All language subtitles for Dronningen.2019.NORDiC.1080p.WEB-DL.H.264-RAPiDCOWS.da

– Hej, mor.
– Hvorfor er I ikke kørt endnu?

Det ved vi ikke.

– Hvor er far?
– Han er indenfor.

Hvorfor er I ikke kørt?

De har ringet fra Stockholm. Politiet
vil gerne have, jeg kommer derop.

Hvorfor?

Jeg ved det ikke.

– Jeg tager med.
– Nej, bliv hos pigerne.

Det er ikke nødvendigt.

Det er bedst, jeg tager af sted
alene. Rebecca kommer også.

– Skal jeg køre dig i lufthavnen?
– Jeg har bestilt en taxa.

– Ringer du, når du kommer derop?
– Ja.

Mor. Der er nogen
ude på badeværelset.

Det er en fra mit arbejde.
Har du fundet dine sko?

– Næ.
– Så må du tage nogle andre med.

Havde vi ikke en aftale?

Nej, vi havde en diskussion,
hvor vi ikke blev enige.

Jeg har ikke
mine patienter på besøg.

Fordi de lider af
alle mulige smitsomme sygdomme.

Det går ikke. Vi kan ikke
have alle mulige rendende.

Det er mennesker,
der har brug for hjælp.

Vi diskuterer ikke,
om de har brug for hjælp, –

– men om de skal være
i vores hjem.

Det går heller ikke,
når Gustav flytter ind.

Kan der ikke være ét sted,
hvor pigerne slipper for dit arbejde?

Ét eneste sted, hvor pigerne
kan have deres mor for sig selv?

De tager ikke skade af
at få besøg af virkeligheden. Vel?

Hvorfor kan du aldrig sige
"Okay, Peter"?

– Hvorfor skal alting diskuteres?
– Hold nu op.

Det er også mit hjem. Jeg har
ret til at sige, hvad jeg synes.

Okay, Peter.

– Jeg forstår, Peter. Du har ret.
– Nej, nej, nej.

Jeg er så heldig.
Det ved du godt, ikke?

Ja, det ved jeg.

Havde du fået noget alkohol
den aften?

– Ja.
– Hvor meget havde du fået at drikke?

To–tre genstande.

– To eller tre?
– Tre.

Hvor mange mænd har du været
på date med det sidste år?

– Under ti? Over ti?
– Under ti.

Og hvor mange af dem
har du haft samleje med?

Du skal være forberedt på,
at forsvareren vil gå hårdt til dig.

De vil gerne tegne et billede
af en kvinde, der ville selv, ikke?

Så hvor mange?

– Syv, tror jeg.
– Tror du?

Nej, jeg... Syv.

Godt.

Du kommer til
at klare dig fint i retten.

Synes du, det er mange?

Du har ikke noget at skamme dig over.
Overhovedet.

Det første stykke var kaninhullet
som en tunnel.

Så slog det et knæk så pludseligt,
at Alice ikke nåede –

– at tænke på at stoppe op,
og hun faldt og faldt ned i en brønd.

Enten var den meget dyb,
eller også faldt Alice langsomt, –

– for hun havde masser af tid til
at overveje, hvad der mon ville ske.

Mor? Hvorfor må jeg ikke
blive oppe, til når Gustav kommer?

De kommer sent.

Jeg skal nok lade være med
at sige noget til Frida.

– Han er her i morgen, når I vågner.
– Er vi så hans familie nu?

Det har vi da hele tiden været.

– Hvorfor har han ikke boet hos os?
– Han har boet hos Rebecca.

– Hvorfor?
– Fordi hun er hans mor.

Han kunne ikke bo i to lande
på en gang.

– Så far ville hellere være hos os?
– Det er ikke helt så enkelt.

Nu skal du ikke tænke mere.
Nu skal du sove.

– Godnat.
– Godnat.

Hallo.

Hej. Er I her allerede?

– Velkommen, Gustav.
– Tak.

Det er godt at se dig.

– Har I haft en god tur?
– Ja.

Nøgleringen er til din nye nøgle.

– Og jeg har lavet tegningerne.
– Tak.

Jeg lavede det der træhjerte i træ.
Det er et værksted, vi har på skolen.

– Med sådan en maskine...
– Sæt jer over. Kom.

– Hvad skal du have?
– Far, kan du hente os i dag?

Nej, i dag henter mor jer.
Jeg skal ordne nogle ting med Gustav.

– Må jeg godt komme med?
– Nej, det er kun ham og mig.

– Det er urimeligt.
– Ja, det er det. Verden er ond.

Frida, sæt dig over
på din egen plads.

– Jeg vil sidde hos pappa.
– Du er en stor pige. Kom nu.

Jeg tænkte, vi kunne købe
nogle ting til dit værelse i dag.

Ja, hvis du gerne vil det.

Jeg tænkte bare, det kunne være rart
at gøre det lidt mere til dit eget.

Klart.

– Kan du lige tage den der?
– Ja.

Jeg troede ikke,
I havde kontakt med ham.

Han er blevet smidt ud
af skolen igen.

Rebecca ville sende ham på kostskole,
men nu gør han skolen færdig her.

– Han starter efter sommerferien.
– Kan han dansk?

Det er da det mindste problem.
Han har total modstand mod projektet.

Det kan jeg sgu da godt forstå.
Han skal væk fra sine venner.

Det er jo ikke for evigt.
Jeg regner da med, han flytter igen.

Men alligevel.

– Hvad siger Peter til det?
– Han glæder sig.

Men han er også lidt... du ved.
Jeg tror, det bliver godt.

– De kan komme tættere på hinanden.
– Ja, det er rigtigt.

Hvordan har mor det?

Hun har lige været indlagt igen.
Lungebetændelse.

Jeg tror,
hun vil blive glad for et besøg.

Ja...

Det er fuldstændig uacceptabelt,
at I trækker sagen i langdrag.

Ja, det kan du også godt selv se,
hvis du lige tager systemhatten af.

Ja ja.

Godt. Du ringer bare.

Ja. Tusind tak. Hej.

Hej.

Undskyld. Jeg troede slet ikke,
du var hjemme.

Jeg skulle bare lige ned
med nogle af dine ting, og så...

Er den god?

Hvad handler den om?

– En mand.
– Okay.

– Bare en mand?
– Ja.

Fint nok.

(det ringer på døren)

– Jeg ved godt, det er vildt sent.
– Er der sket noget?

– Jeg tror ikke, det går alligevel.
– Jeg ved godt, det er svært.

– Men jeg er lige ved siden af dig.
– Jeg kan ikke. Altså, jeg kan ikke.

Jeg forstår godt, at du mest af alt
har lyst til at slippe lige nu.

Prøv at tænke på, at du ikke kun
gør det for din egen skyld.

At du også gør det for de piger,
der går rundt derude.

Jeg ville bare ønske,
jeg ikke havde startet alt det her.

– Hvad er du bange for?
– At de ikke tror på mig.

Ja, det kan jeg også godt forstå.

Det kan også sagtens være,
han går fri.

Men hvis du ikke vidner,
så er det dig, der lader ham slippe.

Og det tror jeg,
du kommer til at fortryde.

Skal jeg ikke tage dem der?

– Hvem skal gå i bad først?
– Det var dig, der gjorde det sidst.

Det var, fordi hesten smed mig af.

– Kom. Må jeg få din hjelm?
– Det er altså ikke en god grund.

– Jeg var helt vildt beskidt.
– Jeg lugter mest.

I lugter begge to rigtig meget.

(larm)
Okay. Så må vi slå om det.

(Peter og Gustav skændes)

Hvad skal jeg gøre? Jeg kan ikke bo
i Sverige, og jeg kan ikke bo her.

Du er ikke gammel nok. Når du
bliver det, må du gøre, hvad du vil.

Du er ikke myndig. Mor og jeg
bestemmer, hvad der er bedst for dig.

Hør nu efter. Du er ikke moden nok
til at flytte hjemmefra.

Fordi dig og mor er begyndt
at snakke sammen?

– Hvor skal du hen?
– Jeg skal ud!

For helvede!

Det er, som om
vi ikke kender hinanden.

Det er første gang, I bor sammen.
Det tager tid at finde hinanden.

– Jeg aner ikke, hvem han er.
– Nej, det kommer.

Jeg ved det ikke. Måske var det en
forkert beslutning at få ham hertil.

Måske havde kostskole været bedre.

– Du ved godt, det ikke er rigtigt.
– Han vil jo ikke være her.

– Jeg kan mærke det. Han hader mig.
– Selvfølgelig. Du er hans far.

Det må du bare finde dig i.
Du er den voksne.

Rebecca har givet ham frie tøjler
alt for længe.

Hun er så selvoptaget,
og så giver hun op, –

– og så kører det af sporet,
og jeg står med lorten.

Det er ikke fair.
Hvem stod med lorten, da du skred?

– Er du blevet Rebeccas allierede?
– Hun har stået alene med tingene.

– Jeg fik ikke lov til at hjælpe.
– Det får du nu.

Ja ja. Men måske er det for sent.

Måske skal vi forvente
noget mere af ham.

Han bor her,
som om han bor på hotel.

Det tror jeg ikke er særlig sundt.
Han skal involveres lidt.

(mobil ringer)

Hallo?

Ja ja.

Nej, jeg kommer ind.
Helt sikkert. Hej.

– God nat.
– Godnat.

Vent.

Vent lige.

Du klarede det rigtig godt.

– Jeg føler mig så dum.
– Det er ikke din skyld.

De troede ikke på mig,
og det var det, jeg sagde. Ikke?

(latter)

Har du det sjovt?

Jeg ringer lige tilbage. Hej.

Føles det godt?

En iPad, min taske,
dine ure, smykker...

Jeg har ikke helt overblik over,
hvad der mangler.

Jeg har ringet til politiet.
De er på vej herover. Vent lige lidt.

Gustav, tjek lige dit værelse.
Vi har haft indbrud.

Okay.

Ja...

Nej, heldigvis. De er til ridning.

Godt. Ja, vi ses. Hej.

– Det var en insinuering.
– Du opsøgte tiltalte i en p–kælder.

Min klient blev trukket rundt i
manegen, og tiltalte havde en fest.

Hvis Advokatnævnet giver ham medhold,
så er det en mulig offentliggørelse.

– Jeg skal nok betale.
– Det handler ikke om det.

Det er uprofessionelt.
Kan du ikke se det?

Hvorfor er du så optaget af,
hvad folk tænker?

– Det er også mit firma.
– Det ved jeg da godt.

Men du vidste, hvad du gik ind til.
Du kender mig!

Du ved, hvordan jeg er! Hvornår er
du blevet sådan en bangebuks?

Anne, kan du ikke bare indrømme,
at du har begået en fejl?

– Hold nu op.
– Du må lære at beherske dig.

– Ja.
– Ja.

(køleskab åbnes)

Jeg fandt den her.
Er det ikke din?

Jo. Tak.

Jeg fandt den ude i indkørslen
for noget tid siden –

– og puttede den i min taske.
Men så glemte jeg at give dig den...

Ja, og så blev min taske stjålet,
fordi vi havde indbrud.

Jeg fandt den i dag i dine bukser,
fordi jeg ville vaske dit tøj.

Roder du i mine ting?

Det er ret avanceret at lave indbrud
i sit eget hjem, Gustav.

– Hvad snakker du nu om?
– Hvor er tingene, du har stjålet?

Tager du pis på mig?

Du bliver nødt til
at fortælle det til Peter.

Og så må vi jo gå til politiet
og forklare dem det senere.

Jeg kan også fortælle ham det,
hvis det er bedre.

Gør, hvad fanden du vil.
Jeg er ligeglad. Du kender mig ikke.

Men jeg kender systemet. Det er svært
at komme ud, hvis man ryger ind.

Især for sådan en som dig,
som de allerede har haft fat i.

Der er også en anden mulighed.
At vi ikke fortæller det til nogen.

Men det kræver, at du melder dig
ind i familien og tager dig sammen.

Men det ved jeg ikke, om du kan.

Det må du jo beslutte dig for.

Hvad er din livret?

– Må man kun vælge en ting?
– Det er klart.

Okay, boller i karry.

Hvad er dit yndlingsdyr?

Jeg har kanin, hund og hest,
men jeg må kun vælge én ting.

– Så vil jeg sige hund.
– Det er fint.

Hvad går det ud på
med båndoptageren?

Det er faktisk min gamle.

Han fandt den nede i kælderen.
Jeg ved ikke, hvad det går ud på.

– Nu vil Lucas også have en bror.
– Så må du få flere børn, Lina.

Du må hooke mig op med en fræk,
ung overlæge fra hospitalet, Peter.

Jeg kan måske skaffe dig
en gammel overlæge.

Det er mere din stil
med masser af hår i ørerne.

Hvad ville du tage med?

Okay, så min dyne.

(døren går)

(latter)

Hej!

Hej. Undskyld, vi...
Det her er Amanda.

Hej.

Det er min stedmor.

– Hej.
– Hej.

– Amanda. Hej.
– Anne. Hej.

– Velkommen til.
– Tak.

– Har I været ude?
– Det kan man godt sige.

Vi har været lidt rundtomkring
og hygget os lidt.

– Jeg vidste ikke, du var oppe.
– Jeg sidder bare og arbejder.

Jamen så hej og hej.
Vi vil ikke forstyrre.

(sexlyde)

– Og hvad gør du så?
– Jeg kaster stolen mod vinduet.

– Hvorfor?
– Jeg vil jo ud.

– Hvorfor åbner du ikke bare vinduet?
– Det er skruet fast.

– Hvorfor bruger du så ikke døren?
– Den er låst.

Vinduet er skruet fast, og døren
har dine plejeforældre låst udefra.

– Er det korrekt?
– Ja.

Hvad gør du så,
da din plejefar endelig åbner døren?

Så kommer jeg til at skubbe ham.

Hvorfor gør du det?

Jeg vil bare gerne væk derfra.

Tak.

Det blev sent.

Jeg havde noget, jeg blev nødt til
at kigge på til i morgen.

– Jeg er ikke helt færdig her.
– Er du sikker?

Jeg er i gang med den artikel,
jeg har lovet at skrive.

– Den kan du skrive i weekenden.
– Der er jeg på konference.

– Er du det?
– Det står i kalenderen.

Det havde jeg ikke set.

Prøv at se den her skal.
Jeg skyller den lige.

Jeg har fundet en! En konkylie!

– Næ, det var bare en pind.
– Der!

– Der, der, der!
– Hvad har du fundet?

Skal du ikke bade?

Nej, jeg har noget, jeg skal ordne.

Kedelig.
Lad os se, hvad vi kan finde.

– Vi skal lede efter hvide konkylier.
– Og muslinger.

– Skal du bade?
– Ja, det havde jeg tænkt mig.

Du plejer da aldrig at gide at bade.

– Jeg har fundet noget!
– Hvad har du fundet?

– Der! Er den ikke flot?
– Jo.

Er hun helt væk?

Savner du Stockholm?

Ja... og nej.

Du er velkommen til at invitere
nogen herned, du gerne vil se.

Jeg har ikke så mange venner.

Næ.

Det har jeg heller ikke.

– Hvor får du lavet dem der?
– Dem her?

Lidt her og der. Jeg kender nogen,
der kender nogen og...

Dem her har jeg lavet selv.

Det troede jeg ikke,
man gjorde mere.

Jo.

Det er helt vildt nemt.

– Jeg kan lave en på dig.
– Nej, jeg skal ikke have nogen.

– Hvorfor ikke?
– Det skal jeg bare ikke.

Det er bare hud.

Hvis jeg ville have en tatovering,
kunne jeg bare have fået en.

Nej.

Må jeg se din arm?

Må jeg kigge på din arm?

– Perfekt. Her. En lillebitte én.
– Nej. Ikke der. Hvad?

– Hvor så?
– Ikke nogen steder!

Lidt højere oppe.
Lad mig se. Her?

Verdens mindste tatovering.

Glem det.

Hvor, siger du?

Kan du lide den?

Så.

– Det var det.
– Det var det.

Jeg tager det her med.

For helvede.

Vi taler om tusindvis af døde tudser,
der ligger rundt om den her sø.

– Og de er alle eksploderet.
– Har der været en eksplosion i søen?

Først mistænkte man, at det skyldtes
en virus, som tudserne havde fået –

– fra nogle sydamerikanske heste
på en rideskole i nærheden.

Men en biolog undersøgte det
og opdagede, –

– at på ryggen af alle tudserne
var der et lillebitte hul, –

– og alle tudserne
manglede leveren.

– Er vi ude i en paddemassakre?
– Blev leveren sprængt ud af kroppen?

Nej, den blev ikke sprængt ud,
men derimod fjernet.

– Af hvem?
– Er det en delikatesse?

– Hvem gider have sådan en?
– Fugle måske?

– Nemlig. En fugl.
– Er det rigtigt?

Og hvilken fugl? Det er ikke
en hvilken som helst fugl.

(spiller "Tainted Love")

– En krage.
– En krage.

– Det er dem med smykkerne, ikke?
– Nej, det er ravne.

– Hej.
– Hej.

– Er du okay?
– Ja ja.

– Skal du ikke op at hilse på?
– Helst ikke.

Det kan jeg godt forstå.

Hvor skal du hen?
Om man må spørge.

Jeg skal bare ud at købe cigaretter.

Vil du med?

Om man må spørge?
Det bliver skidesjovt.

Ja.

Laver du sjov? I har jo gæster.

Ja.

Hvordan går det med Amanda? Hvad?
Det er måske ikke det, hun hedder?

– Anita? Amalie? Anton?
– Nej, hun hedder Amanda.

Hun hedder Amanda.

Det er bare den måde,
du siger det på.

Er hun sød?

Ja, hun er sød.

– Hun er sød.
– Er I kærester, eller hvad?

Hvad mener du med "eller hvad"?

Hun er måske ikke sådan en,
man bliver kæreste med?

Hvad er det for en type,
man ikke bliver kæreste med?

– Det tror jeg godt, du ved.
– Det tror du?

– Hvad med jer?
– Med mig og Peter? Det går fint.

Det regner jeg ikke med,
du gider at høre noget om.

Jeg gad ikke høre
om min mor og hendes...

– Havde hun mange?
– Ja.

– Hvad med dig?
– Mig?

Det er svært at svare på.

(sms–lyd)

Jeg var nok ikke helt så aktiv,
som du er.

Jeg bliver nødt til at smutte.

Amanda.

Anton.

Men mange tak for øl og det hele.

Vi ses derhjemme.

– Hvor har du været?
– Er de allerede gået?

Jeg prøvede at ringe, men din mobil
lå herhjemme. Hvor har du været?

– Jeg gik bare en tur.
– En tur? Vi havde jo gæster.

Er du klar over, hvor respektløst
det er både over for mig og dem?

Jeg blev bekymret. Du kunne i det
mindste have taget din mobil med.

Tag dig sammen.

Værsgo. Du kan klare resten.

...fem, seks, syv, otte, –

– ni, ti, elleve, tolv, –

– tretten, fjorten...

Løb!

Frida i dåsen!

Kom så, Gustav! Skynd dig!

Okay. En, to, tre, –

– fire, fem, seks, syv, otte...

– Hej. Skal du bruge noget hjælp?
– Ja, jeg vil godt se på en computer.

– Noget bestemt?
– Den skal kunne lidt af hvert.

– Noget tungt arbejde eller...
– Nej, den skal bare være god.

Skoleopgaver og sådan noget.

Hvad står den i?

Jeg har forresten købt
en ny computer til Gustav.

Hvorfor det?

Han trængte til noget
ordentligt udstyr. Er det et problem?

Nej.

Det er ikke nogen undskyldning for
ikke at lave lektier.

– Når han starter på skolen.
– Vi kunne måske have talt om det.

Hvordan kan det være et problem,
at jeg køber en computer til din søn?

Netop fordi han er min søn.
Måske ville jeg gerne have været med.

Skal jeg spørge om lov, når jeg laver
aftensmad og vasker hans tøj?

Eller er det kun,
når det er noget sjovt?

Nej nej.

Det var sødt af dig.

Jamen jeg mener det. Det...

Det var sødt af dig.

Undskyld.

Må jeg prøve?

Kom her.

Nej, nej, nej.

– Ikke her.
– Hvorfor?

– Fordi vi vækker dem.
– Og hvad så?

Ikke her, siger jeg.
Vi vækker børnene.

Vi går op i stedet. Vi går op i seng.
Kom, kom, kom.

Så kom.

Hvad fanden?

Han sagde,
jeg havde sladret til kommunen.

For ellers ville de ikke være begyndt
at holde øje med os igen.

Så sagde jeg, at jeg ikke havde sagt
noget, men han troede ikke på mig.

Så tog han fat i mig,
og så løb jeg bare.

Er det noget, han gør tit? Slår dig?

– Han er ubehagelig, når han drikker.
– Drikker han meget?

Hver dag?

Jeg er nødt til at indberette
det her. Det ved du godt, ikke?

Han gjorde det ikke med vilje.

Nej, det ved jeg godt, men jeg bliver
nødt til at indberette det.

– Han gjorde det ikke med vilje.
– Nej.

Men jeg bliver nødt til
at underrette myndighederne.

Jeg vil gerne hjem nu.

– Det kan jeg ikke lade dig komme.
– Jeg vil hjem nu.

– Det forstår jeg godt, Sara.
– Så lad mig komme ud!

– Det er for din egen skyld.
– Du bestemmer ikke over mig.

– Ja, men jeg bliver nødt til...
– Jeg vil gerne hjem!

– Vi kører nu.
– Ja.

– Det var godt, du ringede.
– Kan du have det godt, Sara.

– Hej.
– Hej.

"Lad os alle sammen flytte en plads,"
og i samme nu hoppede han videre.

Alice var den eneste,
der fik det værre end før, –

– for Påskeharen havde væltet
mælkekanden ud over sin tallerken.

Alice ville ikke fornærme Syvsoveren
igen og spurgte meget forsigtigt...

Godt. Vi tales ved.

Hallo?

Åh nej. Nej, nej, nej.

Sidder I her i det gode vejr?
Hvor er mor?

– Hallo, hvor er mor?
– Det ved vi ikke.

Det var tidligt.

Jeg kunne ikke koncentrere mig,
så jeg tog fri.

Så, piger. Nu går vi ud.

Solen skinner.
Luft, luft. Kom så.

(Anne nynner)

– Hvem er du?
– Det ved du godt.

Hvad er det bedste,
du har oplevet i dit liv?

At få pigerne.

– Hvad er det værste?
– At miste min far.

– Hvor gammel var du, da han døde?
– 11.

Han havde dårligt hjerte.

Hvem er din bedste ven?

Det er Lina, min søster.

Hvad er du allermest bange for?

At det hele forsvinder.

Hvad er din livret?

– Ost.
– Ost er ikke en ret.

Det kommer an på,
hvor meget man spiser.

Hvis du kun måtte tage én ting med
til en øde ø, –

– hvad skulle det så være?

En?

Tændstikker.

Klogt.

Hvem var den første,
du havde sex med?

– Spørger du alle om det?
– Du skal svare på alle spørgsmålene.

Det var en,
det ikke skulle have været.

Hvem?

Jeg har ikke lyst til
at snakke om det.

Hvorfor ikke?

Fordi...

Nogle gange er det, der sker,
og det, der ikke må ske, det samme.

Lidt ligesom os to?

Det var sjovt.
Jeg skal hente pigerne.

– Nå, hvad skal I åbne nu?
– Vi tager dem her.

Ja, det er spændende.
Det er nemlig ikke nogen bløde gaver.

– Nej, hvor sejt!
– Megasejt!

– De skyder med vand!
– Det er nemlig en vandkanon.

– Hvor er det sejt.
– De er så nice!

– Mor, må vi prøve dem?
– Skal I ikke åbne resten af gaverne?

– Det gør vi bagefter.
– Please, mamma!

– Okay. Jeg henter vand så.
– Har I sagt tak?

– Tillykke med fødselsdagen.
– Tusind tak, Lucas.

Hej.

Hey. Ikke nu.

Ikke her.

– Hvad er der?
– Ikke her, sagde jeg!

– Går I?
– Ja.

– Hvorfor?
– Hvorfor tror du?

– Hold nu op.
– Hvad fanden er det, du har gang i?

– Hvad er det, du laver? Hvad?
– Det er ikke noget.

– Vil du ikke nok blive?
– Han er et barn! Lucas!

Vi skal selvfølgelig også synge
den svenske version, ikke?

Vi begynder med Fanny.

(synger svensk fødselsdagssang)

Et firefoldigt leve for Fanny!
Hun leve!

Hurra, hurra, hurra, hurra!

Og så for Frida!

(synger svensk fødselsdagssang)

Bare lad det stå. Jeg skal nok.

– Hvad er der?
– Vi skal ikke snakke sammen nu.

– Hvad sker der?
– Du skal lade mig være!

– Hvad?
– Du skal lade mig være!

– Hvad?
– Hold op med det der.

Hold op med at kaste dem der.

Hold kæft. Så kaster jeg dem
efter dine venner i stedet.

Gustav, kom nu bare ned.
Du ødelægger jo fødselsdagsfesten.

– Kom nu bare ned.
– Hvad er der?

Hold nu op med at kaste.

Hold op med at kaste,
og kom ned, så vi kan fortsætte.

– Hvad er du bange for?
– Du forstyrrer jo.

– Er du bange for, jeg falder ned?
– Vær nu bare sød at komme ned.

– Hvad er det, han kaster med?
– Pas på! Hold nu op.

– Hvad sagde du?
– Du kan jo ramme nogen.

Gustav! Kan du høre mig?
Lig helt stille.

Ring efter en ambulance.
Rør dig ikke, Gustav.

– Jeg kan ikke mærke mine ben.
– Lig stille.

– Ring efter en ambulance!
– Har du ikke en telefon?

– Rør dig ikke. Ringer I, eller hvad?
– Jeg kan ikke mærke mine ben.

Det skal nok gå, Gustav.
Bare lig helt stille.

Vent. Undskyld.
Det var bare for sjov.

– Det var bare for sjov.
– Nu er det nok.

– Far, undskyld.
– Slip mig.

Slip mig, sagde jeg!

Det var bare...

Hvad fanden er der i vejen med ham?

Jeg synes, vi gør alt, hvad vi kan,
men det går jo bare ikke.

Måske skulle vi alligevel til at se
på nogle andre muligheder.

Hvad? Vil du have,
jeg skal sende ham væk?

– Det var ikke det, jeg sagde.
– Hvad er det så, du siger?

Det ved jeg ikke.

– Du må da mene noget.
– Du sagde selv, at det ikke går.

Jeg kan ikke bare opgive
mit eget barn.

– Nej.
– Det gør man da ikke.

Nej. Jeg prøver bare
at hjælpe, ikke?

Vi har jo hele tiden vidst,
at det skulle stoppe på et tidspunkt.

Og det er altså nu, det tidspunkt.

– Gustav. Forstår du det?
– Det har jeg jo sagt. Det er fint.

Jeg håber ikke,
det behøver at ødelægge noget.

Hvad mener du?

Vi er jo glade for
at have dig boende.

Du betyder rigtig meget for pigerne.

Ja, klart.

– Hvad med Peter?
– Hvad med ham?

– Du siger ikke noget til ham, vel?
– Nej, selvfølgelig ikke.

Godt, godt.

Ingen af os skal sige noget
til Peter eller til nogen andre.

– Det håber jeg da, vi er enige om.
– Ja.

– Okay.
– Okay.

Vi kunne få lidt tid sammen alene.
Tænk over det.

– Ja, okay.
– Vil du ikke nok?

– Hej.
– Jeg tænker over det.

Hej.

Jeg tænker på at tage op i hytten
et par dage sammen med Gustav.

Det ville være godt
med lidt tid alene.

– Jeg overvejer at køre i aften.
– Okay.

– Vil det ikke være godt?
– Jo.

Du synes, det er en dårlig idé?

Nej. Jeg prøver bare
at forstå dine prioriteringer.

Prioriteringer?

Du har arbejdet hele pigernes ferie,
og så kan du holde fri med Gustav.

– Vil I da med?
– Nej, vi skal ikke med.

Lina har ringet.

– Til dig?
– Ja.

Hvad ville hun?

Hun lagde ikke nogen besked.
Hun ville vel have fat i dig.

"Tag din hat af," sagde kongen
til Hattemageren. "Det er ikke min."

"Tyvegods," udbrød kongen
og vendte sig mod nævningene, –

– der straks førte det til notat.
"Jeg har den for at sælge den."

"Jeg har ingen hat selv."
– Mor?

Det er, fordi...

Hvorfor måtte vi egentlig ikke
komme med op til Sverige?

Fordi far og Gustav havde brug for
en tur alene. Bare de to.

Hvad tror du, de laver deroppe?

De laver det, vi plejer at lave,
når vi er oppe i hytten.

Fisker og hugger brænde –

– og bader og tænder bål i haven.

Snakker.

Kommer I?
Hvis vi skal nå det, så er det nu.

– Hej.
– Hej med jer.

– Vi var lige på vej til ridning.
– Og vi har jordbærkage med.

Jeg prøvede at ringe,
men nu tog vi chancen.

– Pigerne savnede Lucas sådan.
– Vi har lidt en aftale i dag.

– Okay.
– Men smut ind og sig hej til ham.

– Jeg har ringet rigtig mange gange.
– Ja, det ved jeg.

– Kan vi ikke godt snakke sammen?
– Nej, det har jeg ikke lyst til.

Du har ringet til Peter. Du har ikke
tænkt dig at sige noget til ham, vel?

Lina!

Skal du til at græde nu?
Det er ikke dig, det er synd for.

– Det er slut. Det skete bare.
– Jeg vil ikke høre om det.

– Kan vi ikke godt snakke sammen?
– Jeg vil gerne have, du går!

Piger, kom.

– Kom, skat.
– Må vi ikke nok blive lidt længere?

Jamen det passer ikke så godt i dag.
Nej, en anden dag.

– Vi ses.
– Vi ses, Lucas.

– Hej.
– Hej hej.

Hej, elskling. Det er mig.
Jeg ville bare høre, om alt er okay.

Jeg trængte bare til at høre
din stemme. Vil du ikke lige ringe?

(mobil ringer)

– Er far og Gustav kommet hjem?
– Ja, åbenbart.

– Yes!
– Tag ridetøjet af.

Gustav!

Hej.

– Pappa!
– Hej, I to.

– Skulle I ikke være væk i en uge?
– Jo, men jeg savnede jer.

– Hvor er Gustav?
– Han er taget væk lidt.

– Vi kørte med taxa hjem.
– Hvorfor det?

Fordi mors bil er gået i stykker.

I stykker?

Den gik i stå.
Den er klar igen om et par dage.

Vi var de allersidste,
der blev hentet.

Jeg vil tage ind på kontoret
og hente nogle papirer.

Du skal ingen steder. Sæt dig.

Jeg har talt med Gustav.

Han fortalte, at han har...

Han har besluttet sig for, at han
gerne vil begynde på kostskole.

Nå.

Jamen det er måske meget godt.

Synes du det?

Ja, hvis det er det, han vil.

Ja.

Jeg fortalte ham, –

– at jeg var meget glad for endelig
at bo sammen med ham igen.

Hvordan jeg har savnet
at have en hverdag med ham.

Så brød han pludselig sammen.

Og så fortalte han mig...

...at I to...

...at du har haft
et forhold til min søn.

Ja.

Men det er jo vanvittigt.

Det tror du vel ikke på?

Lige nu ved jeg faktisk ikke,
hvad jeg skal tro.

Hvorfor skulle han
fortælle mig det?

Synes du ikke, det er indlysende?
Opmærksomhed. Derfor.

Hvorfor skulle jeg ville have
et forhold til din søn?

Det er en fuldstændig
absurd anklage.

Han har fortalt detaljer om jer to.
Ting, han umuligt kan have fundet på.

Vi er ikke færdige her.

Jeg har fundet mig i
så meget fra ham.

Jeg har behandlet ham, så godt
jeg kunne, og jeg får lort tilbage!

Hey.

Men det her er grænsen for,
hvad jeg finder mig i.

– Hvad laver du?
– Pakker.

Jeg ved godt,
han har haft det svært.

Han har lært at hade mig,
fordi jeg stjal hans far.

Stop med det der.

Jeg forstår også godt, hvis han vil
straffe mig for det, der er sket, –

– men det her er decideret sygt.

Hold nu op. Tag det roligt.

Tag det roligt, så vi kan tale
om det her. Anne...

Hvis du tror på det,
er du ikke den, jeg troede, du var.

Hvad fanden bilder du dig ind?!
Jeg tilgiver dig aldrig for det her.

Jeg gengiver bare,
hvad Gustav har fortalt mig.

Du tror mere på en, du ikke kender,
end hende, der har født dine børn?

Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro!

Hvad skal jeg tro?

– Anne, for helvede.
– Lad være.

Anne...

Spørg din søn, hvem der brød ind
og stjal vores ting.

– Hvad?
– Ja.

– Gustav?
– Ja.

Jeg skånede dig, fordi jeg ville give
ham en chance til. For jeres skyld.

Du aner ikke,
hvordan mennesker fungerer.

Du kan ikke gennemskue en skid.

Du kan slet ikke se det spil,
han spiller, vel?

Han vil have dig til at vælge mig
fra, så han kan få dig for sig selv.

Tænk, at du er så nem at manipulere.

– Kan du forklare mig...
– Forklare hvad?

Jeg kan ikke overbevise dig om,
at det ikke er sket.

Du har besluttet dig.

Jeg tager væk i nogle dage.

Når jeg er tilbage, –

– har du fundet et andet sted at bo,
og Gustav skal være væk.

Kan vi ikke tage det roligt
og tale om det?

Der er vel ingen grund til
at blive så dramatisk?

Du tror, jeg er et monster.

– Hvad er din yndlingsårstid?
– Forår. Der er varmt...

– Hvem er du?
– Det ved du godt.

Hvad er det bedste,
du har oplevet i dit liv?

Vi skal snakke om det,
du fortalte mig oppe i hytten.

Jeg ved godt, jeg ikke har været
der for dig, da du var lille.

Det er jeg meget ked af, og jeg kan
godt forstå, hvis du er vred, men...

Det er ikke Annes skyld,
at Rebecca og jeg blev skilt.

Vi havde haft det dårligt længe.
Vi var ikke gode for hinanden.

Vi forstår også, det har været svært
at flytte herned og forlade alting.

Måske har vi ikke været gode nok til
at få dig til at føle dig hjemme her.

Måske har vi ikke været gode nok
til at lytte til dig og dine behov.

Men du skal vide én ting:
Vi vil gerne blive bedre til det.

Og vi er her for dig.

Hvad er det her for noget?

Det, du anklager Anne for,
det er meget, meget alvorligt.

Og uanset hvor vred man er, så kan
man ikke bare opdigte sådan noget.

Man må ikke lyve om sådan noget.

Jamen... far, jeg har ikke løjet.

Har du ikke noget at sige?

Hvad?

– Hvad?!
– Gustav. Vær nu sød.

Det er okay.

Jeg forstår godt,
hvis du er ked af det.

Og jeg forstår også godt,
du synes, det er svært, det hele.

Men det her...

– Hvorfor gør du det?
– Du ved udmærket godt hvorfor.

Nej, det gør jeg faktisk ikke.

Altså...

– Er I syge i hovedet, begge to?
– Du har løjet for os.

Du har stjålet fra os,
men nu er det nok.

Vi er en familie,
og vi må kunne stole på hinanden.

Kan vi ikke det, så kan vi ikke have
dig boende her. Så enkelt er det.

Så hvad vil du? Hvordan synes du,
vi skal komme videre herfra?

Hvad har du behov for?

Tal med mig.

Sig noget!

Gustav...

Han kan ikke bo her længere.

– Vi skal køre, Fanny.
– Nej.

– Vi kan besøge Gustav på skolen.
– Nej!

Jo. Så... Kom.

– Fanny.
– Gå hen til mor.

Er der noget, du har lyst til?

Hvad?

Jeg spurgte bare,
om du havde brug for noget.

Nej.

(det ringer på døren)

– Hej, Sara.
– Hej.

Jeg fik lov til lige hurtigt
at køre forbi med dem her.

Hvorfor skal jeg have blomster?

Jeg vil bare gerne sige tak,
fordi du hjalp mig.

Selvfølgelig.

Hvordan har din far det?

Jeg har fået en plejefamilie,
indtil han får det bedre.

– De virker søde nok.
– Det lyder rigtig godt.

Måske ringer jeg en dag
og fortæller, hvordan det går.

Det vil jeg blive rigtig glad for.

– Vi ses.
– Det gør vi.

– Hej. Og god jul.
– Tak.

Godmorgen.

Det kan virke uoverskueligt
med den der disciplin.

– Men jeg er helt sikker på...
– Hej.

Godmorgen.

Skal vi... Vil du med?

Ja. Hav det godt.

Hvad laver du her?

– Du må fortælle Peter det.
– Det kommer ikke til at ske.

Han skal vide, at jeg ikke lyver.

Ellers anmelder jeg dig.

Nå. Hvad vil du have ud af det?

Retfærdighed.

Okay. Hvad er det præcis,
du mener, jeg har gjort mod dig?

Du er voksen.

Er du et barn?
Har jeg forgrebet mig på dig?

Aner det ikke. Du er eksperten.
Det må du vide.

Er der noget, jeg har misforstået?
Havde du slet ikke lyst?

Det her handler ikke om,
om jeg havde lyst eller ej.

Det handler om, at det, der skete,
er ulovligt, og det ved du også!

Du om nogen burde sgu da vide det!

Hvad?

Hvorfor tænker du, at der er nogen,
der vil tro på din historie?

Fordi det er sandt.

Du har ikke en sag, Gustav. Vel?

Ingen vil lytte på sådan en som dig.
Du er ikke troværdig.

Jeg synes, du skal komme ud
på den anden side af det her.

Sig til din far, at du fandt på det.
Så kan vi alle sammen komme videre.

Hvis du ikke kan det,
så må du holde dig væk.

Fire, tre, to, en.

Så må I kigge.

En hund!

(det banker på døren)

Luk op.

Godt.

Luk døren op. Luk døren op!

– Jeg vil tale med Peter. Far!
– Du vækker pigerne.

Hold kæft! Det vil jeg skide på!
Flyt dig, jeg vil ind.

– Nej! Kom. Stille og roligt.
– Giv slip. Giv slip!

Giv slip! Giv slip!

Jeg vil tale med min far, ikke dig.
Far! Far!

Du skal ikke vække hele huset.
Det kan jeg godt sige dig!

Din far kan ikke tåle mere.
Forstår du det? Hvad?

Far!

Din far kan ikke holde til mere.
Forstår du det? Hvad?

Du fylder alt for meget.

Du bor her ikke mere.

Vel?

Du skal gå nu.

Gå med dig.

Kære Anne, kære fødselsdagsbarn.
Et gammelt ordsprog lyder sådan her:

Efter en samler
kommer der en spreder.

Det er en meget præcis beskrivelse
af Annes og mit samarbejde.

Jeg tror allerede, I har regnet ud,
hvordan rollefordelingen er.

Modsat mange af os andre
har du ikke fået noget forærende.

Du har kæmpet hårdt for at skabe
en bedre opvækst for dine piger, –

– end du selv har haft.

Den rejse, du har foretaget dig, har
givet dig en indsigt og ukuelighed, –

– som du bruger hver dag
i dit arbejde, –

– og som kommer alle de mennesker,
som du møder på din vej, til gode.

Tak.

Hygger du dig?

Det er rigtig hyggeligt.

Jeg er rigtig glad for,
at du kom alligevel.

Det betyder
rigtig meget for mig. Tak.

Jeg arbejder jo godt, når jeg hører
jazz. Jeg kan rent faktisk læse.

Du arbejder sikkert også godt,
hvis du hører noget andet.

Nej. Det kan meget nemt
blive larm for mig.

Var det Rebecca?
Hvad sagde hun?

– Hun ved ikke, hvor Gustav er.
– Hvad mener du?

Han har ikke været på skolen
siden før juleferien.

Og der er ingen, der har set ham?

Nej.

Har hun meldt ham savnet?

Nej, ikke endnu.

– Skal vi sende folk hjem?
– Nej, selvfølgelig ikke.

– Er du sikker?
– Ja ja.

Det er din fest.

Hej, mor.

– Hvorfor er I ikke kørt endnu?
– Det ved vi ikke.

Hvorfor er I ikke kørt?

De har ringet fra Stockholm. Politiet
vil gerne have, jeg kommer derop.

Hvorfor?

Jeg ved det ikke.

– Jeg tager med.
– Nej, bliv hos pigerne.

Det er ikke nødvendigt.

Det er bedst, jeg tager af sted
alene. Rebecca kommer også.

– Skal jeg køre dig i lufthavnen?
– Jeg har bestilt en taxa.

– Ringer du, når du kommer derop?
– Ja.

Det var en jæger, der fandt ham.

Langt inde i skoven.

Næsten oppe ved hytten faktisk.

De tror, han har ligget der
i nogle måneder, siden sneen faldt, –

– og da det så begyndte at tø...

Han er nok frosset ihjel.

Det kan være, han blev træt
og ville hvile sig. Jeg ved det ikke.

Jeg ved det faktisk ikke.

Der kan have været tale om stoffer og
alkohol. Vi må afvente obduktionen.

Man kan heller ikke udelukke,
at han måske...

...at han havde...

At han bare havde givet op
og sat sig ned.

Da han boede hos os, Gustav...

Der var ikke noget,
der var din skyld.

Det var ikke din skyld. Jeg vidste
ikke, hvad jeg skulle gøre...

Hold op!

Danske tekster: Louise Munk Alminde
Scandinavian Text Service 2019