Original subtitles

Gennem krigshistorien har mange opfindelser ændret kampene.

Katapulten, langbuen, kanonen, maskingeværet.

Men ét våben ændrede ikke kun slagmarken, men selve krigen.

Det udvidede den militære konflikt til hele lande -

- og udløste en hidtil ukendt frygt.

Det våben var bombeflyet.

Da Nazityskland invaderede Polen i september 1939 -

- var historiens mest dødbringende konflikt begyndt.

De nye maskiner og våben -

- med erfaringer fra Afrika, Kina og Spanien, blev nu brugt mod Polen.

Hvis skyttegraven definerede 1. Verdenskrig -

- stod det klart fra første dag, at denne krig -

- skulle defineres af et våben, der kunne slå til overalt.

Den forestående krig i Europa påvirkede hele verden ...

... hvor Kina og Japan lå i krig på tredje år.

Japans generalstab godkendte et terrorangreb -

- mod Kinas hovedstad Chongqing.

Det første togt fandt sted den 4. maj 1939.

Byen var fuld af flygtninge, og 2000 mennesker blev dræbt.

Med en kombination af højeksplosivt sprængstof og brandbomber -

- ødelagde bombeflyene knap en tredjedel af Chongqings huse -

- og gjorde alvorlig skade på endnu en tredjedel.

Men det lykkedes ikke at svække den civile moral.

I de næste fire år, ifølge ufuldstændig statistik -

- blev der udført 268 luftangreb på Chongqing-

- med op til 200 japanske G3M-bombefly i hvert togt.

Tabstallet for hele krigen er ukendt.

Den tyske lynkrigs succes i Polen var allerede blevet legendarisk.

Den 6. september 1939 havde Luftwaffe knust Polens luftvåben -

- og kun mistet ti procent af sine fly.

Som det første i en luftkampagne går man efter luftherredømmet.

Når man har luftherredømmet, kan man udføre andre ting.

Polakkerne skal bruge jernbanen -

- til at yde militæret mobilitet og logistik -

- så alle de vigtige knudepunkter i Polen bliver bombet af Luftwaffe.

Det forhindrer polakkerne i at flytte deres store -

- dygtige landtropper derhen, hvor der er brug for dem.

Ved Warszawa den 8.september -

- angreb Stuka-bombefly polske militærpositioner -

- på østbredden af Wisła-floden.

Fem dage senere blev de vestlige forstæder -

- forvandlet til et inferno af Ju 52-bombefly.

Junkers 52, som er et passager- og fragtfly -

- kan føre tre tons last og omkring 17 passagerer.

Det er et robust, effektivt og populært fly.

Ju 52 havde et vingefang på 29,5 meter -

- og målte 18,9 meter fra næse til hale.

Det var meget alsidigt -

- og kunne tilpasses terrænet.

Landingsstellet kunne bestå af hjul, ski eller pontoner.

Det blev drevet af britiske motorer fra Armstrong Siddeley -

- og senere Rolls-Royce, med en topfart på 265 km/t.

"Det Flyvende Redskabsskur" blev først brugt som transportfly.

Det blev brugt som bombefly af Colombias luftvåben-

- i Chacokrigen fra 1932 til 1935 -

- og i Den Spanske Borgerkrig under tyskernes angreb på Guernica.

Det er Tysklands første bombestyrke.

Det er ikke meget af et bombefly, men man uddanner folk -

- så man har veluddannede enheder, når de rigtige bombefly -

- der er bygget som bombefly, kan erstatte transportflyene.

"Redskabsskuret" skulle på et sidste bombetogt -

- som led i Luftwaffes Sorte Mandag-angreb på Polen.

Derefter overtog rigtige bombefly -

- såsom Dornier 17 og Heinkel 111.

Den 25. september 1939 var Warszawa omringet.

Den polske hovedstads luftforsvar-

- havde kun 96 antiluftskyts.

Det var intet mod Luftwaffes mægtige bombefly.

Tyskerne indledte et hårdt angreb, som nok må regnes -

- som et terrorangreb, med brandbomber mod Warszawa -

- for at tvinge polakkerne til overgivelse.

Det var det hidtil største bombetogt og kaldtes Sorte Mandag.

Over 400 fly med 632 ton bomber -

- udførte 1150 missioner -

- og skabte store ødelæggelser.

Den internationale presse anslog, at 20.000-40.000 civile blev dræbt.

Tyskerne bombede Warszawa med det formål -

- at proppe de polske veje med flygtende civile.

Bomberne skød den polske moral i sænk.

Efter at tre vigtige fæstninger faldt den 27. september -

- overgav Warszawa sig.

Den 29. blev landet besat.

Felttoget var ovre på fire uger.

Tyskerne kunne se tilbage på felttoget i Polen -

- som en effektiv ilddåb.

VESTFRONTEN MAJ 1940

Storbritannien og Frankrig erklærede krig efter invasionen.

Men militært prægede måneders passivitet Vesteuropa -

- i det, der blev kaldt "skinkrigen".

Briterne og franskmændene forberedte sig på en lang krig.

Spændingerne steg.

Franskmændene, med Europas stærkeste hær -

- forstærkede Maginot-linjen.

Tyskerne opbyggede Siegfried-linjen.

Wehrmacht havde 135 divisioner med 2,7 millioner mænd -

- men talmæssigt var fjenden dem overlegen.

Tyskerne var i undertal i de fleste områder i 1940.

De allierede: briter, franskmænd, senere belgiere og hollændere -

- havde flere kampvogne og soldater og teknisk set flere fly.

Storbritannien, Frankrig og Belgien, med 130 divisioner -

- med 3,7 millioner mænd, ignorerede lærdommen fra Polen.

De allierede spredte over 3000 kampvogne -

- tyndt langs hele frontlinjen.

Tyske styrker koncentrerede 2700 kampvogne i ti kolonner -

- og den 10. maj 1940 indledte Hitler Operation Fall Gelb.

Slaget om Frankrig, Holland og Belgien var begyndt.

Britiske og franske tropper ilede til den fransk-belgiske grænse -

- for at møde det tyske angreb.

Men hovedangrebet gik gennem skovene i Ardennerne -

- i det sydøstlige Belgien og nordlige Luxembourg.

Tyskerne løb en enorm risiko.

Folk bebrejder den franske ledelse og kalder generalerne uduelige.

De brugte gamle taktikker og strategier.

De forlod sig på Maginot-linjen, som var håbløst forældet.

Tyskerne løb en enorm risiko med færre kampvogne og lastbiler -

- og færre fly end de allierede, men de brugte dem mere effektivt.

Tyske kampvogne, støttet af styrtbombere og jagerfly -

- tilbagelagde på blot tre timer de 50 km fra Luxembourgs grænse -

- til Belgiens sydøstlige grænse.

Belgiens luftvåben mistede 83 ud af 179 fly på et døgn.

Tyske bombefly smadrede hollandske flyvepladser.

Dernæst sprang luftbåret infanteri og faldskærmssoldater -

- ud fra Ju 52'ere for at pågribe den hollandske regering i Haag.

Men i starten blev de slået tilbage med store tab til følge.

Men tyskerne havde et fleksibelt luftvåben.

Hvis de skulle angribe en by, kunne de gøre det.

De kunne også angribe veje, broer og troppekoncentrationer.

Bombardementerne i Polen og Frankrig -

- omfattede mange forskellige typer operationer.

Der var kun 250 RAF-fly i Frankrig.

Det tal blev halveret på de to første dage.

Det britiske luftvåben i Frankrig -

- er ikke egnet til denne rolle.

Især ét fly, Fairey Battle, er forældet -

- næsten inden det forlader fabrikken i 1936 -

- men det er det eneste, man har til et strategisk bombetogt.

Fairey Battle var langsommere end sine tyske modstandere -

- og mindre godt bevæbnet.

I et desperat forsøg på at forhindre tyskerne i at krydse Meuse -

- indledte man et angreb med alle ledige bombefly.

Kommandøren for RAF i Frankrig bad alle de besætninger -

- der var på vagt den eftermiddag, om at melde sig frivilligt.

Det siges, at han næsten fik et nervesammenbrud bagefter.

Han vidste, hvad der ville ske med besætningerne.

Den 14. maj 1940 ved Sedan -

- hvor tyskerne prøver at krydse Meuse -

- prøver de at bryde igennem en stærk fransk forsvarslinje.

I timevis skal tyske bombefly, Stukaer, støttet af jagerfly -

- kontinuerligt bombe og chikanere hele den franske forsvarslinje.

Dette konstante luftangreb, der står på i timevis -

- er demoraliserende for de franske tropper.

Den samme dag, den 14. maj 1940-

- blev Rotterdam forvandlet fra travl havneby til ødemark -

- i løbet af 13 minutter.

Det handler ikke kun om taktiske luftangreb -

- på kampvogne og fjendtlige tropper for at bistå den tyske hær.

Det er mere flydende.

De angriber fjendens byer og skaber et øjeblikkeligt chok.

Havnen i Rotterdam lå ikke blot tæt på Storbritannien -

- men gav også adgang til vigtige vandveje.

På kun 13 minutter blev 24.978 boliger -

- 24 kirker, 2300 butikker, 775 lagerbygninger -

- og 62 skoler ødelagt.

900 mennesker døde, og 85.000 blev hjemløse.

RUHRDISTRIKTET DEN 15. MAJ 1940

Dagen efter Rotterdam-angrebet -

- opgav briterne politikken med kun at bombe militære mål -

- og RAF fik ordre til at angribe mål i Ruhrdistriktet.

99 RAF-bombefly ramte olieraffinaderier og jernbaner.

Men ringe bombesigter, navigation og teknik -

- betød, at bomberne blev spredt over store områder.

Noget, alle luftvåben lærte under 2. Verdenskrig -

- på den hårde måde, var, at teorien om at placere en bombe -

- på et lille mål fra stor højde var en utrolig svær opgave.

Præcision og effektivitet -

- var ikke i nærheden af forventningerne fra førkrigstiden.

Det var endnu sværere uden en velfungerende bombeflåde.

Da Storbritannien gik i krig, brugte RAF fly fra den forrige krig.

Såsom Handley Page Heyford, et biplan med store, faste hjul.

Navigationen byggede på teknik fra sejlskibe -

- og nøjagtigheden var ifølge RAF's vicedirektør " meget ringe".

En effektiv og elegant undtagelse, Vickers Wellington -

- stod for det meste af arbejdet i starten.

Da krigen begyndte, havde RAF relativt få bombefly og få typer.

Vickers Wellington var nok det bedste af dem.

Vickers Wellington havde to motorer og var kendt som "Wimpy".

Det var et langdistancebombefly konstrueret i 1930'erne.

Det blev drevet af to Rolls-Royce Goshawk-motorer -

- med en rækkevidde på 4500 km og en bombelast på 2000 kilo.

Det nye ved Wellington var den geodætiske konstruktion -

- opfundet af Barnes Wallis.

Barnes Wallis havde skabt et meget stabilt fly.

Han var en pionér inden for geodætisk konstruktion.

Man lavede et tværgitter i skroget -

- der gjorde det stærkt og holdbart.

På dette tidspunkt er tomotorers bombefly ikke voldsomt hurtige.

Det var bedre end Handley Page-

- men den lave fart, flyvehøjde og bombekapacitet -

- viste svaghederne ved bombetogter om dagen.

De kunne kun fragte få bomber, og evnen til at finde og ramme mål -

- selv om dagen, var begrænset.

Nogle af de første angreb med Wellington -

- mødte modstand fra tyske jagerfly og antiluftskyts og led store tab.

Af den grund gik briterne over til natbombardementer med de fly.

Wimpy var bevæbnet med to .303 Browning-geværer -

- i halen, midten og næsen.

Næsetårnet var en Frazer Nash, senere brugt i Lancaster.

Det smed som det første en blockbuster-bombe over Emden.

Trods manglerne var Wellington en af RAF's trofaste kæmpere -

- lige fra krigens første dag-

- til det sidste angreb på Previsio i Norditalien i april 1945.

I alt blev der bygget 11.461 af alle varianterne.

Flere end af noget andet britisk bombefly.

DUNKERQUE DEN 19. MAJ 1940

Den 19. maj, under et intenst pres fra de fremrykkende tyskere -

- trak general John Gort sin ekspeditionsstyrke -

- tilbage til den sidste havn, der endnu ikke var tysk: Dunkerque.

I slutningen af maj 1940 var den britiske og franske -

- nordlige hær fanget i Nordfrankrig.

Det britiske forsvar i Calais og Boulogne -

- forsinker tyskernes fremrykning mod Dunkerque -

- hvor de er begyndt at evakuere.

Den 23. maj var tyskerne tættere på Dunkerque end mange allierede.

Men med den britiske hær i sigte -

- fik de tyske tropper den kontroversielle holdt-ordre.

De fleste generaler bebrejdede Hitler -

- der måske ville skåne briterne for et voldsomt nederlag -

- som grundlag for forhandlinger.

Optegnelser i krigsdagbøgerne viser, at de tyske kommandører -

- var urolige for deres flanker, forsyninger og panserstyrker -

- og opfordrede til en operationel pause for at samle sig.

Uanset hvad stoppes den tyske fremrykning.

Chefen for det tyske luftvåben, Hermann Göring, jublede.

Nu var det overladt til Luftwaffe at gøre kål på hæren i Dunkerque.

Men da offensiven blev genoptaget tre dage senere, den 26. maj -

- var de allierede i stilling til at forsvare evakueringen.

Do 17 og He 111, hurtige mellemstore bombefly -

- bombarberede forsyningskolonner, jernbaner, depoter -

- befæstninger og baser.

Den karakteristiske drivhusnæse gør Heinkel He 111 -

- til 2.Verdenskrigs mest genkendelige tyske bombefly.

Med to Jumo 211 F2-motorer -

- havde He 111 en topfart på 440 km/t-

- og en rækkevidde på 2300 km.

Besætningen på fire bestod af pilot-

- navigatør/bombekaster/næseskytte, bugskytte -

- og rygskytte/radiooperatør.

Det havde op til syv maskingeværer foran, i toppen og i bunden.

Det kunne føre 2000 kilo bomber indvendigt -

- eller 2500 kilo udvendigt.

Det var meget alsidigt og det tyske bombefly, der blev lavet flest af.

Ved krigens slutning var der bygget over 7500.

Luftwaffe angreb brohovedet i Dunkerque i vanlig stil -

- med over 1882 bombemissioner -

- og 1997 jagermissioner mod de belejrede britiske styrker.

Luftwaffe ville standse evakueringen ved at bombe skibene.

De havde en vis succes. Der var store tab blandt skibene.

Men Luftwaffe undervurderede RAF's evner -

- til at dække stranden.

RAF havde øvet strategisk forsvar -

- og var i stand til at beskytte evakueringen af Dunkerque -

- eller i det mindste yde modstand mod tyskerne.

Den 4. juni brød tyskerne gennem de allieredes forsvar -

- og hejste flaget over Dunkerque, men det var for sent.

De tyske kommandører skrev: "Byen og kysten er i vores hænder."

Men de bemærkede: "De britiske og franske tropper er væk."

Den britiske hær var besejret på slagmarken -

- men moralen var ikke knust.

Når de havde krydset kanalen, kunne de omgruppere -

- og krigen ville fortsætte i en anden form.

Knap en uge efter evakueringen fra Dunkerque -

- ude af stand til at komme sig over chokket og ydmygelsen -

- søgte Frankrig fred.

Nu stod Storbritannien alene.

Vi vil fortsætte til det sidste.

Vi vil kæmpe i Frankrig.

Vi vil kæmpe på havene.

Vi vil med voksende selvtillid og styrke kæmpe i luften.

Vi vil forsvare vores ø, koste hvad det vil.

Vi vil kæmpe på strande og landgangssteder.

Vi vil kæmpe i marker og på gader.

Vi vil kæmpe i bjergene. Vi vil aldrig give op!

Churchill vidste, ligesom alle andre briter -

- at havene, der havde beskyttet mod invasion i århundreder -

- ikke længere udgjorde et forsvar.

Tyskernes knusende sejr over Frankrig på blot otte uger -

- vakte almen bestyrtelse og chok.

Det gav også tyskerne et urealistisk billede af deres egne evner.

DEN ENGELSKE KANAL DEN 10. JULI 1940

I Vesteuropa ventede Storbritannien på den forestående invasion.

Slaget om Frankrig er forbi. Slaget om England begynder snart.

Churchill fik ret, men slaget stod ikke -

- på strande, landgangssteder, marker, gader og bjerge.

Det skulle udkæmpes i luften.

Herman Göring sagde med fryd:

"Føreren har bedt Luftwaffe om at knuse Storbritannien."

Den første fase i Slaget om England begyndte den 10. juli 1940.

Slaget om England defineres normalt i faser.

Åbningsfasen er kanalkampen.

Luftwaffe vil svække øen ved at angribe skibe og konvojer.

Göring angreb RAF med tre hoveddivisioner.

Luftflåde 2 og 3 -

- med over 1300 fly fra Frankrig og Belgien -

- og Luftflåde 5, som fløj fra Danmark og Norge over Nordsøen.

Luftwaffe havde ikke haft den samme succes -

- i starten af krigen med sine bombefly -

- hvis det ikke havde haft et overlegent jagerfly -

- hvis opgave var at vinde og bevare luftherredømmet.

Det er svært at se, at lynkrigen kunne være lykkedes -

- uden Messerschmitt 109's råstyrke.

Me 109 er et af de store jagerfly under 2. Verdenskrig.

Men de britiske Spitfires er lige så gode som Me 109.

De har hver sine fordele. Me 109 kan stige hurtigere.

Spitfire har en mindre drejeradius -

- og er nemmere at manøvrere. De er ret jævnbyrdige.

Men Luftwaffes efterretningstjeneste undervurderer deres fjende voldsomt.

Ud over at Spitfire var på højde med Me 109, var Ju 87 Stuka -

- der havde skræmt tropper og civile i Polen og Frankrig -

- knap så effektivt ved angreb hen over Den Engelske Kanal.

Junkers Ju 87 Stuka med sin hvinende styrtbombelyd -

- var det mest ikoniske tyske bombefly.

Stuka er en forkortelse for Sturz-kampfflugzeug -

- som betyder styrtbomber.

Stuka er et præcisions-bombefly.

Det var et af de mest præcise våben i arsenalet ved krigens begyndelse.

Svagheden var dog, at uden luftherredømme -

- var Stuka meget sårbart.

På enhver front, hvor fjenden havde moderne jagerfly -

- forsvandt Stuka hurtigt fra operationer ved dagslys.

Udformningen satte grænser for manøvrering og flyvehastighed.

Det bestod kun af metal og havde fast landingsstel -

- omvendte mågevinger og opdelt skrog-

- som muliggjorde transport på vej eller bane.

Det var let at flyve. Det var meget robust.

Det kunne forlægges ved fronten for at give mere tid over målområdet.

Det måtte kunne tåle skader, for det var langsomt og et let bytte.

Det spillede en vigtig rolle ved invasionen af Rusland i 1941.

Det russiske luftvåben var fejet af brættet.

Senere i krigen spillede det en rolle, for på østfronten -

- var der færre jagerfly til at stoppe det.

Stuka havde en topfart på 340 km/t-

- men en styrtangrebshastighed på 600 km/t.

Bevæbningen bestod af 7,9 mm MG 17-maskingeværer -

- eller 500 kilo bomber, hvis piloten fløj alene.

For at indlede et angreb hev piloten i dykbremsen -

- og roterede 180 grader til en dykvinkel på 60-90 grader.

De ikoniske sirener, kaldet Jeriko-trompeter -

- skyldtes luftmodstanden.

Ved 450 meters højde udløste piloten en holder -

- der slyngede bomben ned mod målet.

Så brød flyet automatisk ud af dykket v ed 6 g.

Når det var vandret igen, overtog piloten kontrollen.

Men den fysiske belastning for besætningen var voldsom.

Piloterne fik synsforstyrrelser, der blev kendt som "at se stjerner".

30 fjendtlige fly flyver vestpå over Kanalen.

Kanalkampen lokkede RAF's fly ud-

- mens Luftwaffes Ju 87, eskorteret af Bf 110 og Bf 109 -

- angreb flåden og handelsskibe i Portlands havn.

Disse angreb gav de største tab blandt britiske militærfolk.

Men når britiske soldater faldt, blev de erstattet af kvinder.

En vigtig del af forsvaret, der støttede alle dele af RAF -

- var Women's Auxiliary Air Force, der blev dannet i 1939.

På det højeste var der 180.000 kvinder i WAAF.

Mål, afgang, observér.

Slut på serie. Aflæs nummer.

8528.

De vedligeholder fly og laver mad til piloterne.

Knap så kendt er det, at under Slaget om England -

- arbejder nogle på radarstationer.

De sidder foran katodestrålerøret -

- og aflæser diagrammer fra radaren.

I filtreringscentret er det dem, der filtrerer og analyserer.

De producerer oplysningerne og tegner dem ind på det store kort.

I kommandocentralen -

- står de ved bordet med hovedtelefoner -

- og flytter træklodserne -

- der viser RAF's overkommando, hvor bombeflyene er -

- hvad de gør, og hvad de forventes at gøre.

Forsvarssystemet, der blev lavet for at hjælpe Fighter Command i 1940 -

- brugte radar for at opdage fly, der kom over Kanalen.

Det gav dem en halv times varsel -

- hvilket lige var nok til, at eskadrillerne kunne lette.

Når Luftwaffe-piloterne over kysten spekulerer på -

- hvorfor de møder modstand, før de overhovedet er nået frem -

- skyldes det, at systemet fungerer.

De kendte til den britiske radar -

- men forstod ikke helt og reagerede ikke -

- på fornøden vis.

Kanalkampen øgede presset på Fighter Command.

Slitagen ved konstante patruljer, trætte piloter, forsinket træning -

- og de mange beskadigede jagerfly krævede alle opmærksomhed.

Andre problemer for Luftwaffe er det berømte britiske vejr.

De har psykiske betænkeligheder ved at angribe De Britiske Øer.

Mange i Luftwaffe frygtede Kanalen og kaldte den Lortekanalen.

Det var skræmmende, at de kunne drukne i farvandet.

Mellem det første luftangreb den 10. juli og medio august -

- havde Görings strategi været -

- at lokke britiske jagerfly til kamp ved at angribe skibskonvojer.

Det stod nu klart, at RAF ikke bed på.

Kunne han ikke lokke RAF ud, ville han angribe dem direkte.

En kodet besked opsnappet af den britiske efterretning lød:

"Til alle enheder i Luftflåde 2, 3 og 5."

"Inden længe vil I udslette det britiske luftvåben. Heil Hitler!"

Den nye strategi var Adlerangriff, Ørneangreb.

Adlertag, Ørnedagen, blev indledt den 13. august.

Hundredvis af fly i fire bølger skulle bryde det sydøstlige forsvar.

Luftwaffe udførte 1786 missioner mod britiske flyvepladser.

Det mistede 76 fly, mens RAF mistede 35 i luften.

Unternehmen Adlerangriff, eller Operation Ørneangreb -

- var en intensivering af Luftwaffes offensiv mod Storbritannien.

De angreb RAF, dets flyvepladser og radar for at lamme RAF hurtigt -

- hvis de nu skulle invadere Storbritannien i Operation Søløve.

Da Slaget om England begyndte -

- brugte tyskerne deres bombefly, især Heinkel 111 og Junkers 88 -

- de bedste tomotorers bombefly, og enkelte Dornier 17'ere.

Men når bombeflyene fløj langt væk fra jagerflyene, var de sårbare.

Tanken om, at bombefly kunne klare sig mod højtydende jagerfly -

- viste sig at være forkert. Det gik ikke.

- Fik du skudt nogen ned, Johnny? - Ja, en 109'er, Freddy.

- Hvordan gik det? - Dejlig fest, tak.

- Fik du skudt nogen fjender? - Ja, en 109'er og en Dornier.

Mange flyvepladser lå i Sydøstengland -

- og himlen over den del af landet blev kendt som Hellfire Corner.

På klitter og næs nedenunder-

- samledes folk for at juble over hver britisk nedskydning.

I dette lille luftrum døde der flere jagerpiloter -

- end i hele Storbritannien.

I begyndelsen af 1940 producerede briterne 256 jagerfly om måneden.

Churchill indså vigtigheden af at forbedre produktionen -

- og skulle bruge en ny flyproduktionsminister.

Lord Beaverbrook blev udnævnt til flyproduktionsminister -

- for at effektivisere anskaffelsesprocessen -

- som hørte under luftministeriet før 2. Verdenskrig -

- samt for at øge antallet af fly fra fabrikkerne.

Hvor længe har du arbejdet for Vickers?

Seks år. Hvad synes du om vores fly?

Det er pokkers gode maskiner.

Men vi gider ikke føre krig alt for længe.

Byg dem, så hurtigt I kan.

Vi producerer, så hurtigt vi kan, og så mange vi kan.

Det lyder godt.

Lord Beaverbrooks største bedrift var Civilian Repair Organisation -

- der tog beskadigede fly fra Slaget om England -

- og reparerede dem på fabrikker uden for flyindustrien.

Det opretbeholdt produktionen fra fabrikkerne og sikrede -

- flere fly, der kunne repareres, for at opretholde bestanden -

- som var så vigtig for at bekæmpe Luftwaffe.

Under Beaverbrooks ledelse steg produktionen i juli -

- fra 256 til 496 færdige fly.

En artikel i Time Magazine i 1940 påpegede hans bedrift og forudså:

"Denne krig er en maskinkrig."

"Den vil blive vundet på samlebåndet."

I tredje fase af Slaget om England, ultimo august og primo september -

- kostede Luftwaffes angreb på flyvepladser og flyfabrikker -

- 380 fly for Tyskland. RAF mistede 286.

Ærlig talt tror jeg, at tyskerne -

- aldrig havde nogen reel chance for at vinde Slaget om England.

De havde kun få uger og begrænsede efterretninger -

- og forståelse for fjenden.

Den 24. august smed en Heinkel sine bomber over Londons centrum.

Det hævdes ofte, at det var en uheldig fejltagelse.

Men det var et tegn på Hitlers voksende utålmodighed.

Han beordrede Göring til at angribe de civile for at nedbryde moralen.

Der faldt bomber over forskellige dele af hovedstaden -

- fra klokken 23.00 til 3.40.

En rasende Churchill beordrede øjeblikkelig hævn over Berlin.

Luftkrigen skiftede nu karakter.

Om aftenen den 25. august 1940 -

- fløj 91 Vickers Wellington og Handley Page Hampden mod Berlin.

Kun halvdelen nåede hovedstaden, som var dækket af tætte skyer.

Skaderne var begrænsede -

- men en bombe dræbte den eneste elefant i Berlin Zoo.

Teoretisk set er RAF godt forberedt -

- til 2. Verdenskrigs strategiske bombekampagne.

De har haft 20 år til at overveje, hvad de skal.

Men de har forsømt at overveje taktikken -

- den navigation og de fly, der skal til.

De går ind i krigen uforberedte på at udføre de nødvendige togter.

Hitler og inderkredsen var chokerede.

Göring havde forsikret, at det aldrig kunne ske.

Det skete igen den 28. august. Bygninger blev beskadiget -

- og der var civile tab.

To aftener senere kom der et tredje angreb.

Begge sider planlagde at bombe byer.

Først planlagde de at bombe de strategiske centre -

- som gjorde, at fronten kunne fortsætte.

Men da følelserne tog overhånd, skete der en uundgåelig udvikling -

- mod at bombe fjenden, hvem han så end var.

Civilister og civile centre.

I Førerdirektiv 17, afsnit 5, gav Hitler sig selv retten til -

- "at beslutte terrorangreb som hævnaktioner".

Nu udøvede han offentligt den ret.

Den 4. september lovede han: "Når RAF kaster -

- 2000, 3000 eller 4000 kilo bomber-

- vil vi på én nat kaste 150.000, 230.000, 300.000 -

- eller 400.000 kilo."

"Når de vil øge angrebene på vores byer -

- vil vi jævne deres byer med jorden."

"Vi vil stoppe de natteluftpirater, så sandt hjælpe os Gud!"

Men som med så mange af Hitlers trusler -

- kunne hans luftvåben ikke gennemføre det.

Den 7. september, kort før klokken 16-

- viste radaren, at hundredvis af fly nærmede sig.

RAF sendte 11 eskadriller op for at stoppe flere angreb -

- på flyvepladser og anlæg.

Men denne eftermiddag var flyvepladserne ikke målet.

I 56 af de næste 57 døgn -

- satte Luftwaffe alt ind mod London-

- idet Slaget om England blev til Blitzen.

Slaget om England var tabt -

- og Hitler havde forvandlet bombeflyet fra angrebsfly -

- der skulle ødelægge forsyningslinjer og infrastruktur -

- til et terrorvåben.

Tekster: Morten Rasmussen Iyuno-SDI Group