - Og så har jeg set Deres film.

"Knuste pigehjerter i modvind". Hyggelig på en uhyggelig måde.

Hvad mener De? De har ikke skrevet manuskriptet.

Hvis De ikke er færdig med kunst, har jeg en film at tale med Dem om.

Hr. Flygelhorn, som De har regnet ud, er jeg på ferie.

I øvrigt har jeg besluttet mig for at holde en filmpause.

Et øjeblik, Weyse.

Nej. Nej. Nej. Nej. Nej.

Nej! Jeg har sagt til Dem, at jeg skal have en pige med barm.

De ved vel, hvad barm er!

Ja, så er jeg tilbage igen. Hør her:

Her er London...

En mand går i hundene.

Det kan høres på 19-meter-båndet på to bølgelængder.

...til filmen lavet af mig med Dem i hovedrollen.

Det lyder meget spændende, men som jeg sagde, bliver det uden mig.

Held og lykke, Flygelhorn.

Efter Churchills meddelelse om, at England fortsætter kampen...

- Du sagde nej, fordi du er vred? - Nej, ikke fordi jeg er vred på ham.

Vi havde en klar aftale om at indspille "Fodspor fra havet" -

- og jeg hørte ikke et ord fra ham.

- Han har været temmelig plaget. - Han kan drikke, som han vil.

Jeg skal ikke til at indspille en roman om "hærvejen".

- "Hærvejen"? - Noget i den retning.

- Han sagde ikke "Hærværk"? - Det er muligt, Helene.

- Den kender du vel. - Næh, og jeg er ligeglad.

Jeg skal ikke lave flere flade komedier.

"Hærværk" er en fantastisk roman, hvor hovedpersonen drager...

- Den skal du altså læse. - Skal vi ikke gå?

- Hvad? Hvorhen? - Ned og bade. Du lovede det.

Nå ja.

"Hærværk" var en af de bøger, jeg pakkede ned. Kig i den.

- Helene, jeg har sagt nej. - Du kan da give det en chance.

Far, kan vi ikke blive lidt længere?

Ja, kan vi ikke nok, far?

- Ja, ja, da. Så lidt længere. - Ja!

- Så. Af sted med jer. - Det er min tur til at være tysker!

Så, ikke for langt væk, drenge.

Nå, nå. Ole Jastrau er med allerede fra første side?

Så langt, så godt.

- Jan Larsen? - Ja, nede fra hallen.

- Hvorfor kender du ham? - Fordi jeg går ned med beskeder.

Mor, Jan har brug for den stilling. Hans far er syg.

- Du må ansætte ham igen. - Det går desværre ikke.

- Vi kan ikke først afskedige... - Det er dig, der bestemmer.

Jeg har ondt af alle, vi siger farvel til. De satte deres lid til os.

Vi er i en særlig situation lige nu. Det ved Jan Larsen også.

- Tak for hjælpen. - Bertha?

Havde jeg vidst, I var venner... Hvor længe har I været det?

Spørg, hvor langt det er kommet. Det er det, du tænker på, ikke?

- Tyskerne har tabt. - Hvor har du det fra?

- Det vil jeg ikke sige. - Det er tyske uniformer.

Der er to. Det er fra dem dernede.

Er du tosset? Læg det tilbage! Det skal du.

- Det er tyskere! - Skal vi komme hjemad?

- Leander er ikke rigtigt klog. - Nå?

- Hvor har I det fra? - Han huggede dem fra dem dernede.

Det går altså ikke. Du kan ikke tage deres tøj.

Giv det til far. Lad far få det. Kom så her.

En lille misforståelse.

Det var mine drenge, der legede. Ingen skade sket.

Meine Jungen. Hedder det ikke det?

Nå, gud, De småfryser. Værsartig.

Er vandet ikke dejligt? Jeg kommer selv hernede og bader hver dag.

Det er rent og berusende. De er kommet cyklende herud?

Jeg tvivlede på, om man kunne cykle hernede -

- men i det faste sand går det nok.

De skal vel også til at videre.

Jeg skal nok tage en snak med drengene. Børn er jo børn.

Dem kan man ikke sende i koncentrationslejr, vel?

Nå, jamen...

God tur!

- Tyskere? - De er kørt igen.

- De mødte hr. Weyse og kom af sted. - Hvor kom de fra?

- Tyskland gætter jeg på. - Nej, her i området.

Det var bare to strejfere.

Vil De være rar ikke at nævne det til min søster? De gør hende urolig.

Jeg siger ikke et ord. Ikke et ord.

Jeg har lige talt med Amanda. Jeg ringede derop.

- Hun venter bare på kørelejlighed. - Hvorfor kører hun ikke selv?

- Så der ér sket noget med vognen. - Hun må ikke uden køretilladelse.

Skal jeg så spadsere op til Skagen og hente den?

Det ville du da have godt af. Ditmar har køretilladelse. Han henter hende.

- Så må han køre dig derop i morgen. - Skal jeg undvære den til i morgen?

- Det er noget rod, det her. - Hvad er det med dig?

- Molin ringede. - Hvordan er det gået?

Som du håbede. Jeg får ikke en øre. Til gengæld har de et andet tilbud.

Det skal du sige nej til. Slut med at arbejde for dem.

Jeg kan ikke sige nej til et tilbud, jeg ikke kender noget til.

Molin mødes med dem i morgen, og så må vi høre.

- Du er ikke klædt om endnu? - Jeg rejser hjem i morgen.

Jeg rejser hjem. Jeg må fortælle Jan, at jeg ikke vidste, I smed ham ud.

Han blev afskediget med andre. Jeg har jo fortalt...

At du ikke vidste, at jeg så ham. Det gør jeg.

- Han skal ikke tro, jeg er som jer. - Ring og sig det.

Der er det igen. Du tror, alle mennesker har telefon, fordi vi har.

Så skriv et brev. Så kan du fortælle, at du ikke er personligt myndig.

- Du rejser ikke, før jeg giver lov. - Det er jeg ligeglad med.

Jeg er ikke som Leslie. Det er du klar over.

Du er ikke ligeglad med rejsepenge, og det har du vist ikke, vel?

Det har været en lang tur herover. Jeg forstår godt, du er træt.

Skal vi ikke snakke om det i morgen? Fru Madsen og jeg skal have en drink.

Vil du ikke med?

Så ses vi bare dernede.

Har du hørt, at hr. Weyse så to tyskere på stranden?

Fru Madsen siger, de bare var nede at bade. De er gudskelov videre.

Drengene fik sig en forskrækkelse.

Det er sidste gang, de gør den slags. Skal du ikke klæde om?

Vi siger intet om tyskerne til fru Fjeldsø eller til Hjalmar.

- Han ender som dranker. - Det tror jeg bestemt ikke.

Nej, ikke Hjalmar. Ham i bogen.

- Har du allerede læst den? - Selvfølgelig ikke. Jeg har bladret.

Hovedpersonen er fast besluttet på at gå i hundene.

- Ja. Det er lidt voldsomt. - Det er fuldstændig vidunderligt.

Det er pragtfuldt! Det er lige sådan en rolle, min karriere har brug for.

Slut med de der rare onkler fra Amerika.

Men... er jeg i stand til at fremstille en mand -

- der er så gennemført selvoptaget?

- Du kan spille alt, Edward. - Ja. Ja, det er sandt, ja.

- Men du har jo sagt nej til rollen. - Gud ja.

Jeg ringer til Flygelhorn med det samme.

Når vi har spist.

- Fru Weyse sagde, det var udsøgt. - Sagde hun det? Sagde andre noget?

Fru Frigh spurgte, om fru Andersen lavede rødgrøden. Jeg sagde Dem.

- Hun smilede bare. - Hvorfor?

- Fordi hun var glad. - Det var de alle sammen.

Tag det roligt. Det gik rigtig godt.

- Det skulle Amanda have oplevet. - Så er de klar til kaffe.

Hvad skulle vi gøre uden dig? Nanna er allerede i fuld gang.

Så skal I lægge jer til at sove bagefter.

Godnat, mor. Sig, at far skal komme.

Dejligt. Vær sød at sige, at Edward Weyse vil tale med hr. Flygelhorn.

Ja.

Ude til middag? Med hvem? Nej, det ved De ikke.

- Kunne De give ham en besked? - Sig godnat bagefter.

- Øjeblik. Hvad? - Til drengene.

- Ja, ja. - Severin er urolig efter tyskerne.

Flygelhorn er til middag med en eller anden, som er ved at få rollen.

Er De der? Dejligt. Sig til hr. Flygelhorn, jeg ringer i morgen.

Sig, at det drejer sig om "Hærværk". Det er meget vigtigt.

- Godaften. - Godaften.

- Deres søster kommer ikke? - Hun vil slappe af på værelset.

- Så ikke på grund af tyskerne? - Tyskere her?

- Nej, ikke her, Hjalmar. - De mødte dem i toget, ikke?

- Jo, men de stod af længe før. - Ingen har set nogen heroppe.

Det kan de ikke sige i Aalborg.

Tyskerne har revet herregården Rødklit og 270 ejendomme ned -

- for at udvide lufthavnen.

- Kommer Deres mand ned? - Han siger godnat.

- Hvor er de blevet store. - Og kønne.

- Efter deres mor. - Man siger, det var grunden.

Til, at vi skulle besættes. Tyskerne har brug for lufthavnen -

- så de kan mellemlande på vej til Norge.

Og så er det et dansk firma, der bygger for dem.

Wright, Thomsen & Kier.

- Skammeligt, hvis du spørger mig. - Enig.

Det burde et dansk firma holde sig for god til.

Ja?

Jeg skulle bare se gardinet.

- Gardinet? Jo, ja. - Så skal jeg ikke forstyrre mere.

Frøken, kom lige ind et øjeblik.

Og luk døren bag Dem.

- Jeg sad netop og tænkte på Dem. - Det, der skete, må De undskylde.

Nej, det er mig, der skylder Dem en undskyldning.

Jeg vidste ikke, Deres mand var med den 9. april -

- da hans kammerater faldt i Haderslev.

- Det kunne De ikke vide. - Nej.

Men hr. Aurland fortalte mig, at Danmark overgav sig, før det skete.

- Ja, beskeden var ikke nået frem. - Nej. Det er frygteligt meningsløst.

Ja. Jeg håber ikke, Deres mand kom noget til.

Han... Han var ikke en af dem, der...?

Anders... døde først to dage senere.

Det gør mig frygteligt ondt.

Hvis der overhovedet er noget, jeg kan gøre, så...

De eneste, der ved det, er pigerne og fru Berggren.

Jeg vil ikke have, at de andre gæster...

Så vil de hele tiden se på mig -

- og jeg vil bare have lov til at passe mit arbejde.

Jeg siger ikke noget.

Tak.

- Nå, det er her, De gemmer Dem. - Åh ja.

Kontorchefen, som Deres hustru slæbte med op, kan tage humøret fra enhver.

Han er gået op igen.

Jeg var lige ved at fortælle ham om tyskerne på stranden -

- men det ville de ikke have. Han ville tro, de ville vende tilbage.

Ja, på cykel.

- Er jeg det rigtige sted? - Hvor skal De hen?

- Andersens Hotel. - Nej, det er ikke her.

- Det var ærgerligt. Her ser rart ud. - Det her er Andersens Badehotel.

- Johan Ramsing. - Georg Madsen.

- Og jeg ved godt, hvem De er. - Nå.

Hvor kommer De fra?

Skagen. Der er ikke til at holde ud at være.

Kom ind, kom ind og få et lille glas.

Godaften, godaften.

- Hr. Ramsing? - Goddag igen, fru Frigh.

- Nå, De kender hinanden? - Fra toget.

Fru Frigh talte så varmt om stedet, at jeg måtte have et værelse.

Vores datter har hotellet, men hun er her ikke. Få en forfriskning.

- Her er min hustru. - Therese Madsen.

- Helene Weyse. - Det glæder mig.

Hvad må man tilbyde? Cognac? Whisky?

Har De whisky endnu, siger jeg ikke nej.

- Var Skagen for kedelig? - For mange tyskere.

Et kompagni bevogter Nordstranden. Der er helt spærret af.

- Hvad med her? - Vi havde et enkelt par på stranden.

Weyses drenge tog deres tøj, mens de var ude at bade.

De fik sgu travlt med at komme væk igen.

- Skål for Weyses drenge! - Ja, skål.

Amanda?

Godaften. Undskyld, at jeg blev forsinket.

- Det er vores datter. - Det er hr. Ramsing fra toget.

Jeg ved, det er sent, men De skulle vel ikke have plads til en mere?

- Det kan vi fint. - Hvor heldig kan man være?

Kom du ikke sammen med Ditmar? Han skal køre mig op efter min vogn.

Far, det med vognen... Vi er lige nødt til at tale sammen.

Der kan du se. Hun har lavet en bule.

Nej, nej, men... politiet har taget din køretilladelse.

Hvad? Det kan de sgu da ikke. Den har jeg fået i København.

De mente ikke, at den gjaldt her, og beholdt vognen.

Nu skal jeg kraftedeme fortælle dem noget.

Jeg skal låne Ditmars bil og snakke med Jensen.

- Efter fire glas? Det gør du ikke. - Jo, jeg gør, Therese.

Lyt nu til Deres kone, Madsen. Vent til i morgen.

Bliv her. Så tager vi et glas til, ikke?

- Velkommen. Vi gør et værelse klar. - Det er venligt af Dem.

De kan ikke bare tage min bil. Jeg har byggerier, jeg skal tilse.

- Jo ikke heroppe. - Hold nu kæft, Therese.

Jeg ser lige efter, om drengene sover.

Take it easy boy, boy. Go to your home, smoke a cigar.

Take it easy boy, boy. Let the others do the hard work for you.

Take it easy boy, boy. Spend ev'ry dime, have a good time.

Take it easy boy, boy. Let the others make the money for you.

If you don't do what I say, you will soon grow old and gray.

Just go out, be glad and gay singing ha-ha hay, hay.

Take it easy boy, boy. Go to your home, smoke a cigar.

- A big one. - Ja, ja.

Let the others do the, let the others do the

let the others do hard work for you.

Jeg har glædet mig til den her dag i et helt år -

- og så sidder jeg på en politistation.

Du satte dig i respekt hos fiskehandleren.

Og du fik en politimand ud med aftensmaden.

- Du er skøn, Amanda. - Jeg fik min fars vogn konfiskeret.

Hvis ikke det var dig, var det ham selv.

Ja?

Vi har lavet lidt smørrebrød, fru Berggren, hvis De har lyst.

Hvor er I søde.

Vi har sendt Ane hjem og Nanna i seng.

- De skulle være hos Deres børn. - Det har jeg prøvet at forklare.

Otilia er god til at forklare mig alt muligt hele tiden.

Hvor ser det dejligt ud. Da jeg sad og ventede oppe i Skagen -

- var jeg så forbandet over ikke at kunne være her.

- Det kan jeg godt forstå. - De vidste godt, hvad der var sket.

Men så tænkte jeg på, hvor heldig jeg er at have jer to.

I har været her så længe, kender hotellet og er oven i købet veninder.

Bertha? Er du vågen?

Må jeg komme ind et øjeblik?

- Nå, vi bor over for hinanden. - Ja, åbenbart.

Jeg ville bare sige tak for anbefalingen. Her er vidunderligt.

Jeg er glad for, det var ulejligheden værd at cykle. Det er jo en pæn tur.

Ikke med tankerne om det søde bekendtskab fra toget.

- Nå, godnat, fru Frigh. - Godnat, hr. Ramsing.

- Godnat, Weyse. - Nat, nat, Madsen.

Nå? Sig mig, sagde du ikke, du ville komme ned igen?

- Sov drengene ikke? - Jo. Jeg skal lige vise dig noget.

Se, hvad jeg fandt under Leanders hovedpude.

- Hvad er det? - En soldaterbog.

Leander tog den fra en af tyskerne. Den er med navn og det hele.

Den er lige så personlig som et pas. Når de finder ud af, den er væk -

- stiller kompagniet her.

Han kan da bare få en ny. Den der kan han have tabt hvor som helst.

Hokus, pokus, så er den væk. Tyskerne er et overstået kapitel.

Tekster: Mikkel Holst Dansk Video Tekst

Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.