All language subtitles for bomber.terror.of.wwii.s01e02.war.without.boundaries.1080p.web.h264-b2b_untitled_track2_[dan]

Gennem krigshistorien har mange
opfindelser ændret kampene.

Katapulten, langbuen,
kanonen, maskingeværet.

Men ét våben ændrede ikke kun
slagmarken, men selve krigen.

Det udvidede den militære konflikt
til hele lande -

- og udløste en hidtil ukendt frygt.

Det våben var bombeflyet.

Da Nazityskland invaderede Polen
i september 1939 -

- var historiens
mest dødbringende konflikt begyndt.

De nye maskiner og våben -

- med erfaringer fra Afrika, Kina og
Spanien, blev nu brugt mod Polen.

Hvis skyttegraven definerede
1. Verdenskrig -

- stod det klart fra første dag,
at denne krig -

- skulle defineres af et våben,
der kunne slå til overalt.

Den forestående krig i Europa
påvirkede hele verden ...

... hvor Kina og Japan
lå i krig på tredje år.

Japans generalstab godkendte
et terrorangreb -

- mod Kinas hovedstad Chongqing.

Det første togt fandt sted
den 4. maj 1939.

Byen var fuld af flygtninge,
og 2000 mennesker blev dræbt.

Med en kombination af højeksplosivt
sprængstof og brandbomber -

- ødelagde bombeflyene knap
en tredjedel af Chongqings huse -

- og gjorde alvorlig skade
på endnu en tredjedel.

Men det lykkedes ikke
at svække den civile moral.

I de næste fire år,
ifølge ufuldstændig statistik -

- blev der udført 268 luftangreb
på Chongqing-

- med op til 200 japanske
G3M-bombefly i hvert togt.

Tabstallet for hele krigen er
ukendt.

Den tyske lynkrigs succes i Polen
var allerede blevet legendarisk.

Den 6. september 1939 havde
Luftwaffe knust Polens luftvåben -

- og kun mistet
ti procent af sine fly.

Som det første i en luftkampagne
går man efter luftherredømmet.

Når man har luftherredømmet,
kan man udføre andre ting.

Polakkerne skal bruge jernbanen -

- til at yde militæret
mobilitet og logistik -

- så alle de vigtige knudepunkter
i Polen bliver bombet af Luftwaffe.

Det forhindrer polakkerne
i at flytte deres store -

- dygtige landtropper derhen,
hvor der er brug for dem.

Ved Warszawa den 8.september -

- angreb Stuka-bombefly
polske militærpositioner -

- på østbredden af Wisła-floden.

Fem dage senere
blev de vestlige forstæder -

- forvandlet til et inferno
af Ju 52-bombefly.

Junkers 52, som er
et passager- og fragtfly -

- kan føre tre tons last
og omkring 17 passagerer.

Det er et robust,
effektivt og populært fly.

Ju 52 havde et vingefang
på 29,5 meter -

- og målte 18,9 meter
fra næse til hale.

Det var meget alsidigt -

- og kunne tilpasses terrænet.

Landingsstellet kunne bestå af
hjul, ski eller pontoner.

Det blev drevet af britiske motorer
fra Armstrong Siddeley -

- og senere Rolls-Royce,
med en topfart på 265 km/t.

"Det Flyvende Redskabsskur"
blev først brugt som transportfly.

Det blev brugt som bombefly
af Colombias luftvåben-

- i Chacokrigen fra 1932 til 1935 -

- og i Den Spanske Borgerkrig under
tyskernes angreb på Guernica.

Det er Tysklands første bombestyrke.

Det er ikke meget af et bombefly,
men man uddanner folk -

- så man har veluddannede enheder,
når de rigtige bombefly -

- der er bygget som bombefly,
kan erstatte transportflyene.

"Redskabsskuret" skulle
på et sidste bombetogt -

- som led i Luftwaffes
Sorte Mandag-angreb på Polen.

Derefter overtog rigtige bombefly -

- såsom Dornier 17 og Heinkel 111.

Den 25. september 1939
var Warszawa omringet.

Den polske hovedstads luftforsvar-

- havde kun 96 antiluftskyts.

Det var intet
mod Luftwaffes mægtige bombefly.

Tyskerne indledte et hårdt angreb,
som nok må regnes -

- som et terrorangreb,
med brandbomber mod Warszawa -

- for at tvinge polakkerne
til overgivelse.

Det var det hidtil største bombetogt
og kaldtes Sorte Mandag.

Over 400 fly med 632 ton bomber -

- udførte 1150 missioner -

- og skabte store ødelæggelser.

Den internationale presse anslog,
at 20.000-40.000 civile blev dræbt.

Tyskerne bombede Warszawa
med det formål -

- at proppe de polske veje
med flygtende civile.

Bomberne skød
den polske moral i sænk.

Efter at tre vigtige fæstninger
faldt den 27. september -

- overgav Warszawa sig.

Den 29. blev landet besat.

Felttoget var ovre på fire uger.

Tyskerne kunne se tilbage
på felttoget i Polen -

- som en effektiv ilddåb.

VESTFRONTEN
MAJ 1940

Storbritannien og Frankrig
erklærede krig efter invasionen.

Men militært prægede
måneders passivitet Vesteuropa -

- i det, der blev kaldt "skinkrigen".

Briterne og franskmændene
forberedte sig på en lang krig.

Spændingerne steg.

Franskmændene,
med Europas stærkeste hær -

- forstærkede Maginot-linjen.

Tyskerne opbyggede
Siegfried-linjen.

Wehrmacht havde 135 divisioner
med 2,7 millioner mænd -

- men talmæssigt
var fjenden dem overlegen.

Tyskerne var i undertal
i de fleste områder i 1940.

De allierede: briter, franskmænd,
senere belgiere og hollændere -

- havde flere kampvogne og soldater
og teknisk set flere fly.

Storbritannien, Frankrig og Belgien,
med 130 divisioner -

- med 3,7 millioner mænd,
ignorerede lærdommen fra Polen.

De allierede spredte
over 3000 kampvogne -

- tyndt langs hele frontlinjen.

Tyske styrker koncentrerede
2700 kampvogne i ti kolonner -

- og den 10. maj 1940
indledte Hitler Operation Fall Gelb.

Slaget om Frankrig,
Holland og Belgien var begyndt.

Britiske og franske tropper ilede
til den fransk-belgiske grænse -

- for at møde det tyske angreb.

Men hovedangrebet gik
gennem skovene i Ardennerne -

- i det sydøstlige Belgien
og nordlige Luxembourg.

Tyskerne løb en enorm risiko.

Folk bebrejder den franske ledelse
og kalder generalerne uduelige.

De brugte gamle
taktikker og strategier.

De forlod sig på Maginot-linjen,
som var håbløst forældet.

Tyskerne løb en enorm risiko
med færre kampvogne og lastbiler -

- og færre fly end de allierede,
men de brugte dem mere effektivt.

Tyske kampvogne, støttet
af styrtbombere og jagerfly -

- tilbagelagde på blot tre timer
de 50 km fra Luxembourgs grænse -

- til Belgiens sydøstlige grænse.

Belgiens luftvåben mistede
83 ud af 179 fly på et døgn.

Tyske bombefly smadrede
hollandske flyvepladser.

Dernæst sprang luftbåret infanteri
og faldskærmssoldater -

- ud fra Ju 52'ere for at pågribe
den hollandske regering i Haag.

Men i starten blev de slået tilbage
med store tab til følge.

Men tyskerne havde
et fleksibelt luftvåben.

Hvis de skulle angribe en by,
kunne de gøre det.

De kunne også angribe veje,
broer og troppekoncentrationer.

Bombardementerne
i Polen og Frankrig -

- omfattede mange
forskellige typer operationer.

Der var kun 250 RAF-fly i Frankrig.

Det tal blev halveret
på de to første dage.

Det britiske luftvåben i Frankrig -

- er ikke egnet til denne rolle.

Især ét fly, Fairey Battle,
er forældet -

- næsten inden det forlader
fabrikken i 1936 -

- men det er det eneste,
man har til et strategisk bombetogt.

Fairey Battle var langsommere
end sine tyske modstandere -

- og mindre godt bevæbnet.

I et desperat forsøg på at forhindre
tyskerne i at krydse Meuse -

- indledte man et angreb
med alle ledige bombefly.

Kommandøren for RAF i Frankrig
bad alle de besætninger -

- der var på vagt den eftermiddag,
om at melde sig frivilligt.

Det siges, at han næsten fik
et nervesammenbrud bagefter.

Han vidste, hvad der ville ske
med besætningerne.

Den 14. maj 1940 ved Sedan -

- hvor tyskerne prøver
at krydse Meuse -

- prøver de at bryde igennem
en stærk fransk forsvarslinje.

I timevis skal tyske bombefly,
Stukaer, støttet af jagerfly -

- kontinuerligt bombe og chikanere
hele den franske forsvarslinje.

Dette konstante luftangreb,
der står på i timevis -

- er demoraliserende
for de franske tropper.

Den samme dag,
den 14. maj 1940-

- blev Rotterdam forvandlet
fra travl havneby til ødemark -

- i løbet af 13 minutter.

Det handler ikke kun
om taktiske luftangreb -

- på kampvogne og fjendtlige tropper
for at bistå den tyske hær.

Det er mere flydende.

De angriber fjendens byer
og skaber et øjeblikkeligt chok.

Havnen i Rotterdam lå ikke blot
tæt på Storbritannien -

- men gav også adgang
til vigtige vandveje.

På kun 13 minutter
blev 24.978 boliger -

- 24 kirker, 2300 butikker,
775 lagerbygninger -

- og 62 skoler ødelagt.

900 mennesker døde,
og 85.000 blev hjemløse.

RUHRDISTRIKTET
DEN 15. MAJ 1940

Dagen efter Rotterdam-angrebet -

- opgav briterne politikken
med kun at bombe militære mål -

- og RAF fik ordre til
at angribe mål i Ruhrdistriktet.

99 RAF-bombefly ramte
olieraffinaderier og jernbaner.

Men ringe bombesigter,
navigation og teknik -

- betød, at bomberne blev spredt
over store områder.

Noget, alle luftvåben lærte
under 2. Verdenskrig -

- på den hårde måde, var,
at teorien om at placere en bombe -

- på et lille mål fra stor højde
var en utrolig svær opgave.

Præcision og effektivitet -

- var ikke i nærheden
af forventningerne fra førkrigstiden.

Det var endnu sværere
uden en velfungerende bombeflåde.

Da Storbritannien gik i krig,
brugte RAF fly fra den forrige krig.

Såsom Handley Page Heyford,
et biplan med store, faste hjul.

Navigationen byggede
på teknik fra sejlskibe -

- og nøjagtigheden var ifølge
RAF's vicedirektør " meget ringe".

En effektiv og elegant undtagelse,
Vickers Wellington -

- stod for det meste
af arbejdet i starten.

Da krigen begyndte, havde RAF
relativt få bombefly og få typer.

Vickers Wellington var nok
det bedste af dem.

Vickers Wellington havde to motorer
og var kendt som "Wimpy".

Det var et langdistancebombefly
konstrueret i 1930'erne.

Det blev drevet af to
Rolls-Royce Goshawk-motorer -

- med en rækkevidde på 4500 km
og en bombelast på 2000 kilo.

Det nye ved Wellington
var den geodætiske konstruktion -

- opfundet af Barnes Wallis.

Barnes Wallis havde skabt
et meget stabilt fly.

Han var en pionér
inden for geodætisk konstruktion.

Man lavede et tværgitter i skroget -

- der gjorde det stærkt og holdbart.

På dette tidspunkt er tomotorers
bombefly ikke voldsomt hurtige.

Det var bedre end Handley Page-

- men den lave fart,
flyvehøjde og bombekapacitet -

- viste svaghederne
ved bombetogter om dagen.

De kunne kun fragte få bomber,
og evnen til at finde og ramme mål -

- selv om dagen, var begrænset.

Nogle af de første angreb
med Wellington -

- mødte modstand fra tyske jagerfly
og antiluftskyts og led store tab.

Af den grund gik briterne over til
natbombardementer med de fly.

Wimpy var bevæbnet
med to .303 Browning-geværer -

- i halen, midten og næsen.

Næsetårnet var en Frazer Nash,
senere brugt i Lancaster.

Det smed som det første
en blockbuster-bombe over Emden.

Trods manglerne var Wellington
en af RAF's trofaste kæmpere -

- lige fra krigens første dag-

- til det sidste angreb på Previsio
i Norditalien i april 1945.

I alt blev der bygget 11.461
af alle varianterne.

Flere end af noget andet
britisk bombefly.

DUNKERQUE
DEN 19. MAJ 1940

Den 19. maj, under et intenst pres
fra de fremrykkende tyskere -

- trak general John Gort
sin ekspeditionsstyrke -

- tilbage til den sidste havn,
der endnu ikke var tysk: Dunkerque.

I slutningen af maj 1940
var den britiske og franske -

- nordlige hær fanget i Nordfrankrig.

Det britiske forsvar
i Calais og Boulogne -

- forsinker tyskernes fremrykning
mod Dunkerque -

- hvor de er begyndt at evakuere.

Den 23. maj var tyskerne tættere
på Dunkerque end mange allierede.

Men med den britiske hær i sigte -

- fik de tyske tropper
den kontroversielle holdt-ordre.

De fleste generaler
bebrejdede Hitler -

- der måske ville skåne briterne
for et voldsomt nederlag -

- som grundlag for forhandlinger.

Optegnelser i krigsdagbøgerne viser,
at de tyske kommandører -

- var urolige for deres flanker,
forsyninger og panserstyrker -

- og opfordrede til en operationel
pause for at samle sig.

Uanset hvad stoppes
den tyske fremrykning.

Chefen for det tyske luftvåben,
Hermann Göring, jublede.

Nu var det overladt til Luftwaffe
at gøre kål på hæren i Dunkerque.

Men da offensiven blev genoptaget
tre dage senere, den 26. maj -

- var de allierede i stilling
til at forsvare evakueringen.

Do 17 og He 111,
hurtige mellemstore bombefly -

- bombarberede forsyningskolonner,
jernbaner, depoter -

- befæstninger og baser.

Den karakteristiske drivhusnæse
gør Heinkel He 111 -

- til 2.Verdenskrigs
mest genkendelige tyske bombefly.

Med to Jumo 211 F2-motorer -

- havde He 111
en topfart på 440 km/t-

- og en rækkevidde på 2300 km.

Besætningen på fire
bestod af pilot-

- navigatør/bombekaster/næseskytte,
bugskytte -

- og rygskytte/radiooperatør.

Det havde op til syv maskingeværer
foran, i toppen og i bunden.

Det kunne føre
2000 kilo bomber indvendigt -

- eller 2500 kilo udvendigt.

Det var meget alsidigt og det tyske
bombefly, der blev lavet flest af.

Ved krigens slutning
var der bygget over 7500.

Luftwaffe angreb brohovedet
i Dunkerque i vanlig stil -

- med over 1882 bombemissioner -

- og 1997 jagermissioner
mod de belejrede britiske styrker.

Luftwaffe ville standse evakueringen
ved at bombe skibene.

De havde en vis succes.
Der var store tab blandt skibene.

Men Luftwaffe undervurderede
RAF's evner -

- til at dække stranden.

RAF havde øvet strategisk forsvar -

- og var i stand til at beskytte
evakueringen af Dunkerque -

- eller i det mindste
yde modstand mod tyskerne.

Den 4. juni brød tyskerne
gennem de allieredes forsvar -

- og hejste flaget over Dunkerque,
men det var for sent.

De tyske kommandører skrev:
"Byen og kysten er i vores hænder."

Men de bemærkede: "De britiske
og franske tropper er væk."

Den britiske hær
var besejret på slagmarken -

- men moralen var ikke knust.

Når de havde krydset kanalen,
kunne de omgruppere -

- og krigen ville fortsætte
i en anden form.

Knap en uge
efter evakueringen fra Dunkerque -

- ude af stand til at komme sig
over chokket og ydmygelsen -

- søgte Frankrig fred.

Nu stod Storbritannien alene.

Vi vil fortsætte til det sidste.

Vi vil kæmpe i Frankrig.

Vi vil kæmpe på havene.

Vi vil med voksende
selvtillid og styrke kæmpe i luften.

Vi vil forsvare vores ø,
koste hvad det vil.

Vi vil kæmpe
på strande og landgangssteder.

Vi vil kæmpe
i marker og på gader.

Vi vil kæmpe i bjergene.
Vi vil aldrig give op!

Churchill vidste,
ligesom alle andre briter -

- at havene, der havde beskyttet
mod invasion i århundreder -

- ikke længere udgjorde et forsvar.

Tyskernes knusende sejr
over Frankrig på blot otte uger -

- vakte almen bestyrtelse og chok.

Det gav også tyskerne et urealistisk
billede af deres egne evner.

DEN ENGELSKE KANAL
DEN 10. JULI 1940

I Vesteuropa ventede Storbritannien
på den forestående invasion.

Slaget om Frankrig er forbi.
Slaget om England begynder snart.

Churchill fik ret,
men slaget stod ikke -

- på strande, landgangssteder,
marker, gader og bjerge.

Det skulle udkæmpes i luften.

Herman Göring sagde med fryd:

"Føreren har bedt Luftwaffe
om at knuse Storbritannien."

Den første fase i Slaget om England
begyndte den 10. juli 1940.

Slaget om England
defineres normalt i faser.

Åbningsfasen er kanalkampen.

Luftwaffe vil svække øen
ved at angribe skibe og konvojer.

Göring angreb RAF
med tre hoveddivisioner.

Luftflåde 2 og 3 -

- med over 1300 fly
fra Frankrig og Belgien -

- og Luftflåde 5, som fløj fra
Danmark og Norge over Nordsøen.

Luftwaffe havde ikke haft
den samme succes -

- i starten af krigen
med sine bombefly -

- hvis det ikke havde haft
et overlegent jagerfly -

- hvis opgave var at vinde
og bevare luftherredømmet.

Det er svært at se,
at lynkrigen kunne være lykkedes -

- uden Messerschmitt 109's råstyrke.

Me 109 er et af de store jagerfly
under 2. Verdenskrig.

Men de britiske Spitfires er
lige så gode som Me 109.

De har hver sine fordele.
Me 109 kan stige hurtigere.

Spitfire har en mindre drejeradius -

- og er nemmere at manøvrere.
De er ret jævnbyrdige.

Men Luftwaffes efterretningstjeneste
undervurderer deres fjende voldsomt.

Ud over at Spitfire var på højde
med Me 109, var Ju 87 Stuka -

- der havde skræmt tropper og civile
i Polen og Frankrig -

- knap så effektivt ved angreb
hen over Den Engelske Kanal.

Junkers Ju 87 Stuka
med sin hvinende styrtbombelyd -

- var det mest ikoniske
tyske bombefly.

Stuka er en forkortelse
for Sturz-kampfflugzeug -

- som betyder styrtbomber.

Stuka er et præcisions-bombefly.

Det var et af de mest præcise våben
i arsenalet ved krigens begyndelse.

Svagheden var dog,
at uden luftherredømme -

- var Stuka meget sårbart.

På enhver front,
hvor fjenden havde moderne jagerfly -

- forsvandt Stuka hurtigt
fra operationer ved dagslys.

Udformningen satte grænser
for manøvrering og flyvehastighed.

Det bestod kun af metal
og havde fast landingsstel -

- omvendte mågevinger
og opdelt skrog-

- som muliggjorde transport
på vej eller bane.

Det var let at flyve.
Det var meget robust.

Det kunne forlægges ved fronten
for at give mere tid over målområdet.

Det måtte kunne tåle skader,
for det var langsomt og et let bytte.

Det spillede en vigtig rolle
ved invasionen af Rusland i 1941.

Det russiske luftvåben
var fejet af brættet.

Senere i krigen spillede det
en rolle, for på østfronten -

- var der færre jagerfly
til at stoppe det.

Stuka havde en topfart
på 340 km/t-

- men en styrtangrebshastighed
på 600 km/t.

Bevæbningen bestod af
7,9 mm MG 17-maskingeværer -

- eller 500 kilo bomber,
hvis piloten fløj alene.

For at indlede et angreb
hev piloten i dykbremsen -

- og roterede 180 grader
til en dykvinkel på 60-90 grader.

De ikoniske sirener,
kaldet Jeriko-trompeter -

- skyldtes luftmodstanden.

Ved 450 meters højde
udløste piloten en holder -

- der slyngede bomben
ned mod målet.

Så brød flyet automatisk
ud af dykket v ed 6 g.

Når det var vandret igen,
overtog piloten kontrollen.

Men den fysiske belastning
for besætningen var voldsom.

Piloterne fik synsforstyrrelser,
der blev kendt som "at se stjerner".

30 fjendtlige fly flyver
vestpå over Kanalen.

Kanalkampen lokkede
RAF's fly ud-

- mens Luftwaffes Ju 87,
eskorteret af Bf 110 og Bf 109 -

- angreb flåden og handelsskibe
i Portlands havn.

Disse angreb gav de største tab
blandt britiske militærfolk.

Men når britiske soldater faldt,
blev de erstattet af kvinder.

En vigtig del af forsvaret,
der støttede alle dele af RAF -

- var Women's Auxiliary Air Force,
der blev dannet i 1939.

På det højeste var der
180.000 kvinder i WAAF.

Mål, afgang, observér.

Slut på serie. Aflæs nummer.

8528.

De vedligeholder fly
og laver mad til piloterne.

Knap så kendt er det,
at under Slaget om England -

- arbejder nogle på radarstationer.

De sidder foran katodestrålerøret -

- og aflæser diagrammer fra radaren.

I filtreringscentret er det dem,
der filtrerer og analyserer.

De producerer oplysningerne
og tegner dem ind på det store kort.

I kommandocentralen -

- står de ved bordet
med hovedtelefoner -

- og flytter træklodserne -

- der viser RAF's overkommando,
hvor bombeflyene er -

- hvad de gør,
og hvad de forventes at gøre.

Forsvarssystemet, der blev lavet for
at hjælpe Fighter Command i 1940 -

- brugte radar for at opdage fly,
der kom over Kanalen.

Det gav dem en halv times varsel -

- hvilket lige var nok til,
at eskadrillerne kunne lette.

Når Luftwaffe-piloterne
over kysten spekulerer på -

- hvorfor de møder modstand,
før de overhovedet er nået frem -

- skyldes det, at systemet fungerer.

De kendte til den britiske radar -

- men forstod ikke helt
og reagerede ikke -

- på fornøden vis.

Kanalkampen øgede presset
på Fighter Command.

Slitagen ved konstante patruljer,
trætte piloter, forsinket træning -

- og de mange beskadigede jagerfly
krævede alle opmærksomhed.

Andre problemer for Luftwaffe
er det berømte britiske vejr.

De har psykiske betænkeligheder
ved at angribe De Britiske Øer.

Mange i Luftwaffe frygtede Kanalen
og kaldte den Lortekanalen.

Det var skræmmende,
at de kunne drukne i farvandet.

Mellem det første luftangreb
den 10. juli og medio august -

- havde Görings strategi været -

- at lokke britiske jagerfly til kamp
ved at angribe skibskonvojer.

Det stod nu klart,
at RAF ikke bed på.

Kunne han ikke lokke RAF ud,
ville han angribe dem direkte.

En kodet besked opsnappet
af den britiske efterretning lød:

"Til alle enheder
i Luftflåde 2, 3 og 5."

"Inden længe vil I udslette det
britiske luftvåben. Heil Hitler!"

Den nye strategi var
Adlerangriff, Ørneangreb.

Adlertag, Ørnedagen,
blev indledt den 13. august.

Hundredvis af fly i fire bølger
skulle bryde det sydøstlige forsvar.

Luftwaffe udførte 1786 missioner
mod britiske flyvepladser.

Det mistede 76 fly,
mens RAF mistede 35 i luften.

Unternehmen Adlerangriff,
eller Operation Ørneangreb -

- var en intensivering af Luftwaffes
offensiv mod Storbritannien.

De angreb RAF, dets flyvepladser
og radar for at lamme RAF hurtigt -

- hvis de nu skulle invadere
Storbritannien i Operation Søløve.

Da Slaget om England begyndte -

- brugte tyskerne deres bombefly,
især Heinkel 111 og Junkers 88 -

- de bedste tomotorers bombefly,
og enkelte Dornier 17'ere.

Men når bombeflyene fløj langt væk
fra jagerflyene, var de sårbare.

Tanken om, at bombefly kunne
klare sig mod højtydende jagerfly -

- viste sig at være forkert.
Det gik ikke.

- Fik du skudt nogen ned, Johnny?
- Ja, en 109'er, Freddy.

- Hvordan gik det?
- Dejlig fest, tak.

- Fik du skudt nogen fjender?
- Ja, en 109'er og en Dornier.

Mange flyvepladser lå
i Sydøstengland -

- og himlen over den del af landet
blev kendt som Hellfire Corner.

På klitter og næs nedenunder-

- samledes folk for at juble
over hver britisk nedskydning.

I dette lille luftrum
døde der flere jagerpiloter -

- end i hele Storbritannien.

I begyndelsen af 1940 producerede
briterne 256 jagerfly om måneden.

Churchill indså vigtigheden
af at forbedre produktionen -

- og skulle bruge en ny
flyproduktionsminister.

Lord Beaverbrook blev udnævnt
til flyproduktionsminister -

- for at effektivisere
anskaffelsesprocessen -

- som hørte under luftministeriet
før 2. Verdenskrig -

- samt for at øge antallet af fly
fra fabrikkerne.

Hvor længe har du arbejdet
for Vickers?

Seks år.
Hvad synes du om vores fly?

Det er pokkers gode maskiner.

Men vi gider ikke føre krig
alt for længe.

Byg dem, så hurtigt I kan.

Vi producerer, så hurtigt vi kan,
og så mange vi kan.

Det lyder godt.

Lord Beaverbrooks største bedrift
var Civilian Repair Organisation -

- der tog beskadigede fly
fra Slaget om England -

- og reparerede dem
på fabrikker uden for flyindustrien.

Det opretbeholdt produktionen
fra fabrikkerne og sikrede -

- flere fly, der kunne repareres,
for at opretholde bestanden -

- som var så vigtig
for at bekæmpe Luftwaffe.

Under Beaverbrooks ledelse
steg produktionen i juli -

- fra 256 til 496 færdige fly.

En artikel i Time Magazine i 1940
påpegede hans bedrift og forudså:

"Denne krig er en maskinkrig."

"Den vil blive vundet
på samlebåndet."

I tredje fase af Slaget om England,
ultimo august og primo september -

- kostede Luftwaffes angreb
på flyvepladser og flyfabrikker -

- 380 fly for Tyskland.
RAF mistede 286.

Ærlig talt tror jeg, at tyskerne -

- aldrig havde nogen reel chance
for at vinde Slaget om England.

De havde kun få uger
og begrænsede efterretninger -

- og forståelse for fjenden.

Den 24. august smed en Heinkel
sine bomber over Londons centrum.

Det hævdes ofte,
at det var en uheldig fejltagelse.

Men det var et tegn
på Hitlers voksende utålmodighed.

Han beordrede Göring til at angribe
de civile for at nedbryde moralen.

Der faldt bomber over
forskellige dele af hovedstaden -

- fra klokken 23.00 til 3.40.

En rasende Churchill beordrede
øjeblikkelig hævn over Berlin.

Luftkrigen skiftede nu karakter.

Om aftenen den 25. august 1940 -

- fløj 91 Vickers Wellington og
Handley Page Hampden mod Berlin.

Kun halvdelen nåede hovedstaden,
som var dækket af tætte skyer.

Skaderne var begrænsede -

- men en bombe dræbte
den eneste elefant i Berlin Zoo.

Teoretisk set er RAF godt forberedt -

- til 2. Verdenskrigs
strategiske bombekampagne.

De har haft 20 år til at overveje,
hvad de skal.

Men de har forsømt
at overveje taktikken -

- den navigation og de fly,
der skal til.

De går ind i krigen uforberedte på
at udføre de nødvendige togter.

Hitler og inderkredsen
var chokerede.

Göring havde forsikret,
at det aldrig kunne ske.

Det skete igen den 28. august.
Bygninger blev beskadiget -

- og der var civile tab.

To aftener senere
kom der et tredje angreb.

Begge sider planlagde at bombe byer.

Først planlagde de
at bombe de strategiske centre -

- som gjorde,
at fronten kunne fortsætte.

Men da følelserne tog overhånd,
skete der en uundgåelig udvikling -

- mod at bombe fjenden,
hvem han så end var.

Civilister og civile centre.

I Førerdirektiv 17, afsnit 5,
gav Hitler sig selv retten til -

- "at beslutte terrorangreb
som hævnaktioner".

Nu udøvede han offentligt den ret.

Den 4. september lovede han:
"Når RAF kaster -

- 2000, 3000
eller 4000 kilo bomber-

- vil vi på én nat kaste
150.000, 230.000, 300.000 -

- eller 400.000 kilo."

"Når de vil øge angrebene
på vores byer -

- vil vi jævne deres byer
med jorden."

"Vi vil stoppe de natteluftpirater,
så sandt hjælpe os Gud!"

Men som med så mange
af Hitlers trusler -

- kunne hans luftvåben
ikke gennemføre det.

Den 7. september,
kort før klokken 16-

- viste radaren,
at hundredvis af fly nærmede sig.

RAF sendte 11 eskadriller op
for at stoppe flere angreb -

- på flyvepladser og anlæg.

Men denne eftermiddag
var flyvepladserne ikke målet.

I 56 af de næste 57 døgn -

- satte Luftwaffe
alt ind mod London-

- idet Slaget om England
blev til Blitzen.

Slaget om England var tabt -

- og Hitler havde forvandlet
bombeflyet fra angrebsfly -

- der skulle ødelægge
forsyningslinjer og infrastruktur -

- til et terrorvåben.

Tekster: Morten Rasmussen
Iyuno-SDI Group