All language subtitles for Northpole.Open.For.Christmas.2015.NORDiC.1080p.BluRay.x264-TWA.da

- Hvor ser I krystalfine ud i dag.
- Tak.

- Hej, Clem!
- Godmorgen! Vi ses efter arbejde.

- Glædelig jul!
- Glædelig jul!

- Clementine, du møder tidligt.
- Der er trampoliner at reparere.

Vi har et andet problem.

- Et problem?
- Se selv.

Der er for meget fut i disse bolde.

- Jeg forstår...
- Vi må smide dem alle sammen ud.

- Del dem i to, og sæt dem under sko.
- Jeg er ikke med.

Så studser de kun halvt så meget.
Det bliver perfekt til basketball.

- Godt tænkt, Clem.
- Tak, Blizzby.

Praktikanter plejer ikke
at opfinde nye produkter.

Et problem er bare en snebold,
der venter på et mål.

Og rygtet spreder sig.

- Se, det er Julemanden!
- Clementine.

- Vi ses.
- Du gjorde et godt job i dag.

- Du går dine egne veje, Clementine.
- Tak.

Mor siger, at et snefnug for hver
af mine idéer ville blive en lavine.

Det er derfor, jeg er her.

- Skal vi gå ind på mit kontor?
- Meget gerne!

At rejse jorden rundt
på én nat er ikke let.

Jo længere kanen er fra Nordpolen,
jo mere kraft behøver vi.

- Du flyver også meget langt.
- Derfor byggede vi kraftstationerne.

Uden de magiske steder
ville min rejse være umulig.

Clementine, hvad siger du
til endnu en specialmission?

Smaddergerne!

En kvinde sydpå står ved en korsvej.

Hun har arvet en station,
et gammelt hotel.

- Vermont. Der skal være så smukt.
- Hvis magien udebliver juleaften...

Du forstår, hvad der står på spil.

- Hvor meget ved hun?
- Ingenting.

- Hvor meget må jeg sige?
- Hun må selv nå til en vis indsigt.

Det bliver
din største udfordring hidtil.

Det er mig en ære.

Og jeg tager jobbet.

Hun hedder Mackenzie Warren.

Den er køn, men nej.
Den her kan jeg sælge.

18 karat.

Den er mere værd omsmeltet.
Det er værd at overveje.

Interessant...
Lola, kan du rejse dig?

Fra starten af 1500-tallet.
Den er i meget god stand.

Den er ikke til salg, Mackenzie.

Jeg forstår, at du tøver.
Undskyld mig, men...

I 20 år som taksator har jeg lært,
at det trods alt bare er ting.

I bor snart i Boca Raton
og spiller golf.

Denne antikke stol kan samle støv
eller betale et års medlemskab.

- Måske har du ret.
- Man må jo videre.

Gårsdagen er historie,
morgendagen et mysterium.

Dagen i dag er en gave.

Der hænger jeres nye køkken i Boca.

Glædelig jul!

- Glædelig jul, alle sammen!
- Godmorgen, Ed.

- Godmorgen, Mackenzie.
- Værsgo.

- Bagel med ost og sort kaffe.
- Du er en knag.

- Glædelig jul!
- Glædelig jul!

Tak.

Du må ringe døgnet rundt. Okay, tak.

Godt gået hos Campbells. Du kan
overtale folk til at sælge alt.

- Snart er du den nye mig. Lidt vand?
- Den er af plastic.

- Planer for julen?
- Jeg skal forberede nytårsauktionen.

Jeg misunder dig.
Jeg får stort familiebesøg.

Julemanden gør klogt i
kun at besøge folk én gang om året.

- Kommer du til julefesten?
- Og møder kollegerne? Selvfølgelig!

- Ja?
- Miss Warren?

Peter Nissen. Vi talte i telefonen
om boet efter din faster.

Nå ja. Velkommen.
Jeg hedder Mackenzie.

- Intet dufter som et plasticjuletræ.
- Vil du have kaffe?

- Ja tak.
- Fløde og sukker?

- Er du ved at flytte ind?
- Nej, jeg har ikke nået at pakke ud.

- Hvor længe har du boet her?
- Et år. Jeg flytter tit.

Seks gange på otte år,
så jeg er vant til papkasser.

Du har vist ikke fundet et hjem.

Jeg er bedre til at taksere huse
end til at bo i dem.

- Sid ned.
- Tak.

- Værsgo.
- Tak.

Hvorfor kommer du nu?
Min faster døde for et år siden.

- Det har taget lang tid.
- Hun var helt sin egen.

- Stod I hinanden nær?
- Meget... i et stykke tid.

Som barn besøgte jeg
hendes kro hver jul.

Jeg holdt meget af det sted.

- Og især af faster Grace.
- Det må have været gensidigt.

Hun har givet dig en tidlig julegave.
Bjergkroen Nordlys.

- Har jeg arvet kroen?
- Ja.

Hvorfor? Jeg havde ikke talt
med hende i lang tid.

Hun har alligevel udvalgt dig.
Det siger testamentet udtrykkeligt.

Jeg kan ikke fatte det.
Det var meget pænt af hende -

- men hvad skal jeg
med et hotel i ødemarken?

- Hvornår var du der sidst?
- I anden klasse.

Det har desværre mistet
en stjerne eller to siden da.

Jeg må vel sælge det.

- Jeg må ringe til en mægler.
- Tag derop og kig først.

At se noget selv åbner ens øjne
for en masse muligheder.

- Du har givet mig meget at tænke på.
- Tøv ikke for længe.

Der skal betales ejendomsskat
ved årsskiftet.

Nok har onkel Sam skæg,
men han er ikke Julemanden.

- Glædelig jul.
- Glædelig jul.

- Skynd dig, faster Grace!
- Jeg kommer.

Ikke så hurtigt, Mackenzie!

Ikke så hurtigt, Mac.
Du løber jo forbi kagerne.

- Se, julepynten skinner!
- Den er min favorit.

Det er Taylor.
Sig dit ærinde på fem sekunder.

Det er Mackenzie.
Jeg rejser væk et par dage.

Glædelig... jul.

Goddag?

Hej.

- Er du mægleren?
- Nej, heldigvis.

- Harris Hanover.
- Min faster Grace ejede...

- Bjergkroen Nordlys.
- Så du kender den?

- Hver en krog.
- Det er ikke nogen muffin, Ian.

Jeg prøvede at få Grace til at sælge.
Det er en pengesluger.

- Jeg er meget uenig.
- Det er min pengesluger nu.

- Du er ikke ligefrem en kromutter.
- Nej.

Indkøbsansvarlig i Carlisle's
i New York.

Så kender du en ejendoms værdi,
både inde og ude.

- Kan du give mig unbrakonøglen?
- Hvad?

- Værsgo.
- Tak. Du kan dit værktøj.

W.G. Allen fik patentet i 1909.
Det blev solgt dyrt på auktion.

Hvad ved du
om kap- og geringssave?

- Ikke meget.
- Ærgerligt.

Jeg var ellers klar til at fri.

Mackenzie, kroen er forældet.

Ud over din fasters årlige julefest
har den stået tom.

Men jeg har en køber,
der vil tage den som beset.

Hun sælger ikke som beset. Sæt den
i stand, så får du mere for den.

Hvis du sælger nu, er det overstået.

Så river køberen den ned.
Den er et vartegn.

- Det er udvikling.
- Det er lokalhistorie.

Hør ikke på ham.
Han er imod at tjene penge.

- Jeg må hellere se den først.
- Naturligvis.

Ring, når du har gjort det.

- Det var hyggeligt at møde jer.
- I lige måde.

- Færdig.
- Er det lavet?

Nej, jeg anbefaler,
at du river det ned og køber et nyt.

- Jeg følger dig hen til bilen.
- Den står lige derovre.

Vi kan gå langsomt.

Du må undskylde ham. Han er
irriterende, men han er min bror.

- Ian Hanover.
- Mackenzie Warren.

- Mrs. Warren eller miss?
- Spørger du, om jeg er gift?

- Nej, det er bare hyggesnak.
- Miss.

Vi har en mission, Randy!

Den har slet ikke forandret sig.

Måske lidt...

Måske meget...

Stop op på livets travle rejse
og se snefnuggene.

Goddag?
Velkommen til Bjergkroen Nordlys.

- Lad mig tage den.
- Tak.

- Kroen åbnede i 1820...
- som folks andet hjem.

- Så du har boet her før?
- For længe siden.

Du godeste. Mackenzie!

- Du husker mig måske ikke. Wilson?
- Wilson...

Selvfølgelig. Undskyld,
at jeg ikke kunne kende dig.

- Jeg er blevet flottere med årene.
- Jeg er helt enig.

Graces advokat sagde, at du
ville komme. Det er jeg glad for.

- Her er så stille.
- Ja.

Vi har mistet noget af personalet.

Feriegæsterne foretrækker
de nye hoteller i byen.

De lokale elsker stedet,
men de har jo deres egne senge.

- Er jeg den eneste gæst?
- Du er ikke gæst. Du er familie.

- Skal jeg vise dig rundt først?
- Ja tak, meget gerne.

Grace havde styr på tingene,
men de seneste år kom vi bagud.

Stedet er gammelt
og er blevet lidt slidt.

Hendes samlinger er intakte.

Hun samlede på alt fra hatte til
hammere. Alt, hvad der var spøjst.

- De her bogstøtter er værdifulde.
- Sikkert. De var der før mig.

Nej, måske, nej, kitsch.

- Pæn, men værdiløs.
- Du plejede at læse ved den lampe.

- Jeg var ikke klogere.
- Bare en lampe.

- Værdi er vel ikke altid et tal?
- Jo, i min verden.

Jeg husker, da rummet var fyldt
med folk og latter.

Og musik.
Det var som en julesymfoni.

Faster Graces favoritjulepynt.
Jeg kan huske, at den snurrede.

Snurrede? Ja, det stemmer.

- Mackenzie?
- Betty, du er her stadig.

- Du ser godt ud.
- Tak, søde.

- Du har stadig dine juletrøjer.
- En ny hver dag. Du kan få en.

- Nej, det er for meget besvær.
- Slet ikke.

Åh, Betty...

- Hvor er resten af personalet?
- Der er kun os nu.

- Passer I det hele?
- Det holder os unge.

Lad os vise dig dit værelse.

Jeg har savnet dig, faster Grace.

- Skal vi ikke tage elevatoren?
- Nej!

Ingen elevator. Jeg er med.

- Godnat, søde.
- Godnat, Betty og Wilson.

Flot, Randy!

Sikke en dejlig by!

Flot landing, Randy. Det er sejt,
når du lander på alle fire.

Her får du det varmt og dejligt.
Jeg kommer i morgen tidlig. Godnat.

- Goddag?
- Hej. Du må være Wilson.

Du må være Clementine.
Vi har ventet på dig.

- Har du bagage?
- Kun håndbagage.

Hvordan gik turen?

- Lidt turbulens over polarcirklen.
- Du får noget varm kakao.

- Alle tiders!
- Kom med mig.

- Har hun tjekket ind?
- Ja.

Julle? Jeg er fremme.

- Godmorgen.
- Godmorgen.

Clementine er min grandniece.

Hendes forældre arbejder,
så hun skal være her i julen.

Jeg tilbragte julen her som barn.

- Du vil elske det.
- Det gør jeg allerede.

- Dit hår er så glinsende.
- Tak! Det er æggesnapsshampoo.

- Lidt klæbrigt.
- Det er populært hos os.

- Og hvor er det?
- Nordpå.

- Canada?
- Lidt længere nordpå.

Det ligger tæt på Canada.

- Vil du have morgenmad?
- Nej, kaffe er nok.

Det ville være trist,
hvis stedet lukker.

Jeg kan vel finde et andet job.
Så gammel er jeg ikke.

Men det ville ikke være det samme.

- Var lydanlægget ikke defekt?
- Jo.

- Godmorgen.
- Godmorgen, Mac.

- Det kalder ingen mig. Ikke mere.
- Ærgerligt. Jeg kan lide det.

- Hvad skete der?
- Ledningerne er slidte.

- Det her er lidt akavet.
- Hvilket?

- Troede du, at jeg hyrede dig i går?
- Nej.

- Hvad laver du her så?
- Jeg er her for kroens skyld.

- Du ved, at den er en død ting?
- Jeg har altid passet på den.

Din faster og jeg var gode venner.
Hun betød meget for mig.

- Min entreprenør og jeg hjælper til.
- Entreprenør?

Hun er udenfor og skovler sne.

Det er altså ikke,
fordi jeg ikke sætter pris på det -

- men der skal laves for meget.
Jeg tager nok imod din brors tilbud.

Sælge det og lade dem rive det ned?

Måske bygger de noget bedre.

Ja, måske ejerlejligheder
eller et indkøbscenter.

- Far!
- Hej. Mackenzie.

- Det er min entreprenør, Jenny.
- Hyggeligt at møde dig, Jenny.

Juleferie betyder ekstra mandskab
for en enlig far.

- Det her er hendes yndlingssted.
- Også mit, da jeg var på din alder.

- Hvad så nu?
- Tja...

- Har du børn?
- Nej.

- En mand?
- Nej, ingen mand.

Jenny, hent dine ting.

- Undskyld. Har du et kæledyr?
- Nej.

- Planter?
- Af plastic.

- En bil?
- Den er leaset.

Leaset?
Hun har svært ved at hengive sig.

Du må undskylde forhøret. Min gamle
entreprenør var mere stille.

- Det gør ikke noget. Hun er skøn.
- Hun er en god pige.

Og vedholdende.
Og med det mener jeg ubøjelig.

- Jeg kan altså godt hengive mig.
- Det var ikke mig, der sagde det.

Jeg flytter tit i jobbet,
og så må man ofre nogle ting.

Såsom parforhold,
hunde, katte og planter.

- Det må være hårdt.
- Jeg er vant til det.

- Som tak.
- For hvad?

Far sagde, at du vil sætte
kroen i stand ligesom før.

- Han sagde, at den var magisk.
- Ja, det var den.

Mac har vist besluttet sig
for at sælge og gå videre.

- Kommer kroen så til at forsvinde?
- Det kommer an på køberen.

Det er svært at undvære et sted,
man holder af.

- Du finder andre særlige steder.
- Lige så særlige som det her?

Ved du hvad?

Tag den her,
så vil du altid huske kroen.

Tak, men jeg kan aldrig glemme
det her sted.

Farvel.

Harris? Det er Mackenzie Warren.

Vent med køberen.
Jeg renoverer stedet først.

Folkens. Betty. Wilson.
Jeg vil tale med jer et øjeblik.

- Jeg vil hengive mig til kroen.
- Vil du beholde den?

Nej, men jeg renoverer den,
så køberen ikke river den ned.

Jeg bliver her kun til jul,
så det skal gå hurtigt.

Kender du nogen håndværkere
ud over Ian Hanover?

- Hvorfor? Han er den bedste.
- Han ser godt ud. Og er pålidelig.

Han har taget sig af Jenny,
lige siden hans kone døde.

- Da pigen var lille.
- Du finder ingen bedre end Ian.

Du har sikkert ret, men han er
for meget knyttet til stedet.

- Er det ikke godt?
- Ikke efter min erfaring.

Hvis vi skal få noget fra hånden,
må vi glemme fortiden.

Jeg har googlet hotellerne i byen,
og vi må virkelig modernisere.

Ved du, hvad vi har,
som de ikke har? Charme.

Ved du, hvad de har,
som vi ikke har? Gæster.

Først må vi se, hvad der skal laves,
og beslutte, hvad vi kan undvære.

Må jeg følge dig?
Jeg overvejer hotelbranchen.

Så er du ansat.

- Vi må have et juletræ eller to.
- Okay, det tager du dig af.

- Så er vi på den grønne gren.
- Den var god.

- Kan du lide at lave lister?
- Søde og uartige?

- Snarere problemer med kroen.
- Det bliver en kort liste.

- Elevatoren.
- Tjek.

Jeg har noteret det.

Faster Grace fik det til
at se så nemt ud.

Julestemning i hjertet spreder
julestemning i luften.

- Hvor meget har vi på listen?
- 64 ting, der skal ordnes.

Ret det til 65...

- Du ser træt ud.
- Træt og overvældet.

- Vil du have noget?
- Ja, Ian Hanovers telefonnummer.

Han tager aldrig telefonen.

- Hvordan får han så kunder?
- Du må køre hjem til ham.

- Besøgte du kroen som barn?
- Hver eneste jul. Far rejste meget.

Han havde travlt i julen,
så jeg måtte bo hos faster Grace.

- Hvad med din mor?
- Hun var ikke rigtigt til stede.

- Det er jeg ked af at høre.
- Jeg holdt af at være her.

- Jeg var lykkelig. I et stykke tid.
- Hvad skete der?

Et år drømte jeg,
at jeg besøgte en magisk by.

Jeg var sikker på, at det var ægte.

Far syntes, at faster Grace øvede
dårlig indflydelse. For excentrisk.

Det lød sikkert ret skørt.

- Kom du aldrig tilbage?
- Nej.

- Hvorfor ikke?
- Jeg blev større.

Kan jeg hjælpe jer med noget?

Den krans kan hænge
på kroens døre.

- Kroen?
- Ja.

Så må du være Mackenzie.

Din faster talte ofte om dig.
Jeg savner hende.

Holder du den store julefest?
Alle glæder sig til den hvert år.

Nej, desværre ikke.
Jeg skal sælge kroen.

Det var ærgerligt.
Den betød meget for byen.

- Men glædelig jul alligevel.
- Glædelig jul.

- Smagsprøve! Smagsprøve?
- Ja tak!

- Bor du i nærheden?
- Jeg er bare på besøg.

Jeg går hen til savværket.

- Fed hue.
- Ja. Også din.

- Kommer den oppe nordfra?
- Ja.

- Den er krystalfin.
- Ja, meget.

Hallo?

Hallo? Hallo?

- Hej.
- Hej.

Jeg ville ringe,
men du tager den efter sigende ikke.

Hvem har sagt det?
Lad mig gætte. Wilson.

Ja, Wilson, hun er her. Ja og ja.

- De burde åbne et kontaktbureau.
- Sikke et flot værksted.

Vi bor lige inde ved siden af.

- Her er smukt.
- Tak.

Jeg kan lide at restaurere gamle ting
og give dem nyt liv.

- 1900-tallet. Du kan få en god pris.
- Så kan jeg jo ikke bruge den.

- Du kan købe en, der er bedre.
- Jeg kan lide den der.

- Du knytter dig virkelig til ting.
- Tak.

- Jeg er her, fordi...
- Jeg skal renovere kroen.

- Wilson?
- Nej.

Jeg tænkte, at du ville skifte mening
og beholde den.

- Jeg vil bare ikke rive den ned.
- Det sker, hvis min bror sælger den.

- Ikke, hvis vi sætter den i stand.
- Jo, hvis køberen er ligeglad.

Det at overtale folk
er tilfældigvis min styrke.

Du har overtalt mig. Jeg gør det!

Er du ledig?

- Ja, kalenderen er tom.
- Skønt! Hvad skal du have for det?

- Mahognien i kælderen.
- Og?

Og lidt af Bettys mad.

- Jeg tænkte nu mere på penge.
- Nej, det behøves ikke.

Se, hvem der spiste smagsprøverne.

Hej, Mac!

- Hun vil ikke kaldes Mac.
- Jeg er ved at vænne mig til det.

- Far, det her er Clementine.
- Hyggeligt at møde dig.

Jeg er glad for, at du skiftede
mening angående kroen.

- Du forpurrede mine planer.
- Skal jeg begynde i morgen?

- Aftale. Tag din entreprenør med.
- Okay. Er du med?

- Jeg arbejder ikke for pebernødder.
- Men det gør jeg...

- Resten er på vej.
- Resten af hvad?

- Clementine bad om 20 juletræer.
- Hvad?

Det er et 2-tal, og det er en smiley.
Undskyld.

Pyt. De er kønne
og dufter bedre end plastic.

Man kan aldrig få
for mange juletræer.

Her er brug for julestemning.

- Er du klar?
- Ja.

- Der er nisser her.
- Nisser?

Selvfølgelig!

Defekt elevator, uret slår ikke,
og ismaskinen er i stykker.

- Linoleummet i vaskerummet er løst.
- Der er trægulv under.

Du kan bare sømme det fast.

- Man maler jo ikke Mona Lisa over.
- Han er knyttet til det.

Jeg er neutral, men der er ingen
stuklofter i Det Sixtinske Kapel.

- Godt sagt, Wilson.
- Vi får brug for en masse maling.

Der er maling i kælderen.
Jeg har malet en del i mit liv.

Køkkenet trænger til en gennemgang.

- Det er mit område.
- Tak, Betty.

Hvem vil tage legetøjsrummet?

- Jeg sømmer linoleummet fast.
- Forresten... Bare fjern det.

- Hvad ser du?
- "Polarliv".

Det er den mest populære serie
på Nordpolen.

Her har aldrig været flottere.

Jeg kan ikke tage al æren.
Hun arbejder som en snestorm.

- Jeg hjælper tit far.
- Han er en heldig mand.

Men jeg tror, at han er ensom.

- Jeg voksede også op uden en mor.
- Hvad skete der med din?

- Hun rejste, da jeg var lille.
- Hvorfor?

Hun ville vel ikke være mor,
men jeg havde far og faster Grace.

Og nu har du os.

Faster Grace elskede at lege.

- Også jeg!
- Og mig. Hvad slags lege?

Min favorit var båndlegen.

Juleaften lagde faster Grace
et bånd ud gennem hele hotellet.

- Jeg skulle se, hvor det førte hen.
- Og hvor var det?

- Faster Grace, hvor fører det hen?
- Hvis du løber, ser du det ikke.

- Det kan jeg ikke huske.
- Kan vi gøre det?

Det tror jeg ikke.
Og vi har meget at lave.

På den anden side er der meget sne,
der skal flyttes. Vi løber om kap.

- Jeg har ordnet sprækkerne.
- Ja...

Men jeg tror,
at du har overset noget.

Det her er et lille trick,
som jeg lærte i Farvelavet.

Jeg er vild med din stil.

- Så han holder sig varm.
- Han skal have en hat.

Jeg kan lide den!

Alle snemænd skal have en hat.
Den eller den?

- Den!
- Ja, nemlig.

Godt... Vi havde ingen gulerødder.

Sådan der.

Flot snemand.
Men den hjælper nok ikke ret meget.

Måske stiger prisen med 50 cent.

- Vi ville bare...
- have det lidt sjovt.

Ikke for at være lyseslukker,
men tiden går.

Han har ret. Hvad tænkte jeg dog på?
Vi bliver aldrig færdige.

- Men... vi gør så store fremskridt.
- Vi laver en snemand.

Medmindre han er elektriker,
er det spild af tid.

Vi har allerede en,
der laver den slags.

Og mere til.

Og han smelter ikke.

Clementine, det er pænt
af dig og Wilson at forsøge.

Men jeg har ikke plads i mit liv
til Ian, end ikke til en snemand.

Du kan jo gøre plads.

Det er svært nok at lave kroen om.
Men mig selv...

Nordpolen? Kalder Nordpolen.

Julle. Det er Clementine.

- Hvordan går det?
- Operation Nyt Liv skrider frem.

Jeg skal hjælpe hende til at hjælpe
sig selv, men jeg har brug for hjælp.

- Har du en at afse?
- Beklager. Alle nisserne er i sving.

Men der bor nogle sydpå.
De er lige i nabolaget.

Jeg kender måske en fyr,
der kender en fyr...

- Jimmy! Hej.
- Hej.

- Er du optaget i aften?
- Inviterer du mig ud i byen?

Ikke ud. Ind. På kroen.

- På en arbejdsdate?
- Mere arbejde end date.

- Jeg kommer.
- Fedt!

Godmorgen.

Vi kom for at sige farvel til stedet.

- Og for at smage Bettys boller.
- Føl jer hjemme.

- Jeg holder altid jul her.
- Jeg kender følelsen.

Mit sidste specielle juleminde
er også herfra.

- Værsgo. Her har du noget kaffe.
- Tak.

Lækkert. Tak.

- Sid ned sammen med os.
- Det kan jeg desværre ikke.

Hørte du nogen underlige lyde i nat?

Underlige lyde?
Nej, jeg sov som en sten.

- Sikkert vaskebjørne.
- Som hamrede?

Vaskebjørne med hammere?
Det sker af og til.

- Tag også et par til Ian.
- Tak, Clem.

- Duften af boller.
- Lamperne stod ikke på listen.

Endelig virker de.
De fuldender salen.

De er pæne.

Med dine evner
kunne du tjene godt i storbyen.

Jeg prøvede, men kunne ikke lide det.
Her har jeg alt, hvad jeg skal bruge.

Hvad er det næste på listen?

Tak, fordi du lavede uret.

- Jeg har ikke lavet det.
- Det går.

- Det var ikke mig.
- Lad os fortsætte.

Is formet som snefnug?
Imponerende.

Tak for din tro på mine evner,
men nej igen.

Er du god til elevatorer?

Ja, åbenbart.

Skal du med?

- Hvordan gjorde du det?
- Det var ikke mig.

Lad os give dem
lidt mere tid sammen.

Det her er slemt. Jeg sidder fast
i en elevator med en køn pige.

- Det her kan jeg ikke.
- Hvilket?

Indlede et forhold.
Jeg rejser om et par dage.

Men du er her lige nu.

Jeg har udstukket en kurs.
Det her ville være et venstresving.

Måske er det et "højere" sving.

Det er lettest som ren forretning.

Så bliver ingen såret, når det ender.

Så du er bekymret for enden,
før vi overhovedet er begyndt?

- Du forstår ikke.
- Jeg vil gerne.

Det var vist en fejlberegning.

Mine to sidste forhold fik ende,
fordi jeg flyttede.

- Jeg flytter konstant.
- Du mener, at du flygter.

Jeg bygger mit liv på karrieren.

Din karriere består i at komme af
med folks fortid. Det er fint nok.

Men hvad med dig? Du sagde,
at du havde været lykkelig her.

Uanset om det er mig eller ej,
kan du ikke leve på flugt.

Øjeblikket er nu.

Du må ikke gå glip af det.

Beklager, jeg kan ikke.

Ja, Julle. Jeg har en ko på isen.

Men bare rolig. Jeg har en plan.

Er du okay?

Jeg har mange beslutninger at træffe.

Jeg tager altid de bedste afgørelser,
når jeg går tur.

Sikke en smuk aften.

Hørte du det?

- Det lyder som en hest.
- I hvert fald noget, der ligner.

Lad os gå hen og se.

Det er ikke en hest. Det er...

- Clem, hvad foregår der her?
- Det ved du godt.

Du har siddet her før.

Stol på mig.

- Er du klar?
- Det tror jeg nok.

Kom nu, Randy!

Velkommen tilbage til Nordpolen,
Mackenzie!

- Så det var ikke nogen drøm.
- Jeg vil kalde det en ekskursion.

- Det var ægte.
- "Var" og "er".

- Jeg har så mange spørgsmål.
- Spørg bare. Jeg er lutter øre.

Ja, det er du jo.

Det her er Studselavet -

- et af de 12 lav,
der laver julegaverne.

- Det er forbløffende.
- Det er mit hjem.

- Er du vokset op her?
- Vi vokser ikke rigtig op her.

Alder er bare et tal.
Vi gider ikke tælle.

Det kan jeg lide.
Livet på Nordpolen har sine fordele.

Og at arbejde for Julemanden.
Carlisle's er fint.

Men Julemanden laver
det bedste legetøj.

- Og han er en legende.
- Arbejder du i PR-afdelingen?

Julemanden har ikke brug for PR.
Rygtet spreder sig.

Clem. Hvorfor har du
taget mig med hertil?

For længe siden mistede du troen.

Det kan ske for jer alle.

Julens magi kan betyde alt
for et barn.

Men tiden går,
man begynder at glemme -

- og pludselig er det en ny dag.

Det er steder som din fasters hotel,
der holder julen i live.

Det er mere end bare en kro.
Folk regner med den år efter år.

Det er et sted med minder,
tradition og magi.

Men magien er udslukt.

Din faster holdt den i live.

Og hun valgte dig
til at vække den til live igen.

Mig? Jeg ved da ingenting om magi.

Denne sne er magisk.

Gør et forsøg.

Clem, det var ikke mig.
Det er stedet og sneen.

Da din faster kom til kroen,
var hun ligesom dig.

Tøvende og lidt usikker,
men hun lærte med tiden.

Stol på mig.
Jeg har en meget pålidelig kilde.

- Julemanden?
- Mackenzie. Dejligt at se dig igen.

- Kan du huske mig?
- Jeg holdt øje med hele din barndom.

Jeg har gemt det her til dig.

"Kære Mac. Mist aldrig troen.
Jeg tror på dig."

"Kærlig hilsen faster Grace."

Alle kroværter må finde
deres egen magi.

Det gjorde Grace,
og det kan du også.

Du kan sagtens, Mackenzie.

- Jeg kan sagtens.
- Dejligt.

Det er vigtigere,
end du er klar over.

Tilbage til arbejdet.

Så meget legetøj og så lidt tid.
Hvad tænker du på?

Jeg må ringe til min chef og sige,
at planerne er ændret.

Godmorgen, alle sammen!

Det ligner mistænkeligt en juletrøje.

- Lavet af den bedste.
- Tak, søde.

Den passer perfekt.

- Har du slået hovedet eller noget?
- Noget.

Jeg ved, at jeg har været stresset
i de sidste par dage.

Men det er forbi nu.
Jeg beholder kroen.

Vi skal restaurere den og holde
en stor indvielsesfest juleaften.

- Den idé kan jeg lide.
- Også jeg.

Der er kun et par dage til jul,
så vi må i gang med det samme.

Lige efter pandekagerne.

- Du kan miste en finger.
- Flotte træer, Betty.

- Det her er sjovt.
- Mere pynt.

- Faster Grace var vist en samler.
- Man kan aldrig få for meget.

Jenny. Apropos pynt.
Jeg vil vise dig noget.

Det var faster Graces favoritpynt.
Den plejede at snurre.

Det vækker minder.
Sidste gang var jeg på din alder.

Hvad skete der i alle årene siden?

Jeg for vist lidt vild i mit liv.

- Varm kakao gør altid mig glad.
- Tak, Jenny.

Afdelingen for Gode Gerninger.
Det var endnu en.

Der er en,
der gør mange gode gerninger.

Det bliver flot, Jenny.

Så er der krig!

Mackenzie, er hun en nisse?

Du har det ikke fra mig.

Tror du, at vi har nok pynt?

Du har i hvert fald julegaver nok.

Okay, der er kun to tilbage.
Jeg sætter et her.

- Jeg har været der fast i 50 år.
- Vi håber også, at I kommer i år.

- Faster Grace berørte mange liv.
- Også mit.

Kroen er vigtig for byen.

- Og for alle, der bor her.
- Intet pres.

Vi kan sagtens takle det.

Jeg ved ikke,
om det er julestemningen -

- men den her by
og menneskene i den -

- er noget ganske særligt.

I to. Taler rygtet sandt?

- Hvilket rygte?
- At julefesten bliver til noget.

- Ja, Suzie. Den bliver til noget.
- Fedt!

Jeg spreder nyheden.

Forresten. I klæder hinanden.

Ulempen ved en lille by.
Nysgerrige naboer. Vi må tilbage.

Betty, det var lækkert.

I kan overnatte. Der er så meget sne.

- Hvad siger du til at overnatte?
- Ja!

- Vi har værelser nok, ikke, Wilson?
- Det har vi.

"Glædelig jul til alle,
og til alle godnat."

Mac, du er ikke som din mor.
Du ville blive en rigtig god mor.

Tak, Jenny.

Nu skal du sove.

- Godnat.
- Godnat.

Som sagt, hun er ubøjelig.
Men hun tager sjælden fejl.

- Godnat.
- Godnat.

- Glædelig jul.
- Hvor er du? Du lyder anderledes.

Jeg har en nyhed.

Jeg har en større nyhed. Du skal
være chef for London-kontoret.

- Hvad?
- Carlisle's kronjuvel.

Du har slidt hårdt for det her.

Du må selvfølgelig forlade alt,
men det er du jo god til.

Det er et fantastisk tilbud,
men jeg kan ikke.

Meget morsomt.
Du skal rejse inden jul.

Jeg må løbe.
Endnu en forfærdelig julefest.

Vent...

Kom ind.

Hej.

- Jeg har lavet en ekstra til dig.
- Tak, Clem.

Er der noget galt?

Jeg har lige fået et jobtilbud,
som jeg har slidt for hele livet.

Men...

Har du ikke allerede påtaget dig
dit livs arbejde?

Du ved... ham med den røde jakke.

Her er det mig,
der skal gå i jakkesæt.

Jeg kan pynte træer og gøre rent,
men det skaber ikke magi.

Sæt, at jeg ikke kan finde ud af det?

Jeg ville skuffe så mange.

Byen, faster Grace, Betty og Wilson.

Jeg ville skuffe Julemanden.

Men du skuffer dem ikke.

Jeg håber, at du har ret.

- Godnat.
- Godnat.

Godmorgen!

- Jeg ved, hvad det er.
- Nej, du gør ej.

Det er et nyt stemmejern.

- Tak.
- Så du, da jeg købte det?

Måske.

- Du har repareret lysene.
- Og musikken.

Åh nej...

Det må være en sikring.

- Du må ikke gå nogen steder hen.
- Nej da.

- Taylor, jeg har svaret dig.
- Jeg nægter.

Det er bare julestemning
og gamle minder.

Ring, når julefejringen er ovre.

Okay, jeg skriver det ned. Vent lige.

Flight 17, gate 43.

Okay, tak.

Det er værre, end jeg troede.
Hele panelet er ødelagt.

- Hvor lang tid tager det at lave?
- En uge, hvis jeg finder delene.

Så vi har en indvielsesfest
om tre dage, men uden elektricitet?

- Skal du nogen steder hen?
- Nej, det er bare...

Det er et jobtilbud i London.

- Og du rejser til jul.
- Det er da, flyet går.

- Med dig som passager.
- Nej.

Du flytter videre. Du advarede mig.

Min bror. Perfekt timing.

Bare sig, at du er klar til at sælge.

Jeg kommer i morgen
og fjerner panelet.

Harris? Nej...

Nej, du forstyrrer ikke noget.

Direkte fra Nordpolen.

I morgen læsser Julemanden
sin slæde.

Der er kun to dage til juledag!

Find den rigtige julestemning
på Café Rensdyret på søndag.

Der kommer mange, så kom tidligt.

Mackenzie?

Hvordan kunne jeg tro, at jeg kunne?
Jeg har ødelagt alt med Ian.

Og nu har Bjergkroen Nordlys
ikke engang lys.

Den magi, som min faster havde,
har jeg ikke.

Du er måske ikke klar over det,
men du er rigtig god til det her -

- og du kan ikke give op nu.

Måske klarer den næste ejer
det bedre.

- Den næste ejer?
- Ifølge Harris vil han drive det.

Og han beholder Betty og Wilson.
Hvad mere kan vi ønske os?

- Dig.
- Jeg er ked af det, Clem.

Fortæl alle,
at indvielsesfesten er aflyst.

Som du kan se,
er det et meget rimeligt bud.

- Ian...
- Undskyld, at jeg forstyrrer salget.

- Det gør du ikke.
- Jeg skal bare hente panelet.

Lige et øjeblik.

- Jeg er ked af, at det endte sådan.
- Også jeg.

- Vi lever i to forskellige verdener.
- Så forskellige er de ikke.

En landsbytosse
og en forretningskvinde fra storbyen?

Held og lykke, Mackenzie.

- Kolde fødder?
- Jeg har vist knyttet mig til det.

Det skal nok gå over.

Tænk, at det mislykkedes for mig.

Jeg skulle hjælpe hende
til at finde vej.

Det er sjovt med missioner.

- De går ikke altid som planlagt.
- Men det var så vigtigt.

Jeg fik en specialmission en gang.

Jeg var lidt ældre end dig,
og en ny hotelejer behøvede hjælp.

Grace?

På et tidspunkt glider missionen
over i hverdagslivet.

Nogle gange er det ikke forbi,
før man selv siger det.

Wilson...

- Jeg skal op til polen.
- Sådan skal det lyde!

- Hvordan går det sydpå?
- Jeg må finde på noget.

Ellers må du måske ændre
hele din rute.

Hvordan kan man åbne nogens øjne?

Man må give dem muligheden
for at tænke det igennem selv.

- Og hvis de ikke skifter mening?
- Så må du være deres lys i mørket.

Du milde stjernehimmel!

- Må jeg lyse op på vejen?
- Lige så lyst du vil.

Tak, Julle.

- Clementine! Hvad laver du her?
- Jeg må hjælpe en til at se lyset.

Selvfølgelig, søde.
Vi har det helt rette.

Det vidste jeg. Og i øvrigt...
Har I noget bånd?

Vi er kede af, at du rejser.

Jeg kommer til at savne jer.

Dine yndlingssmåkager,
honningkage.

- Tak, Betty.
- Du kan bruge dem her i London.

- De tilhørte din faster.
- Hvor betænksomt, Wilson.

Det her er en gave
til dit næste juletræ.

Jeg er vild med den, Jenny. Tak!

Bare så du ikke
glemmer det her sted.

Den er smuk.

Men jeg vil aldrig glemme
det her sted eller nogen af jer.

Mackenzie. Du har hele tiden
sammenlignet dig med din faster -

- men det skal du ikke.
Ingen snefnug er ens.

Tak, Clem.

Det her er bare noget,
jeg fandt i nærheden af Canada.

Det er ikke meget værd, men...

Rent faktisk, Clem...
så er det uvurderligt.

Vil du lege en leg?

- Sæt farten ned!
- Jeg vil se, hvor båndet fører.

Du godeste! Du er for hurtig!

- Småkager!
- Godt valgt.

Ikke så hurtigt.

Vent... vent. Stands.
Hvad kan du se?

Ingenting. Bare snefnug.

Netop! Når du løber gennem livet,
så stands og se på snefnuggene.

De er ikke ens.
Kan du finde det, der skiller sig ud?

- Se! Vil du prøve?
- Ja da.

Fedest!

Hvor er det sjovt!

- Vi er tilbage, hvor vi startede.
- Ja. Lykken er ikke et sted.

Det er rejsen dertil.

I vidste hele tiden,
hvad faster Grace ville lære mig.

Med lidt hjælp fra Nordpolen.

Men så må du være...

Wilson!

- Også dig?
- Nej.

Kun en nisse-efteraber.

Hvad er jeg gået glip af?

Jeg har opdaget, hvad der har ligget
foran næsen på mig hele tiden.

- Og hvad er det så?
- Alt.

- Du bør sige farvel oftere.
- Det er ikke farvel.

Det er goddag.

Skulle du ikke rejse?

- Harris, jeg kan ikke sælge.
- Du har underskrevet kontrakten.

Kontrakter kan vel brydes.

Mackenzie, handlen er gjort.
Køberen kommer i morgen aften.

- Det er jo juleaften.
- Han flyver hertil.

Han er ivrig efter at overtage.

- Jeg må overtale ham.
- Held og lykke.

Jeg har ikke mødt ham,
men jeg har hørt ham i telefonen.

- Han er meget fast besluttet.
- Jeg er god til at overtale folk.

Nu må vi komme i gang
med forberedelserne til festen.

- Har du ikke aflyst den?
- Du havde måske dine tvivl.

Men jeg troede på dig hele tiden.

Så vi skal holde fest
uden belysning, el og mad.

- Og jeg er måske ikke ejeren?
- Netop!

Jeg kan lide din indstilling,
Clementine.

Da kroen blev bygget,
var der hverken el, varme -

- køleskab eller elevator.

Med andre ord ligesom nu.

Men folk kom alligevel.

Selv om vi ikke har nogen gæster...
betalende gæster -

- er Nordlys fuldbooket
af de to ting, der betyder mest -

- nemlig venskab og kærlighed.

Så jeg siger:
Glem listen og den nye ejer.

Vi skal holde fest,
og det vigtige er at have det sjovt.

Endelig er her liv igen.

Vi har brug for hjælp.
Jeg har dit værktøjsbælte.

- Har du brugt det?
- Vi arbejdede sammen.

- Før du blev mægler.
- Jeg lærte ham at lave gipsvægge.

En, to, tre!

Hvor blev du af?

Det er længe,
siden jeg var oppe nordpå.

- Du burde komme på besøg.
- Det gør jeg måske.

Taylor. Tak, fordi du ringede.

Jeg er ked af det,
men jeg kommer ikke til London.

- Jeg kommer ikke tilbage til jer.
- Hvor meget har du drukket?

I stedet for at blive den nye dig
vil jeg blive den nye mig.

- Ved du, hvad du siger nej til?
- Jeg får så meget mere.

- Faster Grace havde været stolt.
- Det tror jeg også.

- Er det julelys?
- Det er forlygter.

Det ser ud til, at vi får gæster.

- Vi har ikke nok stearinlys.
- Bare rolig. Jeg har noget bedre.

Men jeg behøver din hjælp, Jenny.

- Min hjælp?
- Ja.

Kom med mig.

Tag en håndfuld og kast,
så højt du kan.

- Hvor har du det fra?
- Det vil jeg vise dig en dag.

- Mr. Nissen.
- Min kære.

Du har gjort underværker
med det her sted.

"Nissen" ..?

Mackenzie. Det er ham.

Han lander snart,
og han lyder ikke begejstret.

Tak.

- Mackenzie Warren.
- Hører jeg, at du har fortrudt?

Ja, det er uprofessionelt,
og vi havde en aftale...

Vi har en aftale.

Jeg beder dig... Af og til tager det
lidt tid at se tingene tydeligt.

Såsom at finde nye venner -

- og hvor fantastisk det er
at tilhøre en familie.

At møde en, der får én til at le,
og huske, hvad der er vigtigt.

Jeg ved ikke, hvorfor det tog tid,
men nu ved jeg, hvor jeg hører til.

Det er lige her.

Så du har besluttet dig?

- Det stemmer.
- Det var bare det, jeg ville høre.

Julemanden? Er du køberen?

Beliggenhed, beliggenhed,
beliggenhed.

Jeg er ikke med.

Du måtte hengive dig helt,
og det gjorde du.

Du reddede ikke kun kroen,
men julen.

Jeg kunne ikke fortælle,
at den magi, som du har genskabt -

- skal drive min slæde i nat,
som den gør over hele verden.

Som den nye krovært
på Bjergkroen Nordlys -

- har du min dybeste taknemlighed.

Tak, Julemand. Kald mig bare Mac.

Godt klaret, Clementine.
Du er en stjerne på vej op.

En stjerne på vej op?
Det lyder vildt godt, Julle.

Jeg har en lang rejse foran mig,
og takket være dig kan jeg klare den.

Se bag jer.

Fordi magien er genoprettet,
er hotellet det også.

- Hej, Jenny!
- Julemanden?

Man ved aldrig,
hvem den næste krovært er.

Hun har gjort gode gerninger.

- Glædelig jul, Jenny!
- Glædelig jul!

- Jeg vidste, at du kunne, Mac.
- Tak, Clem.

- Glædelig jul.
- Glædelig jul.

Kom, Jenny!
Vi har en fest, der venter.

Glædelig jul!

Hvad foregår der egentlig herude?

Hvis jeg fortalte dig det,
ville du tro, at jeg var gal.

- Måske kan jeg lide galskab.
- Det kan jeg måske også.

Tekster: Morten Rasmussen
www.sdimedia.com