Original subtitles

- Madde? - Jo, jeg mener det...

Men så ses vi klokken et, Eva.

- Madde? - Fint. Knus. Hej.

Hvad er der med dig? Fald lige ned. Må jeg afslutte samtalen eller hvad?

Din mor er i radioen.

Så hotellet skal drives videre i samme ånd?

Ja, det håber jeg. Jeg har drevet Gammelgården i så mange år.

Men lidt sært, hvis der ikke bliver nogen forskel -

-nu da ungerne tager over.

Det kan jo blive pis og lort, fiasko, katastrofe, konkurs.

- Stopper hele personalet? - Nej, sig ikke mere.

Hvad er det her interview?

Det ville være interessant at høre lidt om Gammelgårdens fremtid.

Er det en slags "Operation X", eller hvad?

- Blev det ømfindtligt? - Men for helvede!

Ja, og der stormer Ingegerd Hedlund ud fra interviewet...

Grin ikke, det er ikke sjovt!

Ikke dødsmart at lade mor tale i radioen.

Lidt som at lade antroposoferne passe vaccinationsprogrammet.

Satans elskede forbandede mor!

Han er en slange, ham Elfving.

Helt stille. Jeg var nødt til at snakke.

Jeg kan jo ikke være stille i radioen. Eller hvad?

- Så slukker folk. - Det havde nok været godt.

Han skulle jo lave et spændende portræt af mig og hotellet.

Ikke, som det blev nu.

Spændende, jo. Man spekulerer på, hvor slemt det er på Gammelgården.

- Madeleine, du er så følsom. - Nej!

Det her handler ikke om, at jeg er følsom, mor!

Hele byen taler jo om det her!

Altså... Vi må gøre noget! Vi må have en ny start.

Mit forslag, som Petter og jeg har talt lidt om -

- er, at vi holder fest. Er det ikke sjovt?

Jo...

Og med det, så skifter vi menu og... skifter lidt navn.

- Hvad?! - Gammelgården lyder jo så gammelt.

- Tommy! - Hvad skal vi skifte til?

- "Grand Hotel Madeleine" måske? - Hold nu op, dit oldtidsfund.

Tommy, hør lige...

- Hvad synes du om et nyt navn? - Nej, siger jeg.

I sådanne tider må man stå fast i uvejret -

-og signalere styrke, kontinuitet.

Du taler som en skide kaptajn, jeg orker det ikke.

Hvorfor ikke "Hotel Egoist"?

Ingegerd, Madde forestiller sig en ret lille navneændring -

- som beholder det gamle, men alligevel signalerer noget nyt.

Hvorfor står du og taler i lugen? Kom herind i stedet.

- Ja, "Den Nye Gammelgård" måske? - Ja, det er et godt navn.

Nej, nej... Hjernedødt.

Helt håbløst. Det signalerer frygtelig dårlig selvtillid.

Ikke hvis vi har en stor kickoff-fest her -

- hvor vi inviterer alle og præsenterer os og ændringerne.

Ja, fest er sjovt. Men ikke "Den Nye Gammelgård".

- Men... - "Den Nye Gammelgård"?

Hvad er det egentlig, der er så nyt?

Ja, eller for fanden, hvor må den gamle være gammel!

- Hvis man må skrive, at den er ny. - Jeg er ligesom direktør her!

Jeg vil bare have støtte! Søde venner, kan I ikke støtte mig -

- i disse svære beslutninger? Jeg beder jer.

- Men vi er jo ikke enige. - Men nu bliver det sådan!

Nu bestemmer jeg. Basta!

Sådanne privilegier har man jo ikke til frokost i Stockholm?

Nej, du. Noget positivt i alt det pis.

Men du, slip det nu. I holder den fest, I skifter navn -

- og så vil ingen huske det lort fra radioen.

Jeg tror, at folk vil huske det længe.

Nej, ikke alle er lige så følsomme som dig.

Selvom jeg ikke er følsom længere. Jeg er holdt op med det.

Er du?

Jaså, og hvad med hipsteren i køkkenet?

Har han sous-videt en ren?

- Har du Petter på Insta? - Nej, men Ida.

Jaså. Men hvad fanden har du lavet de sidste 15 år?

Ja, hvad har jeg lavet? Tre børn. 8, 10 og 13 år.

- Godt klaret. - Jeg arbejder som bjergguide.

Og Adeel pusler med lidt af hvert.

Dele og hjul og har gang i PR.

Vil du have et nyt skilt til hotellet, ring til ham.

- Hvor godt! - Det klarer han som en mis.

- Skal vi løbe ned? - Så løber vi.

Hallo. Du...

Altså, jeg forstår, det er svært, det her med menuen.

Jeg tror, det bliver rigtig godt...

Menuen? Hvad fanden, jeg vil skide på menuen.

Det kunne være en hvilken som helst, hvis bare Svante stadig var her...

Jeg forstår.

Tager du menuen væk, så forsvinder det sidste af Svante.

Det eneste, der var tilbage.

Mener du det?

Hvad skal man sige til en, der trækker sin afdøde mand frem?

Det er helt umuligt at argumentere!

Så nu skal vi ikke skifte menu? Vi stemte jo lige her.

Det bliver ligesom begge dele.

Vi beholder nogle klassikere, og jeg indfører nogle af mine nye retter.

Det lyder jo slet ikke skizofrent.

Men ved kickoff er det vel dig, der vælger?

- Det bliver smørrebrødstærte. - Nej!

Sådan var det åbenbart. Svante serverede det altid til fest.

Hallo! Smørrebrødstærte er ligesom begravelsesmad!

Har du nogen sinde fået det andet end til begravelse?

Ja, til Pirres dåb...

Vi holder fest for fremtiden, ikke afdøde.

- Så snak du med Tommy. - Ja, gerne!

Du er så utroligt let at overtale!

Hør, du...

Fandens, han begynder at flæbe, og så lægger du dig straks fladt ned.

Nej, det er umuligt at få rum med connecting doors. Sådan er det bare.

Vi bookede det her for et halvt år siden.

Ja, men nogle gange bliver det ikke, som man har tænkt sig.

Har I flere spørgsmål, så spørg Madde. Vores chef.

Styrer her med jernhånd.

Og I har ikke et familieværelse eller en suite, vi kan få?

- Finder du noget? - Nej, en Facebook-opdatering.

Sådan, værelse 19 til jer, og værelse tre til ungerne.

Ovre i fløjen. Hav en dejlig dag.

- I lige måde. - Tak.

- Nu bliver det smørrebrødstærte. - Ja.

Vidste du, Svante lavede det til Tommy på hans fødselsdag?

Hvad tænkte vi med? Vi kan jo ikke bare udskifte Svantes menu!

Ja, hvad tænkte vi med? Lidt for meget med hjernen måske.

Det går nok, det er okay, det er måske alligevel...

Undskyld. Der er bare lidt mange følelser.

Men velkommen til Gammelgården.

Madde Hedlund er mit navn, og jeg er hotelchef her.

Har I nogle spørgsmål, er det bare at stille dem.

Jo! Vi havde bestilt et værelse med connected doors, men fik det ikke.

Tag suiten. Den er jo ledig, og der er to soveværelser der.

Vi foreslog jo det, men det gik ikke.

Den er ledig, så det skal gå.

Jeg ordner det. Jeg skal lige tjekke noget.

Javel...

- Smørrebrødstærte? - Altså...

Jeg kan tale med Tommy om menuen, hvis du vil.

- Kan du det? - Jeg kan lægge et godt ord ind.

Du laver jo lækker mad, moderne på en eller anden måde.

Det ville være så rart, tak.

Selvfølgelig.

Så kunne du måske tale med Madde om... navneændringen?

Ja... Jeg kan prøve.

Sødt af dig. Fint.

Okay. Tak.

Og så bytter du bare om.

- Underkend ikke min beslutning. - Det gør jeg ikke.

Jo! Det bliver helt demoraliserende for mig!

Jeg er chef for receptionen...

Du er ikke chef, du er receptionist.

Hvem er chef? Ham derude eller Lennart eller Ida?

Det er mig. Jeg er direktør her, så jeg er chef på alle områder her.

Men pyt, nu løste det sig. Suiten er jo ledig.

- Så den, der råber højest, vinder? - Men altså... Hej, skat!

Skal vi drikke lidt varm chokolade og hygge lidt?

- Ja, det kan vi gøre. - Her er der lidt lækkert.

Kunne du tænke dig at hjælpe lidt ved festen? Det ville da være sjovt?

Skal jeg arbejde gratis til din fest? Er det derfor, vi drikker kaffe nu?

Nej, det er, fordi jeg elsker dig. Du er min datter -

- og jeg nyder at hygge med dig. Og så tænkte jeg på, om du kan hjælpe.

Jaså. Men hvis jeg skal knokle en hel aften -

- føles det megadårligt ikke at blive betalt.

Du kan få 500, men du skal arbejde hele aftenen.

- Og så får Christina også arbejde. - Yvettes datter?

- Det behøves ikke. - Du sagde, du havde brug for hjælp.

Undskyld, men der ligger en og sover i suiten.

- Hvad? Det kan der ikke. - En gammel mand ligger og snorker.

Ja, hvad sagde jeg!

Men kan du ikke tænke over det?

I må dele pengene. Jeg går med...

Jeg gav dig et andet værelse, Lennart. Du kan jo ikke tage suiten.

Hvem fanden skal bo der? Har Tage fået værelset?

- Tage? - Ja, Erlander.

Er det ham, I fedter for?

Han døde for 30 år siden. Her. Nej.

- Hvad fanden, du skubber hele tiden. - Du går jo forkert.

- Kan jeg ikke bo hjemme? - Fyret er jo gået i stykker.

Vi må have det lavet. Der er for koldt hos dig nu.

- Fyr? - Dit fyr er kaput. Vi skal herind.

Nu må du bo her i stedet. Sådan.

- Skal jeg bo i en redekasse? - Ja, du er lidt som en ugle.

- Herind nu. - Uhu...

Storartet...

- Du, jeg har faktisk lidt angst. - Hvad mener du?

Jeg burde måske ringe og tjekke med Yvette -

- om det er okay, Christina arbejder med til festen.

Ja, det må du nok.

Men så brokker hun sig bare over, at hun ikke er inviteret -

-og jeg vil ikke kunne sige nej.

Jeg vil jo virkelig ikke have, at hun skal komme, det er jo vores aften.

Men altså, jeg kan ringe.

Jeg elsker dig.

Hvad laver du?

Jeg skal køre en flæskesteg i 14 timer.

- Nå. Nu? - Ja.

Skal du have stegen her i sengen eller hvad?

Ja, jeg må ændre temperatur efter fire timer.

Men du, når vi alligevel... Det der med navneskiftet...

Er det ikke lidt hurtigt? Hvad?

- Synes du? - Ja, men...

Kan man ligesom ikke... vente lidt?

- Så kan vi skifte senere. - Mm.

Du ruller jo skinken for løst.

"Skinkecigarer" hedder det, ikke "skinkesoveposer".

Og der skal være appelsinskiver her...

Jeg må i gang med mine quesadillas, ellers når jeg det ikke.

Skal vi sammenligne, om folk bedst kan lide din eller Svantes mad -

- så må du lave det på den rigtige måde.

- Det er ingen konkurrence. - Selvfølgelig er det det!

Tror du ikke, jeg har fattet, du har talt med mor?

Det var faktisk hendes forslag.

Jeg har ikke bedt hende om noget.

Folk som dig, I er jo længst nede i hierarkiet i fængslerne.

Det ved du vel? Stikkere...

Jamen...

Hejsa! Kør bare ind der.

- Hallo der! - Hej!

- Madde. - Adeel.

- Er alt godt? - Det er godt.

- Rart at møde dig. - I lige måde!

Eva har fortalt en masse fine ting om dig.

- Også om dig. - Godt, du kunne ordne det her.

Jeg ordner alt.

- Har du ...? - Netop, skiltet. Yes.

Hvad?

- Hvad er det her? - Hvad mener du, hvad er problemet?

Det er lidt underligt med skrifttyperne.

Der står "nye" med gamle bogstaver og "gammel" med nye.

Vi ville lave lidt sjov med det.

Problemet er jo ikke skrifttyperne, men navnet.

"Den Nye Gammelgård"? Hvad?

- Er du Bosse fucking Larsson? - Nej, Madde Hedlund.

Tatovøren og jeg legede med idéer hele aftenen og kom frem til det her.

Det her er ingen tatovering, det er et skilt!

Men seriøst, "Den Nye Gammelgård" er som Nya Ullevi.

Eller "Nya Gamla Ullevi". Her bliver der et twist på det hele.

Du må skaffe et nyt til i aften.

Til i aften vil det ikke gå, faktisk.

Jeg orker ikke, at det blev sådan. Det er så pokkers surt.

- Rolig, jeg tjekker med trykkeren. - Gør det.

Madde? Madde, skulle vi ikke vente med navneskiftet?

Jeg fortrød. Jeg orkede ikke at sige imod på det tidspunkt.

- Nej, nej... Okay. - Undskyld.

- Har du nået at ringe til Yvette? - Nej.

Av for fanden...

- Nu er jeg ikke så vild med det. - Nej, jeg er med.

Det var det, der var "av for fanden".

- Uhu, Madde! - Hvad er der?

- Men du... Undskyld. - Uhu!

Ja, jeg kommer! Jeg elsker dig.

Madde! Jeg kan ikke bo i det her værelse!

- Hvorfor ikke? - Jeg er vel ikke en ugle?

Men jeg lavede jo sjov med dig!

Men jeg vil bo i suiten. Eller bor Tage der?

- Han er død! - Hvad? Er Tage Jonsson død?

- Nej, Erlander. - Ja, det ved jeg da godt!

Han døde for 30 år siden! Skide fjumrehoved.

Petter, har du talt med Madde om navnet?

Ja, det har jeg gjort. Vi har gjort det.

- Og? - Ja, det er lidt uklart, hvordan...

Vi får se, hvad der sker. Måske i aften.

Javel...

Og jeg har røven fuld af Svantes smørrebrødstærte -

-så kan vi snakke senere?

Nå, okay.

Hej, Tudse! Vil du have hjælp til at drive et hotel?

- Nej. - Jeg spøger med dig.

- Men det var vel ikke sjovt. - Jo da.

Men du, jeg ville bare tjekke med dig, som Christinas mor.

Det er nemlig sådan, vi skal have en lille ting her -

- og Christina vil gerne hjælpe med at servere.

Jaså. Hvor sjovt. Det er rigtig godt.

Det er godt. Så siger vi det.

Men hvad er det for en lille ting?

Bare en lille event, ikke noget særligt...

Jaså... Med serveringspersonale?

Ja... Altså, det er bare familien og nogle ansatte -

- og lidt leverandører og nogen fra byen...

Jeg troede, det var en kæmpefest, med hele byen inviteret -

- men som jeg har misset, fordi jeg har haft så travlt.

Vi har jo helt propfyldt heroppe.

Der har jo ikke været så mange folk i flere år.

Javel. Synd, du ikke kan komme. Men det er godt, I er fuldt belagt.

Men ærgerligt, for ellers havde du frygtelig gerne måttet komme.

- Det vil jeg meget gerne. - Næste gang.

- Ja. Så siger vi det. - Så siger vi det.

Hej.

Yes!

- Hej, Tudse! - Hej, hej.

- Er Ida derinde? - Ida er i køkkenet og forbereder.

- Nå, er I allerede begyndt? - Jeg troede, du havde røven fuld.

Det er da klart, at man stiller op, når ens lille ven er på skideren?

De siger i radioen, det går ad helvede til for jer.

- Nej, sådan er det ikke. - Så stiller man op.

Ofrer sig. Sådan er jeg jo!

Det... Det er sødt af dig. Her er lidt drinkbilletter...

Nej, tak. Jeg har penge, så jeg kan betale for mig.

Javel.

Men jeg vil gerne have sådan en her. Slap af, og mor dig lidt.

Hej, hyggeligt at se jer!

Hvor skal vi have det sjovt i aften, skål!

Hej. Smørrebrødstærte?

- Hej, Ida! - Hej.

Skal du ikke hilse? Det her er jo Evas søn, Fred.

- Det ved jeg, mor. - Vi plejer at snave efter skole.

Eller hvad...

Han spøger, mor, vi går i samme klasse.

- Var du ikke med? - Jo, jeg blev bare lidt perpleks.

For jeg plejer jo at snave med Freds far, og ret seriøst.

- Du er så skideulækker! - Ida, det var for sjov!

- Hun er født uden humor. - Moderen op ad dage.

- Hør... Har du fået en sjov unge? - Fred er sjov.

- Vi griner hele tiden hjemme. - Så sig noget sjovt.

- Men... - Jamen, jeg spøger.

Undskyld, kunne I tage at skrue lidt ned?

Eller skal vi afslutte begivenheden?

Jeg får tinnitus af jeres snak.

Jeg ville gerne gå hjem, men jeg må arbejde her.

Cesar, jeg beder dig...

Hallo, alle sammen. Jeg vil bare sige et par ord.

Jeg synes, det er så utrolig sjovt, at alle er kommet her.

Undskyld. Jeg må undskylde.

Jeg er... faktisk lidt rørt.

Over at se jer her. Det betyder meget for mig.

Nå, lille ven.

Gammelgården har jo altid været et familiehotel.

Og nu tager den næste generation over.

Hvad enten du vil eller ej, mor.

Det var min spøg.

Der skal fyldes op.

Hvor er I dygtige, piger. Alle tiders!

Ingen smørrebrødstærte, men kun flere quesadillas.

Hvad?

Jeg sagde jo, du ruller skinkecigarerne for løst!

Jeg har jo været væk lidt -

- men samtidig så er det, som om jeg aldrig forlod stedet.

Men det er jo, som man siger:

Sommetider må man tage væk for at komme hjem.

At måtte drive et hotel sammen med dem, man elsker...

Det er en gunst.

Havde Svante lavet den, havde der været stor efterspørgsel på den.

Folk kørte fandeme fra Umeå for at smage den.

Jeg var meget grundig, da jeg fulgte den her opskrift.

Ja, og alligevel blev den så dårlig.

Det er ikke mig, der er problemet her.

- Og heller ikke skinkecigarerne. - Jo, det er netop det.

Nej, ved du, hvad problemet er? Folk holdt op med at spise det i 1958.

Smager den som den her, forstår jeg, at man gjorde det.

- Svantes... - Stop nu!

Svante er her ikke længere. Jeg har forstået, at det er møgsurt for dig -

- men det er dig og mig, der skal gøre det her nu.

Absolut. Svante er borte.

Godt. Det er dig og mig.

Vi behøver ikke Svante, vel?

Væk med den her. Bare væk med Svante.

Væk med det her også. Hele lortet.

Alt skal væk. Svante, ud herfra!

Væk med Svante, væk med hele lortet!

Vi er alle en familie. Ikke kun mig og mor og Petter og Ida...

- Også ud med det her! - Hallo! Stop!

Men vi er alle som en familie. Hele Björkfjället.

Hyggelig familie...

Ja, Adeel! Det var godt. Velkommen.

Nu skal I se her.

Du, jeg tænkte...

Lad mig gøre det her nu.

Jeg tænkte, vi ville benytte lejligheden til -

- at præsentere Gammelgårdens nye navn! Nu gør vi det.

- Det var det, jeg tænkte... - Tag dig sammen.

- Lad mig tage det her af nu. - Sådan.

"Gammelgården"? Hvad fanden er det her?

Du syntes jo ikke om "Nye", så jeg tænkte, at jeg bare droppede det.

Er det ikke friskt?

Hvad Madeleine prøver at sige her, er, at...

Vi har et nyt skilt! Så at...

- Skål for det friske skilt! - Skål...

Så hvad skal jeg gøre nu?

Findes der en PR-konsulent blandt gæsterne -

-eller skal jeg gøre afbigt?

Eller lade afgrunden opsluge mig. Ville være skønt.

Kom med her.

- Nej! - Slap af, det var en tjeneste.

Men du skulle bare gøre, som jeg sagde, hvor svært kan det være?

Her er der gang i den. Hej.

Jeg tænkte på det der med betalingen altså, kører du cash?

Okay, det er i orden. Vi tager det senere. Bare rolig.

Hvad var det, du sagde? Du var ikke så følsom længere eller hvad?

Nej, det er jeg ikke. Men nogle gange kommer følelserne frem.

For man skal også variere lidt, og det har jeg fuld kontrol over.

- Netop. - Men hvor blev folk af?

Jeg blev smidt ud af suiten og klemt ind i et hul.

- Af den skide Madde? - Ja, hvem ellers?

- Jeg vidste det. - Men du godeste, hvorfor det?

Hun sagde, der var noget galt med panden. Min pande!

Hej, hej. Hvordan går det? Kan jeg ...?

- Nej, vi skal gå. - Ja. Fint.

Hvad fanden var det der?

Mor, må vi godt stoppe nu?

Det er vist taget lidt af her, så det er vel okay.

- Men hjælp med at rydde op først. - Kan vi ikke gøre det i morgen?

- Vi vil så gerne gå nu. - Hvorfor?

Yvette holder den fedeste efterfest på Højfjeldshotellet.

- Det fedeste diskotek. - Og alle er der.

Og de har fri bar. Ikke som på det her skide elendige sted.

Tak, det er fint. Smut I bare.

- Du er den bedste, mor! - Det ved jeg nu ikke...

- Sikken kanon aften. - Ih, ja...

Du, her kan du ikke ligge.

Du fryser ihjel. Kommer du ikke med ind?

- Vi tager din menu. - Okay, fint.

Vi kan jo køre en kombination af min og Svantes menu lidt...

Hold nu kæft! Jeg overgiver mig, siger jeg jo. Vær tilfreds med det.

Tak.

Tak.

Tekster: Pernille Lærkner www.sdimedia.com