Afrikaans
Akan
Albanian
Amharic
Arabic
Armenian
Azerbaijani
Basque
Belarusian
Bemba
Bengali
Bihari
Bosnian
Breton
Bulgarian
Cambodian
Catalan
Cebuano
Cherokee
Chichewa
Chinese (Simplified)
Chinese (Traditional)
Corsican
Croatian
Czech
Dutch
English
Esperanto
Estonian
Ewe
Faroese
Filipino
Finnish
French
Frisian
Ga
Galician
Georgian
German
Greek
Guarani
Gujarati
Haitian Creole
Hausa
Hawaiian
Hebrew
Hindi
Hmong
Hungarian
Icelandic
Igbo
Indonesian
Interlingua
Irish
Japanese
Javanese
Kannada
Kazakh
Kinyarwanda
Kirundi
Kongo
Korean
Krio (Sierra Leone)
Kurdish
Kurdish (SoranĂŽ)
Kyrgyz
Laothian
Latin
Latvian
Lingala
Lithuanian
Lozi
Luganda
Luo
Luxembourgish
Macedonian
Malagasy
Malay
Malayalam
Maltese
Maori
Marathi
Mauritian Creole
Moldavian
Mongolian
Myanmar (Burmese)
Montenegrin
Nepali
Nigerian Pidgin
Northern Sotho
Norwegian
Norwegian (Nynorsk)
Occitan
Oriya
Oromo
Pashto
Persian
Polish
Portuguese (Portugal)
Punjabi
Quechua
Romanian
Romansh
Runyakitara
Russian
Samoan
Scots Gaelic
Serbian
Serbo-Croatian
Sesotho
Setswana
Seychellois Creole
Shona
Sindhi
Sinhalese
Slovak
Slovenian
Somali
Spanish (Latin American)
Sundanese
Swahili
Swedish
Tajik
Tamil
Tatar
Telugu
Thai
Tigrinya
Tonga
Tshiluba
Tumbuka
Turkish
Turkmen
Twi
Uighur
Ukrainian
Urdu
Uzbek
Vietnamese
Welsh
Wolof
Xhosa
Yiddish
Yoruba
Zulu
En lille hvide hus ...
Klingende i min hukommelse ...
Af dette lille hvide hus ...
Jeg drømmer hver nat ...
Vinduerne i det lille hus ...
Smukt skinne i solen ...
Som om en eller andens øjne ...
PĂĽfyldning med tĂĽrer ...
Der var sĂĽ meget lykke i det lille hus ...
Og sĂĽ mange glade dage ...
Nür jeg husker de lyksalige øjeblikke ...
Mit hjerte skĂŚlver ...
En lille hvide hus ...
Klingende i min hukommelse ...
Af dette lille hvide hus ...
Jeg drømmer hver nat ...
Han var 13 1/2 ĂĽr.
Han havde en dejlig sangstemme og vi hørte ham.
En lille hvide hus ...
Klingende i min hukommelse ...
Af dette lille hvide hus ...
Jeg drømmer hver nat ...
Vinduerne i det lille hus ...
Smukt skinne i solen ...
Som om en eller andens øjne ...
PĂĽfyldning med tĂĽrer ...
Da jeg hørte ham igen, mit hjerte slü hurtigere,
fordi hvad der skete her ... var et mord.
Jeg virkelig genoplevet hvad der skete.
Det er svĂŚrt at genkende, men det var her.
De brĂŚndte folk her.
En masse mennesker blev brĂŚndt her.
Ja, er dette stedet.
Ingen har nogensinde forladt her igen.
Gassen varevogne kom her ...
Der var to store ovne,
og bagefter blev de organer kastet
i disse ovne,
og flammerne nĂĽede til himlen.
Til himlen?
Det var forfĂŚrdeligt.
Ingen kan beskrive det.
Ingen kan...
genskabe, hvad der skete her.
Umulig! Og ingen kan forstĂĽ det.
Selv jeg, her, nu.
Jeg kan ikke tro, jeg er her.
Nej, jeg kan bare ikke tro det.
Det var altid dette fredelige her.
Da de brÌndte 2.000 mennesker ... Jøder ... hver dag,
det var lige sĂĽ fredelig.
Ingen rĂĽbte. Alle gik om hans arbejde.
Det var tavs. Fredelig.
Ligesom det er nu.
Du, pige, ikke grĂŚde.
MĂĽ ikke vĂŚre sĂĽ trist.
For den kĂŚre sommer nĂŚrmer sig ...
og jeg vil vende tilbage med det.
Et krus rødvin, en skive stegt,
det er, hvad pigerne giver deres soldater.
Da soldaterne marchere sammen,
pigerne übne deres døre og vinduer.
De troede tyskerne gjorde ham synge pĂĽ floden.
Han var et stykke legetøj til at underholde dem.
Han mütte gøre det.
Han sang, men hans hjerte grĂŚd.
Gør deres hjerter grÌde tanker om det nu?
Bestemt, meget sĂĽ.
De taler stadig om det omkring familiens bord.
Det var offentlig, sĂĽ alle vidste af det.
Han sagde, det var sandt tysk ironi,
mennesker blev drÌbt, og han var nødt til at synge.
Det var hvad jeg tĂŚnkte.
Hvad døde i ham i Chelmno?
Alt døde.
Men han er kun et menneske, og han ønsker at leve.
SĂĽ mĂĽ han glemme.
__ Den anden overlevende: MICHAEL PODCHLEBNIK - ISRAEL
Han takker Gud for hvad der er tilbage, og at han kan glemme.
Og lad os ikke tale om det.
Mener han det er godt at tale om det?
For mig er det ikke godt.
SĂĽ hvorfor er han taler om det?
Fordi du insistere pĂĽ det.
Han blev sendt bøger om Eichmann retssagen, hvor han var vidne,
og han ikke selv lĂŚst dem.
Han overlevede, men er han virkelig i live, eller ...?
Pü det tidspunkt, følte han, som om han var død,
fordi han aldrig troede, han ville overleve,
men ... han er i live.
Hvorfor han smiler hele tiden?
Hvad vil du have ham til at gøre ... grÌde?
Nogle gange du smiler, man nogle gange grĂŚder.
Og hvis du er i live, er det bedre at smile.
Hvorfor var hun sĂĽ nysgerrig omkring denne historie?
HAN NA ZATDL - ISRAEL -
Datter af Motke Za'l'dl, overlevende af Vilna (Litauen)
Det er en lang historie.
Som barn havde jeg lidt kontakt med min far.
Han gik ud for at arbejde, og jeg kunne ikke se meget af ham.
Desuden var han en tavs mand, han didn 7 tale med mig.
Og da jeg voksede op og var stĂŚrk nok til at stĂĽ over for ham,
Jeg spurgte ham. Jeg har aldrig holdt op med at sÌtte spørgsmülstegn ham
indtil jeg kom pĂĽ stumper af sandhed, han ikke kunne fortĂŚlle mig.
Det kom ud tøvende.
Jeg var nødt til at rive detaljerne ud af ham,
og endelig, da Mr. Lanzmann kom,
Jeg hørte hele historien for anden gang.
M OTKE ZATD L
BEN Shemen FOREST (ISRAEL)
Stedet ligner Ponary: skoven, grøfter.
Det er som om de organer blev brĂŚndt her.
Bortset fra at der ikke var nogen sten i Ponary.
Ponary: forest where most of the Vilna Jews were massacred
But the Lithuanian forests
are denser than the Israeli forest, no?
Of course.
The trees are similar, but taller and fuller in Lithuania.
FOREST OF THE EXTERMINATION CAMP AT SOBIBOR (POLAND)
ls there still hunting here in Sobibor forest?
Yes, there are lots of animals of all kinds.
Was there hunting then?
Only man hunting.
JAN PIWONSKI
Some victims tried to escape.
But they didn't know the area.
At times people heard explosions in the minefield.
Sometimes they'd find a deer
and sometimes a poor Jew who tried to escape.
That's the charm of our forests: silence and beauty.
But it wasn't always so silent here.
There was a time when it was full of screams
and gunshots,
of dogs' barking.
And that period especially
is engraved on the minds of the people
who lived here then.
After the revolt, the Germans decided to liquidate the camp,
and early in the winter of 1943,
they planted pines that were three or four years old
to camouďŹage all the traces.
That screen of trees?
Yes.
That's where the mass graves were?
When he first came here in 1944,
du kunne ikke gĂŚtte, hvad der var sket her,
at disse trÌer skjulte hemmeligheden bag en dødslejr.
Hvordan reagerede han, den første gang han losset lig,
nür gas van dørene blev übnet?
Hvad kunne han gøre? Han grÌd.
Den 3. dag, sü han sin kone og børn.
Han lagde sin kone i graven og bad om at blive drĂŚbt.
Tyskerne sagde, at han var stĂŚrk nok til at arbejde,
at han ikke ville blive drĂŚbt endnu.
Var vejret meget koldt?
Det var i vinteren 1942, i begyndelsen af ââjanuar.
PĂĽ det tidspunkt blev ligene ikke brĂŚndt, bare begravet?
Nej, de blev begravet, og hver rĂŚkke blev dĂŚkket med snavs.
De var ikke at blive brĂŚndt endnu.
Der var omkring fire eller fem lag.
Grøfterne var tragtformet.
De dumpede ligene i disse grøfter,
og de mĂĽtte lĂŚgge dem ud som sild, hoved til fod.
Sü det var dem, der graves op og brÌndte alle jøderne i Vilna?
Ja.
I begyndelsen af ââjanuar 1944 begyndte vi at grave op ligene.
NĂĽr den sidste massegrav blev ĂĽbnet,
Jeg genkendte hele min familie.
Hvem i hans familie gjorde han genkende?
Mor og mine søstre. 3 søstre med deres børn.
De var alle i der.
Hvordan kunne han genkende dem?
Itzhak DUGIN: Survivor of Vilna
De havde vĂŚret i jorden 4 mĂĽneder,
og det var vinter.
De var meget velbevaret.
Jeg genkendte deres ansigter, deres tøj ogsü.
De var blevet drĂŚbt relativt nylig?
Og det var den sidste grav?
Den nazistiske Planen var for dem at ĂĽbne gravene
begyndende med den ĂŚldste?
De sidste grave var den nyeste,
og vi startede med den Ìldste, de af den første ghetto.
I den første grav, der var 24.000 organer.
Jo dybere du gravede, fl atter ligene var.
Hver var nĂŚsten en fl plade.
Nür du har forsøgt at gribe en krop, det smuldrede,
det var umuligt at samle dem op.
Vi var nødt til at übne grave, men uden brug af vÌrktøj.
De sagde: âVĂŚn dig til at arbejde med dine hĂŚnder.â
Med blot deres hĂŚnder?
Nür vi først übnede gravene,
Vi kunne ikke gøre for det, vi alle brød ud hulkende.
Men tyskerne nĂŚsten slĂĽ os ihjel.
Vi var nødt til at arbejde pü et drÌbende tempo i to dage,
slüet hele tiden, og uden brug af vÌrktøj.
De har alle brast ud hulkende?
Tyskerne forbød endog os
at bruge ordene âliget â eller âoffer. â
De døde var blokke af trÌ, lort,
med absolut ingen betydning ...
Enhver, der sagde âligâ eller âofferâ blev slĂĽet.
Tyskerne gjorde os henvise til de organer, som âF (Guren, â
der er, som dukker, som dukker,
eller som âSchmattes,â som betyder âklude.â
Fik de at vide i starten
hvor mange âFigurenâ der var i alle gravene?
Lederen af ââVilna Gestapo fortalte os,
âDer er 90.000 mennesker liggende der,
og absolut ingen spor skal efterlades af dem.â
Det var i slutningen af âânovember 1942.
They chased us away from our work
and back to our barracks.
Suddenly,
from the part of the camp called
the death camp,
ďŹames shot up very high.
In a ďŹash, the whole countryside,
the whole camp seemed ablaze.
It was already dark.
We went into our barracks
and ate...
And from the window,
we kept on watching the fantastic backdrop of ďŹames
of every imaginable color,
red, yellow, green, purple.
And suddenly one of us stood up.
We knew he'd been an opera singer in Warsaw.
His name was Salve, and...
facing that curtain of fire,
he began chanting a song
I didn't know:
âMy God, my God,
why hast Thou forsaken us?â
RICHARD GLAZAR - BASEL (SWITZERLAND)
âWe have been thrust into the fire before,
but we he ve ne ver denied Thy Holy L a w. â
He sang in Yiddish,
while, behind him,
blazed the pyres
on which they had begun then, in November 1942,
to burn the bodies in Treblinka.
That was the first time it happened.
We knew that night
that the dead would no longer be buried,
they'd be burned.
TREBLINKA
When things were ready, they poured on fuel
and touched off the fire.
They waited for a high wind.
The pyres usually burned for 7 or 8 days.
There was a concrete platform some distance away,
and the bones that hadn't burned,
the big bones of the feet, for example,
we took...
There was a chest with two handles.
We carried the bones there,
where others had to crush them.
It was very fine,
that powdered bone.
Then it was put into sacks,
and when there were enough sacks,
we went to a bridge on the Narew river
and dumped the powder.
The current carried it off.
It drifted downstream.
PAULA BIREN - CINCINNATI U.S.A. survivor of Auschwitz
THE JEWISH CEMETERY IN LODZ TODAY
AUSCHWITZ: THE TOWN
Fru Pietryra, du bor i Auschwitz?
Ja, jeg blev født her.
Og du har aldrig forladt Auschwitz?
Nej aldrig.
Var der jøder i Auschwitz før krigen?
De gjorde op 80% af befolkningen.
De havde endda en synagoge her.
Bare en?
Bare ĂŠn, tror jeg.
Er det stadig eksisterer?
Nej, det blev ødelagt.
Der er noget andet der nu.
Var der en jødisk kirkegürd i Auschwitz?
Den eksisterer stadig. det er lukket nu.
- Det findes stadig? - Ja.
Lukket? Hvad betyder det?
De behøver ikke begrave der nu.
Var der en synagoge i Wlodawa?
Ja, og det er meget smukt.
Da Polen blev regeret af czars,
at synagoge allerede eksisterede.
Det er endnu ĂŚldre end den katolske kirke.
Det er ikke lĂŚngere anvendes.
Der er ingen til at gĂĽ til den.
Disse bygninger har ikke ĂŚndret sig?
Slet ikke. Der var tønder sild her,
og jøderne solgte fisk.
Der var boder, smĂĽ butikker,
Jewish business, as the gentleman says.
That's Barenholz's house.
He sold wood.
Lipschitz's store was there. He sold cloth.
This was Lichtenstein's.
What was there, opposite?
A food store.
A Jewish store?
There was a notions shop here,
it sold thread, needles, odds and ends,
and there were also three barbers.
PAN FILIPOWICZ
- Was that fine house Jewish? - It's Jewish.
- And this small one? - Also.
And the one behind it?
These were all Jewish.
This one on the left, too?
That one too.
Who lived in it? Borenstein?
He was in the cement business.
He was very handsome, and cultivated.
Here there was a blacksmith named Tepper.
It was a Jewish house.
A shoemaker lived here.
What was his name?
- Yankel? - Yes.
You get the feeling Wlodawa was a Jewish city.
Yes, because it's true.
The Poles lived farther out, the center was wholly Jewish.
What happened to the Jews of Auschwitz?
They were expelled and resettled,
but I don't know where.
What year was that?
It began in 1940, which was when I moved here.
This apartment also belonged to Jews.
According to our information,
the Auschwitz Jews were âresettled,â as they say,
nearby, in Benzin and Sosnowiec, in Upper Silesia.
Yes, because those were Jewish towns.
Does she know what happened to the Jews of Auschwitz?
I think they all ended up in the camp.
That is, they returned to Auschwitz?
AUSCHWITZ - BIRKENAU
All kinds of people from everywhere were sent here.
All the Jews came here... to die.
What did they think when Wlodawa's Jews were all deported to Sobibor?
Wlodawa - Sobibor: 10 miles
What could we think?
That it was the end of them, but they had foreseen that.
How so?
Even before the war, when you talked to the Jews,
they foresaw their doom.
He doesn't know how.
Even before the war, they had a premonition.
How were they taken to Sobibor? On foot?
It was frightful. He watched it himself.
They were herded on foot to a station called Orkrobek.
There, they put the old people first into waiting cattle cars,
then the younger Jews,
and finally the kids.
That was the worst: They threw them on top of the others.
Were there a lot of Jews in Kolo?
A great many.
More Jews than Poles.
And what happened to the Kolo Jews?
Was he an eyewitness?
PAN FALBORSKI
Yes. It was frightful.
Frightful to see.
Even the Germans hid, they couldn't see that.
When the Jews were herded to the station, they were beaten,
some were even killed.
A cart followed the convoy to pick up the corpses.
- Those who couldn't walk, the slain? - Yes, those who'd fallen.
Where did this happen?
The Jews were collected in the Kolo synagogue.
Then they were herded to the station,
where the narrow-gauge rail road went to Chelmno.
It happened to all the Jews in the area, not just in Kolo?
Absolutely.
Everywhere.
Jews were also murdered in the forests
near Kalisz, not far from here.
ABRAHAM BOMBA - TEL AVIV, ISRAEL, survivor of Treblinka
TREBLINKA BY ROAD
He was born here
in 1923
and has been here even since.
He lived at this very spot?
Right here.
Then he had a front-row seat for what happened.
Naturally.
You could go up close or watch from a distance.
CZESLAW BOROWI
De havde jord pĂĽ den anden side af stationen.
For at arbejde det, han havde at krydse sporet,
sĂĽ han kunne se alt.
Er han husker den første konvoj af jøder fra Warszawa
med den 22. juli 1942?
Ja.
Han minder om den første konvoj meget godt,
og nür alle de jøder blev bragt her,
folk tĂŚnkte: âHvad er der at ske med dem?â
Det er klart, ville de blive drĂŚbt, men ingen endnu vidste hvordan.
NĂĽr folk begyndte at forstĂĽ, hvad der foregik,
de blev rystet,
og de kommenterede privat, at siden verdens begyndelse,
ingen nogensinde havde myrdet sĂĽ mange mennesker pĂĽ den mĂĽde.
Mens alt dette foregik foran deres øjne,
normalt liv gik pĂĽ?
De arbejdede deres marker?
Bestemt de arbejdede,
men ikke sĂĽ villigt som sĂŚdvanlig.
De mĂĽtte arbejde,
men da de sĂĽ alt dette, troede de,
âHvad nu hvis vores hus er omgivet og vi anholdt?â
Var de bange for jøderne, ogsü?
NĂĽ, siger han, det er pĂĽ denne mĂĽde:
Hvis jeg skĂŚre min finger, betyder det ikke skade ham.
De sü, hvad der skete med jøderne:
The convoy came in and then went to the camp,
and the people vanished.
He had a field less than 100 yards from the camp.
He also worked during the German occupation.
- He worked his field? - Yes.
He saw how they were asphyxiated,
he heard them scream, he saw that.
There's a small hill: He could see quite a bit.
What did he say?
They couldn't stop and watch.
It was forbidden. The Ukrainians shot at them.
But they could work a field 100 yards from the camp?
They could.
So occasionally he could steal a glance,
if the Ukrainians weren't looking.
He worked with his eyes lowered?
Yes.
He worked by the barbed wire and heard awful screams.
His field was there?
Yes, right up close.
It wasn't forbidden to work there.
So he worked, he farmed there?
Yes.
Where the camp is now was partly his field.
It was off limits, but they heard everything.
It didn't bother him to work so near those screams?
At first it was unbearable. Then you got used to it.
You get used to anything?
Yes.
Now he thinks... it's impossible.
Yet it was true.
So he saw the convoys arriving.
Der var 60 til 80 biler i hver konvoj,
og der var to lokomotiver
der tog konvojer ind i lejren,
tage 20 biler ad gangen.
Og bilerne kom tilbage tom?
- Ja. - Er han huske ...?
Her er, hvordan det skete:
Lokomotivet hentet 20 biler
og tog dem til lejren.
Det tog mĂĽske en time,
og de tomme biler kom tilbage her.
Then the next 20 cars were taken,
and meanwhile, the people in the first 20 were already dead.
They waited, they wept,
they asked for water, they died.
Sometimes they were naked in the cars, up to 170 people.
This is where they gave the Jews water, he says.
Where was that?
Here. When the convoys arrived, they gave water to the Jews.
Who gave the Jews water?
We did, the Poles.
There was a tiny well, we took a bottle and...
Wasn't it dangerous to give them water?
Very dangerous.
You could be killed for giving a glass of water.
But we gave them water anyway.
Is it very cold here in winter?
It depends.
It can get to minus 15, minus 20.
Which was harder on the Jews, summer or winter?
Waiting here, I mean.
He thinks winter, because they were very cold.
They were so packed in the cars, maybe they weren't cold.
In summer they stiďŹed: It was very hot.
The Jews were very thirsty. They tried to get out.
Were there corpses in the cars on arrival?
Obviously.
They were so packed in
that even those still alive sat on corpses for lack of space.
Didn't people here who went by the trains
look through the cracks in the cars?
Yes, they could look in sometimes as they went by.
When they were allowed, they gave them water, too.
How did the Jews try to get out?
The doors weren't opened. How'd they get out?
Through the windows.
They removed the barbed wire
and came out of the windows.
They jumped, of course.
Sometimes they just deliberately sat down on the ground,
and the guards came and shot them in the head.
Theyjumped from the cars... What a sight!
Jumping from the windows.
There was a mother and child.
- Jewish? - Yes.
She tried to run away,
and they shot her in the heart.
- Shot who... the mother? - Yes, the mother.
This gentleman has lived here a long time, he can't forget.
He says that now he can't understand
how a man can do that to another human being.
It's inconceivable, beyond understanding.
Once when the Jews asked for water, a Ukrainian went by
and forbade giving any.
The Jewish woman that had asked for water...
threw her pot at his head.
The Ukrainian moved back,
maybe ten yards, and opened fire on the car.
Blood and brains were all over the place.
Lots of people opened the doors
eller undsluppet gennem vinduerne.
Nogle gange ukrainerne fyret gennem bilens vĂŚgge.
Det skete chie fl y natten.
Nür jøderne talte til hinanden, da han viste os,
ukrainerne ville tingene stille,
og de spurgte ... ja, bad dem om at holde kĂŚft.
Sü jøderne lukke op og vagten flyttet fra.
Sü begyndte jøderne at tale igen, pü deres sprog,
som han siger, ra-ra-ra, og sĂĽ videre.
Hvad han mener, la-la-la? Hvad han forsøger at efterligne?
- Deres sprog. - Nej, sü spørg ham.
Var jødernes støj noget sÌrligt?
De talte Jøde.
Er Mr. Borowi forstĂĽ âJødeâ?
Ingen.
Har han hører skrig bag hans lokomotiv?
Det er klart, da lokomotivet var ved siden af ââlejren.
De skreg, bad om vand.
De skrig fra bilerne nĂŚrmest lokomotivet
kunne høres meget godt.
Kan man vĂŚnne sig til det?
Ingen.
Det var yderst sørgeligt for ham.
Han vidste, at folkene bag ham var menneske, ligesom ham.
Tyskerne gav ham og andre arbejdere vodka til drikke.
Uden at drikke, kunne de ikke have gjort det.
Der var en bonus
at de blev betalt ikke i penge, men i spiritus.
De, der arbejdede pĂĽ andre tog ikke fik denne bonus.
HENRIK GAWKOWSKI
Han drak hver en drĂĽbe fik han
for uden spiritus, han kunne ikke holde stanken
da han kom her.
De købte endnu mere spiritus pü egen hünd
at drikke sig fuld pĂĽ.
Fra stationen til losning rampen i lejren,
hvor mange miles?
Foundation
AB raham BC) M BA
Vi rejste i to dage.
Om morgenen den anden dag
vi sĂĽ, at vi havde forladt Tjekkoslovakiet
og var pü vej øst.
Det var ikke SS bevogtede os,
men politiet,
politiet, i grønne uniformer.
Vi var i almindelige personbiler.
Alle pladser var besat.
Du kunne ikke vĂŚlge.
De blev alle nummererede og tildeles.
I min afdeling var der et ĂŚldre ĂŚgtepar.
Jeg husker stadig:
Den gode mand var altid sulten og hans kone skĂŚldte ham,
siger, at de ville have nogen fødevarer venstre for fremtiden.
RICHARD GLAZAR
SĂĽ, pĂĽ den anden dag,
Jeg sĂĽ et tegn for Malkinia.
Vi gik pĂĽ en lidt lĂŚngere.
SĂĽ meget langsomt,
toget slukket hovedsporet
og rullet pĂĽ en gĂĽ-tempo gennem et trĂŚ.
Mens han kiggede ud,
vi havde vĂŚret i stand til at ĂĽbne et vindue.
Den gamle mand i vores rum sĂĽ en dreng ...
Køer grÌsning ...
Og han spurgte drengen i skilte,
"Hvor er vi?"
And the kid made a funny gesture. This!
Across the throat.
- A Pole? - A Pole.
Where was this? At the station?
It was where the train had stopped.
On one side was the wood,
and on the other were fields.
And there was a farmer in a field?
We saw cows
watched over by a young man,
a farmhand.
And one of you questioned him?
Not in words, but in signs, we asked, âWhat's going on here?â
And he made that gesture. Like this.
We didn't really
pay much attention to him.
We couldn't figure out what he meant.
Once there were foreign Jews...
They were this fat...
This fat?
Riding in passenger cars.
There was a dining car, they could drink
and walk around, too.
They said they were going to a factory.
On arrival, they saw what kind of a factory it was.
We'd gesture...
Gesture how?
That they'd be killed.
These people made that sign?
He says the Jews didn't believe it.
But what does that gesture mean?
That death awaited them.
The people who had a chance to get near the Jews
gjorde, at for at advare dem ...
- Han gjorde det ogsĂĽ? - At de ville blive hĂŚngt, drĂŚbt, drĂŚbt.
Ja.
Selv udenlandske jøder fra Belgien, Tjekkoslovakiet,
fra Frankrig ogsĂĽ, helt sikkert.
Og fra Holland ...
Disse vidste ikke,
men den polske jøder vidste.
I de smĂĽ byer i omrĂĽdet,
det blev talt om.
Sü de polske jøder blev advaret, men ikke de andre.
Hvem havde de advarer, polske jøder eller de andre?
Alle jøderne.
Han siger, de udenlandske jøder ankom her i personbiler,
de var godt klĂŚdt, i hvide skjorter,
Der var blomster i bilerne, og de spillede kort.
Fra hvad jeg ved, det var meget sjĂŚldent,
Jøder sendes i personbiler.
De fleste ankom i kvĂŚg biler.
Det er ikke sandt.
Det er ikke sandt?
Hvad sagde fru Gawkowska sige?
Hun sagde, at han mĂĽske ikke har set alt.
Han siger, at han gjorde.
Engang pĂĽ Malkinia station, for eksempel,
en fremmed Jøde forlod toget
at købe noget i baren.
Toget trÌkkes ud, og han løb efter det ...
At fange op til det.
SĂĽ han gik forbi disse âPullmansâ, som han kalder dem,
de jøder, der var rolig, intetanende,
og han gjorde, at gestus til dem.
Til alle jøderne, i princippet.
Han gik bare langs platformen. Spørg ham.
Ja. Vejen var som det er nu.
NĂĽr vagten ikke var pĂĽ udkig,
han gjorde det gestus.
Spørg Mr. Gawkowski hvorfor han ser sü trist.
Fordi jeg sü mÌnd marchere til deres død.
Netop hvor er vi nu?
Det er ikke langt ... en mile og en halv fra her.
Hvad, lejren?
Hvad er det grusvej han angiver?
Det er, hvor jernbanelinjen ind i lejren var.
Vidste Mr. Gawkowski, bortset fra togene fra deporterede
Han kørte fra Warszawa eller Bialystok til Treblinka station ...
Har han nogensinde køre den deporterede biler
ind i lejren fra Treblinka station?
Har han gør det ofte?
To eller tre gange om ugen.
Over hvor lang en periode?
Omkring et ĂĽr og en halv.
Det vil sige, i hele lejrens eksistens?
Dette er rampen.
Her er han, han gĂĽr til enden med sit lokomotiv,
og han har de 20 biler bag ham.
Nej, de er foran ham.
He pushed them?
That's right, he pushed them.
In February 1942,
I began working here as an assistant switchman.
The station building, the rails, the platforms
are just as they were in 1942?
Nothing's changed?
Nothing.
Exactly where did the camp begin?
JAN PIWONSKI
I'll show you exactly.
Here,
there was a fence that ran to those trees you see there.
Og en anden hegn, der løb til disse trÌer derovre.
SĂĽ jeg stĂĽr inde i lejren perimeter, ikke?
Det er rigtigt.
Hvor jeg nu er 50 fod fra stationen,
og jeg er allerede uden for lejren.
Ja.
Sü dette er den polske side og derovre var død.
Ja.
PĂĽ de tyske ordrer, polske railmen delt op i togene.
SĂĽ lokomotivet tog 20 biler
og ledes mod Chelm.
Hvor den nĂĽede en switch,
det skubbet bilerne ind i lejren pĂĽ det andet spor, vi kan se.
Rampen begyndte der.
SĂĽ her er vi uden for lejren,
og tilbage her vi trĂŚder det.
I modsĂŚtning til Treblinka, stationen her er en del af lejren.
Og pĂĽ dette tidspunkt, vi er inde i lejren.
Denne bane var inde i lejren.
Og det er prĂŚcis, som det var?
Ja, det samme spor.
Det har ikke ĂŚndret sig siden da.
Hvor vi er nu, er, hvad der blev kaldt rampen, ikke?
Ja, dem, der skal udryddes blev losset her.
SĂĽ hvor vi stĂĽr
er hvor 250.000 jøder blev losset inden de blev gasset.
Ja.
Vidste udenlandske jøder ankommer her i personbiler, ogsü?
Ikke altid.
Ofte de rigeste jøder,
fra Belgien, Holland, Frankrig,
ankom i personbiler,
nogle gange endda i 1. klasse.
De blev som regel bedre behandlet af vagterne.
IsÌr de konvojer af vesteuropÌiske jøder
venter deres tur her,
Polske railmen oplevede kvinderne lĂŚgge make-up, kĂŚmning deres hĂĽr,
helt uvidende om, hvad der ventede dem minutter senere.
De dolled.
Og polakkerne kunne ikke fortĂŚlle dem noget:
Vagterne forbød kontakt med ofrene fremtidige.
Jeg formoder, at der var fine dage som i dag.
DesvĂŚrre, nogle var endnu finere.
RUDOLF Vrba - NEW YORK, USA, overlevende fra Auschwitz
Auschwitz - Birkenau
Og pludselig begyndte det: den rĂĽben og skrigen.
âAii ud, alle ud!â
Alle disse rĂĽb, den tumult, tumulten!
"Ud! GĂĽ ud!
Lad bagage!â
Vi fik ud, at trĂŚde pĂĽ hinanden.
Vi sü mÌnd iført blü armbünd.
Nogle gennemførte piske.
Vi sĂĽ nogle SS mĂŚnd.
Grønne uniformer,
sorte uniformer ...
Vi var en masse,
og massen fejede os sammen.
Det var uimodstĂĽelig.
Det skulle flytte til et andet sted.
Jeg sĂĽ de andre afklĂŚdning.
Og jeg hørte, âGet afklĂŚdt! Du er skal desinficeres!â
Som jeg ventede, allerede nøgen,
Jeg lagde mĂŚrke til SS mĂŚnd adskiller nogle mennesker.
Disse blev bedt om at klĂŚde sig pĂĽ.
En passerer SS mand standsede pludselig foran mig,
kiggede mig over, og sagde,
âJa, du ogsĂĽ, hurtig, slutte sig til de andre, fĂĽ klĂŚdt.
Du kommer til at arbejde her, og hvis du er god,
du kan vĂŚre en Kapo ... en holdleder. â
BIRKENAUI THE RAMP
Vi blev taget til kasernen.
Det hele sted lugtede.
Stablet omkring fem fod høje
i en rodet masse,
var alle de ting, folk kunne tĂŚnkes at have bragt.
Tøj, kufferter,
alt stablet i en fast masse.
Oven i det, hoppe rundt som dĂŚmoner,
folk gjorde bundter
og transporterer dem udenfor.
Jeg blev overgivet til en af ââdisse mĂŚnd.
Hans armbind sagde, âSquad Leaderâ.
Han rĂĽbte,
og jeg forstod, at jeg var ogsü at afhente tøj, bundte det,
og tage det et eller andet sted.
Som jeg arbejdede, jeg spurgte ham,
"Hvad sker der? De undressed dem ... Hvor er de?â
Og han svarede: âDead! Alle døde!â
Men det stadig ikke var sunket i, jeg ikke tro det.
He'd used the Yiddish word.
It was the first time I'd heard Yiddish spoken.
He didn't say it very loud,
and I saw he had tears in his eyes.
Suddenly he started shouting
and raised his whip.
Out of the corner of my eyes, I saw an SS man coming.
And I understood that I was to ask no more questions,
but just to rush outside with the package.
All I could think of then was my friend Care! Unger.
He'd been at the rear of the train,
in a section that had been uncoupled and left outside.
I needed someone. Near me. With me.
Then I saw him. He was in the 2nd group.
He'd been spared too.
On the way, somehow, he had learned, he already knew.
He looked at me,
all he said was, âRichard, my father, mother, brother...â
He had learned on the way there.
Your meeting with Carel:
how long after your arrival did it happen?
It was... around 20 minutes after we reached Treblinka.
Then I left the barracks
and had my first look at the vast space
that I soon learned was called âthe sorting place.â
It was buried under mountains of objects of all kinds.
Mountains of shoes, of clothes, 30 feet high.
I thought about it and said to Carel,
âI! is a hurricane, a raging sea.
We're shipwrecked. And we're still alive.
We must do nothing
but watch for every new wave,
ďŹoat on it,
get ready for the next wave,
and ride the wave at all costs.
And nothing else.â
Greenery, sand everywhere else.
At night, we were put into barracks.
It just had a sand ďŹoor.
Nothing else.
Each of us simply dropped where he stood.
Half asleep, I heard some men hang themselves.
We didn't react then. It was almost normal.
Just as it was normal
that for everyone behind whom the gate of Treblinka closed,
there was death, had to be death,
for no one was supposed to be left to bear witness.
I already knew that,
three hours after arriving at Treblinka.
BERLIN
INGE DEUTSCHKRON Born in Berlin
Lived there through the war
(In hiding beginning in February 1943)
Now lives in Israel
FRANZ SUCHOMEL: SS Unterscharfuhrer
- Are you ready? - Yes.
- SĂĽ kan vi ... - Vi kan begynde.
Hvordan er dit hjerte? Er alt i orden?
à h, mit hjerte ... For øjeblikket IFs okay.
Hvis jeg har nogen smerte, vil jeg fortĂŚlle dig.
Vi bliver nødt til at afbryde.
Selvfølgelig.
Men dit helbred, i almindelighed, er ...
Vejret i dag passer mig fint.
Den barometertrykket er højt: Det er godt for mig.
Du ser at vĂŚre i god form, alligevel.
Lad os begynde med Treblinka.
Sikkert.
Jeg tror, ââdet er bedst.
Hvis du kunne give os
en beskrivelse af Treblinka.
Hvordan gik det se ud, nĂĽr du ankom?
Jeg tror, ââdu har der i august?
Var det 20 august eller i 24?
Det 18.? - Jeg ved ikke prĂŚcis.
Around August 20.
Jeg ankom der med syv andre mĂŚnd.
Fra Berlin?
Fra Berlin.
Fra Lublin?
Fra Berlin til Warszawa, fra Warszawa til Lublin,
fra Lublin tilbage til Warszawa og fra Warszawa til Treblinka.
What was Treblinka like then?
Treblinka then was operating at full capacity.
- Full capacity? - Full capacity!
Trains arrived...
The Warsaw ghetto was being emptied then.
Three trains arrived in two days,
each with three, four, five thousand people aboard,
all from Warsaw.
But at the same time, other trains came in
from Kielce and other places.
So three trains arrived,
and since the offensive against Stalingrad was in fear,
the trainloads of Jews were left on a station siding.
What's more, the cars were French,
made of steel.
So that while 5,000 Jews arrived in Treblinka,
3,000 were dead.
- In the... - In the cars.
They had slashed their wrists,
or just died.
The ones we unloaded were half-dead
and half-mad.
In the other trains from Kielce
and elsewhere,
at least half were dead.
We stacked them here, here,
here and here.
Thousands of people
piled one on top of another.
- On the ramp? - On the ramp.
Stacked like wood.
In addition,
other Jews, still alive, waited there for two days:
The small gas chambers could no longer handle the number.
They functioned day and night in that period.
Can you please describe, very precisely,
your first impression of Treblinka?
Very precisely. it's very important.
My first impression of Treblinka,
and that of some of the other men, was catastrophic.
For we had not been told
how and what... that people were being killed there.
They hadn't told us.
- You didn't know? - No!
Incredible!
But true. I didn't want to go.
That was proved at my trial.
I was told,
âMr. Suchomel,
there are big workshops there for tailors and shoemakers,
and you'll be guarding them.â
Nothing more. - But you knew it was a camp?
Yes. We were told,
âThe Fuhrer ordered a resettlement program.
It's an order from the Fuhrer.â
Understand? - Resettlement program...
No one ever spoke of killing.
I understand.
Mr. Suchomel, we're not discussing you,
only Treblinka.
You are a very important eyewitness,
and you can explain what Treblinka was.
But don't use my name.
No, I promise.
All right, you've arrived at Treblinka.
So Stadie, the sarge,
showed us the camp
from end to end.
Just as we went by,
they were opening the gas chamber doors,
and people fell out like potatoes.
Naturally, that horrified and appalled us.
We went back and sat down on our suitcases
and cried like old women.
Each day, 100 Jews were chosen
to drag the corpses to the mass graves.
In the evening, the Ukrainians drove those Jews into the gas chambers
or shot them.
Every day!
It was in the hottest days of August.
The ground undulated like waves
because of the gas.
From the bodies?
Bear in mind, the graves were maybe 18, 20 feet deep,
all crammed with bodies!
A thin layer of sand and the heat. You see?
It was hell up there.
You saw that?
Yes, just once, the first day.
We puked and wept.
- You wept? - We wept too, yes.
The smell was infernal.
Ja, fordi gas var konstant undslippe.
Det lugtede forfĂŚrdeligt, i miles omkreds.
- Miles? - Miles!
Du kunne lugte det hele vejen rundt,
ikke bare i lejren?
Overalt. Det afhang af vinden.
Stink blev udført pü vinden.
ForstĂĽ?
Flere mennesker holdes kommer, altid mere,
hvem vi havde ikke de faciliteter til at drĂŚbe.
Disse herrer var i et kapløb for at rense ud i Warszawa ghettoen.
De gaskamre ikke kunne klare belastningen.
De smĂĽ gaskamre.
Jøderne mütte vente pü deres tur
for en dag, 2 dage, 3 dage.
De forudsĂĽ, hvad der ville komme.
De forudsĂĽ det.
De kan ikke have vĂŚret sikker, men mange vidste.
Der var jødiske kvinder
der sküret deres døtres hündled natten,
derefter skĂŚres deres egne.
Andre forgiftede sig selv.
De hørte motoren fodring gaskammeret.
En tank motor blev anvendt i det gaskammer.
Hos Treblinka, den eneste anvendte gas var motorens udstødning.
Zyklon gas, der var Auschwitz.
PĂĽ grund af forsinkelsen,
Eberl, lejren kommandant,
Ringede Lublin og sagde,
âVi kan ikke gĂĽ pĂĽ denne mĂĽde. Jeg kan ikke gøre det lĂŚngere.
Vi er nødt til at afbryde.â
Overnight, Wirth ankom.
Han inspicerede alt og derefter til venstre.
Han vendte tilbage med folk fra Belzec,
eksperter.
Wirth indrettet til at suspendere togene.
Ligene ligger der blev ryddet vĂŚk.
Det var den periode, de gamle gaskamre.
Because there were so many dead
that couldn't be gotten rid of,
for days and days,
the bodies piled up around the gas chambers.
Under this pile of bodies was a cesspool:
3 inches deep, full of blood, worms...
and shit.
- Where? - In front of the gas chamber.
No one wanted to clean it out.
The Jews preferred to be shot
rather than work there.
Preferred to be shot?
It was awful. Burying their own people, seeing it all...
The dead ďŹesh came off in their hands.
So Wirth went there himself
with a few Germans
and had long belts rigged up
that were wrapped around the dead torsos to pull them...
- Who did that? - SS men.
- Wirth? - SS men and Jews.
SS men and Jews!
Jews too?
Jews too!
What did the Germans do?
They forced the Jews to...
They beat them?
Or they themselves helped with the cleanup.
Which Germans did that?
Some of our guards who were assigned up there.
The Germans themselves?
They had to.
They were in command!
They were in command, but they were also commanded.
I think the Jews did it.
In that case, the Germans had to lend a hand.
THE BLACK EXECUTION WALL IN THE COURTYARD OF BLOCK II
AT AUSCHWITZ I, THE ORIGINAL CAMP
Filip, on that Sunday in May 1942,
when you first entered the Auschwitz crematorium,
how old were you?
Twenty.
It was a Sunday in May.
We were locked in an underground cell in Block 11.
We were held in secret.
Then some SS men appeared
and marched us along a street in the camp.
We went through a gate,
and around 300 feet away,
300 feet from the gate,
I suddenly saw a building.
It had a ďŹat roof, and a smokestack.
I saw a door in the rear.
I thought they were taking us to be shot.
FILIP MULLER - TJEKKIET JEW
Survivor af de 5 konkurser i Auschwitz âsĂŚrlige detaljerâ
Pludselig før en dør
under en lampe i midten af ââdenne bygning,
en ung SS mand fortalte os,
âIndenfor beskidte svin!â
Vi gik ind i en korridor.
De kørte os langs det.
Straks, stanken, røgen kvalte mig.
De holdt pĂĽ jagter os,
og sĂĽ jeg lavet de figurer
af de to første ovne.
Mellem ovnene, blev nogle jødiske fanger arbejder.
Vi var i krematoriet s forbrĂŚndingskammeret
in Camp I at Auschwitz.
Derfra,
de stuves os til et andet stort rum,
og fortalte os at klĂŚde ligene.
Jeg kiggede mig omkring.
Der var hundredvis af organer,
alle klĂŚdt.
Stablet med ligene
var kufferter, bundter
og, spredt overalt,
mĂŚrkeligt, blĂĽlig-lilla krystaller.
I couldn't understand any of it.
It was like a blow to the head... as if you'd been stunned.
I didn't even know where I was.
Above all, I couldn't understand
how they managed to kill so many people at once.
When we undressed some of them,
the order was given to feed the ovens.
Suddenly, an SS man rushed up and told me,
âGet out of here! Go stir the bodies!â
What did he mean,
âStir the bodiesâ?
I entered the cremation chamber.
There was a Jewish prisoner,
Fischel, who later became a squad leader.
He looked at me,
and I watched him poke the fire with a long rod.
He told me, âDo as I'm doing
or the SS Will kill you.â
I picked up a poker
and did as he was doing.
A poker?
A steel poker.
I obeyed Fischel's order.
At that point I was in shock as if I'd been hypnotized,
ready to do
whatever I was told.
I was so mindless, so horrified
that I did everything Fischel told me.
So the ovens were fed,
but we were so inexperienced
that we left the fans on too long.
- The fans? - Yes.
There were fans to make the fire hotter.
They worked too long...
The firebrick suddenly exploded,
blocking the pipes
linking the Auschwitz crematorium
with the smokestack.
Cremation was interrupted.
The ovens were out of action.
That evening, some trucks came,
and we had to load the rest,
some 300 bodies,
into the trucks.
Then we were taken...
I still don't know where...
but probably to a field at Birkenau.
We were ordered to unload the bodies
and put them in a pit.
There was a ditch, an artificial pit.
Suddenly, water gushed up from underground
and swept the bodies down.
When night came, we had to stop that horrible work.
We were loaded into the trucks
and returned to Auschwitz.
The next day,
we were taken to the same place.
But the water had risen.
Some SS men came with a fire truck
and pumped out the water.
We had to go down into that muddy pit
to stack up the bodies.
But they were slimy.
For example, I grasped a woman,
but her hands...
Her hand was slippery, slimy.
I tried to pull her,
but I fell over backward, into the water, the mud.
It was the same for all of us.
Up above, at the edge of the pit, Aumeyer and Grabner yelled,
âGet cracking, you filth, you bastards!
We'll show you, you bunch of shits!â
These were the names they were calling us.
And in these...
how shall I say? ...circumstances,
2 of my âfriendsâ couldn't take any more.
One was a French student.
All Jews! They were exhausted.
They just lay there...
in the mud.
Aumeyer called one of his SS men.
âGo on, finish off those swine!â
They were exhausted. And they were shot in the pit.
There was no crematorium at Birkenau then?
No, there weren't any there yet.
Birkenau var stadig ikke helt sat op.
Kun Camp BI, som var de sene kvindernes lejr, eksisterede.
Det var først i forüret 1943
at faglÌrte hündvÌrkere og ufaglÌrte arbejdere, alle jøder,
skal vĂŚre gĂĽet til at arbejde her
og byggede 4 krematorium.
Hver krematoriet havde 15 ovne,
et stort klĂŚde rum, omkring 3.000 kvadratfod,
og en stor gaskammer
hvor op til 3.000 personer pĂĽ ĂŠn gang kunne gasset.
Treblinka
De nye gaskamre blev bygget i september 1942.
Hvem byggede dem?
Hackenhold og Lambert overvüget de jøder, der gjorde arbejdet,
den murerarbejde, mindst.
Ukrainsk tømrere gjorde dørene.
Gaskammeret døre selv
blev pansrede bunker døre.
Jeg tror, ââde blev bragt fra Bialystok,
fra nogle russiske bunkers.
FRANZ SUCHOMEL
Hvad var kapaciteten pĂĽ de nye gaskamre?
Der var 2 af dem, ikke? - Ja.
Men de gamle ikke var blevet revet ned.
NĂĽr der var en masse af tog, en masse mennesker,
de gamle ovne blev sat i drift igen.
Og her ... jøderne sige der var 5 pü hver side.
Jeg siger, at der var 4,
men jeg er ikke sikker.
Under alle omstÌndigheder kun den øverste rÌkke,
pĂĽ denne side,
var i aktion.
Hvorfor ikke den anden side?
Bortskaffelse af de organer, ville have vĂŚret alt for kompliceret.
- For langt? - Ja.
Deroppe, Wirth havde bygget dødslejr,
tildele en detalje af jødiske arbejdere til det.
Den detalje havde et fast antal i det,
omkring 200 mennesker,
der arbejdede kun i dødslejr.
Men hvad var kapaciteten i de nye gaskamre?
De nye gaskamre ... Lad os se ...
De kunne slutte 3.000 mennesker i to timer.
Hvor mange mennesker pĂĽ ĂŠn gang i en enkelt gaskammer?
Jeg kan ikke sige prĂŚcist.
Jøderne siger 200.
- 200? - Det er rigtigt, 200.
Forestil dig et vÌrelse denne størrelse.
De sĂŚtter mere ind pĂĽ Auschwitz.
Auschwitz var en fabrik!
Og Treblinka?
Jeg vil give dig min definition.
Keep this in mind:
Treblinka was a primitive,
but efficient production line of death.
- A production line? - Of death.
Understand? - Yes.
But primitive...? - Primitive, yes.
But it worked well, that production line of death.
Was Belzec even more rudimentary?
Belzec was the laboratory.
Wirth was camp commandant.
He tried everything imaginable there.
He got off on the wrong foot.
The pits were overďŹowing,
and the cesspool seeped out in front of the SS mess hall.
It stank...
in front of the mess-hall, in front of their barracks.
- Were you at Belzec? - No.
Wirth with his own men.
With Franz, with Oberhauser
and Hackenhold...
he tried everything there.
Those 3 had to put the bodies in the pits themselves
so that Wirth could see how much space he needed.
And when they rebelled...
Franz refused...
Wirth beat Franz with a whip.
He whipped Hackenhold, too. You see?
- Kurt Franz? - Kurt Franz.
That's how Wirth was.
Then, with that experience behind him,
he came to Treblinka.
Excuse me. How many quarts of beer a day do you sell?
You can't tell me?
Jeg vil helst ikke. Jeg har mine grunde.
Men hvorfor ikke?
Two Pilsners.
Hvor mange Potter øl om dagen sÌlger du?
- GĂĽ pĂĽ, sĂĽ fortĂŚl ham. - FortĂŚl ham hvad?
Bare fortĂŚl ham cirka.
Hvor mange Potter øl om dagen sÌlger du?
400, 500/4.
- Hvad? - 400, 500 quarts.
Det er en del!
Har du arbejdet her lĂŚnge?
Omkring 20 ĂĽr.
- Hvorfor gemmer du dig ... - Jeg har mine grunde.
- Dit ansigt? - Jeg har mine grunde.
Hvad grunde?
- Glem det. - Hvorfor ikke?
Genkender du denne mand?
Ingen?
Christian Wirth?
Mr. Oberhauser!
Kan du huske Belzec?
Ingen erindringer om Belzec?
Af de over fl grund grave?
Du behøver ikke huske?
MĂNCHEN
WUPPERTALI ANTON spytte,
German state prosecutor at the Treblinka trial (Frankfurt, 1960)
When the Action itself first got under way,
it was almost totally improvised.
At Treblinka, for example,
the commandant, Dr. Eberl, let more trains come in
than the camp could handle.
It was a disaster!
Mountains of corpses!
Word of this foul-up
reached the head of the Reinhard Action,
00770 G/oboczn/k, in Lub//n.
He went to Treblinka
to see what was happening.
There's a very concrete account of the trip
by his former driver, Oberhauser.
Globocznik arrived on a hot day in August.
The camp was permeated
with the stench of rotting ďŹesh.
Globocznik didn't even bother to enter the camp.
He stopped here, before the commandant's office,
sent for Dr. Eberl
and greeted him with these words,
âHow dare you accept so many every day
when you can only process 3,000?â
Operations were suspended,
Eberl was transferred and Wirth came,
followed immediately by Stangl,
and the camp was completely reorganized.
The Reinhard Action covered 3 extermination camps."
Treblinka, Sobibor and Belzec.
There's also talk of 3 death camps on the Bug River,
for they were all located on or near the Bug.
The gas chambers were the heart of the camp.
They were built first,
in the woods, or in a field, as at Treblinka.
The gas chambers were the only stone buildings.
All the others were wooden sheds.
These camps weren't built to last.
Himmler was in a huny to begin the 'final solution. â
The Germans had to capitalize on their eastward advance
and use this remote back-country
to carry out their mass murder as secretly as possible.
So at first they couldn't manage the perfection
they achieved 3 months later.
Near the end of March 1942,
sizeable groups of Jews were herded here,
groups of 50 to 100 people.
Several trains arrived
with sections of barracks, with posts, barbed wire, bricks...
og konstruktion af lejren som sĂĽdan begyndte.
Jøderne losset disse biler
og kørte de dele af kasernen til lejren.
Tyskerne gjorde dem arbejde ekstremt hurtigt.
Da vi sĂĽ tempoet de arbejdede pĂĽ ...
Det var yderst brutal.
Da vi sĂĽ det komplekse vĂŚsen bygget, og hegnet,
der, trods alt, lukket et stort rum,
Vi indsĂĽ, at hvad tyskerne byggede
var ikke meningen at støtten menneskeheden.
Tidligt i juni,
den første konvoj ankom.
Jeg vil sige, der var over 40 biler.
Med konvojen var SS mĂŚnd i sorte uniformer.
Det skete en eftermiddag. Han havde netop fĂŚrdige arbejde.
JAN PiwoĹski
Men han fik pĂĽ sin cykel og gik hjem.
Hvorfor?
Jeg troede blot
disse mennesker var kommet til at bygge lejren,
som de andre havde før dem.
At konvoj ...
Der var ingen mulighed for at vide, at det var ...
den første øremÌrket til udryddelse.
Udover,
Han kunne ikke have vidst, at Sobibor
ville vÌre et sted for masseudryddelse af jøderne.
Den nĂŚste morgen, da jeg kom her til arbejde,
stationen var absolut tavs,
og vi indsĂĽ,
efter at have talt med de polakker, der arbejdede pĂĽ stationen her,
at noget aldeles uforstĂĽeligt var sket.
Først og fremmest, nür lejren blev bygget,
der var ordrer rĂĽbte pĂĽ tysk,
der var skrig,
Jøderne arbejdede pü flugt, der var skud,
og her var der at tavshed,
ingen arbejde besĂŚtninger,
en rigtig total tavshed.
40 biler var ankommet, og sĂĽ ... ingenting.
Det var alle meget mĂŚrkeligt.
Det var den tavshed, som tippede dem vĂŚk?
Det er rigtigt.
Kan han beskrive, at tavshed?
Det var en stilhed ...
Intet foregik i lejren. Du hørte intet.
Intet flyttet.
SĂĽ begyndte de at undre sig,
âHvor har de lagt de jøder?â
Celle 13, Felt 11 i Auschwitz 1,
er der, hvor det sĂŚrlige Arbejde Detail blev afholdt.
Cellen blev under jorden, isoleret.
For vi var ...
âBĂŚrere af hemmeligheder,â
vi blev benüdet døde.
Vi fik ikke lov til at tale med nogen,
eller kontakt et fange,
udjĂŚvne SS.
Kun dem, der stĂĽr for âActionâ.
Der var et vindue.
Vi hørte, hvad der skete i gürden.
De henrettelser,
ofrenes skrig, skrigene,
men vi kunne ikke se noget.
Dette stod pĂĽ i flere dage.
En nat en SS mand kom
fra den politiske sektion.
Det var omkring 04:00
Hele lejren var stadig sover.
Der var ikke en lyd i lejren.
Vi blev igen taget ud af vores celle
og førte til krematoriet.
Der, for første gang, jeg sü den anvendte procedure
med dem, der kom i live.
Vi blev stillet op ad en vĂŚg
og vide, âIngen kan tale med disse mennesker.â
Pludselig trÌdør til krematoriet gürden übnet,
og 250 til 300 personer arkiveres i:
ĂŚldre, og kvinder.
De bar bundter, bar Davidsstjerne.
Selv pĂĽ afstand, kunne jeg fortĂŚlle
de var polske jøder,
sandsynligvis fra Ăvre Schlesien,
fra Sosnowiec ghetto, omkring 20 miles fra Auschwitz.
FILIP MULLER
Jeg fangede nogle af de ting, de sagde.
I heard âfachowitz,â
meaning âskilled worker.â
And âMalach-ha-Mavis,â
which means âthe angel of deathâ in Yiddish.
Also, âharginnenâ: âThey're going to kill us.â
From what I could hear,
I clearly understood the struggle going on inside them.
Sometimes they spoke of work
probably hoping that they'd be put to work.
Or they spoke of âMalach-ha-Mavis,â the angel of death.
De modstridende ord lød konflikten i deres følelser.
Derefter en pludselig stilhed
faldt over dem samlet i krematoriet gĂĽrden.
Alle øjne konvergerede
pĂĽ flade tag krematoriet.
Hvem stod der?
Aumeyer, af SS,
Grabner, lederen af ââden politiske sektion,
og Hossler, SS officer.
Aumeyer rettet mĂŚngden,
âDu er her for at arbejde,
for vores soldater kĂŚmper ved fronten.
Dem, der kan arbejde, vil vĂŚre i orden.â
Det var tydeligt, at hĂĽb fl ared i disse mennesker.
Man kunne mĂŚrke det tydeligt.
The executioners had gotten past the first obstacle.
They saw it was succeeding.
Then Grabner spoke up,
âWe need masons, electricians,
all the trades.â
Next, Hossler took over.
He pointed to a short man in the crowd.
I can still see him.
âWhat's your trade?â
The man said,
âMr. Officer, I'm a tailor.â
âA tailor? What kind of tailor?â
âA man's... No, for both men and women.â
âWonderful! We need people like you in our workshops.â
Then he questioned a woman,
âWhat's your trade?â
âNurse,â she replied.
âSplendid! We need nurses in our hospitals for our soldiers.
We need all of you! But first, undress.
You must be disinfected.
We want you healthy.â
I could see the people were calmer,
reassured by what they'd heard,
and they began to undress.
Even if they still had their doubts,
if you want to live, you must hope.
Their clothing remained in the courtyard,
scattered everywhere.
Aumeyer was beaming,
very proud of how he'd handled things.
He turned to some of the SS men and told them,
âYou see? That's the way to do it!â
Af dette apparat,
et stort spring fon / Harvard var blevet foretaget:
Nu kunne bruges i tøj.
RAUL H I LBERG, historian
FRANZ SCARF LING
Først forklare mig ...
hvordan du kom til Kulmhof, til Chelmno.
Du var pĂĽ Lodz, ikke?
I Lodz, ja.
I Litzmannstadt.
Vi var pĂĽ permanent vagt.
Beskyttelse af militÌre mül: møller,
vejene, da Hitler tog til Ăstpreussen.
Det var kedelig, og vi fik at vide,
âVi leder efter mĂŚnd, der ønsker at bryde ud af denne rutine.â
SĂĽ vi meldte.
Vi blev udstedt vinter uniformer,
overfrakker, pels hatte, pels-foret støvler,
og 2 eller 3 dage senere fik vi at vide, âVi er off!â
Vi blev sat ombord 2 eller 3 lastbiler ... Jeg ved ikke ...
De havde bĂŚnke,
og vi red og red.
Endelig vi ankom.
Stedet gennemsøgning med SS mÌnd og politi.
Vores første spørgsmĂĽl var, âHvad sker der her?â
De sagde: âDu kan finde ud af!â
- Du kan finde ud af det? - Du vil finde ud af.
- Du var ikke i SS, du var ... - Politi.
- Hvilken politiet? - Sikkerhedsvagter.
Vi blev beordret til at rapportere til Deutsche Haus,
den eneste store sten bygning i landsbyen.
Vi blev taget ind i det.
En SS-mand straks fortalte os,
âDette er en top hemmelig mission!â
- Secret? - âEn top hemmelig mission.â
âSign dette!â
Vi hver havde til tegn.
Der var en form klar til hver af os.
Hvad gjorde det sige?
Det var et løfte om hemmeligholdelse.
Vi fik aldrig selv at lĂŚse den igennem.
Du var nødt til at tage en ed?
Nej, bare underskrive,
lover at lukke op om hvad vi ville se.
- Hold kĂŚft? - Ikke et ord.
Efter at vi havde underskrevet, fik vi at vide,
âEndelig løsning af jødespørgsmĂĽlet.â
We didn't understand what that meant.
So someone said...
He told us what was going to happen there.
Someone said, âthe final solution of the Jewish question.â
You'd be assigned to the âfinal solutionâ?
Yes, but what did that mean?
We'd never heard that before.
So it was explained to us.
Just when was this?
Let's see... when was it...?
In the winter of 1941-42.
Derefter blev vi tildelt vores stationer.
Vores vagt indlĂŚg var ved siden af ââvejen.
En skilderhus foran slottet.
SĂĽ du var i âslot detaljerâ?
Det er rigtigt.
Kan du beskrive, hvad du sĂĽ?
Vi kunne se. Vi var pĂĽ portbygningen.
Da jøderne ankom, den müde, de sü:
halv-frosne, udsultet, beskidt, allerede halvdød.
Gamle mennesker, børn.
TĂŚnk pĂĽ det! Den lange tur her stĂĽende i en lastbil, pakket ind!
Hvem ved, hvis de vidste, hvad der var i vente!
De gjorde ikke tillid nogen, det er helt sikkert.
Efter mĂĽneder i ghettoen, kan du forestille dig!
Jeg hørte en SS mand rübe pü dem,
âDu kommer til at blive deloused
og have et bad.
Du kommer til at arbejde her.â
Jøderne givet samtykke.
De sagde: âJa, det er det, vi ønsker at gøre.â
Var slottet stort?
Temmelig store, med enorme forreste trin.
SS Manden stod pĂĽ toppen af ââtrinene.
Hvad skete der sĂĽ?
De blev gennet ind i 2 eller 3 store vÌrelser pü første gulv.
De skulle klĂŚde, opgive alt:
ringe, guld, alt.
Hvor lang tid tog jøderne blive der?
Lang nok til at klĂŚde.
Sü, splitternøgen,
de havde til at køre ned flere trin
til en underjordisk korridor
der førte tilbage op til rampen, hvor gassen van ventede dem.
Havde jøderne ind i van villigt?
Nej, de blev slĂĽet.
Slag faldt overalt, og jøderne forstüet.
De skreg.
Det var frygteligt!
F retmĂŚssige!
Jeg ved, fordi vi gik ned til kĂŚlderen
nĂĽr de var alle i van.
Vi ĂĽbnede cellerne i arbejdet detaljer,
de jødiske arbejdere
der indsamlede de ting smidt ud af den 1st- gulvet vindue ind der.
Beskriv gas varevogne.
Ligesom flytter varevogne.
Meget stor?
De strakte, siger,
herfra til vinduet.
Lige store lastbiler,
som at flytte varevogne, med 2 bagdøre.
Hvad system blev anvendt?
Hvordan har de drĂŚber dem?
- Med udstødningsgasser. - Udstødningsgasser?
Det gik sĂĽdan her: En Pole rĂĽbte, âGas!â
Sü føreren fik under van at tilslutte røret
at fodret gas ind i van.
- Ja, men hvordan? - Fra motoren.
Ja, men gennem hvad?
Et rør ... et rør.
Han pillede rundt under lastbilen.
Jeg er ikke sikker pĂĽ hvordan.
Det var bare udstødningsgas?
Det er alt.
Hvem var driverne?
SS mĂŚnd.
Alle disse mĂŚnd var SS.
Var der mange af disse drivere?
Jeg ved ikke.
Var der 2, 3, 5, 10?
Ikke sĂĽ mange. 2 eller 3, det er alt.
Jeg tror, der var 2 varevogne,
ĂŠn stor, en mindre.
Did the driver sit in the cabin of the van?
- Mrs. Uwe? - No.
He climbed into the cabin after the doors were closed
and started the motor.
Did he race the motor?
I don't know.
Could you hear the sound of the motor?
Yes, from the gate we could hear it turn over.
Was it a loud noise?
The noise of a truck engine.
The van was stationary while the motor ran?
That's right.
Then it started moving.
We opened the gate, and it headed for the woods.
Were the people already dead?
I don't know.
It was quiet. No more screams.
No screams.
You couldn't hear anything as they drove by.
He recalls: It was 1941, 2 days before the new year.
They were routed out at night,
and in the morning they reached Chelmno.
There was a castle there.
When he entered the castle courtyard,
he knew something awful was going on.
He already understood.
Webstedet af SLOT
De sü tøj og sko
spredt i gĂĽrden.
Men de var alene der.
Han vidste, hans forĂŚldre havde vĂŚret igennem der,
og der var ikke en Jøde forlod.
De blev taget ned i en kĂŚlder.
PĂĽ en vĂŚg er skrevet, âIngen forlader her i live.â
Graffiti pĂĽ jiddisch.
Der var masser af navne.
Han mener, at det var jøderne fra landsbyerne omkring Chelmno
der var kommet før ham, der havde skrevet deres navne.
Et par dage efter nytĂĽr,
y hørt folk ankommer i en lastbil en morgen.
De mennesker blev taget ud af lastbilen
og op til den første gulv af slottet.
Tyskerne løj og sagde, de skulle deloused.
De blev jaget ned pĂĽ den anden side,
hvor en varevogn ventede.
Tyskerne pressede og slĂĽ dem med deres vĂĽben
at hustle dem i lastbilerne hurtigere.
Han hørte folk at bede, âShma Israel,â
and he heard the van's rear doors being shut.
Their screams were heard,
becoming fainter and fainter,
and when there was total silence,
the van left.
He and the 4 others were brought out of the cellar.
They went upstairs
and gathered up the clothes remaining
outside the supposed baths.
Did he understand then how they'd died?
MICHAEL PODCHLEBNIK,
the survivor of the 1st period of extermination at Chelmno
(the castle period)
Yes, first because there had been rumors of it.
And when he went out, he saw the sealed vans,
so he knew.
He understood that people were gassed in the vans?
Yes, because he'd heard the screams
and heard how they weakened,
and later the vans were taken into the woods.
What were the vans like?
Like the ones that deliver cigarettes here.
They were enclosed, with double-leaf rear doors.
What color?
The color the Germans used, green, ordinary.
MARTHA MICHELSOHN
How many German families were there in Kulmhof (Chelmno)?
10 or 11, I'd say.
Germans from Volhynia and 2 families from the Reich,
the Bauers and us.
- And you? - Us, the Michelsohns.
How did you wind up in Kulmhof?
I was born in Laage,
and I was sent to Kulmhof.
They were looking for volunteer settlers,
and I signed up.
That's how I got there.
First 'm Wafihbrucken (Ken),
then Chelmno... Kulmhof.
Directly from Laage?
No, I left from Munster.
Did you opt to go to Kulmhof?
No, I asked for Wartheland.
Why?
A pioneering spirit.
- You were young! - Oh, yes, I was young.
- You wanted to be useful? - Yes.
What was your first impression of Wartheland?
It was primitive. Super-primitive.
Meaning...?
Even worse,
worse than primitive.
Difficult to understand, right?
But why. . .?
The sanitary facilities were disastrous.
The only toilet was in WarthbrUcken, in the town.
You had to go there.
The rest was a disaster.
- Why a disaster? - There were no toilets at all!
There were privies.
I can't tell you
how primitive it was.
Astonishing!
Why did you choose such a primitive place?
I was young, you know.
You can't imagine such places exist.
You don't believe it. But that's how it was.
This was the whole village.
A very small village,
straggling along the road.
Just a few houses.
There was the church, the castle,
a store, too,
the administrative building and the school.
The castle was next to the church,
with a high board fence around both.
How far was your house from the church?
It was just opposite... 150 feet.
Mrs. Michelsohn was the Nazi teacher's wife
Did you see the gas vans?
No...
Yes, from the outside. They shuttled back and forth.
I never looked inside... I didn't see Jews in them.
I only saw things from outside,
the Jews' arrival, their disposition,
how they were loaded aboard.
Since World War I,
the castle had been in ruins.
Only part of it could still be used.
That's where the Jews were taken.
This ruined castle was used...
For housing and delousing the Poles, and so on.
- The Jews! - Yes, the Jews.
Why do you call them âPolesâ and not âJewsâ?
Sometimes, I get them mixed up.
There's a difference between Poles and Jews?
Oh, yes!
What difference?
The Poles weren't exterminated,
and the Jews were.
Det er forskellen. En ekstern forskel, ikke?
Og den indre forskel?
Jeg kan ikke vurdere det.
Jeg ved ikke nok om psykologi og antropologi.
Forskellen mellem polakkerne og jøderne?
Anyway, kunne de ikke stĂĽ hinanden.
Den 19. januar 1942
rabbiner Grabow, Jacob Schulmann,
skrev følgende brev til sine venner i Lodz:
âMine meget kĂŚre venner,
Jeg skrev ikke før: Jeg var ikke sikker pü, hvad jeg havde hørt.
Ak, til vores store sorg, vi nu kender alle.
Jeg har talt med et øjenvidne, som det lykkedes at flygte.
Han fortalte mig alt.
De er udryddet i Chelmno, nĂŚr Dombie,
og de er alle begravet i den nĂŚrliggende Rzeszow skov.
Jøderne bliver drÌbt i 2 müder: ved skydning eller gas.
Det er bare sket for tusindvis af Lodz jøder.
Tror ikke, at dette bliver skrevet af en galning.
Ak, det er den tragiske, forfĂŚrdelige sandhed.
Horror, rĂŚdsel. Man, kaste dine KlĂŚder,
dÌkke dit hoved med aske, køre i gaderne
og danse i din galskab.
Jeg er sĂĽ trĂŚt, at min pen kan ikke lĂŚngere skrive.
Skaberen af ââuniverset, hjĂŚlpe os!â
Skaberen hjalp ikke jøderne i Grabow.
Med deres rabbiner, døde de alle i gassen van ved Chelmno
et par uger senere.
Chelmno er kun 12 miles fra Grabow.
Var der en masse jøder her i Grabow?
En masse, en hel.
De blev sendt til Chelmno.
Har hun altid levet nĂŚr synagogen?
- Ja. - Den polske ord er âBuzinica,â ikke synagoge.
Hun siger, det er nu et møbel lager
men de gjorde ikke skade den fra et religiøst synspunkt.
Det er ikke blevet ... skĂŚndet.
Er hun husker rabbineren ved synagogen?
Synagogen i GRABOW
Hun siger, hun er 80 nu, og hendes hukommelse er ikke alt for godt,
og jøderne har vÌret vÌk i 40 ür.
Barbara, fortĂŚller dette par, de bor i et dejligt hus.
Har de er enige? Har de synes, det er et dejligt hus?
FortĂŚl mig om udsmykningen af ââdette hus, dørene,
hvad er det?
Folk plejede at gøre udskÌringer südan.
Har de dekorere det pĂĽ den mĂĽde?
- Nej, det var jøderne igen. - Jøderne gjorde det!
Døren er en god ürhundrede gammel.
Fik jøder ejer dette hus?
Yes, all these houses.
All these houses on the square were Jewish?
Jews lived in all the ones in front, on the street.
Where did the Poles live?
In the courtyards, where the privies were.
There used to be a store here.
What kind?
A food store.
Owned by Jews?
Yes.
So the Jews lived in the front,
and the Poles in the courtyard with the privies.
How long have these two lived here?
15 years.
Where'd they live before?
In a courtyard across the square.
They've gotten rich.
- Them? - Yes.
Yes.
How did they get rich?
They worked.
How old is the gentleman?
He's 70.
He looks young and healthy.
Do they remember the Jews of Grabow?
Yes.
And when they were deported, too.
They recall the deportation of the Grabow Jews?
He says he speaks âJewâ well.
He speaks âJewâ?
As a kid he played with Jews so he speaks âJew.â
First, they grouped them there, where that restaurant is,
or in this square,
and took their gold.
An elder among the Jews collected the gold
and turned it over to the police.
That done, the Jews were put in the Catholic church.
A lot of gold?
Yes, the Jews had gold
and some handsome candelabras.
Did the Poles know the Jews would be killed at Chelmno?
Yes, they knew.
The Jews knew it, too.
Did the Jews try to do something about it,
to rebel, to escape?
The young tried to run away.
But the Germans caught them
and maybe killed them even more savagely.
In e very to wn and village, 2 or 3 streets were closed,
and the Jews were kept under guard.
They couldn't leave there.
Then they were locked in the Polish church here in Grebe w
and later taken to Chelmno.
BACKGROUND, THE SYNAGOGUE
The Germans threw children as small as these
into the trucks by the legs.
She saw that?
- Old folks too. - Threw kids into the trucks.
The Poles knew the Jews would be gassed in Chelmno?
Did this gentleman know?
Does he recall the Jews' deportation from Grabow?
At that time, he worked in the mill.
- There, opposite? - Yes, and they saw it all.
What did he think of it? Was it a sad sight?
Yes, it was...
Yes. How could you see that without sadness?
What trades were the Jews in?
They were tanners, tradesmen,
tailors.
They sold things... eggs, chickens, butter.
There were a lot of tailors,
tradesmen, too.
But most were tanners.
- They had beards and side locks. - Yes.
He says they weren't pretty.
They weren't pretty?
- They stank, too. - They stank?
Why did they stink?
Because they were tanners, and the hides stink.
The Jewish women were beautiful.
The Poles liked to make love with them.
Are Polish women glad there are no Jewesses left?
What'd she say?
At de kvinder, der er hendes alder nu
kunne ogsĂĽ godt lide at elske.
Sü de jødiske kvinder var konkurrenter?
Det er vanvittigt, hvordan polakkerne kunne lide den lille jødinder!
Har polakkerne glip af de smü jødinder?
Naturligvis sĂĽdanne smukke kvinder!
Hvorfor? Hvad gjorde dem sĂĽ smuk?
Fordi de gjorde intet. Polske kvinder arbejdede.
Jødiske kvinder kun om deres skønhed og tøj.
Sü jødinder gjorde intet arbejde!
- Ikke nogen som helst. - Hvorfor ikke?
De var rig.
Polakkerne havde at tjene dem og arbejde.
Jeg hørte hende bruge ordet âhovedstadâ.
Hovedstaden var i hÌnderne pü jøderne.
Ja ... Du har ikke oversĂŚtte det.
Spørg hende igen. Sü hovedstaden var i jødernes hÌnder?
Alle Polen var i jødernes hÌnder.
Er de glade der ikke er flere jøder her, eller ked af det?
Det betyder ikke gider dem.
As you know, Jews and Germans ran all Polish industry before the war.
Did they like them on the whole?
Not much. Above all, they were dishonest.
Was life in Grabow more fun when the Jews were here?
He'd rather not say.
Why does he call them dishonest?
They exploited the Poles. That's what they lived off.
How did they exploit them?
By imposing their prices.
Ask her if she likes her house.
Yes,
but her children live in much better houses.
In modern houses!
They've all gone to college.
Great! That's progress!
Her children are the best educated in the village.
Very good, Madam! Long live education!
Isn't this a very old house?
Yes, Jews lived here before.
So Jews used to live here. Did she know them?
Yes.
What was their name?
Hun ved ikke.
Hvad var deres handel?
Benkel, deres navn var.
Og hvad var deres handel?
De havde en slagterbutik.
En slagter. Hvorfor er hun griner?
Fordi herre sagde det var ...
en slagter butik, hvor man kunne købe billige kød. Bøf!
Hvad mener han om dem bliver gasset i lastbiler?
Han siger, at han ikke kan lide, at der pĂĽ alle.
Hvis de var gĂĽet til Israel af egen fri vilje,
han kunne have vĂŚret glad.
Men drĂŚbe dem var ubehagelig.
Er han brÌnde jøderne?
Ja, fordi der var nogle smukke jødinder.
For de unge, det var ... fint.
Er de undskyld jøderne er ikke lÌngere her eller glad?
Hvordan kan jeg vide? Jeg har aldrig gĂĽet i skole.
Jeg kan kun tĂŚnke pĂĽ, hvordan jeg er nu. Nu er jeg fint.
Er hun bedre stillet?
Før krigen hun plukket kartofler.
Nu sĂŚlger hun ĂŚg, og hun er meget bedre stillet.
Fordi jøderne er vÌk eller pü grund af socialisme?
Hun er ligeglad, hun er glad, fordi hun gør godt nu.
Hvordan har han det med at miste sine klassekammerater?
Det forstyrrer ham stadig.
Er han brÌnde jøderne?
Sikkert.
De var gode jøder, siger fru.
GRABOW vinteren
Jøderne kom i lastbiler,
og senere var der en smalsporet jernbane
at de ankom pĂĽ.
De blev pakket tĂŚt i lastbilerne,
eller i de biler af smalsporede jernbane.
Masser af kvinder og børn.
MĂŚnd ogsĂĽ, men de fleste af dem var gamle.
Den stĂŚrkeste blev sat i arbejde detaljer.
De gik med kĂŚder pĂĽ deres ben.
Om morgenen, de hentede vand,
ledte efter mad, og sĂĽ videre.
Disse blev ikke drĂŚbt med det samme.
Det skete senere.
Jeg ved ikke, hvad der blev af dem.
De havde ikke overleve, alligevel.
To af dem gjorde.
Kun to.
De var i lĂŚnker?
- PĂĽ benene. - Allesammen?
Arbejderne, ja. De andre blev drĂŚbt pĂĽ en gang.
Den jødiske arbejde trup gik gennem landsbyen i lÌnker.
Ja.
Kunne folk tale til dem?
Nej, der var umuligt.
Hvorfor?
Ingen turde.
- Hvad? - Ingen turde.
ForstĂĽ?
Ja ... Ingen turde.
Hvorfor, var det farligt?
Ja, der var vagter.
Anyway, folk ønskede intet at gøre med alt det der.
Ser du?
FĂĽr pĂĽ nerverne, at se, at hver eneste dag.
Du kan ikke tvinge en hel landsby til at se südan nød.
Da jøderne ankom,
da de blev skubbet ind i kirken eller slottet ...
Og skrigene!
Det var frygteligt! Deprimerende.
Dag efter dag, den samme forestilling!
Det var forfĂŚrdeligt! En trist syn!
De skreg. De vidste, hvad der foregik.
I første omgang jøderne troede, at de ville blive deloused.
Men de forstod snart.
Deres skrig voksede vildere og vildere.
GruopvĂŚkkende skrig. Skriger af terror.
Fordi de vidste, hvad der sker med dem.
Ved du, hvor mange jøder blev udryddet der?
Fire noget, 400.000 ... 40.000 ...
400, 000.
400.000, ja. Jeg vidste, at det havde en 4 i det.
Trist, trist, trist!
NĂĽr soldaterne marchere,
pigerne übne deres vinduer og døre ...
Kan du huske en jødisk barn, en dreng pü 13?
Han var i arbejdet trup.
Han sang pĂĽ floden.
- PĂĽ Narew River? - Ja.
- Er han stadig i live? - Ja, han er i live.
Han sang en tysk sang
at SS i Chelmno lĂŚrte ham.
âWhen the soldiers march,
the girls open their windows and doors...â
SIMON SREBNIK,
the survivor of the 2nd period of extermination at Chelmno
(the church period)
So it's a holiday in Chelmno!
What holiday? What's being celebrated?
The birth of the Virgin Mary. It's her birthday.
It's a huge crowd, isn't it?
But the weather's bad... it's raining.
Ask them if they're glad to see Srebnik again.
Meget. det er en stor fornøjelse.
Hvorfor?
De er glade for at se ham igen,
fordi de ved alt, hvad han har levet igennem.
At se ham, som han er nu, de er meget glad.
De er glade?
Hvorfor hele landsbyen huske ham?
De husker ham godt
fordi han gik med kĂŚder pĂĽ hans ankler,
og han sang pĂĽ floden.
Han var ung,
he was skinny,
he looked ready for his coffin.
Ripe for a coffin!
Did he seem happy or sad?
Even the lady,
when she saw that child,
she told the German, âLet that child go!â
He asked her, âWhere to?â
âTo his father and mother.â
Looking at the sky, he said, âHe'll soon go to them.â
The German said that?
De husker, da jøderne var lüst i denne kirke?
Ja de gør.
De bragte dem til kirken i lastbiler.
PĂĽ hvilket tidspunkt af dagen?
Hele dagen lang og ind i natten.
Hvad skete der? Kan de beskriver det i detaljer?
I første omgang blev jøderne taget til slottet.
Først senere blev de sat ind i kirken.
Den anden fase, højre!
Om morgenen blev de taget ind i skoven.
Hvordan blev de taget ud i skoven?
I meget store pansrede varevogne.
Gassen kom gennem bunden.
SĂĽ blev de bĂĽret i gas varevogne, ikke?
Ja, i gas- varevogne.
Hvor blev varevogne samle dem op?
- Jøderne? - Ja.
Her, ved kirkedøren.
Lastbilerne trak op hvor de er nu?
Nej, de gik lige til døren.
De varevogne kom til kirkedøren?
Og de vidste alle disse var død varevogne?
Ja, de kunne ikke hjĂŚlpe at kende.
De hørte skrig om natten?
Jøderne stønnede, de var sultne.
De blev lukket ind og sultede.
Havde de noget mad?
Du kunne ikke se der. Du kunne ikke tale med en Jøde.
Endda gĂĽ med pĂĽ vejen, kunne du ikke se der.
Har de ser alligevel?
Ja, varevogne kom,
og jøderne blev flyttet lÌngere vÌk.
Man kunne se dem, men i smug.
- In sidelĂŚns blikke. - Det er rigtigt.
Det er rigtigt, i sidelĂŚns blikke.
Hvilken slags rüb og støn blev hørt om natten?
De opfordrede Jesus og Maria og Gud,
undertiden pĂĽ tysk, som hun siger.
Jøderne opfordrede Jesus, Maria og Gud!
Den prĂŚsteboligen var fuld af kufferter.
Jødernes kufferter?
Ja, og der var guld.
Hvordan ved hun, der var guld?
Processionen! Vi vil stoppe nu.
Var der sü mange jøder i kirken
da der var kristne i dag?
NĂŚsten.
Hvor mange gas varevogne var nødvendigt at tømme den ud?
Et gennemsnit pĂĽ 50.
Det tog 50 varevogne til at tømme det!
I en stadig strøm?
Ja.
Damen sagde før
at jødernes kufferter blev dumpet i huset overfor.
Hvad var der i denne bagage?
Gryder med falske bunde.
Hvad var der i de falske bunde?
VĂŚrdigenstande ... objekter af vĂŚrdi.
De havde ogsü guld i deres tøj.
Nür de für mad, jøderne undertiden kastede dem vÌrdigenstande
eller nogle gange penge.
De sagde før det blev forbudt at tale med jøder.
Absolut forbudt.
Spørg dem, hvis de gür glip jøderne.
Selvfølgelig.
Vi grĂŚd ogsĂĽ, siger fru.
Og Hr Kantarowski gav dem brød og agurker.
Hvorfor tror de alt dette skete med jøderne?
Fordi de var de rigeste!
Mange polakker blev ogsĂĽ udryddet.
Selv prĂŚster.
Mr. Kantarowski ...
vil fortĂŚlle os, hvad en ven fortalte ham.
Det skete i Myndjewyce, nĂŚr Warszawa.
FortsĂŚt.
Jøderne blev samlet i en firkant.
Rabbineren spurgte en SS mand, âkan jeg tale til dem?â
Vagten sagde ja.
SĂĽ rabbiner sagde, at omkring 2.000 ĂĽr siden,
jøderne fordømte uskyldige Kristus til døden.
Og da de gjorde det, de rĂĽbte,
âLad hans blod falder pĂĽ vores hoveder og pĂĽ vores sønners hoveder.â
SĂĽ fortalte rabbineren dem,
âMĂĽske er tiden inde til det, sĂĽ lad os gøre noget.
Lad os gĂĽ, lad os gøre som vi bliver bedt om.â
Han mener jøderne sonet Kristi død?
Han mener ikke, det er tilfÌldet, eller endda, at Kristus søgte hÌvn.
Han sagde ikke, at. Den rabbiner sagde det.
Det var Guds vilje, det er alt!
- Hvad sagde hun? - SĂĽ Pilatus vaskede sine hĂŚnder
og sagde: âKristus er uskyldig,â sendte han Barabbas.
Men Jøderne rübte:
âLad hans blod falder pĂĽ vores hoveder.â
Det er alt. Nu ved du det!
Var vejen mellem Chelmno, landsbyen
og skoven, hvor pitten var,
blev det asfalteret som det er nu?
Vejen var smallere derefter, men den blev asfalteret.
Hvor mange fødder var pitten fra vejen?
De var omkring 1600 fod,
müske 1.900 eller 2.200 fødder vÌk.
SĂĽ selv fra vejen, kunne man ikke se dem.
Hvor hurtigt har vans gĂĽ?
PAN FALBORSKI
Ved moderat hastighed, slags langsom.
Det var en beregnet hastighed
fordi de var nødt til at drÌbe folk inde pü vejen.
Da de gik for hurtigt,
folk var ikke helt død ved ankomsten i skoven.
Ved at gĂĽ langsommere, de havde tid til at drĂŚbe folk inde.
NĂĽr en varevogn skred pĂĽ en kurve.
En halv time senere, jeg ankom
ved hytten af ââen skov fĂŚngselsinspektør ved navn Senajak.
Han fortalte mig, âĂrgerligt du var sent.
Du kunne have set en van der skred.
Den bageste del af van ĂĽbnet,
og jøderne faldt ud pü vejen.
De var stadig i live.
At se dem jøder crawling, en Gestapo mand
tog sin revolver og skød dem.
Han sluttede dem alle off.
Sü de bragte jøder, der arbejdede i skoven.
De rettede van
og sĂŚtte ligene tilbage inde.â
Dette var vejen
gas varevogne anvendes.
Der var 80 personer i hver varevogn.
Da de ankom, sagde SS,
âĂ bn dørene!â
Vi ĂĽbnede dem. Ligene tumlede lige ud.
En SS-mand sagde, â2 mĂŚnd inde!â
Disse 2 mĂŚnd arbejdede pĂĽ ovnene. De blev oplevet.
En anden SS mand skreg,
"Skynd dig! Den anden varevogn kommer!â
Vi arbejdede indtil hele forsendelsen blev brĂŚndt.
Det er, hvordan det gik, alt fuldtidsbrug. SĂĽ det gik.
Jeg husker, at nĂĽr de var stadig i live.
Ovnene var fulde,
og de mennesker lĂĽ pĂĽ jorden.
De var alle bevĂŚgende,
de kom tilbage til livet,
og nĂĽr de blev kastet ind ovnene,
de var alle bevidste. I live.
De kunne føle ilden brÌnde dem.
NĂĽr vi byggede ovnene, jeg spekulerede pĂĽ, hvad de var for.
En SS-mand fortalte mig,
âFor at gøre kul. Til tøjvask strygejern.â
Det er, hvad han fortalte mig. Jeg vidste ikke.
NĂĽr ovnene blev afsluttet,
logfilerne sat i
og benzinen hĂŚldes pĂĽ og tĂŚndte,
og nür den første gas van ankom,
sĂĽ vidste vi, hvorfor ovnene blev bygget.
Da jeg sĂĽ alt det, gjorde det ikke pĂĽvirke mig.
Heller ikke 2. eller 3. forsendelse.
Jeg var kun 13,
og alt hvad jeg havde nogensinde set indtil da
var døde kroppe.
MĂĽske forstod jeg ikke.
MĂĽske hvis jeg havde vĂŚret ĂŚldre ville jeg har forstĂĽet,
men faktum er, jeg ikke.
Jeg havde aldrig set noget andet.
I ghettoen, sĂĽ jeg ... i ghettoen i Lodz,
at sü snart nogen tog et skridt, faldt han død.
Jeg troede, det var den mĂĽde, tingene skulle vĂŚre.
Det var normalt.
Jeg vil gĂĽ pĂĽ gaderne i Lodz,
mĂĽske 100 yards, og der ville vĂŚre 200 organer.
Folk var sultne.
De gik ud pĂĽ gaden, og de faldt, faldt de ...
Sons tog deres fÌdres brød,
fÌdre tog deres sønner.
Alle ville holde sig i live.
SĂĽ da jeg kom her, til Chelmno,
Jeg var allerede ...
Jeg var ligeglad med noget.
Jeg tĂŚnkte, hvis jeg overlever,
Jeg vil bare ĂŠn ting:
5 brød at spise.
Det er alt.
Det var hvad jeg tĂŚnkte.
Men jeg drømte ogsü,
at hvis jeg overlevede, ville jeg vĂŚre den eneste tilbage i verden,
ikke en anden sjĂŚl. Kun mig. En.
Kun mig tilbage i verden, hvis jeg kommer ud herfra.
Ruhr
"Statshemmelighed," hemmelige Reich forretning.
âBerlin, 5. juni, 1942.
Ăndringer der skal foretages i specialkøretøjer nu i tjeneste
ved Kulmhof (Chelmno)
og til dem, der nu ved at blive bygget.
Siden december 1941
97.000 er blevet behandlet (verarbeitet pĂĽ tysk)
af de 3 køretøjer i brug, uden større hÌndelse.
I lyset af bemĂŚrkninger indtil videre, dog
Der er behov for følgende tekniske Ìndringer:
Først,
van normale belastning er normalt 9 til 10 per kvadrat vĂŚrftet.
I Saurer køretøjer, som er meget rummelig,
maksimal udnyttelse af rummet er umuligt,
ikke pĂĽ grund af en eventuel overbelastning,
men fordi lastning til fuld kapacitet
ville püvirke køretøjets stabilitet.
Sü reduktion af belastningen rum synes nødvendigt.
Det mĂĽ absolut reduceres med et vĂŚrft,
i stedet for at forsøge at løse problemet, som hidtil,
ved at reducere antallet af stykker indlĂŚst.
Ud over dette forlĂŚnger driftstiden,
som det tomrum ogsĂĽ skal fyldes med kulilte.
PĂĽ den anden side, hvis belastningen rummet reduceres
og køretøjet pakket fast,
driftstiden kan afkortes betydeligt.
Producenterne fortalte os under en diskussion,
at reducere størrelsen af ââvan bageste
ville smide det dĂĽrligt ud af balance.
Forakslen, de hĂŚvder vil blive overbelastet.
Faktisk er balancen automatisk genoprettes
fordi varen ombord
skĂŚrme, under operationen,
en naturlig tendens til at haste til bagdørene,
og er hovedsageligt fundet liggende der i slutningen af ââoperationen.
SĂĽ forakslen ikke overbelastes.
For det andet:
Belysningen skal beskyttes bedre end nu.
Lamperne skal vĂŚre anbragt i en stĂĽl gitter
at forhindre deres vĂŚsen beskadiget.
Lys kunne elimineres,
da de tilsyneladende er aldrig brugt.
Det er imidlertid blevet observeret,
at nür dørene er lukket,
belastningen altid presser hĂĽrdt mod dem
(Mod dørene)
sü snart mørket sÌtter ind.
Dette skyldes, at belastningen
naturligt styrter mod lyset
nür mørket sÌtter ind,
hvilket gør lukke dørene vanskelig.
Ogsü pü grund af den alarmerende karakter af mørke,
skrigende altid opstür, nür dørene er lukket.
Det ville derfor vĂŚre nyttigt at tĂŚnde lampen
før og under de første øjeblikke af operationen.
Tredje:
For nem rengøring af køretøjet,
der skal vĂŚre en lukket afløb i midten af ââgulvet.
DrĂŚnhul dĂŚksel, 8 til 12 inches i diameter,
ville vĂŚre udstyret med en skrĂĽ fĂŚlde,
sĂĽledes at fl uid vĂŚsker
kan løbe af under operationen.
Under rengøringen
afløbet kan bruges til at evakuere store stykker larmen.
De førnÌvnte tekniske Ìndringer
Der skal foretages til køretøjer i brug
kun nĂĽr de kommer ind til reparation.
Med hensyn til de 10 køretøjer bestilt fra Saurer,
de skal vĂŚre udstyret med alle fornyelser og ĂŚndringer
vist ved anvendelse og erfaring for at vÌre nødvendig.
Fremsendes til afgørelse til Gruppenleiter II D,
SS-ObersturmbannfĂźhrer Walter Rauff.
Signeret Just.â
SLUT FĂRSTE ERA
Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.