Original subtitles

I krigsførelsens historie -

- har opfindelser ændret måden at kæmpe på.

Katapulten, langbuen, kanonen, maskingeværet.

Men et våben ændrede ikke kun slagmarken, men selve krigen.

Det flyttede krigens grænser til fjerntliggende lande -

- og skabte en skræk, som ingen havde set før.

Og våbnet var bombeflyet.

Over 30 år efter at de første fly fløj i militærtjeneste -

- var luftstyrke blevet den største faktor i 1900-tallets krigsførelse.

Det påvirkede moralen ...

... produktiviteten ...

... og landskabets form.

I de sidste måneder af 2. verdenskrig -

- blev den styrke forstærket enormt-

- og kastede en mørk skygge over de fredsår, der fulgte.

PEENEMÜNDE JANUAR 1944

I 1944 havde produktionen af jagerfly for at forsvare Tyskland -

- stoppet udviklingen af tyske bombefly.

I stedet ledte de efter et alternativ til bombeflyene -

- som havde samme effekt. " Wunderwaffe", et mirakelvåben.

Våbnet, som i Tyskland kaldes "Vergeltungwaffen" -

- altså gengældelsesvåben, blev udviklet i et forsøg på at skræmme -

- briterne og skabe panik og kaos. Og det gjorde de i sidste ende.

De skræmte det britiske folk.

I stedet for at miste personel -

- affyrede de missiler mod England, som kunne gøre meget mere skade -

- på en ret vilkårlig måde.

Det medførte en ny psykologisk og moderne trussel -

- med disse ubemandede projektiler.

I 1932 ansatte artillerichefen dr. Walter Dornberger -

- et team ingeniører anført af dr. Wernher Von Braun -

- for at udvikle jet-startenheder til tunge bombefly og jagerfly.

I 1937 flyttede gruppen til militærforskningscentret -

- i Peenemünde ved Østersøen.

V1 var et krydsermissil, som de allierede kaldte "buzzbomben" -

- eller "doodlebug" på grund af dens lyd.

Den ubemandede V1-raket blev anbragt på en mobil rampe.

Dens styresystem var simpelt.

Med præcis nok brændstof svævede den ned og detonerede ved nedslag.

I de sidste desperate år af Tysklands krig -

- blev V1-bomben Fieseler Fi 103R, med kodenavnet Reichenberg -

- ombygget og fik et pilotsæde bagi til bemandede bombemissioner.

V1 var et pulsjetmotordrevet fly. Det bar et sprænghoved på et ton.

V1-kampagnen fandt sted kort efter D-dag.

De allierede oplevede en stor sejr. De var i Frankrig.

Briterne havde absolut ikke forventet -

- at disse pilotløse robotter ville sprede død i London.

Selv om V1-missilerne forårsagede få skader -

- dræbte de over 8000 civile, og 22.000 blev såret.

Tyskerne havde planlagt at affyre 2000 af dem hvert døgn -

- men kun omkring 9000 blev affyret.

I forhold til effektiviteten var V1-kampagnen en fiasko.

30-40 procent af de V1'ere, der blev affyret, styrtede ned kort efter.

De, der kom over kanalen, blev mødt af britiske jagerfly.

Og de blev angrebet af antiluftskyts. Størstedelen blev skudt ned.

V2, det første ballistiske missil, var mere beslutsomt.

Men det var ikke træfsikkert eller billigt.

V2 blev affyret fra Peenemünde første gang den 3. oktober 1942.

Den 20. juni 1944 krydsede den Karmanlinjen vertikalt -

- og blev verdens første menneskeskabte objekt i rummet.

V2 og V1 var helt forskellige våbensystemer.

V2 var et ballistisk missil, der gav det længere rækkevidde end V1 -

- og det fløj ud i rummet og så ned igen og eksploderede.

Det første V2-missil blev affyret mod Paris den 6. september 1944.

Efterfulgt af 1100 V2-missiler mod London to dage senere.

I slutningen af september 1944 -

- var omkring 3172 V2-missiler blevet affyret mod allierede mål -

- med 350 V2-missiler om ugen.

De ødelagde omkring 33.700 huse og andre bygninger.

Men til hvilken pris for den tyske krigsmaskine?

Alle ressourcer, der blev brugt til fremstillingen af V1 -

- og V2, var materialer, der kunne være brugt til andre våben.

Så de tyske styrker, hæren og luftvåbnet -

- blev benægtet ammunition til deres artilleri så sent i krigen.

Og V1 og V2 opnåede faktisk ingenting.

Bestræbelserne, ressourcerne og materialerne, der blev brugt -

- kunne have tilført hundredvis af ubåde i slaget om Atlanten.

V1 og V2 havde ingen effekt på krigens udfald i Europa.

Men raketvidenskaben blev afgørende i rumkapløbet -

- som fulgte flere år senere.

V2 var det første ballistiske missil, der fungerede.

Amerikanerne var ivrige efter at få fingrene i den teknologi -

- for den havde en fremtid.

De ville samle så mange missiler og dele, de kunne -

- og forskere, der arbejdede med, designede og byggede dem.

STILLEHAVET AUGUST 1944

I Asien og Stillehavet -

- sagde kontreadmiral Takijiro Onishi fra den japanske flåde -

- at den allierede flådes overlegne luftforsvar -

- samt Japans mangel på fly og brændstof -

- forhindrede effektive japanske luftangreb.

Som alternativ foreslog han de såkaldte specialangrebsstyrker.

Uofficielt blev de kaldt "guddommelig vind", kamikaze.

Specialangrebsstyrker er det, som vi i USA kalder kamikazefly.

Men deres officielle navn var specialangrebsstyrker.

De brugte en særlig taktik, der kaldes at angribe med kroppen.

"Taiatari" er et udtryk fra japansk fægtning -

- hvor man farer mod modstanderen med hele kroppen.

Den taktik begyndte at blive diskuteret i foråret 1944.

Det diskuteres, hvornår det første rigtige kamikazeangreb fandt sted.

Men de første kamikazeangreb var mod amerikanske eskorteskibe.

Det var små hangarskibe, der støttede landgangen i Leyte-bugten.

På én dag blev flere af de små eskorteskibe -

- angrebet af organiserede kamikazeangreb.

Et af dem, USS St. Lo, blev sænket den dag.

Alt, der kunne flyve til et mål, kunne blive en kamikazemaskine.

Japanerne byggede hurtige bomber-

- som var nemme at opbevare og hurtige at fremstille.

Men en type blev specielt designet til selvmordsmissioner.

YOKOSUKA MXY-7 OHKA 1945 JAPAN

Yokosuka MXY-7 OHKA -

- var et etsædet, menneskestyret, raketdrevet 1200 kilo tungt -

- halvpanserbrydende missil, der tog piloten på en enkeltrejse.

"Ohka" betyder "kirsebærblomst".

Det blev også kaldt Jinrai, "et guddommeligt lynnedslag".

De allierede kaldte det "baka" eller "idiotbomben".

Ohka havde korte trævinger og intet landingsstel.

Det kunne nå op på 1013 km/t. -

- og havde tre Type 4 Model 1 MK20 raketmotorer til fast brændstof.

Når det blev affyret fra et G4M-fly, 18 km fra målet -

- skød piloten missilerne rykvis, indtil målet var tæt på -

- og begyndte et stejlt dyk.

Ohka var for hurtigt for antiluftskyts og næsten ustoppeligt.

600 frivillige blev hvervet til Ohka-flyenes -

- specialangrebsstyrke i august 1944.

De øverstbefalende i den japanske flåde -

- opfordrede piloterne i kirsebærblomst-enhederne -

- til at angribe fjenden med overlegen åndelig styrke -

- og lovede, at de ville vende krigslykken.

De havde intet valg. De kunne ikke hamle op med amerikanerne.

De foretrak døden frem for kapitulation og vanære.

At bruge kamikazefly som bomber blev betragtet som mere effektivt -

- for at sænke amerikanske skibe, især hangarskibe.

De første 50 Ohka-fly blev sendt til Filippinerne -

- på det nye hangarskib Shinano den 28. november 1944.

Men mens det stadig var ud for Japans kyst -

- blev Shinano torpederet af USS Archerfish og sank.

Få måneder senere, mellem den 18. og 20. marts 1945 -

- angreb kontreadmiral Clarks gruppe 58 Kyushu flyveplads ...

... og den kombinerede flåde ved Kure i indhavet.

Viceadmiral Matome Ugaki beordrede et modangreb -

- med 18 G4M2e-Betty-fly -

- med Ohka- og A6M5 Zero-eskorte.

Grumman F6F-jagerfly forsøgte at standse dem.

Ohka-piloterne fik aldrig chancen for at bruge deres våben.

For USA's styrker var den store afstand til japanske byer -

- en stor udfordring.

Det krævede en særlig maskine at klare den udfordring.

B-29 Superfortress.

B-29 var et strategisk bombefly med fire motorer.

Det var større og hurtigere og kunne flyve i højere højde -

- end noget andet strategisk bombefly.

Udviklingen af B-29 begyndte før 2. verdenskrig.

Flyvevåbnet ledte efter et bombefly, der skulle erstatte B-17 og B-24.

Det kostede tre milliarder dollars at udvikle.

B-29 blev drevet af fire Wright R-3350 -

- Duplex Cyclone 18-cylindrede stempelmotorer og to kompressorer.

Det var strømlinet med tre trykkabiner til høj højde.

Det første af sin slags.

Det havde et Norden-bombesigte -

- og en AN-APQ-7 Eagle-bombenavigationsradar.

Det havde også et nyt kanontårn.

Det nye system, CFC-systemet, det centrale brandkontrolsystem -

- gjorde, at skytterne kunne fjernstyre kanontårnene -

- så de ikke behøvede at være i tårnet.

B-29 havde flere svagheder.

Da flyet kom i kamp, var det ikke kampklar.

Et af de største problemer var flyets motorer.

R-3350 var tilbøjelig til at overophede og bryde i brand.

I starten ville man mindske vægten -

- så man brugte magnesiumdele i stedet for aluminiumdele.

Magnesium er letantændeligt.

Og slangeklemmerne lækkede varmt brændstof.

På mange måder frygtede B-29-besætningerne deres fly mere -

- end de frygtede japanske jagerfly.

B-29 kunne nemt udføre langdistanceangrebene -

- og fløj for højt for japanske fjendtlige fly.

Den endelige version kunne flyve 5230 km -

- og nå op på 9754 meter i klart vejr.

Boeing, Bell og Martin producerede 3628 B-29-fly -

- og den første leverance kom i 1943.

Oprindeligt fløj B-29-fly fra Kinas fastland -

- og det var en ineffektiv måde at gøre det på. Alt brændstoffet -

- og ammunitionen og bomberne skulle flyves over Himalaya til Kina.

Saipan og Guam var øer, der var inden for B-29-flyenes rækkevidde.

Så de kunne flyve ud og vende tilbage baserne.

Til gengæld kunne baserne blive forsynet med brændstof -

- våben og bomber til at udføre bombemissionerne.

SAIPAN DEN 24. NOVEMBER 1944

På de nyligt erobrede flyvepladser i Tinian, Saipan og Guam -

- indledte man det første B-29-angreb på Japan -

- fra Marianerne den 24. november 1944.

111 B-29-fly bombede flyfabrikken i Musashino i udkanten af Tokyo.

Kun ét fly gik tabt.

Præcisionsangreb på fly og andre værdifulde mål fortsatte -

- men kraftig vind og dårligt vejr spredte ofte bomberne i havet -

- og B-29-flyene brugte for meget brændstof.

Et af problemerne var, at planen var at bombe ligesom i Europa.

Præcisionsbombning mod mål for at underminere Japans økonomi.

Men flyet skulle fungere på et vist niveau -

- for at det kunne fungere. Det gav nogle vejrproblemer.

Luftstrømmen i Japan gjorde det svært at bombe præcist -

- i høj højde.

WUHAN DECEMBER 1944

I december 1944 besluttede man, at Haywood Hansells bombninger -

- for at bryde Japans besættelse af Kinas fastland -

- ikke gav det ønskede resultat og krævede et alternativ.

En amerikansk general var lige ankommet til Kina fra Europa.

General Curtis LeMay med øgenavnet "Iron Ass".

LeMay havde set ødelæggelsen af tyske byer med brandbomber.

Han ville gøre det samme mod de japanske styrker i Kina.

Den 18. december 1944 sendte han 200 jagerfly og bombefly -

- inklusive 94 B-29-fly til den besatte by Wuhan.

Wuhans tætpakkede havne, fabrikker og hjem -

- blev tæppebombet i operationen med over 500 tons brandbomber.

Wuhan brændte i tre dage.

LeMays metode omfattede et nyt brandmateriale.

Napalm.

Et E.I. DuPont-firma -

- havde udviklet en ny geleagtig benzin, som de kaldte napalm -

- som kunne brænde med intens varme -

- og som kunne klæbe på kød eller bygninger -

- indtil ilden havde fået ordentligt fat.

Det er flydende og stabilt.

Til flammekastere tager man to spiseskefulde vand -

- blandet med en dåse krudt, før man tilsætter 76 liter væske.

Ved at øge fortykningsmidlet fra to til seks procent -

- kan man få mange forskellige brændstoffer.

Når man tilføjede napalm til M-69-klyngebomber -

- havde man noget, som splintrede -

- og som kunne dræbe brandmænd og mennesker nede på jorden.

Et billigt og brutalt effektivt våben.

Napalms klæbrighed og varme giver frygtelige forbrændinger.

Alt brændte i over 2000 grader.

Napalm mindskede behovet for præcision.

Curtis LeMay var karakteristisk ligefrem om sit arbejde.

Han sagde: "At bekymre sig om moralen i det, vi gør, er vanvid."

Han sagde: "Ja, man smider en bombe -

- og man får et glimt af et barn, en treårig, der råber -

- 'mota mota', mens hun brænder op."

"Så må man bare gøre sit job, for det er det, ens land forventer."

OKINAWA DEN 20. MARTS 1945

Den 20. marts 1945 -

- indledte det japanske hovedkvarter Operation Ten-Go -

- for at forsvare Okinawa, den sidste forsvarslinje før hovedøen.

Den japanske beslutning om at forsvare den var afgørende.

"Vi vil besejre amerikanerne i en så blodig kamp på Okinawa -

- at USA vil indse, at prisen er for høj, og undlade at invadere Japan."

Japans strategi var en udmattelsesstrategi.

"Vi dræber alle amerikanerne -

- og knuser flåden med kamikazeangrebene."

Det lykkedes dem.

Efter at de allierede stormede Okinawas strande -

- fik viceadmiral Ugaki 4500 kampfly fra hæren og flåden -

- omdannet til specialangreb.

Amerikanerne brugte flere strategier til at bekæmpe kamikazeflyene.

En strategi blev kaldt "det store, blå tæppe".

Man skal vide, at amerikanske fly blev malet blå.

De sendte flyeskadriller ud -

- for at lokke japanerne væk fra hangarskibene.

De brugte et såkaldt patruljeskib.

Det var små skibe, ofte destroyere -

- som var langt foran hangarskibene -

- og brugte radar til at udvælge og dirigere jagerfly -

- mod selvmordsflyene.

Der var et bedre samarbejde mellem hangarskibene og flyene -

- i forhold til koordinerede angreb mod selvmordsbombeflyene.

Af de 1900 kamikazefly under slaget om Okinawa -

- gik en stor del til spilde på allerede beskadigede destroyere.

Andre kom aldrig på vingerne.

Nogle af piloterne fløj ikke ud på deres sidste missioner.

De fleste af dem var plagede af -

- at deres kammerater døde, og at de ikke gjorde.

Jeg læste en pilots dagbog. Han skulle være fløjet ud -

- klokken 19.00 den 15. august på sit sidste angreb -

- og klokken 12.00 blev kejserens kapitulation bekendtgjort.

Det tog ham tre dage at komme hjem til sin by i det nordvestlige Japan.

Og da han kom hjem, var folk ikke glade for at se ham.

De sagde: "Du skulle have været død. Hvorfor er du kommet hjem?"

Trods deres brister sænkede kamikazeangrebene 26 skibe -

- og beskadigede 225 skibe.

Det omfattede otte hangarskibe, ti slagskibe -

- fem krydsere, 63 destroyere og 763 hangarskibe.

TOKYO DEN 10. MARTS 1945

Japanerne var fast besluttede på at kæmpe til sidste mand -

- så general Curtis LeMay overtog US 20th Air Force -

- for at starte en ny strategisk bombning af japanske byer.

Især Tokyo.

Baseret på Wuhan -

- beordrede LeMay et natangreb mod de tætpakkede træhuse -

- i Tokyos arbejderklassekvarter.

Den 10. marts 1945 klokken 22.30 lød luftalarmen i Tokyo -

- da den første bølge af B-29-bombefly nærmede sig målet.

De første B-29-fly over Tokyo var førerfly -

- som fløj ind fra Stillehavet fra hver sin retning.

Førerfly fløj til byen -

- kastede deres bombe og oplyste målet.

Så fløj de andre bombefly i bølger, og deres mål var huse.

Flyene fløj over en tætbefolket forstad til Tokyo -

- i under 1500 meters højde, kastede en halv million brandbomber -

- en for hver 15. meter, over målet.

Det var kun begyndelsen.

Den efterfølgende brandstorm var den største og varmeste i historien.

Temperaturen på jorden var 1800 grader.

Lugten af brændende kød var så kraftig, at USA's flybesætninger -

- måtte tage iltmaskerne på igen, fordi det gav dem kvalme.

Angrebet dræbte omkring 84.000 civile i Tokyo -

- og gjorde en million hjemløse.

De kastede deres M69-bomber, brandbomber og napalmbomber -

- og antændte de første ildebrande i form af et enormt X.

Tokyo brændte i mange dage.

25 kvadratkilometer brændte ned til grunden.

Tokyos evne til at producere krigsmateriel blev halveret.

Der gik uger, før alle lig og murbrokker kunne fjernes.

Det var det mest destruktive konventionelle bombetogt i krigen.

En af grundene til overgangen til brandbomber -

- og tæppebombninger var, at da fabrikkerne i Japan var ødelagt -

- flyttede meget af produktionen til hjem i boligkvarterer -

- hvor ting til krigen blev lavet i hånden eller med små maskiner.

LeMays 20th Air Force fortsatte med at bombe Japan.

I 1945 var alle store japanske byer blevet angrebet og brændt ned.

I mindre provinsbyer var over 90 procent brændt ned.

I Tokyos tilfælde var over 50 procent af byen brændt ned.

Midt i bombningerne af byerne i Japan -

- kom 5th Air Force med en udtalelse -

- og sagde, at hele Japans befolkning var et mål.

Der var ingen civile i Japan.

Curtis LeMay udslettede 100.000 mennesker på én nat.

Er det et bombeangreb for at knuse folkets vilje -

- eller er det en udryddelseskrig?

Curtis LeMay fortsatte med at tilintetgøre 60 japanske byer.

60 japanske byer.

LeMays bombetogters totale ødelæggelse -

- førte til 250.000-900.000 dræbte og mange flere sårede.

Millioner blev hjemløse.

Over en kvart million bygninger og hjem blev ødelagt.

Men den værste ødelæggelse ventede forude.

LOS ALAMOS DECEMBER 1944

Bombeflyets historie under krigen -

- nåede ikke sit klimaks med de 160.800 tons bomber -

- der blev kastet over Japan på under et år.

Men med to andre specielle bomber.

Mellem krigene stod det klart, at ved at udnytte atomenergi -

- kunne noget med stor kraft frigives.

En kædereaktion, der udløste en enorm bølge af energi -

- og skabte en ødelæggende eksplosion.

I 1939 begyndte forskere i USA, Storbritannien og Canada -

- hvoraf mange var flygtninge fra fascistiske regimer i Europa -

- at forske i et hidtil uset omfang med stor kompleksitet.

Det tophemmelige våbenprojekt -

- fik sit navn fra New York, hvor det oprindeligt havde til huse.

Projektet voksede og havde over 130.000 ansatte -

- og kostede næsten to milliarder dollars.

Størstedelen af dem, der arbejdede på bombeprojektet -

- mente, at Tyskland var ved at udvikle sin egen atombombe.

Så tanken var, at en amerikansk bombe kunne være en modvægt -

- eller have en dæmpende effekt på tyskerne med deres atombombe.

Det viste sig, at tyskerne ikke kunne udvikle deres egen bombe.

Da forskerne indså, at atombomben-

- ikke var nødvendig for at besejre Tyskland, sagde nogle op.

Men arbejdet fortsatte, for selv efter Tysklands nederlag -

- nægtede Japan at overgive sig.

To typer bomber blev udviklet.

Little Boy, et våben med uran-235 -

- var en tom cylinder, 300 cm lang, kort nok til at være i et B-29 -

- og 71 cm i diameter, og den vejede 4400 kilo.

Fat Man, et implossionsvåben med plutonium-239 -

- var 3,3 meter langt, 1,5 meter bredt -

- og vejede omkring 4700 kilo.

I juli 1945 foretog man en prøvesprængning af Fat Man-

- i Alamogordo i New Mexico.

Ødelæggelsen var større end forventet.

Da han så resultatet, fik det forskeren Robert Oppenheimer til -

- at citere hinduistiske skrifter: "Jeg er døden, verdners destroyer."

HIROSHIMA DEN 6. AUGUST 1945

USA's direktiv om at bruge atombomber blev givet af Truman -

- den 25. juli 1945, og et krav om betingelsesløs overgivelse -

- der udelukkede Stalin, blev sendt til Japan den 26. juli.

Til sidst blev Tyskland slået ud af krigen.

Flådeblokader skabte underernæring og hungersnød i hele Japan.

Deres flåde var væk, og deres industrielle kapacitet lå i ruiner.

I de store byer blev japanske kvinder og børn trænet i -

- at bruge bambusspyd til at modstå et amerikansk angreb.

Om morgenen den 6. august lettede Paul Tibbets i flyet Enola Gay -

- sammen med seks B-29-rekognosceringsfly -

- der skulle indsamle atmosfærisk data -

- fra Tinian Island mod målet, Hiroshima.

Lad os ikke glemme, at vi kæmper for fred -

- og for menneskehedens bedste.

I 10.000 meters højde -

- blev den 4500 kilo tunge atombombe Little Boy kastet.

Efter cirka 40 sekunder detonerede den en kilometer over byen.

Et amerikansk fly har lige kastet en bombe over Hiroshima -

- og ødelagt byens anvendelighed for fjenden.

Bomben har mere kraft end 20.000 tons TNT.

Japanerne startede krigen fra luften ved Pearl Harbor.

Det er blevet gengældt mange gange.

Byen, arbejderne, bygningerne -

- og alle indbyggerne forsvandt efter én eksplosion.

Byen havde et kommunikationscenter og en lille militær forpost -

- men bombens primære mål var at skabe terror på nationalt niveau -

- så japanerne ville kræve en ende på krigen.

Mellem 70.000 og 90.000 mennesker døde på et øjeblik.

Mellem 130.000 og 200.000 mere -

- døde angiveligt i årene efter af eftervirkningerne.

De følgende dage bekendtgjorde Truman og Churchill -

- at våbnene ville fremskynde krigens afslutning -

- redde allierede liv og være en kilde til fred og velstand.

Hele deres idé lod til at være baseret på tanken om -

- at én bombe kunne ødelægge en hel by -

- hvor det før krævede mange bombefly -

- og mange bomber at opnå samme effekt.

Det gjorde indtryk på folk.

Men selv efter den utrolige ødelæggelse -

- og de mange dræbte i Hiroshima-

- nægtede den japanske overkommando at overgive sig.

NAGASAKI DEN 9. AUGUST 1945

Den 9. august invaderede Sovjetunionen Manchuriet -

- som Stalin havde lovet Roosevelt på Jaltakonferencen i februar 1945.

Samme morgen kastede et B-29-fly ved navn Bockscar -

- fløjet af major Charles Sweeney, Fat Man-bomben over Nagasaki.

Fat Man ætsede fodgængeres skygger på stier og mure.

Den intense varme smeltede tøj fast på huden, ødelagde boliger -

- og kommercielle og militære bygninger -

- elkabler og transportsystemer -

- brandbiler, hospitaler og deres personale.

En og to kilometer fra epicentret -

- var alt, inklusive mennesker, dyr og bygninger, blevet til støv.

Mellem to og fire kilometer -

- var omkring halvdelen dræbt af brande eller projektiler.

Eksplosionen dræbte 70.000 i Nagasaki i slutningen af 1945.

Både japanere, koreanere, kinesere, amerikanere og australiere.

På mange måder repræsenterede det de ultimative massebombninger -

- som briterne hovedsageligt brugte i Europa -

- og som amerikanerne brugte i Japan.

Det blev primært brugt for at afslutte krigen hurtigst muligt.

For Japans militær var chancen for at bevare kejserdømmet større -

- hvis de overgav sig til amerikanerne frem for russerne.

Så Japan accepterede vilkårene en dag senere den 10. august.

Medierne i Vesten -

- hyldede supervåbnene som årsag til Japans hastige kapitulation.

Men så enkelt var det ikke.

Nogle hævder, at det ikke var nødvendigt -

- at smide atombomben, og at japanerne allerede var besejret.

Andre har sagt, at atombomben -

- var nødvendig, for hvis der ikke havde været en atombombe -

- ville invasionen have fundet sted, og det ville have været frygteligt -

- med mange tabte amerikanske liv, men også japanske liv.

I den henseende støtter jeg argumentet om -

- at det var rigtigt at kaste atombomben.

Ved middagstid den 15. august 1945-

- blev en video med kejser Hirohitos hellige beslutning sendt i Japan -

- og stoppede en ødelæggelseskrig uden lige.

Vi, repræsentanter for krigens hovedaktører, er samlet -

- for at indgå en højtidelig aftale, hvor freden genoprettes.

2. verdenskrig førte til udvikling for at øge effektiviteten -

- med død og ødelæggelse for både soldater og civile.

Arven efter strategisk bombning i 2. verdenskrig er enorm.

Det er stadig en måde at udføre operationer på -

- hvor man ikke har tropper på jorden.

Man kan krydse fjendens linjer og angribe specifikke mål -

- med præcisionsstyrede våben ved hjælp af GPS-teknologi.

Det betyder, at man kan være mere præcis i det, man laver -

- og forhåbentlig få en bedre strategisk effekt.

Sent i går udførte vi luftangreb og ødelagde to IS-træningslejre.

Brugen af B-2 demonstrerer USA's evne -

- til at angribe med præcision over stor afstand.

Bombekrigen i 2. verdenskrig skabte præcedens for -

- hvad der er rigtigt og forkert, når det handler om civile -

- og hvordan man foretager luftoperationer.

For mig er det vigtigste en kollektiv bevægelse væk fra krigens regler -

- som ville kriminalisere visse metoder som umoralske -

- til at angreb på civile ikke alene blev retfærdiggjort, men planlagt.

Det sydvietnamesiske luftvåben kastede napalm over den lille by -

- uden for Trang Bang lige uden for Cambodias grænse.

Det rejste spørgsmål om, hvorvidt man kan angribe civile arbejdere.

Kan man angribe med brandbomber, men ikke med fosforbomber?

Hvid fosfor må ikke bruges i befolkede områder -

- hvor civile bor, og det gjorde Israels militær.

USA's eksklusive ejerskab af en atomkrig blev kortvarig.

Andre lande udviklede hurtigt deres atomvåben.

... som har atombomben og sprængt den først over USA.

Folk spekulerer på, hvad der nu vil ske.

Dette lands politik er, at alle atommissiler -

- sendt fra Cuba mod en nation på den vestlige halvkugle -

- som et sovjetisk angreb mod USA -

- kræver fuld gengældelse mod Sovjetunionen.

Vi ønsker at befri verden for efterkrigstidens to store mareridt.

Truslen om atomkrig og totalitarisme.

I dag lever vi med politiske begreber som forebyggende angreb -

- og massiv gengældelse og garanteret ødelæggelse.

Disse idéer kunne ikke være blevet udtænkt før krigen.

Vi bør betragte fremtiden med ydmyghed og forstå -

- at vi tror, at vi er sikre på noget og vores teknologis kraft -

- og huske på, at vores forgængere tænkte det samme.

Det burde være en advarsel for os alle.

Nordkorea testede to ballistiske missiler.

Hvor går din grænse for Nordkorea?

Der vil være en form for diplomati -

- men målet er nødt til at være atomnedrustning.

På godt og ondt kaster bombeflyets langtrækkende virkning -

- under 2. verdenskrigs terror stadig en mørk skygge over os.

Tekster: Malene Cramer Iyuno-SDI Group