Afrikaans
Akan
Albanian
Amharic
Armenian
Azerbaijani
Basque
Belarusian
Bemba
Bengali
Bihari
Bosnian
Breton
Bulgarian
Cambodian
Catalan
Cebuano
Cherokee
Chichewa
Chinese (Simplified)
Chinese (Traditional)
Corsican
Croatian
Czech
Danish
Dutch
English
Esperanto
Estonian
Ewe
Faroese
Filipino
Finnish
French
Frisian
Ga
Galician
Georgian
German
Greek
Guarani
Gujarati
Haitian Creole
Hausa
Hawaiian
Hebrew
Hindi
Hmong
Hungarian
Icelandic
Igbo
Indonesian
Interlingua
Irish
Italian
Japanese
Javanese
Kannada
Kazakh
Kinyarwanda
Kirundi
Kongo
Korean
Krio (Sierra Leone)
Kurdish
Kurdish (Soranî)
Kyrgyz
Laothian
Latin
Latvian
Lingala
Lithuanian
Lozi
Luganda
Luo
Luxembourgish
Macedonian
Malagasy
Malay
Malayalam
Maltese
Maori
Marathi
Mauritian Creole
Moldavian
Mongolian
Myanmar (Burmese)
Montenegrin
Nepali
Nigerian Pidgin
Northern Sotho
Norwegian
Norwegian (Nynorsk)
Occitan
Oriya
Oromo
Pashto
Persian
Polish
Portuguese (Brazil)
Portuguese (Portugal)
Punjabi
Quechua
Romanian
Romansh
Runyakitara
Russian
Samoan
Scots Gaelic
Serbian
Serbo-Croatian
Sesotho
Setswana
Seychellois Creole
Shona
Sindhi
Sinhalese
Slovak
Slovenian
Somali
Spanish
Spanish (Latin American)
Sundanese
Swahili
Swedish
Tajik
Tamil
Tatar
Telugu
Thai
Tigrinya
Tonga
Tshiluba
Tumbuka
Turkish
Turkmen
Twi
Uighur
Ukrainian
Urdu
Uzbek
Vietnamese
Welsh
Wolof
Xhosa
Yiddish
Yoruba
Zulu
TIDLIGERE
Min far købte et hotel, som mine forældre sætter det i stand.
Bor du i Tremont?
- Hvem er Savannah? - Spøgelset af et barn.
Hun har angiveligt hjemsøgt hotellet i 30 år.
Jeg sagde angiveligt.
Vi så et spøgelse i Tremont i går.
Jeg så et spøgelse.
- Har Tremont en bunker? - Lad os undersøge den.
Griffin, se.
Det er, som at tage tilbage i tiden.
Hun lever, Griffin. Tidsrejse er den eneste forklaring.
Savannah?
- Tremont er et trygt sted. - Det er forbandet.
Vi roder i ting, der ikke skal rodes i.
BLIV
Savannah! Du kom jo aldrig igennem portalen.
Nej, men så fandt jeg det her. Du har også rejst i tiden.
Et eventyr, hvor du ikke skal reddes.
- Spøgelset er ikke mig. - Det kan være alle.
Vi finder kun ud af det på én måde.
- Kom. - Vi skal være hjemme til aftensmad.
Ben. Du skræmte mig.
Undskyld. Jeg leder efter Griffin. Er han der?
Her er ingen.
- Daisy, er det dig? - De kommer.
- Løb. - Hvem?
Hvad handlede det om?
Det var mærkeligt. Som at kigge i et spejl.
- Hvad mener du? - Så du ikke den pige?
Vi er næsten identiske. Hun kunne have været mig.
Hvordan er det muligt?
- Sam, kom tilbage. - Hvor skal han nu hen?
Sam jagtede af sted efter...
Han ville sikkert stikke af fra sine pligter. Glem ham.
Den drengs hoved er altid et andet sted.
Lad mig hjælpe.
HJEMSØGT HOTEL
REJS HJEM
Manden sad i den stol, der rokkede af sig selv.
- Det er ikke et tilfælde. - Så vi da et spøgelse?
Han er spøgelset, der hjemsøger hotellet -
- og førte os ind i fortiden.
Men hvorfor? Og hvad med pigen på verandaen?
Hun må være en af mine slægtninge.
Min familie ejede Tremont, før det var et hotel.
Det forklarer ligheden.
Men manden i gyngestolen kaldte på en Daisy.
- Så er hun din... - Det ved jeg nu ikke.
Da min far døde, nævnte min mor ham sjældent.
De mødtes på hendes sidste dag i lejren.
- Åh nej. - Hvad er der?
Jeg skal hjem. Lejren starter i dag.
Jeg skal hjælpe folk på plads i hytterne.
- Tænk, at du skal på lejr igen. - Som juniorlejrleder.
Nu er det mig, der kan skræmme børnene med mosmanden.
- Og tage dem i unoder. - Så vidt går jeg ikke.
Jeg er jo stadig mig.
Så må vi vel tage afsked igen.
Det behøver vi ikke.
Måske er der et spor i 1962 om manden i gyngestolen.
Hvem han er, og hvorfor han hjemsøger stedet.
Finder du ud af noget, så send os en besked.
I træhuset? Som med kaffekanden?
Vi bør ikke vove det. For mange kender til det sted.
Hvad med kælderen? Under et gulvbræt?
- Nederste trappetrin? - Fint.
Du får vel ikke problemer? Det ønsker vi ikke.
Ikke, hvis jeg ikke bliver opdaget.
Jeg skal også hjem. Tvillingerne tror, at et spøgelse har mig.
Et, der vil smelte vores ansigter?
Det var jo bare gas.
- Klart. - I guder.
Måske vil den kun rokke, når der er børn.
Det er en stol. Den har ikke følelser.
Han mener spøgelset.
Og det her har følelser. Store følelser.
Frustration, fordi vi ikke kan finde ud af, hvad det vil fortælle.
Fortæl igen, hvad I tror, I så.
- Stolen bevægede sig. - Langsomt frem og tilbage.
Var I ikke færdige med det overnaturlige?
Jo, men spøgelset trækker os ind i det igen.
Det er uhøfligt ikke at lytte.
Her er en idé.
Lyt til jeres forældre til en forandring.
Stedet er ikke hjemsøgt af Savannah.
Det ved vi. Spejlet fortalte det.
- Spejlet? - Sådan kommunikerer spøgelset.
Det skriver på det.
Det skrev nej, da vi spurgte, om det var Savannah.
Det var nok Griffin, der lavede sjov med jer.
Hvad med mig?
- Har du drillet Wyatt og Zoe igen? - Spejlet duggede, og der stod det.
Det kunne Griffin ikke gøre.
- Kom af med det, Ben. - Nej.
- Så ved vi ikke, hvad spøgelset vil. - Det skal væk.
Desuden er den spøgelsesjagt blevet en stor distraktion.
Jeres mor har ret.
Alle skal hjælpe til, hvis hotellet skal åbne.
I to kan starte med at hjælpe nedenunder.
- Men... - Det var ikke en anmodning.
Smid det ikke ud,
Du tror vel ikke på al den spøgelsessnak?
Måske er det noget værd. Pengene kan bruges til renoveringen.
Ja, alt hjælper.
Men heroppe er det for fristende for tvillingerne.
Stil det i kælderen. De tør ikke gå derned.
Skruerne er slidte. Vi får brug for en masse værktøj.
En tang og et bor.
Har jeg fortalt om dengang, farfar lærte mig at bruge det?
- Nej. - Det gik så skidt, som du tror.
Er din bror stadig på sofaen?
Han sagde noget om slimvæsner og en kamp om menneskeheden.
Menneskeheden kan vente. Han skal hjælpe med at folde.
- Jeg kan gøre det. - Værsgo.
Var far også interesseret i den slags?
- Altså uhyrer og spøgelser. - Din far? I guder.
Han kunne ikke engang se gyserfilm.
Ikke uden at klemme livet ud af min hånd.
- Hvor mon Topher har det fra? - Minder jeg om far?
Du er en god blanding af os begge.
Han havde også en stille selvsikkerhed.
Men din stædighed? Den har du fra mig.
- Blev jeg opkaldt efter hans mor? - Ja.
Din farmor Marie. Gid du havde mødt hende.
Hun havde et stort hjerte som din far.
Hvordan var hendes forældre?
Hvorfor spørger du?
Der er meget, jeg ikke ved om vores familie.
Farmor Marie gemte alt.
Din far brugte tre måneder på at rydde huset efter hendes død.
Den her var hendes. Hvem ved, hvad der er i den.
- Har du aldrig åbnet den? - Din far gemte den til jer.
Du kan lige så godt åbne den nu.
Undskyld, Kirstin er syg. Hun beder mig lukke.
- Det er okay. Gå bare. - Jeg tager din bror med.
Han kan feje i caféen, når han nu ikke hjalp med at folde.
- Klarer du dig? - Ja.
Det gør du altid.
- Du er så stærk. - Det har jeg fra dig.
Okay.
Hytterne er nede ad stien, og kilderne er derovre.
- Må vi svømme, når vi vil? - Ikke om aftenen uden en leder.
Jeg er ikke mørkeræd.
Det er let at fare vild, når man ikke kender skoven.
- Eller det, der er i dem. - I dem?
Ifølge legenden bor her noget.
Der venter.
Og holder øje.
Hvad var det?
- Sikkert bare vinden. - Jeg ved det ikke.
Bliv her. Jeg undersøger det.
Lidt op. Ned. Længere ned. For langt.
- Skal det ikke være perfekt? - Bare det bliver færdigt.
Det bliver et problem. Det er de sidste to ruller.
- Har du set i skabet? - Ja. Og der er ikke mere tapetlim.
- Chokerende. - Jeg tager i butikken.
Lad mig. Jeg trænger til en pause.
- Hvornår får vi en pause? - Du har ikke hjulpet til.
Jo, jeg har. Du har bare stået der.
- Det kaldes at lede. - Det kan man også kalde det.
- Mor jer. - Vi har alle fortjent en pause.
- Is hos Dunn's? - Jeg har forsædet!
- Du sad forrest sidst. - Jeg kom først.
Kommer du, kammerat?
Jeg har mange lektier. Tager I en milkshake med til mig?
- Chokolade med flødeskum? - Godt gættet.
Du får altid det samme. Du er ikke så gådefuld, Griff.
Hallo?
Kan du høre mig?
Daisy er min oldemor.
Manden i gyngestolen var hendes far. Elijah Tremont.
Hotellet er opkaldt efter ham. Fortalte din mor dig det?
Jeg fandt billeder.
I en gammel kiste, min far havde i garagen.
Du gætter aldrig, hvad der ellers er i den. Se.
Et armbånd?
Mit armbånd.
Jeg havde det på, da vi var i 1930. Jeg må have tabt det.
En i min familie må have fundet det. Og beholdt det i alle de år.
Det er utroligt at tænke på, at det er gået i arv -
- før jeg blev født.
Harper, hvor hurtigt kan du komme herhen?
- Hvorfor? - Se.
REJS HJEM
Hej, Jess.
Hej, jeg tænkte på, om jeg fik jer at se.
- I flytter jo til Chicago. - Nye planer.
- Vi bliver i Sulphur Springs! - Gør I det?
Vi kan ikke rejse, når det er begyndt at blive godt.
Jeg kender to børn, der bliver glade for at høre det.
Topher tørrer borde af, hvis I vil fortælle det.
Vent, til han hører om spejlet.
Jeg troede, at I havde fået nok af det hjemsøgte hotel.
Det er kun uhyggeligt, hvor meget arbejde det kræver.
Problemerne står i kø.
Der er dem, der vil sige, at det er der en grund til.
Nu lyder du som tvillingerne.
Folk har fortalt historier om spøgelser der i flere generationer.
Det er kun historier.
- Myter som den om mosmanden. - Og hvis de ikke er myter?
Jeg hørte en summen fra Griffins værelse tidligere.
Det tror jeg i det mindste.
- Det var sikkert musik. - Nej, det var ikke radioen.
Det lød som Amazing Grace.
En kvinde. Da jeg nåede hen til døren...
...stoppede hun.
Jeg ville lede efter et andet sted. Hurtigt.
Vi har ikke råd. Vores eneste mulighed er at åbne hotellet.
- Er du klar? - Hvad?
Nå ja. Hvor har du alle de ting fra?
Kufferten med billederne.
Min farmor gemte alt. Det var hendes brudekjole.
Bare rolig. Ingen skal giftes. Men jeg vil ligne de andre.
Det var det bedste, jeg kunne finde på.
Okay. Hvad er planen?
Elijahs spøgelse vil have os tilbage til slægtsgården.
Vi må finde ud af hvorfor.
Okay. Klar.
Værsgo.
Kan du høre det?
Det kommer derovrefra.
Måske var det på grund af hende, at vi måtte tilbage.
Eller det, hun leder efter.
Lommelygter er uddelt, spor til skattejagten er skjult -
- og fuglehusene er klar.
Gid alle lejrlederne var lige så ansvarlige som dig. Børn?
Kom ud, før noget bliver...
...knust.
Undskyld. Vi rydder op.
Det er snart sengetid.
Gå tilbage til hytterne. Jeg klarer det her.
Jeg må feje glasset op, før nogen kommer til skade.
- Jeg henter kosten. - Tak, søde.
Der er en i kælderen.
Mosmanden.
Griff, vi er hjemme.
Se lige. Alt det arbejde.
- En myte? - Du godeste.
Det begynder. Præcis som Topher sagde.
- Spøgelset? - Det må det være.
Jeg brugte flere liter tapetklister. Der er ingen anden forklaring.
Mor og far kommer til at fortryde, at de flyttede spejlet.
De var i huset, far.
Det er ikke første gang, vi har fundet omvandrende folk.
Det var ikke som før. De er... anderledes.
Der er kun én grund til, at de er her.
Kilderne.
De tænkte nok det samme som din mor.
Men vi ved, at der ikke er noget i vandet.
Jeg går i seng.
Sam, hjælp din søster med opvasken.
Javel.
Du har ret.
De er ikke som de andre, og jeg ved, hvorfor.
- De er fra rummet. - Spis op, Sam.
Jeg kan bevise det.
- Jeg fandt det på marken. - Mit armbånd.
Se selv. En stjerne.
Folk forsvinder ikke bare, Daisy. Men det gjorde de alligevel.
Harper, vent. Der er hun.
Kom.
Du så det godt, ikke? Kvinden i kilden...
Forsvandt.
- Hvis hun er et spøgelse... - Vi har taget fejl.
Det var ikke Elijah, der ledte os herhen.
Det var hende.
Hvem er hun, og hvorfor skreg hun på den måde?
Jeg ved det ikke.
Griffin, vent. Se.
GRACE TREMONT, MOR TIL DAISY OG SAM 1894-1929
- Der har vi svaret. - Grace.
Daisys mor. Min tipoldemor.
Tremonts spøgelse.
I næste afsnit...
Det er unormalt. Kan vi forklare det?
- Spøgelser. - Her er noget.
Og det vil have os væk.
Noget fulgte efter mig.
- Et væsen dækket af mos. - Husk planen.
Når Daisy er væk, træder jeg i hendes sted.
- Daisy! - Hvad er det her?
- Bygger du en tidsmaskine? - Tror du på tidsrejser?
Hun fandt den. Daisy fandt portalen.
- Daisy! - Harper?
Tekster: Helle Cathrine Østergaard
Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.