All language subtitles for My 600-lb Life S09E13

Nu føles det, som om min krop
falder fra hinanden -

- og det eneste, jeg vil,
er at spise.

Hvert år gives der fedmeoperationer
til hundredvis af folk på 300 kilo.

Et sted i mig er der
et glimt af håb.

Jeg vil bare gerne være normal.

Chancerne for succes i det lange løb
er under fem procent.

Du kan ikke gennemføre det,
og det gør mig vred.

Hvis jeg ikke gør noget nu,
er det måske snart for sent.

Vi følger en person på 270 kilo
i ni måneder.

Nej, det gør ondt.

Jeg nægter at give op.
Jeg gør det for mine børns skyld.

Nu skal du se Chrystals rejse.

Værelset skulle ikke være
på tredje sal.

Nej, nej, nej.

CHRYSTALS HISTORIE

CHRYSTAL ROLLINS, 39 ÅR
VÆGT UKENDT

Livet er blevet en evig kamp,
så stor som jeg er.

Bare det at trække vejret
er en kamp.

Jeg må have ilt hele tiden -

- for min vægt presser
på mine lunger.

Mine lunger kan ikke klare
min krop mere.

Når jeg skal sove,
kan jeg nogle gange ligge på siden -

- men oftest sidder jeg lidt skråt
og sover.

Hvis jeg lægger mig ned,
vil jeg blive kvalt af min vægt.

Men det er ikke kun lungerne.

Det føles, som om min krop
er ved at falde fra hinanden.

Se mig lige. Jeg sover med
en CPAP-maskine.

Jeg har forhøjet blodtryk.

Jeg har hjertesvigt.

Mine ben hæver op,
og af og til pibler der vand ud.

Det kan være svært at komme op.

Nogle dage vil jeg blive liggende
i sengen, men jeg skal jo op.

Jeg har to børn at tage mig af.

Nana?

- Ja.
- Vil du hjælpe mig?

Ivoriana er 14 år,
og Tatiana er kun 12.

De har brug for mig,
så jeg må bare i gang.

Men nogle dage er værre
end andre -

- og så må Ivoriana hjælpe mig op.

Hun er min førstefødte.

Hun er sød og hjælpsom.
Hun hjælper mig med alt.

Men selv om pigerne hjælper,
kan jeg ikke stå op i et minut -

- uden at svede. Knæene begynder
at ryste, og benene gør ondt.

Jeg kan ikke gå længere
end omkring seks meter.

Så jeg skal hurtigt ned at sidde -

- for mine ben giver efter,
og så vil jeg bare sidde ned.

Det har jeg tænkt på,
siden jeg rejste mig.

Pigerne hjælper med
morgenmaden.

Som regel pandekager
med bacon og æg.

Ivoriana og Tatiana må klare
næsten al madlavningen.

Men jeg forsøger at være med,
for jeg elsker at være ved maden.

Og madlavningen med pigerne
er noget ganske særligt.

Jeg ved godt, at maden er skyld i,
at jeg er så stor -

- men alligevel spiser jeg dagen
lang, for jeg er altid sulten.

Folk forstår det ikke.

De tænker, at jeg bare kan
holde op med at spise.

Ja, det er min egen skyld.

Ingen har tvunget mig til at spise.

Jeg spiste maden og tog på.
Ja, det er min skyld.

Men jeg har ikke valgt det.

Det er en sygdom.

Folk forstår ikke,
hvor svært det er.

Jeg kan ikke klare mig selv.

Mine døtre, min mor
og min lillebror hjælper mig.

Hvem vil leve på den måde?
Det er rædselsfuldt.

Jeg arbejder ikke,
så jeg er hjemme 97 procent af tiden.

Jeg bliver mere og mere ulykkelig
for hver dag, der går.

Maden er min eneste flugt.

Den er min eneste glæde,
og ud over mine døtre -

- er den min eneste grund
til at stå op.

Den gør mig glad og får mig
til at glemme alt det andet.

Er du næsten færdig
med pandekagedejen?

Skal den være blød eller ligesom dej?

Helt ærligt.

Madlavning og spisning er alt,
jeg kan foretage mig med pigerne.

Så mad betyder også tid med dem.

Men jeg har dårlig samvittighed
over for min familie.

De fordømmer mig ikke.
De ved, hvor svært det er.

Mine børn er sammen med mig
hver dag -

- men de burde ikke være nødt
til at hjælpe mig.

Det har jeg det skidt med.

Det er ikke det liv,
jeg ønsker for mine piger.

Jeg burde kunne hjælpe dem mere,
end jeg kan.

Det har jeg det skidt med,
men når jeg tænker på det -

- og bliver deprimeret, så vil jeg
bare spise og glemme det.

Sådan har det været
i det meste af mit liv.

Mad er det eneste, der kan få
de grimme ting på afstand.

Det lærte jeg i en tidlig alder.

Det var altid hårde tider
i min familie.

Min mor var alenemor.
Hun var 21, da hun fik mig.

Så vi boede hos min bedstemor
og min oldemor.

Vi var fire i ét hus -

- og min mor og bedstemor
arbejdede for at sørge for os.

Jeg så ikke meget til min mor,
for hun arbejdede om natten -

- og derfor sov hun
det meste af dagen.

Så jeg ville altid have
hendes opmærksomhed.

Da jeg var omkring fem, begyndte
hun at spise sammen med mig -

- når hun kunne. Det blev vigtigt
for os at spise sammen.

Også selvom jeg lige havde spist.

Jeg ville spise det samme,
for jeg ville spise med min mor.

Jeg begyndte at tage på og vejede
36 kilo, da jeg var syv år gammel.

Med tiden kom maden
til at betyde mere for mig -

- fordi der skete nogle ting.

Da jeg var otte,
fandt min mor en kæreste -

- og året efter, da jeg var ni år
gammel, blev min mor gift.

Vi flyttede sammen med min stedfar
og hans børn.

Det var en stor omvæltning.

Men det skulle blive værre, da jeg
blev misbrugt af et familiemedlem.

Det kunne jeg ikke klare.

Det var et af de værste tidspunkter
i mit liv.

Jeg spiste konstant.

Jeg spiste alt,
hvad jeg kom i nærheden af -

- og så gik min vægt voldsomt op.

Da jeg var 12 år gammel,
vejede jeg 90 kilo.

Maden var min eneste flugtmulighed
fra problemerne -

- for jeg sagde det til min mor
og min bedstemor, men ingen andre.

Min mor fik mig til at skjule det -

- så jeg følte mig ikke sikker
derhjemme.

Jeg troede ikke,
at nogen ville få det standset.

Jeg følte mig svigtet af min mor -

- for det var en tæt på hende.

Da jeg blev 13,
flyttede jeg hen til min bedstemor.

Min eneste trøst var at spise.

Derfor blev jeg større og større -

- så da jeg var omkring 14,
vejede jeg cirka 140 kilo.

Det med at blive misbrugt
ødelagde mit liv ret meget -

- for jeg fik et andet syn på fyre.

Det blev et større problem,
da jeg begyndte på highschool.

Jeg havde ikke nogen
rigtige kærester -

- for fyre var kun ude på én ting.

Jeg blev udnyttet meget til sex.

På det tidspunkt var maden
min bedste ven.

Jeg spiste og spiste bare.

Der var aldrig nogen pauser.

Så da jeg tog min eksamen,
vejede jeg omkring 190 kilo.

Så fik jeg arbejde i et pizzeria.

Jeg boede stadig hos bedstemor,
men ville spare sammen til en bolig.

Så blev jeg kæreste med en kollega.

Det blev et langvarigt forhold.

Han overtalte mig
til at flytte væk med ham -

- og vi boede sammen i nogle år.

Jeg blev hele tiden større.

Efter et stykke tid
begyndte min kæreste at drikke -

- og så blev han voldelig,
når han drak.

En dag bankede han mig
sønder og sammen.

Jeg fandt mig i det.

Han blev arresteret,
men jeg ville ikke anmelde det.

Jeg tog ham med hjem.
Han blev arresteret tre-fire gange.

Det fortsatte sådan længe.

Han gik til selvhjælpskurser -

- og vi var sammen,
til jeg var omkring 21.

I den tid var mad min eneste trøst.

Jeg vejede omkring 220 kilo,
da jeg var 21.

Jeg tog på og på -

- for maden hjalp mig igennem det.

Da jeg slog op med ham, var jeg 23
og vejede næsten 230 kilo.

Men jeg var selvstændig
og kunne klare mig selv -

- så jeg tog hjem til Californien.

Jeg fik et sted at bo
og klarede mig fint i et års tid.

Da jeg var 25, mødte jeg
pigernes far, og vi blev et par.

Og så fik jeg mine børn.

Jeg mødte ham hos en ven,
og vi flyttede snart sammen.

Det gik godt i begyndelsen -

- men han var mere voldelig
end mine tidligere kærester.

Det gik godt,
til jeg fik min første datter.

Da var der knapt gået et år.

Han begyndte
at blive mere aggressiv.

Men han slog mig ikke -

- før vi havde fået vores
anden datter, da jeg var 27.

Han slog hårdere og hårdere
og i længere og længere tid -

- og en dag var han ved
at slå mig ihjel.

Heldigvis fik jeg åbnet hoveddøren -

- og så løb min datter ud.

Hun skreg: "Nej, far, nej!"

Han så væk,
så jeg kunne komme væk fra ham.

Jeg tog pigerne og løb.

Da jeg kastede pigerne ind i bilen -

- var tanken kvart fuld,
og jeg havde ingen penge.

Jeg kørte hen til min bror -

- og min mor,
og så anmeldte vi det til politiet.

Han var kun i fængsel
i et par uger -

- men han fik et tilhold,
der varede i fem år.

Mine piger har ikke set deres far
i næsten to år -

- men han ringer til dem af og til.

Han er der ikke rigtig for dem.

Vi får ingen børnepenge,
men jeg vil ikke have -

- at han skal være en del
af deres liv, så det er helt fint.

Jeg var 29, da det skete,
og jeg boede hos min mor -

- og min bror et stykke tid,
til jeg fik mit eget sted.

De hjalp mig meget.
Forholdet til min mor blev bedre -

- for jeg satte pris på den hjælp,
jeg fik af hende og min bror.

Siden da har jeg holdt mig
fra mænd.

Jeg valgte forhold fra.

Jeg ville ikke have mænd
i nærheden af mine piger.

Det kan jeg ikke mere.

Jeg var alene med dem
i et stykke tid.

Jeg tænkte kun på dem.

Jeg arbejdede
for at skaffe mad på bordet -

- men jeg spiste også for meget.

For nogle år siden fik jeg problemer
med at komme rundt.

Det var svært at klare mig selv.

Nu kan jeg ikke arbejde mere,
og min mor og min bror -

- og af og til en onkel må hjælpe
med pigerne.

Jeg kan ikke mere.

Jeg skammer mig især
over det med mine piger.

Jeg forsøger at være en mor,
men jeg kan ikke ret meget.

Vi har brændt grøntsagerne.

Hvordan gør man det?
Er vandet kogt væk?

Ja.

Tag låget af.

Tak, og tag så gryden af varmen.

Tak.

Jeg kan kun gøre ting,
hvor jeg skal sidde ned.

Så de må klare meget
af husarbejdet.

Det burde ikke være sådan
i deres alder.

Ivoriana gør meget rent.

Hun rydder op og fejer -

- og holder stuen så pæn,
som hun kan.

Det er svært,
når hun også skal læse lektier.

Hun går ned med affaldet.

Og hun vasker sit tøj
og gør rent på sit værelse.

Og de skal begge to købe ind.

Så de har flere pligter
end andre børn.

Jeg ville ønske,
jeg kunne lade dem være børn.

Jeg vil have mere
makaroni og ost.

De burde ikke have
så meget ansvar.

Men sådan er det bare -

- så længe jeg har den størrelse
og spiser så meget.

Men jeg kan ikke holde op.

Jeg vil nok have mere end det.

Det er vel, fordi det eneste -

- der hjælper, når jeg har det
skidt, er mad.

Jeg glemmer smerten og alt det,
der følger med.

Men på samme tid ved jeg,
at maden har gjort -

- at i en alder af 39 år er jeg så
stor, at jeg aldrig går ud mere.

Det er min verden.

Den er herinde,
og alt det udenfor går jeg glip af -

- for jeg er fanget herinde.

Hvis jeg går fem skridt,
kan kroppen ikke klare det.

Så jeg sidder bare og spiser
det meste af dagen.

Jeg går glip af mine pigers opvækst.

Det gør mig mest ked af det.

Jeg føler mig som en byrde
for mine egne børn.

De ville aldrig sige det til mig -

- men mine piger føler sig
lige så fanget som mig.

På grund af madens betydning
for mig.

På grund af min trang til mad.

Men jeg ved godt,
at det er min egen skyld.

Jeg er nødt til at gøre noget,
for det bliver kun værre.

Min krop bryder mere sammen,
end den har gjort før.

Det er ved at blive alvor.

Jeg vil nok ikke kunne fortsætte
sådan ret længe.

Jeg har brug for hjælp,
for hvis der ikke sker noget -

- vil mine børn måske opgive mig.

Og min største skræk er at dø.

Så vil mine børn
skulle klare sig selv.

Jeg er bange for, hvordan det vil
påvirke dem, hvis de finder mig død.

Og det vil ske,
hvis jeg ikke gør noget.

Så jeg er klar til at få hjælp.

Jeg er nødt til at gøre det,
før det er for sent.

Hvis jeg ikke gør noget nu, dør jeg.

Jeg er klar til at tage en chance
og gøre, hvad der skal til.

Nogen må hjælpe mig,
før det er for sent -

- og min største frygt
går i opfyldelse.

Jeg er mæt.

1. MÅNED

Er der mere,
der kan være i tasken?

- Nej.
- Okay.

I dag pakker vi de ting,
jeg skal have med til Houston.

Jeg vil gerne tilmeldes
dr. Nows vægttabsbehandling.

Jeg er enormt nervøs.

Der er så meget, der kan gå galt
på vejen til Houston.

Jeg vil bare være færdig,
så jeg kan komme af sted.

Hvad vil du gøre nu, Josh?

Lad os tage kasserne ud.

Få ordnet så meget som muligt -

- mens jeg sætter dem her
på traileren.

Okay. Det lyder godt.

Min bror tager med mig til Houston,
så jeg er meget taknemlig.

Han hjælper mig altid.

Hvis han ikke hjalp mig nu,
ville jeg ikke kunne gøre det her.

Det er også et offer for mine piger.

De skal forlade deres venner
og deres liv her.

Det er stort.

Fandt du Ben, Josh?

- Ja, han kommer og hjælper.
- Okay.

Min onkel Ben tager også med.

Han vil hjælpe, til vi er kommet
på plads det nye sted.

Den kuffert er enormt tung.

Gid jeg havde mere tid.

Jeg ringede til dr. Now
for et par uger siden -

- og fik den tidligste tid,
jeg kunne.

Det er om fem dage,
så vi må bare tage af sted.

Jeg har forsøgt at få alt på plads
til flytningen -

- men det er et stort spring
for os alle sammen.

- Kan du klare den?
- Ja.

Vi ved jo ikke, hvordan det vil gå.

Måske siger dr. Now,
at han ikke kan gøre noget.

Så det er skræmmende.

- Det går fint.
- Bare gå videre.

Men det skal gøres,
hvis jeg vil have et liv.

Jeg kan ikke fortsætte sådan.

- Skal den på traileren?
- Ja.

Vi er ikke færdige med at pakke.

Jeg begynder at få stress
over tidsplanen -

- for kommer vi for langt bagud,
er det noget skidt.

Har du den?

Vi er vist snart færdige,
så vi kan komme af sted -

- men der er bare så meget.

- Hvorfor går du så hurtigt?
- Jeg vil være færdig.

Jeg kan ikke tage den tur
flere gange.

Jeg kan kun gøre det én gang.

Forhåbentlig kan jeg klare turen.

Jeg skulle have taget
en støvsuger med.

Det her tager alt for lang tid.

Jeg ville være kørt nu,
men det er vi ikke.

Du vidste, at det var i dag.

Ja, men jeg havde -

- en helt anden handlingsplan,
men ...

Ja, vi kan ikke gøre det om, så ...

Der er gået ged i tidsplanen.

Er klokken allerede to?

Jeg må have en pause.
I vidste om det her --- -

- og nu skal jeg bare knokle.

Vi har gjort alt arbejdet.

I kunne have gjort rent,
før vi flyttede.

Vi har forstået, Josh.

Hvis I ikke levede, som I gør,
var der ingen problemer.

Vi ville ikke have problemer,
hvis de opførte sig normalt.

Men det gør de ikke.
De lever i snavs.

Jeg kan ikke holde det ud.

Jeg prøver at være tålmodig,
men det er virkelig slemt.

Det vidste jeg ikke.
Jeg er målløs.

Vi er vist alle sammen
nervøse over rejsen.

Nu, da huset er tomt, går det op for
mig, at vi virkelig gør det her.

Min bror har måttet lave om på alt
for at blive klar -

- til at flytte til den anden ende
af landet for at hjælpe mig.

Forhåbentlig kan jeg holde ud,
så vi kan nå hurtigt frem.

Vi er jo allerede bagud.

Folk glor.

- Jeg vil give dem fingeren.
- Kom, Chrystal.

- Må jeg give dem fingeren?
- Nej.

Jeg er allerede udmattet
af det her.

Forhåbentlig bliver det lettere,
når vi er på farten.

Okay, nu kører vi.

Farvel, lille hus.

Jeg vil gerne sige farvel
til min mor, før vi kører.

Jeg ved jo ikke,
hvornår jeg ser hende igen.

Vi skal måske være i Houston i et år
eller mere.

Min mor vil ikke kunne komme
og besøge mig i et stykke tid -

- og jeg vil ikke kunne tage hjem
i endnu længere tid.

Vi har haft vores problemer,
men hun betyder meget for mig.

Det bliver svært
at have hende så langt væk.

Jeg vil bare give hende et kram,
før vi kører.

Bliv.

Jeg vil ikke græde,
så det gør jeg ikke.

- Hej, mor.
- Hej, datter.

Vi siger farvel.

Så du stikker af til Texas nu?

Ja.

- Vi ville bare sige farvel.
- Okay.

Hvornår tror du, I når frem?

Nok i næste uge.

Du er nok sarkastisk, hvad?

Nej, det bliver nok mandag
i næste uge.

- Det er jo i næste uge.
- Det er sandt.

- Nå, men, mor ...
- I må hellere køre.

Ja, vi kører nu. Vi ringer og ...

Okay.

- Okay. Elsker dig.
- Giv mig en krammer.

I skal give jeres bedstemor et kram.

Ja, gør det. Farvel, min skat.

Jeg vil savne dig. Jeg elsker dig.

Det var sværere at tage af sted,
end jeg troede.

Men det er i en god sag -

- og vi ville ikke gøre det,
hvis der var en anden udvej.

- Jeg er lidt ked af det.
- Farvel.

Også mig.

Jeg voksede op her.

Men jeg var yngre,
og jeg havde ikke ansvar for nogen.

Jeg kunne kun ødelægge
mit eget liv.

Nu har jeg børn,
som jeg har ansvaret for -

- og hvis det her går galt,
går det galt for børnene.

Det må ikke ske.

Det må det ikke.

Selvom det er svært at sige farvel,
ved jeg, at det bliver godt.

Jeg får mulighed for at få mit liv
tilbage og være der for mine børn.

Så ligegyldigt hvad der sker,
og hvor svært det bliver -

- vil jeg gøre alt for
at udnytte den her mulighed.

HOUSTON I TEXAS

CHRYSTAL OG FAMILIEN
KØRTE I TRE DAGE -

- OG NU ER DE I HOUSTON.

Vi er i udkanten af Houston.

Hvis jeg ikke havde så ondt,
ville jeg nok være gladere.

Det gør så ondt i min krop,
at det næsten ikke er til at bære.

Jeg vil bare hen på hotellet
og i seng i en fart.

Er vi fremme?

Vi er fremme, Nana.

Og hvor er det?

Der, hvor vi skal overnatte.

Bare til vi finder et sted.

Jeg må op.

Kom, Ivoriana, vågn op, skat.

- Får du os tjekket ind, Josh?
- Ja.

Åh gud.

- Er du okay?
- Nej.

- Hvad skete der?
- Jeg var ved at falde.

Mit ben er som en sten.

Ingen vil høre på mig.
Det er okay.

Kom, Nana, jeg hjælper.

Jeg fik os tjekket ind.

Her er nøglerne.

- Hvilket rum er det?
- 301.

Åh gud. Vi skal ikke bare op,
vi skal op på tredje sal.

Jeg kan godt tage den, Josh.

Du skal tage de andre ting
i bilen.

- Kan man ikke åbne den anden dør?
- Nej.

- Er der en anden dør?
- Nej, da.

Okay.

Selvfølgelig ikke.

Værelset skulle ikke
være på tredje.

Jeg kan ikke komme derop.

Jeg er for stor,
og hvis jeg prøver ...

... kan det gå helt galt.

Jeg kan komme til skade
eller sidde fast eller begge dele.

Og jeg er bange for elevatorer.

Så jeg er meget bekymret
for det her.

Jeg skal have iltflasken med.

Nej, nej, nej.

Nej, jeg tager ikke elevatoren.

Jeg vil sove hernede.

Jeg vil være hernede.

- Jeg må have noget.
- Vent.

Hvordan skete det?

Elevatoren sank ned,
da jeg gik ind i den.

Jeg vil ikke med elevatoren.

Jeg gør det ikke.

- Josh.
- Jeg taler med dem.

Er der ...

For at kunne komme hen
til dr. Now i morgen ...

Åh gud. Jeg tror,
jeg skal på hospitalet.

... gik jeg ind ad døren.

Jeg tror,
jeg skal på hospitalet.

Da jeg gik ind i elevatoren,
sank den ned -

- og jeg skar hånden på metallet.

Den er vist ikke brækket,
men hævet og gør ondt.

Jeg har ondt så mange steder nu.

Jeg ved ikke hvilken smerte,
jeg skal tænke på.

Jeg kan bøje den, så den er ikke
brækket. Undskyld.

Det er okay.

Josh prøver at få et andet værelse.

Hej, skat.

Tænk, at det skete.

Min dumme finger.

Elevatoren havde nær
slået mig ihjel.

Vi må finde noget større
og bedre i morgen.

Forhåbentlig kan vi komme ind
i lejligheden om et par dage.

Det sker bare ikke.

Det sted er en dødsfælde.

Jeg snublede på parkeringspladsen -

- og elevatoren havde nær
slået mig ihjel.

- Er du okay?
- Nej.

Jeg kan ikke komme op.

Jeg må sove i kørestolen.

Ja.

Har du brug for noget, mor?

Et sted, jeg kan sove.

Jeg skal have den anden halvdel
af min krop op.

Hør, hvad vi skal gøre.

Tag kørestolen herover.

Jeg må bruge den
til at træde op på sengen.

- Er du okay?
- Nej.

Vi skal nok hjælpe dig
op på sengen.

Jamen hvordan?

Ivoriana og jeg må skubbe dit ben op.

Tag hendes ben og læg det op.

Er du klar?

Tror I, I kan gøre det?

Klar? En, to, tre.

Ja, det er godt.

Hele den her tur
har været forfærdelig.

De første par timer gik det godt -

- men så blev det værre og værre.

Tak for al din hjælp, Josh.

Jeg er glad for, at det er
overstået. Nu vil jeg bare sove.

Vi ses i morgen.

Jeg vil være klar til min aftale
med dr. Now -

- for alt er afhængigt af den.

Okay, nu går jeg.

Lad os så komme af sted.

Vi skal hen til dr. Now i dag,
og jeg er meget nervøs.

Men jeg er klar til at gøre det
og få noget hjælp.

Jeg ville bare gerne have hvilet mig
lidt mere, for mine ben gør ondt.

Jeg håber, at dr. Now vil kunne se,
at jeg har brug for hjælp -

- og sige, hvad jeg skal gøre
for at få fedmeoperationen.

Har du nøglen?

Jeg skal gå lidt,
så jeg kan få vejret.

Kan du ikke finde den?
Hvordan kunne du tabe nøglen?

Jeg vil bare se dr. Now.
Lige meget hvor træt jeg er.

Okay, stop nu.

Tolv.

- Vi går ud ad begge døre.
- Trin.

Jeg vil gøre alt
for at komme hjem igen.

Jeg skal bare hen til dr. Now.

Og vi går, og vi går.

Og vi går stadig. Du kan godt, mor.

Det er flot.

Tak. Jeg gør, hvad jeg kan.

Tænk, at den allerede er 12.
Vi må af sted, Ben.

- Skynd dig.
- Vi kommer for sent.

- Det er en 20 minutters køretur.
- Hvornår skal vi være der?

- Det har jeg glemt.
- Klokken et.

Der er 13 kilometer.

HOUSTON I TEXAS

Jeg er hos dr. Now for første gang -

- og jeg er meget nervøs.

Vi er fremme, og vi er klar.

Så er det nu.

Det er spændende.

Jeg er nervøs for at høre,
hvad jeg vejer.

Men hvad jeg end skal gøre,
er jeg klar.

Det er længe siden, jeg har vidst,
hvad jeg vejer.

Jeg er bange for, at det er mere,
end jeg tror.

Det er den eneste ting,
jeg ikke har lyst til at vide nu.

Det er nok omkring 270 kilo.

Måske lidt mindre -

- for jeg har passet lidt på nu,
da jeg skulle herhen.

Miss Rollins?

JOSH
CHRYSTALS BROR

Trin, trin. Et ... og så er jeg oppe.

Jeg vejer lidt mere,
end jeg troede -

- men ikke så meget mere.

Det er jeg glad for -

- men jeg er stadig nervøs
for at møde dr. Now.

Og høre, hvad han vil sige.

Jeg håber bare, han kan hjælpe mig
med at tabe mig.

Med at få alle de kilo væk,
så jeg ikke skal leve sådan mere.

Jeg er træt af, at alting er
en kamp. Jeg er klar til forandring.

Hvad dr. Now end siger,
jeg skal gøre -

- for at få hjælp og blive opereret,
vil jeg gøre.

- Goddag.
- Hej.

- Hvordan går det?
- Godt. Og du?

Jeg er dr. Nowzaradan.
Er du Chrystal?

- Ja.
- Og hvem er den unge dame?

- Jeg hedder Ivoriana.
- Ivoriana.

- Og familieforhold?
- Hun er min datter.

Okay, og den unge mand?

Josh Nelson. Jeg er hendes bror.

- Din bror?
- Ja.

Så du har hele familien
og iltbeholderen med.

Ja, iltflasken er ved at løbe tør.

- Hvor kommer I fra?
- San Diego.

- Californien, altså.
- Ja.

Sådan en tur er hård for din krop,
for du vejer 277 kilo.

- Ja.
- Hvordan klarede kroppen det?

Ikke så godt.
Det her ben gjorde meget ondt.

Da vi kom hertil, troede jeg ikke,
jeg ville kunne gå.

Mine fødder var så hævede
af at være nede så længe.

Du er 1,49 høj -

- så du har et BMI på 123.

Det er et af de højeste BMI'er,
jeg nogensinde har set.

Det er farligt. Jeg kan se,
at du har helbredsproblemer.

Forhøjet blodtryk, hjertesvigt -

- du får ilt,
du har søvnapnø og astma.

Hvor mobil er du?

Jeg kan komme fra A til B.

Jeg kan ikke gå så langt,
men et lille stykke -

- hvis nogen holder kørestolen
bag ved mig.

Jeg kan gå herfra og hen til væggen.

Hvor længe har du været så stor?

I nogle år.

Hvornår bemærkede du,
at du var overvægtig?

Da jeg var ni-ti år gammel.

Jeg har været overvægtig,
siden jeg var barn.

Hvad har du gjort for at tabe dig?

Jeg prøvede en gang en slankekur
fra hospitalet, men holdt den ikke.

Hvorfor gjorde du ikke det?

Det ved jeg ikke.
Måske var jeg ikke fokuseret nok -

- eller måske forstod jeg den ikke,
da jeg kom hjem.

Jeg holdt den bare ikke.

Hvad har forandret sig på 39 år,
siden du vil gøre noget nu?

Jeg er næsten 40, og jeg vil kunne
være der for mine børn.

De skal snart på highschool.

Jeg vil se dem tage deres eksamen
og se dem blive gift.

- Jeg vil være der.
- Okay.

Så du vil spise som før
og lade mig sørge for vægttabet?

- Nej, jeg skal have nye vaner.
- Godt.

Det ved jeg godt.

Ved du, at du skal ændre
dine spisevaner?

Ja, og mine døtre
vil gøre det samme.

Det er godt.

Vi skal foretage nogle prøver
og se, hvordan helbredet er -

- for jeg ved ikke, hvor tæt
din krop er på at give op.

Vi skal være sikre på,
at der ikke er noget livstruende -

- som vi skal tage os af først,
så der ikke sker noget med dig.

Det, du skal gøre nu, er at tabe,
så meget du kan -

- så hurtigt du kan.
- Okay.

Fra nu af skal du ændre
dine spisevaner -

- og det er op til dig at forstå,
hvad du må og ikke må gøre.

- Okay?
- Okay.

Vi skal nok hjælpe,
men du skal forstå, hvad vi siger -

- og følge anvisningerne,
for ellers sker der ikke noget.

- Forstår du det?
- Ja.

Godt. Du får en kostplan,
du skal følge.

Du skal spise tre gange om dagen.

- Cirka 400 kalorier pr. måltid.
- Okay.

Ikke over 1.200 kalorier om dagen -

- og ingen mellemmåltider.

Ingen kulhydrater. Det vil sige
ingen brød, ingen pasta.

Ud med mine bedste venner. Okay.

Ja, ingen pasta.
Du skal have proteiner, okay?

- Okay.
- Ud over det vil jeg give dig ...

- min bog med træningsøvelser.

Du skal træne en time om morgenen
og en om aftenen.

- Okay.
- Okay?

Gør du det, bør du kunne tabe
23 kilo på en måned.

Men det, du skal gøre,
er at tabe 27 kilo på to måneder.

- Okay.
- Okay?

Det er meget vigtigt,
at du gør det.

Du skal fjerne så meget belastning
som muligt på kroppen -

- og den eneste måde at gøre det på
er ved at tabe sig.

- Okay.
- Hvis det lykkes ...

Hvis du kan klare dig uden ilt,
godkender jeg dig til operationen.

Så længe du har brug for ilt,
kan din krop ikke tåle narkosen.

Du må ikke være afhængig af ilt.

Du skal være i form til narkose
og operation.

Hvis du taber dig,
har du måske ikke brug for ilt.

Jeg er med. Det ville være godt.

Godt. Det bliver en stor forandring.

Du skal gøre alt, der skal til
for at tabe dig i en fart -

- og passe bedre på dig selv.

- Forstår du det?
- Ja.

Det håber jeg,
for du har ikke meget tid tilbage.

Du har ikke gjort noget endnu,
og det er ikke kun din vægt.

Jeg kan lugte,
at hygiejnen også er et problem.

Når man er så stor, får man let
infektioner, man kan dø af -

- hvis man ikke går ofte nok i bad.

Hvordan holder du dig ren?

Jeg tager et brusebad.

Jeg har et brusebad der,
hvor jeg boede i San Diego.

- Min datter hjælper mig.
- Okay.

Var det noget i barndommen,
der fik dig til at spise så meget?

Undskyld, Josh, det ved du ikke,
men ja, det var der.

Jeg blev misbrugt som barn.

Det var det mest traumatiske -

- jeg har oplevet.
- Hvor gammel var du?

Det begyndte, da jeg var otte.

Otte?

Og så begyndte du at trøstespise?

Ja, jeg tror, det var det, der skete.

Okay.

Jeg laver en aftale med en psykolog -

- for det er vigtigt,
at du får hjælp med det traume.

Du skal have hjælp med det,
der får dig til at spise.

Det må du ikke ignorere.

- Okay.
- Nu henter jeg tingene ...

- og forklarer alt for dig.
- Det lyder godt.

Det var nervepirrende.
Meget nervepirrende.

Er du okay?
Flydende kost er dødssygt.

Sådan. Her er nogle lektier til dig.

Okay.

Det er tre dages flydende kost.

Jeg ved, du har væskeansamlinger,
men det er ikke noget problem.

- Godt.
- Læs det og gå i gang.

Der er mange ting ved Chrystal,
som bekymrer mig.

Hun har det højeste BMI,
jeg nogensinde har set.

Hun har mange problemer -

- vi må tage os af,
og som vil bremse hende ...

- og afholde hende fra at klare den
og blive sund og rask.

Det virker lidt,
som om hun til dels har opgivet.

Hun har en kraftig kropslugt
og lader ikke til at gide -

- at sørge for sin hygiejne, og hun
har et traume fra barndommen.

Det har hun undgået at se i øjnene
i det meste af hendes liv.

Hendes måde at tackle problemerne
lader til at være at ignorere dem.

Hun har ignoreret sit helbred -

- sin hygiejne og hendes velvære.

Det skal der tages fat på,
hvis hun skal gøre fremskridt.

Jeg håber, at terapien kan gøre hende
i stand til det.

Hvis det ikke sker,
er det nok usandsynligt -

- at Chrystal vil kunne gøre
noget ved det her ...

- før det er for sent.

Du går i gang med det.
Vi vil tage nogle prøver -

- og give dig en tid hos terapeuten,
og så tager vi den derfra.

- Okay.
- Velkommen til Texas.

- Tak.
- Tak.

- Vi ses senere.
- Tusind tak.

Det var skræmmende at høre ham
sige, hvor farlig min vægt er nu -

- og hvad der kan ske med min krop.

Men nu ved jeg, hvad jeg skal gøre,
og jeg har motivationen.

Så mit nye liv begynder nu.

- Har du tømt mig for blod?
- Næsten.

- Sådan, ja.
- Du mærker nok et tryk.

Okay.

HOUSTON I TEXAS

Du kan godt, mor.

Jeg har en tid hos terapeuten,
som dr. Now anbefalede.

Er du Chrystal?
Jeg er dr. Paradise.

- Hej.
- Kom ind.

Jeg vil gerne gøre det,
hvis han mener, det er vigtigt.

- Har du alt?
- Det tror jeg.

Jeg glæder mig ikke,
men jeg gør det.

Jeg vil gøre mit bedste her -

- selvom det ikke bliver rart.

Jeg gør det kun,
fordi det er nødvendigt.

Fortæl lidt om dig selv.

Hvordan var du i skolen?

- Jeg var sød og artig.
- Dygtig i skolen?

- Ja, det var jeg.
- Venner?

Jeg har ligesom lukket den tid ude.

Jeg kan ikke huske ret meget.
Kun nogle få ting.

Fortæl mig om det.

Jeg er mistænksom.

Altså der sker alt muligt,
når man er barn.

Altså ...

Fortæl, hvad der skete i den tid,
du ikke vil tale om.

For mig er det færdigt.
Jeg er kommet over det.

Er det en fra familien,
der bekymrer dig?

Ja.

- Det er ikke overstået.
- Lad os tale anonymt om det.

Uden at nævne navne.

- Hvem beskytter du?
- Min bror.

Jeg beskytter min brors følelser.

Han skal ikke være vred på nogen.

- Tror du, han vil ...
- Han bliver rasende.

- Var det en af hans venner?
- Nej, min brors far.

- Hvor gammel var du?
- Otte, da det begyndte.

- Sagde du noget til nogen?
- Nej, jeg var bange.

Jeg forstod det heller ikke,
før jeg blev ældre.

Det var slemt,
men jeg har andet at gøre -

- end at tænke på noget,
der skete for 20 år siden.

Hvis du taler med din bror
om den historie -

- kunne det vise, at du betyder
noget, og at din historie skal ud.

Du tror vist, at du er kommet over
det, men det tror jeg ikke.

Jeg synes, du skal komme tilbage
sammen med din bror.

- Åh gud.
- Jeg tror, det vil hjælpe.

Jeg skal nok hjælpe.

Jeg ville ikke bede dig om det,
hvis jeg ikke troede, du kunne.

- Okay.
- Jeg ved, du kan klare det.

- Tak. Det var godt at møde dig.
- I lige måde.

Okay.

Jeg vidste,
det ville blive svært at tale om.

Men nu blev det endnu sværere.

- Chrystal.
- Tak.

Vi ses snart.

Jeg ved ikke,
om jeg tør fortælle min bror det.

Tag kørestolen og sæt den ned.

Det bliver uden tvivl
et vigtigt skridt for mig.

Det bliver bare enormt svært.

Du klarede det fint.

NÆSTE DAG

Min bror og jeg skal hen
til dr. Paradise.

Vi skal tale om det, der skete,
da jeg var barn.

Han spekulerer nok på,
hvad der nu skal ske.

Jeg har kun sagt, at det er noget,
der kan hjælpe mig.

Hvor skal jeg sidde?

- Velkommen tilbage.
- Hej, hvordan går det?

Godt. Godt at se dig.

- Ved han slet ikke noget?
- Nej.

Jeg tror, du plejer at holde ting for
dig selv for at beskytte andre -

- men det har ikke været
så godt for dig.

- Lad os gøre det.
- Okay.

Er du Josh? Jeg er dr. Paradise.

- Kom og sid hos din søster.
- Okay.

Velkommen.

- Din søster roser dig til skyerne.
- Ja.

Du lader til at være en god broder,
og I er nært knyttet.

En af de ting, vi arbejder med nu -

- er at Chrystal skal være ærlig
om ting, der er hændt hende.

Hun beskytter dig fra information.

Hun mener ikke, hun er klar,
men det tror jeg.

Hvad er det,
vi skal fortælle din bror?

Kan du huske,
da vi boede i Valle Vista?

- Ja.
- Og jeg flyttede hjem til bedste?

- Ja.
- Og ingen vidste hvorfor.

Jeg er så ked af det, Josh.

Din far misbrugte mig.

I enormt lang tid.

- Det vidste jeg ikke.
- Det ved jeg godt.

Det var kun mor, der vidste det.

Mor vidste det,
men hun blev hos ham alligevel.

Jeg havde brug for at sige det.
At få det ud.

Jeg kan ikke ... Du vidste det ikke.
Jeg er ked af det.

- Har du nogen spørgsmål?
- Jeg skal lige fordøje det.

- Det er voldsomt, ikke?
- Jo.

- Jeg forsøger at forstå det.
- Okay.

Forbavser det dig?

På en måde, men ...

Dengang du flyttede hen til
bedstemor, var jeg så lille.

Jeg vidste, at noget måtte være sket,
men jeg vidste ikke hvad.

Du var et barn,
så det må have forvirret dig.

Lidt. Hun flyttede så pludseligt.

Ja, og selvom du kun var et barn ...

Jeg havde det så dårligt.
Det var, som om jeg forlod dig.

Du er min skat.

Jeg troede bestemt, at mor ville ...

... sige: "Nu er det nok,"
og holde med mig.

Hun gjorde ikke, som hun skulle.

Det giver vel svar på nogle
spørgsmål, Josh.

Ja, mange spørgsmål.

Jeg forstår nogle ting -

- i hendes og mors forhold.

Jeg vidste, der var noget,
men ikke helt hvad.

Det giver bedre mening nu, ikke?

- Jo.
- Ja.

Du forstår hende vist bedre nu,
ikke?

Jo.

Det er svært
at bære på sådan en hemmelighed.

Vi må ikke skjule ting
for hinanden mere.

Ikke efter det her.
Nu kan du fortælle mig alt.

- Det gælder også dig.
- Helt klart.

- Det gælder også dig.
- Ja.

Fantastisk.

Jeg var så nervøs for det her.

Men nu, da det er overstået,
er jeg glad -

- for jeg er kommet tættere
på min bror.

Jeg er glad for, at jeg gjorde det.

Tak, fordi I kom.

- Jeg siger også tak.
- Godt arbejde.

- Tak.
- Du gjorde noget svært.

Og det så let ud.

Jeg er parat til at gøre, hvad der
skal til for at rette op på alt.

Det vil sige, at jeg skal gøre alt,
hvad dr. Now siger.

- Tak.
- Det var så lidt, Chrystal.

- Det var godt at se dig igen.
- I lige måde.

Okay.

Jeg troede, kørestolen var her.

- Undskyld.
- Bare kom.

I de næste to måneder
vil jeg gør alt, der skal til -

- for at blive godkendt
til operationen.

Jeg vil gøre fremskridt,
så jeg får det bedre -

- og endelig kan få mit liv tilbage.

HOUSTON I TEXAS

2. MÅNED

- Piger?
- Ja.

- Jeg vil lave mad. Er I sultne?
- Ja.

I den seneste måned
har jeg fulgt -

- dr. Nows slankekur,
og jeg tror, det går godt.

Der er kylling,
så vi kan grille noget kylling.

Der har været meget at lære.

Det har også været en proces -

- at finde ud af,
hvilke ting vi bedst kan lide.

Der skal ikke for meget salt på,
men peber.

Min familie er med på den
for at støtte mig -

- så jeg vil finde ting,
vi alle kan lide.

Jeg synes, det går godt,
og jeg tror, jeg taber mig.

Spørgsmålet er,
om jeg taber mig nok.

Jeg er mæt.

Svaret skal være ja -

- så jeg træner en masse.

Det er blevet sværere.

Mest fordi iltflasken
kommer i vejen.

Værsgo.

Åh nej.

Du kan godt.

- Ja, du kan.
- Det ved jeg.

Det sværeste er at gå
på grund af ilten -

- og fordi der ikke er plads
til det her.

Okay.

Der er ikke meget plads
til alle os.

Og det er svært at gøre det,
jeg skal, men jeg gør det.

Jeg forsøger at tabe mig
før min tid i næste måned.

Jeg vil jo gerne godkendes
til operationen.

Det hele er jo forgæves,
hvis jeg ikke bliver det.

- Og gå.
- Og vi går, og vi taler.

Men det vil kun ske -

- hvis jeg viser dr. Now,
at jeg gør, som han siger.

Så jeg gør alt, hvad jeg kan,
for at gøre det.

Gid vi kunne have gjort det udenfor,
men vi gjorde det.

Highfive.

3. MÅNED

I dag skal jeg tilbage til dr. Now
og se, hvordan det er gået.

Jeg er nervøs,
men jeg har det også godt -

- for der er sket store forandringer.

Jeg har arbejdet med de ting,
dr. Now og dr. Paradise sagde.

Jeg ved, det har hjulpet, for jeg
har det bedre og er stærkere.

Jeg kan lettere komme rundt.

Det er jeg glad for.

Jeg tror, jeg gør det rigtigt.

Jeg vil nå mit mål i dag,
så jeg kan blive godkendt.

- Miss Rollins?
- Jeg er ikke miss Rollins.

Sidste gang vejede jeg 277 kilo -

- og jeg skulle tabe 27 kilo
på to måneder.

Hvis det er lykkedes,
burde jeg veje 250 kilo.

Jeg håber,
jeg er kommet så langt ned.

- 273 kilo.
- Hold da op.

Det er fire kilo. Det er ikke nok.

Der er lang vej endnu.

Jeg er skuffet over vægttabet.
Det burde være højere.

Men jeg har vel bare ikke gjort nok.

Jeg syntes, jeg arbejdede hårdt -

- men hvis jeg havde gjort det,
havde jeg også tabt mig mere.

Jeg må gøre mig mere umage.

Forhåbentlig tror dr. Now ikke,
at jeg ikke vil det her -

- for jeg vil gøre det, der skal
til, for at blive sund igen.

Jeg ved, jeg kan gøre det bedre,
og det skal jeg nok også.

Jeg kom bare ikke langt nok
denne gang.

- Hej, hvordan går det?
- Hej.

Okay. Godt.

- Godt at se jer igen.
- I lige måde.

Okay, Chrystal, du har tabt dig,
men ikke ret meget.

- Hvorfor det?
- Det ved jeg ikke.

Jeg spiste flydende kost
og lærte om den anden slankekur.

Vi har alle sammen forsøgt,
og jeg har også trænet.

Når du kun taber et par kilo
om måneden med den vægt, du har -

- spiser du tæt på fem gange
så meget, som du burde.

- Det er meget.
- Ja, så hvordan sker det?

Spiser du mad med mange kalorier
eller meget mad eller begge dele?

- Fortæl mig det.
- Det ved jeg ikke.

Jeg har forsøgt at spise sundt,
så jeg forstår det ikke.

Hvad du end tror,
spiser du ikke sundt.

Du skal skære drastisk ned på det,
du spiser -

- for dit BMI er stadig alt for højt.

Du skal tabe dig omgående.

- Okay?
- Okay.

Hvordan er formen? Er den bedre,
efter at du er begyndt at træne?

Ja, jeg kan gå mere nu.
Det er dejligt.

Det går vist fint med det.

Det er godt. Bliv ved med det.

Hvordan gik det hos terapeuten?

Det var hårdt, men jeg tror,
det har hjulpet mig.

- Det var godt.
- Okay.

Det er vigtigt for dit
følelsesmæssige velvære.

- Det vil hjælpe dig i det lange løb.
- Jeg skal nok fortsætte.

Godt.
Din målsætning er den samme.

Du skal tabe 27 kilo på to måneder
og droppe ilttilførslen.

- Okay.
- Det er vist bedre med hygiejnen.

- Det er godt.
- Jeg går i bad næsten hver dag.

Det er godt.

Hvis der er problemer,
eller du har brug for hjælp -

- så giv mig straks besked.
Især hvis du bliver dårlig.

- Det skal jeg nok.
- Godt. Vi ses snart.

- Pas godt på dig selv.
- Vi ses næste gang.

- Hav det godt. Hej.
- Hej.

Det glæder mig,
at Chrystal har tabt sig en smule -

- og at hun går mere i bad.

Men det vil tage hende ti år at tabe
sig, hvis hun fortsætter sådan.

Så længe overlever hun ikke -

- så hun skal tabe sig i en fart.

Gør hun ikke det, og der sker noget,
kan hendes krop ikke klare det -

- og så går det meget hurtigt
ned ad bakke.

Jeg er skuffet over,
hvordan det gik i dag -

- for jeg blev ikke godkendt
til operationen.

Men det er min egen skyld -

- for jeg havde ikke
gjort nok fremskridt.

Nu er planen at forsøge
at gøre det bedre.

Jeg vil arbejde mere og skære ned,
så jeg kan tabe det, jeg skal.

Jeg ved jo, at det gælder mit liv.

Nu skal vi flytte ind
i vores nye lejlighed.

Vi glæder os, for vi har boet
på hotel i alt for lang tid.

Lad mig få to pølseburritoer, bacon -

- to rösti, en pølseburger.

Og havregrød med frugt og ahorn
og en blåbærmuffin.

Og så lad mig få en nummer et.

Jeg vil gerne have
nogle kanelboller -

- og to rösti til.

Men vi fandt ud af det -

- og jeg glæder mig,
og det gør pigerne også.

Nu behøver vi ikke at være stuvet
sammen på hotellet mere.

Jeg får også mere plads
til at gå og træne.

Det er en lettelse for os alle.

Der er langt ned.

Du kan godt.

Det er ikke sjovt.
Jeg kan ikke nå ned.

- Dine ben er så korte.
- Ja, jeg må have en kantsten.

Det er fint.

Ikke?

- Vil du gå?
- Det er jeg nødt til.

Det er større, end jeg troede.

TATIANA
CHRYSTALS DATTER

Det er ikke en herregård,
men der er bedre plads.

Min seng skal være i stuen,
men pigerne får et værelse -

- og Josh skal finde et sted
at bo med sin onkel.

Han skal også være her af og til.

Han bestemte sig
for at blive her lidt længere.

Han har været her,
længere end det var meningen.

Det har været hårdt for alle -

- og de gør det for min skyld,
så jeg vil ikke skuffe dem.

Jeg skal have et bedre resultat
næste gang hos dr. Now.

Jeg vil arbejde endnu mere
de næste to måneder -

- så jeg kan nå det mål,
jeg skal, til næste gang.

Nu, da vi har et sted at bo,
kan jeg koncentrere mig -

- om at gøre det bedre
og nå mit mål.

Jeg vil også tale
med dr. Paradise igen.

Jeg har meget, der skal klares
i de næste to måneder.

- Vi har samlet sengen.
- Tak.

De næste par måneder
bliver ikke nemme.

Men jeg er klar
til at arbejde ihærdigt -

- for jeg vil være sund
og have et bedre liv med børnene.

- Hvordan går det, Yaya?
- Godt.

Jeg har spist lidt.

6. MÅNED

Vi skal hen til dr. Now
til min tredje aftale.

Det har været lidt vildt med pigerne
i skole og Josh på arbejde.

Derfor har jeg bedt dr. Now
om mere tid, og jeg fik en måned.

Men han sagde, at jeg skal tabe
41 kilo i stedet for 27 denne gang -

- og det gør mig nervøs.

Jeg er endnu mere nervøs
denne gang -

- for jeg ved ikke,
hvad vægten vil sige.

- Miss Rollins?
- Jeg tog jo helt fejl sidste gang.

Troede, jeg havde tabt mere.

Det er skummelt ikke at vide,
om jeg har tabt mig nok.

Men jeg har gjort mere denne gang
for at tabe mig.

Jeg har også været mere i terapi.

Han talte om, at jeg skulle tage
mere ansvar for mig selv -

- så jeg kan nå mit mål
og blive godkendt.

Jeg skal også vise familien,
at det ikke har været forgæves.

Men ligesom sidst står
og falder det med vægten.

Jeg beder til,
at mine fremskridt vil være nok.

Du vejer 256 kilo.
Du har tabt 17 kilo.

- Godt.
- Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro.

Jeg er skuffet over,
at jeg ikke har tabt mere.

Men jeg tabte mig da mere.

Sidst tabte jeg kun fire kilo.
Det her er fire gange så meget.

Det er bedre, men stadig ikke nok.

Det vil nok være det eneste,
der betyder noget.

- Goddag.
- Hej, hvordan går det?

- Hej.
- Det går godt.

Godt at se jer igen.

Du har tabt 17 kilo på tre måneder,
Chrystal.

- Ja.
- Det er en forbedring ...

- men kun en tredjedel af det,
du skulle have tabt.

Hvad har du gjort anderledes?

Droppede dårlige ting.

Det har hjulpet med planlægningen,
at vi har vores eget sted.

Jeg har holdt mig mere til kostplanen
og spist mindre.

Det er godt, men du taber dig
kun omkring fem kilo om måneden.

- Du skulle tabe omkring 14.
- Ja.

Hvis du holdt kostplanen, kunne du
tabe dig 23 kilo om måneden.

Det er ikke så svært,
hvis du følger min kostplan.

Hvis du ikke taber 14 kilo
om måneden fra nu af -

- vil vi måske være nødt
til at få dig indlagt -

- og sætte dig
på en kontrolleret diæt.

- Forstår du det?
- Mener du det?

Det er meget vigtigt,
at du taber dig.

Jeg vidste ikke,
det var med i planen.

Det er heller ikke ideelt.

Jo mere vi skal gøre, desto dårligere
er dine chancer for succes.

Du skal tage ansvaret for
selv at klare det.

Dit BMI er så højt, at det er
farligt at lade dig fortsætte.

Hvis du vil fortsætte
og have operationen -

- skal du tabe 27 kilo på to måneder.

Du skal også slippe ilten,
for så kan vi gøre det.

Det er op til dig, hvad der skal ske.
Er det forstået?

Ja.

Fortsæt med kostplanen og lad være
med at spise, når du er ked af det -

- eller er angst,
og fortsæt terapien.

- Og så ses vi om to måneder.
- Tak.

Ring, hvis der er noget,
eller du har problemer.

- Okay.
- Vi ses.

- Okay, tak.
- Farvel.

- Farvel.
- Farvel.

Jeg var glad for at se fremgang
hos Chrystal -

- og at hun er på rette vej.

Men hun taber sig ikke nok
til at afværge faren.

Hun skal tabe sig hurtigere.

Jeg giver hende en chance
til at rette op på det -

- før vi gør noget -

- for at afværge en livstruende
situation, som hun ikke vil overleve.

Hendes krop er for svag til at kunne
klare yderligere belastning.

Hvis hun ikke gør noget
for at forandre det -

- må vi enten tage sagen
i vores egne hænder -

- eller også har hun meget snart
ikke mere tid tilbage.

Jeg var chokeret over at høre,
at jeg måske skal indlægges -

- og på en kontrolleret kostplan,
hvis jeg ikke taber mig.

Og at jeg ikke har meget tid.

Det er ret skræmmende.

Jeg har forstået.

Jeg skal gøre noget nu.

Jeg kan ikke sige andet,
end at jeg vil gøre mere.

7. MÅNED

HOUSTON I TEXAS

Den her måned har været god.

Jeg har skåret mere ned på maden -

- så jeg spiser mindre
end nogensinde før.

Jeg har forbedret kosten,
og træningen går godt.

Jeg kan gå rundt om bygningen
mindst en gang.

Så energien er bedre.

Jeg arbejder også stadig
med dr. Paradise.

Nu skal jeg lave skemaer
for at tage mere ansvar.

Et skema over målsætningen
med min træning.

Jeg laver et om kosten
og et om træningen -

- og et om de huslige ting,
jeg er begyndt at klare.

Jeg skal tage mere ansvar,
og jeg laver et skema til.

Jeg har lavet et belønningsskema,
som skal motivere mig -

- til at finde glæde i andet end mad.

Det er svært at erstatte
den følelse, jeg fik af maden.

Men jeg er nødt
til at lave om på det.

Alt i alt synes jeg, det går godt.

Jeg havde det godt
de seneste to gange -

- men nu gør jeg mere.

Jeg håber,
resultatet bliver bedre denne gang.

Det her er alvor.

Jeg er fokuseret på
at ændre mit liv til det bedre -

- og at gøre alt, der skal til,
for at det lykkes.

Jeg kan se, at jeg gør fremskridt.

Det er vist nok nu.

- Piger.
- Ja.

- Kommer I lige?
- Mine døtre er begyndt at se ...

- hvor optaget jeg er
af at være en bedre mor.

Jeg har lavet skemaer.

Vil I hjælpe mig
med at hænge dem op?

Jeg er ved at blive den mor,
jeg gerne vil være -

- så de ikke skal bekymre sig
og passe mig.

Jeg har en måned,
før jeg skal tilbage til dr. Now.

Hvis jeg ikke er nået målet, er det
ikke, fordi jeg ikke har prøvet.

Jeg gør alt, hvad jeg kan,
så når jeg kommer derhen -

- vil jeg have gjort de fremskridt,
som var mig muligt.

- Tak. Jeg elsker jer.
- Jeg elsker også dig.

Highfives eller lowfives. Kom nu.

Lowfives. Okay.

8. MÅNED

Vi er på vej til min fjerde aftale
hos dr. Now.

Vi skal finde ud af,
hvad der skal ske med mig nu.

Så er vi her.

Jeg har arbejdet hårdt
for at gøre fremskridt.

Så når jeg går op på vægten,
vejer jeg det, der skal til.

Jeg vil vise dr. Now og min familie,
at jeg mener det her alvorligt.

Miss Rollins.

Jeg håber,
jeg har gjort nok fremskridt.

For jeg skal bare nå mit mål
denne gang.

Har jeg ikke gjort det,
bliver det endnu sværere for mig.

Du vejer 225 kilo.
Du har tabt 31 kilo.

Hold da op! Hvor godt!

Jeg troede aldrig, jeg ville blive
glad for at se tallet på en vægt.

Men det tal gjorde mig glad.

Jeg er glad, og jeg er spændt på,
hvad dr. Now siger.

Jeg sagde jo,
at jeg mente det alvorligt -

- og at jeg ville gøre det.

Jeg har villet bevise det,
siden jeg var her første gang.

Det føles virkelig godt at vise dem
alle sammen, at jeg kunne.

Jeg vil fortsætte, indtil jeg når
mit mål, og jeg håber -

- at det dr. Now vil sige nu,
får mig tættere på at klare det.

Hej, hvordan går det?

- Godt og du?
- Godt.

Du er begyndt at gøre de fremskridt,
der er brug for.

- Ja.
- Det er godt.

- Hvordan har du det?
- Jeg kan mærke forskel ...

... i energien og med,
hvad jeg kan gøre, så det er godt.

Jeg er stolt af dig, fordi du fik
knækket koden og arbejdede hårdt.

- Tak.
- Hvad gjorde forskellen for dig?

Jeg forsøgte at vente med at spise,
hvis jeg var ked af det eller vred.

Og jeg arbejder også
med dr. Paradise.

Jeg har lavet et skema
for at tage mit ansvar med kosten.

- Det hjælper vel alt sammen.
- Godt.

Tror du,
du kan styre dine spisevaner bedre -

- i stedet for
at bruge dem som krykke?

Ja, jeg tror,
jeg har mere kontrol over det.

Godt, og gudskelov skal vi ikke
gøre noget drastisk nu.

Du har gjort fremskridt,
så jeg vil godkende operationen.

- Mener du det?
- Ja.

- Tusind tak.
- Ingen årsag.

Nu mangler du kun at få bugt
med afhængigheden af ilt.

Hvis du kan gøre det,
kan vi finde en dato.

- Okay?
- Okay.

Bliv ved med at tabe dig,
til du ikke har brug for ilt mere.

Vi vil tage nogle prøver i dag
og lave en EKG og røntgenbilleder -

- for at se,
hvordan dine lunger har det.

Når de er stærke nok,
foretager vi operationen.

Kan du klare det?

Hvor meget skal jeg tabe,
for at lungerne er gode nok?

Desværre kan vi ikke
sige et bestemt tal.

I dag kan vi sige, om du er tæt på,
men der er ikke en præcis vægt -

- som afgør, om dine lunger
er sunde og stærke nok.

Du skal bare blive ved
med at tabe dig -

- og når du mener,
at du kan klare dig uden ilt -

- ser vi på lungerne igen
og afgør, om du er klar.

- Okay?
- Okay.

Godt. Jeg er stolt af dig.

Fortsæt det gode arbejde.
Vi tager nogle prøver, før du går -

- og ser, hvordan det står til.

- Tak, dr. Now.
- Ingen årsag.

- Pas på dig selv.
- I lige måde.

- Vi ses snart.
- Sig farvel.

- Farvel.
- Farvel.

Det glæder mig, at Chrystal
taber sig, sådan som hun skal.

Nu skal vi have hende
til at klare sig uden ilt.

Det burde ikke vare så længe,
så længe hun taber sig mere.

Vi ser på hendes lunger,
og hvordan de har det.

Hendes afhængighed af ilt -

- har både noget at gøre med,
at hun vejer for meget -

- men også at hun er
mentalt afhængig.

Hun har ikke så meget brug for den.

Det skal vi arbejde med hende på.

Hvis hun fortsætter med at tabe sig,
burde vi kunne operere snart.

Men der er lang vej endnu
efter det -

- for alle problemerne er der stadig.

Hun har gjort fremskridt
i arbejdet med det -

- men der er lang vej endnu, hvis hun
skal klare det i det lange løb.

Selvom det gik langsomt frem
i begyndelsen -

- tror jeg,
at hun vil holde den kørende -

- og nå sin målvægt
om 12 til 18 måneder.

Så længe hun arbejder på sagen
og gør de rigtige ting -

- vil vi hjælpe hende
med at nå målet.

Jeg er glad.

Det var så dejligt at høre dr. Now
sige, at han var stolt af mig.

Jeg er også stolt af mig selv
over at være nået hertil.

Jeg kan mærke,
at jeg bliver stærkere og stærkere -

- så jeg ved,
at jeg snart vil kunne droppe ilten.

Vi får se, hvad prøven viser,
men mine lunger er stærkere -

- end de har været længe.
Det kan jeg mærke.

Mit næste skridt er at blive stærk
nok til at droppe ilten.

Jeg ved, jeg kan gøre det.

Jeg vil fortsætte
og gøre de fremskridt -

- der skal til
for at få mit liv tilbage.

Jeg helmer ikke, før det lykkes.

9. MÅNED

Jeg sagde til pigerne, at jeg ville
ud og gøre noget med dem i dag.

De blev enormt glade.

Det er længe siden, jeg har forsøgt
at gøre noget sammen med dem.

Jeg spurgte, hvad de havde lyst til.

De ville hen til parken
og spille frisbee og male.

Så det skal vi gøre.

Jeg har fået mere energi
og udholdenhed af træningen -

- men jeg skal ikke løbe
et maraton foreløbig.

Jeg skal stadig passe på
og ikke presse mig selv for meget.

Kom og leg, Ivoriana.

Dr. Now sagde, at prøverne
og røntgenbillederne viste -

- at mine lunger skal være stærkere.

Så jeg arbejder på sagen.

Sådan.

Kom så, mor.

- Hvor godt.
- Du kan godt.

Vi går hen til revnen
og vender rundt.

Og så vender vi.

Jeg presser ikke mig selv for meget,
og jeg vil snart droppe ilten.

Ja, mor! Du klarede det!

Han sagde, at den bedste måde
at droppe ilten, var at tabe mig.

Det koncentrerer jeg mig om,
og jeg træner også hver dag.

Jeg sørger for at få mere energi,
så jeg kan blive stærkere.

I får kridt på hænderne og bukserne.

Altså. Ja, ja.

- Var det en god gåtur?
- Ja.

Godt.

Dr. Now mener, det vil tage fire-fem
måneder, sådan som det går nu -

- at nå dertil, hvor mine lunger
er stærke nok til operationen.

Mit mål er ikke at have brug for ilt
om tre måneder.

Længere vil jeg ikke vente
på operationen.

Jo før jeg får operationen,
jo bedre.

Jo før jeg får den, jo hurtigere kan
jeg begynde at leve.

Men jeg kan i hvert fald
gå ud med mine børn nu.

Det er helt fantastisk for mig.

Det gør mig glad.

Okay, nej. Vend siden til mig.

Du ser ud, som om du har tegnet.

Jeg vil ikke lade noget standse mig.

Og heller ikke få det til at gå
langsommere, for jeg vil det her.

Jeg vil nå mit mål.

Min familie og jeg har ofret meget
for at gøre det her -

- og det skal ikke være spildt.

Tekster: Anne-Maria Sigbrand
www.sdimedia.com

\h