Original subtitles

Kleopatra, Ægyptens 20-årige dronning, lever i eksil.

Broderen og søsteren har erobret tronen.

Ægypten indgår i Romerriget og har gæld.

Julius Caesar og hans hær kommer til Alexandria for at inddrive den.

Ved grænsen planlægger Kleopatra sin hjemkomst.

Efter romanen "KIeopatras Memoirer" ai Margaret George

Danske tekster: Andreas Hansen

Velkommen til Alexandria, Cæsar.

Kong Ptolomæus venter dig.

Hvor gammel er De?

-Hvor gammel er De? -Gammel nok til at regere, Cæsar.

-Tolv år. -Tolv...

Javel, ja.

-Jeg er gammel nok til at regere. -0g De er...?

-Arsinoe, dronning al Ægypten. -lkke ifølge Deres lar.

-Han er død. -Han betalte sin gæld.

Tillad mig at forklare...

-Hvem er han? -Pothinus, kongens regeringschef.

Senere.

-Hvor er Deres ældste søster? -Kleopatra har forladt landet.

Ja...

-Vil De betale Deres gæld? -Kleopatras intriger udpiner landet.

Under de nuværende omstændigheder kan vi desværre ikke betale.

Så tager jeg selv.

-Store Cæsar... -Fortsæt.

Støtter De Arsinoe som dronning...

l så fald sikrer jeg landets velstand.

-Cæsar... -Hvor står Deres hær?

-l Pelusium. -Til forsvar mod Kleopatra?

Hun må være en stor trussel.

Jeg vil gerne møde pigen, der kalder sig gudinde.

Denne vej, Jeg er Olympos, dronningens livlæge.

-Kvinden er en skøge! -Det hører jeg.

-Hvad hedder du? -Jehosheba, Deres maiestæt.

Du skulle være Ashkelons bedste kurtisane.

Jeg ønsker, at en vis mand forelsker sig i mig.

Jeg forstår. Men der er så meget at sige...

Er det en kunst? Elskov?

Åh, ja... Mænd nyder kærtegn.

Men alle mænd er forskellige.

Denne mand er en erobrer.

Den type er let at få i seng.

Kunsten er at fastholde hans interesser.

Han skal altid tro, at uanset hvor meget De har givet-

-er der stadig mere at erobre.

Enestående, ikke?

-Bestemt. -Lyset ses 35 sømil ude.

-Noget nyt om Ptolomæus hær? -De står stadig ved grænsen.

-Hvor mange mænd? -2U.UUU.

De er fem gange så mange som os, hvis de angriber.

-Enobarbus... -Vi har lastet seks skibe med korn.

Det dækker Ptolomæus gæld.

-Folk må ikke sulte. -Hæren tog det meste...

Hent forrådsforvalteren.

Tro mig, mægtige Cæsar.

Jeg har ikke stjålet noget.

Henret ham.

Nej, nej! Jeg skaffer det tilbage!

Det var Pothinus!

-Han sælger nok til fjenden i øst. -Kunne man blot kastrere eunukker.

-Jeg har et ærinde. -Hvad foregår der?

Gør noget!

-Manden siger, han bringer en gave. -Et tæppe fra dronning Kleopatra.

Fra Kleopatra? Læg det her.

-De har ikke set det endnu. -l morgen.

Deres majestæt, højhed...

Dronningen insisterede på, at jeg rullede det ud for Dem.

Så gør det.

-Hvor mange forsvarer havnen? -2UU.

Gang det med tre. Vi må ikke miste havnen.

Stil dem her. 0g her...

Angriber de, er havnen den eneste udvej.

De er meget ung af en gudinde at være.

Jeg er datter af lsis.

Kleopatra...

Cæsar...

Hvad fører Dem til Cæsar?

Far var Romerrigets forbundsfælle. Han kronede mig før sin død.

-Jeg er Ægyptens sande regent. -Deres søster mener noget andet.

-Arsinoe lyver. -0g unge Ptolomæus?

En dum dreng, som bliver manipuleret af en bedragerisk regent.

-Det vil gavne Dem at rette det. -Hvorfor vælge Dem frem for dem?

Jeg er min fars efterfølger. Det ved folket, de støtter mig.

Folket? De så helst Dem og dynastiet som krokodilleføde.

Jeg er træt. Det er De nok også.

Gå til ro.

Hvor? Når min tilstedeværelse bliver kendt-

-lader familien mig dræbe.

Jeg er kun sikker i en eneste seng.

Deres.

-Det ville være uforsigtigt. -De er ikke kendt for forsigtighed.

Men for frækhed.

Det er unødvendigt. Det ændrer ikke min beslutning.

Jeg rører aldrig en kvinde, medmindre hun ønsker det.

Det gør De heller ikke i nat.

De sitrer.

Er De bange for mig?

Nel- Jeg frygter ingen.

De har aldrig gjort det her før, vel?

Hvem er De, Kleopatra?

Kan jeg stole på Dem?

Jeg er Ægypten.

Ægypten tilhører Dem. For en nat.

Vi må genoprette folkets tro på lederne, før anarkiet tager over.

-Er vi enige? -Åh, ja. Cæsar bør udråbe...

...Arsinoe og Ptolomæus til...

-Hvad laver hun her? -Hun opsøgte mig i aftes.

-Vi havde en interessant samtale. -Taler Cæsar med Ægyptens fjende?

Han ville høre sandheden. 0m at du og Pothinus konspirerede mod mig.

-Du forgiftede vores brors sind. -Forgiftede?

Det var unødvendigt. Selv en dreng kan se dit svigt...

-Du forrådte... -Ti!

Begge to.

-Deres søstre har temperament! -Cæsar, hvis jeg må...

Min unge Ptolomæus. Så længe Deres far betalte sin gæld til Rom-

-respekterede Rom Ægyptens suverænitet.

De skal fortsat herske som konge med Deres søster...

-...Kleopatra som dronning! -Dette er en skandale!

Desuden-

-har jeg besluttet, at De og Kleopatra skal giftes.

-Aldrig! Jeg ægter ikke et barn. -De er ægyptisk prinsesse.

Gammel skik tolererer kongelig incest mellem bror og søster.

Selvom indavl er smagløst.

l dette tilfælde sikrer det et forenet Ægypten.

-De er ligeglad med Egypten! -Nej. Landet rummer store rigdomme.

De skal ikke drive landet i fallit med en borgerkrig.

0g jeg?

Defår Cypern. Jeg fører øen tilbage til Ptolomæus-slægten.

Cypern er ikke nok.

-Må jeg spørge... -Pothinus tjenester skal belønnes.

Dronning Kleopatra kan blive.

Hvordan kunne De gøre det?

-Jeg gjorde Dem til dronning. -Forventer De at få tak?

Jeg gjorde det hverken af høflighed eller forelskelse.

Jeg forventer, at De får orden på tingene og betaler gælden til Rom.

Jeg sikrer min investering. Jeg vil snarest forlade dette slangebo.

Slangebo? Det har De gjort det til.

-Jeg? -Med romersk griskhed og arrogance.

De afpressede min far til at købe fred med Rom.

Med mig på tronen havde De fået krig!

-Lær at være dronning. -Jeg er dronning!

Ikke endnu. De skal lære at tænke som en dronning. Strategisk.

Arbejd sammen med Ptolomæus, så kan vi demobilisere hans hær.

Lad os iklæde os glædens og festens kranse, venner.

l dag er kong Ptolomæus og dronning Kleopatra-

-blevet enige om at leve i harmoni som mand og hustru-

-og regere i fællesskab.

Da fred og venskab atter hersker i kongehuset-

-kan våbnene lægges på hylden.

Jeg har den store glæde at beære og betro-

-vor agtede ven Pothinus at fremføre den store nyhed-

-til Pelusium. hvor han skal opløse den kongelige hær-

-og føre soldaterne hjem...

...i fred.

Cæsars personlige eskorte venter Dem.

Stol ikke på Pothinus! Han tager magten over hæren i egen interesse.

Lad os gå en lille tur.

Sommetider er det nødvendigt at slå først.

-Godt, De gjorde det. -De er ikke chokeret?

Den slags er mig ikke fremmed.

Åbn forhandlingerne med de ægyptiske generaler. Send dem hans hoved.

Deres majestæt kommer uventet.

ldiot! De lod Kleopatra passere.

Send krigsflåden mod Alexandria. Vi marcherer ved daggry.

Cæsar!

Cæsar!

Cæsar!

Hvad nu?

Undskyld, men Arsinoe er væk. Ligesom Ptolomæus. De er rejst.

-Til Pelusium. -De vil drive os ud af Alexandria.

Kald straks staben sammen.

Forsvar her, her og her. Jeg skal bruge flere folk.

-Forstærkninger er flere dage væk. -Vi må forsvare flåden.

Ægypterne er på vej. De angriber fra land og til søs.

De er for mange. Vi mister alt.

Røm havnen. Luk dem ind i byen.

Der er ingen vej ud. Du kan miste hele Romerriget.

Afstå fra kampen. Vend tilbage til Rom, Cæsar!

Nej! Slås vi inden for byens mure, kan vi omringe dem.

Alle gader fører til slotstorvet. Tilintetgør dem der, Cæsar.

Kleopatra læser mine tanker. Man har altid et valg, Rufio.

Vi kæmper på gaderne. 0g når de aner sejr, får de dødsstødet.

Mine landsmænd, De og jeg har før risikeret alt og vundet.

Nu forhøjer vi indsatsen. Prisen er Ægypten!

Cornelius...

Luk dem ind.

Luk dem ind i byen.

Til angreb!

Stop hestene!

Flammerne, Rufio!

Mit bibliotek brænder! Jeg må gøre noget!

Nej! Det er for farligt.

Rebellernes ryttere brød igennem. Vi må søge skjul, majestæt...

Deres majestæt!

Deres majestæt! Er De uskadt? Undskyld, men De må ikke gå ud.

Hjælp mig! Vores største skat brænder op!

Fremad!

Tryk på!

Tilbage, tilbage!

Kæmp for jeres dronning!

Sejr!

-Hvor er hun? -Cæsar!

Sådan...

Jeg beklager bibliotekets skæbne.

Halvdelen er væk. Halvdelen af verdens kundskab.

-De får et ar... -Det er ingenting.

Jeg mistede 700 mand i dag, men vandt min største sejr.

-0g Arsinoe og Ptolomæus? -Vi har ikke fundet dem endnu.

De når ikke langt.

Det er ikke slut endnu.

Hurtigere!

Hurtigere!

-Kapituler! -Nej!

Ptolomæus er død!

De er nu Ægyptens enevældige regent. Hvad vil De gøre?

Jeg vil forene landet og genskabe velstanden.

Ægyptens gæld til Cæsar vil blive indfriet.

l rigt mål.

Hvor er Arsinoe?

Taget til fange.

99?

De lod min bror dræbe. Hvorfor ikke hende?

De vil beholde hende og bruge hende mod mig!

-Arsinoe er værdifuld for mig. -Hun er min!

Nei-

Deres majestæt!

Deres majestæt.

-Hvor er hun? -Jeg må ikke lukke nogen ind.

Jeg er Ægyptens dronning, dette er mit palads. Flyt dig!

-Dræber du mig nu? -lkke endnu. Sig mig, Arsinoe...

-Sørger du over vores døde bror? -Gør du? Han var din fjende.

-Det er dit værk! -Jeg beskyttede ham mod dig.

Du skyr intet for at bevare magten. Du bliver endog Cæsars luder!

Jeg er ikke hans luder, men hans erobrer.

-Du gav vores rige bort. -Du dræbte vores far!

-Løgner! -Du ville forgifte ham mod mig.

Da han stod imod, forgiftede du hans krop. Du myrdede ham.

-Det er ikke sandt. Jeg elskede far. -Du ved ikke, hvad kærlighed er.

Du er jaloux og grisk. Du hungrer efter magt.

Du kvæler mig.

-Det slutter i nat. -Dræber du mig, går Cæsar imod dig.

Han ser, hvem du er. En slange, en luder.

Tror du, han vil have dig på tronen, når han bliver træt af dig i sengen?

Cæsars luder!

-Du trodsede mig. Hvorfor? -Jeg var nødt til det.

Det ligger i blodet. Søstre dræber søstre, fædre dræber døtre...

Er det så anderledes i Rom?

Det er slut. Jeg gjorde en ende på det, før jeg får børn.

Trods mig aldrig igen.

Det er som at være i paradis.

Tak, fordi du tog mig med.

Hvorfor gik du til modværge?

Jeg er romer. Jeg hader lediggang.

Erotisk sensualitet-

-er en slags højforræderi.

-Så erobrer Ægypten Rom, herre. -Jeg er ligeglad.

“Gør je 9 d' *Jag lg lYkkeng?

Se, Ægyptens rigdom. Din pris.

Med Ægyptens gaver kan du erobre Østen. Ja, hele verden!

Du glemmer, jeg kan læse dine tanker.

Gør det. Sammen, Ægypten og Rom.

Det største rige verden har set!

-Cæsar og Kleopatra! -Et nyt dynasti!

Godt, dine ambitioner er så "rimelige", min dronning.

Din dronning? 0g din romerske hustru?

-Hvad med hende? -Jeg har ikke set hende i årevis.

Har hun skænket dig børn?

Jeg havde en datter. Julia...

Hun døde.

Se...

Hun er enestående.

Ingen ved, hvem der skabte hende eller hvorfor.

Hun er en gåde.

Ligesom du...

Hun vogter over de døde kongers grave. Pyramiderne.

Glemte konger, hvis eneste varige minder er grave og denne stengud-

-som forvitrer i ørkensandet.

Ørkesløst!

De dødes by.

Kun guder lever evigt.

-Jeg må tilbage til Rom. -Nej, bliv hos mig.

Hos dig mister jeg mig selv!

Du har tryllebundet mig, Kleopatra.

Jeg må vende tilbage.

Jeg er fast besluttet på at erobre og styre verden.

Jeg efterlader mig ikke forvitrede sten, men en ny verdensorden-

-som forandrer vores samtid og danner fremtidens historie.

Farnaces tog vores provins i Pontus, romerne blev dræbt eller kastreret.

-Hvad mere? -Et bud fra Marcus Antonius i Rom.

Deres fjender hidser senatet op mod Dem. Især Brutus.

-Hvad påstår han nu? -At De svigter Rom for et luksusliv.

Luksusliv?

Han har ret.

-De er med barn. -Jeg vidste det!

-De fik besked på at forhindre det. -Jeg ønsker måske barnet.

-Hvorfor? -Det bliver Cæsars barn.

Han beskytter barnet og dermed Ægypten.

Han kan aldrig vedgå sig barnet. Rom tolererer ikke, Cæsars blod...

-...at blandes med en dronnings. -Han ryster Rom i dens grundvolde.

Han gør, hvad han vil. Han er en gud!

Jeg har kendt Dem fra barnsben. Sig nu sandheden.

Er det strategi, eller er De forelsket?

Det er måske en og samme sag.

Hvornår fortæller De ham det?

Jeg efterlader tre legioner, nok til at holde orden.

Bevogt Kleopatra med livet. Intet må skade hende.

0g hun må ikke skade Rom.

-Hvad gør du? -Jeg forlader luksuslivet.

-Nu? -Hvor længe skal jeg vente?

Krigen venter, og senatet skal vide, hvem der bestemmer.

Jeg har noget at fortælle.

Hvad er det?

Jeg har brug for dig her. Ægypten har brug for dig.

-Ægypten må vente. -Vil du ikke sikre din investering?

-Her truer hungersnød, oprør... -Du er dronning. Det er din opgave.

Forlader du mig, mister du din største provins. Du mister mig.

Kleopatra!

Jeg kommer tilbage. Så onde er guderne ikke.

Men der er nogle ting, jeg må ordne.

En kort stund var du og jeg alene i verden.

Men nu er det forbi.

Rom skal hævnes, min magt skal genoprettes.

Må lsis våge over dig.

Vi ved alle, hvordan det gik i Pontus.

Romerske områder blev invaderet, romerske legioner blev udslettet.

-Stille! -Lad Brutus tale!

Romerske mænd, kvinder og børn blev slagtet. 0g hvor er store Cæsar?

Han spilder tiden i Ægypten med sin udenlandske dronning.

-Hans fravær er en skandale! -Jeg protesterer!

Brutus ringeagt af Cæsar er ond, ligesom hans oprørske snak.

Hvor vover du at anklage den, der tog Gallien og udvidede riget?

Marcus Antonius, jeg ville aldrig ringeagte Cæsars ambitioner.

Men du agter hverken hans karakter eller medfølelse.

Du elsker din onkel, Octavius. Jeg elsker Cæsar.

-Men han forsømmer Rom! -Det gør han!

Han spilder sin tid i en værdiløs ørkenprovins.

Ægypten er næppe værdiløs. Landet er vigtigt for Romerriget.

Cæsar vanærer Rom med sit ægteskabsbrud.

-Tak, Cassius! -Løgner!

Uanset hvad Cæsar gør, så gør han det for Rom.

Hvordan kan du ignorere hans ligegyldighed, når hans landsmænd-

-romere, bliver slagtet?

Hvem skal knuse oprøret i Pontus? Hvem skal hævne Rom?

Ikke du og din retorik, Brutus, men Cæsar!

Det er udmærket, Antonius. Hvis vi kan finde ham.

l har fundet ham!

Fortsæt, Brutus.

Senatet...

Velkommen hjem, imperator.

Dæsar!

Han skar halsen over på sin bror på grund af en spillegæld.

Henret ham.

Han var fuld, og...

-Han druknede sine fire børn. -Sine egne børn?

Henrettelse.

Vær hilset, ædle dronning. Jeg bringer nyt.

Hurtigt, Carmiana, lras! Prøv at mærke.

Han har allerede Cæsars styrke.

Rufio har vel holdt sit løfte? Jeg bliver vred, hvis Rom hører det.

Deres majestæts hemmelighed er tryg. Jeg har nyt fra Cæsar.

En kopi af hans rapport til senatet.

Han har besejret Pontus, Mardianus.

Er den fra Cæsar?

En indbydelse til at besøge ham i Rom.

Han har ikke selv skrevet under. Det er fra en adjudant.

Det ligner mere en indkaldelse. Jeg skal overvære sejrsfesten.

-Hvorfor skrev han ikke selv? -Han har hele verden i tankerne.

-Det var måske ikke belejligt... -lkke belejligt?

Det er måske ikke belejligt for mig at forlade Ægypten.

Sig til hans adjudant-

-at jeg afviser indbydelsen.

Undskyld?

Jeg er Ægyptens dronning og rejser, hvorhen jeg vil, hvornår jeg vil.

Næste sag.

Han udplyndrede et kornlager og angreb en romersk officer.

Henret...

-Angreb han en romersk officer? -Javel

-Hvad hedder du? -Guevarius.

-Hvorfor stjal du mit korn? -Ser De ikke, at folk sulter?

Er De blind?

Man forstår, at folk hader Dem. De er Deres børn, men De gør intet.

De giver dem kun rædsler. Jeg frygter ikke dronning Kleopatra!

-Lad ham gå. -Undskyld, jeg afbryder...

Han angreb en romersk soldat. Det er en sag for romerne.

Hvorfor skulle jeg i så fald godkende dødsdommen?

Høflighed.

Han havde en gyldig grund!

Lad ham straks gå.

-Kornlageret er fyldt, ikke? -Til randen, Deres majestæt.

-Det er fyldt, og folk sulter. -Kornet skal til Rom.

Min fars evige gæld til Cæsar...

-Det må høre op nu. -Nej, Deres majestæt!

Gå væk derfra, Deres majestæt!

Gå over til paladset og vent. Jeg ordner det her!

-Vente på hvad? En ny borgerkrig? -Jeg kan ikke beskytte Dem her.

Luk op.

Mit korn er folkets korn, ikke romernes.

Kom. Tag for jer.

Så dræber de os.

l mit ufødte barns navn-

-skal ingen romer røre dette korn, før Ægyptens folk har spist.

Træk soldaterne tilbage.

Tag det. Det tilhører jer.

Stol på mig, jeg er ikke jeres fjende. Tag det nu.

Kleopatra!

Send bud efter jordemødrene.

Åh, gode lsis...

Sådan.

Træk vejret dybt.

Pres, pres!

Barnet kommer...

Hvor er han?

Kom herhen med ham.

Han er lille, men stærk.

Hvad skal han hedde?

-Ptolomæus Cæsar. -Hvad?

-Umuligt uden Cæsars samtykke. -Jeg kalder ham, hvad jeg vil.

En farlig fantasi. Cæsar kan ikke vedgå sig ham.

-Endnu mindre gøre ham til arving. -Kære dronning...

De tvinger verdens mægtigste mand til at bekende kulør.

-Er der mange mennesker udenfor? -Hele Ægypten.

Hvad gør De? De har netop født.

Mit folk skal se mig.

Her er prinsen af Ægypten!

Her er Cæsars søn. Ptolomæus Cæsar!

Jeg vil præsentere ham for hans far.

Jeg vil besøge Rom!

Cæsar kommer!

Dronning Kleopatra?

Deres højhed?

Hallo...?

Hvem er De?

Marcus Antonius, imperatorens ritmester.

Cæsar kan desværre ikke selv byde Dem velkommen.

Han arbejder med følsomme statsanliggender.

Han bad mig overbringe sin højagtelse og hengivenhed.

l særdeleshed hengivenhed.

Vent på mig derude, ritmester.

Læg barnet i en bærestol for sig. Han må ikke ses.

Hvad synes De om vores smukke land?

Inde fra er det svært at se...

Fornemmer De duften af fyrretræerne? 0pfriskende, ikke?

-Jeg gik på jagt her som dreng. -Hvad betyder "ritmester"?

At jeg tjener Cæsar og nyder hans tillid og venskab.

-De er altså hans tjener? -Nej, jeg er befalingsmand...

...i hans hær.

De disponerer over Cæsars villa, så længe De ønsker det.

-Hvor bor han med sin hustru? -Residensen er i byen.

Ved Vesta Templet i Forum. Men han foretrækker villaen.

0g det forstår man. På grund af udsigten.

Det ser så fredfyldt ud.

Fredfyldt som en sovende ulv. Her er farligt at være.

-l særdeleshed for Cæsar. -Hvad mener De?

Jo mere magt han får, des mere sårbar bliver han.

Romere mistror den, der sætter sig over dem.

0g De? Mistror De ham?

Jeg, nej! Jeg elsker ham. Han er storheden selv.

Nå. jeg må gå. Sig til, hvis De ønsker noget.

-Hvornår kommer Cæsar? -Han holder en reception i sit hjem.

Før sejrsparaden.

Indtil da, Deres majestæt...

Hvor vover du at undlade at skrive? 0g sende en "ritmester"?

Hvad var det?

Der er en, du skal hilse på.

Kom, min skat.

Hvis er det?

Han hedder Ptolomæus Cæsar. Men jeg kalder ham Cæsarion.

Er han min?

Har du født et barn uden at sige det?

Jeg troede aldrig, jeg skulle få en søn!

-Jeg kan se mig selv. -Siger du det til Rom?

Jeg kan ikke vedgå mig barnet.

Men han er din.

Det skader mig i Rom. Han må forblive vores hemmelighed.

Lov mig det.

Kleopatra... Du må love det.

En tid...

Dronningen af Egypten!

Velkommen til Rom, Deres højhed. 0g til mit hjem.

Vi har ventet ivrigt. Min hustru, Calpurnia.

-En ære at møde Cæsars mage. -Æren er på min side.

Min mand nærer stor hengivenhed for Dem, så det gør jeg også.

Min nevø Cajus Octavius og hans søster Octavia.

Lær Octavius at kende. Han er Roms fremtid.

-Passer det, Octavius? -Cæsars arv bliver Roms fremtid.

Eller undergang.

Min strengeste kritiker og kæreste ven, Marcus Brutus.

De udtrykker Dem bemærkelsesværdig frit, Marcus Brutus.

-l Ægypten var De blevet kvalt. -Sådan er Brutus bare.

Sådan er romerne. Her er ingen konger, alle er lige.

0g vi republikanere foretrækker det sådan.

Deres land viste sig at være rigt på bytte for min mand.

Det er ikke bytte, men mine frivillige gaver til Cæsar.

Er De sikker? De fremvises som krigsbytte.

Dronningen af Ægypten!

Hvad råber de?

Det lyder som "Cæsars luder", Deres majestæt.

Cæsars luder! Cæsars luder!

Nej, Brutus! Hør her...

Vores kalender udgår fra månen, derfor bliver året upræcist.

-Cæsar vil vel ikke ændre den? -Jeg vil forbedre den.

En omlægning af livets dage! Det er vel gudernes område.

Dronningen af Egypten!

Tiden behøver ikke din beskyttelse, Brutus.

Vær hilset, dronning Kleopatra. Deres tilbagevenden glæder os.

-Tilgiv den romerske måde. -Er dronningen imod vores måde...

...burde hun måske rejse hjem.

l har fejret jeres krigsbytte.

Lad mig nu vise jer Ægyptens største skat.

Han er din søn. Ptolomæus Cæsar!

Jeg lægger han for dine fødder.

Tager du ham ikke op?

Han er ikke Cæsars søn! De har ingen beviser!

Rør ham ikke, Cæsar. l så fald vedkender du dig ham.

Han er min søn.

Han hedder-

-Ptolomæus Cæsar.

Du har vist en rival, Octavius.

Jeg undervurderede dig. Du fremtvang min beslutning i mit Kapitolium.

Er jeg en luder, som har født din uægte søn? Jeg er dronning.

-Cæsarion er din arving. -Min søn. Octavius er arving.

-Han er ikke dit kød og blod. -Han er romer!

Hjemme i Ægypten vil min søn få magt og fuldbyrde sin skæbne.

Hvis han får lov.

Han fuldbyrder kun sin skæbne, hvis Ægypten er uafhængigt Rom.

Det står i min magt. Ægypten er kun frit, fordi jeg vil det.

0g du er kun dronning, fordi det behager mig.

Fordi jeg forelskede mig i dig.

-Hvor højt elsker du mig? -Jeg vil miste alt andet end dig.

Såvel du som vores søn er i fare her.

Marcus Antonius må beskytte jer. Kun ham kan jeg stole på.

-Cæsar! -Min nevø!

-Jeg er dybt bekymret. -0ver hvad?

Ægyptens dronning. 0g det barn hun har påduttet dig.

-Barnet er mit. -Kleopatra udnytter dig.

For egen vindings skyld. Du er den eneste, der ikke ser det.

0g nu barnet.

-Du må gøre noget ved det. -Hvad, 0ctavius?

Skaf ham af vejen. Han udgør en trussel mod dig.

Min søn er ingen trussel. Hverken mod mig eller dig.

Du er min arving her i Rom. Hans liv ligger i Ægypten.

Krum et hår på min søns hoved og jeg dræber dig.

Tilgiv mig!

Nu er jeg forsigtig-

-En sand Dionysos! -Når det passer mig.

Jeg har kæmpet mod mange, men De afvæbner mig totalt.

-Jeg misunder Cæsar. -Skål for den heldige Cæsar!

Gudernes yndling. Han fik Dem som sin pris.

Hvornår kommer han? Har De set ham?

Hvad er der?

-Cæsarion! -Han er uskadt.

Kom...

-Det var Octavius. -Hvad?

Han er Cæsars arving. Han ville dræbe min søn.

Gå!

Hvem har sendt dig?

Hvem har sendt dig?

Hil Cæsar, hil Cæsar!

Hil Cæsar, hil Cæsar!

Cæsars berømmelse-

-og guddommelige evner overgår al menneskelig erfaring.

De er absolutte og overmenneskelige.

Jeg gør krav på denne titel som min rettighed.

Som diktator og halvgud for livstid-

-knuser jeg det spanske oprør.

-Jeg sikrer Syrien og Afrika... -Nu kommer Parthien!

0g så, mine landsmænd-

-retter vi Roms styrke mod øst for at besejre vores største fjende...

-...og vinde vores største pris. -Hvad sagde jeg?

Parthien!

Roms herlighed skal lyse stærkere end solen.

-Hil Cæsar. -Hil Cæsar, hil Cæsar!

Hil Cæsar, hil Cæsar!

Diktator på livstid. Konge!

Konge...

Du burde gøre dig fri af den småtskårne romerske tankegang.

Kræv mere, ikke mindre. Få dem til at hylde dig som en gud.

Det er ikke så sært, jeg elsker dig. Snart tager jeg mit største bytte.

-Parthien! -Du må hjælpe mig.

Vi erobrer det sammen. Du og jeg, Ægypten og Rom-

-som forbundsfæller. Tør du gøre vores drøm til virkelighed?

Jeg tør altid.

Men først skal du lade dig skille og ægte mig-

-og udnævne Cæsarion til arving.

-Umuligt. Så er det slut med Rom. -Gør det!

Skab noget nyt. Noget større.

Cæsar er Rom. Mine ambitioner er grænseløse.

Men de er romerske.

Så er vores drøm en løgn.

Jeg rejser hjem. Der er jeg dronning og gudinde...

-...og ikke kun dit redskab. -Jeg forbyder det. Du bliver her.

Forbyder? Befaler du mig?

Sådan mente jeg det ikke. Det er til fordel for os begge.

Hvad er fordelen for mig? For Ægypten?

Erobrer du Parthien, er jeg Cæsars luder og min søn hans uægte unge.

Mislykkes det, nedkalder jeg parthernes vrede over mit folk.

Cæsar mislykkes ikke!

Tror du mig ikke?

Det gør du ikke... Svar!

Hvorfor skulle jeg tro dig? Skal jeg tro, at du lever i morgen?

Eller befrier mit land? Ægter mig og bliver en rigtig far?

Du ser ikke, at din arving prøver at dræbe vores søn.

-Tal ikke ondt om 0ctavius! -Jo!

Jeg er mor. Jeg kan føle det i mit hjerte.

Mit barn er i fare. Vores barn, Roms fremtid!

-Hans fremtid ligger i Ægypten. -Hans skæbne er større.

Som din arving forener han to verdener.

Det sker aldrig.

Det må ikke ske!

Så betyder du intet for mig!

Cæsar!

Hvor skal du hen?

Rejs hjem, dronning Kleopatra. Hjem til Ægypten!

Jeg erobrer Parthien uden dig!

-l Rom står hans luders statue! -Skanda|øst!

-Hvilken arrogance. -Synd og skam.

Før var han stærk. Nu styres han af svaghed og skammelig nydelse.

Han har en søn. Han vil også forråde dig, Octavius.

Nu lytter han kun til Kleopatra.

-Hvad ønsker l af mig? -Vær med os, imod ham.

-For republikkens vel, Octavius. -For Rom.

Jeg kan aldrig forråde Cæsar.

Men jeg modarbejder jer ikke.

Guderne virker bekymrede i dag.

Cæsar... Marcus Antonius, Fulvia beder om-

-at møde dig snarest.

Gå, du.

Jeg hverken kan eller vil støtte denne petition, Brutus.

Fulvia er ikke hjemme i dag.

-Du tager fejl. -Nej...

Jeg er Cæsar!

Til arbejdet!

Brutus...

-Hvad er der fat, Deres majestæt? -Noget...

Nej!

Herre...

SlYngler!

Lede slyngler!

Her ligger liget...

Cæsars lig.

Her ligger Roms sjæl og hjerte.

Alt dette drømte han om.

Alt dette byggede han op.

Alt dette erobrede han.

Romere, romere!

Visse påstod, at hans drømme var for vidtløftige.

Arrogance, sagde de. Visioner, siger jeg!

De tålte ikke hans storhed.

Fordi de følte sig små i forhold til ham.

-gjorde dette!

De skar Roms hjerte ud.

Husk, hvad de gjorde ved denne mand. Jeg sværger...

Indtil mit sidste åndedrag vil jeg hævne hans død!

Jeg vil hævne Cæsar.

Jeg vil hævne Rom!

Lad mig dø med ære, Marcus Antonius.

Nåde!

Nåde!

Antonius...

-Jeg gratulerer med din store sejr. -Synd, du var for syg til at komme.

-Der kommer flere slag. -Uden tvivl.

Cassius er død.

-For egen hånd. -Udmærket!

Kampen var lang og svær, men Cæsar er hævnet. Tre år er nok.

Det er ikke slut endnu. Brutus er fri.

-0gså han døde for egen hånd. -En anstændig død.

-Hvorfor gjorde du det? -Forræderens skal hoved til Rom.

-Det skal ligge ved Cæsars statue. -Cæsar skændede aldrig fjendens lig.

Han myrdede Cæsar. Han var lejemorder.

Du er slagter!

Octavius invaderer Ægypten. Det er et spørgsmål om tid.

Octavius har meget travlt. Han og Marcus Antonius styrer Rom sammen.

-Hvad siger du, Rufio? -Usandsynlige allierede.

-Før eller siden gør de op. -0g hvis side står du da på?

-Hvor længe beskytter du Ægypten? -Til min død, Deres majestæt.

-Det var Cæsars ønske. -Cæsarion nævnes ikke i testamentet.

Hvem garanterer vores uafhængighed uden Cæsars beskyttelse?

Det gør jeg, Jeg bygger krigsskibe.

-Snart forsvarer en stor flåde os. -Det koster en formue.

Det vigtigste er at holde Octavius ude!

Han har forsøgt at dræbe min søn, og han vil prøve igen.

Hvad mener De?

-Vil De føre krig mod 0ctavius? -Jeg vil beskytte mit barn!

Vi er rede. Med verdens mægtigste flåde.

Jeg vil vise dig noget vidunderligt på himlen.

Se...

Er det et stjerneskud?

Nej, min skat.

Det er din far. Han indtager sin plads hos guderne.

Derfra våger han over dig.

Din far, den store Cæsar...

Vi kalder den en "sekser". Tre rækker årer i hver side.

-Mægtigere fartøj findes ikke. -Er den hurtig nok?

Der findes hurtigere skibe, men hvad er fart mod styrke?

Den er bygget til kamp, ikke til konkurrence. 0g den kan ikke sænkes.

-Hvor mange skibe har vi i alt? -0ver 260, Deres majestæt.

Godt. Jeg er meget tilfreds.

-Ægypten går fallit. -Hellere fallit end erobret.

Hvad skal vi med den flåde? Vil De udfordre Roms samlede magt?

Måske ikke den samlede...

Flåden er rede.

-Hvor er Marcus Antonius? -l Tarsus, tror jeg.

Det er halvvejs hertil.

Jeg må lokke ham det sidste stykke.

Jeg tager straks af sted. Ægyptens fremtid afhænger af det.

Gør den kongelige chalup klar. Til krig.

-Til krig? -Ja.

En anderledes krig.

Altså...

Provianten slipper op, og folkene har ikke fået løn i månedsvis.

De elsker dig nu, men hvor længe holder det?

Hvad er det?

Dronningen af Ægypten. Hvem ellers?

-Velkommen, "Dionysos". -En uventet fornøjelse.

-De besøgte mig aldrig i Ægypten. -De inviterede mig aldrig.

-Jeg har ventet i tre år. -De havde travlt med at kriges.

Jeg har aldrig så travlt...

-Skal vi trække os tilbage? -Naturligvis!

-Til middagen. -Naturligvis.

-Hvorfor besøger De mig? -Fordi De var Cæsars ven.

Fordi du er min ven.

Tapre herrer!

Tillad mig at hylde Deres mod og loyalitet mod Marcus Antonius.

Skål for Marcus Antonius!

0g for Antonius nye venskab med Ægypten.

Som tegn på dette venskab skænker jeg denne lille gave.

Vi fejrer alliancen mellem Marcus Antonius og dronningen af Ægypten.

De er i det gavmilde hjørne. Hvad er dette?

Ægypten er et rigt land. Jeg vil gerne dele.

-Prøver De at bestikke mig? -Jeg bestikker ikke. Jeg befaler.

-Vil De være min forbundsfælle... -Det er jeg jo!

Jeg vil gerne være mere.

Vi tales ved i morgen, når De har samlet Dem. Godnat.

Venü

Se, Antonius!

Det er dig.

-Hvorfor denne forestilling? -Hvor vover De at trænge ind her?

Kom De kun for at gøre mig til nar?

-Gå! -De lokker og afviser mig.

-De vil ikke have mig! -Nej!

-Hvad vil De så? -Det er ikke det.

Det er, hvad De skal gøre.

Vi kan regere Ægypten og Rom sammen med min søn på tronen.

-Er De vanvittig? -Ellers dræber Octavius os begge.

-Ser De ikke det? -Jeg ser en forrykt dronning.

-En tøs, der higer efter magten. -0g jeg ser en gemen, lysten soldat.

-De kryber for 0ctavius! -Jeg kryber ikke for nogen.

-Mand eller kvinde! -Så vær stærk. Vær som Cæsar!

Jeg er ikke Cæsar!

Nej. Det er du ikke.

Føl dette bankende hjerte.

Det er liv! Ikke en død konge eller et minde. Det er mig!

Marcus Antonius er hos Dem. Her og nu.

Jeg er ikke Deres trofæ, general. Gå Deres vej.

Jeg kapitulerer.

Din krop er så anderledes.

End Cæsars?

Yngre. Men mere arret.

Jeg troede aldrig, jeg skulle opleve en anden mands krop på den måde.

Jeg har brug for mere tid hos dig.

Hvad er vilkårene for min kapitulation?

Kom til mig i Ægypten. Tiden går langsommere der. Udsøgt langsomt.

så gør jeg det.

Når du har brudt med Octavius...

Ved du, hvad det ville indebære?

Borgerkrig.

Det ville ødelægge Rom. Jeg kan ikke.

Så ser du mig aldrig igen.

Accepterer du mine vilkår?

Gør du, min elskede?

Forlang det ikke af mig.

-Svar mig. -Kleopatra...

-Jeg vil have et svar! -Nej, nej.

Jeg kan ikke gå imod mit land.

Så vend tilbage til dine overordnede i Rom... soldat.

Du kommer for sent.

-Du er sygeligt præcis, Octavius. -Cæsar! Ikke Octavius.

Den titel skal man gøre sig fortjent til, Octavius.

Vi indkaldte til mødet for at dele alle romerske provinser mellem jer-

-som samkonsuler. For Roms skyld.

Vi ønsker på ingen måde en ny borgerkrig.

Nej, men han er arrogant, når han tror, han kan efterfølge Cæsar.

-Cæsar udpegede mig selv til arving. -Du foregav at være værdig.

Stille! I var frænder i krigstid.

Vi forventer, at I er frænder i fredstid og styrer riget sammen.

Holder han sig på sin side, holder jeg mig på min.

-Jeg tager østen med Ægypten. -Naturligvis.

Hvem er mere egnet til at styre det dekadente og luksuriøse land?

Men jeg har forretninger der.

Vil du undgå en borgerkrig, holder du dig fra Ægypten!

Du kan få alt andet. Det er mit sidste bud.

Udmærket. Jeg tager Spanien, Gallien og Afrika.

Så er vi enige. Antonius får østen, Octavius får vesten.

Cæsar, mener jeg. Er vi enige?

Det afhænger af...

En privat pagt mellem to magter kan være skrøbelig.

Vores nye venskab kræver en mere-

-personlig garanti.

-Hvad mener du? -En mere bindende forbindelse.

Jeg har en søster. Octavia. Du har ingen hustru.

Du ville blive en af familien.

Det ville forene vores interesser.

Du får en bryllupsgave. De romerske legioner i Gallien.

Accepterer du?

I skal hjælpe hende med at glemme Antonius. I skal!

Hun bør ikke frygte Antonius ægteskab med Octavia.

Deres majestæt.

Deres majestæt...

Vågn nu OP-

De må ikke ødelægge Dem selv for Antonius skyld.

Nævn ikke den forræder!

lsis, lsis...

Hjælp mig.

Her er jeg-

0g der til højre-

-er du.

-Det ligner mig ikke. -Det er heller ikke meningen.

Alle faraoer afbilledes ens. Vores æt er tidløs og uforanderlig.

Undskyld, jeg ville ikke skræmme Dem.

Vi byder lsis datter velkommen i solens tempel.

Hvorfor kom De, gudinde?

Det er på tide, at min søn lærer om guderne.

0g måske for at finde svar om mig selv. 0m min skæbne.

De finder svarene her. Kom med mig.

Alene, tak.

Her kommer solen hver morgen for at berøre den hellige obelisk-

-og hilse den nye dag.

Solen er genfødt.

Den hellige kobra, gudinde. Deres forsvarer.

Almindelige mennesker dræber hun. Men bider hun en udødelig som De-

-er det en gave.

Kobraens hugtænder kan føre Dem direkte til guderne.

Mardianus!

-Mardianus!! -Ja, ja, ja!

Hvor er min hær, min flåde? Romerne angriber!

Det er Marcus Antonius, Deres majestæt.

-Hvorfor er han så længe om det? -Byen kan vist lide Antonius.

-Allernådigste dronning... -Højst uventede gæst...

Ydmyge hilsner, kong Ptolomæus Cæsar, herre over to lande.

Det lykkedes krabaten at følge med skibet. En Iegekammerat til Dem.

-Jeg håber, I bliver gode venner. -Tak, hr. general.

Kommer du for at inddrive skatter eller stjæle korn som betaling?

Eller for at inspicere din erobring?

Jeg vil smage Ægyptens nydelser. 0g overbringe dig en gave.

Mig selv.

Marcus Antonius kommer ikke for at erobre Ægypten-

-men for at overgive sig til hendes charme.

Jeg føler intet for Octavia. Jeg sikrede freden.

-Du ægtede min ærkefjendes søster. -lkke uden grund...

-Verdens største soldat og Iøgner. -Jeg må beskytte østen og dig!

-0ctavius kommer her ikke. -Tror du ham?

-Vær nu stille. -Hvordan kunne du?

Glem Octavia!

Ægteskabet er ren proforma. Nu lever jeg for kærligheden.

Mit hjerte hamrer hårdt, Kleopatra.

Mine øjne ser klart nu. De ser kun dig.

Du er alt det, jeg nogensinde har ønsket mig.

Jeg giver mig selv til dig, min dronning. Jeg er din.

I gudernes øjne er vi allerede et. Jeg giver mig selv til Ægypten.

Jeg får aldrig nok af dig.

Føler du det samme?

Ægypten... Jeg kan aldrig forlade dig.

Vi skal gøre så meget sammen. Vi skal se og udforske.

0g erobre.

Jeg talte om dit land.

Jeg vil lære alt om det. Hver en detalje.

Jeg har ikke følt mig så levende siden...

Tal ikke om fortiden. Livet begynder nu.

Medborgere i Alexandria!

Jeg står over for jer med hele Romerrigets magt.

Jeg forkynder, at dronning Kleopatra-

-enke efter Cajus Julius Cæsar...

...engang var hans sande og ægte hustru.

At dette barn, Ptolomæus Cæsar-

-er den sande, ægte...

...og eneste søn af den store Cæsar!

Kom frem, unge Cæsar!

Lad folket se dig!

Lad det blive kendt i hele verden, at jeg, Marcus Antonius-

-frasiger mig mit falske, romerske ægteskab og tager som min hustru-

-dronning Kleopatra!

Som tegn på denne store forening-

-skænker jeg Ptolomæus-slægten...

...landet Syrien!

Fra grænse til grænse!

Ikke alene udnævner han en uægte ægyptisk unge som Roms arving.

Han skænker også Syriens velstand til en fremmed nation!

Fy. fY!

Jeg påstår ikke, at Marcus Antonius ikke er en hæderlig mand.

Dog bliver han i østen og boltrer sig i dynerne med Nilens luder.

Fanget på samme krog som Cæsar!

Jeg siger, kære romere-

-at Marcus Antonius har brudt vores fælles pagt.

Hørü

l nationens interesse-

-må jeg, som samkonsul, gøre, som romersk ret kræver.

Jeg erklærer hermed en berettiget og retfærdig krig-

-mod Antonius og Kleopatra!

Krig. krig!

Kom hurtigt, generaler! 0ctavius!

Se der!

Generalerne Grattius og Cornelius.

Kager? Et sjældent syn her i Gallien.

-Hvad laver du her? -Jeg tager kommandoen.

Det er Antonius folk. Har du et brev fra ham?

Roms affærer angår ikke Antonius. Han tænker på Ægypten og Kleopatra.

Jeg overdrager ikke de galliske legioner uden ordre fra Antonius.

Så dør du.

-Folkene her er loyale mod Antonius. -Men de adlyder dig.

-Antonius, Antonius! -Antonius!

Jeg vil hævne dig!

Grib ham!

Hurtigt, efter ham!

-Han har et godt tag på drengen. -Han er selv et barn, så...

-Nedgør ikke Antonius foran mig. -Er De så forelsket?

-Er Deres dømmekraft så uklar? -Jeg er forelsket, 0lympos.

Men min dømmekraft er klar. Ægypten har brug for hans styrke.

De har ikke afprøvet hans styrke, kun hans svagheder.

-Hvad mener du? -De er stærk, kære dronning.

De har evnen til at erobre hele verden.

Antonius vil kun erobre Dem.

Det gør ham svag.

Du tager fejl, 0lympos. Antonius deler min vision.

0g han er ikke svag.

Grattius! Hvad laver du her i Alexandria?

Herre! Octavius har stjålet dine legioner i Gallien.

-0g general Cornelius? -Død.

-Han håner mig åbenlyst! -0ctavius har brudt sit løfte.

Rejs til Rom, imperator. Klag til senatet!

"Slå først", sagde du jo.

-Borgerkrig? -Romere mod romere...

Tal med senatet!

Tag verden, før den tager dig.

Vi venter ikke på Octavius. Vi opsøger ham!

Din flåde, kære dronning.

0g der ligger Octavius.

-Vi kan sagtens måle os. -Jeg bryder mig ikke om det.

-0m hvad? -Angreb til søs er noget skidt.

Vil vi sejre, skal vi slå til hurtigt og på land.

Octavius har lukket os inde. Vi har intet valg.

-Vi må kæmpe os ud. -Det er farligt.

Fjenden er her, kammerater! Indtag jeres positioner!

-Her afgøres sagen. -Må guderne være med os.

Der er Marcus Antonius skibe.

Sæt farten op!

Marcus Antonius tror, det er et kavaleriangreb.

-Vil han kæmpe, så... -Vær tålmodig.

Vi lokker ham tættere på.

-Han går for hurtigt. -Han er for langt fremme.

Han går i fælden!

Tilbage.

Tag det ned!

De entrer!

0ctavius!

De entrer fartøjet!

Gå under dæk.

Driv dem tilbage! Kæmp for jeres dronning!

Tving dem tilbage!

Antonius!

-Vi må finde Antonius! -Hans flagskib er sunket.

-Han kan være i live. -Ingen overlever den slags.

-0ctavius søger Dem, dronning. -Jeg kan ikke efterlade ham!

De må redde Dem, mens tid er. For Ægyptens skyld!

-Her er fire døde. -Her er tre!

Antonius...

De purpurrøde sejl skal hejses før Alexandria.

-Sejrssejlene? -Du hørte mig. Gør det!

-Som Deres majestæt befaler. -Akkurat som jeg befaler!

Hæng guirlander på boven og på masterne.

Folkene skal synge sejrssangen på vej ind til Alexandria.

Mit folk skal ikke se deres dronning slået.

Hent vand!

lsis, min moder...

Vend dig ikke fra mig nu. Vend dig ikke fra Ægypten.

Hil, Marcus Antonius! Velkommen.

Nej. nei!

Det er forbi nu. Forbi.

Jeg har gode nyheder.

Antonius!

Lad os alene...

Lad os alene!

Jeg troede, du var død.

-Jeg er død. -Sig ikke det.

Dette er et gigantisk gravkammer. Efter en tid bliver man mumificeret.

Du svigtede mig!

Man sagde, du var død. Hvad kunne jeg gøre?

Mine øjne kunne ikke tro det, de så i aftes. Byen i sejrsrus.

Jeg må købe tid for at afværge panik og organisere et forsvar.

Hvilket forsvar? Octavius har slået os!

Han har ikke slået mig!

-Jeg styrer stadig Ægypten. -Ved at lyve for folket?

-Vi tabte jo slaget! -Vi vil sejre, Antonius.

-Vi gør usandhed til sandhed. -Dit hykleri ydmyger mig.

-Jeg er blevet ydmyget nok! -Stille! Dine folk kan høre dig.

Hvilke folk? Havbunden er dækket af deres lig.

-Du har stadig fire legioner! -Fire legioner...

-Har du opgivet håbet? -Muligvis.

Cæsar stoppede en hel hær med kun to legioner.

Jeg er ikke Cæsar. Jeg er hverken en gud eller konge.

Jeg er en almindelig mand, der gik efter en for stor pris!

-Hvor er han nu? -0ctavius har indtaget Pelusium.

Allerede?

Lad Rufio aflevere disse til Octavius.

-Rigsregalierne? -Send dette brev med.

Jeg abdicerer, hvis han skåner Cæsarion til Ægyptens trone.

Hvorfor, Deres majestæt? Er det virkelig kommet dertil?

Der er intet andet at gøre. Vi må købe tid.

Gå nu.

Sæt mig ned.

Væk!

l'l0ld op!

Hvad nu?

Velkommen, Afrodite!

-Velkommen til Bacchus strand. -0ctavius har nået Ashkelon.

Det er flere ugers rejse fra Alexandria. Dans med os!

-Driv dine dæmoner ud! -Hvor længe vil du beruse dig?

Hvordan vil du have mig?

I spidsen for mine fire legioner? Et slag og endnu en "sejrsfest"?

-En sand konge er ikke fej. -Jeg er ikke fej.

Jeg er blot en dåre i eksil, dømt til at gemme mig i min kones land.

Det er nok!

Nok! Ud, alle sammen!

Hav det godt.

Jeg stolede på dig. Troede på dig.

Jeg troede på din styrke.

-Har jeg fejlbedømt dig? -Du har fejlbedømt dig selv.

Du kan måske se en sejr i et nederlag, men det kan jeg ikke.

Jeg er bange for...

Jeg er bange for, at jeg aldrig mere kan blive leder.

Jeg burde være død!

Hvor er mit sværd? Jeg havde et...

Jeg må dø. Med ære. Mine folk troede på mig.

-Hold op! -Giv mig sværdet!

-Jeg vil have min ære! -Det er ingen ære!

Er det sådan, de skal huske dig? Som en mand uden tro på sig selv?

Rejs dig. Kæmp, vær en mand.

Skal jeg være en mand?

Antonius!

Se på mig... Vi skal kæmpe.

Tak din dronning for disse tegn på underkastelse, Rufio.

Med hensyn til at skåne hendes søn kan jeg intet sige endnu.

Hvorfor er du stadig så loyal? Har hun også charmeret dig?

-Efter ordre fra Cæsar... -Han er død. Jeg er Cæsar nu.

Du kunne være mine øren i Alexandria.

Som du vil...

Sig, hun må vise sin oprigtighed, før jeg kan tage imod tilbudet.

Hun skal sende mig... Marcus Antonius hoved.

Du kan gå.

Giver De Octavius det, han kræver, viser han sin taknemlighed.

Nej!

De må! I lsis' navn, Deres majestæt. Svigt ikke deres land.

0g Deres barn. Ikke for kærlighedens skyld.

Det ville være som at skære mit hjerte ud.

-Hellere Antonius end Ægypten. -Hellere det end Deres søns liv.

Tag kniven...

Der er noget, jeg vil dele med dig.

Kom...

Hvad er det her? Endnu et dødens tempel?

Det er mit gravkammer, Antonius.

Når jeg dør, forsegles det.

Her skal jeg ligge, men uden bånd.

Ude af kødet rejser jeg ind i det næste liv efter behag.

0g der, min gode-

-ædle konge, har jeg reserveret plads til dig, så du kan rejse med.

Jeg vil gerne ligge sammen med dig, men jeg er ikke rede til døden.

Ikke endnu. Men i nat havde jeg en drøm.

Jeg sejrede i et stort slag. Ude i ørkenen.

Selv jorden var med mig. Octavius marcherede i et umuligt terræn.

Uden plads til manøvrer. Slår jeg til, hårdt og hurtigt...

-...kan jeg stække ham! -Gør en ende på ham i ørkenen!

Så kan vi endelig virkeliggøre din vision om-

-at forene øst og vest i en ny gylden æra af lys, kærlighed-

-og herredømme.

Antonius!

-Lad mig følge med. -Nej! Vi må have en loyal mand her.

-Beskytter du dronningen? -Med mit liv.

Det er blot ornamenter, men Octavius skal ikke få dem.

-Er det hele listen? -Hele siden.

Hvor er Cæsarion? Jeg har ikke set ham.

Hvorfor spørger du?

Kun fordi jeg bekymrer mig om hans sikkerhed.

Jeg har svoret på at beskytte både ham og Dem.

Tak, Rufio.

For din loyalitet.

De skulle kun være seks legioner! Vi må retirere, imperator.

-Svigter generalens mod? -Nej. Dette er romerske soldater.

De skal ikke kæmpe mod deres landsmænd.

Vi kæmper for sejren.

Vi kæmper for sejren!

Til angreb!

Antonius!

Antonius!

Hent Olympos! Cæsarion må straks ud af byen.

Cæsarion!

Du skal ud at rejse. Et fint skib fører dig til Indien.

-Et land af underværker. -Skal du ikke med?

-Nej. Mor må blive her. -Skal du dø?

Nej...

-Nej... -Du må ikke dø. Jeg vil ikke rejse!

-Hvad nyt? -De var for mange. Octavius kommer!

Du må rejse, min søn. Ved du hvorfor?

Fordi du er Ægyptens fremtid.

Jeg vil ikke rejse. Jeg vil ikke!

-Han er i sikkerhed hos mig. -Han er Ægypten.

-Jeg har kun levet for det. -Nu må han leve for Dem.

Deres majestæt!

Deres majestæt!

-Lever Marcus Antonius? -Det ved jeg ikke. De må flygte.

-0ctavius' hær er her om en time. -Nej! Jeg venter på min konge.

Dokumenterne må tilintetgøres. Hurtigt!

Har du set Cæsarion? Hvor er han? Har De set barnet?

Hvor er barnet?

Væk!

-Bevogter du ikke dronningen? -Hvor er drengen?

-lkke her. Priset være lsis! -Hvad mener du?

-Han er i sikkerhed. -Hør efter, Mardianus!

Cæsarion er i stor fare. Sig, hvor han er!

-Men jeg lovede dronningen... -Kun jeg kan beskytte ham!

Er han blevet ført ud af landet? Hvor? Judæa, Syrien?

-Vi skal nok finde ham. -Hvordan kan du svigte dronningen?

Hun er ikke min dronning, din fede idiot. Jeg adlyder Rom!

Forræder, forræder!

Gudinde, gudinde! Vent...

Jeg bringer Dem denne fra solens tempel.

For en lykkelig rejse.

Ål Vejen!

Sig til dronningen, at det er Marcus Antonius!

Deres majestæt! Det er Antonius!

-Antonius! Se på mig! -Han lever!

Bær ham ind.

Luk portene!

Hil, Cæsar!

Har du dræbt drengen?

Antonius, min mand. Min elskede.

Rejs ikke uden mig.

Se på mig, Antonius!

Som min dronning befaler...

Vi tabte slaget.

I mine øjne er du storheden selv.

Jeg er her. Her hos dig.

Bliv ikke hos mig. Kæmp!

Jeg forlader dig ikke!

Jeg venter på dig. I det næste liv.

Jeg ser kun dig...

Jeg er aldrig længere borte end sådan.

Antonius!

Dronning Kleopatra!

Kom ud! 0vergiv Dem!

LUK op!

-Lever hun? -Jeg ved det ikke.

-Hent rambukken! -Cæsar...

Nå...

Antonius er altså hos Cæsar.

Nej. Han er her hos mig.

Tag Ægyptens rigdomme. 0g lad mig dø en anstændig død.

Jeg ønsker Dem ikke død. Jeg erobrer et stort land, en stor dronning.

De skal med til Rom.

For at gå efter sejrsvognen? Som Deres ægyptiske pris og trofæ?

Det er udmærket, ja.

Jeg lyder ingen jordisk overmagt. Slet ikke en dødelig som De.

Jeg er gudinde. Jeg er udødelig!

Åh, ja. Datter af lsis...

Vi to ligner hinanden. Vi må følge vores natur-

-og fuldbyrde vores skæbne.

Men jeg har sejret, Kleopatra. De følger med til Rom.

Jeg følger med til Rom.

-Men jeg vil have noget til gengæld. -Hvad som helst. Jeg er gavmild.

Lad min søn regere i Ægypten.

Ikke for øjeblikket.

Så lad mig give Antonius en ægyptisk begravelse. Herinde.

Så kommer jeg som dronning af Ægypten og bøjer mig for Rom.

Som De vil.

Jeg må have tid til at forberede mig selv og rigsregalierne.

Dem får De. Jeg har ikke brug for dem.

Jeg har fået det, jeg vil have.

Sørg for, hun ikke gør skade på sig selv.

Hvor er vores dronning? Hvad har I gjort ved hende?

Hvorfor beskyttede du mig ikke, Rufio?

Jeg beklager. Det var umuligt, Deres majestæt.

-Vi måvære alene i bønnen. -Det kan jeg ikke tillade.

Du bør kende vores skikke nu.

Stoler du ikke på mig?

Jeg har stolet på dig i mange år.

Hvor er vores dronning? Hvad har I gjort med hende?

Vi vil have dronningen!

Luk op, Deres majestæt! Ellers slår jeg porten ind.

Rambukken!

Borgere i Alexandria...

De har intet at frygte fra Cæsar.

Ægypten og Rom har altid stået hinanden nær.

Udsøgt, ikke sandt?

Vi vil have dronningen!

Hent kurven.

Hurtigt.

Lad os følge Dem på rejsen, Deres majestæt.

-Rejsen er for lang for jer. -Vi har kun Dem.

De er vores verden.

Så rejser vi sammen ind i den næste verden.

Deres dronning-

-erkender Cæsar som sin ven og hersker...

Hvad foregår der?

Kom!

Før mig til lsis!

Igen!

Stærkere!

Hårdere! Tving porten op!

Læg mig ned...

En nat til.

Så er solen genfødt.

0g Nilens vande...

Nilen vil stige...

...og atter synke.

Den giver efter!

Lad os alene. Vent udenfor.

De har sejret, Kleopatra.

Farvel, Ægypten.