Original subtitles

De vil faktisk henrette mig.

Selv om jeg er uskyldig.

Jeg har ikke forrådt nogen soldater. Ikke spioneret for tyskerne.

Jeg er ikke noget uhyre, som franskmændene siger.

Jeg er bare en kvinde. En danserinde.

Det kan jeg takke frk. doktoren for. Det lyder så harmløst -

- men det snyder.

Hun gjorde mig til spion. Hun forrådte mig.

I krig er der ikke plads til sandheden. Kun til døden.

Mata Hari! Mata Hari! De allersidste billetter.

Den Store Krig lagde min karriere i ruiner.

Krigen og Det Tyske Kejserriges eneste kvindelige officer.

Mig sendte hun ind bag fronten -

- mens hun gemte sig i det besatte Antwerpen.

Den tyske efterretningstjenestes hovedkvarter

De der! Hvad vil De her?

Stands!

Spyt så ud.

En simulant, frk. doktor. Han har ikke brug for krykker.

Er du herfra?

Taler du flamsk?

Så er du ikke herfra. Her taler alle flamsk.

Du er franskmand, ikke?

Vil du arbejde for os? Vi søger modige franskmænd.

Fortæl mig noget, jeg ikke ved, så lægger jeg et godt ord ind for dig.

Jeg var nysgerrig. Jeg ville ikke spionere. 5. Armé står ved Verdun.

Noget, jeg ikke ved!

Du vil ikke være en forræder, vel?

Du får noget beroligende, før de stiller dig op mod muren.

Så du kan dø med værdighed.

Fortæl mig, hvor forsyningstropperne står -

- og vi lader dig leve.

De er ved at få forstærkning. 5. Armés 4. Korps.

- De marcherer sydvest for Etain. - Udmærket. Undersøg det.

Franskmanden har sunget.

4. Korps står her. Sydvest for Etain.

Frk. doktor. Kaptajn von Roepell siger, at A-17 i Paris har meldt fra.

- Hans helbred ... - Han er vel skræmt. Paris er farlig.

Vores konsul i Holland har et emne.

En berømt danserinde fra Java eller Indien.

Hun har åbenbart optrådt i Olympia i Paris, Madrid, Milano ...

Hun er gift med en hollænder. En MacLeod.

Hun kalder sig Mata Hari.

- Og hvorfor vil hun arbejde for os? - Pengemangel.

Men hun kender indflydelsesrige herrer i Paris, mener konsulen.

- Frk. doktor? - Hun er jo frygtelig vulgær.

- Har vi andre emner til Paris? - Ikke for øjeblikket, hr. major.

Få damen til Tyskland. De skal føle denne danserinde på tænderne.

Hendes færdigheder og honorarkrav. Kaptajnen ledsager Dem.

Vi sender kun damen til Paris, hvis De er indforstået.

Træd bare af.

Det er ikke min krig. Jeg er hollænder, og vi er neutrale.

Jeg har et pas, på hvilket jeg kan rejse rundt i hele Europa.

Så jeg kom til Frankfurt uden franskmændenes viden.

Tak.

Goddag. Jeg meddeler Mata Haris ankomst.

- Der skulle være reserveret. - Javist. Hjertelig velkommen.

- De rejser to sammen? - Jeg er hendes tjenestepige.

Jeg kan meddele, at de damer er indbudt til en lille middag i aften.

Storartet.

Har De set Puccini'en? Frankfurts opera har endnu aldrig skuffet mig.

- Skaf mig venligst en billet. - Meget gerne.

Frk. doktor. Undskyld forsinkelsen, men jeg blev opholdt.

Ingen hast. Vores gæst er stadig i operaen.

Hun interesserer sig for vores kultur? Herligt.

- Bor vi også i dette palads? - Vi bor på Carlton ved banegården.

Beskedent, men dog bedre end en kaserne.

Vores gæst.

En betagende Puccini. Jeg græd.

- Så De også forestillingen? - Vi er først lige ankommet.

En skam.

Frøkenen er stationeret i Antwerpen. Jeg er kaptajn fra Düsseldorf.

Mig en fornøjelse. Altså ingen navne?

Konsulen forsikrede mig om, at dette ikke var en militærøvelse.

Nej. Men vi har et par spørgsmål, før vi eventuelt udsender Dem.

Jeg har fortalt Deres konsul, at jeg har mange bekendte i Frankrig.

Situationen i Paris er anspændt. De franske er begejstrede demokrater -

- og meget progressive.

De skal især være opmærksom på de allieredes troppebevægelser.

Og De, frk. doktor ... Skal De undersøge mig i morgen?

- Nej. Jeg er ikke læge. - Hvad er Deres hverv så?

- Jeg har kommandoen. - Jamen det er jo frygteligt.

Det byder mig imod, at stadig flere kvinder overtager mændenes fag.

Hr. kaptajn. Deres konsul lod mig vide -

- at Adolphe Messimy er en af mine tilbedere.

Messimy er oberst i det 213. Infanteri og tidligere krigsminister.

Det vil falde mig let at lokke nogle oplysninger ud af ham.

Lad os sørge for, at denne krig snart er slut.

Goddag. Vi har en aftale med fru MacLeod.

- Undskyld, frue. - Dejligt at se Dem.

Er der noget galt? Det er midt om natten.

Klokken er halv otte, og vi har meget at gøre.

- Jeg søgte efter Deres fødselsdato. - Det kan da næppe være svært.

- Er det den 7. august? - Så har De den jo.

De angiver forskellige fødselsår. Så er De 30, så er De 32 ...

- 1876. - 39 ...

- Som om det har nogen betydning. - 7. august?

Det har vi jo fastslået, ja.

Hvor er De født?

Margaretha Geertruida Zelle MacLeod, 39 år.

Hverken fra Java eller Indonesien, men fra Leeuwarden i Holland.

Der er dækket op der.

- Hun er født i 1876. - Født den 7. august?

De har jo også fødselsdag den 7. august.

Der kommer hun.

Hvorfor tror alle, at konen er fra Østen?

- Godmorgen. - Godmorgen.

Jeg har lyst til en spadseretur.

Jaså.

Vi tager en drosche, så vi kan tale uforstyrret.

- Fortæl om Deres liv. - På Sumatra?

Hvad De end har oplevet i Holland eller Østen.

Folk på Sumatra bevæger sig helt anderledes.

Og dansene er vidunderlige. Alt er så let, ikke så stift som her.

Ingen kvinde ville lade sig snøre ind i et korset.

- Har De faktisk været i Østen? - I mange år.

Min mand var udstationeret der, i de hollandske kolonier.

Jeg vil ikke tale om Sumatra. Det er heller ikke relevant.

- Hvad gjorde De efter skilsmissen? - Min mand betalte ikke underhold.

Min svigerinde pressede på, for at jeg skulle blive ekspeditrice.

Men jeg ville ikke længere lade mig diktere, hvad jeg skulle.

Så derfor blev De danserinde?

Nu er vi tilbage.

Hvad krigen dog gør ved os. Normalt er der et helt opløb her:

"Mata Hari! Mata Hari! Solens Øje."

1905 i Musee Guimet, så Theatre Trocadero -

- Olympia i Paris, 1906 i Madrid og 1907 i Wintergarten i Berlin.

En beundrer. Hvor dejligt. Tak. Ja, det var en dejlig tid.

Jeg er træt. Jeg vil lægge mig lidt.

Jeg ønsker Dem en god dag.

Hun fik 10.000 francs pr. aften på Trocadero.

Hun var en af Europas højest betalte kunstnere.

Hvorfor vil hun ikke tale om Sumatra?

Og hvad var der med tjeneren tidligere?

Fru MacLeod?

Fru MacLeod!

- Det er lidt for tidligt. - Den er halv otte. Hvor er fruen?

- Det passer dårligt nu. - Hvorfor det? Tillader De?

Lad venligst være. Jeg giver Dem besked senere.

Er hun hos en anden gæst her?

- Er hun rejst? - Nej, selvfølgelig ikke.

Nogen fra personalet?

Det er overtjeneren fra Frankfurter Hof. En vis hr. Römer.

Hun har nok haft nærmere kontakt til ham før.

Jeg går først. Forhåbentlig bliver det ikke alt for smagløst.

Hvad skal det sige?

De har en time til at rømme værelset. Pak kun det nødvendigste.

Hør lige ...!

Fremover overholder De vores aftaler.

Og De flytter ind hos os på Hotel Carlton.

Hvad skal dette til for? Ved De egentlig, hvem jeg er?

Jeg bliver beundret verden over. Milano, Madrid, Monte Carlo ...

- Sæt Dem. - Og Paris ...

De kender hr. Römer fra Deres sidste besøg i Frankfurt.

De var her i sommeren 14. De havde ingen penge til hotelregningen.

Nu er jeg her, fordi jeg kender nogle yderst ansete herrer i Paris. Jeg ...

Senere. De var her i 1914 og var fuldstændig ubemidlet.

Så vendte De Dem mod overtjeneren.

Han var min redningsmand i nøden.

Hvor meget gav han Dem?

De havde brug for mere end blot håndører.

Drosche, togbillet, drikkepenge ...

Ellers stod det hurtigt klart, at De ingen penge havde.

Ja, han lånte mig en mindre sum.

Jeg ville overføre den fra Holland og glemte det.

Meget belejligt.

Jeg bemærkede, De genkendte ham i restauranten.

De overførte aldrig pengene. Igen havde De ingen, og så ...

- Hvad antyder De? - At det ikke var første gang.

Kender De Avenue du Bois?

Det tager jeg som et ja.

Rue Galilée 5, Avenue Kléber 86, Rue Lord Byron 14 ...

Hvorfor undrer min opremsning Dem ikke?

De fleste damer i Paris kender ikke disse steder.

Det er en kunst. Jeg danser og bliver betalt for det.

- På bordeller. - Overalt.

Jeg giver forestillinger i saloner for dem, der har råd.

- Hvor meget? - Hvad mener De?

Hvad koster en sådan 'privat forestilling'?

- 1000 francs. - Så meget? Også det er billigt.

Jeg har ikke noget at gøre med de andre damer.

Der er så mange, der efterligner mig. I Paris er der et dusin natklubber -

- hvor damer klæder sig af. Men jeg er den eneste virkelige kunstner.

Det var sidste gang. Er Deres gæld til tjeneren indfriet?

Vi har ikke ubegrænset tid.

Nu gennemgår vi fronten, så De ved, hvilke steder De skal indprente Dem.

Godt. De lærer mig Deres håndværk, og jeg kan også lære Dem et og andet.

Javist. Jeg har altid gerne villet danse nøgen i Paris.

Hun taler flamsk, fransk -

- tysk, engelsk ... og et sprog, jeg ikke kender. Se engang.

Formentlig indonesisk.

Da hun blev berømt for sin slørdans, var hun på min alder.

De får måske en endnu større karriere de næste ti år. Som professor.

Jeg tvivler på, kvinder får plads bag katederet.

Det er et under, at de første fik studentereksamen.

Så er der altid den kejserlige hær.

Hun smider tøjet for gud og hvermand, men vil ikke tale om Sumatra ...

Hvad har hun at skjule?

Ingen går vandreture på denne årstid. Det er smattet og koldt.

Her er vi uforstyrrede.

Husk på, at De rejser i den tyske hærs tjeneste.

Fraternisering med fjenden er forræderi.

Det morer Dem at jage folk en skræk i livet.

Hvad De end synes, skal De følge mine instruktioner.

Kender De kun til ordrer og lydighed, eller får De også komplimenter?

- Vi har en kammeratlig omgangstone. - Ja, naturligvis.

Alle ser kun hinanden i øjnene? Og De har ellers sådan en smuk bagdel.

- Mig kan De ikke provokere. - Nej, De bevarer altid fatningen.

- Lidenskab er Dem helt fremmed. - Det tilkommer ikke Dem at dømme.

De vil instruere mig.

Og jeg vædder på, De aldrig har set en nøgen mand.

- Jeg har været forlovet. - Jaså. Fortrød han?

Det kommer ikke Dem ved.

De lever som en nonne. Og krigen er Deres Gud.

Så er det godt!

Kan De få hjertebanken, når en mand træder ind i lokalet?

Kender De til at sludre, fordi De er helt overvældet?

Kender De den følelse?

Der ser De.

Jeg er en kvinde som Dem.

- Hun må lære at bruge usynligt blæk. - Fordi vi ikke har andet valg?

Hvad er der galt? De var også underlig ude i skoven.

Krigen sætter sine spor hos alle.

Vi var begge i Berlin i 1914. Jeg ville tjene mit land i krigen -

- og hun håbede på et engagement i storbyen.

De skriver til hr. Cremer i Holland. Det er et upåfaldende navn.

Alle hemmelige oplysninger skriver De med dette blæk.

Det kan fortyndes, men De kan have det på Dem.

Glædespiger bruger det til at desinficere sig.

Det kender jeg. Mod syfilis.

Mange bruger det også for ikke at blive gravide.

Så det bør ikke vække mistanke.

Vil De prøve?

I de franske aviser læste jeg noget om en 'Mademoiselle Docteur'.

Hun blev beskrevet som en tætbygget furie med ladt pistol og pisk.

For franskmændene er De Solens Øje, og jeg formørkelsen.

Lad os gå. Det bliver snart mørkt.

Med 20.000 francs har jeg mit på det tørre.

Vi forventer pålidelighed og præcise fakta. Ingen orientalske skrøner.

Jeg har besvaret alle spørgsmål, og De har set mine kontakter og breve.

Hvad vil De mere?

Vi aftaler kodeord ud fra Deres liv, som kun vi kan afkode.

I breve kan et udtryk som 'regn som på Sumatra' -

- eksempelvis betyde, at De har vigtigt nyt.

En hollandsk uniform? Deres eksmand?

- Ja. Og det er Norman, min søn. - Og det der?

Det er min datter, Jeanne Louise. Vi kaldte hende Non.

Savner De dem?

Norman blev 2 1/2. Han blev forgivet. Min mand havde tævet en indfødt -

- og han hævnede sig på børnene. Morderen tilstod aldrig.

Hvordan overlevede Deres datter?

Jeg ammede hende stadig. Det beskyttede hende åbenbart.

Hvornår har De sidst set hende?

Hun vil ikke vide af mig, og jeg må ikke se hende.

- Hun bor hos sin far? - Ja.

Ja. Han bagtalte mig. Jeg stod model for en billedhugger -

- som tog fotografier af mig. Nøgen, fra siden. Man kunne ikke se noget.

Men det afskum til MacLeod viste billederne i retten -

- og pludselig var jeg afsporet, og det blev skilsmissegrund.

De kan være vis på, De ikke er afsporet.

- Tilbage til Antwerpen. - Javel.

- Damen lever efter sine egne regler. - Ja, det berettede von Roepell.

- Hun kan ikke adlyde ordrer. - "Upålidelig og ødsel", ja.

Nå, det var et forsøg værd.

Vi har siddet fast i to år. Vi bør prøve at gå nye veje.

Hun har ingen berøringsangst. Bliver intim med fremmede.

Kommer hurtigt i kontakt.

Hun når sine mål på sin egen måde.

- Har hun et nummer? - Hun har fået dæknavnet H-21.

Så ville vi jo have et øre midt i det franske officerskorps.

Før jeg glemmer det ... Hun vil have 20.000 francs.

Så bør De overføre pengene til damen.

- Hun skal nok komme os til nytte. - Så sender vi hende til Paris.

Nu er tiden inde. De sender mig til Frankrig.

Man kan kun krydse fronten ad omveje.

I juni 1916 når jeg endelig frem til den franske hovedstad.

- Henri ... - Madame?

Løjtnant de Margare og jeg dinerede nogle gange sidste år.

Javist. En granvoksen herre, som jævnligt kommer her.

Lad ham venligst vide, at jeg er i byen igen.

De ved formentlig, at franske officerer ikke må omgås udlændinge.

Jeg har da hjemme her, Henri.

Jeg er bange for, De må væbne Dem med tålmodighed indtil sejren.

- Ja. Tak, Henri. - Jeg be'r.

Franskmændene samler en stærk bagtrop.

Her. Der er noget under opsejling.

- Frk. doktor? - Jeg er straks tilbage.

- Hvor angriber franskmændene? - Vi ved det ikke. Vi savner agenter.

- H-21? - I Paris.

- Trods alt et spinkelt håb. - Hun genopfrisker sine kontakter.

En belgisk kavaleriofficer og en officer fra Paris.

Mata Hari! Hvor dejligt, at du er i byen igen.

Der er jo ingen andre steder end Paris.

Vi lader os ikke kue. Nok er teatrene lukket, men vi forlyster os fortsat.

- Hvad ...? - Ingen genkender mig længere.

Ungersvende, der ikke var kommet til byen, da du fejrede triumfer her.

- Endnu en grund til at optræde igen. - Har du planer?

Ja, jeg overvejer en egyptisk ballet -

- og Diaghilevs koreografier tiltaler mig.

Jeg troede ikke, han var interesseret i dig.

Ved du, om min ven Marquis de Beaufort er i byen?

Den belgiske officer? Det tror jeg. Men han har vist meget travlt.

Der findes vel en enkelt herre i Paris, der vil dinere med mig.

- Hvad er det for en uniform? - En russisk kaptajn.

Ham er der ikke meget at hente hos.

Rygtet vil vide, at han gerne ledsager damer, der har råd -

- til at underholde en ung elsker.

Hvor er han dog stolt over at være så eftertragtet.

Ikke her, unge mand. Ud.

- Henri. - Madame?

De ved så meget. Ved De, hvor det 213. Infanteri står?

Beklager. Dem har jeg ikke hørt om længe.

En skam. Der sker intet her i Paris -

- så jeg påtænker at tage et par dage til Vittel. På kur.

Vittel er velbesøgt hele året, og ...

Undskyld, Madame. Jeg vil nødig trænge mig på.

- Kender vi hinanden? - Jean Hallaure. Navnet kender De.

- Nej. - Undskyld.

Glimrende idé. God luft, gode bade, lange spadsereture.

Henri ...!

Mata Hari, Øjets Sol ... Jeg beder Dem.

- De drikker mere, end godt er. - Åh den smule ...

Jeg så Dem i Olympia og i Theatre Trocadero -

- og sparede engang sammen for at se Dem i Madrid.

Og jeg er en stor beundrer af Deres kunst.

Og jeg skriver netop på et værk ...

Jeg er helt bevæget. Undskyld.

Madame. Hvad mener De om en ballet, hvor ...

- Er De komponist? - Librettist, Madame.

Forfatter af skønne ord.

- Og andet vil han ikke? - Krigen har vist begrænset ham.

Den stakkel. Hvornår begynder prøverne?

Han skal først skrive stykket. Og musikken mangler også.

Det glæder mig, at nogen stadig agerer muse i disse dystre tider.

Ja ... Paris er blevet kedelig.

Selv officererne har andet at tage sig til.

Badet er derinde.

Jaså. Hvilken overraskelse.

Han skal til fronten i morgen og ville ikke sove på kasernen.

Han er bare skøn at skue. Der skete ikke noget.

Det er min veninde Mata Hari. Og det er kaptajn Vadim de Masloff.

1. Russiske Ekspeditionskorps. Mig en fornøjelse.

Har De også en så pragtfuld bolig som Madame?

Jeg er på udkig efter en. Lige nu bor jeg på Palace.

Er De prinsesse?

- Kunstner. - Og De residerer på Palace?

- Synger De på operaen? - Jeg danser.

Jeg elsker dans. Det er det modsatte af militæret. Så fri og vægtløs.

Vi burde alle lægge uniformerne, løsne korsetterne og bare danse.

Kaptajn de Masloff. De er en kær gæst -

- men nu må De slutte Dem til Deres enhed, min gode mand.

Farvel.

- Godaften. - De forskrækkede mig, hr. kaptajn.

- Det må De undskylde. - Nej, det vil jeg ikke. Godnat.

Jeg er indbudt til et kortspil, og jeg kan mærke, jeg sidder i held.

- Lykke til. - Vil De med?

- Det tager ikke lang tid. - Nu, midt om natten?

Så solder vi min gevinst op. I morgen aften skal jeg tilbage til fronten.

Godt. Så kig forbi i morgen formiddag, hr. kaptajn.

Men ikke før klokken ti.

To timer, så er jeg i Deauville. Med lidt held er jeg tilbage før aften.

Ved Atlanterhavet? I dag?

Der ligger et fænomenalt kasino komplet med roulette.

- Er De altid sådan? - Jeg kan mangedoble indsatsen.

Jeg tabte desværre lidt for meget i går. Det må jeg betale tilbage.

Tag med til Deauville. Der skulle være smukt.

- Hvor meget skylder De væk? - 600 francs.

- Jamen hr. kaptajn dog. - Det henter jeg ind ved rouletten.

De skal til fronten. Jeg forstrækker Dem med pengene.

Vil De gøre det for mig?

Ind til byen igen, tak. Ja.

De er så optimistisk. Det smitter. Og det morer mig.

Jeg vidste, De bragte held. Jeg betaler dem selvfølgelig tilbage.

Naturligvis. De står i dyb gæld til mig.

Gennembrud ved Somme!

Her. Franskmændene indleder en storoffensiv.

Sejr ved Somme! Sejr ved Somme!

Henri. Det her skal til Holland.

H-21 har svigtet fuldstændig!

Nu ... Ja!

Nu hører vi, at der er planlagt et angreb ved Somme.

Nu.

Det er for sent, frk. doktor!

Det tager lang tid med post. Alt skal censureres og via Holland.

H-21 koster os en formue. Hun er komplet upålidelig.

Det skal nok fungere. Først forråder mænd deres ære og så deres stat.

Frøæderne tog fusen på os ved Somme.

De franske tropper døjer med desertører.

- Hvad vil De sige med det? - De får ingen løn og må skjule sig.

- Og dem skal vi så rekruttere? - Det er da et forsøg værd.

Vi giver dem penge og sender dem hjem.

Vi mangler jo agenter. Og vi kan sende en for at lægge pres på H-21.

- Besked fra de Masloff? - Desværre ikke.

Men en herre venter på Dem.

Le marquis?

Vel ikke oberst Messimy? Jeg har ventet ...

Desværre ikke. Det er herren med blokken.

Nå ... Ham.

Madame. Dejligt at se Dem. En aperitif?

Hr. Hallaure, De bør moderere Dem.

Tæppet går op ...

Jeg har overvejet, hvordan De kommer til Vittel.

- Hvordan ved De, jeg vil dertil? - Det overhørte jeg.

Desværre ligger kurstedet nær fronten.

- Det var bare et spontant indfald. - De kan sagtens få en tilladelse.

- Ja. Jo mere jeg tænker over det ... - Ja.

Tæppet glider til side, og midt på scenen står De.

Godt arbejde.

Hun drikker påfaldende lidt alkohol.

Hun er vel bange for at tale over sig.

Tak.

Lad mig være. Hvad bilder De Dem ind?

Uforskammet. Jeg er hollandsk statsborger.

- Hvad bringer Dem til os? - Jeg vil rejse til Vittel.

Hvorfor vil De derhen?

Jeg tager altid på kur i Vittel.

- Udlændinge får ikke lov at rejse. - Jeg bor i Paris. Folk tilbeder mig.

Vi er efterretningstjenesten, og jeg er kaptajn Ladoux.

Er De spion?

Kender De det tyske rige? Har De været i Berlin eller Wien?

Ja, selvfølgelig. Jeg var engageret som danser.

- Hvor var De, da krigen brød ud? - I Berlin.

Jeg skulle optræde i Metropol, men blev udvist.

Beklager.

Jeg kan ikke tillade rejsen.

Medmindre ...

... De arbejder for os.

Skal jeg arbejde for Dem? Hvad forestiller De Dem?

Overvej det, fru MacLeod.

Her er nogle af hotellernes navne. Du kan godt komme til Paris, ikke?

Aflever en stor blomsterbuket til en dame, der hedder MacLeod.

Uden et kort, men med hilsen fra hr. Cremer i Rotterdam.

Du har været her tre gange. Du husker godt.

Jeg bliver nødt til at huske alt.

- Ved du, hvad der står her? - Nej, frue.

Der står "tåbe", men jeg ville ikke fornærme Dem.

Du er et af de klogeste mennesker, jeg kender -

- også selv om du ikke kan læse og skrive.

Jeg klarer mig. Men jeg vil ikke tilbage til fronten.

Nej. Vær ikke bekymret for det.

Jeg læser navnene højt igen. Hotel Concorde.

- Hotel Concorde. - Hotel Palace.

Hotel Le Meurice. Hotel L'Eiffel.

Hotel Victoire. Og selvfølgelig Ritz.

Frue.

Har De besluttet Dem, frue?

Nej, jeg kommer for at hente passersedlen til Vittel.

- Find et andet kursted. - Jeg har en aftale der.

- Kender jeg herren? - Vadim de Masloff.

Kaptajn i 1. Russiske Ekspeditionskorps.

Han har orlov i fire dage, og vi kan mødes i Vittel.

Kun for franske statsborgere og allierede. Tilbuddet står ved magt.

Hvilken opgave påtænker De at give mig?

Vi finder en til Dem. De har pas i et neutralt land.

Jeg vil altid være loyal over for Frankrig og dets allierede.

Godt. Hold øjne og ører åbne, når De rejser rundt i verden.

- Jeg vil have en million francs. - Vi har også udbetalt to en halv.

Giv mig passersedlen, før de Masloffs orlov er slut.

Godt.

De tager et par dage til Vittel, og bagefter ses vi igen.

Men kom sent. Ikke alle skal vide, hvem der går ind og ud her.

Her er der ikke krig. Du må nyde det sorgløse liv.

- Champagne? - Ja tak.

Jeg elsker Frankrig. Alle inviterer mig indenfor.

- Du er de afblomstrede damers helt. - Sludder. Du er vidunderlig.

Vi lever i luksus. Sådan forestiller jeg mig paradis.

Vi må være realistiske. Du er alt for ung til mig.

- Du kunne næsten være min søn. - Mødes vi kun for at tage afsked?

Jeg mødes med dig, fordi jeg ikke kan se mig mæt i dig.

Er der ikke mange andre?

Jeg nyder, når du belurer mig -

- mens du kæmper med dit begær og din lyst til at besidde mig.

- Jeg lader gerne etiketten falde. - Et arrangement på tid.

En foryngelsens kilde for mig. For dig et par timer væk fra fronten.

Nej. Jeg er på vej ind i en stormfuld forelskelse.

Jeg kan slet ikke tro det selv. Du er så enestående, så beslutsom.

- Og uafhængig. - Men kaptajnen har kun fire dage.

Lad os stikke af. Vi vender krigen ryggen og rejser langt væk.

Det bliver ikke let at smugle en af zarens soldater ud af landet.

Jeg er zarens pilot. Vi tager et fly.

De er ved at tabe forstanden, hr. kaptajn.

Lad os flygte.

Lad os nyde øjeblikket.

Jeg kan ikke udtrykke, hvor meget jeg nyder dit selskab.

- Mit sprog er dansen. - Jeg har aldrig set dig danse.

Jeg vil kalde dig Marina. Det passer til dig.

Du kan kalde mig, hvad du har lyst til.

Officielt skal du selvfølgelig hedde Margaretha de Masloff.

Hvad var det, hr. kaptajn?

Marina, min elskede. Vil du være min kone?

- Er det dit alvor? - Så hurtigt som muligt.

Vi tager dine penge og flygter.

Ja?

- På ingen af de store hoteller. - Ingen fru MacLeod?

Ingen steder. Ikke i Paris.

Utroligt.

- Har jeg gjort noget forkert? - Nej, det har du ikke.

Du får dine 500 francs. Sæt dig ned.

Hvad har du ellers set? Hvilke enheder befinder sig bag fronten?

Hvor har tyskerne alle informationerne fra?

Det ved jeg ikke.

Har den tyske efterretningstjeneste kontaktet Dem i Holland?

Hvad taler De om?

Frk. doktoren. Har De hørt om hende?

Blond. Taler flydende fransk.

Bærer ridebukser. En skrap dame. Hun kan godt lide at lege med revolvere.

En tysk kvinde i herretøj? Vil De provokere mig?

- Godt. De kender hende altså ikke. - Vi taler forbi hinanden.

Jeg er her for at indlade mig på Deres tilbud.

Hvilke kontakter har De? Hvem kender De i kejserriget?

Kronprinsen. Han bad mig om at danse for sig, da han var i Berlin.

- Vil han gerne se Deres dans igen? - Hans planer er nok mere intime.

Godt.

- Det er en aftale. - Jeg får en del af honoraret nu.

Det kan ikke komme på tale. Efter informationerne udbetaler vi summen.

Jeg vil ikke stå uden penge med den høje risiko. Udlæggene er gevaldige.

Så tager De til Belgien og giver mig nye informationer.

Godt.

Jeg går bag fronten for Dem én gang.

Jeg kan let levere vigtige krigsinformationer.

Men jeg gør det kun én gang, og jeg skal aflønnes anstændigt.

Det er en aftale.

På de britiske øer har vi 150 agenter. Deres sektion har under 50.

- Fronten sammensvejser folk. - Vi har brug for informationerne.

H-21 rejser tilbage til Holland. Hun har vist meget at meddele.

- Hun rejser med skib. - Hvorfor?

Det skulle være mere bekvemt.

Henri?

Jeg tager tilbage til Holland i en periode.

- Sejler der stadig skibe? - De skal til Spanien.

Derfra kan De rejse til Nederlandene per damper.

- Er Spanien den eneste mulighed? - Hun kom hertil den vej.

Det tager tid. Og det er farligt. De kontrollerer alle skibsruter.

Det bør ikke være et problem med et hollandsk pas.

Vores militærattaché i Madrid er kaptajn Kalle. Han kan måske hjælpe.

Det er en fornøjelse at se Dem igen, kaptajn Kalle. De husker nok?

- Vi traf vist hinanden i Berlin. - De bad om et møde.

Jeg var på vej til Holland og strandede her.

Mit navn er H-21. Jeg rejser i Det Tyske Riges tjeneste.

I Paris skulle jeg opsnappe visse ting. Jeg er på Deres side.

Jeg fortæller om det, jeg erfarer i det franske officerskorps.

Hvad er det?

Jeg er på vej til den kloge unge dame i Antwerpen, som oplærte mig.

Hun har brug for mine oplysninger.

Den slags kender jeg intet til. Jeg er en respektabel soldat.

Mit rejsebudget er desværre brugt. Opholdet her har slugt det hele.

- Hvad har De brug for? - 10.000 francs er nok.

Jeg skal se, hvad jeg kan gøre.

De er sikkert travlt optaget.

- Hvordan står det til i Madrid? - Hør her.

Netop nu sejler tyske og tyrkiske soldater til Marokko i ubåde.

Det er en meget svær operation, som kræver al min opmærksomhed.

Naturligvis, hr. kaptajn. Jeg forlader Dem igen.

Det skal til Paris. Sæt beløbet på min regning.

KAPTAJN LADOUX

- Ryd op. - Javel.

- Har man afsløret hende? - Vi har afsløret hende.

Kaptajn Kalle lagde en fælde. Nu spionerer hun for fjenden.

En sejr for det franske forsvar. Man har henvendt sig målrettet til hende.

Sagen er afsluttet. Det var det.

Nej. Vi bærer ved til ilden. Vi sender H-21 tilbage til Paris.

Det vil hvirvle støv op. Med et skal alle hendes kontakter kontrolleres.

Efterretningstjenesten får travlt. Og vores propaganda får succes.

Hele det franske officerskorps vil ligne en samling horebukke.

Snart er hele staben under mistanke for at have ligget i med hende.

Sikke en skandale.

- Flot. Men hvordan vil De gøre det? - Frankrig gør det beskidte arbejde.

Vi sender kaptajn Kalle følgende besked i den nuværende kode.

Fremover skal han underrette os om H-21 i den gamle aa-kode.

Den har briterne for længst knækket. Franskmændene får det straks at vide.

De skal netop læse det. Og finde nattens dronning.

H-21 er ankommet.

Har modtaget penge i Paris. Kræver yderligere 10.000 francs.

- 10.000 francs? - Lidt mindre er nok.

- Frue. - Hvor er her dejligt.

- Hos os er det koldt, men her ... - De får 3500 til returrejsen.

3500 francs? Er jeg ikke mere værd for Det Tyske Rige?

Krigen. Min sekretær giver Dem pengene. De kan straks bryde op.

De er sandelig travlt optaget. Jeg skal ikke opholde Dem længere.

I Paris har jeg altid været elsket. Nu giver jeg noget af det tilbage.

Fru Mata Hari. Hvilken fornøjelse. Den lille suite igen?

- De er en skat, Henri. - Jeg tager mig af Deres bagage.

FRANSK KRIGSRET

- Har vi beviser? - En meget stærk mistanke.

Hun virker uegnet som spion. Det er måske et dække.

- Hun kender mangen en herre i Paris. - Hallaure.

Afskyelige kvindemenneske. Godt. Lad os få det overstået.

- Sikke en frækhed. - Vi har tungtvejende beviser.

De lyver. Jeg har aldrig gjort noget ulovligt.

Vil De vide, hvad kvinder bruger det til?

- En tilståelse kan kun gavne Dem. - Jeg hjælper efterretningstjenesten.

Kaptajn Ladoux.

Hvad er Deres nummer? Hvilken kode underretter De tjenesten i?

- Jeg har aldrig forrådt Frankrig. - Tyskerne virker tilfredse.

Det er noget vrøvl. Jeg er på Deres side.

- De hører ikke til her. - Min forlovede er russisk kaptajn.

Jeg ville aldrig bringe ham i fare. Ellers kan De ...

- De er H-21. Indrøm det. - Nej. Det er jeg ikke.

Det er nok for i dag.

Kom her.

Ingen udgang. Ingen besøg. Lad hende sulte.

Fruen er meget forkælet. Hun skal nok få tungen på gled.

Fruentimmer.

BAG DE TYSKE STILLINGER

Vi leder efter breve, kort og marchordrer.

Vi skal vide, hvor franskmændene nu sender tropperne hen.

Mine agenter kan ikke længere passere frontlinjen.

Det kan brændes.

Vi skal arbejde bedre sammen med kammeraterne ved fronten.

Som officer i efterretningstjenesten kryber jeg ikke gennem mudderet.

Jeg ved, hvor næste gennembrud finder sted.

Fundet ved fronten. Franskmanden skrev brevet, før han faldt.

Chemin des Dames.

Det ville være en sensation. Så kommer vi dem i forkøbet.

Hvor har de vores angrebsplaner fra? De ventede jo på os!

Jeg har været fanget i et stinkende hul i månedsvis.

- Havde De kontakt med tyske agenter? - Jeg var i Berlin før 1914.

Har De forsøgt at udspionere franske officerer? Hvem har De mødt?

- Hold nu op. Jeg beder Dem. - Så forklar mig dette.

"H-21 er ankommet. Har i Paris modtaget penge. Kræver flere."

Det er ikke mig. Nogen har fundet på det.

Men De kender afsenderen. Kaptajn Kalle.

Jeg kender Kalle fra før. Han skulle hjælpe mig til Holland.

Ja. De har altså ikke modtaget noget honorar?

Nej. Spørg min forlovede. Han gør tjeneste på Deres side.

De ankommer til Madrid uden penge.

Det var meget mere bekosteligt, end jeg troede. Jeg ...

Men da De rejste, havde De 3500 francs i tasken.

Hvad betalte vor germanske kammerat Dem penge for?

- For intimt bekendtskab. - Intimt.

- De ved nok. - 3500 francs.

- Han er generøs. - Så Deres russiske elsker er løgn?

Nej. Vi skal giftes. Spørg ham.

Vil De fortsætte Deres erhverv som officershustru?

Det var en nødsituation. Jeg havde brug for penge, og ...

Kaptajn Ladoux gav mig ingen.

Skøgerne i Madrid koster lige så meget som en mellemmad.

Og så betaler vores tysker 3500? For hvad?

Enten lyver De, eller også gør De noget helt perverst med mændene.

Jeg står fast.

Under krigen har De modtaget en stor sum fra en tysk officer.

Det må være nok.

De har tusindvis af franske soldater på samvittigheden. Landet flår Dem.

Ud med hende.

- Alle roser Deres afdeling. - Vi var hurtigere end fjenden.

- Der opstod mytteri efter slaget. - Stadig flere desertører melder sig.

Hærledelsen beder om navne på dem, der fortjener udmærkelse.

- Jernkorset? - Alle har selvfølgelig fortjent det.

De som overordnet er en af vores bedste kræfter på Vestfronten.

Derfor vil jeg atter give udtryk for min højeste anerkendelse.

Jeg har plæderet for, at De bør udmærkes, hos generalerne.

Det er ikke mindst på grund af Dem -

- at damerne i vores hær snart vil kunne udmærkes.

Hvad vil det sige?

Hærledelsen afviser at udmærke kvinder. Sådan er det.

Alligevel. Min højeste anerkendelse. Hold stillingen.

Sagen omhandler mistanke om forræderi. Tilskuere forbydes adgang.

Jeg har givet min forsvarer en liste over ansete borgere i denne by.

De kan alle bekræfte min troskab mod Frankrig.

Forsvareren har nævnt nogle navne. Ingen af dem vil udtale sig.

Det er umuligt. Marquis de Beaufort. Det Belgiske Rytterregiment.

Løjtnant de Margare. Den fortryllende Hallaure, krigsinvalid.

Og Vadim de Masloff? Han er kaptajn i 1. Russiske Ekspeditionskorps.

Jeg ville aldrig gøre noget, som gik imod -

- min egen mands interesser. Jeg elsker ham.

Vi skal giftes.

Ja. Vi har en erklæring fra hr. de Masloff.

Vil en af sekretærerne læse den højt?

"Afhøring af de Masloff. Den 19. maj 1917."

"Da rygtet om, at jeg skulle giftes med denne dame, opstod -

- blev jeg bedt om at stille hos generalen."

"Jeg forsikrede ham om, at det ikke passer."

Margaretha Geertruida Zelle MacLeod. Skyldig.

Sikke en kvinde. Hun blev forhørt af franskmændene i seks måneder.

Hun nævnte ingen navne. Hun forrådte ikke en eneste elsker.

Anklagerne kunne ikke præsentere nogen beviser.

Dommen begrundes med, at hun har talt med en tysker.

Vi benyttede os af hende. Nu gør de andre det.

Den franske presse gør H-21 til mesterspion -

- så officerskorpset tager sig bedre ud.

Godt arbejdet, frk. doktor.

Selv om ledelsen foretrækker mænd, har jeg lige så stor tillid til Dem -

- som til mine kammerater fra uddannelsen.

Mange tak, hr. major.

Uden for tjeneste siger vi du. Kammerater kalder mig Nico.

Det ved jeg godt.

Mange tak ... Nico.

Elsbeth. Her sørger vi for, at vores mænd tror på den rette sag.

Vi blev angrebet. Et land har lov til at forsvare sig.

Var det også efterretningstjenestens propaganda?

Vi skal motivere tropperne. Gøre fjenden usikker.

Den opgave udfører vi.

Zis, din gamle sjover.

Sikke en overraskelse. Hvad laver du her? Skal du indlægges?

Hvad tænker du på? Gæt, hvorfor jeg er her.

Det er rigtigt. Du har fødselsdag. Man glemmer tid og sted her.

- Tillykke, kære søster. - Tak.

Skål.

- Du er jo i rigtig uniform. - Jeg har selv fundet på den.

Et par ridebukser til damer og en ridejakke til herrer.

Jeg har sågar gjort mig fortjent til et par epauletter.

Hvordan bliver du hilst? Skal du stå ret, når chefen kommer?

De lavere rangerende gør honnør, men ikke jeg.

Ellers skulle majoren hilse først, fordi jeg er en dame -

- men det skulle jeg også, fordi han er min chef.

Heldigvis er det enklere her. Men det er også forfærdelig hårdt.

Det tror jeg gerne.

Nå? Har du en kæreste?

Siden jeg blev sygeplejerske, har jeg været fuldkommen belejret.

Det har jeg ikke tid til, lillesøster.

Sørger du stadig? Det er da tre år siden.

- Det har ikke været aktuelt. - Det er snart på tide.

- Du bliver jo 30. - Tak.

Det er Deres fødselsdag, frue. Tillykke.

- Skal vi læse i Bibelen? - Er der noget nyt fra advokaten?

- Jeg bliver da benådet, ikke? - Vi er fortrøstningsfulde.

Vi beder alle til, at De bliver løsladt.

Jeg kan slet ikke sove længere.

Kun om lørdagen, fordi der ingen henrettelser er om søndagen.

De skal få et middel, som hjælper.

Vi påstår, at hun er helt uskyldig -

- og at franskmændene henretter hende som syndebuk for deres tab.

- Hun har lavet for mange fejl. - Bliver hun henrettet?

Det afgør La Grande Nation.

Når De kommer på denne tid, søster Leonie -

- bringer De bestemt godt nyt.

Det er doktorens drik. Så De bedre kan sove.

Alle, hver og en, har forrådt mig.

Jeg er intet udyr. Kun en kvinde.

Jeg kan være stolt af mit liv.

Jeg er uskyldig.

Jeg er Mata Hari.

Tag opstilling!

Præsenter gevær.

Læg an.

Fyr!

Et år senere sluttede Første Verdenskrig.

Elsbeth Schragmüller forlod efterretningstjenesten i 1918.

Som kvinde kunne hun ikke gøre karriere.

Margaretha Geertruida Zelle MacLeod er den mest kendte kvindelige spion.

Hun opsnappede ikke en eneste militær hemmelighed.

Tekster: Dannow, Aare & Elling Subline