Original subtitles

120 KILOMETER FRA PARIS

-Er der nogen derinde? -Jeg ved det ikke.

Kom.

Køkkenet.

Kom ud. Kom ud!

MAIGRET OG DET UKENDTE OFFER

MASSAKRE I PICARDIE. TREDJE GÅRD ER BLEVET ANGREBET.

Tak.

Skynd dig nu. Kom nu!

Halløj!

-Goddag. Hvad skal det være? -En mønt til telefonen.

-Hvad vil De drikke? -Det er lige meget. En Suze citron.

Hvilken afdeling hos politiet? Jeg stiller Dem igennem.

-Maigret. -De kender ikke mit navn.

Men De har mødt min kone, Nina.

-Hvem er det? -Mit navn siger Dem ikke noget.

Hvis jeg opsøger Dem, slår de mig ihjel.

-Hvem taler De om? -Der er mindst to.

De har prøvet at slå mig ihjel siden 14.20'eren. Hjælp mig.

-Hvor er De? -Jeg stoppede en betjent.

Men han kunne ikke se dem. De var forsvundet.

Jeg er Ninas mand.

-De har mødt hende. -Hvilken Nina?

Jeg er på Cave du Beaujolais.

Hallo? Hallo?

-Ja? -Omstil mig til Cave du Beaujolais.

-Janvier? -Chef.

Gå til Cave du Beaujolais og find den mand, der har ringet.

-Skal jeg hente ham? -Nej, find ud af, hvem han er.

Nummeret er desværre optaget.

Der er telefon til Dem, chef. Han siger, han er Ninas mand.

-Han kommer. -Hvor er De nu?

Den store er efter mig.

Jeg fører ham til Canon de la Bastille.

-Kan De mødes med mig der? -Ja. Hvem er de mænd?

Det er vist heller ikke ham. Er det en spøg?

-Hvordan så han ud? -Lys regnfrakke. Midt i 30'erne.

Han sagde, han så meget almindelig ud.

Find ud af, om en mand af den beskrivelse-

-har været ude for en ulykke. eller noget lignende.

De har ringet fra Jours Heureux.

De sagde, en skræmt mand kom forbi og gav dem en besked til Dem.

"Jeg prøver at komme hen til Dem, men de spærrer alle veje."

Kom nu.

Og en konvolut, tak.

Hvilken afdeling hos politiet ønsker De?

-Hallo. -Joe, det er Albert.

-Hvad kan jeg gøre for dig? -Kan vi mødes?

-Ja, hvornår? -Jeg har en idé.

Nina. Han siger, jeg har mødt hende.

Gennem arbejdet?

Der var en bordelmutter af det navn i det 18. arrondissement.

Ja, men det er mange år siden, og hun var 60 dengang.

Politiet i Picardie mener, en mand stod af toget i Goderville kl. 03.00.

-Rejste han fra Paris? -Det står der her.

Hvem ville stå af der? Toget stopper ved alle stationer.

Han skulle åbenbart til Goderville.

-Hvem har vagten i nat? -Mig.

Det er ikke en spøg.

Chef? Den her mand så ham blive smidt ud af bilen.

-Var han i live? -Nej. Han er blevet dolket i hjertet.

Hvilken bil var det?

Det var en cremefarvet Citroën indregistreret i Paris.

-De sidste to numre var 7 og 5. -Tak.

-Giv mig Deres navn og adresse. -Selvfølgelig.

Vær sød at afhøre den herre.

-Sir. -Tak for hjælpen.

Hvem har gjort det?

Det kan være en forbryderkreds. Det ligner en hævnakt.

Hvem er han?

Han havde intet i lommerne. Der var ingen tegnebog.

Hans ansigt er så ødelagt, at han er uigenkendelig.

Sådan arbejder de.

-Se chefen. Han stiger sikkert ind. -Nej.

Jo. Den her sag berører ham.

Jeg kører med ham. Tak.

-Skal du absolut ryge imens? -Det desinficerer luften.

Hvor er du uddannet?

-Er hans tøj skræddersyet? -Nej, det er af middelmådig kvalitet.

Ja, han var fattig eller fra en fattig familie.

-Hvordan ved du det? -Ved at se på tænderne.

-Hvor er du uddannet? -Hvad ellers, Paul?

Hans hænder fortæller os ikke, hvad han lavede.

Men han er platfodet, hvilket viser, at han stod meget op.

-Har han nogen ar eller gamle sår? -Jeg tror ikke, han er forbryder.

-Dødstidspunktet? -Mellem kl. 20.00 og 22.00.

Godnat, d'herrer.

-Hvad slog de hans ansigt ind med? -Noget tungt. Ikke knytnæver.

-Efter døden? -Ja.

Han døde af knivstikket, men... Jeg tror, at han blev holdt nede.

Han har blå mærker på armene. Kniven i hjertet... Det er gement.

Jeg vil have ansigtet rekonstrueret, så vi kan tage et fotografi af det.

Jeg åbner ham for at se, hvad hans sidste måltid var.

Svage sjæle burde se væk.

Vi skal finde den cremefarvede Citroën.

-Det bliver dit job, Janvier. -Chef.

I skal finde vidner fra den bar, han ringede fra.

-Vil folk kunne genkende ham? -Muligvis.

Vi taler om Cave du Beaujolais-

-Canon de la Bastille og Jours Heureux.

Han ringede til omstillingen fra posthuset rue du Faubourg.

Folk er vanedyr.

Vi skal opsøge vidnerne på samme tidspunkt.

Han blev sidst set på posthuset tre timer før sin død.

Jeg vil vide, hvor han gik hen bagefter-

-hvorfor opkaldene stoppede, og hvor han spiste.

Han blev myrdet kort tid efter måltidet-

-som var torsk i flødesauce, et æble og et glas hvidvin.

Vi bør gennemgå menuerne på alle barerne og bistroerne.

Tak for det.

-Fingeraftryk? -Han er ukendt.

Er Deres indregistrering 1808AD38?

Har man efterlyst en cremefarvet Citroën for nylig?

Han købte en konvolut og et frimærke og sendte et brev.

-Er postkassen blevet tømt? -Ja.

Han foretog også et opkald.

Hvad har du fundet?

En cremefarvet Citroën er blevet stjålet-

-men numrene passer ikke. Det er ikke vores bil.

Hvad gør du, når du kommer hjem?

Jeg giver min kone et kys.

Når jeg kommer hjem, tager jeg min jakke af.

Tror du, han tog hjem til sig selv?

Det kan forklare, hvorfor jakken og bukserne ikke passer sammen.

-Har du en kniv, Moers? -Ja, selvfølgelig.

Værsgo.

Stik spidsen ind her.

-De to huller er ikke i linje. -Han havde ikke regnfrakken på.

Nej, han blev myrdet inden døre. De gav ham frakken på bagefter.

Udmærket. Din døde mand taler til mig langt om længe, Maigret.

Under skosålen sidder der en underlig type mudder.

Det er jord blandet med spiritus såsom vin.

Den type jord finder man i en kælder, hvor en vintønde er lækket.

Jeg har fortalt jer det hele. Jeg kan ikke tilføje noget.

-Hvad bestilte han at drikke? -En Suze citron.

Må jeg få en Suze citron og en mønt til telefonen?

-Hvor stod han? -Lige dér.

-Vil De have en Suze citron? -Nej, en øl.

Han sagde, de havde forsøgt at myrde ham siden 14.20'eren.

-Kan det være et tog? -Eller et hestevæddeløb.

Vis hans billede på stationer og væddeløbsbaner-

-og tjek togtider og væddeløbstider.

Hvad så?

Hvis det virkelig er ham, så kommer han her meget.

-Kender du hans navn? -Nej, men han er her tit.

-Tak. -Sir.

Hvad laver han?

Han går i den døde mands fodspor.

-Var hans sidste brev til dig? -Nej, jeg har ikke modtaget det.

Hvor er konen henne? Er hun indblandet?

Det tror jeg ikke. Han lød ikke, som om han var bange for hende.

-Drop sagen. -Jeg tror ikke, det er forbrydere.

Jo, og derfor opklarer vi det aldrig.

Lad dem myrde hinanden. Jeg har ikke midler til det.

De har bedt om vores hjælp til at løse mordene i Picardie.

I skal stå til rådighed for Colombani-

-og du skal tilbyde ham din personlige assistance.

Jeg vil gerne fortsætte den her sag.

De har fundet en forbindelse til Paris-

-og de har brug for vores erfaring.

-Det får de også. -Godt. Læg det på hylden.

-Goddag, Comeliau. -Inspektør Colombani.

-Var det en god rejse? -Ja, den gik hurtigt.

Vær venlige at læsse af, tak.

Men vær forsigtige.

-Godmorgen. Colombani. -Goddag. Hvad har De til mig?

Den her sofa stammer fra den gård, som blev angrebet i forgårs.

Kan De finde ud af, hvem der har siddet der sidst?

Jeg kan gøre et forsøg.

Jeg tror, nogen sad og så på, mens en kvinde blev myrdet.

-Må jeg forstyrre? -Undskyld.

-Sæt den ovenpå. -Undskyld, sir.

-Det er godt at møde Dem. -Colombani.

Min afdeling står til Deres rådighed.

Alle undtagen LaPointe og Janvier.

De hjælper mig med en anden sag i et par dage.

Javel... Jeg havde håbet på, De skulle assistere mig.

Det gør jeg hurtigst muligt.

-Det forstår De sikkert. -Selvfølgelig.

I skal opsøge alle juvelerer og sølvhandlere-

-og lede efter stjålne genstande fra gårdene i Picardie.

Her er en liste.

Spørg hælerne, om de har opsnappet noget-

-og der skal en efterforsker på alle tog mod Le Havre.

I skal finde den mand, der stod af toget i Goderville kl. 03.30.

Godt. Jeg har fire vidner på væddeløbsbanen.

Et af dem så den døde mand til løbet kl. 14.20 i forgårs.

Fremragende.

En cremefarvet Citroën er blevet efterladt på Quai Henri IV.

Den står vendt mod Pont d'Austerlitz.

Den dreng, der så den, var bilentusiast.

Han siger, det er en Citroën Light 15 Traction Avant fra Paris.

Chefen siger, det er vores bedste spor.

Chefen ville også vide, hvem han ringede til fra posthuset.

Men der er ikke registreret noget opkald fra ham.

Hvad laver I? Hvor er Maigret?

Han er taget hjem med en slem forkølelse, sir.

Godt. Jeg er på mit kontor.

-Ja? -Comeliau vil tale med Maigret.

Ja, selvfølgelig. Det er Comeliau. Vær nu sød.

Hallo.

Det siges, du har en slem forkølelse.

Den er ikke slem, men jeg burde blive hjemme i dag.

Jeg har brug for dig.

Colombani vil finde den mand, der rejste til Goderville-

-og vide, om der er købt andre billetter før de andre mord.

Mine mænd står til hans rådighed.

-Jeg bad dig droppe den anden sag. -Det har jeg gjort.

Men jeg tænker på den, mens jeg er syg.

Vær her i morgen.

Hvad tænker du på angående den døde mand?

Jeg studser over, hvorfor han drak en uskyldig Suze citron.

Hvorfor tror du?

De folk, der drikker det, er ikke almindelige bargæster.

Det er folk, der arbejder, såsom sælgere.

De kan ikke være berusede.

Tror du, han var omrejsende sælger?

Nej, det er på grund af hans skjorte.

-Hvad er der galt med den? -Den var hvid.

Den var ikke stribet eller farvet.

Manchetterne var mindre slidte end resten.

Hvad fortæller det os?

At han for det meste havde ærmerne smøget op.

Som en bartender eller en caféejer.

Han drev måske en af de små bistroer...

-...hvor de kun serverer dagens ret. -Ja.

-Vil du have et tæppe til? -Nej, tak.

Jeg lægger mere kul i komfuret.

-Jeg ved, hvornår han ændrede planer. -Hvilke planer?

De forfulgte ham efter væddeløbet, hvor han ringede til mig.

Efter tre forsøg ringede han til en anden fra posthuset.

Så tog han hjem, spiste middag og ventede på sin næste plan.

-Hvad var det? -Det ved jeg ikke.

-Hvis han tog hjem og spiste... -Ja?

...ventede han måske på nogen.

Men vedkommende kom ikke, før morderne havde været der.

Deres bil brød sammen. Derfor nåede hans ven det ikke.

Hvorfor smide hans lig ud af bilen hvis de var venner?

Jeg troede, du var syg.

-Få fat i Janvier. -Ja, chef.

Janvier?

-Det er chefen. -Chef?

Find ud af, hvor længe den Citroën har stået på Quai Henri IV.

Offentliggør alt om den i pressen. Vi skal finde alle, der har set den.

Med det samme.

Alle er vist bekendt med de datoer, hvor mordene i Picardie blev begået.

Den 12. august, den 21. september og det sidste den 8. oktober.

Jeg appellerer til folk, der rejste med tog mellem Picardie og Paris.

Hvis De skulle have set noget mistænkeligt-

-vær venlig at kontakte vicekommissær Colombani-

-dommer Comeliau eller kriminalpolitiet.

-Claire Fontaine? -De er ikke vicekommissær Maigret.

-Nej. Han er her ikke. -Jeg ville tale med ham.

Jeg skal nok gentage alt det, som De fortæller mig til ham.

-Hvis det er vigtigt. -Det er det.

Det er derfor, jeg ville tale med ham.

-Jeg har set bilen. -Den, som omtales i avisen?

Ja, lige netop. Den her bil.

-Hvor så De den henne? -I mit hjem.

Jeg mener, at jeg var hjemme. Bilen var selvfølgelig udenfor.

Jeg så den stoppe uden for Au Petit Albert.

Hvad er Au Petit Albert?

Det er en lille bistro, som drives af et par, i nærheden af mit hjem.

-Konen stinker af hvidløg. -Hvornår så De den?

Jo, jeg så den onsdag aften, som det står i avisen-

-og der var uden tvivl et 7 og et 5 på nummerpladen.

Mine børnebørn er 7 og 5. Mariannes yndlingsfarve er...

-Så De nogen stige ud? -Ja, jeg så en herre.

Det var ikke en rigtig herre. Han var ret tyk.

-Hvornår så De bilen ankomme? -Klokken ni.

-Hvor bor De? -I nærheden af Quai de Charenton.

Bevillingen er registreret til en vis Albert Rochain.

Det er et stille og anstændigt sted. De serverer til prammene.

-Hvad med Nina? -Hun står ikke på bevillingen.

Vidnet siger, at hun er mørklødet og lidt af en sjuskedorte.

-Hvornår har du sidst hørt det ord? -Aldrig.

Hvordan kom I væk fra Colombani?

Vi blev også forkølede.

Så siger jeg "god bedring".

-Har I været indenfor? -Nej.

-LaPointe? -Er det blod?

Nina.

-Torsk i flødesauce. -De var ikke ude efter penge.

Her er den jakke, der passer til hans bukser.

-Kan du genkende hende? -Nej.

-Tror du også, at hun er død? -Det ved jeg ikke.

Vis folk det her fotografi.

-Havde de et barn? -Det tøj har aldrig været brugt.

De ventede måske på et barn.

-Kan Moers komme? -Han kommer i sin frokostpause.

Colombani har fragtet en sofa hertil fra gården i Goderville.

Jeg har fundet hårene fra tre forskellige hunde-

-nogle katte, fjer fra nogle høns og 25 forskellige stoffibre.

Det er umuligt at slutte noget.

En eller anden har ledt efter noget her, Maigret.

Det tror jeg også.

Der er friske fingeraftryk på skufferne i soveværelset.

-Hvad ledte de efter? -Det kan ikke være noget stort.

De har endda åbnet et lille smykkeskrin til øreringe.

Du bliver vel ikke forkølet igen?

Nej. Jeg har tændt komfuret, og jeg har noget medicin.

-Er der rene lagener? -Der er lagener i skabet.

Men jeg sover på sofaen.

-Kommer du forbi i morgen? -Hvorfor?

Vi kunne drive stedet et par dage.

-Os? -Ja.

Det vil forvirre dem, hvis her er åbent igen.

Det kan lokke dem herhen.

Sådan der.

Godt. Har du været en artig pige?

Lad os se, om far kan forstå, hvad der sker i aften.

Hvem driver bistroen? Du sagde, han var død.

Hvad? Hvad taler han om?

Pietr. Bistroen.

-Caféen. -Ja. Hvem er det?

-Har du stofferne? -Hold op!

-Du sagde, den lille var død. -Det er han.

Hvem driver så stedet?

Sig til dyret, han skal gå tilbage og slå konen ihjel-

-og alle dem, der driver stedet.

-Hvad nu, hvis han siger noget? -Giv os stofferne.

Hør her...

Nej, nej...

Stofferne. Giv dem stofferne.

Det skal gøres i morgen. Pietr?

Du skal gøre det i morgen.

Find kuponen, og slå alle ihjel.

Monsieur.

-Nød du forestillingen? -Jeg nød dig.

-Hvor skal vi hen i aften? -Jeg har et bord på George V.

Jean? Hvorfor ikke et stille sted?

Jeg kender en hyggelig bistro ved Saint-Sulpice.

-Vi skal spise på George V. -Hvorfor?

Fordi du vil skille dig ud på en lille bistro ved Saint-Sulpice.

-Med den her på. -Åh, Gud.

Den er smuk, Jean. Du er så generøs.

Tag den på.

-Adele? -Hvad er der?

Se, hvad Jean har givet mig.

-Er de ægte? -Ja, selvfølgelig.

Vi skal til George V.

To kopper kaffe til, tak.

Albert Rochain var tjener på Cadran i 10 år-

-indtil han blev gift.

-Mødte han Nina der? -Nej.

De troede, hun var en fjern kusine. De så hende aldrig.

Find ud af, hvor hans familie bor. Hun er der måske.

Jeg vil gerne have en kontaktannonce i avisen.

Udmærket.

"Til Alberts ven med den cremefarvede Citroën."

"For Deres egen sikkerhed, kontakt hurtigt Maigret hos ham-

-på 132 Boulevard Richard-Lenoir. Garanti for fuld diskretion."

Vil du fjerne koppen, tak?

-Hvor er lille Albert henne? -Han er taget på landet.

Jeg håber, Nina er med.

Så stinker vi mindre af hvidløg bagefter.

-Kan I ikke lide Nina? -Hun er god nok.

Hun har en pæn bagdel, ikke?

-Venter hun et barn? -Nej. Men hun vil meget gerne.

Hvad skal det være?

En til?

Følg efter ham. Hent bilen.

Skal vi anholde ham?

Lad ham svede lidt. Vi følger efter ham.

Politi! Politi!

-Hvad skulle det være? -En øl.

Halløj!

Vend om.

Nogen er blevet skudt.

-Lad ham være! -Gå væk. Gå væk!

-Hvad har du gjort? -Gå væk!

-Forsvind med jer! -Hvad laver du?

Politi!

-Kommer du ikke hjem i aften? -Nej, men jeg har sendt en bil.

Det var rart at være her med dig og lave noget helt andet.

-Vi vil ikke lave noget andet. -Du vil ikke.

Jeg kan mærke, det var et lykkeligt hjem.

-Er vores ikke det? -Jo.

Ja, det er det.

-Hvor har du mødt konen? -Det ved jeg ikke.

-Kan du ikke genkende hende? -Nej.

-Maigret kommer snart. -Jeg tror, hun er i live.

-Har du låst dørene? -Bare rolig.

-Lås dørene, indtil bilen ankommer. -Tag det roligt.

-Vi ses i morgen. -Ja.

De venter på dig, chef.

-Hej, George. -Skal jeg køre Dem hjem?

Ja, tak. Det er koldt, ikke?

Navnet er Victor Poliensky, tjekkisk statsborger.

Hans identitetskort er forfalsket.

Han er ikke mødt op hos Citroën-

-hvor han var ansat i det sidste halve år.

-Vil I dæmpe jer? -Ja.

Han var narkoman, og den person, han ringede til-

-må være en af hans medskyldige.

-Har vidnerne set hans billede? -Ingen af pigerne genkendte ham.

Den kniv, I fandt på Poliensky...

-Blev den brugt på caféejeren? -Moers har bekræftet det.

-Albert Rochain var ikke forbryder. -Javel, ja.

Vi får assistance af nogle kolleger til at finkæmme kvarteret.

De har spærret de her bygninger og stopper alle, der går ud.

Det er ikke sikkert, vi finder noget.

Vi skal vide, hvor han skulle hen, og hvem der skød ham.

Denne vej. Det er på anden sal.

Kom nu. Åbn døren, eller vi sparker den ind!

Det er politiet! Åbn døren!

-Kender du ham? -Ham der? Nej.

Bor der nogen tjekker her?

Vi har polakker, italienere og armeniere, men ingen tjekker.

-Gå nu Pietr. Skynd dig. -Jeg vil ikke gå fra dig!

Gå nu med dig, før politiet kommer.

-Jeg finder dig! Jeg kommer tilbage! -Gå nu!

-Godt. -Tjek deres papirer.

-Jeg kan ikke vise jer noget. -Laurent! Tag næste etage.

-Kom så, makker. -Papirer?

Kom her.

Halløj! Du der!

Stop!

Chef!

Den her vej.

Hold op!

Da jeg tog i hende, bed hun mig.

-Er hun tjekke? -Hun taler ikke.

-Hun stønner bare. -Ja, hun er ved at føde.

Få fat i en ambulance, og hent ejeren.

Hvad er dit navn? Forstår du mig?

-Sir? -Hvad er hendes navn?

-Maria. -Hvad mere?

-Hun har ikke noget efternavn. -Hvor er de andre?

Hvem? Der er ikke andre.

Hvad er så det her? Og det her... og det her?

-De er rejst. -Hvornår?

-Det var vist i dag. -Hvornår?

-Efter at den mand blev skudt? -Jeg har spurgt ham.

-Han kender ham ikke. -Boede han på det her værelse?

-Ja, sammen med en anden. -Der var altså to?

-Jeg sværger, jeg intet ved. -Dit sted er tæt på at blive lukket.

Vær venlig at samarbejde.

De sov begge to med hende. Hun var en slags bidronning for dem.

Vær venlige at gå til side.

-Chef. Skal jeg tage med Janvier? -Nej.

Tag tilbage, og forhør alle personer. Det skal ikke vente til i morgen.

Find ud af, hvad de ved om kvinden og tjekkerne.

Javel.

Pietr Holosko.

Han var den mest... insisterende over for hende.

Var Pietr den mand, der skød?

Han svarede på opkaldet, men det var den anden mand.

Den anden mand?

En herre... med pelsfrakke.

Voldelig.

-Hvor gammel? -Mellem 30 og 35.

-Sov han også med hende? -Ja.

Og nogle gange, når han havde været her...

...forsvandt de for en nat.

Når de kom tilbage, havde de lommerne fyldt med penge.

Havde de en bil?

De har en vogn parkeret et sted, men jeg ved ikke hvor.

-På hvilke datoer tog de af sted? -Det ved jeg ikke.

Den 8. oktober... Den 21. september...

Fortsæt.

...og den 12. august.

Ved du, hvad de datoer svarer til?

Det er datoerne for mordene i Picardie.

Hør her...

I er nødt til at hjælpe mig. Hvis Pietr og den anden kommer igen-

-vil de slå mig ihjel. Jeg har set blod... på deres tøj.

De kommer tilbage fra deres ture med blod på tøjet.

Gårdene var nøje udvalgt. Jeg troede, de var fra Picardie.

Jeg troede, de kendte stedet godt.

Det gør de måske.

Der er mange immigranter, der arbejder der om sommeren.

Hvorfor myrdede de caféejeren? Var han en af dem?

-Det tror jeg ikke. -Hvad vidste han?

Han vidste kun det, man kunne læse i avisen.

Om natten den 8. oktober rejste en mand fra Paris til Goderville-

-med et langsomt tog til Le Havre. Det er der ingen, der gør.

-Tror du, det var caféejeren? -Han havde ingen grund til det.

-Hvorfor rejste de ikke alle fire? -Fordi de havde en vogn.

Jeg tror ikke, en mand i pels ville rejse med de fyre.

Han vil nok ikke ses med dem.

-Godnat. -Godnat, monsieur.

-Til Maxim's. -Nej, ikke til Maxim's.

-Hvorfor ikke? -På grund af mit tøj.

-Hvad tøj har du på? -Ikke noget undtagen halskæden.

-Halløj! -Politiet har Maria.

-Jean. Jean? -Bliv her. Bliv her!

De hentede hende i aftes.

Hvorfor kommer du til mig? Jeg kommer til dig.

-Vi må hjælpe hende. -Nej, hun skal dø.

Hvis du prøver, slår jeg dig ihjel.

Kom nu. Tænk over det. Hun ved for meget.

Det er kun en kvinde. Der er andre.

Vil du have en kvinde?

Vil du have dem og ikke den gamle?

-Det får du. -Ja?

Og du får flere end dem. Ingen af os kan bruge Maria mere.

-Nej? -Nej.

Luk munden på hende, Pietr.

Han kommer nu.

-Det må du undskylde. -Hvem var det?

-Jeg skulle bare tale med ham. -Hvor kender du ham fra?

Det er en, der arbejder for mig.

Hej, Nicole. Tak, fordi du er kommet helt fra Goderville.

-Det er vicekommissær Maigret. -Hej, Nicole.

-Bare rolig, skat. -Værsgo. Følg med mig.

Nicole. Det er modigt af dig at komme og tale med os.

Kommissær Colombani har fortalt, at du så nogle af de onde personer-

-der kom på gården forleden.

Jeg har et fotografi af en kvinde-

-og du skal fortælle mig, om hun var en af de personer.

Forstår du det?

Vil du holde mig i hånden, mens jeg vender fotografiet?

Bliv ved med at presse. Kom igen.

Kom nu. Pres.

Pres! Sådan.

Det er en pige.

Okay.

-Doktor! -Jeg tager hende.

-Spørg om hendes navn. -Dit fornavn og efternavn, tak.

Spørg hende, hvor hun var den 12. august-

-den 21. september og den 8. oktober.

Hvor var du henne den 8. december?

Han kan rende mig.

De kan rende mig.

Hans mor kan rende mig.

-Vær venlig at oversætte. -Det vil jeg helst ikke.

Det var ikke særlig rart.

Spørg hende, om hun den 8. oktober-

-var på en gård nær Goderville i Picardie.

Undskyld. Uanset hvad hun mistænkes for-

-er hun tjekkisk statsborger.

Hun har juridiske rettigheder og skal behandles med værdighed.

I skal vente med at afhøre hende, indtil hun...

Vil De fortsætte Deres tale om værdighed?

Vær nu sød at oversætte.

Om natten den 12. august blev en gammel bonde og hans kone myrdet.

Om natten den 12. august blev en gammel bonde og hans kone myrdet.

Den 21. september på en anden isoleret gård i Picardie-

-blev der begået lignende mord.

For fem dage siden på en gård i Goderville-

-blev en hel familie skåret i stykker.

Men et af vidnerne i Goderville overlevede.

En tiårig pige gemte sig i et skab.

På et tidspunkt krøb hun ud derfra.

Hun så en gravid mørkhåret kvinde-

-brænde sin mors bryster med flammen fra et lys.

Efter at kvinden havde afsløret, hvor pengeboksen var...

...skar hun hendes hals over.

I morges identificerede pigen dig-

-som den kvinde, der torterede og myrdede hendes mor.

Og hvad så? Tror du, det rører mig?

"Tror du, det rører mig?"

-Hvor er Pietr nu? -Du kan rende mig.

Rend mig!

Sig, hendes liv afhænger af, hvad hun svarer nu.

Han siger, dit liv afhænger af, hvad du svarer.

Hvor er den mand, der udpegede gårdene for jer?

Hvor er jeres leder?

Vær venlig at svare.

Hvad er hans navn?

Hun får en time til at tænke over svarene.

Hun skal vide, at i det her land sender vi mordere i guillotinen.

Du får en time til at tænke over det.

Hun burde samarbejde med os. Hun har et barn nu.

Du bliver henrettet, hvis du ikke svarer.

Tænk på dit barn.

Undskyld? Den kvinde er ikke tjekke. Hun er slovak.

Folk fra de landlige områder er ikke uddannede.

Visse lever som bønder fra middelalderen.

De er ligesom dyr.

Jeg syntes, jeg burde understrege det.

Hvis det er muligt, skal hun overføres til La Santé i aften.

-Undskyld? Hvem er de blomster til? -Ikke til nogen.

Damen derinde tog hjem for lidt siden.

-Vil De give dem til værelse 270? -Udmærket.

Tak for det.

Hvorfor?

Fordi værelset er bart-

-og fordi der er en kvinde med et barn.

Hvor fører de mig hen?

-Hvor skal hun hen? -Hun skal på fængselshospitalet.

-De vil passe på hende. -Du skal på fængselshospital.

-Må jeg køre med hende? -Ja, værsgo.

De vil tage sig af dig.

-Nej! -Træd væk!

Nej! Nej! Pietr!

Nej!

-Hvem er han? -Han så din annonce i avisen.

"Til Alberts ven med den cremefarvede Citroën."

"For Deres egen sikkehed, kontakt hurtigt Maigret hos ham."

"Garanti for fuld diskretion."

-Passer det? -Ja.

-Jeg ved, De har et godt ry. -Det er ikke en fælde.

De kan tale frit herinde.

-Sæt Dem ned. -Nej.

Jeg kendte Albert. Jeg spiste tit hos ham.

-Og den dag, han døde? -Han ringede til mig.

Han havde spillet på heste.

Han havde opdaget, hvem Picardie-banden var.

Hvis vi hjalp ham, kunne han få penge ud af dem.

-Hvem er "vi"? -Det siger jeg ikke.

Min makker reparerer biler og udfører malerjobs.

Men den bil, vi kørte i den dag, brød sammen, den skrotbunke.

Da vi ankom, var han død.

Problemet er...

Jeg er prøveløsladt.

Jeg har siddet inde i otte år, og jeg vil ikke tilbage.

Du blev set på gerningsstedet.

Nabokvinden så mig. Jeg vil ikke tilbage. Jeg kan ikke.

Jeg forstår.

Politiet er ligeglade, hvis en gangster bliver myrdet.

Det rører I ikke ved.

Derfor smed vi ham på gaden som en forbryder.

Vi slog hans ansigt ind, så han ikke kunne identificeres.

Så efterlod vi bilen.

-Hvor er Nina? -I sikkerhed.

Hun er hos en ven i Arpajon. Hun er en god kvinde.

Tak for det.

En sidste ting...

Jeg modtog det dagen efter. Jeg tror, det er fra ham.

Det er en togbillet.

Hvordan fik Albert fat i togbilletten til Goderville?

Francine? Hvor skal du hen? Vi skal på scenen.

Nej, Jean og jeg rejser fra Paris.

-Hvad mener du? -Han tager mig med.

Vi skal til Rivieraen. Jeg gider ikke det her mere.

-Francine... -Hvad?

Gå nu på scenen. Brænd ikke broer. Du kommer igen.

Det vil Jean ikke have. Han elsker mig.

-Mænd som Jean kommer og går. -Nej, du tager fejl af ham.

-Kom ud. -Nej, det vil jeg ikke.

Hvor ofte tog manden i pelsen de andre med på væddeløbsbanen?

Efter hvert indbrud. De tog de stjålne smykker med.

-Sølvbestik og den slags. -Skulle han se sin hæler?

Det ved jeg ikke, men visse folk køber det.

-Tag din frakke. -Jeg bliver her!

Der er et løb i dag, og han ved, vi er tæt på.

Han vil af med resten.

-Hvad har det med mig at gøre? -Du skal identificere ham.

-Nej. -Kom nu. Op med dig!

Han er i 30'erne og bærer måske en pels.

-Er han bevæbnet? -Det er muligt.

Så snart han er identificeret, skal I isolere ham.

Han skal ikke skyde ind i folk.

Lad os håbe det.

Nummer ti!

Ja, det er ham. På trapperne.

Hvor meget har jeg vundet?

Hent din gevinst. Vi ses om lidt.

-Hvor skal du hen? -Jeg henter mere champagne.

-Undskyld mig? Frøken? -Ja?

Mit navn er LaPointe, og jeg er fra politiet.

Vil De følge med mig udenfor?

-Hvorfor? -Det forklarer jeg udenfor.

Min kæreste henter champagne.

Han slutter sig til os. Kom med mig.

Jeg vil have 10.000 for det hele.

Nej! Slip mig! Nej! Nej!

Nej! Nej!

Nej! Nej! Nej!

Tak, fordi I kom.

Din kærestes navn er Jean Tonnelier.

Han er gift og har tre børn og bor i en toværelses i St. Denis.

Her er billeder af familien.

For et halvt år siden var han værkfører hos Citroën.

Nej, det passer ikke.

Jean og jeg spiser på Maxim's.

Vi har boet på George V.

Mine smykker og min frakke er mere værd end Deres årsløn.

-Den her Tonnelier... -Dacourt.

Han kendte nogle af de tjekker-

-der nogle gange arbejdede hos Citroën.

Han manipulerede dem og sov med deres kvinde.

Han hørte dem tale om de rige gårde-

-hvor de havde arbejdet om sommeren i Picardie.

Han er filmproducer.

Han leder en gruppe mordere og tyve.

Han gav dem stoffer og lod dem leve som dyr.

Han fik dem til at begå mord og indbrud på gårdene-

-for at finansiere sin gang på Maxim's og George V.

-Og Dem. -Nej.

Han fik også caféejeren Albert Rochain myrdet-

-fordi han frygtede, han ville afsløre hans sande ansigt.

Hvordan kan han sove så roligt, hvis han har gjort de ting?

Han er vel som de fleste mænd, både mordere og ikke mordere.

Han levede et liv, hvor de andre ikke var mennesker.

De var bare "ting".

Den her mappe indeholder detaljer om-

-hvad Deres kæreste og hans bande gjorde...

...for at få råd til Deres tøj.

Vi kommer til at se mere til hinanden.

Udmærket.

Stationsforstanderen fra Goderville kommer for at genkende Tonnelier-

-og så kommer han bag tremmer.

-Vidste hun noget? -Nej.

Javel.

Var du der, da de myrdede manden, der genkendte dig på banen?

Jeg kunne ikke forstå, hvordan han havde din billet.

Men jeg tror, at han led af ludomani.

Han ledte efter vindende kuponer, som nogen havde smidt ved et uheld.

I aviserne den morgen skrev man om en mistænkt-

-som havde taget en sjælden afgang til Goderville.

Da dit offer granskede det papir, du havde tabt...

...genkendte han togbilletten og indså, hvem du var.

Stemmer det?

Han var ingenting.

Han var en lille mand, der satsede små beløb.

Jeg så ham samle billetten op og se på mig-

-og så pudsede jeg dyret på ham.

Jeg synes, du skal vide, at hans navn var Albert Rochain.

Han havde en kone, og de ønskede at få børn.

Selvom han satsede småt og vandt småt...

...så var hans liv mere succesfuldt end dit.

Han endte ikke som et dyr i bur.

Foragtet af alle.

Uden noget at se frem til andet end sin henrettelse.

Jeg skulle lige blive færdig.

-Min kone Louise. -Goddag.

Værsgo.

-Hvornår skal Deres mand begraves? -I morgen.

Vi vil meget gerne være der.

Det ville han være glad for. Tak.

-Jeg beklager det, der skete. -Han var en god mand.

Han var lykkelig.

Han sang hele tiden, hr. kommissær.

Han prøvede altid at gøre alle glade.

Derfor var han god til sit arbejde og til at drive det her sted.

-Han var god mod mig. -Det er jeg sikker på.

Jeg var heldig, da jeg mødte ham.

-Vil De beholde bistroen? -Ja, selvfølgelig. For ham.

Vi talte om at få masser af børn.

-Det ved jeg. -Men det skulle desværre ikke ske.

De kunne måske adoptere et barn.

Kan jeg det? Må jeg gerne det?

Er det muligt?

Jeg kender et barn, der skal på børnehjem.

-Et spædbarn? -Ja.

Det vil meget snart miste sin mor.

Der er måske noget godt i det, Nina.

Det er ikke barnets skyld, at det har de forkerte forældre, vel?

Nej, det er ikke.

-Tror De, det er muligt? -Vi får se. Jeg kan spørge.

Min mand ville blive glad, hvis jeg havde et barn hos mig.

-Farvel. -Farvel, Nina.

Held og lykke.

Albert sagde, at vi to havde mødtes.

-Ja. -Hvornår?

For ti år siden arbejdede jeg på et hotel i Dieppe.

De var på ferie der.

Alle gæsterne observerede Dem og talte om Dem.

Jeg betjente jer en eftermiddag.

Albert blev imponeret, da han hørte det.

-Vil De spørge om barnet for mig? -Ja, selvfølgelig.

Mange tak.

Text: Rikke Schultz Iyuno-SDI Group