Afrikaans
Akan
Albanian
Amharic
Armenian
Azerbaijani
Basque
Belarusian
Bemba
Bengali
Bihari
Bosnian
Breton
Bulgarian
Cambodian
Catalan
Cebuano
Cherokee
Chichewa
Chinese (Simplified)
Chinese (Traditional)
Corsican
Croatian
Czech
Danish
Dutch
English
Esperanto
Estonian
Ewe
Faroese
Filipino
Finnish
French
Frisian
Ga
Galician
Georgian
German
Greek
Guarani
Gujarati
Haitian Creole
Hausa
Hawaiian
Hebrew
Hindi
Hmong
Hungarian
Icelandic
Igbo
Indonesian
Interlingua
Irish
Italian
Japanese
Javanese
Kannada
Kazakh
Kinyarwanda
Kirundi
Kongo
Korean
Krio (Sierra Leone)
Kurdish
Kurdish (Soranî)
Kyrgyz
Laothian
Latin
Latvian
Lingala
Lithuanian
Lozi
Luganda
Luo
Luxembourgish
Macedonian
Malagasy
Malay
Malayalam
Maltese
Maori
Marathi
Mauritian Creole
Moldavian
Mongolian
Myanmar (Burmese)
Montenegrin
Nepali
Nigerian Pidgin
Northern Sotho
Norwegian
Norwegian (Nynorsk)
Occitan
Oriya
Oromo
Pashto
Persian
Polish
Portuguese (Brazil)
Portuguese (Portugal)
Punjabi
Quechua
Romanian
Romansh
Runyakitara
Russian
Samoan
Scots Gaelic
Serbian
Serbo-Croatian
Sesotho
Setswana
Seychellois Creole
Shona
Sindhi
Sinhalese
Slovak
Slovenian
Somali
Spanish
Spanish (Latin American)
Sundanese
Swahili
Swedish
Tajik
Tamil
Tatar
Telugu
Thai
Tigrinya
Tonga
Tshiluba
Tumbuka
Turkish
Turkmen
Twi
Uighur
Ukrainian
Urdu
Uzbek
Vietnamese
Welsh
Wolof
Xhosa
Yiddish
Yoruba
Zulu
Tidligere...
- Kilderne tørrede jo ud. - De er tilbage!
- Nu vender lykken. - Jeg kan hjælpe.
Jeg ringer efter nogle håndværkere.
- Det var ikke strømmen. - Niks.
Spøgelset er rasende.
Jeg håber, du vil genoverveje mit tilbud, Elijah.
Én dårlig sæson og én ulykke, og dine børn arver kun gæld.
Jeg ved ikke, hvem jeg kan stole på.
Men jeg ved, at du ikke er min søster.
Hvem er du, og hvor kom du fra?
Jeg er rejst gennem tiden, men har kun dette som bevis.
Hjælp. Jeg er fanget i 1930 og spiller Daisy.
Min søster hedder Daisy.
Du skal gå i skole som Harper.
Du har svaret forkert på alt. Det ligner ikke dig.
Jeg ikke er den, du tror.
Undskyld, men...
Det er meget at tage ind.
Så du og din veninde Harper...
Vi har begge brugt din maskine. Og ikke kun os. Også Daisy.
Hun er fanget i fremtiden. Hvis Harper er fanget i 1930...
- Er vi begge på spanden. - Ja.
Du må arbejde på din opfindelse.
Vent. Selvom alt det her er sandt,
ændrer det ikke, at min opfindelse ikke virker.
Ja, men du er så tæt på.
Savannah. Kom og hjælp med aftensmaden.
- Jeg kommer nu! - Nej. Gå ud og hjælp din mor.
Jeg gør færdig her og går ned i kælderen og kigger på...
- Tidsmaskinen. - Ja.
Jeg tror, jeg kan fikse den.
Fedt! Vi ses i kælderen efter maden.
- Nøj! Hvad er det? - Den lå nede i kilderne.
- Det er en slags krystal. - Ret ualmindelig.
- Måske er den fra det ydre rum. - Den er meget rum-agtig.
Måske. Prøv at undersøge det?
Åh nej! Den revnede.
SULPHUR SPRINGS SKOLE
Er du ikke den, jeg tror ...?
Jeg mente bare... Jeg er ikke så kvik, som du tror.
Jeg forstår. Børn er udsat for et stort pres i dag.
Men den test var altså nem.
Jeg gør det bedre næste gang. Det lover jeg.
Du er en af mine bedste elever, så du får chancen igen i morgen.
Og forbered dig denne gang. Fair?
Ja. Meget fair.
- Godt reddet. Jeg tænkte på... - Nej.
Ikke mere! Jeg er et nervevrag.
- De kan opdage det når som helst. - Du gør det super.
Super? Jeg anede ikke, vi havde 50 stater.
- Alaska og Hawaii? - Det var noget tid siden.
Du sagde noget tidligere.
- Går Topher i søvne? - Ja.
Han vågnede med mudder på sig og snakkede om at spise orme.
- Orme? - Ja.
Det lyder sært. Han må skjule noget.
Krystallen? Jeg har jo gennemsøgt hans værelse.
- Du sagde, du blev afbrudt. - Ja!
Vil du hjem eller ej?
- Jamen dog. God eftermiddag, børn. - God eftermiddag.
Jeg ser, I skal have Miss Landrys berømte beigneter.
- Det må være en særlig anledning. - Mor elsker dem.
- Far giver. - Jeres far er en god mand.
Gid, han ville lade mig hjælpe jer.
- Vi klarer os, tak. - Vi vil bare beholde farmen.
Naturligvis. Det vil jeg også have.
Hvis bare nogen kunne få jeres far til at skrive under.
- Jeg taler med ham. - Kvik pige.
Lad os redde din mors gård, inden det er for sent.
- Hvorfor tog du imod papirerne? - Fordi ellers...
Jeg har mine grunde. Eller mere en følelse, faktisk.
- En følelse? - Gid, jeg kunne forklare det bedre.
Hvorfor kan du ikke det? Vi fortæller hinanden alt.
I al fald indtil du begyndte at opføre dig mærkeligt.
Sam...
Gud. Dommeren...
Han har tænkt sig at gøre det.
Sæt det godt fast.
Træet er pilråddent. Godt.
Den klarer jeg.
- Hej. Er du chefen? - Ja. Er du ejeren?
- Du har måske en regning? - Nogen har allerede betalt.
- Mig. Bennett Campbell. - Tak for tjansen.
- Det er vores første job her. - Jaså? Hvor er I fra?
Waller City 160 kilometer herfra.
Der var vist noget med jeres rør.
- Skal jeg tage et kig? - Værsgo.
Far, det er pænt af dig, men du skulle have talt med os først.
Det troede jeg, vi havde gjort.
- Hvornår? Du er lige kommet. - Kom.
Der er noget, du skal se.
Hvad med et parkeringshus derovre?
Jeres gæster får brug for et sted at parkere.
- Jo. - Og det er kun begyndelsen.
Når hotellet er færdigt -
- skal byen nok glemme alt om de latterlige spøgelser.
Far!
- Far, er du okay? - Hellere mig end en gæst.
Jeg kom vist lige i tide.
Hallo?
Hvem du end er, er det min pligt at advare dig om,
at mine hænder er dødbringende våben.
Hvad laver du derinde? Jeg kunne have smadret dig.
- Hvad sker der? - Harper roder i mine ting igen.
- Nej, jeg ville bare... - Hente mit vasketøj?
- Nej, du forstår det ikke. - Så kan du måske forklare.
Først fortæller mrs. Roth mig, du dumpede en test. Og nu dette?
- Undskyld, moder... mor, jeg... - Harper, hvad sker der?
Jeg ved, du ikke har sovet så godt. Eller er det noget i skolen?
Skat, tal til mig.
Jeg ville ønske, jeg kunne. Men det kan jeg ikke.
- Far. Har du set Topher? - Ikke siden i går.
- Tvillingerne? - De er der ikke.
Tjek ude ved kilderne.
- Kilderne? - Ja.
Ja, jeg fandt en sær krystal i vandet, som de fik.
- De leder nok efter flere. - Sær krystal?
Jeg håbede, de ville glemme spøgelserne, men...
...vi får se.
Hvor er den?
Man må beholde det, man finder.
- I fandt den ikke. Far gav jer den. - Nemlig. Så nu er den min. Vores.
- Hvorfor vil du have den? - Jeg...
Det gør jeg bare.
- Den må være meget værd. - Fra det ydre rum.
Du finder den aldrig, for jeg har gemt den godt.
Du kan jo bare finde din egen.
Nej, for tiden løber.
Okay. Lad os lede videre.
Wyatt og Zoey har krystallen.
Fedt! Giver de dig den?
Du kender vist ikke min bror og søster.
- Nej, de har gemt den. - Åh nej. Nogen idé om hvor?
Nej. Men når vi finder den, er det direkte til bunkeren.
- Mød mig på Tremont. - Jeg er på vej.
Alt, dommeren sagde, står lige her. Han holdt ord.
- Er du okay med det, Daisy? - Jeg er ikke!
Skriv ikke under. Jorden er alt, vi har efter mor.
Sam, hør her.
Din mor vil altid være hos os.
- Ikke? - Hvorfor føles det så forkert?
- Jeg ved, det er svært... - Hvorfor skulle jeg tro på dig?
Fordi det er sandt. Hvis far ikke skriver under...
- Kan du huske mine syner? - Ja.
Jeg har haft flere. Altid noget med en ildebrand.
Nogen vil brænde huset ned. Jeg føler det.
Hvem? Dommer Walker?
Husker du, han antydede, der kunne ske en ulykke.
- Tror du, han kunne...? - Ja.
Derfor er du nødt til at stole på mig.
Hvad gør den store ledning?
Den giver strøm. Masser af strøm.
Bare kondensatoren ikke overbelastes.
- Det er sket før. - Fedt nok.
- Sam. - Ja.
Hader du at være her?
Hvorfor spørger du?
Jeg ved, hvordan det er at ville væk.
- Og du laver jo maskinen. - Tror du, jeg vil væk?
- Har jeg ret? - Engang ville jeg.
Jeg læste til ingeniør og stod til et eftertragtet job i Boston.
- Hvorfor kom du tilbage? - På grund af kilderne.
Efter mor blev syg, badede hun i dem i timevis.
Hun troede, disse små fyre kunne helbrede hende.
Så det er sandt? Har krystallen magiske kræfter?
Energier. De reddede ikke hendes liv, men forlængede det måske.
Nu prøver jeg at drive den her himstregims med det.
Jeg har prøvet i 18 år.
Hold da op. Hvor vil du tage hen, hvis den kommer til at virke?
Til en fremtid, hvor de har en kur mod det, der tog hende.
Med lidt held kan krystallen stadig nå at redde hendes liv.
Hvad siger du, skal vi prøve igen?
Du godeste! Den virker!
Hvor længe tager det der?
Jeg har fem smeltende isdesserter i fryseren.
- Snart, miss Caroline. - Og dig...!
Du skulle jo ikke forstyrre ham.
Jeg hjælper!
Hun er den bedste assistent, jeg har haft. Den eneste, faktisk.
Det er godt, hun kender huset.
- Hvis jeg en dag ikke er her længere. - Du rejser vist ikke foreløbig.
Tak for gæstfriheden, Elijah.
Beigneterne var udsøgte som altid.
Naturligvis. Du hjælper os jo med farmen.
Jeg hjælper, hvor jeg kan.
Nå, men skal vi se at komme til sagen?
Alt vel?
Alt er fjong, dommer.
Vi må skynde os, før Wyatt og Zoey kommer tilbage.
- Ved du, hvor vi skal lede? - Den kan ikke være svær at finde.
Wyatts gemmesteder stinker.
Topher?
Hej, venner. Hvad så?
- Hvad gør du her? - Mig? Hvad gør I her?
- Jeg bor her. - Okay. Godtaget.
Du har rodet alt igennem. Hvad leder du efter?
Jeg... Hvad skulle du i mit skab?
Glem det. Du sagde, du gik i søvne i nat.
- Hvad lavede du i virkeligheden? - Kan du omformulere spørgsmålet?
- Topher! - Fint så!
Jeg tog krystallen, men det var en stor fejl.
Den er forbandet!
- Forbandet? - Der skete sære ting.
- Vi må lægge den tilbage. - Det er også det, vi vil.
Jeg har gennemsøgt værelset, og den er her ikke.
- Vi tjekker Wyatts værelse. - Heller ikke der.
Jeg må hellere rydde lidt op.
- Hvad gør vi nu? - Jeg ved det ikke.
Lang dag, hvad?
Uden din hjælp havde den været længere.
- Skal du ikke have is på? - Nej, det er bare en skramme.
Hør, far...
Undskyld, hvis jeg virkede utaknemlig.
- Det her betyder meget for mig. - Det er godt at høre, Bennett.
Nu mangler vi bare lysere farver.
- Ja. - Det er deprimerende.
- Hvad var det? - Sikkert en fejl i strømmen.
Jeg skynder mig at fange ham chefen.
Det her hus er en katastrofe.
Jeg forstår det ikke.
- Den får masser af strøm. - Prøv et andet kabel.
- Der er flere i skuret. - Nej, det...
Den virker ikke. Jeg burde have vidst det.
Du må ikke opgive! Harper har brug for os!
- Din søster... - Det er nytteløst!
Undskyld.
Det er ikke din skyld. Du er kun et barn.
Jeg ville bare så gerne tro på det.
- Sam, kom nu! - Nej. Din mor har ret.
Hold dig væk fra mig.
Hvorfor virker du ikke?!
Jeg er på vej, Harper.
- Savannah! - Jeg fik din besked.
- Du ville nok gerne hjem. - Vildt at se dig!
Tænk at være fanget her! Hvad har du foretaget dig?
Spillet min oldemor.
Jeg har malket en ged.
Og i syner så jeg huset her brænde ned.
- Har du malket en ged? - Ja, en rigtig ged.
Hørte du, jeg havde haft syner.
- Åh nej. - Hvad er der?
Jeg ved det ikke. Gem dig. Nu!
Far! Det sker noget. Skynd dig at komme.
God eftermiddag, sherif. Hvad kan jeg gøre for dig?
- Elijah Tremont? - Ja.
I henhold til din aftale med dommer Emmett Walker
skal du være ude herfra inden 48 timer.
Være ude? Det må være en fejl.
- Dommeren og jeg har en aftale. - Ja, den.
Hvis jeg var dig, ville jeg begynde at pakke.
Tænk... Hvor kan den ellers være?
Jeg ved det ikke, men Zoey og Wyatt kan være her når som helst.
Du, Topher? Jeg fik lige en idé.
Kan du forsinke tvillingerne lidt?
- Så vi kan nå at lede mere. - Klart.
Jeg kan ikke mere. Hver gang vi er tæt på, sker der noget.
Jeg kan lige så godt acceptere, at jeg ikke kommer hjem.
- Måske gør du. - Hvad mener du?
Jeg tror, jeg sidder på Wyatts gemmested.
Gud! Jeg har aldrig før været så glad for at se noget.
Heller ikke jeg...
Er det en revne?
- Her. - Var den der ikke før?
Nej.
Næste gang...
- Dommeren må ikke vinde. - Vi må stoppe ham.
- Har du dokumentet? - Hvis du mener originalen...
- Jeg tror ikke, jeg vil afsted. - Du skal du!
Det her er nyt.
Det er spøgelset, der sender sin tydelige besked.
Læg stenen tilbage...
- Ellers... - Det brænder!
Savannah! Er du dernede?
Tekster: Bent Rasmussen
Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.