Original subtitles

DEN ALVORSFULDE LEG

- Godmorgen. - Godmorgen. Te?

- Godmorgen. - Stj�rnblom.

- Godmorgen. - Du har vel badedragt med?

- Badedragt? - Ja.

- Badedragt. - Badedragt?

Far, v�gn nu op.

- Goddag. - Goddag.

- Her er glat, Stj�rnblom. - Hurra.

Lydia, Lydia, Lydia. Smuk som en sommerdag.

Det her er Anders Stilles datter, Lydia.

Stj�rnblom, ny korrekturl�ser p� Nationalbladet.

Det er da alligevel...

Alts� hvis man sammenligner med...

- Det her... - Det er da fint?

N�, jeg troede, at det var nat.

Anders... Anders.

Bror. Velkommen.

Hov, jeg blev helt...

- Sk�l. - Sk�l.

- S� spiser vi. Velbekomme. - Tak.

- V�rsgo. - Og det syder endnu. Perfekt.

Jeg tager en mere. En lille kartoffel. Lydia, har vi nogle servietter?

- Vi tager en til, ikke? - Jo, det synes jeg.

Velbekomme.

- Vi har jo ikke sk�let endnu. - Sk�l.

- Skal du have en lille en? - Vil Lydia ikke have et glas?

Sk�l for k�rligheden og kunsten.

Vi l�fter vore glas og udbringer en sk�l for Stilles pragtfulde malerier.

For regnen, som blinker p� tr�stammerne.

Der er sket noget. Et �jeblik er blevet indfanget.

Sk�l. En gang i 80'erne malede jeg et helt bl�t l�rred...

Jeg kaldte det "Udhus i m�gvejr".

Det h�nger p� Nationalmuseet.

Er den Deres fars?

Den der? Nej, den er min.

V�rsgo.

Jeg har ikke noget h�ngende p� v�ggen, der hvor jeg bor. Bortset fra et kort.

- Et verdenskort? - Nej, bare et kort over V�rmland.

Jeg vil gerne ud at rejse.

Og se verden.

Jeg holder dig.

- Gik det? - Ja. Tak.

Farvel.

- Vi skriver p�nt om Deres v�rker. - Jeg m� finde de rigtige formuleringer.

- Jeg takker p� forh�nd. - Det gl�der vi os til.

- Farvel. - Farvel.

- Ham Stj�rnblom... - Han hed vistnok Arvid.

S� du, hvor sulten han var?

Er det s�dan en som ham, du vil have?

En v�rml�nding? Dine b�rn kommer til at sulte.

Han er af den rastl�se slags.

De, der har v�ret fattige, har en slags usikkerhed...

- Markel lod punchen st�. - Hvad?

Den st�r p� bordet.

V�K. JEG VIL V�K

For helvede da ogs�. Hvad vil annonc�rerne ikke sige?

Vi kan ikke have en leder, der p�st�r, at telefonen er en d�gnflue.

Jeg overdrev nok lidt, men jeg giver den h�jst ti �r.

Med al respekt, stemmen bliver helt forvr�nget.

Det vil vise sig. Skriv om dronning Sofia. Hun har f�et en ny hund.

Vi g�r i trykken om en time.

Stj�rnblom.

Lov�n vil ikke anmelde Faust. Han vil ikke skrive om natten.

Det er �benbart �del�ggende for ham, men ikke for komponisten.

- Er det en opera? - Ja. "Faust".

- Vil Stj�rnblom g�re det? - Jeg ved ikke noget om opera.

Nej, men Stj�rnblom kan stave og spille klaver.

V�r ikke pr�tenti�s og efterlign ikke Lov�n, for s� f�r jeg ballade.

- Tak. - S� f�r De ogs� set lidt af Tyskland.

Tyskland?

Ja. P� scenen. "Faust".

Pokkers da ogs�...

Godaften.

- Godaften. - Er De kommet alene?

Jeg skriver en anmeldelse for Nationalbladet.

Jeg h�ber, at det g�r godt.

- Jeg troede, at De l�ste korrektur. - Det er nok ogs� en engangsforseelse.

Min far kommer nok nu.

Jeg har t�nkt p� Dem.

Jeg har ogs� t�nkt p� Dem.

Lydia.

Far...

"Strygerne... Fr�ken Klarholms stemme..."

Nu kommer det. H�r nu.

"Margareta skal f�rst blive sk�r i f�ngselsscenen -

- men fr�ken Klarholm spiller sk�r fra begyndelsen."

"Hun har vist v�ret sk�r siden f�dslen." Godt, Stj�rnblom. Smaddergodt!

Nye rejsende.

Far.

Goddag, Arvid.

Goddag.

- Hvor l�nge bliver du? - Jeg tager af sted i morgen.

- M� jeg tage lidt? - Ja. Der er ogs� kartofler.

- F�r du ordentlig mad i Stockholm? - Ja. Jeg trives p� pensionatet.

Men alting er meget dyrt.

Jeg har v�ret i operaen. Som en slags journalist.

Jeg skrev en anmeldelse.

Jeg kan l�se den h�jt, hvis far vil h�re den.

Du var dygtig i skolen, og du ville jo v�re l�rer her.

Har du brug for den her i Stockholm?

Jeg k�bte den til din mors begravelse.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg k�bte den. Den var ret dyr.

- Hvor er den flot. - Ja. Tak.

Stj�rnblom, der skal l�ses korrektur p� dette.

Der. Jeg har skrevet en nekrolog over Stille.

- Anders Stille? - Ja. Han er d�d.

- Jeg vidste ikke, at han var syg. - Det var en ulykke.

Han skulle ud at male om natten. Han havde drukket, og det var frostvejr.

Hvad med hans datter?

Det var hende, der fandt ham.

Goddag. Hvad kan jeg hj�lpe med?

Jeg vil gerne indrykke en annonce om husholdningsarbejde.

Fr�ken Stille?

- Goddag. - Goddag.

Jeg vil indrykke en annonce om husholdningsarbejde.

Chefredakt�ren er ude. Vi kan g� ind p� kontoret.

- Jeg kondolerer. - Tak.

S� De s�ger hj�lp til husholdningen?

Nej, jeg s�ger selv en plads.

Husholdningsarbejde?

Beh�ver De det?

Jeg kan ikke andet.

Skal jeg tage Deres frakke?

Jeg kan ikke sl� Dem ud af hovedet. Jeg t�nker p� Dem om natten.

Jeg er bange for at glemme, hvordan De ser ud.

Men jeg kan ikke gifte mig.

Ikke nu.

Jeg ejer ikke noget.

Jeg er ikke noget.

Forst�r De det?

Ja.

Nej.

Kan vi m�des i skjul?

Jeg er n�dt til at g� nu.

Lammesteg p� Rydbergs, jeg giver. R�dvinssovs.

Gustav Adolfs Torv er afsp�rret.

- Demonstrationerne? Skriver vi om dem? - Ja, jeg skriver da ikke om lammesteg.

- Skal jeg sm�re noget sm�rrebr�d? - Jeg kan ikke lide hjemmesmurt.

Stj�rnblom.

Der kommer de. Hvor er det her land p� vej hen?

Socialister og kommunister.

Jeg synes, at det er godt.

Godt? Du kan vel se, hvordan det st�r til?

Davs, Roslin. Skal du ud at demonstrere?

Nej, jeg har et m�de i Nobelkomit�en. Den obligatoriske nordmand...

Men det er vel kun rimeligt, at godtfolk f�r lov til at stemme?

Er kvinder godtfolk? Lov�n, redaktionssekret�r. Kultur.

- Videnskab. Markel, jeg er nyforlovet. - Tillykke.

Jeg tror ikke, at min kommende hustru ved, hvad hun skal stemme.

Her er hun s�. Min kommende kone.

- Lydia, kender du redakt�r Markel? - Ja. Vi har m�dt hinanden.

- Og Lov�n. - Goddag, fr�ken Stille.

Og...

Stj�rnblom.

Lydia Stille.

Kom, min ven.

Han er vist god for mindst 600.000.

Jeg troede, at hun syntes, at jeg var for gammel.

Jeg troede, at hun h�bede p� at m�de en, der var yngre.

Og s� Roslin... Han er jo langt over 50.

S� det kan da ikke v�re alderen, det kommer an p�.

Hun havde ikke noget valg. Stilles malerier gav ikke meget.

Det var ikke ligefrem stor kunst.

Men man har altid et valg.

F�j for helvede.

EFTER�RET KOM TIDLIGT

Byd ham p� et glas champagne. G�r det nu.

Undskyld, mine for�ldre bad mig... De lignede en, der tr�ngte til champagne.

Vi st�r derhenne.

Far kalder sig direkt�r. Mor tror, hun er med i et stykke af Strindberg.

- Tak. - Velbekomme.

Er det ikke lidt trist at se Paris p� en scene i stedet for i virkeligheden?

Hvad synes De om forestillingen?

Ja... Jeg kan ikke sige noget om den.

Jeg skal skrive en anmeldelse. Til Nationalbladet.

Nej, er det rigtigt?

- Direkt�r Randel. - Arvid Stj�rnblom.

- Fru Randel. - Arvid Stj�rnblom.

- Dagmar... Randel. - Arvid Stj�rnblom.

- Nu begynder anden akt. - Godaften.

Du kan bare komme senere.

Det...

- Godaften. - Godaften.

Laksen skal v�re fed og god.

Og kald mig bare Monica.

- Arvid. - Leif.

"That's Leif', som engl�nderne siger.

Mor, du g�r mig vanvittig...

Nu vil jeg udbringe en sk�l. Arvid, Dagmar...

- Ja, det er en �gte Anders Stille. - Jeg tror, at det er Stilles hustru.

Far, d�k maleriet til. Folk stirrer.

- De er ikke altid s�dan. - Jo, det er vi.

Jeg fik den billigt p� en auktion. Men jeg tror ikke, at det er hans kone.

- Far, v�r nu s�d. - Dagmar, det er blot en investering.

Tal ikke om penge foran b�rnene. Maleriet er pinligt nok i sig selv.

Stj�rnblom er jo intellektuel. Det er p� mode med n�genhed.

Dagmar siger, at hun vil politianmelde os, hvis vi h�nger det op.

Jeg er fuldst�ndig ligeglad, mor.

Der er noget specielt over Stille. Han er undervurderet.

Der ser du, Monica.

Tror Stj�rnblom, at man kan vurdere det i procent?

Alts� hvor meget han er undervurderet i procent?

Nemlig.

Man v�lger ikke sin sk�bne. Eller hustru eller elskerinde eller b�rn.

Man f�r dem. Man har dem...

...og m�ske mister man dem.

Men man v�lger ikke selv.

Men tillykke.

- Tak. - Fr�ken Randel er godt stillet.

- Hendes far vil hj�lpe os. - Han var heldig med nogle ejendomme.

Jeg h�ber ikke, at datteren har arvet faderens intelligens.

Eller moderens udseende, hvis man m� v�re s� fri.

Jeg misunder Arvid. Han har fundet k�rligheden.

- Te? - Tak.

NOGLE �R SENERE

- Har du set min ring? - Din vielsesring?

- Ligger den ikke p� badev�relset? - Nej.

Vi bliver 16, tror jeg. Hvad g�r jeg, hvis de beder mig synge?

S� synger du.

Nej, men hvad...

�rgerligt, at du ikke kan tage med. Mor har arrangeret et lille orkester.

Jeg er n�dt til at v�lge "Carmen".

De skal spille "Forelkvintetten", s� mor vil servere foreller til forret.

Stop.

- Godnat. - Godnat.

- Anne Marie. - Godnat.

Godnat.

Felicia, lad d�ren til b�rnev�relset st� p� klem...

- Du m� gerne v�kke mig, hvis du vil. - Hils endelig.

Er De lykkelig?

Er De lykkelig?

Jeg er her i nogle dage for at k�be julegaver.

Min mand tager tilbage til Solvik i morgen tidlig.

Men jeg bliver her til p� mandag.

P� Hotel Continental.

Jeg drikker te i spisesalen i morgen klokken halv tre.

Jeg er gift.

Vi skal jo bare drikke te.

- Her er den. - N� ja, der.

I vores seng.

Der er pr�vesmagning p� julefrokoster p� Rydbergs.

Jeg kan ikke g� med. Jeg har for travlt.

- Goddag. - Goddag.

Her er lidt for mange mennesker.

Det er nok bedre p� v�relset.

S� venter jeg lidt.

V�relse nummer 12.

T�nk, at du har gemt den.

"V�k. Jeg vil v�k."

Vil du stadig v�k?

Jeg vil nok bare hjem.

Jeg tror, at jeg har mistet mig selv.

Det er m�rkeligt, at alting er s� melankolsk mellem os to.

Ja...

Det er m�rkeligt.

T�nk, hvis jeg skulle leve hele mit liv uden nogensinde at have v�ret din.

Elsker du din hustru?

Vi er gift.

Jeg har lovet at elske hende.

Hvad med dig?

- Vi har en datter. - Det har vi ogs�.

Marianne.

Anne Marie. Det er n�sten det samme.

Det er ikke det samme.

Jeg forst�r det ikke.

Jeg forst�r det ikke. Hvordan kan du leve sammen med Roslin?

Hvordan?

Hvordan kan du leve med din hustru? Hvordan?

Men... Er du hjemme?

- Far, se, hvad vi har k�bt. - Hvor fint. Knallerter.

Kom ikke herind. Vi har k�bt julegaver.

- Vil du have noget? Vi har k�bt kager. - Nej tak.

- Er du sikker? Te? - Nej tak.

S�t vand over til te.

Harriet.

Det var postbuddet.

Tak for mad.

- Skal vi finde noget pynt til tr�et? - Bare ikke noget fra haven.

Sidste �rs "naturpynt" var forf�rdelig. Det skal helst v�re lidt kultiveret.

Nu er det jul igen, og nu er det jul igen, og julen varer lige til p�ske.

Nej, det er ikke sandt, nej, det er ikke sandt, for derimellem kommer fasten.

B�r lidt portvin ind.

Du m� ikke r�re noget.

Den julegave er lige s� meget til morfar som til Anne Marie.

Se, hvor hurtigt det k�rer.

Far... Kom og kig.

Lige om lidt.

...og pludselig ligger onkel Leif p� k�kkengulvet, fuld som en allike.

- Det er juleaften. Vi har g�ster. - Jeg kommer.

- G�r du i bad nu? - Jeg har hovedpine.

Det er nok champagnen.

- K�bte jeg ikke den her i Paris? - Jo.

Du kan m�ske tage den p� efter badet?

Jeg tror, jeg vil v�k herfra.

Jeg vil hjem.

Det her er dit hjem.

Jeg vil skilles.

- Undskyld... - Hvorfor?

Er det teateret, selskabslivet og alt det?

Det vigtigste er...

...at jeg ikke elsker dig.

Lydia, jeg er m�ske nok gammel, men jeg er ikke idiot.

Har jeg nogensinde spurgt dig, om du elsker mig?

Tak. Jeg klarer mig.

Lydia, jeg har bestemt, at du f�r det, som du vil.

Du f�r 3000 om �ret.

Jeg vil ikke have, at folk tror, at du har bedraget mig -

- og at jeg straffer dig ved at lade dig sulte.

Folk m� tro, hvad de vil. Jeg har ikke brug for s� meget.

Kom.

Jeg kan vel i det mindste s�rge for, at du f�r nogle ordentlige m�bler.

Tak.

Men Marianne bliver selvf�lgelig boende hos mig.

Det er dig, der har bestemt dig for at flytte.

Ikke uden Marianne.

- Du ville jo ikke engang have b�rn. - Nej, men nu vil jeg.

Og det er bedst for hende at blive fri for at vokse op med s�dan en som dig.

Marianne? Vil du ikke �bne?

Jeg lover, at vi ses igen.

FOR�RET KOM

- Godmorgen. - Godmorgen.

- Godmorgen. - Godmorgen.

Klokken er ni. Solen skinner, og vi begynder med Pettersson.

St�v den fotografiske plade af og tag hen til Rigsdagshuset.

Nu?

Lov�n g�r op til banken og l�ser kundg�relser.

Sidst, men ikke mindst...

Kammerat Lidner, vores nye medarbejder p� udenrigsstoffet.

- Velkommen. - Tak. Spasiba.

Hvilke lande har De arbejdet i, hr. Lidner?

Rusland og Danmark. Men det er kun i Stockholm, at jeg sover ordentligt.

Skriver De stadig noveller?

Hr. Lidner er bolsjevik.

- Stj�rnblom... - Tak.

- Skal du i teateret? - Nej, ikke i aften.

Jeg ville ellers gerne med. Hvor skal du s� hen?

Jeg skal l�re russisk.

Lidner, vores nye udenrigskorrespondent skal undervise mig.

- N�? I kan v�re her, hvis I vil. - Nej.

Vi har aftalt at m�des hos ham. Det er for sent at lave det om.

- Hvor bor han? - P� et pensionat.

Tak for mad.

Kom ind.

Vin. Vindruer.

P�rer.

Lydia. Du m� aldrig skrive til mig igen.

Det har br�ndt i min lomme hele dagen.

Jeg ville vise dig mit nye hjem.

- S� du skiltet? - Ja.

Dit eget navn.

De her er til os.

Jeg har savnet dig.

Jeg har savnet dig utrolig meget.

�bn den.

Nej...

Har vi r�d til det, Arvid?

Lad os se...

Hvor er den smuk.

Og den har du k�bt helt uden grund?

Ja.

Jeg s� den og t�nkte, at den skulle du have.

- Har du set den? - Flot. Det er et hjerte.

Vi har det da godt, ikke?

Far, sig noget p� russisk.

- Goddagski, lille Anne Mariski. - Nej, rigtig russisk.

Skal vi danski, lille Mariski? Kom, morski.

Mor skal lige kigge lidt.

Hvor er den fin. Den passer perfekt. G�r den ikke?

Jo.

- Hav en god rejse. - Tak.

Her. Skynd jer. Toget g�r snart.

Far skal med.

S�de Anne Marie, far skal arbejde, ellers udkommer der ingen avis.

- Den kan udkomme efter sommerferien. - Farfar vil s� gerne se dig.

Hav nu en rigtig dejlig sommerferie.

Farvel.

Det hele f�les s� sm�t.

Kom.

Kom.

Paris.

London.

- �h, London. - Venedig.

Rom.

Jeg vil til Rom.

Eller M�nen.

Uppsala.

Hellere M�nen end Uppsala.

Vi tager til M�nen.

Dig og mig.

Jeg kan godt lide at v�re sammen med dig.

Jeg elsker dig.

Jeg m�dte en mand i sidste uge. En forfatter, jeg kender. Eller har kendt.

Har kendt? Hvordan det?

Ikke s�dan... Vi s�s et stykke tid.

- Det var ikke noget alvorligt. - Hvorn�r?

Det er nogle �r siden.

- Nogle �r? Du var jo gift. - Ja, ligesom dig.

- Da vi sagde farvel... - En forfatter?

Ja. Han skriver noveller.

De er ret gode. S�rgelige.

Du ville nok synes, at han er talentl�s.

Ja, sikkert.

Da vi tog afsked...

...f�lte jeg mig helt tom.

Jeg kunne ikke fatte, at han havde betydet noget for mig.

- Hvad hedder han? - Det er lige meget.

Du betyder noget for mig.

Jeg elsker dig.

Kys mig.

Jeg er sulten. Der er vel ikke s� mange p� en s�ndag?

- Nej, men det... - Hvem ville genkende os?

- Jeg m� lade v�re med at kysse dig. - Det kan du ikke.

- Stj�rnblom. Fru Roslin. - Godaften.

Markel. Det er l�nge siden.

- Jeg forstyrrer vel ikke? - Slet ikke.

Der kom et telegram til Dem i g�r. Vi vidste ikke, hvor De var.

Tak.

Hvad fanden?

Min far er blevet syg. Jeg m� tage hjem.

- Har De ledt efter mig? - Nej.

Det har vi ikke.

De skal ikke tro, at fru Roslin og jeg...

Lydia?

- De skal ikke tro... - Tag morgentoget til V�rmland.

For Deres hustrus skyld.

Jeg holder meget af hende.

Deres hustru, alts�.

Jeg ville gerne selv have s�dan et �gteskab.

Det er vel ikke for sent.

- Skal jeg ogs� spidse Deres blyanter? - Nej tak.

- Er det alvorligt? - Ellers ville hun ikke skrive.

- Ved hun noget om os? - Nej.

Du m� ikke tage af sted.

Det er vores sommer. Den kan ikke v�re forbi endnu.

Jeg har ikke noget valg.

De her dage...

De her n�tter er m�ske den bedste tid i vores liv.

Jeg er gift, Lydia.

Og min far er syg.

G�.

G� din vej.

- Hallo? Hos direkt�r Roslin. - Tillykke med f�dselsdagen.

Mor... Hvorn�r kommer du?

Jeg vil vise dig min nye kjole, n�r du kommer.

- Har du f�et den af far? - Ja. Den er hvid med blonder.

M� jeg f� telefonen?

- Roslin. - Det er Lydia.

Jeg ville bare �nske Marianne tillykke med f�dselsdagen.

Det har du jo gjort, s� vi siger farvel nu.

- Vent, Markus. M� jeg komme p� bes�g? - Vi har sagt farvel.

Jeg vil tale med mor.

Er det dig?

Har du det godt?

Ja.

Det er en smuk sommer.

Jeg er n�sten...

Jeg ville sige, at jeg er lykkelig.

Lykkelig...

Kan man v�re det?

Den der lykke, Arvid...

Den kan �del�gge dit liv.

Og andres liv.

Jeg elsker dig.

OG SOMMEREN GIK

Godaften.

Lidner.

Dagmar Stj�rnblom.

N� ja, det er Dem, der underviser min mand i russisk?

- Skal vi g� ind? Nu g�r vi ind. - Ja.

- S� forst�r korrespondenten jo alt. - Det er ballet. De danser.

- N� ja... - Godaften.

Godaften.

Godaften igen.

Fru Stj�rnblom.

- Dagmar. - Lydia Stille.

Jeg ville nok have danset anderledes. Men det var en fin forestilling.

Din kollega... Lidner.

Han blev ogs� meget r�rt.

Kan du hj�lpe mig?

Jeg m� hen p� redaktionen.

- Nu? - Ja.

- Skal jeg vente oppe p� dig? - Nej.

Var det ham, du talte om i sommer?

Lydia, er det Lidner?

Fort�l mig sandheden. Er det Lidner?

- Er det Lidner? - Ja.

Var det her? Her i sengen?

Er det sket der? Lydia, du er min.

Du m� ikke give dig hen til andre. Det er uv�rdigt. Billigt.

Men du har jo selv...

- Det kan jeg aldrig tilgive. - Jeg har aldrig bedt om din tilgivelse.

Du har en side, jeg ikke synes om. Alt det, du har gjort for din egen skyld.

Giftet dig til penge, bedraget din mand...

Alt det har du ogs� gjort.

- Goddag. - Goddag.

Hvad kan jeg f� for den her?

Jeg vil bede om en tur-retur til Katrineholm.

Fru Roslin. Er der sket noget?

- Er direkt�ren hjemme? - Ja, han er p� laboratoriet.

Han siger, at fruen ikke er velkommen.

- Jeg vil bare se Marianne. - Han bad mig sige nej.

Det kan han ikke g�re. Han kan ikke g�re s�dan.

Herren ville henvende sig til myndighederne, hvis ikke De gik.

Er der sket noget?

Tak.

Hold om mig.

Undskyld.

Jeg skulle ikke v�re kommet.

Nej. Jeg m� hellere g�.

Hold op, Carl.

Nej. Du skal glemme mig.

Skal du ikke �bne?

Hvorfor �bner du ikke?

Du kan i det mindste puste lysene ud.

Det er lige meget.

Du er her nu.

Lidner har beg�et selvmord.

- De fandt ham p� pensionatet. - Hvordan?

Hvorfor sagde han ikke noget? Havde De nogen mistanke?

Havde han ingen venner her i byen?

Han er d�d.

- Hvad mener du? Hvem? - Han har taget sit eget liv.

Hvem?

Lidner.

Jeg t�r ikke at se dig mere.

- Skal du ikke have noget at spise? - Nej tak.

Jeg har gjort noget dumt, Arvid.

Det kan jeg d�rligt forestille mig.

Der kom et brev til dig, og jeg l�ste det.

Fra hvem?

Fra hvem?

Jeg forst�r ikke, hvad hun forestiller sig -

- n�r hun skriver hertil, til vores familie, til vores hjem.

Jeg rejser.

- Hvad mener du? Hvor skal du hen? - Jeg skal v�k herfra.

- Hvad siger du? - Jeg skal v�k.

- Hvad mener du? - Jeg vil skilles.

Jeg skal nok s�rge for dig. Men jeg vil skilles.

Du er s�dan en k�rlig, rar og dannet husbond.

Jeg elsker dig s� h�jt.

Vi glemmer bare det hele.

Jeg ved, at hun har ofret meget for dig, men jeg er gift med dig, Arvid.

Arvid, jeg vil ikke skilles.

Jeg g�r ikke med til det.

H�rer du? Jeg g�r ikke med til det.

Arvid...

Jeg er s� bange.

Du skal nok komme til at elske mig. Jeg er din bedste ven.

Og det andet har altid v�ret s� godt.

- Nej. - Hvad burde jeg have gjort anderledes?

- Sig, hvad jeg har gjort forkert. - Hold op.

Vi har det jo godt. Du kan leve, som du vil.

Vores �gteskab bygger p� en l�gn. Det er bedst for alle, hvis jeg flytter.

Jeg vil ikke flytte.

Du skal ikke flytte.

H�r nu. Far skal flytte.

Han vil forlade dig og mig. Forst�r du det?

- Jeg ved ikke, hvad jeg g�r. - Slip. Kom. Slip.

Hvor har I m�dtes?

- Har I v�ret her? Hvor tit ses I? - Lad nu v�re.

Fort�l mig det.

- Hvor tit ses I? - Hold op.

Hvad?

Jeg elsker dig, men ikke p� den m�de.

Nationalbladet vil savne Dem. Skal vi ikke s�tte os?

- Jeg vil skrive hver dag. - Jeg mener som menneske.

De kan sende et telegram. Jeg vil vide, hvad De synes om Europa.

Uanset om det kommer i avisen eller ej. Eller endnu bedre! Bliv her.

Jeg skifter ikke mening.

Hvorn�r g�r toget?

Jeg giver frokost. Vi kan kigge p� solform�rkelsen fra et vinduesbord.

Jeg kommer til at savne Arvid.

Slip.

Skal Lov�n skrive om solform�rkelsen?

Ja. Helt idiotisk. Jeg ligner en vaskebj�rn.

M� jeg invitere fr�ken Zeijlon p� frokost?

Vi kan tage et vinduesbord.

Ja tak. Gerne.

- Farvel. - Hav en god tur.

Hvor har jeg savnet dig.

- Jeg har ogs� savnet dig. - Godt.

En enkel til Hamburg. De skal skifte i K�benhavn.

- Goddag. - Goddag.

Det her er min datter, Marianne.

Marianne, det her er Arvid Stj�rnblom. Han er...

...en gammel bekendt.

Mor, kom nu.