Original subtitles

Din far går bort nu. Du var væk i timevis. Vi har ledt efter dig.

- Er De fars læge? Må jeg gå ind? - Jeg er bare hans advokat.

Du bliver her. Din far skal have ro.

Jeg er bange for, at hans hjerte bliver svagere.

Nej, du ...

Jeg har ventet på dig, min skat. Giv mig din hånd.

Hvordan skal jeg leve uden dig?

Hvem skal så fortælle mig, hvad jeg skal?

Du er en stærk og klog pige.

Og du ved præcis, hvad du vil.

Bare sørg for, at ingen fører dig på afveje.

Hvor skal mit flygel hen?

Fint. Ind i pulterkammeret. Sæt dig nu ned. Kom.

Du er vel klar over, at vi ikke længere har en indkomst.

- Din far efterlod dig ikke meget. - Hvad vil du sige dermed?

Jeg laver vores hus om til et hotel og forventer, at du arbejder her.

Det er slut med privatskole og også med klaverspil.

Ingen vil have dig. Jeg skal opfostre dig, og det er mine instrukser.

- Hvad med min fars fond? - Hvad er der med den?

Far oprettede en til mig.

Måske. Men indtil du fylder 21, skal du tjene til livets ophold her.

- Hvad gør I her? Hvor er mine ting? - Kig en etage længere oppe.

- Men det er mit værelse. - Ikke mere. Væn dig til det.

- Må jeg også prøve? - Nej.

Tre, to, en ... Bøh!

Der forsvandt hun.

Er du en spion eller en tyv?

Ingen af delene. Jeg bor inde ved siden af. Hvordan kommer jeg ud?

Gennem labyrinten. Kom med. Så viser jeg dig det.

- Hvorfor står jeres hus tomt? - Min mor har lige arvet det.

Men vi bor ved Salzburg. Her er alt for varmt og overrendt om sommeren.

Hvor er du?

Hvor er du?

Jeg kan ikke selv finde ud herfra.

Goddag ... Hvad gør du her?

Din ven eller din bror efterlod mig her.

Ja, han driver tit gæk med andre.

Men han er nu engang min bror, så jeg hænger på ham.

- Hvad lavede du i vores have? - Jeg faldt vist ned fra muren.

Det må have gjort ondt. Kender du den?

- Nej. Burde jeg det? - Eventyret er ret sørgeligt.

- Titlen snyder lidt. - Er prinsen da ikke lykkelig?

- Kun når han ikke bruger øjnene. - Og hvad prøver Oscar Wilde at sige?

At man ikke ser det vigtige i livet med øjnene, men kun med hjertet.

Også selv om det er knust.

Kom. Jeg viser dig, hvordan du finder ud herfra.

Godt. Herop med hånden og hold til venstre. Det er hemmeligheden.

Tak, fordi du reddede mig.

Du er pianisten, jeg hører af og til, ikke?

- Hører du musik, uden at du spiller? - Ja, hele tiden.

- Så kan du rejse i dine tanker. - Hvordan gør du det?

Jeg rejser i mine historier. Jeg skriver mig hvor som helst hen.

Mere spændende, end hvis man faktisk rejser.

- Hvad hedder du? Mit navn er ... - Sig det ikke. Læs den her.

Og kom tilbage i morgen. Men kun hvis du kan lide historien.

Det er jeg sikker på, jeg kan.

- Er Aurora tilbage fra markedet? - Hun kan være her når som helst.

- Ny sauce til kødet. For markant? - Nej. Citronen smager godt.

- Har Veronica sagt noget om mig? - Hold mig udenfor ...

Hvorfor sender de altid disse folk? Den nye hushjælp er helt uerfaren.

Jeg skal lære hende alt, og tjeneren taber hele tiden ting.

Du skal smage Romolos nye sauce. Så kommer du i godt humør igen.

Har I alt, drenge? Så kom og vis mig det.

- Mor har lagt frisk persille i. - Er der mad? Jeg er sulten.

- Ja. Bare tag for jer. - Vi ses.

- Har det altid været et hotel? - Nej, førhen boede her en familie.

- Hvad kan jeg gøre for Dem? - Sikkert ikke noget.

Hvis De ikke vil have et værelse, hvad kan jeg så hjælpe med?

Undskyld, men hvilken type gæster bor her?

Privatpersoner, der vil have fred og ro.

Vil De have oplysninger, så kom til mig. Hun er blot køkkenpige.

- Er De virkelig det? - Jeg er pige i huset.

De skal ikke være overdrevent flink. Det kan koste Dem jobbet en dag.

- Jeg er ejeren. - Jeg ejer selv flere huse.

- Dermed er man ikke en god leder. - Gamle hejre!

- Ni eller ti til aftensmad. - Jeg er ikke tilfreds med retten.

- Kødet er lyst, og pastaen er ... - Kom persille henover.

- Tak. - Farvel. Hav det godt.

Vi ses, I to ... I morgen ved samme tid.

- Hvad er der, Veronica? - Kom op på dit tagkammer nu!

- Hvad er der? - Kom og se.

- Måske er huset blevet solgt. - Hvorfor er du så pessimistisk?

Jeg bruger bare min fornuft. Gør dig ikke falske forhåbninger igen.

Lad mig nu tro på det. Jeg har ventet længe på dette øjeblik.

Den nye herre i huset?

- Hvad er der? - Nabohuset har bestilt mad.

- Vent. Brødet. - Tak.

Dårlig idé. Heksen bad mig levere maden.

Bare rolig. Jeg siger, det var en fejl.

Sæt, jeg bliver fyret. Jeg har ikke penge nok til min egen restaurant.

- Hun fyrer dig ikke. Du er for god. - Godt. Kom så af sted.

Du har ikke penge nok, men ser på ledige lokaler.

- Er der noget galt i det? - Ikke hvis man vil pine sig selv.

Havde jeg tænkt sådan, var jeg også holdt op med at spille.

Men du har ikke travlt med at undersøge skolen. Du fylder snart 21.

- Visse ting behøver man ikke vide. - Og hvordan vil du levere maden?

Vi ses.

Hallo?

Henry, jeg har brug for Dem! Kom lige.

Nogle ting skal ordnes. Især facaden ved tjenestefolkenes indgang.

Og taget er utæt enkelte steder.

- Kan jeg hjælpe Dem? - Jeg kommer fra nabovillaen.

- Kan De ikke huske det? - Jo, og tak.

- Jeg bestilte mad fra hotellet. - Hallo. Hvorfor er De her ikke?

Tænk over det og ring tilbage. Held og lykke med den lille.

- Håndværkeren? - Han ringer om fem minutter.

Han ville skulle arbejde til langt under prisen.

Han skal være far og har brug for opgaven. Hvad skal De have?

Resten er til Dem.

Jeg hader denne by. Alt for varm og overrendt om sommeren.

Hvad er der? Har De set et genfærd?

Nej, jeg troede bare ... Ikke noget.

- Farvel. - Kom.

- Er det de samme ejere som før? - Auspergs? Ja, så vidt jeg ved.

Fyrsten og hans kone kommer snart ... Sebastians far.

De har været her en gang før. Og hans bror. Hvad hedder han?

- Desværre ... - Henry, hørte De mig ikke?

- Hvordan kunne jeg dog tage fejl? - Du havde sådan ønsket dig det.

Nej, det er ikke kun det.

Han smilede til mig, og jeg følte mig tiltrukket af ham.

Forståeligt. Han er ikke din prins, men han er en nydelig ung mand.

Ja, men det handler ikke kun om hans udseende.

Jeg var sikker på, det var ham. Jeg er forvirret.

Dav, min skat. Intet er så beroligende som vand.

Hverken piller eller terapi ... Selv ikke det at bruge penge.

Tak. Et par timer alene herude, og jeg er næsten normal igen.

Du ser meget bedre ud, mor.

Bare rolig. Jeg kom med toget som lovet.

Ikke for at være formynderisk, men det er en lang tur.

Jeg kan ikke sove. Jeg har mareridt konstant.

Jeg måtte bare læse det igen. Jeg savnede dig.

- Derfor er jeg her. - Nej, drengen der skrev historierne.

- Andre end mig så dit talent. - Det var en fase.

Det var førhen. Nu laver jeg andre ting.

Sebastian, pænt af dig at sende det. Fotos giver ikke det rette indtryk.

Lige fra samlebåndet. Selv ikke Martone har sådan et derhjemme.

Vi har kigget på indmaden. Du havde ret.

Flot design, men dårlig elektronik og dyrt.

- Skal jeg forelægge ham et tilbud? - Det har jeg gjort.

- Jeg ringede til ham i går. - Så det kunne jeg ikke ...?

Dette marked er for vigtigt for os, og jeg kan ikke risikere fejl.

- Freddy var inde i forretningen. - Det er jeg også, far.

Det beviser resultaterne.

Tag til Rom igen og vind Martones tillid.

Bliver du rådvild, så tænk på, hvad Freddy ville gøre.

Hallo ... Det er Henry.

Ja ... Bed ham blive ved.

- Hvad var det? - Andre vil åbenbart lege med.

- Hvem? - Det ved vi ikke.

Men en amerikansk millionær vil have fodfæste her.

Goddag igen.

Jeg vil gerne have en suite eller noget tilsvarende.

- Vi har kun noget på tredje sal. - Hvorfor skulle det være et problem?

Det skal jeg altid sige, når jeg ...

Spørger ældre mennesker? Har det dumme menneske sagt det?

Udmærket. Jeg tager den på ubestemt tid.

- Fint. Og Deres navn ...? - Mit navn er Cooper. Giv mig den.

Hvem har omdannet huset til et hotel? Den tidligere ejer?

- Nej, det gjorde hun. - Hvorfor er køkkenpersonalet her?

Men hun er sikkert mere egnet end Dem.

Hør her. Jeg har snart fået nok af Deres ubehøvlethed.

Mrs. Cooper har taget værelserne på tredje sal på ubestemt tid.

I så fald må jeg bede om et højt depositum.

- Hvad er højt? 200 eller 2000? - Det afhænger af valutaen.

Sig Deres pris. Jeg vil ikke stå her og hyggesnakke. Skal vi gå?

- Læg den store på sengen. - Hvor er Deres bagage, sir?

Han er min advokat, ikke min elsker. Han sover ikke i det her hummer.

- Han lever i luksus for mine penge. - Jeg er ikke så beskeden som Laura.

Stå dog ikke der som en statue. Skift det gyselige sengetøj.

Mit eget er der i kufferten. Også håndklæder og sæbe.

Jeg er allergisk over for alt. Belav Dem på det.

- Hvad gør jeg med Martone? - Ikke noget.

Jeg vil første vide, hvad Ausperg-koncernen har budt.

Hør her. Hvorfor afstemmer De tilbuddet efter konkurrenternes pris?

Kun undtagelsesvis.

Jeg vil kun give Martone så meget, at jeg kan overbyde de andre.

- Undskyld mig ... - Ja, mit barn. Søger De noget?

Nej, jeg er her for at melde mig til.

Folder og ansøgningsskema. Skriv Deres navn her -

- hvis det gælder efterårssemestret. Fristen udløber i dag.

- Hvilken musikskole gik De på? - Santa Magdalena.

For nogle år siden. Derefter var jeg overladt til mig selv.

Også med klaverspil. Jeg havde en lærer indtil for otte år siden.

Og De tror i fuldt alvor på, at De kan blive optaget her?

- Jeg håbede blot på en chance. - Men hvorfor først nu?

- Førhen havde jeg ikke råd. - Tag det nu ikke så tungt.

Af og til drømmer vi alle om ting, som simpelthen er umulige.

Ikke sandt?

Så har jeg ikke mulighed for at ansøge?

Jeg beklager. Vi har strenge krav. De er ikke kvalificeret.

Kom De noget til?

De burde ikke køre så stærkt i de smalle gader.

De har helt ret. Det var uagtsomt af mig.

- Kender jeg Dem ikke et sted fra? - Fra hotellet inde ved siden af.

- Og De har ikke brug for en læge? - Nej, ellers tak.

- Altså, jeg har det fint. - Jeg vil gerne erstatte skaderne.

Man løser ikke bare problemer med penge. Det kan være uhøfligt.

Signor Martone.

- En fornøjelse at møde Dem. - Glæden er på min side. Sid ned.

- Jeg troede, jeg kom for tidligt. - En halv time overtrumfer min far.

- Min datter Tina. Mit et og alt. - En yndig overraskelse.

- Min kone er syg og kunne ikke. - En anden gang måske.

Hvorfor har vi aldrig mødt hinanden i London, Paris eller Cote d'Azur?

Jeg er ikke så berejst. Jeg var på kostskole og gik på Oxford.

- Jeg har aldrig haft megen fritid. - Kan De lide at være i Rom?

Jeg har ikke set så meget af byen, og jeg kender ingen her.

- Kan Deres datter vise mig rundt? - Mit rejsebureau har en guide.

Jeg søger blot en, der kan hjælpe mig med at opdage det ukendte.

- Men hvis De ikke vil ... - Bliv bare ved. Jeg bider ikke på.

Hør her. Personlige skærmydsler må ikke påvirke forhandlingerne.

Lad mig gøre opmærksom på en ting. Deres firmapolitik ligner vores.

De har sikkert undersøgt det og har draget den samme slutning.

Jeg kan ikke rigtigt bedømme Dem, og det foruroliger mig.

En kompliment. Normalt gennemskuer han sin modpart på tre minutter.

Kan vi bestille nu?

- Prins Ausperg, hvorfor er De her? - Hvorfor ikke? Rom er pragtfuld.

Signor Martone, er De på randen af konkurs?

- Er det derfor, I forhandler? - Bliver det til en sammenlægning?

Jeg beder jer. Vi har bare spist middag sammen. Det er alt.

Jeg beklager.

- Hun vil gerne fotograferes med ham. - Generer det dig?

Nej. Men hvordan kunne jeg tro, at han var min lykkelige prins?

Skat, du har kun mødt din lykkelige prins en gang.

- Af og til er det nok. - Men du har aldrig været forelsket.

Så hvordan kan du være så sikker?

Aurora ... Mrs. Cooper har brug for dig.

- Ved De, han bor inde ved siden af? - Ja, jeg elsker at lege kispus.

Men han ved ikke, at jeg er hans rival.

Og ikke et ord, for så sørger jeg for, at De bliver fyret.

De smuglyttede til min samtale med Jack. Se nu ikke så uskyldig ud.

Forsigtigt.

Hvorfor køber De ikke en ny jakke? De har garanteret råd til en.

Jeg hæger om den, dog ikke af sentimentale grunde.

Man må godt være sentimental. Jeg ser på mors brudekjole dagligt.

- Jaså? Hvorfor gør De det? - Den minder mig om hende.

Hun døde, da hun fødte mig.

- Det gør mig ondt. - Var det en gave fra en bestemt?

Nej, jeg har selv købt den i en lille butik i Deauville.

Jeg var på indkøb med min datter, og måske fandt hun den til mig.

- Og derfor hæger De om den? - Sludder.

Det er faktisk smigrende, at jeg kan passe den efter 40 år.

Ja, mor. Nej, jeg er først lige flyttet ind.

Der er meget, som skal gøres. Ja, fint. Farvel.

- Kan De lide det? - Det er pragtfuldt.

Det ligner noget fra en anden verden.

Onsdag vil jeg holde et middagsselskab.

Vi skal se den første landsdækkende udsendelse.

- Kan kokken lave mad til fire? - Ja, hvad kunne De tænke Dem?

Det må helst ikke virke overdrevet eller overdådigt.

Er det italienere? Så er en enkel italiensk middag nok det bedste.

Med lidt raffinement. Det er Romolos styrke.

Han laver disse herlige scaloppini med citronsauce.

- De er fantastiske. - Fint. Aftal det med ejeren.

- Må jeg tage to unge hjælpere med? - Det er helt i orden.

- Fint. Tak. På gensyn. - Ja.

Ring ham op for mig.

Hallo. Signor Ausperg, tak. Det er ejeren af hotellet inde ved siden af.

Er de tilfældigvis hans assi ...?

Det er signora De Luca. Jeg venter. Signor Ausperg.

Ja, Deres ønsker bliver opfyldt, men Aurora kan ikke hjælpe med.

Jeg har en uddannet fag... Hvabehar?

Hvor meget?

Jeg er med.

- Hej, børn. - Hej, Aurora!

- Her er listen. 17.30 på hotellet. - Skal vi have fint tøj på?

Ja, det er et rigtigt job. I skal se professionelle ud. Farvel, signora.

Tak ... Hvor dejligt.

Det lader til, at min mand synes godt om Dem.

Det vil sige, at De er en mand med kvaliteter.

- Skal jeg føle mig smigret? - Ja, jeg finder Dem kedelig.

Og sådan en gifter man sig med. Ikke sandt, mor?

Nu er vi klar.

Må jeg have æren?

- Vil I også se fjernsyn? - Ser alle i Italien så det samme?

Ja, for første gang. Kom, Veronica. Det skal du se. Kom nu.

- Vent på mig. - Det vil jeg også se.

Godaften. I dag starter vi med landsdækkende -

- regelmæssige transmissioner af fjernsynsudsendelser.

De vil kunne se et bestemt program.

I dag starter vi med en reportage om ...

Aurora, vil De give os Deres definition af fjernsyn? Kortfattet.

Jo ... Måske vinduet mod verden.

- Ja, glimrende. - Får hun så en orden nu?

Hav tålmodighed. Romolo, kom lige et øjeblik.

Ville De se fjernsyn hver dag?

Ja, hvis jeg havde råd til et, så helt bestemt.

Men de koster jo en formue. Jeg mener ...

Det er netop det. Man skal tale mere med folk på gaden.

- Med almindelige mennesker? - Så ser man appellen til masserne.

Men først skal dette produkt kunne købes af alle, ikke kun af fåtallet.

- Tak. I kunne blive fastansat. - Vi vil blive til desserten.

Nej, det bliver mørkt. Jeg har taget noget fra. Forsigtig med cyklerne.

- Vi ses, I to. - Farvel.

Ja, det gik fint. Når du kommer, er han klar til at skrive under.

I orden. Godnat.

Hvor er det foto taget?

I nærheden af Salzburg. Min bror og jeg var ude at fiske.

Han fangede mange, og jeg fik ikke noget. Jeg var ret misundelig.

- Kommer Deres bror på besøg her? - Nej, han er død.

- En bilulykke for tre år siden. - Du godeste.

- Det gør mig virkelig ondt. - Det føles stadig ret uvirkeligt.

Men hvis man elsker nogen, burde man kunne mærke, at noget slemt er sket.

Flot arbejde. Det var præcis, som jeg havde forestillet mig det.

- Hvor har De lært at lave mad? - Min far var Roms bedste kok.

- Men en dårlig forretningsmand. - Jeg er for fuld til at snakke nu.

- Men jeg håber, De klarer det bedre. - Tusind tak.

Jeg aner ikke, hvordan ... Pas på!

Du gode Gud!

Sebastian. Sig, det er løgn.

Han bløder. Romolo! Han ville redde mig. Lad os bære ham ind.

Hen på sofaen.

Jeg henter et glas vand.

- Hvorfor græder De? - Jeg græder ikke.

"Prinsens øjne var fyldt med tårer -"

"- og tårer løb ned over hans gyldne kinder."

- Det kan ikke være sandt. - Her.

Gå ind på hotellet og hent lægen. Han er på værelse 4.

Sebastian, hvad var det, De sagde om prinsen?

Jeg beder Dem. Luk nu øjnene op.

Det vigtige ser man ikke med øjnene ... men kun med hjertet.

Det er Dem, ikke sandt? De er i live.

Jeg er nu ikke helt så sikker. Jeg har meget ondt i hovedet.

Her er der vand.

Hvad er der blevet af alle Deres historier?

De overbeviste ikke nogen. Og hvor ved De det fra?

Det fortalte De mig for længe siden.

Ja, nu husker jeg det. Jeg hørte Deres klaverspil i mine drømme.

Op ad trappen.

- Er der sket noget? - Et alvorligt uheld med Ausperg.

- Han er bevidstløs igen. - Har han drukket meget?

Kun lidt champagne og whisky.

Han skal under observation for at sikre, han ikke har hjernerystelse.

- Det er da bare utroligt. - Ja, ikke?

- Hvorfor mon han har forandret sig? - Han har mistet sin bror.

Det er nok det. Jeg er ikke tosset. Så meget kunne jeg ikke tage fejl.

Kom ind.

- Hvordan gik middagen så? - Hvem har fortalt Dem det?

Den dumme ejer har pralet med det over for alle. Var Martone der?

- Jeg ordner tøj, men spionerer ikke. - Godt, men De skal give mig et råd.

Hvilken kjole skal jeg vælge? Jeg skal fotograferes og vil se godt ud.

Jeg foreslår den her. Den passer til Deres personlighed.

De er så anderledes i dag, som om nogen havde kysset Dem.

- Mrs. Cooper, altså ... - Det er der ikke noget galt i.

Tror De ikke, at jeg husker, hvordan det føles i Deres alder?

Det står klarere i erindringen end aktiemarkedet i sidste uge.

Men jeg har ikke kysset ham ... eller lad os sige endnu ikke.

Nu bliver det interessant. Fortæl videre.

Af og til er det lettere at betro sig til en fremmed.

- Så hvem er det? - De er vist forudindtaget.

Sig dog blot, at De er forelsket i den unge Ausperg.

- Det er en lang historie. - Fortæl den korte version.

Jeg troede ikke, De havde sådan en huslig åre, Tina.

Jeg er god til at uddelegere. Jeg har taget vores tidligere kok med.

- De kan ikke nøjes med hotelmad. - Yderst opmærksomt af Dem.

Jeg ville gerne fejre vores venskab med noget særligt.

Hvad siger De til et maskebal med Dem som æresgæst?

- En fortryllende idé. - Så gør vi det.

De finder på et tema, og jeg tager mig af resten. 200 gæster?

Det er vist nok ... Og hvem vil De invitere?

Hellere unge mennesker end disse stive forretningsmænd.

Gerne film- og teaterfolk, hvis De kender nogle.

Undskyld. Døren stod åben. Jeg ville bare hente resten.

- Hvordan har De det? - Jeg har det helt fint igen.

- Godt, De ikke kom noget til. - Jeg beklager. Det var min skyld.

Jeg husker ikke noget, og jeg skulle have sørget for at fjerne stilladset.

Hvad med sort-hvid? Det skal være ballets tema. Elegant, ikke?

Det vil sikkert klæde Dem ... På gensyn.

Skal vi finde en dato?

Lad mig nu være.

Spil videre. Vil De ikke nok?

- Det stykke ... - Kan De lide det?

Min mor skrev det til mig før sin død. Min far gjorde det færdigt.

Når jeg spiller det, føler jeg, at jeg taler med hende.

Var hun ikke smuk? Der må hun have været på min alder.

Min far så også ret godt ud.

- Hvad skete der med Deres far? - Han døde også for nogle år siden.

Og De har slet ingen slægtninge?

Et par fjerne tanter på min fars side.

Men ingen på min mors side. Hun var fra Boston.

Hendes familie var ret gemen. Især min bedstemor.

Hun afbrød alle forbindelser. Helt utilgiveligt.

- Hvad er der galt? - Jeg blev bare lidt svimmel.

- Jeg må hellere lægge mig. - Jeg følger Dem til værelset.

Værsgo.

Deres hænder er så kolde.

- Skal jeg kigge ind igen senere? - Ja, gerne.

Fint.

Gå De bare.

- Goddag. - Det er ikke nogen god dag.

Bare et øjeblik. Vidste De, at mrs. Cooper bor på mit hotel?

- Sikkert ikke på grund af komforten. - Noget helt specielt. Kig forbi.

- Det skal jeg nok ordne. - Et maskebal. Skal De bruge hjælp?

Henry.

- Du milde himmel ... - Hos Ausperg. Goddag.

- Mange tak. - Signorina Tina.

Hallo. Indbydelserne er helt fantastiske.

De skal ud i morgen. Hvornår skal jeg hente dig? Ja, jeg glæder mig også.

- Skal vi også dække ballet? - Det er nok i overkanten.

- Har De kontakter i Amerika? - Hvorfor spørger De?

Jeg skal bruge noget, der belaster hende.

Hvis De er hurtig, betaler jeg godt.

Jeg tager hvidt på. Det klæder mig. Det bliver sjovt.

- Jeg kan næsten ikke vente. - Er I inviteret?

- Hvorfor er du så overrasket? - Fordi du ikke er inviteret?

- Du har vel nok pyntet fint op. - Ballet er også en god idé.

- Det glæder mig. - Men ingen må komme herind.

Horderne skal ikke gå rundt her. Det skal foregå nedenunder.

- Hvor langt er du nået med Martone? - Intet afslag. Han spiller spillet.

- Cooper har nok budt ham mere. - Men ingen ved hvor meget.

Jeg har en formodning om, hvorfor han ikke har besluttet sig.

- Sikkert på grund af datteren. - Gør hun sig forhåbninger?

Med alt dette offentlige postyr skulle det ikke undre mig.

Hvad siger du til det?

- Skal jeg gå et skridt videre? - Og det spørger du om?

Så vil jeg fri til Tina under ballet.

Vær ikke så lemfældig, skat. Det handler om din fremtid.

Claudia, normalt lytter jeg til dine indvendinger.

Men ikke i denne sag. Du er for følelsesladet.

- Og du er for ærgerrig. - Derfor passer vi så godt sammen.

Du kan holde mig i kort snor.

Se lige, hvad det er. Jeg har forlagt mine briller.

- Har De fået en indbydelse? - Den er til Dem.

Min ven Bobby indspiller en film her i byen. De folk har gode kontakter.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. - Glæd Dem nu bare.

- De vil more Dem storartet. - Men hvordan skal jeg glæde mig?

- Jeg passer ikke ind i den verden. - De passer ind alle steder.

Og det er et maskebal. De kan være, hvem De vil.

- Men ved midnat falder maskerne. - Det er jo det morsomme.

Få ham til at forelske sig i Dem. Det skal være Deres mål.

Et ambitiøst mål.

Gå nu, og prøv at snige Dem ud i morgen.

- De skal vel bruge en kjole? - Nej, jeg har allerede en idé.

Hvad er klokken?

Den ville din mor have kunnet lide.

Jeg kan se, at De ikke kan lide den.

Sludder. Tværtimod. Jeg synes, den er henrivende.

Hvilke sko har De på?

- Lad være med at grine. - Jeg må bare. De er så utvungen.

- Jeg får ikke ret mange penge. - Men så tag et par af mine.

- De har meget små fødder. - Ja, jeg stopper papir i dem.

Og nu ... skal De bare flanere lidt.

Pas på. Hvis De slår tænderne ud, kan De godt glemme ballet.

- Jeg er bare så håbløs. - Nej da.

De er fortryllende.

- Har De ikke flere modeller? - Nej, desværre ikke.

- De er alle sammen for store. - Det er de rige fruers størrelse.

Den er for lille.

- Den er alt for stram. - Ikke hvis den gør taljen smallere.

Kom nu ... Ryk nu bare til.

Bær det op på mit værelse og lav noget stærk te til mig.

Hold da op, hvor er den fin. Men den kan hun da ikke passe.

- Du kan heller ikke, så glem det. - Måske har hun et stævnemøde.

Posen fra kosmetikforretningen ... Den dyreste i hele Rom.

- Kan vi gå derhen før ballet? - Ikke på vilkår.

Hun har lyserød neglelak på. Så du det?

Ja ... Hun er helt klart ude på noget.

- Hvornår mon hun forsvinder? - Jeg skal ordne hår og finde sko.

Menukortene? Du skal stryge for mig. Jeg ved ikke, hvad jeg tager på.

Hjælp pigerne med frisurerne og skift servietter og lys i spisesalen.

- Jeg kommer for sent. - Tak!

- Og du er prinsessen ... - Hvad gør I her? Tag den af!

- Er du i lag med den gamle ko? - Og hvem er det så lige?

Teresina, hjælp mig. Kom lige.

Hvad bilder du dig ind? Du har ødelagt min mors kjole.

- Er dine planer også ødelagt? - Ud. Forsvind!

- I alle de år har jeg passet på den. - Du har den stadig.

De kan måske ikke gå med den, men de dejlige minder er der stadig.

- Måske skal jeg ikke gå til ballet. - Det er præcis, hvad de ønsker.

Den fornøjelse skal De ikke unde dem, og jeg vil ikke gå alene.

- Skal De også til ballet? - Ja, Deres entré må jeg bare se.

De må ikke gøre Dem lystig på min bekostning. Det er grusomt.

Lad os se, hvordan vi kommer ud herfra i en fart.

Goddag, dejligt at se Dem. Det er så hende.

Ja, pragtfuld.

Husk at være hemmelighedsfuld. Det gør mænd tossede.

Og udvis så meget selvtillid, som De kan.

Det er jeg alt for nervøs til. Men jeg skal nok forsøge.

Jeg vil også trække i stadstøjet ... Hov, det havde jeg nær glemt.

Jeg håber, det er den rigtige størrelse.

De er jo pragtfulde.

Godt, så er De henvist til Dem selv, barn.

- Skal vi køre hen til naboen? - Vil du da hellere gå?

- Det ser ikke godt ud. - Det er alvorligt. Få fat i en taxi.

Undskyld, kan jeg hyre en af disse vogne?

Ja, jeg har den helt rigtige til Dem. En pragtfuld vogn.

Men husk på én ting. Den skal være tilbage, før jeg lukker.

Kusken skal køre ved midnat under alle omstændigheder. I orden?

Er det din? Du har min!

Det er virkelig eksklusivt. Tak, fordi du sørgede for indbydelsen.

Nu skal I blande jer med mængden.

I har begge gode chancer for at møde de rigtige mænd her.

Jeg havde aldrig troet, det skulle blive så romantisk.

Tusind tak. Du er storartet.

Er du stadig sikker angående dit løfte ved midnat?

Ja, jeg ved, hvad jeg gør. Vær ikke bekymret, og mor dig i stedet.

- Godaften. - Tak.

Hvem er Deres designer? Er han kendt?

Jeg kan ikke afsløre mig selv før midnat.

- Hvem i himlens navn er det? - Det gad jeg også gerne vide.

Hav mig undskyldt. Jeg skal lige tale med Henry.

Kan De finde ud af, hvem hun er?

- Her er for mange gæster. - Så spørg hestevognens kusk.

- Skulle De ikke fri til Tina? - Hvor romantisk.

- Festen kører vist lidt af sporet. - Gæsterne morer sig. Nye tider.

Som om det kom an på det. Martone føler sig ubehageligt til mode.

Glem ikke formålet med denne aften.

- Kom. Jeg elsker den sang. - Må jeg bede om denne dans?

- Jeg forestillede mig noget andet. - Slap af. Spoler nu ikke min aften.

- Godt, det ikke var rødvin. - Man skal være taknemmelig for alt.

Du forstår at overraske. Det vidste jeg slet ikke. Det er fantastisk.

Pragtfuldt ... Mor.

- Min skat. - Fortryllende aften, ikke?

- Godaften, og velkommen. - Så De er altså værten?

- Ja, og De er ...? - Vil De gerne danse?

- Hvor ukonventionelt. - Deres blik opfordrede mig.

Hvad kan du ellers fremtrylle, skat? Var det ikke bare fantastisk?

Mambo!

Har jeg nævnt, at vi udvikler et farvefjernsyn?

- Det vidste jeg ikke. Går det godt? - Hav mig undskyldt et øjeblik.

Jeg er alt for nysgerrig. Fortæl mere om Deres farvefjernsyn.

- Hav mig lige undskyldt ... - Vil De ikke føje en gammel dame?

At lære nyt i min alder giver jeg nødigt afkald på.

Han finder mig. Han finder mig ikke.

Han finder mig.

Jeg tænkte nok, jeg kunne finde Dem her.

- Har De da ledt efter mig? - Af ren bekymring.

Man kan let fare vild her. Nogle går rundt her i månedsvis.

- Og De kommer og redder dem? - Hvis jeg vil og er i nærheden.

Og hvorfor redder De mig?

Fordi jeg aldrig før har mødt en som Dem.

Og fordi jeg troede, at De gerne ville reddes.

- Hvorfor tror De det? - De gik jo selv herind helt alene.

- Det lyder som en fantasihistorie. - Det ville ikke give mening.

Intet i min fantasi kan måle sig med virkeligheden.

Hører jeg en kunstner bag masken?

Indtil midnat kan jeg være hvem jeg vil.

Og hvad så i morgen tidlig?

Tænker De på os, når De igen er sammen med en anden?

Betyder det noget? De er jo afsat, ikke sandt?

- Det er virkelig en skøn aften. - Undskyld mig. Signora Ausperg.

Om forladelse. Ved De tilfældigvis, hvor Sebastian er?

- Har De kigget overalt i huset? - Der er han ikke.

- Jeg så ham i labyrinten. - Kunne De se, at det var min søn?

- I mængden og trods masken? - Jeg så ham sammen med jer to.

Yderst opmærksomt eller måske rettere nysgerrigt?

- Overvåger De aktiekurserne? - Ja, jeg har tjent en formue.

Sebastian? Hallo? Jeg er faret totalt vild.

- De må hellere gå nu. - Jeg vil se Deres ansigt først.

- Så går jeg i stedet. Farvel. - Nej.

Vent, så viser jeg Dem vejen ud.

Sebastian! Hvor er du?

Sebastian! Jeg er faret totalt vild!

Sebastian!

- Sebastian! - Jeg er her, Tina.

- Tina ... - Hvor har du været?

Fald nu til ro. Denne vej. Kom.

- Tiden løb fra mig. Champagnen. - Jeg har ikke set dig drikke noget.

Har du været sammen med denne kvinde hele tiden?

Tina!

Spar dig. Du har bare ødelagt alt for mig.

Ni, otte, syv, seks ...

Fem, fire, tre ...

To, en.

Det er jo Cooper! Så I har mødt hinanden.

- Hvorfor genkendte De hende ikke? - Far. Vi går.

Så vent dog. Tag masken af. Det har De lovet.

- Det går ikke. - Sig dog, hvad De hedder.

- Hvad ved De om hende? - Intet.

Kusken kender hende ikke. Hun prajede den på gaden.

De kørte over hals og hoved. Hvad skete der?

Den anden tabte jeg. Beklager.

De ved, jeg hentyder til noget andet.

- Jeg kunne ikke sige sandheden. - Hvorfor? Han var besnæret af Dem.

Netop derfor. Jeg fornemmede, at han ville blive meget skuffet.

Jeg troede ikke, det var så svært at indrømme, at man er et nul.

Og det bliver meget sværere, jo længere man venter.

Men det var en vidunderlig følelse.

Som om jeg var i en ny ham.

Vi skal af sted nu. Kusken venter.

Kjolen skal tilbage til studiet, da de skal bruge den i morgen.

Jeg vil gerne se den i en film en dag.

Gem den hellere væk. Gribbene er nok på vej hjem.

Ja.

- Hvor er hun smuk. Se lige der. - Hun er fortryllende. Vidunderlig.

- Du lignede jo en filmstjerne. - Jeg følte, jeg var med i en film.

Alt løser sig. Du får dine penge, din prins og bliver pianist.

Er du nu blevet spåmand?

Du vil ikke bære over med mig, men det forløb var ikke min hensigt.

Det sørgelige er, at jeg aldrig rigtigt har haft tillid til dig.

Du er ikke af den rette støbning.

Det, der skete i går aftes, viste det blot alt for tydeligt.

Det var hårdt sagt. Begår du aldrig fejl?

Jo ...

Men at ødelægge vores fremtid er mere end blot en fejl.

- Ingen kendte til forlovelsen. - Det er ligegyldigt.

Ballet var til ære for Tina, og du har fornærmet hende.

Jeg er spændt på, hvordan du vil bringe det i orden igen.

Jeg gør det på min måde, uanset om det behager dig eller ej.

Held og lykke.

Giorgio ...

- Fred? - Så let tilgiver jeg dig ikke.

- Kan vi i det mindste forhandle? - Du kan altid prøve.

Han ville aldrig tro mig. Han ville nok grine af mig.

- Jeg hører ikke til i hans verden. - Han tilhører de finere kredse.

Før han ændrer mening, skal han se Dem i et andet lys.

Det her vil måske hjælpe en smule.

- En klaveraften? - Det vil være den perfekte ramme.

Det vil jeg ikke kunne nyde. Jeg er allerede et nervebundt.

Hvorfor? Det er Deres gebet. De kan have masser af selvtillid.

- Og vi skaffer en ny kjole. - Nej. Jeg går, som jeg er.

Tak.

Tak.

Det må være fra hende. Helt uden kommentarer. Hvem ellers?

Det behager hende åbenbart at drille Dem.

Hun må have en god grund til at forblive et mysterium.

- Godaften. Går det godt? - Ja, glimrende. Tak.

- Hvad gør De her? - Det kan jeg også spørge Dem om.

Ikke for at være uhøflig. Nogen sendte indbydelsen anonymt.

- Jeg troede, den var fra en bestemt. - Man ser tydeligt Deres skuffelse.

- Bryder De Dem da ikke om musik? - Jo, det gør jeg da ...

Men De kan kun nyde den sammen med en bestemt?

- Er De sarkastisk nu? - Nej, nysgerrig.

Jeg ville ikke undvære sådan en aften, uanset hvem min ledsager var.

Tak. Jeg bliver.

Byd velkommen til vores gæst, som kommer fra sin fjerde turné i USA.

Hjertelig velkommen til Antonio Torfulli.

Så De er pianist. Pudsigt, jeg ikke har fattet det.

- Måske har De glemt at se rigtigt. - Hvad mener De?

Det vigtige ser man ikke med øjnene, men med hjertet.

Det skulle prinsen lære. Det burde De vide.

Er De pianisten fra labyrinten? Hvorfor har De ikke sagt det?

- Jeg prøvede. De havde glemt det. - Har De stadig bogen?

Ja. Uden den var jeg blevet vanvittig.

Pudsigt nok har jeg kørt alle mulige biler, men aldrig en scooter.

Så prøv. Det er smaddersjovt.

Det var dejligt at møde Dem. Farvel.

Vent ... Jeg vil gerne fortælle Dem noget.

Aurora ... Jamen, du er jo blevet en ung dame.

- Undskyld. - Ingen årsag. Jeg skal gå. Farvel.

Farvel. Hvorfor var du der ikke i sidste uge?

- Hvad mener De? - Jeg sendte et brev til dig.

Jeg sidder i konservatoriets komité.

Du fik afslag, men jeg fik dem overtalt til, at du spiller for dem.

Hvad har du gjort ved mit brev? Du har revet det i stykker.

Jeg ved ikke, hvad du mener. Og du skal pudse alle trappegelændere.

Jeg venter en meget vigtig gæst. Og du er ikke lænket her.

Hvis det ikke behager dig her, kan du bare gå. Og luk døren.

Jeg løb ind i labyrintens næste gang. Jeg ville holde trit med hende.

Hun svævede af sted og af sted og ...

Jeg hørte dig skrive. Jeg ville bare sige godnat.

Jeg skriver bare nogle rapporter for far. Godnat.

- Tilgiv mig. - Godaften.

- Godt. De ville tale med mig. - Ja.

Angående den amerikanske dame.

- Det havde jeg helt glemt. - Jeg har pålidelige kilder i USA.

Skønt hun er en finansiel sværvægter, har hun et uplettet ry.

Jaså? Henry betaler resten af Deres honorar.

Men der er dog én ting. Hun har en lille, mørk hemmelighed.

Men det er vedrørende hendes familie.

- Og hvad er det så? - Det skete for mange år siden.

Hun gjorde datteren arveløs. En talentfuld pianist.

Kvinden rejste til Europa, giftede sig og døde kort efter.

- De havde afbrudt enhver kontakt. - Tænk at behandle sit barn sådan.

Det er ikke det, De var ude efter, men måske kan De bruge det.

Nej, det vil jeg ikke gøre.

Det er ikke min stil. Hvad angår andres privatliv mig?

Som De vil. Overskrifterne vil hjælpe Dem. Synd ikke at udnytte det.

- På gensyn. - Farvel.

"Cooper, hjerte af sten."

Og tilmed det.

Godt, nu lader du endelig til at gøre det rigtige.

Jeg har intet imod ros, men hvad mener du?

Det har jeg ikke godkendt. Jeg bad ham om ikke at offentliggøre det.

Heldigvis ignorerede han det. Hun står i vejen for os og er hjerteløs.

Handler det kun om forretninger? Jeg ser ikke mig selv som blodsuger.

- Ingen lur i dag? - Jeg har for meget at tænke på.

Åh nej. Har vi mus igen? Du har sat nok fælder op, ikke?

Jeg hader de afskyelige små gnavere.

- Og hvem er I så? - Hej, jeg hedder Cosmo.

- Hvorfor guffer de min mad i sig? - Min, og jeg deler det med dem.

Hvem har givet dig lov? Alt her i huset tilhører mig.

- Tjener jeg ikke mindst til min mad? - Jo, men det er ikke et fattighus.

Du skal spørge mig først. Jeg skulle have smidt dig ud forlængst.

- Du fortjener ikke min gavmildhed. - Det beklager jeg.

- Jeg glemmer, at du reddede mig. - Nemlig.

Du har større respekt for den hejre, skønt hun har ignoreret dig i 20 år.

- Hvem taler du om? - Din bedstemor. Hvem ellers?

Min hvad ...?

Nu er jeg med. Du har vist ikke læst det endnu.

Værsgo.

Og du vover at kritisere mig!

Det, hun har budt din mor og dig, kan man kun foragte.

Ve jer, hvis jeg ser jer her igen!

Hvorfor tav du?

Af samme grund som du ikke kunne sige det til Sebastian.

Jeg var for bange.

Det er noget andet. Jeg var ikke så led mod ham, som du var mod min mor.

- Du ved ikke, hvad der skete. - Jeg er ligeglad!

Uanset hvad hun måtte have gjort, var hun din datter.

Hvordan kunne du tillade, at hun døde, uden at du var der for hende?

Jeg havde ikke forventet, at det skulle gå sådan.

Vi havde ikke set hinanden i et år, og hun havde ikke været syg.

Du stødte hende fra dig, og det var det, hun tog med sig i graven.

Jeg kunne blot ikke forstå hendes kærlighed til din far.

For mig var han det ikke værd, at hun gav afkald på så meget.

Hun ofrede hele sin karriere. Derfor var jeg vred på hende.

Det undrer mig ikke, at min far tav med, at du stadig levede.

Aurora, kan du da ikke se, at jeg er blevet et helt andet menneske?

Du gik bag min ryg og sagde ikke sandheden.

- Du løj for mig fra starten. - Jeg anede ikke, hvem du var.

Jeg tror dig ikke.

Aurora, jeg sværger. Jeg fik det først at vide kort før ballet.

Mit eneste håb var, at du ville acceptere mig.

Ja, men du udnyttede min uvidenhed.

Og det, du bød min mor, vil jeg aldrig kunne tilgive dig.

Er der så ingen chance for os?

Ikke i dette liv. Jeg ville ønske, du aldrig havde fundet mig.

Jeg skal fortælle dig noget, men først vil jeg se et smil.

- Jeg bliver trist, når jeg ser dig. - Hvad er der?

Du skal levere det her inde ved siden af med din scooter.

Tak ... Må det smage Dem.

Ikke for at trænge mig på, men lad os køre tur i aften på Deres scooter.

Jeg vil gerne prøve det. Hvad siger De?

- Hvorhen? - Se, hvor de kører.

Jeg har styr på alt. Til højre? Det beklager jeg.

- Hvorhen nu? - Ligeud.

En ganske god start.

- Hvad skal vi her? - Jeg er ved at dø af sult.

Og en ting mere ... Lad os nu bare gå ind.

- De tænker på den mystiske kvinde. - Hvad? Hvor ved De det fra?

Jeg så fotoet i avisen.

- Jeg kan bare ikke glemme hende. - Efter blot et eneste møde?

Af og til er det nok.

Måske er hun gift eller berømt eller nærer ikke de samme følelser for mig.

Livet handler ikke om at ånde, men om de stunder, der gør en åndeløs.

- Jeg håber, jeg gav Dem et par. - De var en god guide. Så er vi her.

- Bord 4. - Må vi bruge klaveret?

Aurora ... Jeg hørte Dem sidst spille for otte år siden, men i det fjerne.

- Jeg har aldrig spillet offentligt. - Lad som om ingen er her.

Luk øjnene og føl kun musikken.

Det var virkelig smukt, selv om det ikke helt passer her.

- Jeg kan kun spille klassisk. - Men det var en start.

Nu skal De optræde offentligt. Det vil gå strålende. Jeg vil se det.

- Lover De det? - Det sværger jeg på.

- Hvordan vil De forvalte talentet? - Det ved jeg ikke.

Mit liv ændrer sig fra næste uge ... Der har jeg fødselsdag.

- Kom ... Er her en bagudgang? - Ja, derhenne.

- Hvorfor er de efter Dem? - Jeg har været på forsiderne.

Det beklager jeg, Aurora. Det gør jeg virkelig. Tilgiv mig.

Jeg ved ikke, hvad der går af mig. De må ikke føle Dem krænket.

- Det gør jeg ikke. - Jeg vil ikke ødelægge det, vi har.

De er en god veninde og fortrolig. Kan De tilgive mig?

Lad os køre hjem. Jeg tager Dem med.

Tillykke med fødselsdagen, Aurora!

- Vi ønsker dig alt godt. - Tak, I to.

Åh nej ...! Hvor flytter du mit flygel hen?

- Det er mit, og jeg sælger det. - Mit et og alt. Byder du mig det?

Jeg skal bruge penge, da vi skal renovere nogle værelser.

Vent. Jeg køber det.

Hvabehar? Har du tjent penge ved siden af?

Nej. Det er min fødselsdag, og nu råder jeg over mine penge.

Der er ingen. Pengene er væk forlængst.

Det var mine penge. Far gav mig dem til konservatoriet.

Med det forbehold, at jeg kunne bruge dem i nødstilfælde.

Det var hårde tider, før vi fik hotellet i gang.

Det nævnte han aldrig over for mig.

Og der stod intet i testamentet om det. Har jeg ikke fortalt dig det?

Jeg har en kopi. Det er let at kontrollere.

Kopien er godt gemt væk. Du er blot en tyv og intet andet.

Hvordan klarede du det? Hvem hjalp dig?

Din bedstemor som et plaster på såret for hendes fejltagelser?

Undskyld. Prins Ausperg er her og vil tale med Aurora.

Bed ham vente.

Han ved det ikke, vel?

Han ville alligevel ikke tro dig uden den her.

Luk op ... Luk op!

Vent, min egen.

Signor Ausperg ... Dejligt at se Dem.

Goddag ... Ved Aurora, at jeg er her?

- Ja, men hun tager ikke imod nu. - Hvorfor ikke?

Hun er temmelig forvirret. Det står først klart for mig nu.

- Det omhandler også Dem. - Hvad i alverden mener De?

Jeg må bede Dem være rede til nogle foruroligende afsløringer.

Jeg har ikke tålmodighed til Deres foredrag. Jeg kommer igen senere.

- Sebastian, vent! - De giver mig intet valg.

Det gør mig ondt, men det bliver ret ydmygende for Dem.

- Jeg har tit villet sige det ... - Det er desværre ikke alt.

Forstå, at en tjenestepige ikke kan tilvejebringe alt det selv.

Deres rival mrs. Cooper var en del af denne intrige.

- Det var ingen intrige. - Til gengæld var hun spion.

Vi har aldrig talt om Deres forretninger.

Har hun heller ikke sagt, at mrs. Cooper er hendes bedstemor?

Det vidste jeg ikke, før avisartiklen kom.

Og her regnede jeg Dem for en veninde og stolede på Dem.

Men De laver intriger, ødelægger min fest og latterliggør mig.

Forstå mig. Jeg frygtede, at den ægte Aurora ikke ville interessere Dem.

Og at sandheden ville skuffe Dem.

Ja ... De havde ret.

Jeg har aldrig før været så skuffet eller følt mig så snigløbet.

Jeg ville have set Dem som den, De var.

At De ikke også kunne se mig sådan, er synd og skam.

- Lad det være dig en lærestreg. - Jeg er færdig med dig.

Bare rolig, mor. Hun har ingen andre at ty til.

- Denne gang tager du vist fejl. - Skal vi vædde?

Tak.

- Godaften. - Velkommen.

Værsgo. Den er til Dem. Glædelig jul. På gensyn.

Hvor har I det fra?

- Sæt dig, så forklarer jeg dig det. - Det forstår jeg ikke.

Det gør du om lidt. Sid ned. Din gamle klaverlærer var her.

Komitéen vil give dig en ny chance. De uddeler stipendier.

Hvis du består og er talentfuld nok ...

- Hvad er jeg gået glip af? - Hun er ikke helt sikker.

- Har jeg ret? - Hvad har du at miste?

Jeg har lånt det af en ven.

Vent!

Før du bebrejder mig igen ... Jeg kan ikke holde op med at tænke på dig.

Jeg har ikke kontrol over det. Det er aldrig sket for mig før.

I 20 år gjorde du intet.

Jeg vidste ikke, at du fandtes. Jeg vidste ikke, at din mor ventede sig.

Valerio sagde, hun var død, men han nævnte intet om et barn.

- Hvorfor dukkede du så op her? - Af nysgerrighed.

Du var som en gave, jeg ikke fortjente.

Jeg ved, du ikke kan tilgive mig, men du skal blive lykkelig.

Hav tålmodighed med mig.

Det bliver svært for mig ikke at kalde dig mrs. Cooper.

- Giv dig tid. - Aurora, tillykke.

Komitéen har besluttet at optage dig fra næste semester.

Jeg har intet med det at gøre. Nu skal du tro på dine egne evner.

Filharmonikerne giver en koncert til minde om de vigtigste musikere -

- der har optrådt sammen med dem.

Ville det ikke være skønt, hvis du kunne spille til den begivenhed?

Og så orkestret. Jeg har intet imod det, vi har bestilt -

- men jeg vil have dem fra dit bal. Kan du ikke hyre dem?

- De optræder ikke til bryllupper. - Det er et spørgsmål om penge.

Far vil gerne betale mere. Kom nu. Det ville betyde meget for mig.

Kør lige ind til siden. Jeg trænger til frisk luft.

Sebastian ...

- Deres post er kommet. - Noget vigtigt?

Ikke umiddelbart. Ved De, hvornår De er tilbage fra bryllupsrejsen?

Nej, det afhænger af, om vi skal besøge Tinas venner i Barcelona.

- De skal nok få besked. - Udmærket.

Vi bør også holde en fest i Salzburg. Mange kunne ikke komme her.

Måske efter bryllupsrejsen, hvis du da stadig er i festhumør?

Sikke en overraskelse. Har De glemt noget?

- Nej, men jeg har fundet noget. - Jeg aner ikke, hvad De taler om.

Om Deres intrige med De Lucas advokat. Han er sigtet for bedrageri.

De skal rømme ejendommen med det samme.

Ejendomsretten overgår officielt til Aurora De Luca.

Hvad?!

- Hvad skal jeg gøre? - Den trafik er bare ufattelig.

Hvorfor sagde vi ja til, at det skulle finde sted der?

Nu skal De optræde offentligt. Jeg vil se det.

- Lover De det? - Beklager, men jeg kan ikke.

Uanset konsekvenserne. Jeg vil altid ende med at skuffe dig, far.

Nogen har vist mig, at jeg kan leve mit liv, som jeg vil.

Skønt jeg så ikke er en del af dit liv. Selv om det er smertefuldt ...

... er det også meget befriende.

Det her kan ikke være sandt!

- Han har mistet forstanden. - Nej, han elsker blot en anden.

- Hvad skal du have for din scooter? - Hvor meget vil De give?

Her.

Tro mig. For det her kan du købe en lækker bil.

Til ære for musikeren Valerio De Luca har vi en særlig gæst i aften:

Aurora De Luca. Hans yndige datter og en talentfuld pianist.

Det er hendes første optræden. Tag pænt imod Aurora De Luca.

Bravo!

Jeg hader ham for det, han har budt min datter.

Men én ting må man lade ham. Han bød Dem trods.

Og det kræver mod.

Videre, videre ... Lidt længere.

Tak. Det gik strålende. Meget bedre, end jeg håbede.

Han ville have været stolt af Dem. Yderst bevægende. På gensyn.

Jeg er ked af, at jeg tvivlede på dig. Kan du tilgive mig?

Spørger du mig om det på vej til dit bryllup?

Jeg tog ikke af sted. Jeg kunne simpelthen ikke.

Ikke siden jeg har mødt dig og kender dit rigtige jeg.

Jeg har kendt dit rigtige jeg, siden vi mødte hinanden første gang.

Derfor er jeg her.

Fordi du troede på mig. Det gav mig mod til at ændre mit liv.

Du har fået mig til at være mig selv igen.

Aurora!

Mit barn ...

- Nøglerne ... - Nøglerne til Deres nye restaurant.

På dit yndlingssted: det tidligere Hotel Delle Peonie.

- Og jeg er den nye ejer. - Men det er jo ...

Jeg ved ikke, hvad jeg ...

På gensyn.

Så let giver jeg ikke op. Den, der ler sidst, ler bedst. Gammel sandhed.

Her.

Idiot!

Tekster: Michael Skovgaard Subline