All language subtitles for Arctics Edge (2025) [NORDIC] [1080p] [WEBRip] [YTS.BZ]

Downloaded from
YTS.BZ

Official YIFY movies site:
YTS.BZ

-Hun hviler.
-Kan du hjælpe os?

Hun har været i en ændret
bevidsthedstilstand de seneste dage.

Auditive, kinæstetiske
og olfaktoriske teknikker.

-Forskellige metoder til trance.
-Jeg forstår.

Alt afhænger af, hvordan den enkelte
reagerer. Din mor er meget syg.

-Jeg vil gerne forstå, men...
-Det er for ukonventionelt, ikke?

-Stol på mig, vær sød.
-Jeg har intet valg.

-Hvad er der galt?
-Jeg ved det ikke. Det har stået i dag.

-Hvad?
-Det har intet med din mor at gøre.

Det er noget andet.

-Hvad mener du?
-En ond ånd.

Jeg fornemmer fare.

Godt gået, Harry.

Gud velsigne dig, Harry.

For helvede!

Har ingen fortalt dig,
at nysgerrighed dræber?

Hvem fanden er du?

Nordmand.

Hold din nysgerrige næse væk,
ellers skærer jeg den af.

Nik to gange, hvis du forstår.

-Hvor er den?
-Den er her.

-Står du bare der?
-Jeg henter hjælp.

Nej. Ingen må se det her.

-De er døde. Herregud.
-Ja.

-Du har brug for hjælp.
-Der er forsyninger under vasken.

-Kan du sy?
-Lidt.

Så gør det. Skynd dig!

Lad mig se på det.

Jeg gør, hvad jeg kan.
Du burde virkelig til læge.

Nej. Jeg kan holde til smerte.

Hvad skete der med dit norske?

At spille nordmand
reddede mig fra en brækket næse.

Holder fremmede væk.

Kommer der mange som dig her?

-Så hvem er du?
-Jo mindre du ved, jo bedre.

-Du skylder mig mere.
-Jeg skylder dig ingenting.

Jeg ser ingen andre her,
der holder dig i live.

-Og der ligger to døde i køkkenet.
-Bland dig udenom.

-Du vil måske tale med politiet?
-Prøv ikke på noget.

Jeg gør alt for at overleve.

Så du går ikke
og sladrer om det her?

Jeg siger ikke noget.

Den nærmeste politistation
er over 50 kilometer væk.

Jeg hedder Calvin.
Calvin Trask.

Lucas.

-Lucas hvad?
-Lucas Wade.

Nu kender du mit navn.
Hvad vil du ellers vide?

Alt.

Min forretningspartner og jeg, Harry...

...arbejdede for nogle meget
uetiske mennesker i flere år.

Et konsortium af smuglere,
tyve og mordere,

ledet af en mand
ved navn Gabriel Ortega.

Vi gjorde mange ting,
jeg ikke er stolt af.

Så kom dagen,
hvor Harry og jeg ville ud.

Vi havde skummet lidt af...

...fra hver beskidt handel...

...i årevis og gemt pengene.

Harry arbejdede overalt.
Det var let for ham at ændre tallene.

Men hvor gemme dem?
Det var dér, Harry fandt stedet.

Hvem ville lede efter noget
så afsides et sted?

Sikrere end en bankboks.

Så vi ville bryde med Ortega,

dele pengene og forsvinde
mod den berømte solnedgang,

og aldrig blive set igen.

Det lyder som om
planen virkede perfekt.

Ortega opdagede tyveriet
og dræbte Harry.

Men jeg fik Harrys kort
over, hvor pengene lå.

Jeg er den eneste,
der ved hvor de er.

Så længe jeg har kortet,
er jeg vigtig for dem.

Kortet og
min ekstra sikkerhed.

-Hvad er det?
-Filer, dokumenter og optagelser...

...af hver beskidt handel,
kartellet har lavet.

Det er nok mere værd
end pengene ude i isen.

Af alle steder...
Der sker aldrig noget her.

-Og dig?
-Hvad mener du?

Hvad er din historie, Calvin?

Hvordan skulle jeg kunne måle mig med dig?
Jeg ved ikke, hvad du vil høre.

Jeg er bare en nul,
fanget i en iskold afkrog.

Ingen bekymrer sig om stedet
eller dem, der bor her.

Jeg har to millioner grunde
til, at du tager fejl.

-Fortæl.
-Far er amerikaner, mor er britisk.

Han flyttede os hertil,
da jeg var barn.

Jeg hadede det fra første sekund
i sneen.

Nu er det kun mig og min mor.
Jeg passer hende.

Snart er jeg alene.
Det her sted tager ingen fanger.

Det suger livet ud af én.
I aften er beviset.

Nu lapper jeg en kriminel
med to lig ved siden af.

Jeg får brug for din hjælp.
Jeg kan ikke klare det alene.

-Ikke alene. Ikke sådan.
-Jeg er ked af det.

Du er dybt involveret.
Hjælp mig, ellers går vi begge ned.

Vi skal finde et sted
at begrave dem.

Pas på!

For en sikkerheds skyld.

Sæt dig.

Jeg har aldrig dræbt nogen før.

Bare rolig.
Det er kun min mor.

-Hun opdager ikke, du er her.
-Har du ikke fået nok?

Langtfra.

Det er ikke hver dag,
man er ansvarlig for et dødsfald.

Du mener kakerlak.
De ville have slukket dit liv uden tøven.

Det ændrer ikke,
at jeg er en morder. Det er vi begge.

Nu kan du plage dig selv
med det hele natten.

Jeg vil sove lidt.
Tak fordi du lappede mig sammen.

-Hej.
-Hej.

-Er Calvin her?
-Han er ikke sig selv i dag.

-Hvem er du?
-En ven.

-Jeg vidste ikke, han havde nogen.
-Vi har kendt hinanden i mange år.

Mærkeligt.
Jeg har aldrig set dig før.

Hyggeligt at møde dig.

Det må vi se.

-Har du ikke lært at banke?
-Hvem er pigen?

Eve. Hun bor i udkanten af byen.
Hun hjælper mig med min mor.

-Sygeplejerske?
-Shaman.

Hun kontakter åndeverdenen
for at helbrede.

-Tror du på den slags?
-Det er ligegyldigt, hvad jeg tror.

Jeg er klar til at prøve alt.
Kaffe?

-Hvordan er såret?
-Jeg overlever.

-Jeg har brug for en tjeneste.
-Jeg tror, jeg er løbet tør.

Du må gemme det her for mig.

Er det, hvad jeg tror?
Absolut ikke.

-Det er meget sikrere hos dig.
-Hvad med min sikkerhed?

-Efter i går aftes troede jeg...
-At jeg ville være et mål?

-Jeg troede, jeg kunne stole på dig.
-Stole på mig?

Jeg kender dig knap,
og du beder mig risikere livet igen.

Hør her.
Jeg bad dig ikke blande dig.

Du inviterede dig selv.
Tak for kaffen.

Vent.
Jeg tager filerne med.

-Jeg er jo allerede indblandet, ikke?
-Jeg sætter pris på det.

Som om jeg havde noget valg.

-Hvor skal du hen?
-Ingen steder. Hvad er der ellers?

-Det er svært at slå, ikke?
-Ser man ét bjerg, har man set dem alle.

Det hjælper mig med at klare hovedet.
Jeg kan navngive alle fly her.

Er det din idé om sjov?

Jeg kunne vænne mig til at bo
et sted som dette.

Det er ikke bare et sted.
Det er en livsstil.

Jeg misunder det.
Harry valgte et godt sted.

Folk her tror, at alt af værdi
findes tæt på hjemmet,

i enkelheden ved
et minimalistisk hverdagsliv.

-Og det gør du ikke?
-Det er en gammeldags tankegang.

Folk her bryder sig ikke om forandring
og stoler ikke på fremmede.

De er ikke så slemme.
Jeg lærte nogle af dem engelsk.

Nu passer jeg mest min mor
og holder mig for mig selv.

-Hvad fejler hun?
-Kræft.

-Har du familie?
-En datter, Jessica.

Vi har ikke talt sammen længe.

-Kone?
-Jeg var gift i nogle år.

Laura... Hun døde.

Efter det faldt alt fra hinanden.

Må jeg spørge dig om noget?

Det, jeg ikke forstår, er,
hvorfor du ikke bare tager pengene.

Med to millioner kan du tage hvorhen
og aldrig blive fundet.

Måske vil jeg ikke findes.

Jeg vil ikke se mig over skulderen
hver dag resten af livet.

Jeg vil stoppe ham.

Befri verden for Ortega
og tjene hver en krone.

Jeg ville tage i skoven,
grave pengene op og aldrig se tilbage.

Fulgt efter mig?

-Nej, jeg...
-Du fulgte efter mig!

Ja.

Jeg må holde øje med dig.

-Det er sidste gang, Lucas.
-Jeg bad ikke om din hjælp.

-Det var enten ham eller mig.
-Det begynder at ligne en hobby.

-Det er ikke sjovt.
-Nej.

Nej, det er det ikke.

Jeg kalder snart stedet
Lucas Wades depot.

Vær ikke latterlig.

Det latterlige er, at jeg hjælper dig
med at begrave mænd, der vil dræbe dig.

-Det burde du have tænkt på.
-Truer du mig?

Du burde have holdt dig væk
fra det her fra starten.

-Det er Ortega, du skal frygte nu.
-Ortega har aldrig set mig.

Jeg kunne gå nu,
og han ville ikke ane noget.

Calvin Trask, 26 år.
Midlertidig sproglærer.

Søn af Jason og Meredith Trask.

Ingen sukker i kaffen
og let afhængig af vodka.

Forestil dig, hvad Ortega kan
finde ud af med sine ressourcer.

Han ved sikkert allerede alt om dig.

Nu kan du gå tilbage til huset
og lade som om, vi aldrig mødtes.

Men når de kommer... og det gør de,
kan jeg ikke beskytte dig.

Jeg vil ikke have mere uskyldigt blod
på hænderne.

-Som Harry?
-Harry var ikke uskyldig.

Men han fortjente ikke at dø.

Undskyld, jeg blev bare...
lidt panikslagen.

Jeg vil hjælpe.

Jeg ville aldrig blande andre
ind i det her rod.

Der er intet sket i mit liv,
og på 24 timer falder alt sammen.

Det bliver koldt.
Lad os få det overstået.

-Har du noget at drikke?
-Det står ude i køkkenet.

-Hvor længe har du kendt Eve?
-Kun et par år.

-Hun er... Hun er meget sød.
-Ja, det er hun. En god ven.

-Er hun sammen med nogen?
-Ikke så vidt jeg ved.

Det er en stærk drink.

Harry må have efterladt den.

-Var det Harrys hytte?
-Mm. Ja.

Han boede her af og til.
Mærkeligt, du ikke opdagede det.

Men han var bedre end mig
til at holde sig skjult.

Gudskelov efterlod han os det her.

Og det her.

-Så det handler om hævn?
-Nej, det handler om retfærdighed.

Ortega er gift. Han må dø,
og det er mig, der gør det.

Det er det perfekte sted
at slippe af sted med mord.

-Din datter?
-Ja.

-Har du ringet til hende?
-Hun tager den ikke.

Du har måske ikke lagt mærke til det,
men jeg er ikke ligefrem årets far.

Jeg kan ikke bebrejde hende,
at hun ikke vil se mig igen.

-Det er fantastisk, hun klarede sig.
-Du må have gjort noget rigtigt.

Vi var lykkelige en tid. Laura
og jeg havde kendt hinanden i årevis.

Der var aldrig tvivl om,
at vi skulle giftes.

Hun elskede mig,
da jeg var fattig som en kirkerotte.

Så begyndte jeg at arbejde
for Felipe Ortega, Gabriels far.

Hun brød sig ikke om det,
men det gav mad på bordet.

Og for første gang i årevis
havde vi penge.

Mange penge.
Så kom Jessica.

Vi var lykkeligere, end du kan forstå.
Det var gode år.

Så blev Laura syg.
Hun var væk på et øjeblik.

Jeg kastede mig ud i arbejdet
med kartellerne.

Hvidvask, narkohandel,
brutal vold.

Jeg var ligeglad.
Felipe døde, og Gabriel overtog.

Han var sadistisk, værre end sin far,
men jeg var ligeglad.

Stakkels Jessica betalte prisen.

Jeg sendte hende til Lauras søster.
Jeg sagde, jeg ville komme.

Det gjorde jeg aldrig.

De sendte breve om Jessicas liv
indtil for få år siden.

Jeg forlod hende.
Det var det bedste, jeg kunne gøre.

Alle kan tilgive.

Og så lever vi lykkeligt
til vores dages ende?

-Ring til hende, Lucas.
-Lad det være.

Jeg tror, vi begge
har brug for en til.

Den stakkels tjener var næppe
mere end 19. Herregud.

Så sagde han: "Du kan ikke komme ind.
Der er ingen borde, vi er fuldt booket."

Han anede ikke,
at han stod over for Ortega.

Herregud.
Han var skrækslagen, stakkels knægt.

Han troede seriøst,
han ville ende i en ligpose.

Han flyttede den
østeuropæiske prinsesse

fra sit bord,
så vi ikke sad i træk.

Jeg havde virkelig ondt af ham.

Så jeg sørgede for,
han fik rigeligt med drikkepenge og...

-Hvem er det?
-Jeg må tale med Calvin!

Det er akut!

Åh Calvin, gudskelov.
Det er din mor. Du må komme.

Jeg kom så hurtigt jeg kunne,
da jeg forstod, noget var galt.

Nej. Det kan ikke være sandt.

Jessica? Jessica?

Ja... undskyld.

Undskyld, jeg ringer så sent.

Det er mig. Din far.

Jeg ved, det er længe siden.

Øh, men...

Jeg... jeg havde bare brug for
at høre din stemme, skat.

Jessie?

Jessica?

Din mor...
er blevet indlagt.

-Hvor skal du hen?
-Ingen steder.

Hvad er der ellers?

Smukt, ikke?
Næsten magisk.

-Ja.
-Jeg bliver aldrig træt af at se på det.

Eve sagde, jeg ville finde dig her.

-Hun er død.
-Jeg ved det.

Tag mig med dig,
når du rejser herfra.

-Jeg kan ikke. Jeg arbejder alene.
-Hvad gør vi så nu?

Nu er det anderledes.

Uanset hvad... vil du ikke ønske
at tage derhen, jeg skal.

Alle forlader det her sted.
Alle undtagen mig.

-Lad os gå ind igen.
-Jeg løj for dig.

Da jeg sagde,
jeg aldrig havde dræbt nogen før.

Min far forlod os ikke.

Da han flyttede os hertil,
sagde mor, det var en ny start.

Jeg troede ikke på hende.
Det blev kun værre.

En morgen tvang far mig
med ud at fiske.

Han var allerede fuld.

Han fortalte mig, hvor patetisk jeg var,
og hvor skuffet han var.

Jeg hadede ham.
Jeg ønskede, han var død.

Vi nåede søen, og...
pludselig mistede han fodfæstet.

Han faldt ud over kanten.
Måske 15 meter ned.

Jeg troede, han var død.

Så hørte jeg hans skrig.
Jeg kiggede ned og...

Han lignede et såret dyr.
Der var ingen i nærheden.

Jeg vidste, jeg burde hente hjælp.
Jeg var rædselsslagen.

En del af mig tænkte,
det ville være lettest at gå.

Bare lade ham dø.
Men sådan var det ikke.

Han så op på mig.
Jeg stod bare der.

Hans skrig blev til klynken.
Jeg gik min vej.

Jeg gik uden at se mig tilbage.

Han frøs ihjel. Men jeg vidste,
det var mig, der dræbte ham.

Jeg var hans bøddel.

Da mor fandt ud af det,
knækkede hun. Det gjorde hende syg.

I årevis har jeg levet med skyld.
Nu er det kun mig tilbage.

Alene,
ved kanten af Arktis.

Det var en ulykke.
Du kan ikke bebrejde dig selv for evigt.

Det er ikke det værd. Tro mig.

Alle troede, han bare forsvandt.
Men han er stadig her.

Jeg kan vise dig.

Har du holdt ham her hele tiden?

Jeg tænkte, det var bedst at vente,
til nogen fandt ham.

Men det skete aldrig.

Jeg kommer her nogle gange.
Sig, jeg er ked af det.

Han skal begraves. Vi kan ikke
risikere, de andre lig opdages.

-Vil du sige noget?
-Alt blev sagt for mange år siden.

Hvad gør vi nu?

-Vi holder os til planen.
-Venter på Ortega.

Vi holder os et skridt foran.

Nu skrider vi herfra.

Vågn op!

-Drak du nok i går?
-Er du min tømmermand?

-Du er ubrugelig sådan her.
-Efter i går kan du næppe bebrejde mig.

Kom nu!

Sæt dig.

Lucas, hvad laver du?

Jeg kunne spørge dig om det samme.
Selvom jeg ikke ville tro et ord.

Jeg aner ikke, hvad du taler om.

Du har mistet forstanden, ikke?

-Kan du sige, hvad det drejer sig om?
-Hvad er klokken?

-Hvorfor?
-Hvad er klokken?

-Jeg ved det ikke. Omkring otte?
-Mangler du noget?

-Drejer det sig om et ur?
-Ikke bare et ur.

Harrys ur. Hans navn er indgraveret,
for helvede!

-Hvordan fik du fat i det?
-Jeg kan forklare.

Det er bedst for dig.

-Jeg fandt det i din hytte.
-Jeg gennemsøgte hytten fra top til tå.

-Lad være med at lyve!
-Harry gav mig det.

-Hvad?
-Uret.

Det virkede ikke, så han gav mig det,
og jeg fik det ordnet.

-Kendte du Harry uden at sige noget?
-Jeg kendte ham knap nok.

Men ja, jeg mødte ham.

Du havde ret. Jeg lagde mærke til ham,
da han kom til byen.

Ligesom jeg gjorde med dig.

Jeg talte med ham et par gange.
Jeg var nysgerrig.

Vi får ikke mange besøgende her.
Men han nævnte aldrig pengene.

Han sagde bare,
han var her i forretninger.

I hviskede bare søde ord
til hinanden, hva'?

Jeg husker ikke så meget
af det, vi talte om.

Vi tog et par drinks.

Jeg tror bare, han var glad for
at tale med nogen, der kunne engelsk.

-Forventer du, jeg tror på det?
-Det er sandt.

Hvad vil du have, jeg skal sige?

Vi tog et par drinks, snakkede,
han gav mig sit ur, og jeg gik hjem.

Jeg så ham aldrig igen.

-Hvorfor sagde du det ikke til mig?
-Jeg troede ikke, du ville tro mig.

Du sagde, han var blevet myrdet.
Jeg vidste ikke, hvem du var.

Jeg kunne have været det næste offer.
Jeg mente, det var bedst at tie stille.

-Det var ikke min mening at lyve.
-Du burde have sagt det!

Det ved jeg nu.

-Hvis jeg opdager, du lyver...
-Jeg lyver ikke.

Er der andet, du føler,
du burde fortælle mig?

Ingenting.

Kom hjem til mig senere.
Jeg vil gennemgå planen.

Jeg kommer.

Jeg var bekymret.
Ville lige tjekke til dig.

Eve, jeg har brug for lidt frisk luft.
Er du her, når jeg kommer tilbage?

Selvfølgelig.

Undskyld. Jeg leder efter en mand,
en englænder i 50'erne.

Måske har du set ham.

Den her mand.
Har du set ham?

-Nej.
-Nej? Det var ærgerligt.

Undskyld ulejligheden, hr. Trask.

Hvordan vidste du, hvad jeg hed?

Dit norske er blevet dårligere.

Gabriel Ortega.

-Gennemsøg hans hus.
-Ja.

Men først hjælp mig
med at slæbe møget ind.

Calvin, du har været væk så længe...
Hvem er du?

-Jeg er en ven af hr. Trask.
-Nej, det er du ikke!

Vent, vent, vent.

Jeg elsker kvinder, der gør modstand.

-Vær sød, gå!
-Men jeg er jo lige kommet.

En lækker sag som dig
er en dejlig overraskelse.

-Hvad vil du?
-Det var et spørgsmål.

Jeg kan ikke klare beskidte knivblade.

Det var bedre.
Et meget renere snit, ikke?

Hvordan kan en flink ung mand som dig
blive rodet ind i noget så...

-Skidt?
-Skidt... Det kan jeg lide.

Er det sådan, du og din medskyldige
forestillede jer, det ville ende?

Jeg mener, jeg ser ikke
gamle Lucas her for at hjælpe dig.

Jeg forstår, hvad han fik ud af det,
men du?

Hvad tilbød han dig?
Halvdelen af pengene?

Halvdelen af mine penge.

Troede du virkelig,
du slap af sted med det?

I to svin... dræbte
tre af mine mænd.

Troede I, jeg ville lade jer
slippe med at stjæle mine penge?

-Jeg er ikke bange for dig.
-Det burde du være.

-Jeg har intet tilbage at miste.
-Det får vi at se.

Du tror måske,
du har en idé om, hvem jeg er.

Men du kan slet ikke forestille dig,
hvad jeg er i stand til.

Jeg ved alt om dig, hr. Trask.
Ingen kan hjælpe dig nu.

Når jeg er færdig,
vil Lucas ikke engang kunne kende dig.

Det er intet
mod det, jeg har planlagt for ham.

Du aner ikke,
hvor længe jeg har set frem til det her.

Calvin?

-Fandt du noget?
-Ja, faktisk.

Jeg troede, Lucas var klogere end det.

-Nogle problemer?
-En eller anden luder.

Hun bliver ikke
noget problem længere.

-Hvordan har vores lille ven det?
-Det sjove er lige begyndt.

For fanden!
Skyd ham, skyd ham!

Lucas Wade. Hvor dejligt,
at vi fik din opmærksomhed.

-Harry?
-Hey, makker. In person.

Jeg har set frem til
det her rørende gensyn.

-Du er død.
-Hvordan lyder det gamle ordsprog?

Rygtet om min død
har været stærkt overdrevet.

-Lever han stadig?
-For øjeblikket.

Hvorfor kommer du ikke ind og sætter dig?
Vi har sikkert meget at tale om.

I to kommer til at blive meget trætte.

Jeg troede ellers,
vi kunne tale civiliseret.

-Hold kæft.
-Vi er rejst langt for at ses, Lucas.

Næste gang må du vente på en invitation.

-Fik du ikke min besked?
-Jo, jeg fik din besked.

Den ligger begravet derude i sneen.

Jeg burde have ladet Harry skyde dig
på klos hold for den kommentar.

Lad os se, hvem der blinker først.
Det kan blive meget grimt herinde.

-Hvorfor, Harry?
-Hørte du det?

Han vil vide hvorfor, Harry.

Det er ikke personligt.
Ortega fandt ud af vores transaktioner.

Inden jeg nåede at skyde ham i hovedet,

afslørede han sin medskyldige,
kortet og pengene på få sekunder.

Utroligt, hvor hurtigt en rotte
forlader et synkende skib.

På det tidspunkt havde du fået at vide,
at jeg var død,

og din eneste chance var at tage kortet
og løbe med to millioner dollars.

Efter alt det, vi har været
igennem, Harry. Hvordan kunne du?

Det er faktisk enkelt.
Mit liv eller dit.

Jeg tror, det dækker det, ikke?

Det krævede mod, det du gjorde.
Jeg er imponeret.

Jeg troede altid, du bare var
en af fars patetiske underordnede.

-Jeg stolede på dig med mit liv!
-Og det er netop derfor, jeg er her.

Hvis der sker mig noget,
findes der filer og optagelser,

der vil sende dig i fængsel,
og nøglen bliver smidt væk!

De optagelser?

Næste gang, Lucas,
så lad være med at bruge en knægt

eller en stakkels,
forsvarsløs ung kvinde.

Det er virkelig synd.
Hun var ellers ikke helt tosset.

-I er fandeme nogle dyr!
-Hold kæft!

Nå, hvad så?
Skal du dræbe mig nu?

Tror du ikke, du har brug for mig mere,
nu hvor du har Harry?

Hvordan ved du, at jeg ikke har
1begravet dem et andet sted?

Det ved vi ikke.
Derfor skal vi alle en tur ud i sneen.

Og hvis de ikke er der,
har jeg en måde at få dig til at tale.

Du har måske ikke lagt mærke til det,
men det er mig, der peger pistolen på dig.

Jeg vil ikke have,
at der sker dig noget endnu.

Men hvis du ikke gør, som jeg siger,
vil din ven her opleve

en meget skarp fornemmelse i øjeæblet.

-Og jeg skyder.
-Hvor fører det os hen, Harry?

Når han får fat i pengene,
er du en død mand, Harry.

Tror du virkelig,
han vil lade dig leve efter forræderiet?

Ikke engang du er så dum.

Det her er delen, hvor du prøver
at vende min højre hånd mod mig.

Så forudsigeligt.

-Du betyder intet for ham, Harry.
-Han har tilbudt mig en bedre aftale.

-Tror du, han deler pengene med dig?
-Pengene og noget bedre.

-Magt.
-Du er syg i hovedet.

-Du er lige så syg som ham.
-Jeg tager det som et kompliment.

Du er en død mand, Harry.

Hvad end den syge stodder har lovet dig,
er det bare løgne.

Synd, du ikke er her til at opdage det.

Hvis det er nogen trøst,
så har jeg det virkelig dårligt med det.

Nu er det nok! Vi går,
før jeg hugger hovedet af ham!

Smid den! Gå derover!

Ah, tænk ikke engang på det.

Smid våbnet, Harry.

Sådan ja.

-Skrid!
-Hvad med dig?

Giv mig den. Nu.

Ah.
Det sparer mig arbejde senere.

Bliv stående.

Sæt tempo på.
Vi skal ud at gå en tur.

-Ingen meningsløse omveje nu.
-Vi går den rigtige vej.

For din egen skyld
skal du ikke lyve for mig!

Skyder du mig nu,
leder du resten af dit liv.

Du har ret. Men hvis du ikke giver mig,
hvad jeg vil have, må jeg dræbe dig.

Så finder jeg din datter.

Jeg vil gøre hende ting,
så hun ikke kan identificeres.

-Det ved du. Hun vil dø...
-Stop! Det er nok!

-Jeg slår dig ihjel.
-Bedre held næste gang.

Så vidt jeg kan se,
har du ingen kort tilbage.

Vær ikke så sikker.

Smid pistolen nu,
ellers er du død.

Forventer du,
at jeg tror, du kan bruge den dér?

-Prøv mig.
-Hør nu...

-Vi kan sikkert lave en aftale.
-Jeg laver ingen aftaler med psykopater.

-Løs hans reb nu.
-Tænk over det.

Nej!

Din forbandede idiot!

Nej, nej, nej...
Ingen hurtige bevægelser.

Gå derover! Kom nu!

Ingen flere numre, ellers tømmer jeg
magasinet i jeres hoveder.

Sæt fart på!

-Hvad fanden tænkte du på?
-Jeg prøvede at redde dit liv.

-Nu er vi begge færdige, ikke?
-Du gav mig en pistol uden kugler.

Undskyld, at jeg prøver at redde
vores liv uden flere dødsfald.

-Som din angiveligt døde partner Harry?
-Ikke så angiveligt længere.

Hvorfor var du så længe om det?
Fem minutter mere, og han havde flået mig.

Du klarede dig fint. Han ville ikke
have dræbt dig, før jeg dukkede op.

Hvad?
Mener du, at jeg var madding?

Helt utroligt. Skrid ad helvede til!

Og tillykke med din smarte plan.

Hold kæft!

-Her er stedet.
-Det er nok bedst.

Kom i gang.

-Hjælp ham.
-Med hvad?

Det er jeg ligeglad med.
Ud i sneen og brug hænderne.

Jeg vil ikke have,
at det her tager hele natten.

Lucas, jeg har aldrig kunnet tåle dig.

Jeg lod dig hænge på
af loyalitet over for min far.

-Hvad ved du om loyalitet?
-Der fik du mig.

Du og Harry havde en god plan,

men troede I virkelig, I kunne
snyde mig for to millioner ustraffet?

-Ja, næsten.
-Synd, du valgte den forkerte partner.

Harry var alt for grådig og dum.

Du udnyttede idioten i håb om
at ride i solnedgangen med pengene.

Ja, noget i den stil.

Du vidste, jeg ville
indhente dig før eller siden.

-Jeg regnede med det.
-Blev det, som du håbede?

Er det den?

Frem med den. Skynd dig!
Kom nu, kom nu!

Åbn den!

Hvad fanden? Er det her for sjov?

-Jeg kan ikke forklare...
-En af jer forklarer det nu!

Jeg vil have mine forbandede penge!

Jeg ved det ikke. De var her...

-Tror du, det her er et spil?
-Jeg tog dem! Det var mig.

-Hvad?
-Jeg flyttede dem forleden aften.

-Jeg mente, det var sikrere.
-Jeg vidste, jeg ikke kunne stole på dig.

-Jeg prøvede at hjælpe dig.
-Så du ved, hvor de er?

-Ja.
-Det er alt, jeg behøver at vide.

Nej!

-Han er ved at dø.
-Det håber jeg.

Dit svin.

Lucas.
Lucas, jeg er ked af det.

-Op med dig!
-Jeg kan ikke bare lade ham ligge sådan.

Der er intet andet for ham
end at dø som den skabede rotte, han er.

Jeg sagde, op med dig!

Nu fortæller du mig,
hvor du har gemt mine penge.

Skrid ad helvede til!

Kom nu, vis mig det. Kom nu!

Rør dig, for helvede!

Du gør klogt i ikke at lyve,
ellers ender du som din ven.

Du er havnet i en beskidt verden.

Havde det været anderledes,
kunne du have arbejdet for mig.

-Du er vanvittig.
-Fornærm ikke en bevæbnet mand.

-Her.
-Her?

-Det var her, jeg begravede dem.
-Så må du begynde at grave.

-Hvordan blev du rodet ind i det her?
-Jeg havde ikke noget bedre at lave.

Nysgerrighed er altid forræderisk.

Hvis det trøster dig,
bliver I to snart genforenet.

Jeg ved ikke, hvad Lucas har sagt om mig,
men jeg var engang en retfærdig mand.

Min far gjorde mig til den, jeg er.
Jeg har altid levet i hans skygge.

Men ikke længere.
Jeg er frygtet, jeg har kontrollen.

-Respekt.
-Respekt?

Jeg er ligeglad med dig
og din far.

Jeg er ikke interesseret i dine historier.
De betyder intet for mig.

-Jeg vil bare have det her overstået.
-Jeg har dræbt mænd for mindre.

Kald mig synsk,
men er det ikke allerede din plan?

-Jeg har fundet dem.
-Flyt dig!

Flyt dig!

Hvad fanden er det her?

Dit svin...

Du tog mine forbandede penge!

Hvor er mine penge?

-Hvor er de?
-Du får aldrig en krone af dem.

Jeg slår dig ihjel!

I lige måde.

Lucas?

Herregud, Lucas.

Herregud.

-Hvor er Ortega?
-Han er død.

-Godt.
-Snak ikke.

-Jeg henter hjælp.
-Der er ingen hjælp herude.

Jeg er ved at dø.

Lucas, jeg er så ked af det.
Det hele er min skyld.

Jeg har en tjeneste at bede dig om.
Det er den sidste. Jeg lover.

Hvad som helst.

Brug noget af pengene
på at komme væk herfra.

-Selvfølgelig.
-Resten giver du til min datter Jessica.

Det er det mindste, jeg skylder hende.

Sig til hende, at jeg elsker hende...
og at jeg er ked af det.

-Glem det ikke.
-Det gør jeg ikke.