Original subtitles

EN ORIGINAL KOMEDIE FRA NETFLIX

Det er som om...

Det er, som om vi i de sidste par år har udviklet en utrolig evne til

at blive sure over hvad som helst.

Jeg så for eksempel oddere i virkeligheden,

og det var spændende. Jeg er en stor fan af oddere.

Så jeg skrev om det på Instagram,

for sådan beviser man, at man har et liv.

Og så svarede en kvinde.

Hun skrev: "Jeg var også vild med oddere...

men så fortalte min mand mig, at oddere voldtager babysæler.

Jeg syntes bare, du skulle vide det.

Vær et bedre menneske."

Okay.

Et par ting her.

Hvad er der galt med dit ægteskab?

Hvordan kan det være et samtaleemne?

Han ville spolere oddere for dig. Han var nødt til at slå det op.

Det er sandt, forresten.

Men han slog det op.

Det er ikke noget, de siger på Planet Earth.

Han måtte gå dybt ind.

Ligesom odderen gjorde med sælen.

Nej, begynd ikke allerede at jamre.

Men hun sagde det også, fordi hun følte, at hun kendte mig.

Hun tænkte: "Jeg er din fan, og du er komiker,

så du må være et godt menneske.

Jeg ved, at du vil skifte mening, når du hører det her om oddere.

Du ønsker, at historien dømmer dig venligt.

Du skal ikke bruge det her på scenen.

Oddere voldtager babysæler. Det syntes jeg, du skulle vide."

Du kender mig ikke!

Måske er det grunden til, at jeg kan lide oddere.

Måske synes jeg, sælerne er sluppet af sted med for meget for længe.

Og uanset hvad, så hold op med at sige "voldtager."

Det er dyr.

Ingen dyr beder om lov.

Hvad slags sær, eventyragtig dyresex foregår der i dit hoved?

Hvordan tror du, din labra-puddel blev til?

Tror du, at en labrador forelskede sig i en puddel?

At de så hinanden over en mark og tænkte: "Lad os lave allergivenlige hvalpe"?

En avler sagde: "Et lykkeligt sammentræf. Kærligheden sejrer."

Man kan få labra-pudler på to måder.

Enten spillede en hundeavler den af på en labrador og puttede sæden i en puddel,

eller også var det hvalpe-voldtægt.

Vælg, hvad du har det bedst med, men det var en af delene.

Det var ikke Lady og Vagabonden, det var to hunde og et bæger.

Og med hensyn til odderne,

hvis du vil sige voldtægt, hvordan kan du vide det?

Har du talt med sælen?

Fik du et vidneudsagn?

Sælen kunne have ligget på en klippe og sagt:

"Hej, odder, skal vi lave et nyt dyr?"

Ja, en odder-sæl hybrid?

Verdens sødeste dyr?

Jeg skal nok holde sælen.

I bryder jer kun om det, fordi sæler er søde.

Hvis jeg sagde, at oddere voldtog rotter, ville I sige: "Det var på tide."

Man behøver ikke have en holdning til alt.

Man må godt kunne lide nogle ting.

Man kan finde dårlige oplysninger om alt.

Man kan se efter med sin telefon, som blev lavet af et barn.

Man kan finde noget dårligt om alting, men man får det elendigt af det.

I er for bevidste. Fald i søvn igen.

Jeg viste jo ikke billeder af Kim Jong-un og sagde: "Han virker som en sjov fyr."

Hvis man kun ser på billeder af Kim Jong-un,

ser han ud som en sjov fyr.

Vi kan ikke vente på at hade folk.

Vi kan ikke vente på annullere dem,

og derfor bliver vi sure, før vi bliver logiske.

At jeg kan lide oddere kunne let være blevet til

"Michelle Wolf elsker voldtægt."

Jeg har da fantaseret om det, men jeg elsker det ikke.

Sociale medier har gjort alle meninger værdifulde,

især hvis de skaber kontroverser.

Nu er det tweets og Instagram,

men før var det blogs, og før det var det manifester.

Jeg elsker manifester,

for man ved, at når nogen skriver et, er de rablende vanvittige.

Og sådan er alle tweets. De er bare små manifester.

I ved godt, hvad blogs er, ikke?

Blogs er en samtale, som ingen gad have med en.

Da den blev skrevet, sagde computeren: "Jeg håber, jeg dør. Jeg hader det her."

Vi har så stærke meninger, og vi kan ikke lade dem være.

Vi må slås om, hvem der har ret.

Jeg slås med mine venner.

Jeg har en ven,

som er bange for, at indvandrere kommer og tager vores arbejde,

og jeg siger: "Du er hjemmegående."

Det er ligesom dit ansvar.

Jeg er mere bekymret for, at amerikanere tager indvandrernes job.

Jeg blev masseret af en hvid dame fra Midtvesten.

Det var, som om en kat gik på min ryg i en time.

Ikke en vred eller sulten kat, bare en glad kat.

Den ledte efter et sted at sove.

Et par uger senere blev jeg masseret af en koreansk mand,

og han pressede på min ryg med alt presset fra at have efterladt sin familie.

Det er en god massage!

Man skal få massage af en, der har oplevet noget.

Man kan ikke få massage af en kvinde, som hedder Meredith,

hvis værste oplevelse er, dengang hun fik pandehår.

Og man skal ikke få massage af en, som ønsker at massere en.

Man skal få den af en, som er tvunget til at give massage.

Det er to vidt forskellige mennesker.

En person, som har lyst til at røre din nøgne ryg i en time?

Det er en seriemorder.

Hvad med en, som er nødt til at give massage?

Det er en, som tænker: "Den skiderik...

kommer her og siger, hun har ondt i ryggen af at ligge forkert?

Jeg arbejder 70 timer om dagen.

Jeg bor tre stater væk, og jeg cykler på arbejde,

og den skiderik..."

Og man tænker hele tiden: "Alle tiders massage."

Så stærke meninger.

Den samme ven,

hun forstår ikke, hvorfor nogle folk ikke har råd til sygesikring.

Hun er meget rig og ikke noget godt menneske.

Mange har svært ved at betale for sygesikring.

Det er særlig svært at få hjælp til barsel.

Jeg tror, det delvis skyldes, at kvinder stadig snakker for sødt om kropslige ting.

Vi må holde op med at være så søde.

Når vi får et barn, siger vi, det er et mirakel.

Hold op.

Mænd hører ordet mirakel og tænker:

"Hvad skal du så med sygesikring?" Det er et mirakel.

En baby er ikke et mirakel.

Det er et mirakel, hvis man går i seng med én fod og vågner med to.

"Åh, det er et mirakel.

Jeg må ud og købe sko.

Jeg må få mig nogle venstre sko."

At få et barn er ikke et mirakel, det er en naturkatastrofe.

Og vi må beskrive det som sådan for at få den omsorg, vi fortjener.

Når Florida bliver ramt af en orkan,

sender de nødhjælp for at vise, hvor slemt det står til.

De siger ikke: "Så kyssede Gud Florida med vinden."

Nej, de sender journalister, viser billeder og får vidneudsagn.

Det skal vi gøre efter barsel.

Få en journalist derind, med en af de der sære regnfrakker på.

"Jeg er her i Marthas skede,

og det ser dystert ud.

Veje og broer er skyllet væk.

En mand kan ikke overleve her.

Der er vragrester over alt.

Her er Marthas mand. Lad os høre, hvad han har at sige."

"Man prøver jo at være forberedt og...

nu er mit hjem forsvundet."

Hold op med at være søde!

Det samme gælder det månedlige. Vi er for søde om det.

Det månedlige er ikke engang det rigtige navn.

Alle ord for menstruation er elendige.

"Det månedlige", "det røde". De er alle elendige.

Ved I, hvad vi skulle kalde menstruation? "Blodigt væv falder ud af et hul."

Hvis man gik på arbejde og sagde:

"Jeg har blodigt væv, som falder ud af et hul",

ville de sige: "Tag en uge fri."

Jeg snakker meget om menstruation. Jeg ved, det er klamt, mænd.

Kvinder ved, hvor klamt det er.

Vi fatter det.

Vi vågner aldrig og siger: "Jeg er så glad for at rydde gerningsstedet."

Men det sætter nogle tanker i gang.

Er der flere kvindelige mordere?

Vi er bare så gode til at slippe af med blod.

Vi lærte det, da vi var 11.

Det er som "Ingen må vide det."

Ja, jeg renser min skede hver måned, så jeg kan rense et lig to gange om året.

Menstruation er klamt. Jeg ved, det er klamt.

Men jeg snakker om det for at gøre mænd bedre tilpas.

Men så tænkte jeg på,

hvordan kvinder ville opføre sig, hvis mænd menstruerede.

Og ved I hvad? Jeg tror ikke, vi ville være særlig søde.

Jeg tror, at så snart en mand fik sin blødning,

ville vi sige: "Ud i skuret, Kevin.

Nej, du lækker.

Og når du er i huset, så hold dig på linoleumsguvlet.

Gå ikke ind i stuen.

Det er et nyt sofabetræk, og du lækker.

Du er præcis som din far."

Jeg tror også, vi skulle deltage mere i mænds menstruation.

Ikke også?

I kender kvinder.

Vi skulle minde dem om at skifte tamponer.

Det skulle vi.

Vi skulle sige: "Hvornår har du sidst...

skiftet din tampon?

Skatter?"

"Nå, det var...

for tre år siden.

Men jeg tog den ud, vendte den og stak den i igen.

"Nej, min lille ven."

Det er nok, hvad mandlige tamponer skulle hedde:

"Små venner."

Det ville nok være sjovere, og at mænd ville have det sjovere.

Der ville være superhelte i snorene.

En ville være Spiderman, der fyrer et spindelvæv af.

En anden har Batman.

Det bliver: "Når Batman rødmer, så tag ham ud af grotten."

Jeg har nok gjort nogle mænd sure.

De tænkte: "Jeg var med på det med mandlig menstruation,

indtil du blandede DC og Marvel sammen.

Hvordan kan de være i samme kasse, når de tilhører forskellige universer?

Men jo mere jeg tænker på mænd, der menstruerer,

desto mere føles det, som om det passer samfundet bedre.

Kvinder bliver jo følelsesladede, når vi menstruerer.

Bare en smule. I har næppe bemærket det.

Og hvis I vover at påtale det, bliver vi rigtig sure.

I siger: "Er det..." og går i skjul bag en sofa.

"Er det på grund af din menstruation?"

Og vi siger: "Nej!

Ja, en smule, men nej.

Det er berettigede følelser!"

Tiden ville nok gå anderledes, hvis mænd menstruerede.

Vi ville glæde os til det.

Vi ville sige: "Er du ved at blive følelsesladet?"

Ja, lad os gøre det.

Hvor var vi? Din far, børnehaven, kom så."

Vi ville aflyse ting hele tiden. "Undskyld,

jeg kan ikke gå i bogklub, for min mand får menstruation, og vi skal græde sammen.

Når vi får vores første menstruation, er vi tit i skole og går stille med det.

Vi hvisker: "Har nogen en tampon eller en sok...

eller et kæmpestort plaster?"

Når man kommer hjem, kommer ens mor og snakker om det,

men hun er stadig stille.

Hun siger: "Nå, fik du din menstruation?"

Har du nogen spørgsmål?"

"Ja, behøver vi også at hviske her?"

"Ja, katten er hjemme."

Mænd ville nok tale højt om deres menstruation.

Uanset om det er sandt eller ej,

vil alle mænd sikkert fortælle, at de bløder meget.

"Jeg bløder meget og har et vigtigt job.

Spørg bare alle mine studiekammerater. De kaldte mig Mester Blodstrøm."

Fædre ville blive begejstrede, når deres søn fik menstruation.

Han ville sige: "Min dreng er en mand. Kom her, min søn."

Sønnen kommer ud af badeværelset med blod på benene, og han siger: "Ja!"

Han smører det under sine øjne.

"Rambo: First Blood!"

Faren siger:

"Jeg vil ikke blive for følelsesladet,

for vi menstruerer begge...

Jeg er allerede synkroniseret med min søn.

Jeg vil ikke blive for rørstrømsk, men jeg vil give dig noget.

Det er en Captain America-tampon.

Den var min fars.

Husk at vende den, før du...

Klamt, ulækkert.

Jeg tænkte på, om man kan sætte en tampon i, når den har været ude?

Den ville være helt svampet.

Ja, det er klamt.

Men jeg tænkte, at vi må kunne gøre det.

Vi kan jo få halvhårde penisser ind.

Det var unødvendigt, men jeg sagde det.

Jeg gik den vej, og nu bor vi her.

Det er klamt. Det er klamt, hvad der overgår kvinder.

Menstruation, klamt.

Fødsel?

Det er en grund til, at jeg ved, jeg ikke vil have børn.

Fødsel virker forfærdeligt.

Det er lige meget, hvor meget I prøver at narre mig

med bedårende billeder af den nyfødte mod brystet,

jeg ved, at der ligger et trafikuheld under lagenet.

Hvis en forsikringsagent kom, ville han sige: "Den er totalskadet."

Vi kan kun tilbyde at udleje en anden.

Pludselig liver manden op.

Han siger: "Hvad kan vi leje?

Hvad med en mellemstor japansk model?"

Det er sindssygt, at mennesker er de eneste dyr, som har så svært ved at føde.

Har I set andre dyr føde?

Man kan finde det på nettet.

Det er ikke porno.

Medmindre man vil have det til at være det.

Alt, man onanerer til, er porno.

Tag den lærestreg med hjem.

Jeg ville føde, hvis vi kunne føde som giraffer.

Først er der giraf-damen.

Hun ser ikke gravid ud. Hun ser ud til at have det godt.

Hun har en sommerkrop. Pletter er på mode. Hun er flot.

Og pludselig, ud af hvad jeg formoder er hendes gabende skede,

plumper der en babygiraf to meter ned på jorden.

Kællingen bøjer ikke engang knæene!

Hun siger bare: "Livet er hårdt. Lær det nu!"

Der ligger en sammenkrøllet, klæbrig giraf for hendes fødder.

Hun vrænger ikke, hun siger ikke noget,

hun går bare og siger: "Kommer du? Vi er sent på den.

Få styr på de vaklende ben, ellers dør du."

Hun lyder som en god mor.

Jeg ved ikke, om jeg vil have et barn, for jeg tror ikke, jeg er ansvarlig nok.

Jeg vil gerne amme, men kun fordi

jeg vil gøre med brystmælk, som en klovn gør med en blomst med vand i.

Jeg vil gå hen til fok og sige: "Hej, hvordan går det?"

Jeg vil få arbejde som kassedame på en afgiftsmotorvej.

"Elektronisk opkrævning er i stykker, men behold byttepengene."

Jeg ved ikke, om jeg skulle få et barn, for barndommen skal ikke være sjov.

Jeg synes, barndommen skal være elendig, så resten af livet føles rimeligt okay.

Tænk på det.

Vi har alle været børn. Vi var børn, og vi troede på magi.

Og så skete der noget lort, og nu tænker vi: "Hvornår må vi drikke?"

Det gør mig misundelig på de børn,

som bliver født i en kælder af en bortført mor,

fordi...

Det er berettiget. Stol på mig.

...fordi den anden halvdel af det barns liv kan kun blive bedre.

Han flygter og siger: "Ja, jeg er revisor. Jeg har et vindue. Det er vildt.

Jeg ved, hvilken dag det er.

Altså dag i ugen, ikke dag nummer 8942."

Tror I forresten, at de, som holder familier fanget i kælderen...

Hvad? Jeg tænker meget på dem.

Jeg er vel, som kvinder er flest.

Jeg tænker på, hvad jeg ville gøre, hvis jeg blev kidnappet.

Men jeg er så kappelysten.

Jeg tænker ikke på flugt,

men på, hvordan jeg kan blive damen ovenpå.

Jeg prøver at fortælle vitser. Jeg lægger altid lotion i kurven.

En dag siger han: "Claire!"

Det hedder jeg ikke. Det er hans navn for mig.

"Claire, kom op i stuen." Og jeg siger: "Ja!"

Jeg giver de andre kvinder klørfem på vej op.

De sidder i bur, så jeg rører kun deres fingerspidser.

De tror, jeg vil redde dem, men jeg er trofast.

Nå, men jeg har altså tænkt på det...

en lille smule.

Men de fyre, som holder familier fanget i kælderen,

mon de bygger fængslet i kælderen først?

Er de mon del af et selvbygger-fællesskab?

Eller kidnapper de en dame og siger: "Undskyld, jeg er så dårligt forberedt.

Jeg kan ikke tro, du gik i varevognen. Det ville jeg ikke have gjort.

Jeg må lige forbi byggemarkedet.

Bliv her.

Det var for sjov. Du er jo lænket til en radiator.

Ja, det...

Den vittighed blev sort.

Hele pointen er, at man skal tjekke sin nabos kælder.

En gang om året, især hvis han er en flink fyr.

For vi ser dokumentarer om mord.

Vi ser dem, lige før sengetid, af en eller anden grund.

De interviewer naboerne, og naboerne siger altid det samme.

De siger altid: "Jeg kan ikke tro det.

Jeg er chokeret.

Han har altid været en flink fyr."

Ja, selvfølgelig er han flink. Han gør, hvad han kan lide.

Ikke mange får lov til at forfølge deres lidenskab.

Hvis man snakker med naboen og siger: "Hvordan går det?"

Og han siger: "Det bliver bedre dag for dag",

så tjek hans kælder!

Jeg ved altså ikke, om jeg skal få et barn.

Jeg ved, at jeg kan blive gravid.

Der kommer en abort-vits. Tag hattene på.

Mange af jer synes ikke, man skal snakke om sin egen abort.

Jeg synes, det er uforskammet at snakke om andres.

Og jeg vil hellere snakke om min abort end høre om din glutenallergi.

Når nogen siger: "Jeg kan ikke spise brødet på grund af gluten",

Siger jeg: "Så gik jeg ind på kontoret..."

Og det er, hvordan jeg blev gravid.

Jeg kan lide at starte fra begyndelsen.

Mange mener, selvom man må få aborter, at det bør være af meget få grunde.

Jeg synes, man bør kunne få en abort af hvilken som helst grund.

Ja.

Som at man ikke vil have et barn.

Tidspunktet er dårligt.

Det er ikke den rette fyr.

Du er rødhåret, og han er rødhåret,

og I er bange for, at babyen bliver gennemskinnelig.

Selv tilhængere af abort siger:

"Det er en stor ting, man ikke skal tage let på. Det er en stor ting.

Man skal give sig tid til at beslutte sig.

Ikke for længe, men man skal tage sin tid."

Det kan være nok så stor en ting, men det er din abort, så det er din ting.

Hvis det er noget stort for dig, er det stort. Ellers er det ikke.

Begge har ret.

Ja.

Min abort var ikke noget stort for mig.

Jeg gik fra arbejde, fik en abort,

drak en halv flaske LaCroix og gik på arbejde igen.

Ikke noget særligt.

Det er også god reklame for LaCroix mineralvand.

"LaCroix, gå direkte på arbejde efter din abort."

Nu med langt ude mandarinsmag."

Vi taler ikke rigtigt om abort.

Vi taler meget juridisk om det, men ikke rigtigt.

Jeg tror, mange kvinder er ængstelige om det.

Vi taler så negativt om det,

at man føler, at man bør skamme sig efter en abort.

Man kan føle, hvad man vil, efter en abort.

Få en og se, hvordan I har det.

Ved I, hvad jeg følte efter min abort?

Jeg følte mig magtfuld.

Folk siger jo, at man ikke kan spille gud.

Jeg gik derfra og tænkte: "Flyt dig, Morgan Freeman, jeg er Gud."

Og så gik jeg meget forsigtigt over vejen.

Gud kunne lige have sagt: "Du er ikke Gud, din kælling. Her har du en bus."

Mange mener, man er et uhyre, blot man går ind for abort.

Ved I, hvorfor jeg fik en abort?

Hvorfor jeg skulle få en?

Fordi jeg er et meget rart menneske.

Jeg gjorde noget af det venligste, man kan.

Jeg sagde: "Jo da! Kom du bare indeni mig!"

Det er noget af det venligste, man kan gøre.

Alle mænd her skulle klappe ad mig!

Jeg er et godt eksempel.

Ja, sådan taler jeg, når jeg dyrker sex.

"Selvfølgelig må du komme i mig! Hvor er det sjovt."

Og fyrene tænker: "Med den stemme, få en abort."

Jeg tænker: "Med den stemme kan jeg ikke tro, du kom.

Pas på i nærheden af brandbiler."

Tror I, jeg bliver mindre skinger, når der bliver stukket ting i mig?

Nej, jeg gør ej!

Det gjorde lidt ondt i ørerne.

Jeg er tydeligvis feminist. Jeg prøver at være en god feminist,

men for nylig fandt jeg ud af, at jeg ikke er feminist nok for nogle,

hvilket bare ligner dem..

De er ikke nemme at stille tilfredse.

Og nogle gange er det irriterende at tale med nogle mænd om feminisme,

fordi de siger: "Jeg kan ikke lide feminister. De vil se alle mænd døde."

Og jeg siger: "Nej, vi vil ej."

Og så stødte jeg på de feminister, som siger: "Det er, hvad vi vil."

Det virker ikke bæredygtigt.

Altså, rent biologisk.

Men sikken stereotypisk kvindelig ting at gøre.

Kvinder vil have, at andre kvinder er perfekte.

Det er sindssygt, for jeg ved, I kan stille jer til tåls.

Jeg har set jeres mænd.

Derfor frygter jeg, at kvinder ikke kommer frem.

Vi er over befolkningens halvdel.

Vi kunne tage magten, men vi er vores værste fjende.

Vi er aldrig gode nok for hinanden og rakker altid ned på hinanden.

Som I kan se, bliver nogle mænd urolige, når kvinder organiserer sig.

Det var mest yngre mænd. De sagde: "Kvinderne organiserer sig."

Men de ældre vidste det.

De ældre mænd sagde: "Bare rolig, det går op i spåner.

Tro på mig. Min kone har været i ni bogklubber.

Vi må ikke køre ned ad den gade, hvor der bor en, hun ikke kan lide.

Det kunne være, fordi jeg kneppede den dame, så måske...

Men hun tilgav mig og ikke hende, så...

Bliver det for personligt?

Jeg prøver at være en god feminist, men jeg bliver sur.

Jeg bliver sur over noget af det, vi kæmper for, fordi vi har uret.

En ting, som gør mig vred, er at høre andre kvinder sige:

"Kvinder er lige så fysisk stærke som mænd."

Nej...

det er vi ikke.

Mænd er stærkere og hurtigere end os.

Sådan er det bare.

Det er biologisk.

Jeg er heller ikke glad for det.

Men jeg vil ikke argumentere imod det, for jeg er ikke dum.

Der er nok nogle kvinder her, som tænker: "Nej. Serena!"

Nej, hun er ikke lige så god som mændene.

Jeg siger ikke, at hun ikke er fantastisk.

Hun kunne slå en mand, som bliver træt under missionærstillingen.

Men de bedste kvindelige tennisspillere er ikke lige så gode som de bedste mænd.

Det er derfor, de generelt sætter kvinderne sammen.

Det er ikke i håb om, at de vil gnubbe hinanden til sidst.

Det er heller ikke grunden til, at de grupperer mændene sammen.

Der er ikke noget gnubberi i tennis,

og hold kæft, hvor jeg lige dummede mig.

Det er frustrerende, at kvinder påstår, at vi er lige stå stærke som mænd.

For det første er det usandt.

Men det har ikke noget med ligestilling at gøre.

Vi har ikke haft en kvindelig præsident, fordi hun lavede for få armbøjninger.

Jeg ved ikke, om I har bemærket det, mange præsidenter har været svage.

Roosevelt dækkede ikke benene med et tæppe,

fordi han ville varme dem op til springtræning.

En af præsidenterne sad fast i et badekar.

Taft sad fast i et badekar.

Hvorfor taler vi ikke om det hver dag?

Hvorfor er der ikke en butik, der hedder "Taft Bad, for stort til at sidde fast i."

Ligestilling handler ikke om at gøre mænd og kvinder ens.

Det handler om at værdsætte hinanden og give muligheder til alle.

Jeg synes, at vi kvinder skal kunne sige, at vi er bedre til nogle ting end mænd.

Og hvis vi siger det,

må vi lade mændene sige, at de er bedre til noget end os.

Vi kan ikke stjæle alting. Vi er ikke mænd.

Lad bare mændene være stærkere.

Vi er bedre til andre ting.

Kvinder er bedre til at være mennesker.

Så dumme er mænd.

Mænd kunne lære det, som vi er gode til.

Vi bliver aldrig lige så stærke, men mænd kunne lære at sige:

"Har du det godt?"

Lad os indrømme, at det ikke handler om ligestilling.

I vil ikke være lige,

I vil være bedre end mænd!

Indrøm det!

I vil gøre, hvad mænd har gjort ved os.

I vil regere over verden.

I vil smide tamponer på gaden og fylde springvandene med hvidvin.

I vil gentage, hvad en mand sagde, og høre chefen sige:

"God idé, Cheryl."

I vil holde magten i jeres hænder, og det vil aldrig ske,

fordi mænd vil slå den væk med deres stærkere arme.

Stil jer til tåls med lighed

og måske et sted at amme, som ikke er et skab.

For vi bliver godt sure på mændene nu til dags.

Vi bebrejder mænd meget, især hvide mænd.

Vi går ret hårdt efter dem.

Jeg siger ikke, at I ikke fortjener det. I har været nogle luskede sataner.

Endda svindlere.

Men det er vist på tide, at hvide kvinder indrømmer, at vi er en del af problemet.

Jeg ved, det er ubehageligt.

De hvide kvinder tænker: "Det er ikke, hvad jeg kom for."

Andre tænker: "Mig? Nej, I kan ikke bebrejde mig!

Jeg har ikke gjort noget!"

Ja, netop.

Præcis.

Vi sad bare og sagde:

"Altså, jeg ved ikke."

Og nogle af de ting, de hvide mænd gjorde, tror jeg ikke var deres idé.

Noget af det var for kløgtigt.

Det med at give de indfødte amerikanere tæpper med kopper,

det var helt klart en kvindes idé.

Der står bare "led tøs" på det.

En mand ville have sagt: "Vi dolker dem og smider dem i floden."

Så kom der en kvinde og sagde: "Nej.

Lad os give dem tæpper.

For så tror de, vi er deres venner,

og så skal vi sige: 'Farveller!'"

Hvide kvinder i min generation har ladt hvide mænd helt i stikken.

I får skyld for alt.

Selvom I betaler vores husleje, bebrejder vi jer.

Vi siger: "Det var dem! Vi kunne ikke. Vores arme."

Vi er det stik modsatte af selvopofrende.

Vi stikker af med det samme.

Vi er alle som Rose fra Titanic.

Vi tog en dør og skubbede en hvid mand i havet.

"Jeg fryser bogstavelig talt."

Jeg kan lide at spille historiske kvinder som millenniumgenerationen.

Det gør historien meget sjovere.

Alle kvinderne på Titanic ville have sagt: "Det er så irriterende, at båden sank.

Hvordan kan man ikke se et isbjerg?"

Det må have været det store samtaleemne i redningsbådene, ikke?

Der sad en flok kvinder og sagde: "Så han det ikke?

Er det ikke, hvad hans job går ud på?

Det er det mest kiksede hav.

Jeg er sulten."

Og nu er vi i en tidsalder, hvor mange konfronterer deres undertrykkelse,

og hvide kvinder prøver at være med.

Vi elsker at være med til ting.

Vi vil bare gerne inviteres.

Måske kan vi pynte lidt op.

Måske kan vi overtage det hele.

Jeg siger ikke, hvide kvinder ikke var undertrykt.

Vi kunne ikke stemme eller have bankkonti, men som regel havde vi pænere huse.

Det var en anden undertrykkelse.

Det var undertrykkelse med klimaanlæg.

Det var os, som lå i himmelsengene

og sagde: "Nogle gange er livet uretfærdigt mod mig."

Det var et genialt træk af jer, mænd.

I holdt os bekvemme.

Det var meget smart.

Det er næsten umuligt at starte en revolution fra under en dyne.

Da vi så begyndte at kæmpe for ligestilling, gjorde vi det forkert.

Vi sagde: "Vi vil have arbejde!"

Og de sorte kvinder sagde: "Det har vi! I dit hjem. Vi arbejder for dig lige nu!

Din søn kalder mig tit for mor!"

Så sagde vi: "Det er forvirrende.

Og babyen græder. Gider du tage dig af det?

Føj."

Sagen er, at vi hvide kvinder er de mest privilegerede ofre.

Vi er et privilegeret offer.

Vi har set fordele, fordi vi er hvide, men ulemper, fordi vi er kvinder.

Vi har ikke haft det bedst, men vi har bestemt ikke haft det værst.

Og jeg ved ikke, hvor det stiller os.

Skal du gå med den hvide mand? Fint, men du vil altid være under ham.

Gå med kvinderne?

Det er fint, men du skal tale for sorte kvinder og mænd,

og du ender nok under dem.

Jeg tror aldrig, at hvide kvinder vil få det bedst.

Jeg tror ikke, vi vil få storhed og ære, men måske kan vi være tilhængere.

Vi kan hjælpe andre frem.

Vi kan ofre os, så andre får det bedre.

Og måske kan vi få en vis tilfredshed i det offer.

Og det er...

hvordan man spiller offer!

Nogle af jer hoppede næsten på den.

Der var hvide kvinder, som tænkte: "Jeg vil være martyr."

De sorte kvinder tænkte: "Sikken udspekuleret kælling"

Vi kvinder er komplicerede.

Jo mere vi hælder den vej, desto bedre vil det gå for os.

Nogle gange beslutter vi med følelser, og det er ikke dårligt.

Det er sindssygt, at I mænd ikke gør det, I seriemordere.

Vi kvinder er komplicerede og rørstrømske.

Grunden til det er nok, at kvinder er en mere udviklet livsform end mænd.

De siger, at Gud skabte manden først, ikke?

Det tror jeg på.

Gud skabte manden go sagde: "Godt forsøg, men...

Jeg kan nok gøre det bedre."

Og så skabte han kvinden og sagde: "Nej, det er lidt for meget.

Jeg har overkorrigeret.

Der er for mange former.

Den bliver svær at holde ren."

Jeg tror, at kvinder er en højerestående menneskelig art end mænd,

og at vi ikke anerkender det.

Jeg tror ikke vi anerkender, at mænd er idioter,

som vi skal minde om ting.

Og til jer kvinder, som tænker: "Det er uretfærdigt",

så er livet sgu da ikke retfærdigt, søde.

Til jer kvinder, som tænker: "Mænd burde vide det",

så er det idiotiens velsignelse.

Man ved ikke, at man er en idiot.

For hver mand, som siger: "Jeg er ikke idiot"...

Hold kæft, jeg prøver at hjælpe dig, din idiot!

Ved I, hvornår jeg indså mænds idioti?

Har I set en mand falde i søvn?

Mænd læner sig tilbage og falder i søvn med det samme,

som om der ikke var nogen tanker fra begyndelsen.

Ligesom...

Og idiotien stikker så dybt her.

Mænd er mest tilbøjelige til at få søvnapnø.

Kroppen glemmer at ånde!

Ens egen krop siger: "Undskyld, mand.

Der mistede jeg os næsten.

Ved du, hvad der kan hjælpe?

Hvis vi gik med Darth Vader-maske resten af livet.

Et af de bedste eksempler var, da vi blev sure på mændene over manspreading.

Det var, når de spredte benene for meget i metroen,

og vi alle sagde: "Det er patriarkiet!"

Nej, han er bare en åndssvag idiot,

som tænkte: "Mine nosser er varme."

Jeg må lige tænke over det her.

Okay, jeg har det.

Jeg er så god til at løse problemer.

Jeg burde bestemme over alting."

Han tænkte garanteret ikke på, at der var andre mennesker på toget.

Det er uretfærdigt, men det er op til jer som den mere udviklede art at sige:

"Saml benene, din idiot. Jeg skal have plads til min taske."

Jeg garanterer, at de 95 % af tiden vil sige:

"Undskyld, jeg så dig ikke. Du har så små bryster."

Jeg kan huske, da det skete, og nogle kvinder sagde:

"Jeg kan ikke lide at bede en mand om at samle benene."

Hvorfor ikke det?

Fordi mænd er meget stærkere og kunne gøre dig fortræd?

Jeg lover ikke at tage den pointe op igen.

Men hvis man ikke kan bede en mand om at samle benene, kan man ikke få magt.

Magt gives ikke bort, den tilkæmpes.

Jeg er sikker på, at jeg skrev det eller stjal det fra Game of Thrones.

Og det er ikke ideelt.

I en ideel verden behøvede vi det ikke,

men i en ideel verden ville skilte om ikke at skide i poolen være unødvendige.

Hver eneste af de dumme advarsler er henvendt til mænd. Hver eneste én!

De satte ikke det skilt op, fordi en dame sked i poolen.

Alle advarslerne på medicin om

"Tag det ikke, hvis du er allergisk, din forpulede idiot."

Det er til mænd!

Det er derfor, der er en mand i lyskrydset.

"Tid til at gå."

I bilreklamer, når der står:

"Det er en professionel fører på en lukket bane."

Det er til mænd!

Der sidder ikke en kvinde og tænker:

"Jeg må købe en Chevrolet og finde en skrænt!"

Så...

Gud skabte manden og sagde: "Det kan jeg gøre bedre."

Så skabte han kvinden og sagde: "Det er lidt for meget."

Så skabte han bøsserne og sagde: "Ja, det er lige tilpas.

Det går meget bedre i spænd.

Lad mig lave de lesbiske, mens jeg er i gang. De kan få mine evner som tømrere.

Jeg elsker lesbiske. Jeg tror, de er fremtiden.

Jeg tror ikke, de ved, det vil ske,

men jeg tror, de er klar til forskellige scenarier.

Hvad jeg bedst kan lide ved de lesbiske er,

at i lang tid troede ingen, at de fandtes.

Mænd kunne ikke fatte lesbiske, fordi der ikke var nogen penis med.

Så vigtig tror de, deres penis er.

De tænkte: "Der mangler en brik i puslespillet."

De kunne forstå bøsserne.

De kunne ikke lide det, men sagde: "Der er tosser, som er til penis i røven,

og jeg tænker ikke på det hele tiden."

Bøsser, det kunne de forstå.

Lesbiske forvirrede dem.

De sagde: "Nej, der er to i. Det er ikke forsvarligt.

Tro mig, jeg er ingeniør.

Er her nogen bøsser?

Det lyder rigtigt nok.

Jeg har lært det her om mig selv.

Jeg hader bøsser.

Ikke på grund af, hvad I gør seksuelt. Det er helt fint.

Jeg er imponeret.

Jeg har prøvet, og det er ikke noget for mig.

Men klø bare på.

Jeg hader bøsser, fordi de er bedre til at være kvinder, end jeg er.

Jeg troede, jeg kunne lide pik, og så hørte jeg en bøsse snakke,

og jeg blev helt: "Jeg synes, det er okay."

Bøsser snakker om pik, som mænd ønsker, at kvinder skulle snakke om pik.

Heterofyre, hvis I vil have nogen til at elske jeres pik, så bliv bøsser!

Bøsser snakker om pik, som børn snakker om julen.

De siger: "Er det snart? Må jeg åbne?"

Kvinder snakker om pik, som jøder snakker om julen.

Vi siger: "Dejlig musik,

men jeg synes ikke, det behøver at starte i oktober.

Og ferien er forbi, så lad os få pakket sammen. Det er vinter.

Det er nok kernen i mange problemer.

I mænd tror, at jeres penis betyder mere for os, end den gør.

Den er vigtig for jer, og det bør den være. Den er jo jeres.

Men vi er ikke så interesserede i den...

som I er.

Vi er nok heller ikke lige så interesserede i store pikke, som mænd er.

Mænd taler meget om store pikke.

I har det virkelig på hjernen.

I siger altid: "Hun trænger til en stor pik!"

I skulle tage og spørge os.

Vi er alle forskellige.

Jeg har en kort overkrop.

Der er begrænset plads.

Jeg synes, vi skal tænke på penisser og skeder som fod i sko.

Har I prøvet at presse foden i en sko, som er to størrelser for lille?

Forestil jer, at skoen har følelser.

Og at I brød jer om det.

Vi bør kende størrelsen.

En fyr i en bar siger: "Jeg er otte", og du siger: "Jeg er fire, så nej."

Hvis en fyr siger: "Jeg er to", siger du: "Det burde du lyve om.

Eller vis mig et billede af din lejlighed.

En toer med en god lejlighed er en sekser. Det er ren matematik.

Vi burde tale om pikstørrelser, så vi alle ved og forstår det.

Vi må holde op med at tale i tommer,

for jeg ved ikke, hvor lang en tomme er.

Ved I, hvordan jeg ved, en penis er for stor?

Når jeg ser den og siger: "Åh, nej.

Nej, du må forveksle mig med nogen.

Du tror, jeg er gamle Langskede.

"Hun trænger til en stor pik!"

Hvad tror du, jeg vil få ud af sex? Et hul i ryggen?

At blive en delfin?

Det giver mening, hvad stemmelejet angår.

Jeg har bollet med fyre med store pikke.

Hvis jeg rykker, siger de: "Hvor skal du hen?"

Og jeg siger: "I sikkerhed."

I boksning er det forbudt at slå nogen i leveren.

Men mænd siger stadig:

"Hun trænger til en stor pik!"

Nej, hun trænger til, at du sms'er tilbage.

Her er sikkert kvinder, som foretrækker store pikke.

Det er helt fint. Smag og behag.

Jeg er mere til en stærk mellemstor en.

Lille kan ikke komme på tale. Hvis din penis er lille, så begå selvmord.

Det er et æresdrab. Det er godt.

Det er nok, hvad historien om Guldlok handlede om.

Og så sagde de: "Vi kan ikke læse det for børn."

-"Ikke engang i Tyskland?" -"Ja."

Vi siger grød, men I forstår det godt.

Jeg ved, at jeg lige sagde noget grimt.

Jeg sagde, at mænd med små penisser skulle begå selvmord.

Det er en grim ting at sige.

Det er også meget sjovt at sige,

for ingen med en lille penis kan blive sur på mig over det

uden straks at afsløre sig selv.

Det er sindssygt, for vi taler kun om store og små penisser.

Vi taler ikke om den værste penis,

nemlig den tynde penis.

Vindstrejfet,

spøgelset.

Jeg giver kvinder skylden.

Vi snakker ikke om det, fordi vi frygter, at mænd vil sige:

"Jeg har ikke nogen tynd penis! Du har bare en kæmpe skede!"

Nej, du har en tynd penis.

Den ligner en heks' finger.

Vil du bolle eller forbande mig?

Ned med staven, Harry Potter.

Men der er et vigtigt spørgsmål, som vi ikke stiller os selv lige nu,

og jeg synes, det er vigtigt at italesætte i vores nutidige samfund.

Og det er...

Tror I, at mødre vil vide, hvordan deres sønners penisser blev?

Jeg ved, det er lidt fordrejet.

Vitsen altså, forhåbentligt ikke penissen.

Hun havde meget med det at gøre,

og hun finder aldrig ud af, hvilken karakter hun fik.

Tænk på, at hun avlede penissen

og så fødte hun barnet,

og hun sørgede for, at penissen var sund og ren.

og så sendte den stakkels kvinde den penis ud i verden,

og hun så aldrig, hvordan filmen endte.

Mænd, jeg synes, I skulle vise jeres mor jeres penis.

I går rundt og viser jeres penis til folk, som ikke vil se den.

Vis den til den person...

som virkelig ønsker at se den.

Jeres gamle mutter!

Kom, hiv telefonerne frem nu! Jeg ved, I alle har et pikbillede på den!

Send det søde pikbillede til mor!

Hun vil udbryde: "Åh!

Der er min lille dreng."

Jeg er tit blevet kaldt vulgær på det seneste.

Som da jeg optrådte til pressemiddagen i Det Hvide Hus.

Det var et job. Betalingen var ikke god.

Bagefter sagde de: "Du spolerede middagen",

og jeg sagde: "Jeg spolerer altid middagen.

Har I ikke lavet jeres research?"

Men lige før jeg holdt min tale, og det er helt sandt,

sad der en journalist fra Dallas ved siden af mig, som sagde:

"Jeg så dig på HBO for at se, hvad slags komik du laver."

Og jeg sagde: "Det er godt, at nogen gjorde det."

Han sagde: "Jeg må tilstå, at jeg finder dig ret vulgær."

Jeg sagde: "Hvis du synes, jeg er vulgær, skulle du høre mandlige komikere."

For jeg ved, hvad jeg snakker om: Menstruation, fisse, pik...

Der er også andet, men det har vi været inde på.

Så snart jeg taler om det, er der mange, især kvinder, som siger:

"Hun er vulgær! Hun er ubehagelig!

Hun er ikke en dame!"

Men mænd taler om næsten det samme.

Måske ikke odder-voldtægt, men næsten det samme.

Når mænd gør det, siger folk: "Ja, men de er mænd.

Mænd er jo klamme."

Det er sindssygt, for kvinder er meget klammere end mænd.

Vi er ulækre!

Så vi må holde op med at være søde.

Alle lækre kvinder, I kender, skider stærkt!

Og det er ikke det værste.

Ved I, hvor meget der falder ud af min skede hver måned?

Ikke under menstruationen, men i de andre uger.

Snasket og klatterne.

Det er også titlen på den børnebog, jeg skriver.

"Snask! Klat!"

Nogle gange ser jeg mine trusser og tænker: "Det er da løgn"

Så googler jeg det og ser, at det er inden for spektret.

Jeg har så ondt af kvinder før Google.

De måtte gå til naboen og spørge:

"Har du nogen sinde haft noget hvidligt... Nej, glem det.

Jeg vil hellere dø end at føre denne samtale."

Mænd prøver at være klamme.

Det er næsten nuttet.

De siger ting som "bremsespor."

Ja, okay.

Nogle gange ser jeg i mine trusser og tænker:

"Smurte jeg tandpasta på dernede?"

For tre år siden?

Og hvis det er bremsespor, så har jeg også en røv!

Så kald mig bare vulgær, hvis I vil det.

Jeg er en vulgær, ulækker kælling!

Det tilstår jeg gerne, men ærlig talt tog det tid at blive det.

I begyndelsen ville jeg ikke kaldes vulgær.

Jeg måtte se et eksempel.

Jeg måtte se en anden være vulgær.

Det betyder ikke, at det var i orden.

Hvad jeg prøver at sige er, at jeg lærte det af præsidenten.

Det håber jeg også, at jeres døtre gør, I møgfisser.

Godnat!

Tekster af: Kenn Nakata Steffensen