All language subtitles for bomber.terror.of.wwii.s01e03.the.means.to.victory.1080p.web.h264-b2b_untitled_track2_[dan]

Gennem krigshistorien har mange
opfindelser ændret kampene.

Katapulten, langbuen,
kanonen, maskingeværet.

Men ét våben ændrede ikke kun
slagmarken, men selve krigen.

Det udvidede den militære konflikt
til hele lande -

- og udløste en hidtil ukendt frygt.

Det våben var bombeflyet.

Ved 2. Verdenskrigs udbrud -

- fokuserede bombetogterne
på militære og strategiske mål.

Premierminister Chamberlain
sagde til Underhuset:

"Hvor langt andre end måtte gå,
vil denne regering aldrig -

- bevidst angribe kvinder og børn
i terrorøjemed."

Men i takt med, at nazisterne
blev mere og mere amoralske -

- blev det stadig sværere
at opretholde de høje idealer.

Der er kort vej fra tanken
om at angribe materiel, jernbaner -

- tømmerpladser og den slags,
til at angribe menneskene der.

Churchill sagde:

"Flåden kan tabe krigen,
men kun luftvåbnet kan vinde den."

Og han vidste hvordan:
"Jagerflyene er vores redning -

- men kun bombeflyene
giver mulighed for sejr."

Fredag den 1. september 1939,
aftenen før krigserklæringen -

- begyndte evakueringen
af tre millioner fra britiske byer.

Der sker en ny udvandring
fra London.

Unge mennesker, som forældrene
har meldt til evakuering-

- tager toget mod vest.

Deres lærere tager sig af dem.

Det er hårdt for forældrene,
men børnene er glade -

- og de er tryggere,
der hvor de skal hen.

Hvordan kan de forstå,
at deres hverdag er blevet knust -

- af én mand langt borte
i et land, de aldrig har set?

Det er underligt
for disse tusindvis af børn -

- og et stort ansvar for dem,
der nu skal tage sig af dem.

Biografer, dansesale
og teatre blev lukket.

Den første mørklægning
blev indledt klokken 19.47.

Gadebelysningen blev ikke tændt.

Intet lys måtte komme ud
af døre eller vinduer-

- og bilerne måtte ikke
tænde forlygterne.

Byer som London var faktisk
meget velforberedte på luftangreb.

I 1937 vedtog man
forholdsregler mod luftangreb.

Det betød,
at luftforsvaret blev styrket -

- ikke kun med antiluftskyts,
men også med mandskab.

Der blev uddelt gasmasker
og bygget beskyttelsesrum.

Der kom flyveblade om, hvordan
man kunne beskytte sin familie.

Mens skæbnetimerne går,
forbereder borgeren sig.

Vinduerne mørklægges helt.

Tyskland havde dog kun i ringe grad
forberedt forsvar af civile.

Rigsmarskal Göring,
chef for Luftwaffe-

- havde lovet, at ingen fjendtlige
bombefly ville nå Tyskland.

Men i løbet af krigen udførte RAF
390.000 bombetogter -

- og sammen med amerikanerne -

- ødelagde de 15 procent
af Tysklands boliger på tre år.

Nazisternes ledere
måtte genoverveje deres strategi.

Allerede i juni 1940,
efter Frankrigs fald -

- havde Alfred Jodl, stabschef
for den tyske overkommando, sagt:

"Tidvise terrorangreb som hævn-

- vil lamme folkets modstandsvilje
og til sidst knuse den helt."

På den anden side af Kanalen -

- ville Winston Churchill
sætte hårdt mod hårdt.

Churchill skrev til
forsyningsminister Beaverbrook -

- at han ikke kunne se
andre muligheder end -

- "et knusende udryddelsesangreb
på fjenden fra vores land".

Det er værd at bemærke,
at ordet "udryddelse" -

- tyder på en bredere tanke
om at udrydde Tysklands befolkning.

DEN ENGELSKE KANAL
JULI 1940

Fra og med juli, i det første
store felttog kun med fly -

- angreb tyskerne Kanalen,
flyvepladser og antiluftskyts -

- som første skridt
mod at besejre Storbritannien.

Et angreb på civile
ville komme senere.

Slaget om England er ovre,
og tyskerne har ikke opnået -

- hvad de ville,
så de kunne starte Operation Søløve.

De har ikke fået luftherredømmet,
så nu ændrer de taktik.

Tysk propaganda har lært os-

- at forvente en lynkrig,
så vi har forberedt os.

Blitzen er et vedvarende luftangreb
på den britiske befolkning -

- og ikke kun militære mål.

De vil prøve en anden metode -

- nemlig at knuse den britiske moral
med vedvarende luftangreb.

Lige før klokken 16
den 7. september-

- kom de første opkald
fra RAF's radaroperatører -

- og på kortbordet viste brikker
det hidtil største bombetogt.

348 bombefly
beskyttet af 617 jagerfly.

Det faste angrebsmønster -

- var, at store tyske formationer
fløj mod Storbritannien -

- og så delte sig i små grupper
mod individuelle mål.

Denne gang var det anderledes.

De vidste lidt om,
hvilke britiske byer -

- der var økonomisk vigtige,
og hvor krigsindustrien lå.

Men bombestrategi var stadig
i sin spæde begyndelse.

Målet var havnen i London,
hvor der var over 70 km kajer -

- en tredjedel af landets import
og en fjerdedel af eksporten.

Brandene rakte op i himlen
og brændte hele natten.

Mange skibe
og deres last gik tabt.

Lagre med maling, gummi, whisky,
sukker og krydderier brændte ned.

Kun 47 af bombeflyene gik tabt.

Göring talte i radioen
med triumferende stemme -

- og fortalte,
at han nu havde overtaget -

- og at hans luftvåben
havde ramt fjendens hjerte.

Han lovede,
at der ville komme mere.

Dagen efter, den 8. september -

- angreb 200 tyske bombefly
Londons kraftværker og jernbaner.

Bombeflyene kom tilbage
næste dag og næste igen.

Fra den 7. september
til den 13. november-

- med undtagelse af én aflysning
på grund af dårligt vejr -

- angreb i snit 160 fly
hovedstaden hver nat.

Dronningen beså
skaderne på slottet-

- og sagde, at hun i det mindste
kunne se East End ordentligt nu.

Den tyske radiochef fløj med
under et af de første angreb.

Han beskrev synet som-

- "ødelæggelsens ild, der fortærer
plutokrater og slaveejeres centrum."

"Verdensfjendens hovedstad."

Det er kendt, at Londons befolkning

søgte ly på
undergrundens platforme.

Men myten overgår fakta.

Kun fire procent af indbyggerne
søgte ned i undergrunden.

Ni procent brugte
officielle tilflugtsrum.

Resten blev hjemme
i sengen eller lænestolen -

- eller et hjemmelavet tilflugtsrum.

De civile havde to hovedmuligheder.

Den mest berømte er nok
Anderson-tilflugtsrummet -

- som blev bygget
i haver og kolonihaver -

- og andre steder,
hvor man kunne lægge jord -

- oven på bølgeblikket.

De gav beskyttelse,
hvis en bombe landede i nærheden -

- men ikke,
hvis man blev ramt direkte.

Det samme gjaldt
Morrison-tilflugtsrummet.

Det var nærmest et bur,
der kunne stå under et bord -

- og beskyttede folk mod bomberne.

Med tanke på, hvor billige de var
at lave, var de meget effektive.

Men blev man ramt direkte,
var det familiens endeligt.

Det tyske angreb var muligt -

- fordi de havde franske og belgiske
flyvepladser ved kysten.

Med meget længere afstand
og uden et tungt bombefly -

- gjorde RAF's gengældelsestogter
langt mindre skade.

I oktober,
for at intensivere angrebet-

- besluttede Göring at fokusere
på natlige bombetogter.

Problemet var, at tyske bombefly
begyndte at bombe om natten.

Men når man bombede om natten,
var det afgørende at sigte -

- og ramme målet.

Samme måned, den 30. oktober -

- udstedte briterne det direktiv,
der tillod tæppebombning af fjenden.

Man gik ind for tæppebombning -

- for at sikre, at man ramte målet.

I stedet for at angribe ét mål,
måske en fabrik eller en jernbane -

- angriber man nu et større område,
måske en by.

Winston Churchill var klar i mælet
om formålet med tæppebombning.

Selv om de ikke var målet,
"må civilbefolkningen -

- føle byrden af krig."

Den 11. november begav tyske
bombefly sig ud over Nordsøen.

Efter briternes angreb på München-

- fik de tyske besætninger at vide,
at man ikke ville lade -

- et angreb på nazistbevægelsens
hovedstad gå ustraffet hen.

Målet var ikke London,
men Coventry i Midlands.

Ved daggry den 15. november
var Coventrys centrum udslettet.

Bombeflyene, 437 Heinkel 111'ere -

- kastede 450 ton
højeksplosive og brandbomber -

- inklusive den første
faldskærmsmine.

Tidligere havde tyskerne brugt
magnetiske miner mod skibe.

Den britiske flåde fandt ud af at
eliminere magnetfeltet rundt skibe.

Dermed var magnetminer udtjente.

I stedet ombyggede tyskerne dem
til faldskærmsminer.

Søminerne havde en timer
og blev kastet ned fra bombefly.

Detonationen fandt sted i taghøjde
i stedet for ved nedslaget.

Eksplosionen sendte chokbølger
gennem et stort område -

- uden ly fra andre bygninger.

De fandtes i forskellige størrelser.
Luftmine A vejede 500 kilo.

Luftmine B vejede 1000 kilo.

Når der blev kastet mange,
var de altødelæggende.

Coventry-togtet i november 1940
var vellykket, fordi tyskerne fik -

- markeret målet og sendt
400-500 bombefly derhen på én nat -

- og brændt byens centrum ned.

Det er ikke nok, at civilforsvaret
arbejder som helte og heltinder -

- eller at hylde reddere
og brandfolk.

Der er tusinder,
der endnu ikke er blevet bombet -

- og alle, der kan yde et bidrag,
bedes tænke over disse billeder.

Katedralen i Coventry lå i ruiner.

Den udbombede skal er et symbol
på de menneskelige omkostninger.

Bomberne startede en ildstorm,
som brændte store dele af centrum.

60.000 af 75.000 bygninger
blev ødelagt eller beskadiget -

- og 568 mænd, kvinder og børn
blev dræbt.

I ugen efter var der
togter i samme skala.

Der døde 484 civile i London -

- og 228 i Birmingham.

Hvis man skal grave en massegrav
næste morgen for så mange -

- påvirker det civilbefolkningen.

Det samlede dødstal for civile briter
i november var 4588.

Det gik ikke, som Tyskland håbede.
Det knækkede ikke moralen -

- og skabte ikke et krav
om at afslutte krigen.

ENGLAND VIL ALTID FINDES

Den 7. december 1940
slog britiske bombefly tilbage -

- mod den tyske
industriby Düsseldorf.

Den 12. december bombede
tyskerne stålbyen Sheffield.

Samme dag
godkendte krigskabinettet-

- maksimal tilintetgørelse
af en udvalgt tysk by.

Fire dage senere blev Mannheim
bombet, og 23 civile blev dræbt.

Gengældelserne kulminerede
i et tysk svar-

- uden sidestykke indtil 1942.

Advarselssirenerne lød den
29. december kort efter klokken 18.

En time senere ankom
Luftwaffe-bombeflyene over London.

Den første bølge kastede
10.417 brandbomber -

- i løbet af tre timer.

Den første bølge var typisk
højeksplosive og luftminer.

Formålet var at lamme forsyningen
af gas, elektricitet og vand -

- samt at ødelægge vejene -

- så brandvæsnet
ikke kunne slukke de brande -

- som brandbomberne
i senere bølger ville forårsage.

De indeholdt petroleum,
magnesium og jernpulver -

- som skulle forårsage
brand og ødelæggelse.

19 kirker, hvoraf de 16 var bygget
af Christopher Wren -

- efter den første store brand,
blev ødelagt.

Hele Paternoster gik op i flammer,
og fem millioner bøger gik til.

Guildhall tog alvorlig skade.
Saint Paul's var omgivet af ild.

En del af den romerske mur,
skjult i hundredvis af år -

- dukkede frem ved
Cripplegate-bombningen.

Hele den verden, der stadig er fri,
forbløffes over den styrke -

- hvormed Londons indbyggere -

- modstår og overvinder den store
prøvelse, som de udsættes for -

- og hvis ende eller alvor
endnu ikke kan forudsiges.

Tætte skyer og dårlig sigtbarhed
over Nordfrankrig -

- indstillede resten
af de planlagte ni timer.

Den 9. februar 1941
talte Churchill til nationen.

En invasion nu vil blive støttet -

- af langt mere velforberedt
udstyr og landgangsfartøjer.

Vi må forberede os på gasangreb -

- faldskærmsangreb
og svæveflyangreb.

Churchill vidste, at det,
han sagde, var usandsynligt.

Kodebrydning og
andre efterretninger røbede -

- at Hitler havde opgivet invasionen.

Men nazisterne var
mestre i misinformation.

Hitler var
i bedste fald uforudsigelig.

Dagen efter talen kom
det første firemotorers bombefly -

- i tjeneste for RAF, Short Stirling.

Short Stirling blev affødt
af et krav fra RAF i 1936.

De søgte et firemotorers bombefly
med god rækkevidde -

- og dødbringende last.

Med fire Bristol Hercules-motorer
langs vingen på midten -

- og en topfart på 454 km/t
i 3800 meters højde.

Mænd og kvinder arbejder
ligeligt på flyskroget -

- og sikke et skrog!

Det store fly bygges i sektioner.

At sætte delene sammen
er som at rangere et tog.

Med et vingefang
på blot 30,2 meter-

- kunne det være
i en almindelig RAF-hangar.

Dermed var vingerne tykke,
hvilket gav en lavere flyvehøjde -

- men større manøvredygtighed
i forhold til fjendens natjagere.

Det blev fløjet af to piloter
med en navigatør/bombekaster -

- en forskytte/radiooperatør,
to skytter til og en flytekniker.

Stirling var bevæbnet
med otte 7,7 mm maskingeværer.

To i et motordrevet næsetårn,
to i et tårn på toppen-

- og fire i et tårn i halen
for at give stor skyderadius.

Det kunne føre
op til 6350 kilo bomber.

Bomberummet var opdelt
i tre parallelle celler.

Dermed kunne det ikke rumme
de større bomber senere i krigen.

Det blev degraderet
i slutningen af 1943 -

- hvor Avro Lancaster overtog
bombningen ved fronten.

Stirling fløj i alt
14.500 missioner-

- og kastede 27.000 ton bomber.

Der blev produceret
2383 Short Stirling i alt.

Den 16. april 1941 -

- oplevede London, hvad Tyskland
kaldte historiens største flyangreb.

Bombeflyene vendte tilbage
med forøget kraft tre nætter senere.

Det sidste bombetogt mod London
begyndte kl. 23.30 den 10. maj -

- og varede til kl. 5.37
søndag den 11. maj.

507 Luftwaffe-fly deltog
og kastede i alt 708 ton bomber.

Over 1000 mennesker
blev dræbt hver nat.

Det var Luftwaffes sidste angreb -

- før hovedstyrkerne drog østpå
for at hærge sovjetiske byer.

Da juni blev til juli og august
uden yderligere luftangreb -

- stod der på en spiseseddel
i London: "Blitzen slut."

Men der var ingen reel fare for,
at disse angreb var stærke nok -

- eller vedvarende nok til
at lamme den britiske krigsindsats.

Det var bare en måde at holde
presset oppe mod De Britiske Øer.

De tyske strateger overvejede
allerede i foråret 1941 -

- at vende fokus mod Sovjetunionen.

En overskrift lød:
"Nu er det Moskvas tur."

ØSTFRONTEN
DEN 22. JUNI 1941

Den 22. juni
indledte Aksemagterne-

- Operation Barbarossa,
invasionen af Sovjetunionen.

Det er ingen overdrivelse,
at krigen i øst -

- invasionen af Sovjetunionen,
var det felttog -

- som Luftwaffe var
skræddersyet til at udføre.

Stabschefen for det tyske luftvåben
sagde, da Barbarossa blev erklæret:

"Endelig en rigtig krig."

Den hidtil største invasionsstyrke.
3,5 millioner soldater.

80% af den tyske hær
med bidrag fra dets allierede -

- stormede frem
langs en 2800 kilometer lang front.

Invasionen blev organiseret
i 148 divisioner -

- mod i udgangspunktet tre mål:
Armégruppe Nord til Leningrad -

- Armégruppe Midt til Smolensk
og Armégruppe Syd til Kiev.

Fire pansergrupper
med 3400 kampvogne-

- og støttet af 2700 Luftwaffe-fly
ledte angrebet.

Den Røde Hær havde 2,9 millioner
soldater i det vestlige distrikt -

- 23.000 kampvogne
og over 2700 fly til rådighed.

Men de sovjetiske styrker
var spredt tyndt ud-

- ofte i uholdbare positioner
og med dårligt udstyr.

Barbarossa blev set
som det felttog -

- hvor Luftwaffe virkelig
kunne stråle og genvinde sin ære.

Luftwaffes første fokus
i begyndelsen af Barbarossa -

- var at angribe Den Røde Luftflåde.

I de første to dage
ødelagde tyskerne -

- over 2000 fly, de fleste på jorden.

Panserstyrkerne trængte
igennem det sovjetiske forsvar -

- hjulpet af Luftwaffes ødelæggelse
af 1800 sovjetiske fly på jorden -

- den første dag.

Den Røde Luftflåde blev
midlertidigt slået ud af krigen -

- i de første uger af felttoget.

Da Den Røde Luftflåde lettede,
blev den nærmest udslettet.

De satte alle deres kræfter ind på -

- at forsinke de tyske styrker.

Blandt andet brugte de
jagerfly til at kaste bomber.

De brugte tomotorers angrebsfly,
enmotors-flyet IL-2 -

- og store, forældede firemotorers
bombefly som Tupolev TB-3.

I juli stod den tyske hær
blot 96 km fra Leningrad.

Armégruppe Midt havde fanget
over 620.000 sovjetiske soldater -

- ved Białystok, Minsk og Smolensk.

Yderligere 650.000 blev dræbt eller
fanget i Kiev inden september -

- og Kharkiv faldt i oktober.

Det er kun en måned, siden
Molotov fortalte sovjetborgerne -

- om Hitlers seneste kriminelle
aggression, denne gang mod dem.

Dette er nogle af de 180 millioner,
Hitler havde valgt at angribe -

- og de forstod, hvad det indebar.

Ligesom for briter og allierede:
blod, slid, tårer og sved.

Men da forsyningsvejen blev lang,
tabte den tyske offensiv farten.

Sovjetiske tropper blev omringet,
men nægtede at overgive sig.

Selv om den var uforberedt,
havde Den Røde Hær -

- tilsyneladende utallige mænd
til at erstatte dem, der blev dræbt.

Desuden anvendte luftvåbnet -

- taktikken irritationsbombning
for at forstyrre de tyske styrker.

Irritationsbombning var små fly
såsom biplanet U2/PO-2 -

- der angreb tyske mål om natten.

Det forvoldte ikke så meget skade -

- men det berøvede Aksens soldater -

- den måske vigtigste vare i krig,
nemlig nattesøvn.

De var hele tiden urolige.

Det ryddede
alle de forældede fly af vejen.

For eksempel blev Tupolev SB
erstattet af det mere moderne Pe-2.

Det tomotorers jagerfly
Petljakov Pe-2 -

- var et af krigens
bedste angrebsfly.

Det opnåede stor succes
som jagerfly-

- rekognosceringsfly og natjager,
ofte med kvindelige piloter.

Det var konstrueret
af Vladimir Petljakov -

- som var raget uklar med Stalin
og sad i en gulag.

Lige før produktionsstart-

- reagerede Sovjetunionen
på de tyske Stuka-angreb i Polen -

- og beordrede, at det på 45 dage
blev lavet om til en styrtbomber.

Resultatet var så effektivt,
at Petljakov blev løsladt.

Pe-2 var strømlinet.
Det var konstrueret som jagerfly.

Som fly var det ret hurtigt.

Det var lige så hurtigt som Bf 109E
i cirka 5000 meters højde.

Med en topfart på 580 km/t
og gode flyveegenskaber -

- kunne det bombe præcist
og flygte fra fjendens jagerfly.

Bevæbningen bestod af
to 7,6 mm ShKAS -

- fastmonterede maskingeværer
i næsen og to bag.

Det kunne føre 1600 kilo bomber.

Nogle modeller kunne skyde
AG-2-granater fra halen-

- og ramme en forfølger med splinter.

Det stod for
en af fem nedskydninger.

På sit højeste udgjorde Pe-2
75 procent-

- af alle sovjetiske tomotorers
bombefly. Der blev lavet 11.430.

Mens den tyske invasion fortsatte
langt ind i Sovjetunionen -

- stillede en rapport spørgsmålstegn
ved RAF's bombetaktik.

Det blev undersøgt,
fordi den strategiske bombning -

- ikke gav et fald
i Tysklands industriproduktion -

- og evne til at transportere
styrker til østfronten.

Churchills videnskabelige rådgiver,
Lord Cherwell -

- bad en ukendt men dygtig økonom,
David Bensusan-Butt-

- om at lave en statistisk analyse-

- ved at sammenligne
633 billeder af bombeskader -

- med det antal bomber,
der blev brugt.

Han kom frem til, at ved fuldmåne-

- nåede et af tre fly
inden for otte kilometer af målet.

Et af ti, når der var tåge-

- og kun et af tyve
på måneløse nætter.

Det stod i skarp kontrast til,
hvad piloterne sagde -

- når de kom tilbage fra togt.

90% af besætningerne sagde,
at de havde ramt målet -

- det vil sige, at de var
inden for otte kilometer.

Der var to måder
at løse problemerne på.

Man kunne anse
præcisionsbombning for umuligt -

- og i stedet vælge
tæppebombning-

- eller udvikle teknologien,
så præcisionsbombning blev muligt.

Begge måder blev valgt.

Samtidig med at de forbedrede
sigteegenskaberne for bomber -

- udstedte krigskabinettet
et direktiv-

- om at fokusere "på moralen
hos fjendens civilbefolkning".

ØSTFRONTEN
OKTOBER 1941

Kraftig regn forvandlede vejene
i Sovjetunionen til en mudderpøl.

Russerne kaldte det rasputitsa,
"årstiden uden veje".

Da temperaturerne faldt, størknede
smøremidlet i tyskernes motorer.

Efter Den Røde Hærs fiasko
i Vinterkrigen mod Finland-

- var det ikke tyskernes plan
at kæmpe om vinteren.

Men nu sad de fast
i et fremmed landskab -

- i et ekstremt klima og med
forsyningslinjer på bristepunktet.

Strategien bag Barbarossa
var alvorligt fejlbehæftet.

For det første regnede man med sejr
efter fire måneders lynkrig.

Der var ingen plan
for det videre forløb.

Tyskerne undervurderede,
hvor store styrker der skulle til -

- for at erobre Sovjetunionen,
fra både hær og luftvåben.

Det ser ud, som om tyskerne har -

- millioner af mænd
og tusindvis af fly.

Men faktisk har tyskerne
færre fly i drift -

- end ved slaget om Frankrig
året forinden -

- som var en mere fokuseret opgave.

Den 5. december indledte general
Georgij Sjukov et modangreb -

- der sendte Armégruppe Midt
240 km tilbage.

Hitler fyrede
feltmarskal von Brauchitsch -

- men intet kunne afbøde
udmattelseskrigen -

- der skulle knuse
den tyske hær på østfronten.

Krig er et kapløb,
og præmien er sejr.

Den, der ser sig over skulderen
og tror, at han fører -

- kan få sig
en ubehagelig overraskelse.

KÖLN
DEN 7. NOVEMBER 1941

Om aftenen
den 7. november 1941 -

- var den hidtil største RAF-styrke,
omkring 392 bombefly -

- på vej mod Köln, Berlin
og andre tyske byer.

For at nå til Tyskland
måtte de undgå

projektørlys og natjagere -

- lige fra Danmark
til den fransk/schweiziske grænse.

Dette spidsrodsløb
kaldtes Kammhuberlinjen-

- efter dens ophavsmand,
generalmajor Kammhuber.

De var fanget
mellem jagerfly og luftværn -

- og 37 britiske fly
vendte aldrig tilbage.

Det var næsten det dobbelte
af det accepterede tabstal på 5%.

Blandt bombeflyene i Ruhrdistriktet
var tabstallet på hele 21 %.

Sir Charles Portal, stabschef
i flyvevåbnet, undersøgte togtet -

- og kom frem til, at Richard Peirse
havde udvist dårlig dømmekraft -

- da han gav grønt lys
til trods for det dårlige vejr.

Bomber Command havde mistet
mange besætninger over Tyskland -

- uden at ramme
ret meget til gengæld.

Derfor må de indgyde disciplin
og nådesløshed for at vinde krigen.

Præcisionen og effektiviteten
var langt fra forventningerne.

Peirse blev sendt til Fjernøsten-

- mens en mand
af en helt anden støbning -

- blev sat i hans sted,
den 49-årige Sir Arthur Harris.

Han gik meget kraftigere ind for
strategisk bombning.

Han ændrede ikke rigtigt strategien -

- men han udførte den
med meget mere pondus -

- og med langt mere vægt på
at angribe tyskernes moral -

- samt at angribe boliger
i tillæg til fabrikker.

Hvert lysglimt er
en brændende tysk bygning.

Det er let at se den katastrofe -

- det koncentrerede kaos,
som overvælder byen nedenunder.

Mange siger, at bomber
aldrig kan vinde en krig.

Til det svarer jeg,
at det endnu ikke

er afprøvet, så vi får se.

Men han omdanner
Bomber Command -

- ved at indhamre disciplin
omkring bombningerne.

Han overtager Bomber Command,
idet de begynder at få -

- tunge firemotorers bombefly
såsom Halifax og Lancaster.

Sammen med Harris kommer der
en konstant, hård offensiv -

- som fører til
langt bedre resultater.

For tre år siden
pralede Hitler med, at han ville -

- udslette Storbritanniens byer.
Over 40.000 briter blev dræbt -

- og over 120.000 blev såret.

Men de, der såede vind,
høster nu storm.

Under Arthur "Bomber" Harris
skulle bombeangrebene tage fart -

- og sluge en tredjedel
af militærbudgettet.

Der blev brugt mange kræfter
på videnskab og metoder.

Det egentlige problem
var sigteteknologien.

Besætningerne havde
tre store problemer:

At identificere målet i 6000 meters
højde gennem skyer, tåge og røg -

- at udløse våbnet
det rigtige sted-

- og at flyve lige trods dårligt vejr

og beskydning fra fjenden.

USA havde sine egne planer
for at håndtere disse problemer.

I 1939 opnåede Carl Norden -

- og flådens ingeniører
en utrolig bedrift.

Deres nye Norden-bombesigte -

- havde 2000 bevægelige dele og
kostede $1,5 milliarder at udvikle.

Det viste et billede af målet
ved at kompensere for -

- bevægelser, fart, afdrift og højde,

og kastede bomberne automatisk.

Norden-bombesigtet blev hyldet
som det mest præcise i verden.

I hænderne på en god bombekaster
var det ret præcist.

Luftvåbnet pralede af at kunne
placere en bombe på en tønde -

- mens de fløj med 240 km/t
i 7500 meters højde.

Umuligt. Det kunne de ikke.

I 1943 fik RAF et håndbygget -

- stabiliseret automatisk
bombesigte,

SABS 2.

Der blev lavet så få,
at det kun blev givet -

- til division 617, The Dambusters.

RAF brugte en kombination
af Norden-bombesigtet -

- og deres eget radarsystem, Oboe.

Det blev brugt
fra starten af 1943 -

- og gav bedre præcision
end noget optisk bombesigte.

Oboe var et navigationssystem -

- hvor en britisk station udsendte
en radarstråle i retning af målet -

- mens en anden stråle fulgte
et bombefly udstyret med Oboe.

Dermed kunne operatøren
styre flyet lige mod målet.

Nu skal jeg så gøre det
under beskydning fra antiluftskyts -

- og prøve at ramme målet.

Briterne indså, at det ikke gik -

- så de begyndte
at tæppebombe om natten.

Husk, at antiluftskytsets
første opgave -

- var at tvinge bombeflyene op,
så de ramte mindre præcist.

De brød også formationerne op,
så de ramte mindre præcist.

Det skræmte også bombekasteren -

- så han måske udløste
bomben lidt tidligere.

Præcisionsbombning var svært,
selv med forbedret udstyr -

- så Harris satsede
skånselsløst på tæppebombning.

Tæppebombning øgede chancen
for at ramme målet -

- selv om man måtte løbe spidsrod.

Blot en måned efter udnævnelsen
af Harris blev krigen forvandlet -

- af et af krigens
mest berygtede bombetogter.

Det fandt ikke sted i Europa,
men på Hawaii af alle steder.

Med afrejse fra det nordlige Japan
den 25. november 1941 -

- udnyttede admiral Yamamoto
flådens strategiske fordel.

Det tog udgangspunkt
i de seks hangarskibe-

- Den Første Luftflåde, Kidō Butai -

- og skulle angribe
USA's flåde i Pearl Harbor.

Tanken var at bruge
en gruppe på to-tre hangarskibe -

- eller alle seks,
som de gjorde mod Pearl Harbor.

Og tanken var at angribe
en fjendtlig flåde eller base -

- på 240 til 300 km's afstand -

- så de kunne nå målet,
angribe det og vende tilbage.

Det første angreb blev udført af-

- Nakajima B5N torpedobombefly -

- A6M2 0-jagerfly
og D3A 1 Val styrtbombere -

- som på dette tidspunkt
var uovertrufne.

Ud af det blå kom det forræderiske
angreb mod Hawaii.

Husene i Waikiki,
der er kendt fra sange-

- brænder efter bomberne fra de fly.

De havde styrtbomberen Val.

Hvis man ville ramme
et bevægeligt mål på havet -

- såsom et krigsskib,
skete det ved styrtbombning.

En del af den japanske luftstyrke -

- ved Pearl Harbor og under
2. Verdenskrig var styrtbombere.

Val, Aichi D3A, var en
hangarskibsbaseret styrtbomber -

- som samarbejdede med -

- IJN Nakajima B5N
Kate-torpedobombere.

D3A var det første fly,
der bombede Pearl Harbor -

- og USA's baser i Filippinerne.

Det siges at have sænket
16 allierede krigsskibe-

- mere end noget andet
af Aksens fly.

D3A havde en Kinsei 54-motor
med 1299 hestekræfter -

- 14 cylindre og luftkøling -

- to faste 7,7 mm maskingeværer
og et bevægeligt bag.

Det førte en bombe på 250 kilo
under skroget -

- og to bomber på 60 kilo
på vingepyloner.

Type 99 havde større vingefang
og hale, teleskopisk sigte -

- radio og reflektorkompas til at
holde sigtet stabilt under dykket.

Efter at D3A blev erstattet
af Yokosuka D4Y Suisei i 1944 -

- blev det brugt
til kamikazemissioner.

Efter D3A'erne fokuserede
den anden bølge på slagskibe.

Den øverstbefalende
for hangarflåden -

- viceadmiral Nagumo,
beordrede derefter tilbagetrækning.

Objektivt set var Pearl Harbor
et vellykket togt.

Over 2300 blev dræbt
og over 1100 såret.

Men det fejlede
på ét afgørende punkt.

Det, de ikke fik ram på,
var de amerikanske hangarskibe.

Der var to i Pearl Harbor -

- og de var ude på manøvre
under togterne.

Men til Churchills og briternes
store glæde -

- tvang det verdens
mægtigste industrination -

- til at gå ind i krigen
i Stillehavet og i Europa.

Den 7. december 1941 -

- en dato, der vil blive husket
som en skændsel.

USA blev pludseligt
og forsætligt angrebet-

- af Japans flåde og luftvåben.

Nu var der en ny vej til sejr.

Tekster: Morten Rasmussen
Iyuno-SDI Group