All language subtitles for Pigen.Og.Greven.1966.DANiSH.1080p.WEB.H264-EGEN.da

(klokke ringer)

- Var det tredje gang?
- Nej, anden.

Har nogen set mine strømper?

Kom så. Hun er ikke til
at køre træt. Hun er lysvågen.

Bare det var mig.
Torsdag er sidste dag.

- Godaften.
- Godaften.

Prrreee.

Man nærmer sig forfra
eller fra siden, -

- mens man taler beroligende til den.
Wild Scarlet, take it easy.

Ved bestigning
stiller man sig på venstre side.

Medmindre man er kejthåndet.

Man fatter med venstre hånd
om tømmen, -

- foden placeres
i den drejede stigbøjle, -

- og med et elegant sæt ...
sidder man i sadlen.

- Har du fået ridehest, Andreas?
- Næ, hvorfor det?

Alt om Biler, Alt om Børn, alt om alt.
Hvorfor læser du egentlig alt det?

Fordi øh ...
det er da en selvfølge, ikke?

Ja, det er klart. Hvorfor egentlig?

Det er en last.
Jeg må simpelthen vide alt om alt.

Ved du, en hest reagerer
over for den mindste vægtforskydning?

Ja, hvis du kom op på den.

Bare man læner sig den mindste
smule frem, så går hesten tilbage.

Hvad var det, du sagde? Kom så op.
Jeg ringer tredje gang med det samme.

(klokke ringer)

(musik)

(babygråd)

Hun græder.

Du må vente.
Den er for varm, Lulu.

(publikum griner)

På med spotten.

Det er til Susanne.

Så mange har jeg ikke set
siden tantes begravelse.

- Ditmar. Sikke et navn.
- Giv mig det kort. Kom med det.

- Hvor kender du ham fra?
- Han har magt over det.

Årh, han er vel blomsterhandler.

Jeg ved alt. Så godt som alt.
Jeg ved ikke, hvem den mandsperson, -

- du på grund af fejl
i din opdragelse foretrækker.

Men ved hjælp af min ven, James,
vil vi finde frem til ham ...

- Og dræbe ham.
- Og dræbe ham. Ikke sandt?

- Meget vel, hr. greve.
- Næ, endskønt, jeg opgiver.

Jeg forlader dig og rejser ud,
hvor mænd er mænd.

I den vilde jungle,
hvor løverne frygter os.

På det frådende hav,
hvor søløverne frygter os.

Jeg forlader dig for at vise, hvor
store vi mænd er i vor ensomhed.

Hvor kraftigt vi går ind for
selvretfærdighed. Kort sagt ...

Mandfolk, der intet frygter. Bøsse.

(publikum griner)

Farvel.

- Endelig alene.
- Kom så, min skat, med en lille bøvs.

Kom så, min skat, med en lille bøvs.
(publikum griner)

- Er jeg ikke smuk?
- Jeg mener, er jeg ikke smuk?

- Jo, når du synger. Syng!
- Syng?

- O solo miave, o solo miave ...
- Stop, stop, han kommer tilbage.

- Du må skjule dig.
- Skjule mig. Det er sgu svært.

Nej nej, James.
Den er for gammel, den er for gammel.

- Er jeg væk nu?
- Nej nej, vinduet.

- Vinduet, ja. Vinduet.
- Der, der.

- Der er tretten etager ned!
- Vi har ikke tid til overtro.

(faldelyd og et stort brag)

Du kommer tilbage.

Ja, det regner.

(publikum griner og klapper)

Der bor en lille mand
i Fred'riksberg Allé

og jeg har set hvordan
han hver dag klokken tre

tumler hen ad gaden
mens han råber

by lytten bah duh blytten duf

og det har undret mig
som det vel undrer Dem

hva' mon de lyde gi'r
han render der og si'r

at de har en mening
det' da klart men

by lytten bahdu bu bu blytten duf

jamen, jamen det' da

jamen det' da tem'lig

jamen det' da tem'lig mærkli' men

det sker hver en'ste dag
i Fred'riksberg Allé

undtagen søndag
og det er der vel grunde te'

men alle andre dage er den sikker

by lytten badu bu bu blytten duf

han har en hue på
den glider altid ned

- Nej, ud!
- Dav, Susse.

- Kom her.
- Dav, Susse.

- Lad mig være.
- Hvad er der?

- Hvor kommer du fra?
- Vancouver. Dejligt at se dig.

- Hvad er der i vejen med dig?
- Komme brasende som sås vi i forgårs.

- Ved du, hvor længe det er siden?
- Alle mine breve kom tilbage.

Hvorfor rejste du uden at sige en lyd?
Over et år er meget længe.

Vi ses efter forestillingen.

- Jeg skal på scenen, måske i morgen.
- Jeg må ned på gården. En halv time?

- Jeg kan ikke. Jeg skal på scenen nu.
- I holder op i overmorgen, ikke?

Kom ned på gården, så lader vi,
som om det var i forgårs.

Nej, nu skal jeg altså ind.

- Lov det, ellers går jeg med ind.
- Slip mig.

Jeg vælter forestillingen.
Lover du at komme?

- Nej.
- Kommer du?

Måske, slip mig så.

- Kommer du?
- Ja ja ja ja.

Tak for blomsterne.

og der står de begge
to og jubler

- Kvinder.
- by lytten bah duh blytten duf

de ser så sjove ud
jeg bli'r i godt humør

så går vi sammen ind
i vores gadedør

og der får min stor'
og lille mand et

by lytten badu bu bu blytten duf

skidt' hva' det betyder
det da skønt me'

by lytten badu bu bu blytten duf

by lytten badu bu bu blytten duf

by lytten badu bu bu blytten duf

- En korpige er en korpige.
- Hun er danserinde, mor.

Gyvelsten ryster i sin grundvold.

(buldren)

- De er her endnu, det forbavser mig.
- Jeg rejser på fredag, hr. greve.

- De har holdt længe ud.
- Halvandet år.

- De skulle have medalje.
- Grevinden venter.

Goddag, kære kusine.
Pragtfuldt solskinsvejr i dag.

- Det er en kold sol.
- Rigtigt, kold og modbydelig sol.

Spring det over,
det er hverken jul eller fødselsdag.

- Goddag, kære grandtante.
- Den ridedragt lægger du sjældent.

- Den giver karakter.
- Så må du endelig beholde den på.

Næ, velkommen hjem, kære ven.

Ud at lære, hjem at være,
det er sagen. Sagde jeg ikke det?

Nej. Men ideen var så dårlig,
at den godt kunne have været din.

Han ønsker at lave Gyvelsten
om til en fabrik.

Forstår du ikke,
det er nødvendigt?

Vi må rationalisere.
Tiderne har forandret sig.

Tiderne har aldeles ikke
forandret sig.

Det har altid været dårlige tider
for landbruget. Det skal det være.

Det er der tradition for.

Men Ditmar har ingen respekt
for traditioner.

Han agter at bringe
en korpige ind i familien.

- En korpige?
- Danserinde.

Sådan en blodfornyelse har jo før
givet gode resultater.

- Tak.
- Det lader vi ude af betragtning.

Jeg krydsede en araberfuks
med en fjordhest.

Der kom en dejlig plag ud af det ...

- Tak, Bastian.
- Den fik forresten kolik, døde.

Det skulle nødig gå dig
som onkel Arthur.

Onkel Arthur, som først gik på
Landbohøjskolen og siden i hundene.

Han stak af med en dame i trikot.
Hun optrådte i cirkus. Nydelig.

- Synes du?
- Grænseløs simpel.

Som I ved, har jeg gjort mig
forhåbninger om Ditmars rejse.

Skønt hvad vil
et kultiveret menneske i Amerika.

- Og hvad sker der så?
- En anden korpige?

Han har studeret landbrug og er blevet
bestyrket i sine radikale ideer.

- Og den første, han besøger, er ...
- Korpigen.

Jeg har bedt jer komme i dag for
at tage stilling til Ditmars forslag.

At invitere den dame
på ferie her på Gyvelsten.

- Udelukket.
- Aldrig i livet.

Jeg har bedt hende komme, for at vi
kan lære hende at kende, og hun os.

- Grevinden ringede?
- Gør det blå værelse i stand.

- Vi får en gæst.
- Javel, fru grevinde.

Jeg tør måske erindre om,
at jeg rejser på fredag.

De rejser,
når Deres afløser kommer, tak.

- Jeg rejser på fredag.
- Naturligvis.

Det gør jeg også, lille Putte.

- Det gør vi begge to, hvis ...
- Ikke noget "hvis". Du er et skvat.

- Er der noget i vejen?
- Ja, masser. De har sendt afbud.

- Hvem?
- De, der skulle afløse os på fredag.

De har taget oplysning på herskabet.

Konen er blevet syg,
så manden må passe barnet.

Sikke en redelighed.

- Ved enkegrevinden det?
- Nej. Man skulle måske hellere ...

Du holder din kæft.
Ellers overtaler hun dig til at blive.

- Hør nu her.
- Nu må du vælge.

Enkegrevinden eller mig.

Hvad synes De, hr. godsforvalter?

Måske kunne manden komme
uden konen.

Ja, det var da et forsøg værd.
Hvad synes du om det, lille Putte?

Kommer ikke mig ved.
Jeg rejser på fredag.

(lyde fra damplokomotiv)

- Hvordan skal jeg undvære hende?
- Så tag hende med.

Jeg må tale med ham først.

- Bare jeg ikke skulle af sted.
- Så spring af.

- Hvad vil du med det flødehorn?
- Han er ikke noget flødehorn.

Desuden har jeg lovet det. Hvad
tror du, hans fine familie vil sige?

Her har du adelskalenderen.

(fløjte)

- Jeg vil ikke med. Jeg vil af.
- Hov.

Hov, du bliver her.

Du bliver her.
Husk, du har lovet det. Hov.

Jeg vil af.

Her er vi vist kommet godt op
at køre. Hvornår kan vi komme af?

Det er et gennemgående tog.

Hørte du det, Lulu?

Har De hørt om grise, der går
på toilettet? De gør det i Amerika.

Man kunne lægge en grav i husets
længde. Det ville spare arbejde.

- Tror du selv på det?
- Der er nu noget rigtigt i det.

Svin er svin. Sig mig, skulle du ikke
på stationen og hente din veninde?

Jo mere vi kan rationalisere.
Det er svært at få folk.

- De burde tvangsudskrives.
- Og sættes på træhesten.

De ser fine ud. Skal du ikke klædes
om, inden den unge dame kommer?

- Skal vi gøre stads af hende?
- Ja, det var sikkert det bedste.

- Ved du, at hun danser striptease?
- Striptease? Det lyder engelsk.

- Nå, er det ved at være på de tider?
- Ja.

- Nu kommer Deres afløser vel?
- Spørg Nielsen.

Nielsen ringede da
til den ny Nielsen?

- Spørg Nielsen.
- Hvor er Nielsen?

Her.

De afleverer bilnøglen.
Kom konen og barnet med?

Ja, næ øh,
konen kommer i hvert fald ikke.

Men jeg ved ikke,
om han i det hele taget kommer.

Nielsen.

Nielsen.

- Nielsen?
- Nielsen. Kom så, Nielsen.

Nykøbing, alle skifter.
Nykøbing, alle skifter.

(fløjte)

Pas godt på Lulu!

Hej, hov hov.

Hej, hej.

Hej. Hov.

Vent, vent. Jeg vil med.

Hov!

- Putte, vi kan da ikke ...
- Hold kæft, Nielsen.

- Ankomst 15.72.
- 15.72?

Ja, det er 12 minutter over fire.
Vi er der straks.

Kan du ikke tage med op på godset?

Tror du, det er en god ide?
Desuden skal vi i Zoologisk Have.

Hun skal se giraffen.

Så sørg for
at få hende med denne gang.

Bare du kunne sufflere mig.

Arh, du er danserinde.
Du er vant til at stå på egne ben.

Kan du passe godt på Andreas?

(tog ankommer)

- Kufferten?
- Den er deroppe.

Susanne!
Det var dejligt, du kom.

Så kom De alligevel,
hvor dejligt. Goddag.

Hvornår kommer Deres kone?

Jeg kunne ikke lade
enkegrevinden i stikken.

Her er nøglerne til hendes vogn.
Derovre. Den kører af sig selv.

- Jeg tror ikke ...
- De kan ikke springe fra nu.

Har De hørt noget, passer det ikke.
Enkegrevinden er en elskelig dame.

Hun er en havgasse.
Den pige, Grev Ditmar hentede, -

- hun får ikke en fod til jorden.
Kom så, Nielsen. God fornøjelse.

Held og lykke.
De får brug for det.

De skal ikke sutte på
de nøgler der. Det kan være farligt.

Nå, Alt om Biler. Side et.

I bunden af vognen tre pedaler.
Kobling, bremse og speeder. Ja.

Eller var det omvendt? Nå.

(brag)

Rattet sidder i højre side,
og den kan kun køre baglæns.

- Det var da et pudsigt sammentræf.
- Det var ved at blive et sammenstød.

- Det er måske den omtalte unge dame.
- Min onkel grev Theodor Gyvelstjerne.

- Susanne Hansen.
- Øh, Hansen? Åh, Deres kunstnernavn.

I vor familie har vi altid været
teaterinteresserede, ikke?

- Det synes jeg ikke.
- Overhovedet ikke.

Kunstnere er jo som alle os andre.
Penge, position.

- Ikke sandt?
- Har du noget imod at flytte vognen?

Nå, nej nej,
det bliver jeg vel nødt til.

Jeg håber, De bliver så længe,
så vi kan uddybe bekendtskabet.

Er din familie så elskværdig?

(hest vrinsker)

Pudsigt sammentræf.

Har du noget imod en præsentation?

Det er min halvfætter,
grev Bastian Gyvelstjerne.

Susanne Hansen.

- Hansen?
- Ja, det er hendes kunstnernavn.

(Lulu griner, og Andreas fløjter)

Bremsepedalen, længst til venstre.
Eller var det omvendt?

(kobrøl)

- Den ny Nielsen.
- Mit navn er Lillelys.

- Er De på vej til stationen?
- Næ, jeg skal til Gyvelsten.

Ja, så kører De galt.
Det ligger der.

- Så kører jeg jo rigtigt.
- Næ, stationen ligger der.

- Ja, netop.
- Se, allerførst skal De vende vognen.

- De sagde jo, Gyvelsten ligger der.
- Ja, netop.

- Tak for hjælpen. Er der langt?
- Nej, De kan sagtens finde det.

Bare kør lige frem efter nakken.

Nå, kom så, kom nu.

Det er min mor.

Goddag.
Velkommen til Gyvelsten.

Mit navn er Constance Gyvelstjerne,
født Barnenfeldt von Holsted.

- Det er Susanne.
- Hansen.

- Hansen?
- Ja, det er mit navn.

Det er min datter, komtesse Irene.

De trænger sikkert til et bad
oven på rejsen.

Min søn viser Dem
til det blå værelse.

Vær ikke bange for den hvide dame.
Hun viser sig kun for adelige.

Jeg er ikke bange for spøgelser.
Jeg falder i søvn med et brag.

- Har De ingen bagage?
- Den glemte jeg.

Jeg stikker ned efter den.

Den bliver hentet.

Tak.

Tak.

Er det ikke skægt, danserinder
falder altid over deres egne ben?

Ciao.

Ciao, ciao.

(griner forlegent)

- Godsforvalter Lauritzen.
- Lillelys.

- Velkommen til Gyvelsten, Nielsen.
- Mange tak.

De kan hilse på
enkegrevinden med det samme.

Tak. Øjeblik.

Skal De have barnet med nu?

- Enkegrevinden er ikke børnevenlig?
- Hun er ikke venlig.

(det banker på)
Kom ind.

- Den ny Nielsen.
- Goddag, Nielsen.

Navnet er Lillelys,
fru enkebaronesse.

Punkt 1: Jeg ønsker ikke
at blive kaldt "enke", Nielsen.

Meget vel, fru baronesse.

Punkt 2: Jeg ønsker ikke
at blive kaldt baronesse, -

- hvilket skyldes,
jeg er grevinde, Nielsen.

Punkt 3: Jeg vil ikke kaldes Nielsen,
hvilket skyldes, jeg hedder Lillelys.

Det er muligt,
men for mig er De Nielsen.

Det hed min første hushovmester,
det har jeg bibeholdt.

De må være Nielsen den fjortende.
Er det forstået, Nielsen?

Naturligvis, fru enkebaronesse.

Der er mennesker, der kan være
uforskammede på en høflig facon.

Det sætter jeg pris på,
det tyder på begavelse.

Men overdriv det nu ikke, Nielsen.
Er det en dreng?

- Nej, det er en pige.
- Nå, en pige. Nå, dog.

- Hvornår kommer Deres kone?
- Øh, min kone?

Jeg håber ikke, det er alvorligt.

Godsforvalterens husbestyrerinde
kan hjælpe Dem.

- Vi spiser middag kl. syv, en gæst.
- En gæst.

Som har glemt sin kuffert
på stationen. Hent den venligst.

Meget vel.

(det banker på)
Kom ind.

- Jeg viser dig gården.
- Kufferten?

Det skal du slet ikke tænke på,
den kommer helt af sig selv.

Kom, vi går den her vej.

Fordi du springer for grevinden,
så skal du ikke tro, jeg gør det.

- Jeg er ansat hos dig, ikke hende.
- Når jeg nu beder dig ...

Tror du, jeg spilder tiden, -

- fordi grevinden har fået fat på
en åndssvag Nielsen?

Hvor er du dejlig.

Nu kommer jeg og tager dig.

Sikke en dejlig unge. Er det din?

- De er måske ...
- Jeg hedder Cleopatra. Sig bare "du".

- Må jeg holde ham?
- Lulu.

Er han en bitte pige? Ja,
fald du bare til, der er plads nok.

Skulle jeg ikke hjælpe dig,
til din kone kommer?

Hvad står du og glor efter?
Skulle du ikke fernisere de guller?

Synd, hun skal ligge
i en hundekurv. Har du ingen vugge?

Vi kom lidt akavet af sted.
Middagen er kl. syv.

(hestevrinsk)

Jeg troede ikke,
man brugte heste mere.

Det gør man heller ikke,
men mor gør.

- De er smukke.
- Ja.

- Goddag.
- Goddag.

Middag kl. syv.
Skal du ikke i gang med maden?

Mad, mig? Du kan lige tro nej.

Jeg kan kun lave stegt flæsk
og persillesovs, så den laver du.

Den laver jeg. Jeg laver maden.
Jeg laver maden.

Jeg laver maden. Jeg laver maden.

Jeg laver ...

Alt om mad.
A. Appelsintærte, andesteg.

B. Biksemad.
C. Christiansfeld Honningkage.

Susanne.

Er du også født
Barnenfeldt von Holsted?

S, s, s. Skipperlabskovs. Næh ...

T, t, t, nu har jeg det.

Tournedos
med palmemarv og hummerhaler.

- Middagen er kyllinger og kartofler.
- Hvor skaffer jeg det fra?

Kyllingerne i kølerummet,
kartoflerne i køkkenhaven.

Jeg skaffer kyllingerne,
og du kartoflerne.

- Sig mig engang ...
- Senere, jeg har meget travlt.

Meget travlt har jeg

Hjælp, hjælp, hjælp!

Nu skal du baresen se.

Nielsen?

Nielsen dog.
Hvad laver du derinde?

Har du det for varmt?
Hvad siger du? Nå, du vil ud.

(lyd af kastagnetter)

(griner)

Puh, hvor er her varmt.
Kyllingerne!

De ligger i dybfryseren.
Så graver jeg kartoflerne.

Det ordner hende den lille ...
høje, søde ...

Der er ikke andre søde her end mig.

Åhr, stil dem bare der.

Komtesse Irene,
graver De kartofler op?

- Skal jeg også skrubbe dem?
- Nej!

- Det må De meget undskylde.
- Alt forladt.

Tak. Jeg mener, det må komtessen
meget undskylde. Jeg kunne ...

- Jeg kunne ikke vide ...
- Middag kl. syv.

Mange tak. Jeg mener, selvfølgelig.
Middagen skal nok være klar ...

På prikken ... Her.

Ja, når komtesse Irene kan grave
dem op, kan jeg vel også koge dem.

Poularde aux Gril, side 211.

De friskslagtede poularder
smøres ind i olie ...

... og anbringes på spiddet. Ja.

Lader dem rotere i 24 1/2 minut.
Det passer lige, klokken er halv syv.

- Hvor er her dejligt.
- Ja.

(gongong)

- Hvad er der?
- Gongongen.

- Hvad så?
- Vi spiser om en halv time.

Så er der jo masser af tid.

Forstår du, mor og præcision.

(uret slår)

Hun er jo et teatermenneske.
Hun forbereder sin entre.

(nynner)

(overrasket udbrud)

Værsgo.

Middagen er serveret.

Det er Nielsens første middag.
Den er ganske uformel.

Vi springer hors d'oeuvren over.
Velkommen.

Tak.

Velkommen til Gyvelsten.

(rømmen)

(rømmen)

- Det må De meget undskylde.
- Det har intet at sige.

Nielsen, vil De fjerne
dette stykke fjerkræ?

Nu skal jeg.

Jeg trækker mig tilbage.

Jeg håber, De kan gennemføre
uden min hjælp.

De kan jo altid hælde sovsen
ned i skødet på Irene.

Ærlig talt, mor.

Den kylling var meget sej.

- Min skyld. Undskyld, Susanne.
- Susanne?

Åh, undskyld, et øjebliks forvirring.
Frøken Susanne, selvfølgelig.

Hvad er det for en uspiselig middag?

Kartoflerne er
i hvert fald fremragende.

Ska' du bøvse eller hva'?
hva'? ja

det er lige, hva' du ska'

jeg kan se det på din næsetip

og din lille øreflip

ska' du tisse eller hva'?
hva'? ja

det er lige, hva' du ska'

og når først du har bøvset
og tisset a'

er det dejligt me' lidt ma'

hvor livet dog er enkelt
for sån't et lille fnug

og når jeg har dig på mit skød
bli'r verden pluds'lig smuk

du kræver ikke meget
kun kærlighed og ma'

og får du bare nok af det
er du tilfreds og gla'

ska' du sove eller hva'?
hva'? ja

det er lige, hva' du ska'

og det skal ske nu
og li' me' det straks

la' nu vær' og vær så vaks

ska' vi sove eller hva'?
hva'? ja

det er lige, hva' du ska'

og nu har du fået din vuggesang

det er sket for denne gang

(babypludren)

(fløjter)

Lad os køre en tur.
Tag en trøje på, så henter jeg vognen.

- Hvad gør du her?
- Nielsen, vi kender ikke hinanden.

- Hvordan er du blevet ansat ...
- En gæst udspørger ikke tjenerskabet.

- En vigtig paragraf i Takt og Tone.
- Hvor er Lulu?

- Du kan lægge hende op til mig.
- Det skal jeg nok.

Søger De noget?

Min trøje. Jeg er vist gået forkert.

- Hvad er det?
- En edderkop.

Nej, nej, tag den væk!
Så skynd Dem dog!

Hvor blev den dog af?
Her. Der er den.

- Se, det er jo en Araneus.
- Den er væmmelig.

Nej, bestemt ikke,
det er en Araneus Diademata.

- Jeg synes, De sagde en edderkop.
- Det er det også. Den er legesyg.

Den er herlig.
Den er sjælden og interessant.

- Interesserer De Dem for edderkopper?
- Dens spindelvæv er ingeniørarbejde.

Kompliceret, sindrigt,
vidunderligt.

Og dens kærlighedsforhold,
det er noget helt enestående ...

- Undskyld.
- Nej, bliv nu her.

- Fortæl mig om det.
- Javel.

Der sker det,
at når den er på frierfødder, -

- så medbringer den
en pakke af spindelvæv, -

- og inde i det er der en bille eller
flue for at gøre hunnen tilpas.

- Og hvad så?
- Så falder de i hinandens arme ...

Ben.

Det lyder da yndigt.

- Men bagefter ...
- Bagefter?

Så æder hun ham.

Mor skal have kogt vand
med citron klokken ti.

Meget vel, komtesse Irene.

- Er det jeres alt sammen?
- Ikke solen.

- Vil du ryge?
- Nej tak.

- Hvad griner du af?
- Bare den måde kyllingen fløj på.

Du kunne godt have fortalt, man skal
rigges ud for at æde kylling hos jer.

- Er du altid i smoking, når I spiser?
- Det er for mors skyld.

Hun er jo lidt konservativ.

- Jeg er bange for hende.
- Det er jeg også.

I vores familie er kvinderne de
stærke. Mændene er bare blevet tålt.

En stærk tradition. Min tipoldefar
blev ikke hængt for sørøveri, -

- men min tiptipoldemor fik 50 mark
i bøde for at slå en kvægtyv ihjel.

Det var din mor,
der sendte dig ud at rejse?

Jo, men jeg er kommet hjem igen.

- Dig er jeg også lidt bange for.
- For mig?

- Men ikke på samme måde.
- Fortæl, hvordan du har haft det.

- Siden i forgårs?
- Susanne, fortæl mig nu det hele.

Det hele? Nej, se!

(babypludren)

(det banker på)
Kom ind.

Værsgo.

Rød tier på sort knægt.

Sagde De noget?

Jeg sagde bare,
man kunne lægge tieren på knægten.

Det fører jo ikke til noget.

- Jo, nu ryger knægten over på damen.
- Det kan jo ethvert barn se.

Den på den og den og ...

Den på den.

Ah, ah, ah.

Jeg lægger kabale for at kunne sove, -

- men hvis den ikke går op,
lukker jeg ikke et øje.

Der findes midler,
fru grevinde.

Alle Nielsener har haft
ubrugelige råd mod søvnløshed.

- Hvad er Deres?
- En porter.

Porter? Jeg har aldrig
i mine dage smagt en porter, -

- og jeg har ikke i sinde i min alder
at indtage den slags vulgære drikke.

Så ligger jeg hellere vågen.
Godnat, Nielsen.

(babygråd)

Så så, shh. Bare tag det roligt.

(der høres trin og snak)

Tak for i aften.

Du, er det ikke lidt trist
at sige godnat herude på trappen?

Jo, måske. På den anden side
tror jeg nok, det er det fornuftigste.

- Susanne.
- Nej!

Det kan jeg ikke bære.
Jeg kaster mig ud.

- Ditmar!
- Det var kort, men godt.

- Jeg slipper.
- Kom nu ind, dit fjols.

Hvad med den lille dame derinde?

Den lille hvide dame, Gyvelstens
berømte spøgelse, Clothilde?

- Nej, du må ikke gå derind.
- Blev du bange?

Se selv, der er ikke en sjæl.

(griner)

Bø!

- Er her nattesæde?
- Nej.

- Det var en skam.
- Undskyld. Godnat, vi ses i morgen.

Godnat.

(babypludren)

(babypludren)

(uret slår)

Andreas?

Andreas?

Andreas, hvor er du?

Her.

- Hvor er Lulu?
- Er det bare dig?

Nej, der er et spøgelse. Se.

Jeg er så bange, så bange.

(knirken)

(forskrækket udbrud)

Se, der er et til.

Stik op til dig selv,
så kommer jeg med Lulu.

Lille Clothilde, jeg ville virkelig
ønske, du snart måtte få fred.

Lad være at rasle med visiret,
mig skræmmer du ikke.

(babypludren)
Jamen, hvad i alverden?

Jamen, lille Pus.
Hvem har efterladt dig her?

Jamen, hvad i alverden?
Nej, hør nu.

Næ, det er dog for galt.

(skramlende skridt)

(lettet suk)

Er det bare dig?

Hvad laver du dernede?
Er madrassen for hård?

- Hvor er Lulu?
- Grevinden snuppede hende.

Du må hjælpe mig af med det her.
Det er pokkers tungt.

- Hvordan er du kommet i den?
- Aner det ikke.

- Jeg kan ikke få det lort af.
- Har du en dåseåbner, en blæselampe?

- Eller en nedstryger eller noget?
- Hvorfor gik du ikke i Zoo?

- Du ville jo gerne have hjælp, ikke?
- Ja ja. Shh, prøv at læne dig frem.

- Er det bedre?
- Ja, stå stille.

(udråb og skramlen)

Godnat.

Ride ride ranke
greven er så højt på strå

bonden må med træsko gå
ride ride ranke

(det banker på)

Kom ind.

- Godmorgen.
- Godmorgen, Nielsen.

Jeg håber, at grevinden
har haft en velbehagelig nat.

Nå, det håber De.
Jeg har ikke lukket et øje.

Det er i dag d. 28. juli. Der er
udsigt til heldagsregn fra vest.

- Solen skinner fra en skyfri himmel.
- Tak, jeg ved det.

Hvad har De egentlig tænkt Dem?
Hvordan behandler De Deres barn?

Mit barn? Åh, der er hun.
Så kan jeg bedre forstå det, -

- vi har ledt efter hende
hele dagen eller hele aftenen i går.

- Er De komplet ansvarsløs?
- Ja, det tror jeg bestemt ikke.

Har De ingen vugge eller tøj med?
Hvornår kommer Deres kone?

Min kone? Hun kommer, hun kommer.
Men hvornår, det er jo ikke ...

Hent en vugge på loftet
og en barnevogn og babytøj.

Der ligger noget efter komtesse Irene.
Cleopatra kan hjælpe Dem.

Og varm så en flaske til barnet,
og bring den herop.

Og sørg for, at Deres kone kommer.
Jeg er vel ikke Deres barnepige?

Ja. Nej nej, selvfølgelig ikke,
og øh ... nu skal jeg.

De skal aldeles ikke noget.
Gør, som jeg har sagt.

Meget vel, fru grevinde.

(babypludren)

Nå, er du så god?

- Hvor er Lulu?
- Vi tager os af hende.

Hvad vil den fine grevinde sige,
hvis hun brækker sig?

Lulu er lige så fin,
og det er du også.

Hvis du er i tvivl,
så gør, som de gør.

De render rundt i ridetøj
med støvler og sporer.

Jeg ved det. Værsgo. Alt om Ridning.

- Hej.
- Hej.

Ja ja, så så så.

Er hun ikke skøn?
Som en danserinde.

Strakt vrist, smalle lægge,
kraftige lår, skøn rundet bagdel.

Altid villig, altid parat til pjank.

Susanne, du kan tage Musse.
Hun er skikkelig som et lam.

- Nu skal jeg hjælpe Dem op.
- Er det Musse?

- Ja, hun er god nok.
- Jeg vil hellere have den anden.

Det er Hannibal.
Kun komtesse Irene kan tyre ham.

- Først til højen?
- Det kan vi godt.

En, to, tre, op.

(skriger)

- Nej!
- Nej, det går aldrig godt.

Stands!

- Hjælp mig op.
- Ja, nu skal jeg.

Hjælp! Jeg vil af!

Langsomt, langsomt.

Ikke så hurtigt.

(skriger)

(lettet suk)

- Der er ikke sket noget, vel?
- Næ.

- Det var den her høj, ikke?
- Jo jo.

Det var fantastisk.

De har en fantastisk rideteknik.
Så afslappet.

Det var, som om
De lod hesten løbe af sig selv.

Der er noget at lære.
Du må begynde at øve dig.

- Tillykke med succesen.
- Tak.

Tror De også, De vinder det andet løb?

Hvad mener De?

- Hvor kender De Nielsen fra?
- Hvorfor skulle jeg kende ham?

Fordi han kalder Dem Susanne
og har opholdt sig på Deres værelse.

Udspionerer De mig?

Tro ikke, jeg har noget imod Dem.
Tværtimod.

Men vi tilhører tilfældigvis
en meget, meget fin familie.

- Ja, det er jeg klar over.
- Faktisk er intet fint så fint.

Hvis Ditmar gifter sig
"under sin stand", som det hedder, -

- så forventer man, jeg gør min pligt
og gifter mig med ...

... grev Bastian for eksempel.

- Det har jeg bestemt ikke lyst til.
- Så lad være.

Det forstår De ikke.
Min mor satser meget stærkt på mig.

De mener det
med den stærke kvindelinje?

Ja, så derfor er jeg ikke interesseret
i en forbindelse mellem Dem og Ditmar.

Skal jeg tage det
som en udfordring?

Jeg er bange for det.

Tak for advarslen.
(ømmer sig)

Jeg tror nu,
vi skal skifte heste på vej hjem.

(babypludren)

Hvor hun dog ligner komtesse Irene,
nu hun har komtessens tøj på.

- Komtesse Irene var langt kønnere.
- Åh, men alligevel.

Tak, jeg ser efter barnet.

- Godmorgen, mor.
- Godmorgen, min dreng.

- Godmorgen.
- Godmorgen.

Nej, se den lille prinsesse der.

- Godmorgen, fru grevinde.
- Godmorgen. Lad mig se.

Nordarealet.

Og vest.

Tjenligt. Begynd med vest
med det samme. Nielsen.

- Ja.
- Det er ret så køligt.

Fru grevinde.

Tak, Nielsen, tak.
Var der ellers mere?

Der var jo lige det,
at vi trænger hårdt til en traktor.

Jeg købte en traktor i 38.
Ødelægger I materiellet?

Det er næsten 30 år siden, og vi
skulle egentlig have tre traktorer.

Vi har otte spand heste i stalden.
Seksten store, velnærede heste.

Utidssvarende. Grev Ditmar siger,
vi skulle have fire mejetærskere.

Det interesserer grev Ditmar
sig ikke for. Var der ellers mere?

(babygråd)

- Nej. Åh, lille Lulu. Nå.
- Lad hende bare græde.

- Hun er træt af at sidde.
- De ødelægger hende.

- Hun bliver umulig, hvis man pylrer.
- Damerne tillader?

- Undskyld.
- Ja, bevares.

Søren, Søren, Søren!

- Du giver ham nerver på.
- De leder efter dig. Du skal høste.

Rend mig, hvor jeg er højst,
når jeg plukker jordbær.

Jeg skal gøre ham i stand
til dyrskuet. Han er meldt til.

- Jeg har opkaldt ham efter dig.
- Jamen, han er da en han, ikke?

- Han hedder Cæsar.
- Cæsar. Skynd dig nu lidt.

- Han skal friseres.
- Det ordner jeg. Kaffe. Af sted.

Høste med sådan noget gammelt lort.
Så skal vi have sneplov for.

Er hun våd?

Ja ... mon ikke.

Og jeg tror også, at ...
Nå, det ved du vel bedre.

Du, mor,
ved du, hvor Nielsen er henne?

Åh, hør, den er syg,
den lille and. Åh.

(babypludren og pivelyd)

Hvad er det, De gør?

Skifter ble.

- Hvorfor det?
- Fordi den er våd.

(ånder højlydt og hoster)

De gør det forkert.

Måske gør en Barnenfeldt von Holsted
det anderledes, jeg gør det sådan.

Det ser meget praktisk ud.
Må jeg prøve?

Ja, værsgo.

Det er jo længe siden,
måske er jeg lidt kejtet.

Det er rigtigt nok. Den skal ind.

Nå, sådan ja. Sådan ja.
Sidder den rigtigt nu?

- Ja, den er helt perfekt.
- Ja, så lærte jeg det.

Der kan man se.
Kom så, lille Pjussen. Så.

Middag kl. syv, tre gæster.

(fløjter)

Dækker komtessen bord?

Ja, der var ikke
flere kartofler at grave.

- Er De tilfreds med mig?
- Ja.

Er der noget, jeg kan hjælpe med?

- Lad være med at fortælle historier.
- Jeg er ikke med.

De fortalte mig, at i Diademata-
familien, der æder hunnen hannen.

Der er også mange gange, de lever
lykkeligt til deres dages ende.

Hvor er Susanne?

- Hvor skulle jeg vide det fra?
- Måske vidste du det.

Det ved jeg altså ikke.

Synes du ikke, hun er sød?

- Synes du ikke, hun er sød?
- Er Bastian sød?

- Hvad har det med det at gøre?
- Kan du ikke se det?

- Det forbavser mig ikke.
- Du ligner mor, så det ikke er sandt.

- Tror du, det morer mig?
- Ja.

Du kender mig så dårligt,
som kun en bror kan gøre det.

Hvad har du imod Susanne,
din supersnob?

- Du gifter dig med Bastian uden bøvl.
- Hvem har sagt det?

- Jamen gør du da ikke det?
- Nej.

- Er der en anden?
- Ja.

Det er da skønt. Hvem er det?

Han er bokser. Professionel.

Han er fraskilt og har fire børn.

- Det er da umuligt. Det passer ikke?
- Hvorfor ikke?

Du kan da ikke ... En bokser.
Det kan da ikke være dit alvor?

Supersnob!

- Det kan jo skyldes en trykfejl.
- En trykfejl?

Ja, jeg tænker på Diademataen.

- Har De set frøken Hansen?
- Ja, jeg sagde, De var ude i marken.

- I marken?
- Ja, det er jo høst.

(traller)

- Så, nu kan du køre lidt.
- Tror du, jeg kan?

Siger du "gigiskkekk", så går de frem,
"pruhh", så stopper de.

Det behøver du ingen teoribog til.

Gigiskkekk.

- Hvad er det, du laver?
- Høster. Jeg troede, du var her.

- Mig?
- Ja.

- Det er for varmt.
- Her er dejligt.

- Det nytter alligevel ikke noget.
- Vi skal være færdige inden aften.

Når vi ikke har en mejetærsker,
kan vi alligevel ikke nå det.

- Vi kan prøve. Giv Søren et nap med.
- Spilde tid på noget håbløst?

Det bliver først håbløst, når man
opgiver, forstår du ikke det?

Nej, og jeg kommer aldrig til det!

Kvinder.

(uret slår)

Det kunne være dejligt
med et glas til.

- Jeg føler ingen trang.
- Heller ikke jeg.

- Er klokken så mange?
- Må jeg præsentere:

- Grev Theodor Gyvelstjerne.
- Mig en glæde.

- Vi har hilst på hinanden.
- Åh, javist ja.

Middagen er serveret.

Øh, det vil sige, den kan godt ...

Forretten er lidt varm, så den ...

Middagen er udsat 20 minutter.
Jeg har lyst til et glas til.

Ja, så kan vi vist godt
sige velbekomme.

(hoster)

Hvad var det egentlig for en rødvin?

En Mouton Rotchild,
dix-neuf-cent-quarante-sept, -

- fortrinlig til perdreau.

Jeg synes, det smagte af perlehøns.

Det var lige, hvad det var.
Mokkaen er serveret.

Nielsen.

- Det var en fortræffelig middag.
- Mange tak.

- Hvor er lille Pjussen?
- I de bedste hænder.

Kom så, lille Nielsen.

Nu skal vi vænne os af
med sutten og bruge ske.

Sådan ja.
Mummum døkkedøk pyttepyt finfin.

Søskendeparret spiller sammen.

- Jeg kan ikke spille bridge.
- Den klarer jeg.

Jeg gider ikke spille i aften.

Sludder.
Du plejer at være den allerivrigste.

- Vil du tage de ord i dig igen?
- En adelsmand går aldrig fra sit ord.

- Ih, du forbarmende.
- Jeg har ikke lyst til bridge.

Jeg har heller ikke lyst.

- Jeg vil meget hellere danse.
- Danse? Du som hader at danse?

Ja, er det ikke mærkeligt?
Nå, nu har jeg sagt det.

Jeg har fået en ny plade.
Måske De kender den?

Jeg troede ikke, du havde opdaget det.

(musik fra Susannes stripnummer)

Må jeg have fornøjelsen?

- Theodor. Jeg har lagt.
- Åh, nå ja.

Skal du ikke danse
med din lillesøster?

Jeg tror, jeg går op.

Tak for i aften.

- Vi har det så hyggeligt.
- Synes du?

- Nej, det er langt over sengetid.
- Tak for i aften, kære grandtante.

(babypludren)

- Hvad laver du?
- Pakker. Vi rejser i morgen tidlig.

Hvorfor? Det går jo godt.
Hun er slet ikke så slem.

Det er ikke grevinden, det er Ditmar.
Han opfører sig som et barn.

Uden en mejetærsker vil jeg ikke
være med, så kan I have det så godt.

Hvorfor giftede du dig ikke også
med Lulus far?

Herregud, Andreas,
Ditmar er jo Lulus far.

Ditmar.

- Og han ved det slet ikke.
- Nej, heldigvis.

Du, tror du ikke,
vi skal sove lidt på det?

Det kan du godt.
Jeg har sovet længe nok.

(babypludren)

Stol på Andreas.

- Hvem er De?
- Komtessen mener?

Åhr, komtessen mener.
Altid så formfuldendt.

De er ikke rigtig butler
og har aldrig været det.

- Grevinden venter sin aftenbakke.
- Bliv nu lidt her og snak med mig.

Hvor kender De Susanne fra? De
kender hende meget godt, ikke sandt?

- De kommer fra hendes værelse kl. ti.
- Er klokken ti?

Der er god tid.

- Er De bange for mig?
- De har ret. Jeg kender Susanne.

Men ikke på den måde, De tror.
(klokke ringer)

Jeg venter spændt på fortsættelsen.
Godnat.

Godnat.

(det banker på)
Kom ind.

Jeg lukker ikke et øje.

De er perfekt. De er ikke længere
Nielsen nr. 14. De er Nielsen nr. 1.

Det gør mig ondt,
men Lulu og jeg rejser i morgen.

Hvad siger De?
Gør nu ikke noget overilet.

Vent i det mindste,
til Deres kone kommer.

- Hun kommer ikke, fru grevinde.
- Nej, for De har ingen kone, vel?

Tænker De da slet ikke
på lille Pjussen?

Hun kunne blive her hos mig altid.

- Ville hun få det bedre her?
- Og det tror De ikke?

Gyvelsten er ruineret,
inden Lulu er myndig.

Gyvelsten ruineret?

På den måde
det gods her bliver drevet.

Med hammer og sejl, sludder,
med le og plejl og trillebør.

Vi har ikke noget imod skørteregime,
men ikke fra Krinolinetiden.

Sæt Dem, Nielsen.

Vi spiller om det.

Hvilket spil?

Poker.

- Indsatsen?
- Vinder jeg, bliver De og Pjussen.

- Og hvis jeg vinder?
- De?

- Så får Deres søn sin mejetærsker.
- Han får ingenting.

Tag Deres kort.

(sukker)

- Vi rejser om en halv time.
- Rejser?

Her er så smukt herude på landet.
Køerne blomstrer, og stærene dufter.

- Har du set Ditmar?
- Det ... øh ...

Øh.

Jeg vil gerne sige farvel.

- Rejser De?
- Ja.

- Er det min skyld?
- Nej. Hvor er Ditmar?

- Han høster.
- Hvad for noget?

Han høster, han kører selvbinder.

- Rejser De ikke alligevel?
- Nej.

- Hallooo.
- Her.

Nielsen, vær venlig at køre vognen
frem. Vi skal ud at se på mejetærsker.

Jeg snød.

Vent lidt.

Ditmar.

Vent lidt. Vent på mig.

Jeg har ikke tid.

(hestevrinsk)

(brægen)

(kobrøl)

Endelig ikke den knap, fru grevinde,
endelig ikke!

Pas på! Pas på!

Hej, halløj! Stop!
Halløj! Hej, ud til siden!

(klapsalver og fanfare)

Så skal du rigtignok
have en bitte kys.

- Jeg tager fire af dem.
- Fire?

Leveret i morgen tidlig på Gyvelsten.

Umuligt.
Det er den eneste, vi har hjemme.

- Sælger De ikke landbrugsmaskiner?
- Jo ...

Fire styk leveret i morgen tidlig.

Medbring regning.
Husk kontantrabatten.

(ur slår)

- Goddag, fru grevinde.
- Hvor er regningen?

- Hej, se. Der er fire.
- Nej, se.

Hold retningen. Tættere på.

Satans til gammelt lort. Jeg tror
snart, jeg går ind og henter hestene.

Frokost!

Ih, hvor er jeg tørstig.

Så gerne.

(udråb)

Sikke en maskine. 30 tønder land
på fire timer, så høster man.

- Et enkelt stykke til?
- Nej tak, Nielsen.

Sæt Dem ned. De har herset
med mig hele formiddagen.

- Det må komtessen meget undskylde.
- Det er jo pragtfuldt, så slap nu af.

Jeg skulle aldrig være rejst fra dig.

Nej.

Men nu er jeg her,
og nu bliver jeg.

Og du bliver også ...

... her.

Fortæl mig lidt om Deres kone.

Min kone? Det bliver lidt svært.

- De er måske skilt?
- Ja.

Var det slemt?

Ja.

Stakkels Nielsen.

De kommer nok over det en dag.

- Uhm, ja.
- Jeg tror, du er varm på den.

Ja, jeg har aldrig kunnet stå
for store maskiner.

Ahr, dit store drog!
(griner)

(hornmusik)

(Søren nynner med)

Den næste.

(sukker)

Se dem, Constance,
er det ikke et yndigt par?

Hun fører udmærket.

Glimrende, Constance.
Hun er en rigtig Gyvelstjerne.

- Hvad er det, du vil, Theodor?
- Ditmar er blevet så selvrådig.

Jeg tror ikke,
han opgiver sin korpige.

- Hun er danserinde.
- Ja, selvfølgelig.

- Men det er dog alligevel ...
- Hvad?

... noget andet.
Vi må tænke på slægtstraditionen.

Irene må have en mand.
Ja, en svag mand, som hun kan styre.

- Bastian?
- Han opfylder alle betingelser.

Det har du sandelig ret i.

Den næste.

Smil, Andreas.

Hvornår skal vi rejse?
Jeg er klar.

Jeg går op og henter Lulu.

Nu skal han have det at vide.

Nielsen.

Skal De ikke danse, Nielsen?

Må jeg have fornøjelsen
at danse med grevinden?

Jeg danser ikke.

Grevinden er den eneste,
jeg vil danse med.

Jeg afskyer smiger, Nielsen, -

- men jeg kan ikke rigtig stå for det.

- De er en stærk mand.
- Det var kun lige til øllet.

Revanche med den rigtige hånd.

- Den rigtige hånd?
- Den venstre. Jeg er kejthåndet.

De danser jo næsten som en adelsmand.

Hvor har De lært det?

Korrespondansekursus.

- Kan du holde til det, Søren?
- Hvis jeg får lov at bestemme farten.

Tak, Nielsen. Det er første gang
i 18 år, jeg danser.

Nu vil jeg trække mig lidt tilbage.
De skal blot blive her og more Dem.

- Jeg skal nok tage mig af Lulu.
- Desværre. Lulu er hos sin mor.

Hvad er det for noget vrøvl?
De har jo sagt, at De ikke ...

Javel ja.

Hvem er så den dame?

(Lulu hoster)

- Susanne.
- Ja, Susanne.

Ja, mor, du havde ret.
En korpige er og bliver en korpige.

Hør, hvad var det? Hvor er Susanne?

- Hvad foregår der?
- Han er far til Lulu.

- Hvad så?
- Og hvem er moderen?

- Susanne.
- Susanne!

- Må jeg rette en misforståelse?
- Hvad har I sagt?

Susanne er ikke moderen.
Det er mig.

Sludder, det er sandt,
at Susanne er faderen ... nej.

Jeg har været som en mor for hende, -

- fordi moderen ikke ville have, at
faderen skulle vide, moderen er mor.

Nej, omvendt. Slet ikke omvendt,
den er god nok, og ... den ...

Faderen er jo høj, og barnet er flot,
men farmoderen har det skidt ...

... og ... værsgo, jeg ved ikke,
hvor gammel jeg er, det er lige der.

(dytter)

Hvordan er det, du flintrer af sted?
Hvad, hvis du skulle bremse?

(græder)

Elskede Susanne,
hvorfor fortalte du mig det ikke?

Hvor har jeg været en idiot.

Nu var jeg lige begyndt at synes lidt
om dig og så din rædselsfulde familie.

- Sig det igen.
- Rædselsfulde og snobbede er de.

Nej, ikke det, skidt med dem.
Nu er det bare os to.

(babypludren)

Os tre.

(græder)

- Kom, så tager vi hjem.
- Nej, lad mig køre.

- Kom så, Susse.
- Lad mig være, jeg vil ikke.

Jamen du skal.

Jeg vænner mig til at være
stærk mand, og det morer mig.

De har måske slet ikke været far?

Stakkels Nielsen.

De har måske slet ikke været gift?

Stakkels, stakkels Nielsen.

- Hvorfor kan hun ikke lige så godt?
- Af sted, jeg har jo ordnet det hele.

Irene, jeg må tale med dig
under fire øjne.

- Jeg har ikke tid.
- Det er vigtigt.

Det drejer sig om dig ...
dig og mig. Far har ordnet det hele.

Jeg er dødtræt af
at hedde Gyvelstjerne.

Jeg vil hedde hvad som helst andet.
Fru Nielsen, hvis det skal være.

- Må det så ikke være fru Lillelys?
- Hvorfor Lillelys?

Fordi jeg altså ...
jeg hedder Lillelys.

Kom så her.

- Nej, ikke med alle de mennesker.
- Jeg er ligeglad.

Og de har Lulu med?

Og så ikke mere håndgemæng
i aften, Nielsen. Irene ...

Jeg har en meddelelse,
som jeg tror vil glæde Dem alle, -

- men først vil komtesse Irene og jeg
i Deres påhør -

- give en uforbeholden undskyldning
til en ung dame, der er her til stede.

Vi har opført os på en måde,
som tydeligt demonstrerer, -

- at slægten Gyvelstjerne ikke
ville have skade af blodfornyelse.

Det ville glæde mig meget,
om De alle ville være til stede, -

- når vi om kort tid fejrer
min søns bryllup med sin forlovede, -

- frøken Susanne fra København.

(klapsalver og fanfare)

Et øjeblik, der er mere.

Samtidig døber vi mit lille barnebarn,
der sidder der på sin fars arm.

Det vil måske komme som
en overraskelse for mange.

Selv har jeg aldrig været i tvivl.
Hun skal navngives komtesse Lulu ...

... Constance?

Constance, ja, Gyvelstjerne.

Født Hansen.

Jamen, Pjussen.
Jamen, hvad er det, du gør?

Åh nej. Nielsen, Nielsen.

Andreas, hvor du dog lært
at kysse sådan?

Tekster: Louise Pedersen
Scandinavian Text Service