Original subtitles

(rådhusklokkerne slår)

I skal nok ud og rejse. I skal måske på ferie?

Må jeg gemme den, til jeg har røget min pibe?

Sådan et par flinke fyre kan nok klare sådan en rejse alene.

Og passe på lillesøster. Du er lillesøster, ikke?

Shh.

Shh.

Kom, Anne.

Hovsa!

- Jeg glæder mig til at se huset. - Tror du, Georg kommer og henter os?

Ja, og hun har sikkert en masse overraskelser til os igen i år.

Georg?

Georg, vi skal af sted.

Nå, så må hun være sur. Så kører vi to i hvert fald.

- Dav med jer. - Dav.

- Dav. - Dav og velkommen.

Dejligt at se jer igen.

- Har I haft en god tur? - Udmærket.

Må jeg godt køre vognen?

Georg? Dav, Johanne.

- Dav med jer. Har I haft en god tur? - Skøn.

Det var godt. Dav, Julian. Sådan.

Skal jeg tage den her også? Har I haft en fin tur?

- Dav, onkel. - Goddag, min ven.

Hun har glædet sig til, at I skulle komme.

Men nu er hun blevet sur på sin far.

Han har forlangt, hun skal læse med en lærer hver formiddag hele ferien.

Og I kender hende jo.

Vi skal da nok få en god ferie alligevel, ikke?

Der er nu ikke noget at gøre ved det, Tim.

Jeg håber bare ikke, han er alt for kedelig. Kom.

Skal han bo her, onkel?

Skal han bo her, onkel?

Ja, det skal han.

Han kommer i morgen. Og så taler vi ikke mere om det.

Hov, Tim?

Tim, jeg tabte skoen.

Ja tak.

Dav.

Dav, Georg.

Dick og jeg må gerne være sammen med dig, når du læser.

Mener I virkelig det? Gider I?

Kom så med den.

Det var godt. Tak, det var godt.

(indianerhyl)

Jeg kan se Sanders.

Bliv her, Tim.

(indianerhyl)

Så så. Så er det godt, din tossede tøs.

Kan I så komme af sted med jer.

Tim, kom her.

Det er rigtigt, at Kirrin-huset og Kirrin-gården i sin tid hørte sammen.

Vi har forpagtet gården.

Om sommeren har vi feriegæster, så mor har travlt i øjeblikket.

Men I skal vel lige sige goddag til hende? Af sted med jer, unger.

Dav, fru Sanders.

Goddag. Hvor blev jeg forskrækket. Gå ind og sæt jer, søde børn.

Nå, Tim er også med.

Hov, det er min plads. Det ved du godt.

Nu lader du katten være i fred.

Er der kommet nogle nye dyr?

- Sikken en fart, du har på. - Jeg skal nå så meget i dag.

- Hvem vil have endeskiven? - Det vil jeg.

- Mine sommergæster er på vej. - Vi får også en sommergæst.

Der kommer en lærer for at læse med mig. God sommerferie, pyha.

Vi får ikke engang tid til at komme over på øen.

Jeg er rigtig sur over det.

Tim? Tim!

Hvad er nu det for noget?

Du ved godt, du ikke må løbe efter katten.

Og se, hvad du har lavet. Fy!

Sanders? Sanders, kom lige.

Hvad er der i vejen?

- Tim har været efter katten. - Hvad er der sket?

Han har lavet hul i væggen.

Et hemmeligt panel. Vidste du det, Sanders?

Ja. Hele huset er fuldt af den slags mærkværdigheder.

Hvis man gnider hårdt oppe i hjørnet, glider den til side.

Hvad er der derinde? Bare vi kunne se noget mere.

- Der er ligesom et håndtag. - Nu skal jeg skaffe noget lys.

Lad være med at mase. Vent, til det bliver jeres tur.

- Værsgo. - Nu skal I bare se løjer.

I gamle dage gemte man papirer i disse hemmelige rum.

Oppe på første sal er der et gammelt skab med en dobbelt bagklædning.

I bunden af skabet er der et hak i træet.

Tryk godt til, så vil den falske bagklædning glide til side.

Det er værelset for enden af gangen.

Det kan du ikke finde.

Hold bøtte. Det kan jeg vel nok.

Der er lige plads til mig. Prøv at skubbe den på plads igen.

- Luk ham hellere ud igen. - Du skal ikke være bange.

- Der var bælgmørkt. - Jeg vil også prøve.

Det liver nu op, når huset er fuldt af børn.

- Tror du, de fandt ud af skabet? - Ellers havde de nok råbt om hjælp.

- Indianerne er på krigsstien igen. - Må vi komme igen og lege i skabet?

Nej, de to kunstmalere skal bo i det værelse.

- Må jeg ikke godt se panelet igen? - Jo, selvfølgelig må du det.

Hvad var det?

- Har du ødelagt noget? - Jeg kom til at give slip på stenen.

- Lad mig se, om der er noget. - Det er min opdagelse. Hold dig væk.

Se her.

- Hvad står der i den? - Se, fru Sanders.

- Hvad har I fundet? - Det er gamle opskrifter.

De er svære at læse. Her står din bedstemors navn.

- Det lyder spændende. Er der mere? - Ja, jeg har fat i noget.

Hvad er det?

- Det ligner et kort. Kodeskrift? - Må jeg se?

- Det er jo et gammelt kort. - Ja, men hvad betyder det?

Det skulle sådan nogle indianere nok kunne finde ud af.

Giv mig tobakspungen. Så har I kortet, og så af sted med jer.

- Vi siger det ikke til nogen, vel? - Nej, det er vores hemmelighed.

- Du kan vove på at sige noget. - Jeg siger ikke et ord.

Bare vi kendte nogen, der kunne læse latin.

Far kan. Men han synes nok, det er noget pjat.

- Hr. Roland kommer i dag. - Vi skal lige se ham an.

"Via Occulta." Hvad mon det betyder?

Jeg tror nok, det er noget med "hemmelig vej".

- Hvad for en hemmelig vej? - Hvor skulle jeg vide det fra?

I skal hente hr. Roland. Skynd jer lidt.

- Øv, han kan selv køre herned. - Vær ikke sur fra starten. Kom nu.

Det var godt, I kom. Georg, kommer du?

- Nu opfører du dig ordentligt. - Jeg skal nok sige pænt goddag.

Nu snakker vi ikke mere om det. Af sted med jer.

Jeg bliver her og passer på hesten og Tim.

Jeg bliver hos Georg.

Tror du, det er ham?

- Er De hr. Roland? - Ja.

- Goddag, jeg hedder Julian. - Goddag, Julian.

- Georg og Anne sidder ude i vognen. - Georg?

Georg hedder egentlig Georgina, men det hader hun at blive kaldt.

- Tim er også ude i vognen. - Og hvem er så Tim?

Det er Georgs hund.

Jeg bryder mig ikke så meget om hunde.

Det bliver en munter sommer.

- Goddag, jeg hedder Anne. - Goddag, Anne.

Tim, kan du give pote?

Hvad går der af dig? Du plejer at give pote?

Han kan ikke lide Dem. Kan De ikke lide hunde?

Goddag.

Tim og jeg kan da prøve at blive gode venner.

Tim opfører sig nu mærkeligt i dag. Godt, De ikke skal undervise ham.

Hr. Roland? Må Dick og jeg gerne læse sammen med Georg?

Gerne for mig. Så kan vi jo få en hel lille klasse.

Det kan jo blive meget sjovt.

Jeg ved, du har travlt, men ...

Kunne du ikke være lidt sødere over for børnene?

Jeg må have fred til mine beregninger.

Det er meget vigtigt med de nye raketter.

Prøv nu, hr. videnskabsmand.

- Ja ja. - Nu kommer de.

- Værsgo. Velkommen til. - Tak.

- Goddag og velkommen. - Tak.

Goddag ...

Goddag. Jeg håber, De har haft en god rejse.

Nu skal jeg vise Dem Deres værelse.

- Vi skal denne vej. - Tak.

- Han ser da meget flink ud. - Ja, det gør han vel.

Jeg tror, han er vældig flink.

Men han kan jo ikke lide Tim.

Det er ikke hans skyld, du har været doven i skolen.

Det er ikke så dumt sagt. Lad du bare være med at hænge med hovedet.

- Må jeg gå med? - Hvis De har lyst.

- Nå, Tim skal også med? - Vi går da aldrig uden Tim.

Vi må vist se at blive gode venner, vi to.

Kom, Tim. Kom.

Kan han ikke lide én, hjælper det hverken med sukker eller kødben.

- Komisk hund. - Han er ikke mere komisk end De er.

Du er jo ikke særlig venlig, lille Georgina.

Hun holder meget af Tim og kan ikke lide, at nogen taler dårligt om ham.

Nu skal vi være gode venner. Georgina må lære at opføre sig pænt som jer.

Kom, Tim.

Lad mig se dine bøger, så jeg kan se, hvor langt du er kommet.

Du, Anne, du tegner bare videre.

Hvor er Tim?

Vi må hellere begynde med matematikken.

Det er vist der, det kniber mest, ikke?

- Må jeg lige låne den kuglepen? - Vil De hjælpe mig med det stykke?

Hvad er det, I laver?

Hold op med det kradseri.

Det er jo ikke spor svært, Dick. Nu skal du se.

(højlydt gaben)

Du kan da ikke være træt allerede. Nu skal du se. Det er ikke så svært.

Av! Det er jo din hund. Den bed mig.

Kan du få den ud herfra!

Kan du så få den hund ud? Ellers må jeg tale med din far.

- Jeg havde også bidt ham. - Nu skal du ikke være næsvis.

(nynner)

- Sikke mange mærkelige tegn. - Nå, er det dig, Anne?

- Hvad bruger du dem til? - Eksperimenter.

Hvad er det?

Tegnene er til mine udregninger.

De skulle gerne blive til en hemmelig formel.

- Og vi leder efter en hemmelig vej. - Anne! Vi kører nu.

Farvel, onkel. Vi kører til byen med Roland.

Altså! Kan du da ikke lære at holde din mund?

Hr. Roland? Vi har et gammelt kort med nogle tegn på.

Det er vist på latin, men vi kan ikke rigtigt tyde det.

Ja, det er nok en fortegnelse over en gammel sti eller sådan noget.

- Bare De kunne læse det. - Det er jo meget utydeligt.

"Solum lapideum, -

- paries ligneus selula."

"Et værelse vender mod øst.

Træpaneler, der kan åbnes.

Et stengulv og et skab."

Det er spændende. Hvor har I det fra?

- Vi fandt det. - Hvor?

Det er en hemmelighed.

Den kan du godt betro mig. Jeg løber ikke med sladder.

På Kirrin-gården.

Kirrin-gården? Nåh.

De må gerne låne nogle, hvis De har lyst.

Tak. Jeg har altid interesseret mig for matematik.

Har De virkelig? Jeg arbejder i øjeblikket med noget meget spændende.

- Det kunne måske interessere Dem? - Ja! Ja, det kunne det.

Hvor skal vi nu ende og begynde?

Hvad med at ramme?

Vi skulle aldrig have givet ham lov til at komme med på Kirrin-gården.

Vi kan ikke være andet bekendt, nu hvor han har hjulpet os.

- Han kan måske også finde indgangen. - Georg går aldrig med til det.

Hun synes også, det er spændende, -

- så hun gider ikke at spille sur mere.

Mor kommer! Skynd dig ned i kurven.

Skynd jer nu at sove. Det er sent.

Roland og far snakker så godt sammen.

Roland er meget interesseret i fars arbejde.

Godnat, min skat. Sov godt. Godnat, Tim.

Sov godt, lille Anne.

(Tim gør)

Vi må ned og se efter, Tim.

(Tim gør)

Av!

Tim!

Hvorfor lusker De rundt i min fars værelse?

Kald for guds skyld på den hund!

Kald din infame køter til dig.

Hvorfor har De ikke tændt lys?

Jeg hørte nogen luske rundt hernede. Den vækker jo hele huset.

Hvad sker der dog? Tim, kom her.

Tim!

Georg, kald på den. Georg, kald så på den hund.

Kom så, Tim.

Ja ... jeg hørte nogen.

Det kunne jo være tyve.

De har jo uerstattelige bøger, så jeg gik ned for at se efter.

Pludselig blev jeg overfaldet af hunden.

Georgina ville ikke kalde på den.

- Georg, hvad går dig af dig? - Når jeg underviser, bider den mig.

Det var dog forfærdeligt. Så længe Roland er her, må Tim bo udenfor.

Han skal ikke bo ude i regnen.

Gå så op i seng. Men sig først undskyld til hr. Roland.

- Nej! - Georg?

Lad hende være. Det er måske min egen skyld, hun ikke kan lide mig.

Men det beroliger mig nu, at hunden skal bo udenfor.

Ja, jeg er meget ked af det her.

Dit store kålhoved.

Hvad mærkeligt er der i, at Roland går ned, når han hører støj?

Nu skal stakkels Tim ligge ude i regnen.

Pattebarn. Jeg græder ikke, og det er endda min hund.

- Godnat. - Godnat.

(græder)

Er du sulten og tørstig?

Nu er Georg snart færdig med timen. Så kommer hun og går tur med dig.

- Der er hun. - Vil du med til Kirrin-gården?

- Jeg går lige en tur med Tim først. - Gå I i forvejen. Jeg kommer straks.

Er I ude og hitte nye hemmeligheder?

Vi leder efter et værelse med stengulv og paneler.

Gå I bare på jagt. Af sted med jer.

Men ikke værelset med skabet. Der bor de to malere.

Dav, fru Sanders. Er malerne hjemme?

(dæmpede stemmer)

Forstår du det, Thomas? Det er godt.

Det kan altså ikke være her. Nu har vi prøvet alle panelerne.

- Hvor skal vi så lede? - Det ved jeg ikke.

Jeg hører, I er på skattejagt. Hvordan går det?

Ikke så godt.

Vi vil da gerne hjælpe jer. Det er Thomas, og jeg hedder Wilton.

Vi vil helst selv.

- Dav igen. - Dav, Roland.

- Har I fundet jeres mystiske vej? - Næ.

- Det er måske én, I kender? - Ja, det er vores lærer.

Du vil måske præsentere mig for de to herrer?

Det er Roland, og det er Thomas og Wilton.

De bor her hos Sanders.

Finder I noget, unger?

De har vist ikke fundet den hemmelige vej.

Den hemmelige vej. Hvad kender I til den?

- Ved du noget om den? - Hvor er den?

Fortæl os det, Sanders.

Min bedstemor fortalte mig om en hemmelig vej, der førte ud fra huset.

- Men hvor den gik hen, ved jeg ikke. - Prøv, om du ikke kan huske det.

Jamen jeg kan ikke huske det.

Kom nu hjem med jer. Det er spisetid.

- Opdagede I noget? - Vi fandt tre værelser med stengulv.

Vi bankede på panelerne, men der skete ikke noget.

- Vi hilste også på de to malere. - Hvordan så de ud?

Den ene var høj og langhåret, og den anden var lille og skaldet.

Dem har jeg set sammen med Roland i dag.

Det kan ikke passe. De kendte overhovedet ikke hinanden.

Jeg hørte, han kaldte den ene Thomas.

De hed Thomas og Wilton. Hvorfor ...?

Hvis Roland har sagt, han ikke kendte dem, så har han løjet.

Nåh, Tim. Jeg kommer ned og henter dig.

Jeg kan ikke få den op. Tyg, Tim.

Kom, Tim. Nu går vi to ind.

Kom så.

Kom og bliv tørret.

Dæk så.

Du skal ud igen, men vi venter, til det er holdt op med at regne.

(torden)

Nu må du ud i hundehuset igen. Kom.

Hvor har du været?

Jeg tog Tim ind for at tørre ham. Du siger det ikke til nogen, vel?

Nej nej.

... in front of John's home ...

Er der nogen, der har rodet i mine sager? Nogle vigtige papirer er væk.

- I må gerne sige, hvis I har. - Vi har ikke været der.

- Ved du noget, Anne? - Næ.

Hvor er Georg?

Hun er vist vred, fordi Tim ikke må komme ind.

- Hun demonstrerer ved at blive væk. - Hvad er det dog for noget?

Jeg formoder, det er derfor, hun er forsvundet.

- Hun har vel intet med det at gøre? - De mener, for at hævne sig?

- Sådan noget gør Georg ikke. - Det gør hun altså ikke.

Hvem har lagt det her håndklæde inde i biblioteket?

Anne, ved du noget om det håndklæde?

Har du lagt det der?

Lille Anne-skat. Du må sige det, hvis du ved noget.

Det kan måske hjælpe os til at finde onkel Quentins papirer igen.

I må ikke plage hende. Hun har nok en god grund til ikke at sige noget.

Jeg tror, hun dækker over Georg. Ikke sandt, Anne?

Lad Georg selv forsvare sig, når hun dukker op.

Vi opgiver læsningen for i dag.

Kom så. Det er godt.

Det er fint. Kom så her med den.

Det er godt, Tim.

- Har du set Georg? - Hvorfor det?

Vi skal snakke med hende. Det er vigtigt.

- Er hun roet over til øen? - Ja.

- Vil du ro os derover? - Vil du ikke hjælpe os?

- Nej, altså. Øv! - Hvad skal vi nu gøre?

Så kom dog og skub.

Tak for turen. Det var pænt af dig.

(pifter)

Georg?

- Georg! Endelig fandt vi jer. - Hvem kommer først?

Georg, vent.

Nogen har taget nogle vigtige papirer fra din fars bibliotek.

- Roland tror, det er dig. - Hvorfor tror han, det er mig?

- Du glemte håndklædet dernede i nat. - Jeg har ikke taget noget.

Du bliver i hvert fald nødt til at sige, at du har været dernede.

Jeg får nok ballade, fordi jeg har haft Tim inde.

- Og fordi du har pjækket i dag. - Lad os vente med at tage hjem.

Skal jeg have skideballe, skal det være med det samme.

- Bare jeg vidste, hvor Georg var. - Hun kommer nok.

- Hun har ikke gjort noget galt. - Hvorfor stak hun så af?

Det kan jeg godt forstå. Hun er så ked af det med Tim.

Det er nu ikke særlig pænt af ham Roland.

Jeg begynder også at synes, at der er noget forkert her i huset.

De må undskylde, men Deres mand må have forlagt de papirer.

Georg, har du været inde i biblioteket i nat?

Det skal jeg nok selv fortælle min far, hvis han spørger.

Bliv bare her. Jeg går alene.

Nå, det var rart, du kunne komme.

- Har du været herinde i nat? - Ja.

Du har ikke noget at gøre herinde.

Jeg tog bare Tim ind for at varme ham.

Vi sad bare ved ilden. Jeg rørte ikke ved noget.

Nå.

Hvem kan så have taget dem?

Jeg er den eneste, der kender betydningen af de formler.

Hr. Roland ved det sikkert også.

Nu skal du holde op med at være imod hr. Roland hele tiden.

Far? Hvis Tim havde sovet inde, så havde han vækket os i nat.

Den hund bliver ude, så længe hr. Roland er her. Er det forstået?

Desuden kan du blive på dit værelse i dag og i morgen.

Nu skal du ikke skulke fra flere timer.

Hører du, hvad jeg siger?

- Hører du, hvad jeg siger? - Ja, jeg går nu.

- Vender biblioteket mod øst? - Ja, hvorfor det?

Jeg tror bestemt, at det er Roland, der har taget de papirer.

Han er kun kommet for at stjæle fars udregninger.

Den tror jeg ikke på.

Han har fået Tim ud af huset, så han kan begå sit tyveri i fred.

Hvis han har stjålet papirerne, må de være i huset.

- Ja, på hans værelse. - Det kan du altså ikke.

- Jeg kan, hvad jeg vil. - Han går nu.

Hvis han nu er på vej til nogen for at aflevere papirerne ...

Kan du ikke følge efter ham, Julian?

- Så lov ikke at rode i hans ting. - Sværger.

Julian?

Jeg glemte at fortælle ham noget, jeg har opdaget.

Det var noget om vores hemmelige vej.

- Vi må hellere fortælle din far det. - Han vil sikkert ikke tro på det.

Vi må have fat i de papirer.

Hvad var det, du ville fortælle om den hemmelige vej?

Panelerne i biblioteket. Indgangen findes måske her.

Der er også stengulv under tæppet. Og det vender mod øst.

- Vi må ned og se, om det passer. - Nu?

Hvor er du åndssvag. Da først når de andre sover.

(klokken slår to)

Har du kortet?

Krydset står i andet felt i øverste række.

- Lad nu mig. - Hvor er du dum.

- Bank hårdere. - Jeg tør ikke lave for meget støj.

- Tror du, det kan være indgangen? - Der er et håndtag.

Kom og hjælp mig.

Det giver efter. Træk til.

Lad os prøve at flytte tæppet.

- Vi har fundet den! - Lad os prøve at gå derned.

- Lad os hellere vente til i morgen. - Når onkel er her?

Vi kan prøve at få ham væk. Så kan vi tage Tim med.

Lad os få den på plads igen.

- Shh. Jeg kan høre nogen ovenpå. - Ja, der kommer nogen.

Jeg ordner det her.

Hvad laver du her på denne tid af natten?

Jeg hørte lyde og tænkte, at jeg hellere måtte se efter.

Ja, jeg hørte også noget.

- Det er nok bare vinden. - Ja, det var bare vinden.

- Hvad er der galt med min morgenmad? - Ikke noget. Det smager dejligt.

Så se at komme i gang.

- I kan for resten holde fri i dag. - Fri?

Ja. Onkel Quentin og hr. Roland tager til byen.

- Det er ikke rigtigt? - Jo, selvfølgelig er det rigtigt.

- Var det en ide at tage til øen? - Ja, det kan godt være, vi gør det.

- Tak for mad. - Velbekomme.

- Tak for mad. - Velbekomme.

Det gjorde sandelig lykke. Og vi to kan få gjort rent i biblioteket.

Kom, Tim.

Tim, kom.

Hvor mærkeligt.

- Hvor mon den ender? - Jeg kan ikke lide det.

Der er en hel hule. Mon den fører ned til vandet?

Nej, tværtimod.

- Nu kan vi ikke komme længere. - Hvorfor det?

Der er helt spærret med brædder.

Skal vi ikke hellere vende om?

Pas på, det ikke styrter sammen.

Det går.

Kom, Tim.

Kom nu!

Kom nu.

Se.

Johanne? Johanne?

Nu ved jeg det! Vi kommer selvfølgelig til Kirrin-gården.

Så kan vi måske finde papirerne hos de to malere.

Kom, Tim!

- Sikken et rod! - Hvor er børnene?

- Jeg prøver at gå derop. - Pas på, at trinene ikke er løse.

- Der kan Tim jo ikke komme op. - Hold lige lygten.

Klædeskabet. Skynd jer at komme.

Tim, du bliver her.

I må være stille. Dick, du leder derovre. De papirer skal findes.

(fløjter højt)

- Den er låst. - Fru Sanders plejer aldrig at låse.

Papirerne er vel sikre nok?

Så må papirerne altså være her.

De papirer skal findes!

(sætter kanden hårdt ned)

- Idiot! - Skvadderhoved!

Hvem er det?

- Kan De så lukke op! - Hurtigt! Vi må væk!

Hvad laver De derinde?

Jeg kravler først og hjælper Anne ned.

Skynd jer!

Fart på! De har sprængt døren.

Her har været nogen.

Han må være her endnu. Jeg hørte det så bestemt.

(Tim gør)

Shh, Tim. Ti stille.

Hvorfor kommer Georg ikke? Jeg er bange.

Du kan tude bagefter.

Under sengen.

Se, om han har fundet papirerne.

De er væk! Papirerne er væk!

Vi må spørge Sanders, om de har set nogen her i dag.

Børnene kan sikkert ikke komme op igen. Vi må ringe til politiet.

Kan de komme derned, så kan de da også komme op.

Det var også din ide at lægge papirerne dér.

Vi skulle have taget dem med os. (Tim piber)

Shh!

Det lyder som en hund, der hyler under jorden.

Det kommer fra skabet. Hent lygten.

Kom, Tim.

Kom nu, Tim!

Han må være forsvundet den vej.

- Jeg kan ikke mere. - Du skal!

Av, min fod!

- Jeg bliver her med Tim. - Det kan du da ikke!

- Tag papirerne. - Hvad vil du gøre?

Løb nu!

Georg? Julian? Er I der? Georg?

Georg er dernede. Vi må hjælpe hende.

- Op med dig. - Georg?

Stop, eller jeg pudser hunden på jer.

- Det er bare et barn. - Gå tilbage til Kirrin-gården.

Hvem er du?

Jeg svarer ikke på jeres spørgsmål. Gå så tilbage.

Det var godt.

Hvad er meningen med alt det her? Hvad er det dog, I laver?

Er det dem?

Ja.

Hov?

Julian! Hov hov.

- Stop ham, Tim! - Forbandede køter.

Georg?

Jamen ...?

- Georg, hvad foregår her? - Der kommer flere overraskelser.

Så så. Georg? Hov hov!

- Der er én til, Tim! - Kan De så komme op.

Georg, hvad er dog det? Må vi få en forklaring?

Kommer der flere?

Pas på dem.

Nu kan jeg vist godt ringe efter politiet.

Må jeg så få den forklaring?

Danske tekster: Rikke Skjelmose Scandinavian Text Service 2006