All language subtitles for bomber.terror.of.wwii.s01e05.by.night.and.band.by.day.1080p.web.h264-b2b_untitled_track2_[dan]

Mange opfindelser har ændret,
hvordan kampe udkæmpes.

Katapulten, langbuen,
kanonen, maskingeværet.

Men et våben ændrede ikke kun
slagmarken, men krigen.

Det udvidede krigen
til de fjerneste lande -

- og slap en rædsel løs,
verden ikke havde set før.

Det våben var bombeflyet.

I 1943 var krigen forbi.

Tyskland og Japan mødte stadig
stærkere allierede på alle fronter.

Nu skulle de beholde det,
de havde erobret.

Jeg ved, alle har været ivrige
efter at komme på en operation.

Nu sker det.
Vi skal på arbejde.

For USA's luftvåben USAAF -

- var dominans i luftrummet
chancen for at bombe i lav højde -

- mod industrielle og militære mål.

Men for RAF Bomber Command -

- var natlige bombetogter
i stor højde over byer -

- de mest succesrige
og mindst farlige.

Det betød,
at USAAF og RAF kunne -

- kunne overvåge
fjendens infrastrukturer.

Idéen var, at de ville skabe
en offensiv døgnet rundt -

- og åbne endnu en front
for Stalin -

- som pressede Roosevelt
og Churchill til at opdele tyskerne -

- og aflede opmærksomheden
fra Østfronten.

I begyndelsen af 1943 var det vigtigt
at bestemme retningen -

- for de allieredes strategi i et år.

Hvordan lagde man bedst pres
på Aksemagterne?

CASABLANCA
14. JANUAR 1943

Til Casablancakonferencen
i januar 1943 mødtes de allierede.

Med Roosevelt og Churchill
diskuteredes offensiv strategi -

- som skulle knuse fjenden
på nye fronter.

Arthur Harris så
den amerikanske forkærlighed -

- for præcisionsbombning
som en distraktion.

Han opfordrede RAF's stabschef -

- til at bombe tyske byer
døgnet rundt.

Det er ikke det rette tidspunkt
at sænke paraderne.

Han er for tæppebombning
eller mætningsbombning -

- hvor man angriber en stor bydel,
så man ved, man rammer noget.

Han var imod præcisionsmål
og mente ikke, det ville virke.

USA så minimal værdi i RAF's
bombninger af byer og betvivlede -

- at det dræbte tyskere,
nedsatte arbejdsstyrken -

- og skadede vigtige fabrikker.

Amerikanerne afskrev
briternes mætningsbombe.

De mente, at amerikansk teknologi
ville være overlegen nok -

- til at udføre angreb i lav højde,
hvilket briterne ikke kunne.

På anmodning fra general
Henry Arnold -

- tilbød chefen for 8th Air Force,
general Eaker, et kompromis.

"Fortsætter RAF natbombning, og
vi bomber om dagen," sagde han -

- "bombarderer vi dem døgnet rundt
uden stop."

USA gik efter
Tysklands krigsøkonomi.

General Arnold har lagt
en plan for industrimål -

- som omfattede Luftwaffe.

Bådeværfter, kommunikationsveje,
elektricitet -

- olie, aluminium og syntetisk gummi.

Den 24. januar 1943 gik lederne
med til et kombineret bombeangreb.

Metoderne adskilte sig så meget,
at de koordinerede meget lidt.

Så de to bomber fortsatte parallelt,
men ikke sammen.

Kombinationen var ødelæggende
for det tyske folk.

En bivirkning af offensiven var -

- at den fjernede jagerfly
og antiluftskyts -

- fra Øst- og Vestfronten -

- for at beskytte
den tyske befolkning.

Da USA's bombeflys
effektivitet steg -

- udstedte alle stabschefer
"Pointblank" i sommeren 1943.

Målet var at ødelægge Luftwaffe.

Det skulle svække
Tysklands luftvåben -

- og forberede de allieredes
invasion af Nordvesteuropa.

RUHRDALEN
SEPTEMBER 1943

Et togt afveg fra RAF's strategi med
natlige tæppebombninger -

- og viste,
at med fantasi og opfindsomhed -

- kan bombning
med stor præcision opnås.

Det var Operation Chastise.

Operation Chastise,
eller "Dambusters raid" -

- var et anderledes bombeangreb.

De havde udført tæppebombninger
over store områder.

Det her var mere et nålestiksangreb.

I september 1940 foreslog
en RAF-rapport ødelæggelse -

- af de største dæmninger i Ruhr.

Det var dæmningerne
Möhne, Eder og Sorpe -

- med Ennepe-dæmningen
som backup.

Ideen med angrebet var at fjerne
det vand, stålproduktionen krævede -

- og at blokere vandvejene
og ramme midt i Tyskland.

Man gjorde det også for at vise -

- at Ruhrs våbenarsenal
var sårbart over for angreb.

Nogle af Ruhr-dalens dæmninger
havde sære former -

- og det var en udfordring.

I 1937 havde man overvejet dem som
bombemål i krigens begyndelse.

Men det var ikke muligt der,
for de manglede den rette teknik.

Over 9000 kg sprængstof skulle
detonere i bunden af dæmningen.

Det ville få muren til at kollapse
under presset fra vandet.

Udfordringen ligger i beskrivelsen,
"i bunden".

At smide bomber, selv med succes,
er ingen garanti for, at det virker.

Så de måtte skabe en bombe,
bombeflyene kunne kaste -

- i bunden af dæmningen.

For at udføre angrebet -

- udviklede man en bombe
til dæmningsbombning.

Den hed "Upkeep",
"den hoppende bombe" -

- og blev udviklet
af ingeniøren Barnes Wallis.

Forsker Barnes Wallis, som byggede
Vickers-Armstrongs luftskibe -

- og Wellington bombefly
med Dick Collins -

- detonerede en sprængladning
ved en modeldæmning.

I foråret 1942 udviklede
Dambuster-holdet -

- en unik bombe drevet
af en motor -

- som drejede baglæns rundt
for ikke at synke.

Bombens første sfæriske hylster
knustes ved nedslaget -

- så den fik et stærkere
cylinderdesign, "skraldespande".

Tanken var, at cylinderen, som faldt
fra 18 meters højde med 373 km/t ...

... ville hoppe på vandet
syv gange -

- over en afstand af 700 meter,
undgå torpedonet -

- ramme dæmningen,
synke og detonere ved foden.

Arthur Harris, som modsatte sig
alt andet end tæppebombning -

- kaldte projektet
"idioti af den allerværste slags".

Men testene overbeviste
krigsministeriet, som godkende det.

Med bomberne
var division 617 klar -

- til udrykning
under øverstbefalende Guy Gibson.

De store bomber kunne kun bæres
af det største britiske bombefly.

En specialbygget Avro Lancaster.

Den blev
det vigtigste RAF-bombefly -

- i den kombinerede
bombeoffensiv over Europa.

Lancasteren opfyldte
bombeholdets ønsker.

Den var usædvanligt smidig -

- og kunne drejes i alle retninger,
og så var den hårdfør.

Lancasteren havde fire Rolls Royce
Merlin V-12-motorer under vingerne.

Et typisk glascockpit,
spids næse og todelt hale.

Topfarten var 454 km/t.,
afhængigt af højden.

Den var ofte over 6000 meter.

Den havde et hav
af maskingeværer -

- i næsen, på ryggen,
på undersiden og på flyets hale.

Men panseret blev formindsket
for at øge lasten.

Det gjorde den sårbar over for
hurtigere, mere adrætte kampfly.

I bombekammeret blev 1800 kg
tunge bomber opbevaret -

- sammen med mindre bomber
og brandbomber.

Så var den tilpasset Tallboy -

- de 10.000 kg tunge
Grand Slam-bomber -

- og de hoppende bomber.

Lancasteren blev brugt
156.000 gange -

- og smed 608.612 bomber.

Dermed var det krigens mest
succesfulde britiske bombefly.

Søndag den 16. maj om morgenen
begyndte Operation Chastise.

Tre grupper af Lancastere lettede -

- med ti minutters interval
fra RAF Scampton.

Alt skulle gå som smurt,
hvis det skulle lykkes.

Den første gruppe, anført af Gibson,
angreb Möhne-dæmningen -

- som først styrtede sammen
efter fire hoppende bomber.

Vandet fossede ud i dalen.

To Lancastere blev skudt ned
af antiluftskyts.

De fortsatte til Eder-dæmningen,
som også krævede fire bomber.

Vandet sprængte bredder
og oversvømmede landbrugsjord.

Anden gruppe, anført af McCarthy,
angreb Sorpe-dæmningen.

Kun McCarthys fly nåede målet
og forårsagede overfladiske skader.

De andre Lancastere blev skudt ned.

Den sidste gruppe angreb
Lister og Ennepe.

En Lancaster blev fanget
i projektørlys og skudt ned.

En anden blev skudt ned
over en flybase.

To vendte hjem
efter et succesfuldt togt.

Og en Lancaster vendte hjem
med en bombe.

Prisen for Chastise var høj.
Otte Lancastere gik til -

- og 56 ud af 113
besætningsmedlemmer omkom.

Men aviser og ugerevyer
kaldte det en stor succes.

Bomber Command tildelte i går
et hårdt slag -

- af en ny slags
mod kilden til tysk militærmagt.

Når man kalder det
et succesfuldt bombetogt -

- måler man det ønskede mål
op mod resultatet.

Og der er delte meninger om,
hvorvidt bombetogtet var vellykket.

Dæmningerne blev ødelagt.
Flodbredder, broer, 140 fabrikker -

- blev beskadiget ligesom
tusindvis af hektar landbrugsjord.

Men tyskerne kom sig.

Dæmningerne blev genskabt på
fem måneder, kraftværket på to uger.

Men én ting er ubestridelig.

Nemlig at det var en succes for
kampgejsten på begge sider.

Togtet ryster ikke kun nazisterne -

- og Hitler kaldte en katastrofe.

Man styrker også kampgejsten
i Storbritannien.

Man siger til tyskerne: "Vi kan ramme
industriområder i jeres land."

"Vi kan smadre jeres fabrikker
og jeres dæmninger."

Og det må tyskerne have indset.

Hitler bebrejdede Göring.

Han sagde,
"de havde ødelagt Ruhr".

Og produktiviteten var
hurtigt genoprettet.

Albert Speer,
minister for krigsproduktion -

- hentede 30.000 arbejdere fra
Atlantvolden til at udbedre skaden.

HAMBORG
24. JULI 1943

Uimponeret over
bombningernes pr-effekt -

- mente Arthur Harris,
at det var en fiasko.

Det var spild af fly og mænd.

Han forberedte noget, der ville vise
effektiviteten ved tæppebombning.

Han valgte Hamborg
som testområde.

Hvis man skal finde et sted,
hvor de allierede -

- engagerede sig fuldt ud -

- i tanken om at angribe civile,
så tag til Hamborg.

Havnebyen Hamborgs skibsværfter
havde højeste prioritet.

De lå tæt på engelske baser
og var sårbare.

Harris' bombeoperation
mod byen fik kodenavnet Gomorra.

Det siger en del,
for Gomorra var en gammel by -

- som blev ødelagt af Gud.

Han brugte ild og svovl til at
ødelægge byen og dens indbyggere.

Bombningen skulle vare otte varme
sommerdage og syv lune nætter.

Briterne foretager enorme nattogter
over flere dage over Hamborg-

Og om dagen vil amerikanerne
foretage to store togter.

Bombefly fra Eighth Air Force
letter fra England -

- og fortsætter ødelæggelserne
døgnet rundt i Nazityskland.

Det er en periode på flere dage -

- hvor Hamburg bombes med
flere tusind tons bomber.

Og mange er brandbomber.

I 1941 og 1942 -

- blev effektiviteten af brandbomber
studeret af forskere.

Man analyserede sig frem til
den bedste blanding af brandbomber.

Det lyder brutalt i vore dage -

- men tanken var, at sprængstofferne
skulle sprænge gasledninger -

-og skade brandbekæmpelse senere.

Man ville flyve i tæt formation
med bombefly -

- og smide mindst
10.000 tons brandbomber.

Det var en kunstart
at angribe byer.

Man smed ikke
kun brandbomber, men også -

- store bomber på 450 eller 900 kg -

- hvis kratere ødelagde vandrørene -

- hindrede brandslukning
og ødelagde veje.

Der var god sigtbarhed
og en lund vind på det første togt.

De 800 RAF-bombefly,
som fløj om natten, angreb i bølger.

Først smed de nogle brandbomber
for at starte flere store brande.

Vinden, som var afgørende -

- og flere bombninger
skabte et ukontrollabelt inferno.

Ilden blev også et fyrtårn
for efterfølgende RAF-bombefly.

Igennem H2S' radarsystem så
skytterne Hamborg gløde under sig.

I Hamborg er der
usædvanlige vejrforhold.

Der er meget tørt
og måske en jævn vind.

De britiske brandbomber
forårsager en ildstorm.

Og ildstormen skaber faktisk
sit eget vejr.

På det tredje togt den 27. juli
opstod en 800 grader varm ildsøjle.

Støv og murbrokker steg
tre kilometer op i nattehimlen.

Den ildstorm, der opstod,
var så intens -

-at luften blev suget ind
fra nabokvarterer -

- i op til 483 km/t.

Temperaturen på jorden
nåede cirka 1000 grader.

Det sugede ilten ud af luften,
så folk blev kvalt og brændte ihjel.

Ødelæggelsen af Hamborg over
otte dage havde ingen oplevet før.

Den overskred endda
ødelæggelsen af Köln i 1942.

40.000 mennesker døde
i ildstormen -

- som varede i tre timer. Det kan
sammenlignes med Stalingrad.

900.000 mennesker blev evakueret.

16.000 bygninger og 61%
af alle boliger blev ødelagt.

For første gang er det
civile forsvarssystem -

- og hjælpen til de hjemløse civile
fuldstændig nedbrudt.

Det bliver overvældet.

De chokerede beboere
havde set til -

- mens byer blev jævnet med jorden
i hele landet.

Og trods advarslerne
og på trods af Gestapo, talte de.

Venner, naboer og familie hørte,
hvad de havde set.

Og der spredes faktisk et rygte
blandt tyskerne -

- om at de allierede kunne
ødelægge en hel by.

Den tyske civilbefolkning
har en mulighed -

- for at flygte fra situationen.

De skal bare forlade byerne.

Forlade arbejdet,
gå ud på markerne -

- og se deres hjem brænde
på afstand.

RAF mistede kun 87 fly -

- eller 2,5% af alle missioner.

Succesen skyldtes
ikke kun brandbomber -

- blæst og angreb døgnet rundt.

Der kom noget uventet
fra de allieredes arsenal.

I Hamborg brugte
allierede bombefly -

- et nyt våben mod fjendens radar.
"Window".

Et kodeord for modgift.

Det var metalliske papirstrimler,
som var pakket i store bundter.

Så da formationerne
nærmede sig målet -

- smed de første fly
nogle store bundter.

Bundterne eksploderede i luften,
og papiret dalede langsomt ned.

På tysk radar lignede det
en mur af lyd.

7000 bundter aluminiumstrimler blev
smidt fra Lancastere og Halifaxer.

De blændede
de halvautomatiske lyskastere -

- luftforsvarsartilleriet
og jagerflyene.

Problemet er, at de skal kastes
med de rette intervaller.

Hvis man ikke timede det rigtigt,
faldt modgiftens effektivitet.

Tyskerne måtte improvisere og
affyre lys og krudt tilfældigt.

Japanske og tyske versioner
af Windom kom frem.

Men de allierede havde initiativet,
og det fik katastrofale følger.

REGENSBURG OG SCHWEINFURT
AUGUST 1943

I august 1943 var det USA's tur
til at bevise sin strategi.

Schweinfurt-Regensburg
mission nr. 84 -

- var USA's første strategiske
angreb mod den tyske flyindustri.

Planen var
at ramme produktionen -

- på Messerschmitt-fabrikken
i Regensburg.

Og at stoppe produktionen
af en enkel komponent.

Kuglelejer.
Noget alle maskiner har brug for.

Fabrikken i Schweinfurt lå i
USA's Eighth Air Forces skudlinje.

Planen var, at to separate
B-17-hold skulle lette samtidig -

- flyve mod Tyskland
og på et tidspunkt -

- delte de to hold sig. Et fløj til
Schweinfurt og et til Regensburg -

- i håb om at splitte
den tyske kampstyrke.

Der var 140 B-17'ere
i hver formation.

B-17'eren var kendt
for sin alsidighed og robusthed.

Den blev brugt på mange missioner
og fløj i tæt formation.

B-17'eren var 8. og 15. Air Forces
førende bombefly -

- på bombetogter over Europa.

Den var veludrustet og robust.

Som alle amerikanske fly
i 2. verdenskrig -

- var den ekstremt solid og hårdfør.

B17-G havde en topfart
på 462 km/t.

Den fløj 293 km/t,
kunne gå op til 10.850 meter -

- og tilbagelægge
lidt over 6000 kilometer.

En tysk pilot sagde, at angreb
på en B17-formation bagfra -

- var som at prøve at elske
med et brændende hulepindsvin.

Kanontårne, maskingeværer
og ammunition vejede 2500 kg.

Det var ofte mere end
bombelasten på op til 2200 kg -

- som kunne suppleres med
eksterne bomber på op til 7800 kg.

Den 17. august 1943 -

- blev 376 B-17 bombefly sendt
til Bayern i det sydlige Tyskland.

Fjerde bombeeskadre med 146 B-17
anført af oberst LeMay -

- skulle ramme Regensburg.

Den første bombeeskadre
med 230 B-17'ere -

- anført af Robert Williams,
ville kort efter ramme Schweinfurt.

Desværre gik planen skævt
i starten af dagen.

Der var tåge i England der,
hvor nogle B-17'ere skulle lette -

- mens bombeflyene lettede
fra en anden landsdel.

Det dårlige vejr betød, at angrebet
blev sporadisk og ikke massivt.

Regensburg-styrken var sårbar
og blev angrebet ved ankomsten.

15 B-17'ere blev skudt ned
på halvanden time.

Ved målet smed de
300 tons bomber -

- og fortsatte til Nordafrika.

Yderligere ni fly gik tabt
på grund af brændstofmangel.

Schweinfurt-styrken blev mødt
af over 300 jagerfly.

22 B-17'ere gik tabt.

Tre andre blev ofre
for antiluftskyts.

Da de tyske jagere havde tanket op,
skød de yderligere 11 B-17'ere ned.

De angriber fabrikkerne
med store tab til følge.

For bombefly eskorteres
ikke af jagerfly.

Eighth Air Force mistede
60 B-17 bombefly.

Og fem-seks mere styrtede
i England og blev aldrig brugt igen.

Så det var en katastrofe
for Eighth Air Force.

Schweinfurt-Regensburg-togtet
kostede 60 B-17 og 552 soldater.

Samt tre P-47 Thunderbolts
og to Spitfires.

318 tyske fly blev ødelagt.

Fabrikkerne i Regensburg
og Schweinfurt fik skader -

- og mistede 34% af produktionen.

En måned senere,
torsdag den 14. oktober 1943 -

- samlede Eighth Air Force
291 B-17 i to bombeenheder -

- til Mission 115
og et nyt angreb på Schweinfurt.

Nu blev B-17'erne eskorteret af
P-47 Thunderbolts ind i Frankrig.

Men de angreb Luftwaffe alene.

På "Sorte torsdag" led Mission 115
det største tab af fly på én dag.

Tyskerne påførte de allierede
store tab ved signalsporing -

- fordi de lyttede
til de allieredes kommunikation.

Når en bestemt
kommunikation startede -

- ville bombeflyene komme
to timer senere.

De har et godt kontrolnetværk og
en god radar og indkalder jagerfly.

Så farligt var det for bombefly.

Men da amerikanerne angreb
Schweinfurt på "sorte torsdag" -

- var tabet stort, og de kunne ikke
angribe igen og gøre mere skade.

Så skaderne blev lavet,
kapaciteten steg igen -

- og tyskerne lavede kuglelejer igen.

22. okt. 1943 aflyste kommandør
for 9th Bomber Command -

- general Anderson, det ueskorterede
bombeangreb på Tyskland.

Hemmelige togter blev også
stoppet indtil februar 1944.

De ventede på et nyt jagerfly.

Det fly var P-51.

Med det kunne Eighth Air Force
sende jagerfly hele vejen -

- til målet med bombeflyene.

Det amerikanske enkeltsædede
jager- og bombefly -

- Mustang P-51, var krigens
mest avancerede jagerfly.

Mustang-piloter påstod
at have ødelagt 4950 fjendtlige fly.

P-51 blev bygget til
at være let at flyve -

- så piloten kunne fokusere
på fjendtlige fly.

Forandringen i P-51D-serien var
et glastag med 360 graders udsyn.

Mustangen kunne nå
en topfart på 700 km/t -

- og præstationen
i stor højde var enestående.

P-51D var udstyret med
seks .50 maskingeværer -

- og forstærkede vingepyloner,
som kunne bære 450 kg bomber.

Men det vigtigste var
dens rækkevidde på 1500 km -

- og med eksterne
brændstoftanke op til 2000 km.

En ideel eskorte for bombefly.

Hundreder af P-51D'er
kom til England i februar 1944 -

- lige før D-dag.

Pludselig var præcisionsbombning
på banen igen.

Sidst i 1943, hvor andet angreb
stadig ventede -

- kom de allierede
langsomt frem i Italien.

Italiens bjergrige rygrad med store
floder forsinkede de allierede.

Terrænet var en hjælp for forsvaret.

Bjergterræn med byer og landsbyer,
som kunne befæstes -

- dominerede vejnettet.

Og de allieredes hære var
primært mekaniserede hære.

Det var svært for mekaniserede hære
at fungere fuldt ud i det terræn.

En af udfordringerne -

-var et benediktinerkloster
kaldet Monte Cassino.

Det var omgivet af dalene
Liri og Rapido.

Det gav aksemagterne en strategisk
placering på Gustav-linjen.

Og forsinkede de allierede
på deres vej mod Rom.

For at bryde igennem måtte
tunge bombefly bruges.

Brugen af tunge bombefly -

- for at bryde
tyskernes forsvarspositioner -

- var en udvikling af luftvåbnet,
som ikke var helt vellykket.

Vi ser det for eksempel
i brugen af tunge bombefly -

- mod Monte Cassino-klosteret.

Den 15. februar 1944
ankom 142 B-17'ere -

- 47 B-25'ere og 40 B-26
mellemstore bombefly -

- for at bombe forsvaret.

Angrebet forvandlede klosteret
til en rygende ruin.

Brugen af bomber frembragte
en masse murbrokker -

- som angrebsstyrken ikke
kunne passere let -

- eller hurtigt nok
til at udnytte bombningen.

Og sådan var det også her.

Man diskuterer stadig, om
tyskerne nogensinde besatte klostret.

Det mener man ikke nu.

Selvom skråningerne var
deres observationspost -

- var de ikke på selve klostret.

Det troede de allierede,
og det mente soldaterne i dalen.

Tyskland benægter, at deres tropper
var der før angrebet.

Men det kan bevises, at de var der,
for mange tyskere blev se flygte.

De allierede nåede kun frem
ved at bombe byen Cassino -

- og angribe med 20 divisioner.

Endelig, den 5. juni 1944 -

- kunne allierede tropper marchere
i Roms gader.

Men nu var verdens øjne vendt
mod et nyt sted.

D-DAG
6. JUNI 1944

Almægtige Gud, vore sønner,
vor nations stolthed -

- har i dag begivet sig ud
på en stor opgave.

En kamp for at bevare vor republik -

- vor religion og vor civilisation -

- og befri en lidende befolkning.

Den 6. juni 1944
under Operation Overlord -

- invaderede de allierede
Normandiets kyst.

De åbnede den anden front
og overraskede tyskerne -

- som havde ventet dem
ved Pas-de-Calais.

De allierede startede
en misinformations-kampagne -

- med falske radiosignaler

og trådløs trafik kaldet Operation
Fortitude.

Tyskerne skulle tro, at Normandiet
var en afledningsmanøvre.

Et større angreb på Calais ventede
240 km fra Normandiet.

Bombning af infrastrukturen
bag strandene -

- ødelagde Tysklands evne til at
få forråd og forstærke brohoveder.

Et større bombeangreb
nord for Normandiet -

- var en del af bedraget.

Men Operation Fortitude var
en nøje planlagt plan.

Patton stod for en falsk hær,
falske kampvogne -

- og artilleri af gummi og træ.

Alt sammen et bedrag,
og det virkede.

Den 15. hær blev bremset.

Under forberedelserne til
invasionen fra 2. til 5. juni ...

... udførte de allierede
3876 missioner -

- og smed 18.110 tons bomber.

På to måneder havde man mistet
2000 fly og 12.000 mænd -

- selvom Luftwaffe led under
langvarige angreb før D-dag -

- og de fortsatte krav
fra Østfronten.

Antallet af fly i omløb varierer.

Men man havde
mellem 12.000-14.000 fly -

- som støtte til Overlord og D-dag.

Men tyskerne havde 500,
og kun halvdelen af dem -

- kunne bruges på D-dag.

Luftwaffe forsvinder fra luftrummet
over Vesteuropa i 1944.

Ved midnat den 6. eskorterede
kampfly troppeskibene over kanalen.

RAF Lancastere, Halifaxere
og Mosquitoer -

- foretog 1000 natflyvninger
over de tysk forsvarslinjer.

Efterfulgt af morgentogter
med Eighth Air Forces B-17 og B-24.

Bombningen af Caen og ti andre
franske byer 6. og 7. juni -

- blokerede tyske forstærkninger
med murbrokker.

Over 14.000 allierede togter -

- holdt Luftwaffe nede på sølle
319 togter.

De blokerede fjendens radar,
angreb jernbaner og veje -

- og forhindrede forsvarsangreb.

Bomberne dræbte
60.000 franske civile.

Et antal, der svarer til
Blitzens dødstal.

Det var et stumpt våben,
som ikke altid var effektivt.

Men det kunne være ødelæggende.

54 tons tunge kampvogne
lå med bunden i vejret -

- efter de intense bombeangreb.

Generalløjtnant Fritz Bayerlein
kaldte det helvede.

"Flyene kom som på samlebånd,"
sagde han.

"Bomberne faldt som et tæppe."

"Frontlinjerne lignede
et månelandskab -

- og mindst 70% af mit personel
var ramt."

"Døde, sårede,
gale eller lammede."

Efter udfaldet fra brohovedet
genoptog flyene -

- de opgaver, de var taget fra, af
bombekommandochef Arthur Harris.

Harris mente,
at bombningen var nøglen til sejren.

Nu fik bombeflyene støtte
fra langdistancefly -

- mod et svækket forsvarssystem.

De genoptog angrebet
på tyske byer.

Kampagnen nåede
et nyt intensitetsniveau.

På det tidspunkt
var Nazityskland besejret.

Russerne strømmede ind fra øst.

Briternes og amerikanernes
bombeangreb -

- forvandlede Tysklands
70 storbyer til murbrokker.

Bomber blev nu smidt
over eksisterende murbrokker.

De allierede planlagde at udføre
et stort bombeangreb på Berlin -

- med det mål at dræbe
op til 220.000 mennesker.

De planer endte med
at blive opgivet.

Men de blev ændret
til et nyt angreb på Dresden.

Nat og dag
den 13. og 14. februar -

- bombede 800 RAF-fly og
600 amerikanske bombefly Dresden.

400 vendte tilbage 2. marts og
572 angreb en sidste gang 4. april.

Byen lå i ruiner.

dødstallet var som altid -

- stærkt debatteret,
men det blev estimeret til 25.000.

Det virkede forkert,
fordi krigen næsten var slut.

Hvad opnåede bombetogterne?
Det er spørgsmålet.

Hvorfor reviderede man ikke
bombningens strategiske hensigt.

Interessant nok skrev Churchill
den 28. marts til sine stabschefer:

"Jeg synes, vi skal genoverveje
bombningen af tyske byer -

- bare for at skabe frygt."

"Ødelæggelsen af Dresden er en
alvorlig plet på vores adfærd."

Jeg mener, at det er et kneb,
som skal vise hans menneskelighed.

Briterne tænkte nok det samme -

- for de offentliggjorde først brevet
mange år efter krigen.

I krigens sidste måneder
ændredes de allierede strategi -

- med nye våben,
skabt til kommende krige.

Mens bølger af allierede bombefly
ramte tyske byer ...

... slog Nazityskland tilbage
med deres første krydsermissiler -

- V1 og V2,
mod hollandske og britiske byer.

I Japan ødelagde bombetogter
med krigens dyreste våben -

- B-29 Super Fortress,
letantændelige japanske byer.

Og da man troede, bombetogterne
ikke kunne blive værre -

- lettede to B-29'ere,
Enola Gay og Bockscar -

- fra North Fields base
i Stillehavet -

- med bomber, hvis destruktivitet
skræmte verden -

- og ændrede krig for altid.

Det er en atombombe.

Vi har tæmmet
Universets fundamentale kraft.

Den kraft, solen bruger,
er blevet sluppet løs -

- mod dem,
der bragte krigen til Fjernøsten.

Tekster: Britt Finnemann
Iyuno-SDI Group