All language subtitles for Rend.Mig.I.Traditionerne.1979.RETAIL.DKSUBS.720p.WEBRip.x264.AAC-[YTS.BZ] dan

Downloaded from
YTS.BZ

Official YIFY movies site:
YTS.BZ

Hvad foregår der her?

Ikke noget.
Jeg trak bare en pakke cigaretter.

- Uden at betale, hvad? Tyveri, hvad?
- Nej.

Dirkede automaten åben
med sit slips, ikke? Hærværk.

Hør, unge mand,
det er vist bedre, De går med mig.

Vent. De kvæler mig.

- De sidder jo fast.
- Ja.

- Hvordan er De kommet til det?
- Jeg trak en pakke cigaretter.

- Har De en kniv?
- Selvfølgelig. Hvad skal De med den?

Nå.

Kom lige her. Sådan.

Ja. Så kommer De med mig,
unge mand.

... siddende i automaten.

Goddag. Hugo Dechel.
De har ringet angående min bror.

Deres bror sidder herovre.

Jamen, David.
David? David? Hvad laver du her?

Hører du, hvad jeg siger?
Hvordan er det, du ser ud i tøjet?

Hvad tror du, mor vil sige? Tænk,
hvis du har mødt nogen, vi kender.

Hører du, hvad jeg siger? Hvad?

Hvad tror du ikke, folk vil tænke?

Vuf.

- Skal vi ringe efter en vogn?
- Ellers tak.

- Jeg holder udenfor.
- Det må De ikke.

Der er parkering forbudt.
Det er tydeligt afmærket.

- Må jeg se Deres førerbevis?
- Ja tak, Møller, så er det godt.

- Kan De klare ham selv?
- Det går. Tak, fordi De ringede.

Deres taske.

Nej, altså. David, lad nu være med
at skabe dig. Rejs dig op.

Av!

- Åh, min egen søde dreng.
- Vov-vov.

Gud. David,
kender du ikke din egen mor?

Så gør dog noget, en eller anden.

David? Kan du høre mig?

Løft højre hånd.
Jeg sagde: Løft højre hånd.

Hvis jeg havde vidst det, så havde
vi taget ham med på bryllupsrejsen.

Kære frue, nu skal De prøve på
at tage det ganske roligt.

- Angående det økonomiske ...
- Det bedste er ikke for godt.

- Nogen må underrette skolen.
- Jamen så gør du det.

Han skal have særbehandling
for de blodpenge -

- I har stjålet fra arbejderne.

Så, Kamma. Gem dit socialistvås
til en bedre lejlighed.

Din bror er ikke spor undertrykt.
Er han vel, Fabby?

Fabby, tager du ikke din nye vogn og
kører ud efter Davids tøj på skolen?

Frk. Philipsen, vil De vise
den nye gæst hans værelse?

- Jeg troede, han var hos jer.
- Vi troede, han var hos Kamma.

Hvorfor skulle han tage ud til mig
i en toværelses?

Vov-vov.
Vuuuh-vuuuh ...

Nå, du er vågen? Det var nok godt.
Jeg hedder Marianne.

Du har sovet i tre døgn.
Er du sulten?

Jeg må hellere fortælle
frk. Philipsen, du er vågen.

Nå, De er vågnet? Det var De
længe om. Men det var da godt.

Det må vi fortælle dr. Schmidt.

Nå, det var da godt, du vågnede.
Det må vi fortælle din mor.

David, min søde dreng.
Hvordan har du det?

Jeg er træt.
Det er, som om jeg har tømmermænd.

Vi har det også godt. Fabby var
forkølet sidste uge. Ikke, Fabby?

Værsgo, David.

Vil De være sød
at sætte de her i vand?

Fabby, kom over og snak med David.
Han har det meget bedre.

Crissy, har du nu bagt igen?
Jeg elsker dine småkager.

- Vil du ikke se min nye vogn?
- Du ved, biler ...

Vær nu sød, David,
når Fabby vil vise dig sin nye bil.

Kom nu.
Du kan se den fra vinduet.

- Mor, jeg skal have din underskrift.
- Åh, det keder mig.

Pengene keder dig ikke, vel?

Hvis vi gjorde Fabby til meddirektør,
slap jeg for alt det mas.

- Det gør vi ikke.
- Han var en betroet medarbejder.

- Han var chauffør.
- Du med dine klassefordomme.

Du er heldig med hende,
der passer på dig. Sikke ben.

Har du ikke andet end sex i hovedet?

- Skaf mig hendes telefonnummer.
- Hvis du har nogle smøger.

Vi skal gå nu.
Vi skal se på en speedbåd.

Fabby vil gerne stå på vandski.
Så kan du komme med, David.

- Husk det nu. Telefonnummeret.
- Hvad for et telefonnummer?

- Hvis jeg får brug for noget.
- Selvfølgelig. Farvel, lille skat.

Vi kom til at spise nogle af dine
kager. Jeg bager nogle flere til dig.

Godmorgen.

Nå, vi skulle jo så til
at tale lidt sammen.

- Om hvad?
- Ja, om dig, for eksempel.

- Hvordan har du det?
- Jeg har det meget godt.

- Har du nu også det?
- Ja, det har jeg da.

Tænker du på noget særligt,
når du bider folk i benene?

Næ. Kun på at de irriterer mig,
og at de blander sig.

Jeg bider ikke hvem som helst. Kun
når de stiller åndssvage spørgsmål.

Ja, ja. Så fik vi da hilst på
hinanden. Det må være nok for i dag.

Jeg vil nødigt trætte dig.

- Vuf.
- Hvil dig lidt. Så ses vi i morgen.

Farvel, dr. Schmidt.
Jeg har det allerede meget bedre.

Blomster. Blomster til lig.
Røvhuller!

Jeg skal vise dem.
Mig skal de ikke få ram på.

Røvhuller!

Hvad laver De her?
Hvad satan laver De her?

- Jeg bor her.
- På mit værelse? Hvorfor det?

Jeg tror, det er Dem,
der er gået forkert.

Tror De virkelig?
Hvad nummer har De?

- Nummer 6.
- Jeg er nummer 8. Ja ...

Muligheden er der.

Min ædle herre, undskyld,
at jeg har voldt Dem ulejlighed.

- Vi adelige må holde sammen.
- Afgjort. For konge og fædreland.

- Død over dem.
- Hvem?

Dem.

- Er du med, eller er du imod?
- Jeg er med.

- Med hvem?
- Jeg er med mod de andre.

Hør, nu tikker det igen.
Ha! En bombe.

Hov, hov. Det er mit ur.

- De er snedige, er de.
- Mit ur til flere hundrede kroner.

De laver bomber,
der ligner de uskyldigste ting.

I går var der en på min morgenbakke,
der lignede et blødkogt æg.

Men jeg er endnu snedigere.
Jeg kender dem.

Godmorgen, min herre.

Vent!

Det er en fælde, de har lagt.
De har byttet om på numrene.

Er malingen tør?

Så har de byttet om på dørene.
Shh, der kommer de.

David, her har du din kaffe.
Tak. Sådan.

Nå, der er De, hr. Traubert. Kom så.
Der er også serveret kaffe til Dem.

Nu skal De ikke være så uartig altid.
Kom. Og så er det den her vej.

Her er din ostemad.

- Marianne, hvem var han?
- Hr. Traubert. Han er paranoiker.

- Hvad er jeg så?
- Ulydig, fordi du ryger.

Jeg får ballade med overmokken.
Giv mig den cigaret.

Lad være.
Grrrr. Vuf, vuf, vuf.

Grrr, vuf.

Vuf.

Hvorfor ville du bide frøken Olsen?
Man går da ikke rundt og bider folk.

Det er der da nogle, der gør.
Fabby gør da.

Er du ked af det der med din mor?

- Næ. Ikke det mindste.
- Savner du din far?

Ikke snakke om. Nej.

- Næ.
- Kender du nogen piger?

Ja, det gør jeg da. Masser.

Jeg mener sådan mere intimt.

Hvad er der i vejen?
Hun er helt vild med dig.

Du stæser ti gange rundt om skolen,
bare hun ser på dig.

Hubert, dengang jeg var lille,
slugte jeg en bombe.

Mor sagde, det var en nøgle. Doktoren
sagde, den nok kom ud den anden vej.

Men det gjorde den ikke.
Den sidder herinde endnu.

Der er en masse gear og tandhjul.
Når de løber rundt, så ...

Så skal jeg bare løbe.
Så holder det op.

Du ved godt, hvad det betyder, ikke?
Bomben er et fallossymbol.

Du er bange for sex.
Orgasmen er døden, udslettelsen.

Freud siger nemlig ...

- Alt det pjat.
- Pjat?

Forstår du,
hvad jeg mener med intimt?

Næ.

Jeg kunne fortælle ham om pigen
fra Farum, der lugtede af hvidløg.

Hør gøgen. Nu skal vi høre,
hvor mange år vi lever.

En, to, tre, fire -

- fem, seks, syv, otte.

Har du nogensinde været
i seng med en pige?

173, 174, 175 ...

Det var satans,
som hun sveder om hænderne.

Det er som at holde om en våd fisk.
Det står der ikke noget om i bøgerne.

Der står kun:
"Fyren snupper pigens hånd."

Men ikke
hvordan man slipper af med den igen.

Bare hun ville blive stukket af en
myg, eller fuglen ville holde kæft.

- Tak.
- 183.

183.

Fyren i bøgerne
tager først pigens hånd -

- så kysser han hende,
og så tager han hende på brysterne.

Sikkert for at slippe af med hånden.

Du har sådan nogle alvorlige øjne.
Hvad tænker du på?

Om jeg først skal tage dig
på brysterne, og så kysse dig.

- At du ligner Olivia.
- Newton-John? Åh, David.

Der står ikke, hvor længe
han tager på hendes bryster.

Der står altid kun: "Hans hånd
gled ned og fandt hendes skød."

Skidt. Vi prøver.

Det må du ikke.

Du tabte dine trusser.

Idiot.

- Har du?
- Hvad?

- Været i seng med en pige?
- Næ.

- Dr. Schmidt? Klokken er 11.
- Nå.

Har du nogensinde mødt et barn, der
ikke kunne tåle at blive overset?

- Der er bange for at blive glemt?
- Ja.

Et sådant barn gør alt for at påkalde
forældrenes opmærksomhed.

Så græder det, så skriger det,
slår sig og så videre.

Alt sammen for at forældrene skal
lægge mærke til det. Ikke sandt?

Man kunne også tænke sig,
at sådan et barn bed folk, ikke?

Jo, sagtens.

Så let går det ikke. Du skal arbejde
for skillingerne, før jeg tilstår.

Dr. Schmidt, klokken er 11.02.
Baronesse von Hall venter.

Åh. Jeg har tænkt mig,
du skal skrive lidt i den her.

- Om hvad dog?
- Om hvordan det hele begyndte.

Det ville glæde mig meget.

Vil du spise her
eller sammen med de andre?

- Kan du ikke svare?
- Jeg taler ikke med sladrehanke.

Jeg sladrer aldeles ikke.

Du kunne lade være med
at gøre mig så bange.

- Gjorde jeg dig bange?
- Ja. Du så vild ud.

- Sådan rigtig vild og farlig?
- Ja.

- Hvor vil du så spise henne?
- Her.

Dr. Schmidt siger, det er asocialt
at spise alene. Ensomhed er unormalt.

Du må lære at modtage.
Du må lære samfølelse.

Se engang din mors pakker. Du har
bare smidt dem ind under sengen.

Det er regression.
Det siger dr. Schmidt selv.

Du, Marianne?
Jeg ved noget om dig.

Du er dødnysgerrig efter at se,
hvad der er i pakkerne.

Må jeg være fri.

- Hvem var det, der skød?
- Det var frk. Olsen.

- Den satans kælling.
- Men hun ramte ikke.

Hey! Stop!

Cyankalium.

Der reddede jeg dit liv. Du kan være
glad for, at jeg er så snedig.

Det er jeg skam også.

Altså jeg kan ikke begribe,
hvorfor du er her.

- Det er vel, fordi jeg er gal.
- Sludder.

Du er da ikke mere gal end jeg.
Det er et komplot.

Ved du, hvad de påstår, min familie?

De påstår, at jeg har
forfølgelsesvanvid. Hvad mener du?

- De må være sindssyge.
- Ja, netop.

Du er vist en flink fyr, hvad?
Du skal have en million.

Jeg skal bare have et stykke papir.

Åh, bare jeg havde en cigar.
Sådan et rigtigt kanonslag.

De cigarer, min familie sender mig,
de er forgiftede.

Cyanid. Hvad mener du?
En mill...

Så, nu tikker det igen.

Ja, de er snedige.

Uha.

Hør ... Dig kan man
vist alligevel ikke stole på.

Så, hr. Traubert,
nu skal De ind og sove lidt.

Kom så.
Ja, undskyld.

Åh, Dave darling.

Du ser glimrende ud.
Ser han ikke glimrende ud, Fabby?

Dr. Schmidt er meget dygtig.

Han siger, vi sagtens kan tage
til Cannes. Du er snart på højkant.

Du har en lettere kontaktneurose,
siger han.

Nu skal du bare se, hvad vi har med
til dig. Hvad er det, vi har med?

- Chokolade.
- Det var det jo også.

- Nu skal du bare se.
- Nej, nu skal du bare se her.

Hvem har dog givet dig
den rædselsfulde slåbrok?

- Det har du.
- Har jeg?

Du bad mig købe en til ham.

På dig ville den jo
se helt anderledes ud.

- Jeg bad frk. Mortensen.
- Det forklarer det hele.

Hun har en psykopatisk smag. Gud ved,
om hun ikke trænger til en mand.

Det er til dig. Så skal du bare se,
hvad vi har købt til Fabby.

De skønneste Lacoster
i alle mulige farver.

Fabby, vis Dave darling, hvor godt
den sidder. Den her er til dig.

Den røde er jo meget skøn, ikke?
Den blå er også pragtfuld.

Men den hvide er
alligevel den kønneste, ikke?

- Tak, det skal jeg nok selv klare.
- Kære frue, nu skal jeg.

Fabby, tag hellere tøj på. Ellers
risikerer vi, klinikken går i stå.

Kunne du ikke tage nogle smøger
med til mig næste gang?

Jeg elsker blomster.
Gør du ikke også, Dave darling?

Jo, mor.

- Og en kasse cigarer.
- Jeg kan ikke leve uden blomster.

Nå, mor.
Sådan nogle store fede kanonslag.

Jeg glæder mig til Rivieraen med dens
blomster, fester og traditioner.

Jeg elsker traditioner. Gør du ikke
også, Dave darling? Det er ...

Broen mellem fortid og nutid.
Det er den, vi bygger på.

Det er traditionerne ...

Der skal hives frem til
gammel elev-fest. Altid det samme.

År efter år.
Det er derfor, jeg elsker Rivieraen.

Vi kigger ud til dig,
inden vi rejser.

Farvel, lille skat.
Kom så, Fabby darling.

Bang! Bang! Bang!

Bang! Bang! Bang! Bang!

Er der nogen på skolen,
du ikke kan lide?

- Masser.
- I særdeleshed ikke kan lide?

Ja. Hubert.

Jeg hader, når du trykker dine
pestbylder ud over mit dyre spejl.

Bare fordi din mor har røven
fuld af penge.

Jeg hader det altså.
Jeg hader den slags.

- Hvilken slags?
- Huberts slags. Professionelle ofre.

Da vi skulle vælge,
hvem vi ville dele værelse med -

- kunne jeg se, han tænkte:
"Mig vælger du ikke, dit rige svin."

- Så var jeg nødt til at vælge ham.
- Var du?

Ja. Når de siger "det gør du ikke",
er man jo tvunget til det -

- for at bevise,
at det gør man alligevel.

Er der da slet ingen, du kan lide?
Er der ikke?

Jo. Hr. Traubert, for han er
også gal. Så vi forstår hinanden.

Nej! Nej, hvor er den smart.

- Synes du?
- Ja, det synes jeg. Den er pæn.

- Tag den. Det er din.
- Nej, er du da gal?

Det kan jeg slet ikke tage imod.
Den er også alt for stor.

Så giv den til din kæreste.
Så har I begge to glæde af den.

Jeg har ingen kæreste ... mere.

Situationen kræver, at jeg siger:
"Det gør mig ondt, frøken."

- Svigtede han dig?
- Nej.

- Vi var bare så forskellige.
- Det er lige til en film, det her.

Jeg elsker jo livet.
Jeg elsker at le og more mig.

Tak.

Han var en tung og indesluttet
og grublende natur.

Og så var han jaloux på alt og alle.

Han udspionerede mig, lavede scener.
Forfulgte mig overalt.

Og så til sidst, så ... Ja.

Og nu drikker han for at glemme.

Ak ja.

Så det tapre smil gennem tårer.
Og så kommer moralen.

Men livet skal jo gå videre.

Det kan ikke nytte noget at isolere
sig og gruble over tingene.

Jeg synes, du skulle tænke på
at spise sammen med de andre.

- Jeg synes, du er smuk.
- Sludder.

Støvet fra 1000 sommerfuglevinger
glimter i dit hår, Lis.

- Hvorfor kalder du mig for Lis?
- Hvem? Mig?

Hvorfor kalder du mig for Lis?
Hvem er Lis?

Du har hørt forkert.

Den eneste Lis, jeg kender,
er fuld af bumser og vejer syv tons.

Men du er en af de flotteste pige,
jeg nogensinde har set.

- Synes du virkelig?
- Afgjort. Glem ham.

Han må ikke kaste en skygge
over dit liv. Dig, der elsker livet.

- Du, der er som ...
- Sommeren?

- Ja.
- Åh, David.

Aha! Aha!

- Overfaldt hun dig?
- Ja.

Den satans kælling.

- Kan du mærke noget?
- Noget hvad?

- De har kommet arsenik i suppen.
- Næ ... Djævelsk.

Ja.

Nej, sikke en smuk slåbrok.

- Kan De lide den?
- Ja.

Ved De hvad? Den er Deres.

Nej.

Jamen ... Hvad er der i vejen?

Der er aldrig nogen,
der giver mig noget.

De tænker: "Når vi får held til at
forgive han, behøver han ikke noget."

- Det er søreme synd.
- Ja. Du skal have en million.

- Jeg har allerede fået en.
- Så får du en til. Skidt med det.

Bare vi havde nogle bomber.
Så skulle jeg vise dem.

Som barn slugte jeg en bombe.
Jeg kunne eksplodere i spisesalen.

Ja, det ville skabe usikkerhed
og tvivl i deres lejr.

- Nej, det duer for resten ikke.
- Jeg kunne da prøve.

Det kan ikke nytte noget.
Du kan bare eksplodere én gang.

Der er så uendelig mange af de andre.

De har så mange hemmelige tegn
og hemmelige ord.

Undskyld, jeg afbryder.
Jeg må lige forklare Dem noget.

Mine ben vil ikke finde sig i alle
de ord, der bliver proppet i mig.

Så går de amok og løber deres vej
med mig eller sparker folk.

Jeg ved godt, når det sker.
Men jeg kan ikke gøre noget.

Som nu for eksempel
gamle Jacobsen.

- Gravis.
- Gravis.

Drej nu.

- Gravi.
- Gravi.

- Graves.
- Graves.

- Gravium.
- Gravium.

- Skal vi i biffen i aften?
- Ja, ja.

- David, hører du efter?
- Ja. Ja, ja.

- Klokken syv.
- David?

Kom så, David. Nu skal vi to i bad.

- Minder det dig om noget?
- Næ.

Måske en af frk. Mortensens
dosmersedler -

- når mor havde glemt
at låse vinkælderen.

- Frk. Mortensen er også dranker.
- Også dranker? Kender du andre?

Hvis du havde holdt kæft, havde jeg
måske fortalt, at far døde af druk.

Vi fandt ham en morgen nede i haven
druknet i havebassinet.

Politiet spurgte om en hel masse.
Mor var rasende -

- fordi de jokkede på hendes
gulvtæppe med snavsede fødder.

- Nu skal du bare tage det roligt.
- Nu må du holde op.

Jeg skal have bestilt tid
hos frisøren.

Jeg må også have købt noget sort.

Jeg skal nok tage mig af begravelsen.

Sørg for, at alle hans ting
bliver bragt væk.

Jeg vil ikke have så meget
som et lommetørklæde af hans.

- Livet skal jo gå videre.
- Jo, mor, men ...

- Man må være konsekvent.
- Ja, mor. Jeg sender en mand ud.

- Hvad?
- Hvad?

- Kender du andre drankere?
- Næ.

Men jeg kender nogle narkomaner.
Tryghedsnarkomaner, spørgenarkomaner.

Og sexnarkomaner. Dem kender
jeg også et par stykker af.

Så er der ikke mere.

Jeg bryder mig ikke om det her.

Han skal ikke til at rende med
det hele, Hugo. Det sørger du for.

Op med næbbet, gamle jas.

Gud, sikke er vejr.
Sikke dog et pragtfuldt vejr.

- Bor du her, David?
- Onkel David.

- Nu må du ikke spørge så meget.
- Se alle de fine skibe.

Hvorfor har du bur
for vinduet, David?

- Lindy, onkel David.
- Se den fine bil.

Hvorfor har du bur for vinduet,
David?

Jeg tror, hun skal ud at tisse.

- Jo, det tror jeg.
- Nej, jeg skal ikke.

- Jo, du skal.
- Nej, jeg skal ikke.

- Skal jeg vel, David?
- Onkel David.

Ja, når du alligevel ikke
bliver student i år -

- hvad skal du så med den eksamen?

Jeg kender en plasticmand i Odense.
Han vil gerne have dig i sit firma.

Der kan du lære det hele,
så du kan tage over med tiden.

Mor kan ikke leve evigt.
Og jeg har mit eget.

Fabby ville sætte det hele over styr
på en uge.

Jeg må jo tænke for dig,
efter at far er død.

Hugo, de faderløses værn
og de svages beskyttere.

Gud, David! Har du nu bidt Hugo igen?
Det ved du godt, du ikke må.

Dav, min skat. Dav, Hugo.
Hvor er Crissy henne?

Fabby har en hel masse ting til dig.
Fabby, har du alle de ting til David?

Vi går igen med det samme.
Vi flyver til Paris om en time.

Jeg har kun én kuffert med.
Man slæber jo ikke tøj til Paris.

Det er som at gå over åen efter
hvedebrød, eller hvad det nu hedder.

Her er smøgerne.

Og kanonslagene.
Jeg måtte til Sverige efter dem.

Du er en engel.

Hvad med det, vi aftalte?
Telefonnummeret.

Nåh, ja ...

- Hov.
- Goddag.

Jeg skulle slet ikke tisse,
nej, jeg skulle ikke.

Kan du sige
pænt goddag til bedstemor?

- Goddag, bedstemor.
- Er hun syg? Hun virker lidt fugtig.

- Mor, du skal lige skrive under.
- Ikke nu igen. Det keder mig sådan.

- Hej, alle sammen.
- Hej.

Hej, David. Se, hvad jeg har til dig.
De er biodynamiske.

- Gud, hvor er den skøn.
- 800 kr. for det hele hos Illum.

- Mor jeg skal tisse.
- Nej, du skal ikke.

Ti nu stille, Lindy, ellers kommer
du ikke med i byen mere.

Mor, jeg skal tisse.

Mor, jeg skal tisse.

Nej!

- Nej!
- Så kom dog.

- Jamen, David dog.
- Nej!

Kom nu ned. Lad dog være.

Mor, jeg har tisset.

Nu må du ikke få besøg mere,
siger dr. Schmidt.

Ikke når du ikke vil samarbejde
eller skrive i din stilebog.

Må jeg ikke godt få
den der med det grønne?

Hvis du bare ville spise med de
andre. Hvorfor bed du frk. Philipsen?

Hun stak sin tommel i min drøbel.
Giver du ikke en smøg?

Ikke når du ikke vil spise
sammen med de andre.

Det er også ligemeget.
Jeg har nogle selv.

Åh, Fabby. Din store idiot.

Nu har vi dem.
Nu kan de bare komme an.

Det var glimrende planlagt.
Du skal have en million.

Og så skal du have
en medalje for din indsats.

Takker. Jeg har kun gjort min pligt
for dronning og fædreland.

- Hurra.
- Hurra!

De tænker måske på at foreslå
en prøvesprængning?

- De ønsker måske, at jeg ...?
- Det er en ordre.

Javel, min general.

- For fædrelandet.
- For fædrelandet. Og for dronningen.

Pst, pst.

Jeg udnævner Dem herefter til oberst.
Du skal have en million.

- De har lige givet mig en.
- Så får du en ny.

- Skal vi inspicere fronten?
- Javel, hr. general.

Der er ikke sket noget som helst.
Det er bare et vandrør.

Nu må det høre op. Man skulle tro,
det var en galeanstalt.

Hr. Traubert, nu skal De hvile Dem.
Kom.

Kan De så komme tilbage til Deres
værelser! Det gælder også Dem.

- Hr. Jørgensen, hvad har De gjort?
- Jeg har bare trukket i snoren.

David?

David?

David?

- Hvor skal De hen?
- Jeg skal ud.

Frk. Philipsen,
den er gal med Dechel igen.

- Lis? Lis?
- David, har du det godt?

- Fint.
- Hvorfor må du så ikke få besøg?

- Det siger, jeg ikke vil samarbejde.
- Gør det, så du kan komme ud.

Der er sygeeksamen i juli.
Jeg skal nok hjælpe dig.

- Jamen, Lis.
- Ring til mig. Gør.

Se at komme ud. Ud.

Det hele begyndte med,
at rektor Brøns sagde:

"Traditionerne og deres betydning".

Ja, det er så denne uges stil.

Er der nogen,
der kan nævne et eksempel? Ja, Lis?

Når man spiser and mortensaften,
stiger priserne på fjerkræ.

Det kan man selvfølgelig godt sige.
Er der andre? Hubert?

Når Folketinget går
til gudstjeneste -

- og bagefter vedtager nye afgifter,
der vender den tunge ende nedad.

Som for eksempel er?
Er der andre forslag?

Jeg kan ikke tåle at se ham lide.

- Jeg giver ham nådestødet.
- Ja, David?

Den tradition, vi har her, med at
mødes med gamle elever før eksamen.

Det er godt set, David.

Det ville glæde mig meget,
hvis du vælger det eksempel.

- Det vover du ikke, din fedterøv.
- Jo, den skal få hele armen.

Autoritetslefler. Bare fordi
din mor har røven fuld af penge.

- Ved I, hvad jeg vil skrive om?
- Tal, himmelske væsen.

Om misteltenen. Det er en dejlig
tradition, ikke, Hubert?

Jeg kyssede dig under misteltenen
og forstod, det var alvor.

Dit hjerte hamrede i mit bryst.
Først var det kun et broderligt kys.

Men jeg indså, at den langbenede tøs
var blevet en moden kvinde.

Citat slut.

- Du forsøgte at beherske dig.
- Men begæret skød op i mig.

- Hvor er den lattermilde tøs ...?
- Der vandt sejre med sin Formel 1.

Jeg, hendes fattige mekaniker,
måtte tie med min kærlighed.

Our stocks were too far apart.

Hvilket, kære Hubert, betyder,
at vores stokke var alt for aparte.

- Barnligt ævl.
- Så ung og så forhærdet.

- Granit helt igennem.
- I er nogle latterlige konformister.

Ja, verden skal have sandheden
slynget lige i masken.

Hubert Hus, Hubert Galilei,
Hubert Luther. Lutter Hubert.

Vorherre bevares.

Nu blev han fornærmet igen.

Jeg har dårlig samvittighed, som om
jeg har trådt på en snegl med vilje.

- Du er ædel, Dave darling.
- Næ, jeg er bange.

- For Hubert?
- Også for Hubert.

Jeg er skidebange for folk,
der har svar på alting.

Frk. Philipsen? Jeg er ked af det
lille uheld. Jeg kom til at snuble.

- Jeg er meget ked af det.
- Det håber jeg virkelig også.

Kirsten, det har været
den lykkeligste tid i mit liv.

Også i mit. Livet gør mig bange.

Livet har lært mig, at lykke
er noget, man betaler dyrt for.

Det er ligesom ...
jeg har ikke mere at betale med.

- Kirsten ...
- Tag mig med. Eugen, tag mig med.

Der må da være en mening med,
at vi har mødt hinanden.

Når bare dagene går, og man venter
på noget, som ikke kommer.

Jeg kan ikke holde det ud mere.

Jeg kvæles her.
Jeg er levende begravet.

Vil I have en Ga-Jol?

Hov, hov, du skal sgu ikke
æde dem alle sammen.

Jeg er soldat.
Vi er i krig.

Ja, du har ret.
Lad os være fornuftige.

Eugen, tag mig med. Hører du?
Jeg kan ikke leve uden dig.

Nein, es geht doch nicht. Ich bin
Soldat. Alles für das Vaterland.

Jeg skal stryge dine skjorter
og stoppe dine sokker.

David, hvad er der i vejen?
Fryser du?

Er du syg? Du ryster jo.

Det er ikke noget. Det går over.
Det tikker bare.

Hvad tikker? Har du ondt i hjertet?

Bomben. Jeg render rundt
med en tidsindstillet bombe herinde.

En gang imellem
begynder den at tikke.

Så skal jeg bare tænke
på noget andet. Så går det over.

Aha. Højst ærede hr. Kamikaze.

På vej til at styrte sig selv
og Pearl Harbor i luften. Sayonara.

Er det dig, Lis?
Jeg kan ikke finde mine briller.

- Du har dem jo i lommen.
- Nå.

- Goddag, Daniel.
- David, hedder han.

Åh ja, David.
Skal vi ikke snart spise?

- Vi har jo spist. Er du sulten?
- Hundesulten.

Jeg kan godt smøre et stykke mad
til dig. Så godnat, David.

Godnat, Lis. Vi mødes
i morgen ved fabrikkens samlebånd.

Vi vil overskride produktionen
med 85 procent. For folkets sag.

- For folket.
- Hvad for et folk?

- Folket.
- Nå ja.

- Jeg kan ikke finde mine briller.
- Lille far, du har dem jo på.

For resten, Marianne, fra i morgen af
vil jeg spise med alle de andre.

Det er så asocialt at spise alene.
Hvis du ikke har noget imod det.

Jamen, David, nu er du ved at blive
rask. Dr. Schmidt bliver glad.

For fanden, mand,
kan du ikke holde op med det sukkeri?

Det er til at blive vanvittig af.

Hvis du begynder på dit
bombesjov igen, eksploderer jeg.

Kan du for helvede ikke
rive lunten af, så vi kan få nattero?

Hvor skal du hen?

Kra-kra.

- Kra-kra.
- Kra-kra.

Kra-kra. Kra-kra.

- Kra-kra.
- Kra-kra.

- Godmorgen, lektor Jacobsen.
- Godmorgen, David.

Du er tidligt oppe, hvad?
Nervøs for eksamen?

Nej, jeg kan bare
ikke sove for tiden.

Sæt dig dog ned.

Vemodig ved at skulle væk fra skolen?

Vorherre bevares.

Nej, en skole kan aldrig blive
det samme som et hjem.

- Hvad skal du lave efter eksamen?
- Det ved jeg ikke.

- Hvad har du lyst til?
- Det ved jeg heller ikke.

Noget må du da have lyst til.

- Nå ja.
- Og det er?

- Det lyder så fjollet.
- Sig det.

Jeg har lyst til,
at tiden stod stille i lang tid.

Det lyder da interessant.
Hvorfor det?

- Jeg kan ikke rigtig følge med.
- Det går da meget godt.

Det er ikke det, jeg mener.

Jeg mener ... bare der ville holde op
med at ske noget nyt -

- indtil jeg havde fattet det,
der allerede var sket.

Ligesom de sorte bærere,
der måtte sidde en dag -

- for at vente på,
at deres sjæle kunne indhente dem.

- Blixen.
- Ja. Noget i den retning.

- Dompap.
- Hvem?

- Nå ...
- Shh.

Lis? Lis?

Hvad?

- Goddag.
- Goddag.

- Er det ikke Daniel?
- David.

- Hvad laver du her?
- Ikke noget. Jeg kom bare forbi.

Nå.

Far, er der noget i vejen?

- Nej, Daniel kom bare forbi.
- David.

Hvad laver du
i fars soveværelse kl. 5?

Daniel kom bare forbi.

- Ja, jeg kom bare forbi.
- Det forklarer jo alt.

Lis, laver du ikke en kop kaffe
til Daniel, så jeg kan få sovet ud?

Jo, far.
Kom, Daniel.

Ja.

- Ville du udplyndre far?
- Jeg troede, det var dit vindue.

Mit er det til højre.
Husk det til en anden gang.

- Hvad var det, du ville?
- Det var noget med latin.

Kl. 5 om morgenen?
Tror du, jeg er fuldstændig åndssvag?

Du tager fejl. Jeg synes tværtimod,
at du er mægtig pæn i natkjole.

Så skulle du bare se mig
med muddermaske. Hvad ville du?

Herregud, David,
hvad var det, du ville?

Jeg må altså gå nu,
for jeg er ude at løbe.

- Gud! Slog du dig?
- Nej, nej, ikke spor.

"Først når mennesket kaster
traditionernes åg fra sine skuldre -

- kan sandhedens sol skinne, og
åndelig frihed kan blive alles arv -

- og ikke kun være
forbeholdt undertrykkerne."

Godt, Hubert. Nu kan du være
sikker på at blive smidt ud.

Brøns er bange for
at blive kaldt reaktionær -

- så han giver Hubert
ug med kryds og slange.

- Tag det i dig igen, din fedterøv.
- Det er jo sandt.

- Stik ham en.
- Gu vil jeg ej røre en filipensfarm.

- Jeg skal kraftedeme give dig ...
- Lad være med det pjat.

Av! Han bed mig.

Brøns.

Godmorgen.
Lis, vil du samle stilene sammen?

Hubert vil venligst beherske sin
taledille, til han er i Folketinget.

Hvorfor bed du Hubert?

Han provokerede mig til at skrive
den luderstil om traditioner.

Hvorfor bebrejder han mig det
bagefter?

- Bed du din bror af samme grund?
- Han har også altid svar på alting.

Vi gør gode fremskridt.
Vi er snart på benene igen.

Det er ikke pænt af dig at opgive
kampen for at skrive dine memoirer.

At svigte fanen og lade mig være
alene i kampen mod hele verden.

Navnlig efter alle de millioner,
jeg har givet dig.

Kære general, det er jo en del af
vores plan. Kan De ikke huske det?

- Er det?
- Ja. Det er Deres egen idé.

Jeg må ud herfra,
så jeg kan bekæmpe fjenden indefra.

Vi kan da bare flygte.
Jeg har en detaljeret flugtplan.

Meget snedig.
Navnlig nu da vi har fået ammunition.

Nej, general, det må gå rigtigt til.
Ellers fatter de mistanke.

Det er rigtigt. Det var bare noget,
jeg sagde for at se -

- om du ville følge mine planer
til punkt og prikke.

Jeg vil forfremme dig. Ja.
Skriv, skriv.

"Carthaginem urbem Phoenices
in ora Africae anno nongentesimo ..."

- Nongentésimo. Igen.
- ... nongentesimo condiderant".

"Ab eo tempore multos annos ille
populus mercatura et navigatione -

- atque praeter
alias minores insulas ..."

- Dave dog.
- Sid dog stille, for satan.

Han kærtegnede hendes hår, der faldt
som silke ned over hendes skuldre.

- Der sad et fnug.
- Sommerfuglestøvet.

Lis, jeg er ked af, hvis jeg afbryder
en interessant konversation.

Men jeg prøver faktisk på
at undervise.

Av!

David, hvor skal du hen?

Nå, sidder du her, David?

Min undervisning
behagede dig måske ikke?

Jo.

Du synes måske allerede,
du er dygtig nok?

Næ.

Eller at det kan være ligegyldigt,
hvad du får i latin?

Hvad i himlens navn
går der så af dig?

Tænker du
i det hele taget efter, David?

Jeg prøver altid på
at forstå jer unge.

Men sommetider er det svært.

Det er jo nok mig, der er noget
i vejen med. Jo, jo, det er det.

Jeg er måske noget gammeldags.
Men jeg sætter en ære i -

- at være åben for alt
i den nye tids strømninger.

I kan altid komme til mig
med jeres problemer.

Husk det, David.
Det er meget vigtigt.

Det er vigtigt.

Jeg har ... Vi talte om Blixen den
anden dag. Jeg har noget med til dig.

En bog.

Sparkede du mig?

Hvorfor gjorde du det?
Jeg forstår dig ikke.

Jeg kunne få dig relegeret,
hvis jeg sagde det til rektor Brøns.

Jeg troede, at vi var venner.
At vi kunne lide hinanden.

Det kan vi da også.
Det var jo derfor.

Nå, hr. Jørgensen, det er rart,
De er på benene igen.

Ja, hr. Dechel, De kan sidde
sammen med fru Daurup. Værsgo.

Goddag.

- Jeg hedder David.
- Nå.

Hvad er der så i vejen
med Dem, unge mand?

- Jeg bider folk.
- Nå.

- Hvad fejler De så?
- Må jeg bede mig fritaget?

Jeg fejler ikke noget.
Jeg er dr. Schmidts elskerinde.

Javel. Undskyld.
Jeg anede jo ikke ...

Det er også en hemmelighed
på grund af hans syge kone.

Men han er rædselsfuldt jaloux.
Så han forlanger, jeg skal være her.

Nå, David, smager det?
Rart at se dig i spisesalen.

Godt at se,
De spiser igen, fru Daurup.

Det er vores kodeord. Det betyder,
han vil se mig på sit kontor i aften.

Han er et vilddyr.
Han voldtog mig fire gange i nat.

- Nå.
- Han er helt sexgal.

Jeg har givet ham alt,
hvad en kvinde kan give.

De forstår, hvad jeg mener.
Jeg bærer hans barn under mit hjerte.

Dr. Schmidt, De får mig til at rødme.

Se den billige luder dernede.
Nu lægger hun an på ham igen.

Hun prøver at tage ham fra mig.

Da hun opdagede,
jeg havde testamenteret ham alt -

- skulle hun gøre det samme.
Ikke til ham, men til klinikken.

Jamen, fru Daurup.
Philipsen, kom med sprøjten.

Ja, Hubert, dit synspunkt ligger
unægteligt en hel del til venstre.

Din foragt for traditionerne er klart
politisk farvet. Men velformuleret.

Dog er din foragt for retskrivning
og tegnsætning lige så udpræget.

Så det kan ikke blive til mere end 7.

David, du har udtrykt noget, de
fleste af os føler i vores hjerter.

Jeg vil gerne citere:

"Traditionerne er generne
i vor kulturarv."

Det er vældig godt set, David.
Jeg ville have givet dig 13.

Men da du vælger konsekvent at stave
vor dronnings navn uden H -

- kan det ikke blive til mere end 11.

Jeg vil bede dig, i stedet
for den sædvanlige festtale -

- at læse din stil højt
ved gammel elev-festen i morgen.

- David?
- Den fik du grejet godt, hvad?

Allerede i skolen var man klar
over hans usædvanlige evne.

- Hold kæft, en fedterøv.
- Du er bare misundelig.

- Hvor er det altså spændende.
- Synes du?

Philipsen.

Nå, det er sandt, De skal jo ikke
have medicin mere. Mener dr. Schmidt.

Betyder det,
jeg kan komme ud nu?

Sgu da ikke når din mor har betalt
tre måneder forud. Dumrian.

Som sidste punkt kommer
vores traditionelle stafetløb.

Jeg vil bede fru Dechel om at gøre os
den ære at give startskuddet.

Naturligvis fru Dechel Andersen.

Er alle klar?

Uha nej, jeg tør næsten ikke, Fabby.

Heja, heja, heja.

Heja, heja, heja.

Kom så, kom så.

Kom så, David.

- Hvad for noget?
- Hey, stop.

Der var ingen, der kunne tage pinden
fra min Dave darling.

- Jamen, David!
- Det var flot, lille skat. Tillykke.

- Du er Jordens dummeste svin.
- De er vist en dårlig taber.

Rektor Brøns, jeg håber ikke,
det er en af Deres elever.

Farvel, lille skat.
Vi er nødt til at stikke af.

Men tillykke med sejren.
Det siger Fabby også, ikke?

Flyt røven, moster.

- Dit dumme svin. Ødelægger det hele.
- Og hvad så?

Vi har indkaldt til møde.
Du skal sgu nok få din sag for.

Vær venlig at desinficere mit spejl
bagefter. Jeg vil ikke smittes.

Sig det igen.

Vær venlig at desinficere
mit spejl bagefter.

- Din møghund.
- Grrrrr ...

Vuf, vuf-vuf, vuf-vuf.

Vuf.

Vuf.

Lad os holde fast
ved en anden gammel tradition.

Lad os lytte til ungdommens stemme.
Jeg giver ordet til David Dechel.

Hvem gider at kaste en pind?

- Det er jo ham geniet.
- Gud, kan den også snakke?

Traditionerne ...

- Kom så, David.
- Kom så med en slutspurt.

- Traditionerne ...
- Det har du sagt. Har han ikke, Lis?

- Tra...
- Kom så med en omgang til. Hep-hep.

Kom så, kom så, kom så.

David. Nå, der er du.

Jamen, David dog.
Hvad går der af dig?

Er der noget i vejen? Du kan trygt
komme til mig. Det ved du da.

Er det noget seksuelt?
Nå.

Hvordan forklarer man, at man bliver
sindssyg over at skulle vælge?

Hvert sekund har 17.000 muligheder.

Vi bruger kun én.
Og den ene udelukker alle de andre.

Er det foråret? Jeg ville jo så gerne
prøve at forstå dig.

Sikke en masse bånd, du har.
Er det dine?

Plader har du søreme også. Vivaldi.
Du har vel nok en god smag.

Din flab.

Væk.

Hvad har du gjort ved Brøns?
Hvad er der i vejen med dig?

Der er ikke noget i vejen.
Det er bare lidt tandpine.

Nåh, stakkels David.

Har du det bedre nu?

Lis? Ballet er begyndt.
Du lovede mig den første dans.

- Kom nu. Det er fed disko.
- Kom med, David.

Fandens!

Jeg vil gerne have sådan en.

Godaften.

Var han fræk? Du skal kraftedeme
ikke komme her og være fræk.

Du, Lis, der er noget,
jeg godt vil sige til dig.

Nu skal vi ud af skolen og væk.

Mødes og skilles
som skibe i natten, ikke?

Og så ...

- Hvad var det, du ville sige?
- Sige?

Nå jo, det er en flot bluse,
du har på. Har du selv lavet den?

Lis?

- Godaften, hr. Jacobsen.
- Godaften, min ven. Goda...

- Undskyld,
- Var han fræk?

Du skal ikke være fræk.

- Har du set den her?
- Ja, og hvad så?

Så! Hold så op, I to.
Hvad er det dog for noget?

Nu skal han kraftedeme have røvfuld.

Nu kan det være nok.

- Lis, du skal da ikke gå endnu.
- Slip mig. Jeg gør, hvad jeg vil.

Hubert, kom nu. Kom nu, Hubert.
Kom indenfor.

David, følger du mig hjem?

Hvad er det for en film, du spiller
nu? Er det "Den tavse mand"?

- Jep.
- Så går jeg hjem.

Lis, der er noget,
jeg må sige til dig.

Kom, lad os sætte os herhen.

Her er ellers meget pænt.

Her kunne jeg godt tænke mig
at bo engang.

Kunne du ikke også det?

- Jo.
- Kunne du?

Hvis I skal snakke, så gå et andet
sted hen, så vi kan bolle i fred.

Nå, men farvel, David.

- Tak for i aften.
- Selv tak.

- Hvor skal du hen i sommerferien?
- England.

Jeg skal til Spanien
med Hugo og Crissy.

Så vi ses vel ikke, vel?

Vi er ensomme vandrere,
ikke også, David?

Noget så fandens.

- Farvel.
- Jamen, Lis ...

- Dav igen, David.
- Dav.

Hoveddøren står åben,
hvis du vil besøge mig.

Hvis det er far, du vil ind til,
er han desværre ikke hjemme.

- Hallo? Hvad laver du her?
- Ikke noget.

- Fuld?
- Nej.

- Bor du her i nærheden?
- Ja. Lige henne i den store hvide.

Kan du selv finde hjem?
Gå hjem med dig.

- Goddag, frk. Mortensen.
- Hr. David, er De ikke i skole?

Man har lukket den et par dage
på grund af en epidemi.

- Hvilken epidemi?
- Paratyfus.

Uha-da.

- Er mor hjemme?
- Nu skal jeg se, om hun er vågen.

David?

Hvad er det, frk. Mortensen siger
om en epidemi?

- Det er bare en sommerforkølelse.
- Du smitter vel ikke?

Ikke spor.

- Hvor er Fabby?
- Den dumme dreng.

Han siger,
han slet ikke vil op i dag.

Du havde måske tænkt dig at bo her?

Nej, jeg tager
over til Hugo og Crissy.

- De har også meget mere plads.
- Ja, det er der.

Jeg synes,
du skulle gå lidt i Tivoli.

Gud, hvor bliver du stor, David.
Hvor bliver du stor.

Vi var ude i går.
Det blev rædsomt sent.

- Ellen?
- Det er Fabby, der er vågnet.

Nå, så må jeg hellere ...

Tag de her. Så går du i Tivoli, ikke?
Ja. Ja.

Farvel, min skat.
Og hav det godt. Mor dig rigtig godt.

Hils Crissy og Hugo
og dem alle sammen derovre.

Frk. Mortensen, nu er der myrer igen.
Jeg har sagt, jeg vil ikke have det.

- Hvordan går det ellers?
- Ad helvede til.

Det er rart at høre.

Havde du tænkt dig at bo hos os?

- Nej. Jeg bor hos mor og Fabby.
- De har også meget bedre plads.

Jeg var gået i seng.
Jeg var lidt træt, forstår du.

- Kamma, for helvede, kom nu.
- Nå, så går jeg.

Ja. Vi ses. Du må endelig komme,
når du har lyst, David.

Resten kender jeg jo.
Men det går fremad, David.

Det går virkelig fremad.

- Vil det sige, jeg kan komme ud nu?
- Bestemt ikke. Det tager tid.

Men jeg vil ud.
Der er nogen, der venter på mig.

Vi skulle nødigt til
at bruge sedativer igen. Vel?

Så varer det bare endnu længere.

- Skynd dig. Er du klar?
- Er Deres plan sikker, hr. general?

Sikker? Bombesikker. Bombe.

Så er kagen klar.

Så synger vi fødselsdagssangen
til ære for fru Daurup.

Og dette skal være
fru Daurup til ære, hurra.

Der er sket en frygtelig ulykke
i spisesalen.

- Så, general, De skal også.
- Tror du, jeg er gal?

Jeg kan ikke komme ud, men til
gengæld kan de andre ikke komme ind.

Ha-ha-ha, hi-hi-hi-hi.

Hurra.

Røvhuller.

- Hej, Lis.
- David, dit skøre spektakel.

Det var rart, du kunne tage dig
sammen til at ringe. Hop op.

Har du ingen bagage med?

Du siger ikke, du er stukket af?
Du er håbløs.

Vil du rende din vej hele livet?

Hvis du er syg, så bliv,
til du er rask. Hvis du er rask -

- så gå ind og sig, at du rejser nu.
Ellers kan du glemme mit nummer.

Godt, De kom til fornuft. Hvad er det
for barnagtighed at stikke af?

Jeg skulle snakke med min sagfører.
Jeg må jo ikke ringe her.

Jeg afgør, hvad De må og ikke må,
indtil De er rask.

Kære dr. Schmidt, jeg er rask.
Og jeg rejser.

Det er vi flere om at bestemme.

Frk. Philipsen, kom med noget
pentaklor. Hr. Dechel er urolig igen.

Jeg talte også med en journalist
fra Ekstra-Bladet.

Hun virkede meget energisk.

Hun snakkede om
ulovlig frihedsberøvelse -

- og patienter med skydevåben.

Hun nævnte nogle testamenter, der var
oprettet til fordel for klinikken.

Men det sagde jeg,
at jeg ikke kendte det mindste til.

Men måske vi skulle snakke
om fra Daurup om det.

Jeg tror ikke,
vi får brug for det alligevel. Tak.

Hun sagde, at jeg bare kunne rejse.
For jeg er jo ikke tvangsindlagt.

- Vel?
- Rejs. Jeg holder ikke på Dem.

Rej, rejs, rejs, rejs, rejs.
Det bliver helt på Deres eget ansvar.

Og så er De nok så venlig
at vælge en anden klinik næste gang.

Farvel, frk. Philipsen.

Nå, det er Lis.
Syv tons og fuld af bumser, hvad?

Der kan du se. Når man er ærlig og
ligefrem, går det hele af sig selv.

Ih, ja.

Hov. Lis, Lis?
Hov, hov.

Hvis du vil med mig,
så må du altså holde godt fast.

- Sig det så.
- Lad være, Lis. Det tikker.

- Sludder. Sig det så.
- Av, Lis, lad være.

Av, min arm. Jeg elsker dig.

David, der kan du selv se,
der skete ikke en ...

Tekster: Charlotte Olsen
Subline