Original subtitles

Mine damer og herrer, træk venligst ind i salen.

Du ser godt ud. Meget flot.

Jeg kan ikke, Dottie. Kan de ikke bare sende den til mig?

John, det er en hædersorden, ikke en pizza.

Du får en af de største hædersbevisninger.

- Undskyld, hvor er udgangen? - Lige nede ad gangen.

Jeg er smuttet. Jeg siger bare noget, jeg vil fortryde.

Du kan ikke sige noget, hun ikke har hørt før.

Hun er en verdenskvinde. Hun er mor og bedstemor.

- Hun er dronningen. - Stop nu og hør her.

Du er her, fordi du har fortjent den her orden.

Lige så meget som enhver anden her på paladset.

- Det begynder nu. - Hold vores pladser.

- Nej. Jeg kan ikke. - Davidson.

Nu får du din røv derind og gør os stolte.

Kom så.

- Siger jeg noget, er det din skyld. - Det er det jo altid.

Fuck dronningen!

BASERET PÅ EN SAND HISTORIE

Undskyld, alle sammen. Undskyld, Deres Majestæt.

- Hej, Kenny. - Godmorgen. Du kommer for sent.

Der var en frygtelig trafikprop. Frugtbomber, en pakke.

Frugtbomber, en pakke. Noteret.

Godmorgen.

Hvordan går det?

- Hej, John. - Hej, hr. Big.

- Du får ondt i ryggen. - Det skal nok gå.

- Har du pudset støvlerne til kampen? - Ja.

- Og de har fået læderfedt. - John, vi skal handle efter fodbold.

Vi kan mødes ved busstoppestedet.

- Skal jeg det? - Ja, du starter snart i udskolingen.

Jeg arbejder tæt på parken i dag. Måske kommer jeg og kigger.

Kom så! Gå til ham!

- Kom nu! Du skal tackle ham! - Ikke i feltet, Napier!

Man tackler ikke i feltet. Uden for! Hvad laver du?

- Sikken klovn! - Hvad så, Billie?

- Napier gav dem et straffe til. - Bare rolig. John tager den.

Fandens.

Kom så, John!

Kom så, Johnny!

Sådan! Sådan, John!

Godt! Godt! Sådan! Kom så, drenge. Vi kan stadig nå det.

Kom.

SKOLESTART

Billie sagde, at det var den bedste redning, han havde set.

Han siger, han har en makker i Berwick Rangers.

Stop skjorten ind, John.

Måske kan jeg endda få en prof-prøvetræning.

Ret på slipset, John.

Far kom for at se. Han gik helt amok.

- Han slog i luften og alt muligt. - Skynd dig.

- Hvordan føles det? - Lidt underligt.

- Stort. - Du skal kunne vokse i det.

Stå nu stille.

- Sådan. - Må jeg klæde om?

Nu skal jeg bare finde nogle sko til dig.

- Måske tager jeg ud at fiske. - Dejligt. Det er afslappende.

Hvordan har du det med at skulle starte i udskolingen?

- Jeg er lidt nervøs. - Det skal nok gå.

Bare hold dig fra ballade.

Og gør dig umage, John.

Selvfølgelig. Det gør jeg altid.

Velkommen til jeres første dag på udskolingen i Galashiels.

Det her er en stor dag. Begyndelsen på det, der vil vise, hvem I er.

Her bestemmes det, hvad I kan opnå resten af livet.

Det er mit ansvar at sørge for, at I fuldt ud udvikler jeres potentiale.

Hvad angår jeres manerer og personlige adfærd -

- kræver jeg den højeste standard.

- Er I med? - Ja.

- Hej, Murray. - Hej, John.

- Hvordan går det? - Fint.

De damer.

- Hvordan går jeres første skoledag? - Okay.

- Hvad hedder du? - Hvorfor skulle jeg sige det?

Hvorfor? Fordi du måske vil i biografen med mig.

- Og hvordan vil du betale for det? - Jeg går med aviser. Jeg er rig.

- Hold da op. - Det passer. Han er rig.

Spis nu, William.

Hvad fik du til frokost, John?

Pomfritter.

- Bare pomfritter? - Ja.

- Så pomfritter to gange på én dag. - To gange på én dag?

Det må vi passe på med, så du ikke får bumser.

- John. Ketchup. - Undskyld, mor.

Jeg talte med Billie i dag.

Hans ven fra Berwick Rangers, ham talentspejderen.

Han kommer og ser dig spille.

Mener du det?

Den redning på straffe må have gjort udslaget.

Jeg drømmer om en Leda-figur, bøjet over en falmende ild.

Hendes fortælling om en hård reprimande, -

- en ubetydelig begivenhed ...

... som gjorde en dag fuld af leg til en tragedie.

Som hun fortalte, virkede det ...

- Som hun fortalte, virkede det ... - John, er du okay?

... som om vore sind smeltede sammen ...

... sammen ... sammen ...

- John, hvad foregår der? - Nogen har sat strøm til hans stol.

John.

- Må jeg gå på toilettet? - Ja. Få styr på dig selv.

Kom nu. Kom nu.

Lad mig være.

- Pis af med jer! - Bare ét tic.

- Stop så, mand. - Åh nej, nu har jeg fået det.

- Se lige John. - Hey! Pis af med dig!

- Se ham lige. Du er underlig. - Forsvind med jer.

- Hvordan gik det i skolen, Sharon? - Fint.

- Stadig samme klassekammerater? - Det er lidt anderledes nu.

- Det er mest anderledes i idræt. - John.

- Hvad laver du? - Ikke noget. Bare glem det.

Hvad er det for noget pjat?

- Jeg ved det ikke. - Ikke pjatte ved bordet.

- Jeg vil ikke snakke om det. - John.

- John, hvor skal du hen? - John.

Du må ikke lade maden blive kold.

Spis nu, alle sammen.

Hvad er der med ham?

- John, hvad er der med dig? - Ikke noget.

Der må jo være noget, sådan som du opførte dig.

Altså ...

Jeg har fået noget med halsen og øjnene.

Ryk. Trækninger.

Du gør det ikke nu.

Det er bare noget, du forestiller dig, John. Tag et bad, og gå i seng.

Du har det bedre i morgen.

- Hej, Kerry. - Hej, John. Det er min mor.

Du er ikke ked af det, hvad? Du inviterer hende ud den første dag.

- Vi skal bare se en film. - En passende film?

- Passer den til jeres aldersgruppe? - Vistnok.

Bander de i den?

- Det tror jeg ikke. - Det tror du ikke.

Hvad handler den film så om?

Den handler om en mand, der går i dametøj.

Det var ikke en god start. Den skal I ikke se.

- Mor, altså. Åh gud! - Pas på tonen, Kerry.

Ikke nogen numre. Okay?

Mine damer og herrer, jeres filmoperatør er Eric.

Han har et job, der gør en tørstig. Og det er han god til.

I modsætning til jer har han ikke tid til en læskende Kia-Ora.

Sut min pik! Undskyld! Kerry!

- Undskyld, Kerry. - Hold dig væk, perverse stodder!

Jeg sagde jo, at jeg ikke ville have nogen numre.

- Ud. - Undskyld.

Tak.

Må jeg sætte mig her?

Sæt jer bare ned.

- Nå. Er I alle førsteårselever? - Ja.

- Er I ved at falde til? - Ja.

Hvad synes I om skolemaden?

Forpulet lort!

Undsk...

Undskyld. Det var ikke min mening.

- Hvad hedder du, unge mand? - Davidson. John Davidson.

Hvilken hånd skriver du med, om jeg må spørge, Davidson?

Alt, jeg beder om, Davidson, -

- er en forsikring om, at det her ikke vil ske igen.

Ja. Det lover jeg.

Jeg vil skåne dig for at kontakte dine forældre den første uge.

Men er jeg nødt til at kalde dig herind igen ...

- Ja. Tak. - Ud.

John, kom her.

- Hvad er der med din hals? - Jeg har bare lidt ondt i nakken.

- Og hvad med din hånd? - Hvilken?

Den, du ikke bruger til at forhindre bolden i at ramme netmaskerne.

- Ikke noget, Billie. - "Ikke noget, Billie."

Min makker kommer og ser dig i dag. Du skal spille godt, okay?

- Okay? - Okay, Billie.

Kom her. Kom her. Kan du se, hvad du har her?

Brug begge hænder. Begge hænder.

- Okay? Kom så. - Det skal jeg nok.

Ligesom Archie Gemmill. Kom så.

- Koncentrér dig, John. - Begge hænder.

Vågn op, John! Kom så! Begge hænder!

- Hvad laver du? - To hænder!

- Billie. - Gerry, hvordan går det?

- Er det ham der? - Ja. Johnny Davidson.

- Er han handicappet? - Nej, han er bare nervøs.

Kom så, John. Øjnene på bolden.

Kom så. Til den. Til den.

Har du fået mig hertil for det der?

Han plejer at være god. Jeg ved ikke, hvad der er galt.

- Gerry, giv drengen en chance. - Vågn op! Du spilder din chance.

Han forspildte sit livs chance. Og han opførte sig som en klovn.

Talentspejderen kom hele vejen fra Berwick Rangers.

- Han kan høre dig. - Han skal også høre mig.

Jeg skammede mig i dag! Jeg er træt af ham, og jeg er træt af jer!

Så det er min skyld, at han spillede dårligt?

- Hvorfor opfører han sig sådan? - Han er bange for dig. Du råber jo.

Må jeg melde mig til at passe klassens kanin herhjemme?

Det er for stort et ansvar at gøre rent i dens bur.

- Undskyld. - John, stop.

- Undskyld. - Vil du ikke nok stoppe?

Jeg kan godt samle kaninpøller op. De er ligesom solbær.

- Forpulede kaninlort! - John!

- Undskyld. - Du behøver ikke sige det der.

- Det var ikke med vilje. - Det er ligesom til fodbold.

- Hvad er det for noget pjat? - Åh, John!

- Hvad helvede? - Væk fra bordet. Jeg har fået nok.

- Han spytter. Det er ulækkert! - Har du fået nok? Jeg har fået nok!

Så gå du. Ned på pubben som sædvanlig.

Lige når der er brug for dig!

Du skal spise foran pejsen fra nu af.

Det sprog finder jeg mig ikke i her.

Og du skal ikke spytte på mig igen. Ned på gulvet.

- Ned på gulvet, John! - Mor, stop!

Vend dig mod pejsen. Vend dig mod pejsen.

Vil du spytte, så spyt i pejsen.

Ikke på mig, din far eller dine søskende.

Sæt dig ned. Er du med?

Slip mig!

Så stopper I. Nu!

- Op på kontoret. - Jeg kan ikke gøre for det!

- Så er det nok. - Jeg kan ikke gøre for det.

Undskyld. Jeg kan heller ikke gøre for det.

Han er en forpulet særling! Det var ham, der begyndte.

- Jeg forventer mere. Forstået? - Ja.

Ud. Davidson!

Sæt dig ned, Davidson.

Min mening, hvis den interesserer dig, -

- er, at du ville have det bedre på en anden skole.

- Det var ikke min skyld. - Jo, det var.

Det er det, og det vil det altid være, så længe du opfører dig sådan.

Nu får du en chance for -

- at indrømme, at du har fundet på det her for at få opmærksomhed.

Det har jeg ikke.

Tænk dig grundigt om, Davidson. Én sidste chance.

Jeg kan ikke gøre for det.

Så kan vi ikke hjælpe dig. Er det ikke fup, bør du være indlagt.

- Hvad er der galt med dig? - Det ved jeg ikke.

Stopper du ikke, ender du i fængsel eller måske et langt værre sted.

Verden udenfor er ikke så forstående, som vi har været her.

- Forstår du det? - Ja.

- Jeg kontakter dine forældre. - Ud!

Forpulede møgfisse!

Davidson.

Før du går ...

Før vi spiser, skal jeg fortælle jer noget.

Jeres far forlader os. Han forlader vores hjem for evigt.

Han kommer ikke tilbage.

Spis nu.

- Hvorfor? - Det er på grund af mig.

På grund af mig, mor.

- Ikke? - Det er, som det er.

Det er på grund af mig. Ikke?

Mor!

Svar mig!

Pis af!

Vi giver ham 5 mg Valium hver tredje time.

Men han er jo kun 13 år. Han faldt jo bare i floden.

Jeg tror ikke, han faldt.

- Jeg er ved at blive sindssyg. - Nej. Vær nu ikke fjollet.

- Jeg fik far til at forlade os. - Nej, John. Nej.

Jeg kan ikke klare det mere.

- Jeg har lyst til at dræbe mig selv. - Det må du ikke sige.

Det hele skal nok gå.

Du skal nok få det bedre.

På ingen tid.

Det er okay, John.

Det er okay alt sammen.

Sov nu. Sov nu, John.

Sov nu.

13 ÅR SENERE

De undrer sig over, hvad du råber ad.

Stille, John. Kom.

En 60-watts pære er fint. John. Nå ...

- Vi skal have nogle kartofler. - Hvad skal de bruges til?

- De skal koges. Tag to. - Jeg tager fire.

Hvad ellers? Hvad ellers, John?

- Jeg har brug for tandpasta. - Har du brugt den, du har?

- Næsten. - Vi venter, til den er tom.

- Klart. - Og vi skal have fond.

- Er det til en stew? En stew! - Stop så. Så er det nok.

Johnny D! Du godeste. Jeg syntes nok, jeg kunne høre dig.

- Går det godt? - Ja ja. Hej fru Davidson.

Murray. Johns ven fra skolen.

Murray, hvordan går det? Jeg kunne ikke genkende dig.

Du er blevet voksen. Du ser godt ud.

Tak. Jeg har været i Australien. Jeg havde et job der, -

- men min mor har det skidt, så jeg kom hjem.

- Det er jeg ked af at høre. - Det er okay. Skal vi snuppe en øl?

Han drikker ikke. Han får medicin.

Okay.

- Vi kan måske bare gå en tur. - Pikspiller. Ja.

Vil du gå en tur med Murray?

Så kan jeg få en pause. Så ses vi derhjemme.

- Det er godt at se dig. - Skal vi mødes udenfor?

Vi skal have kaffe.

Det er svært at forklare. Det er lidt sådan ...

... en impuls i min hjerne, der får mig til at gøre -

- og sige ting, jeg ikke burde. Det kaldes Tourettes syndrom.

Det er da godt, de ved, hvad det er.

Ja, det var fedt, indtil de sagde, at der ikke er nogen kur.

Det er jeg ked af, John. Hvad skal der så ske nu?

- Leder du efter arbejde? - Det ville jeg elske.

Men hvad kan jeg lave? Hvad vil de lade mig lave?

Men fortæl om Australien.

Det var sindssygt. Jeg rejste rundt.

Jeg så Great Barrier Reef og arbejdede på en fårefarm.

Men jeg måtte tage tidligere hjem for ...

Har du mødt min mor?

- Hun har kræft. Kræft i leveren. - Kors, Murray.

- Hun har et halvt år tilbage. - Det gør mig ondt.

- Vil du med ind at spise? - Nej tak.

- Kom nu. - Nej, jeg skal hjem. Jeg er træt.

Okay. Hvis du får lyst til at ses, så sig til.

- Klart. Vi ses, Murray. - Vi ses.

- Det er bolognese. Vil du med? - Nej, jeg er okay.

- Hitler! - Hallo!

Hvad er der galt med min bolognese?

Den er sikkert god, men jeg skal hjem.

Hvad hedder du?

- John. - John, få din røv herind.

- Der er mad om to minutter. - Men ...

Fuck især lige dig. Fuck især lige dig.

Åh gud, John.

Kom så, John.

Kom ind, søde. Jeg hedder Dottie.

Du skal dø af kræft. Ha, ha.

For helvede, John. Undskyld.

Ja.

- Det er også rart at møde dig. - Det må du virkelig undskylde.

Du er god nok. Ingen har været mere ærlig over for mig i månedsvis.

- Kom ind og sæt dig ned. - Er du sikker?

Du er god nok, og jeg bider ikke.

- Skal jeg tage skoene af? - Nej, vi er ikke så fine her.

John, maden bliver kold.

Gå I bare i gang med at spise.

Okay. Så lad os spise.

Møgfisse.

Hvad helvede var det?

- Murray. - Det ved jeg ikke.

Mor, han er syg. Han får medicin.

- Det tænkte jeg nok. - Vil du se til ham?

- Må jeg ikke spise først? - Okay ...

Lad os give ham et øjeblik. Okay?

John?

John ...

Træk vejret.

- Pis af. - John.

Hej.

- Er du okay? - Ja, jeg har det fint. Tak.

Jeg vil bare lige sige, at ...

- Da jeg var oppe på badeværelset ... - Ja, jeg så det godt.

Okay, men ...

- Jeg ville bare sige undskyld. - Det er okay.

Hvilken medicin er du på?

Ingen.

Jeg har været sygeplejerske på et psykiatrisk hospital i årevis. Så ...

Det hedder Haldol.

Det er værre uden. Jeg glemte en pille i dag. Det er nok derfor.

Har du overvejet at stoppe helt med at tage dem?

Ikke rigtigt.

Jeg tror ikke, at du har det fint.

Hvordan går det derhjemme?

Kom. Jeg varmer din mad op.

Forpulede møgfisse.

Pas på hovedet.

For fanden, John.

Grøn og ren ...

- Det var lækker mad. - Tak, John.

Du dør af kræft! Undskyld, Dottie.

Fuck! Fuck af, din møgfisse.

- Undskyld, alle sammen. - Okay, John.

Hvis du skal komme her, og det håber jeg, du gør, -

- så skal vi tale om din sprogbrug.

- Ja. Okay. - Vi har én regel her i huset.

Hvis man gør noget, man ikke kan gøre for, -

- så behøver man aldrig at sige undskyld.

Ude på gaden blandt folk, som ikke forstår det, -

- så kan du bare sige undskyld, men her i huset ...

Vi ved godt, det ikke er med vilje.

Vi ved godt, du ikke mener det.

Så betyder det ikke noget.

Det er undskyldningerne, der driver mig til vanvid.

Du behøver ikke undskylde.

Okay?

Okay.

Okay?

- Ja. Okay. Tak. - Godt. Tak.

John, bare lad det stå. Vi begynder nu.

Bare et øjeblik.

Jeg har fortalt John, at han godt må blive her.

I nat?

Ja, i nat. Eller permanent, hvis han vil.

- Mor. - Har du mistet forstanden?

- Med alt det, der sker med dig. - Jeg har et halvt år tilbage.

Jeg kan sidde her og ynke mig selv og se tv og spise Pringles.

- Eller jeg kan hjælpe ham. - Hvor skal han sove?

Pulterkammeret, hvis han kan klare de lyserøde vægge.

- John, kender du blackjack? - Er det ligesom 21?

- Ja. - Det kender jeg godt.

Jeg har to esser.

- Undskyld. - Ikke undskylde.

Okay. Vi lader bare, som om vi ikke hørte det.

Ikke, Murray?

- Ja. - Chris?

- Ja. - Godt. Så er vi enige.

Giv mig et kort.

Et til.

Hvordan går det med Murray?

Han fortalte sikkert om sit eventyr.

John? Han fortalte sikkert om sit eventyr.

- Jeg flytter ud. - Hvad siger du?

Jeg flytter. Jeg skal bo hos Murray.

Man skulle tro, det var et af dine tics.

Dottie sagde, jeg skulle tale med dig om det først, men ...

... det er det, jeg gør.

- Er Murrays mor ikke syg? - Jo. Hun har kræft.

Du er naiv, John.

De leder efter en til at tage sig af hende. Var det her hendes ide?

- Nej, det er det, jeg vil. - Men der er brug for dig her.

Dine søskende er flyttet, din far gik, og jeg bliver ikke yngre.

- Jeg stopper også med pillerne. - Var det også hendes ide?

- Hun er sygeplejerske. - Nå, er hun det?

Hvad er det her? Jeg har været sygeplejerske i 15 år, John.

Og jeg er også din mor.

Uden pillerne slår du ud. Du bander. Du spytter og gør folk vrede.

- Har du glemt det, John? - Jeg gør alt det der nu.

Du gør det mindre, når du tager pillerne!

Murrays mor aner ikke, hvor hårdt det er at klare dig.

Jeg har brug for en pause.

Du har brug for en pause.

- Jeg er ked af det. - John ...

Jeg kan bare godt lide sort.

Det er genialt, det her. Nu skal jeg ikke vaske op mere.

Pis af, Murray, og det var ikke et tic.

- Så du har aldrig været i byen? - Nej.

- Du har aldrig været på Bizz? - Er du døv?

The Golden Lion? The Harrows?

Du har aldrig levet livet.

Jeg var på Golden Lion engang med min far, men det er mange år siden.

Det tæller ikke. Den dag, du er færdig med pillerne, skal vi i byen.

Det glæder jeg mig til.

- Var det et tic? - Selvfølgelig var det det.

Det var bare mig, der er åndssvag.

- Nu skal du få. - Nej, lad være!

Nej, lad være.

- Se, hvordan jeg ser ud nu! - Du ser godt ud.

Åh gud.

- Undskyld, Dottie. - Det er okay.

- Jeg har mange tics. - Det undrer mig ikke.

Du er næsten helt trappet ud.

- Hvordan har du det? - Bedre. Jeg sover bedre.

- Mindre hovedpine. - Godt.

Det er sådan, det skal være. Kan du snuppe nogle druer?

- Druer. Røde eller grønne? - Grønne, tak.

John, er der linser i den her?

- Nej, dem her er okay. - Fedt. To til af dem.

- Hej, Suzy. Hvordan går det? - Fint. Og dig?

- Fint. Du er lækker. - Hvordan går det, Dottie?

- Godt. Hvad med dig? - Fint. Har du det godt?

- Jeg er ligeglad. - Og din mor?

- Hun har det fint. - Hun er en so. Pis af.

Vis mig dine patter. Stop nu.

- Okay, John. Kyllingefond. - Kyllingepik.

- Undskyld, Dottie. - Det er okay.

Du må ikke stå til højre for mig.

- Det sagde jeg jo. - Så nu er det min skyld?

- Min læbe hæver op, din tosse. - Undskyld, Dot.

Du kan ikke tage medicin hele livet og fortrænge alting.

- Hvad er det for et liv? - Jeg ødelagde det igen.

Nej, det gjorde du ikke.

- Hvordan går det med læben? - Okay.

Jeg burde have stået på den anden side.

Mor.

- John. - Hvordan går det?

- Dottie, det er min mor. - Rart at møde dig.

- Jeg er Murrays mor. - Møgfisse. Undskyld, mor.

Hvordan går det, John? Du har ikke besøgt mig længe.

Ja. Jeg kan kigge forbi i weekenden.

John, kan du købe nogle frimærker på posthuset?

- Det rækker vist. - Vi ses i weekenden, mor.

Farvel, John.

Jeg kan se, han ikke tager sin medicin.

Han trappede ud.

Han har det bedre.

Han er faldet godt til hos os. Vi elsker at have ham boende.

John siger, at du er sygeplejerske.

- Ja, det er rigtigt. - En engels tålmodighed.

Min tålmodighed er for længst opbrugt.

Jeg var på Dingleton Hospital.

Fem år som sygeplejerske i psykiatrien.

- Så du ved, der ikke er nogen kur? - Ja.

- Og du har det selv skidt. - Jeg har det fint.

Han slår og spytter.

Og bander. Det er meget at klare i din tilstand.

Vi hjælper hinanden.

Kan du bede John om at besøge mig noget oftere?

Ja, det skal jeg nok.

Hvad er det her? Top of the Pops?

John tager mig med i byen.

- Så du øver dine dansetrin? - Ja, hvad synes du?

Flot.

Du får lov at øve dig.

- Hvad laver du? - Prøver at se godt ud.

Nej, ud med trøjen.

De her jeans føles underligt i skridtet.

Når vi kommer ind, kan du så opføre dig normalt?

- Klart. - Ja? Fedt.

Okay.

- Murray, skal jeg stoppe den herned? - Ja. Nu er det os. Kom.

- Værsgo. - Tak.

- Hvad siger du så? - Fedt! Jeg kan mærke bassen.

Det er fedt. Jeg køber os en drink. Find et sted at sidde.

To Tennant's, tak.

- Hvad hedder du? - Hvad?

- Hvad hedder du? - Marie.

- Vil du have en drink? - Hvad?

- Vil du have en drink? - Klart.

En Pernod og solbærlikør, tak. Det samme til mine venner.

John.

- Du spilder ikke tiden. - Er du imponeret?

De beder om tre Pernod og solbærlikør.

Tre Pernod og solbærlikør.

De kommer nu.

Undskyld, makker.

- Narrøv! - Slip ham!

Slip ham!

Pis af! Røvhul!

Forpulede røvhul!

John, er du okay, mand?

Kys mig, dit røvhul!

- Det er ikke hans skyld. - Jeg voldtog en pige derinde.

Jeg har ikke voldtaget nogen. Hey! Pis af!

Hvor kører I ham hen?

- John, det er okay. John. - Væk!

Okay. John, ring, når du er der. Mor ordner det.

John, ring til mor fra stationen.

John. Ring hjem.

Fuck.

Dit forpulede pansersvin! Du er skaldet!

Pis af!

- Forpulede røvhul! - Vil du gerne dø, Johnny?

- Hvad er der med din ryg? - Det er bare et tic.

Jeg kender dig. Lad mig se.

Du er ikke hævet i ansigtet mere.

Er det fra natklubben?

- Ja. - Det skal Murray høre for.

Du må ikke være hård ved ham.

Det var mit livs bedste aften. Jeg elskede det.

Værsgo.

Tak. Jeg dansede med en pige. Hun hed Marie.

Jeg håber, hun var det værd.

Ham den anden fyrs far er advokat.

De går i retten med det. Vi hører mere om nogle måneder.

John, det går ikke, at du får problemer på den måde.

- Jeg vil ikke på pillerne igen. - Det siger jeg heller ikke, du skal.

Men du skal have et fokus. Du har godt af at have noget at rive i.

Du har brug for et job.

- Dottie. - Vil du gerne have et job?

- Ja, meget gerne. - Godt.

Tommy fra medborgerhuset leder efter en hjælper.

Der er samtaler i næste uge. Jeg skriver dig op.

- Jeg får det ikke. - Nogen får det.

Ikke sådan en som mig.

- Jeg kommer til at nosse i det. - Nej, du gør ikke.

Vi har ventet længe nok, John. Du er nødt til at gå derind.

- Du vil jo gerne have jobbet. - Ja.

- Det skal nok gå godt. - Jeg er nervøs.

Ja, jeg ved det godt, søde. Lad os ...

Lad os trække vejret. Okay?

Luk øjnene, og ånd ud. Kom.

Sådan. Forestil dig, at du er på en strand.

En øde strand.

Det eneste, du hører, er lyden af bølgerne, der slår ind mod kysten.

Og sandet er blødt og hvidt og varmt ...

Det brænder mine fødder.

Okay.

- Hvordan går det, Irene? - Okay, tak.

- Er Tommy her? - Han er inde i salen.

Han er nervøs, så det er måske mere ekstremt, men du vænner dig til det.

- Hvordan går det? - Rart at møde dig.

- Det må du virkelig undskylde. - Det gør ikke noget, John.

Det her er Tommy, som tager sig af huset.

- Det er okay. Jeg hjælper dig. - Han er ivrig.

Tommy, det her er John. Han er her for at tale om jobbet.

- Hej, John. - Hej. Rart at møde dig.

Dottie har fortalt en masse om dig.

Så får I lidt tid til at snakke.

Irene, fik du beskeden om papirhåndklæderne?

- Ja. Det er fint. - Tak.

Det får du.

- Hvad så, John? - Rart at møde dig.

Okay, lad mig give dig en rundvisning.

Giv mig din pik i hånden. For fanden.

Det her er den store sal, og ...

Jeg arbejder meget med sikkerhed.

Nødudgange, brandslukkere, røgalarmer.

- Det er let nok. - Den slags ting.

Hvis du får jobbet, og jeg siger hvis, for jeg skal tale med andre ...

- Så ved du det. - Rynkede svin.

Hvert arrangement er forskelligt.

Et byrådsmøde kræver bare et par borde.

En pantomimeforestilling kræver måske 200 stole.

- Eller en skolekomedie. - Jeg er pædofil.

Undskyld, det er et tic.

Det er okay.

Vil du se det udenfor? Ja, fint.

Jeg skal have ordnet døren. Sådan. Sådan.

Vi planter dem her hvert forår. Der skal vandes og luges.

- Og gødes. Kender du til planter? - Ja, jeg elsker planter.

- Godt. Godt. - Jeg har to ude i haven.

- Det her område plager mig. - Lukker du nogensinde røven?

Det er på grund af det her.

Det giver ly til rygerne, så de går herud.

Og så ryger de og smider deres klamme skod her.

Klamme skodbøsser! Klamme skodbøsser!

Klamme skodbøsser! Jeg er bøsse. Nej, jeg er ikke. Jo, jeg er.

Klamme skodbøsser!

- Det runger en del derinde, hvad? - Ja, det ... runger.

Bare luk døren. Er du okay med hunde?

- Ja, jeg elsker hunde. - Det her er Rosie.

Hej, Rosie. Hvad så?

- Kan du sidde der? Er du okay? - Ja.

Ikke slå på møblerne. Bare sæt dig ned.

Nu er vi nået til den vigtigste del af jobsamtalen.

Numsesex.

- Kan du lave en ordentlig kop te? - Jeg er god til at lave te.

Jeg vil gerne have den stærk og med masser af mælk og tre sukkerknalder.

- Vandet i først, så mælken. - Okay. Ja.

Sådan laver jeg den også.

Vi taler om dig om lidt. Hvad ved du om mig?

De sagde, at du har haft det skidt på det seneste.

Planen er at oplære en ung mand, -

- så at hvis jeg skal på hospitalet, så kan vedkommende træde til -

- og holde huset kørende.

Jeg har læst om jobbet og arbejdstiden og sådan.

- Jeg vil gerne prøve det. - Okay.

- Er du pålidelig? - Ja. Jeg kommer altid tidligt.

Jeg skal bruge en, der kommer til tiden, som kan åbne og lukke.

- Det kan jeg godt. - Okay.

- Har du hænderne skruet godt på? - Jeg var god til sløjd i skolen.

Og jeg vil gerne lære mere og er ikke bange for at få jord under neglene.

Jeg er en doven hund.

- Så du er ikke bange for at knokle? - Nej. Faktisk så ...

Når jeg fokuserer på arbejdet, så hjælper det mig.

Okay.

Den er varm.

Værsgo, Tommy.

Det må du undskylde.

- Den tager jeg. - God ide.

Jeg har talt med en del unge, -

- og jeg kan vist godt afsløre, -

- at det der er den bedste kop te af dem.

- Fedt. - Nå.

Jeg brugte sperm i stedet for mælk.

Har du nogen spørgsmål til mig?

Nå jo.

Jeg er nødt til at tage et par fridage om nogle måneder, -

- for jeg skal for retten.

Du har ikke fået jobbet endnu, men du beder om en fridag?

Nej, jeg siger bare, at ... Du nosser i det, John.

... hvis jeg får jobbet, så skal jeg det. Det er for at være ærlig.

- Har du været oppe at slås? - Ja.

Jeg har været lidt uheldig.

- Var det din skyld? - Nej.

Okay, det er godt nok for mig.

Andre spørgsmål?

Jeg kan godt klare jobbet.

Det kan jeg godt.

Men det åbenlyse spørgsmål er, -

- om du er okay med ticsene og alle bandeordene?

Hvad for nogle tics og bandeord?

Bare en lille advarsel, John.

Gør du det ved min hund igen, river jeg hjertet ud på dig. Forstået?

Okay ... Tak for samtalen.

Okay, så går jeg.

Er du okay, Rosie?

- Hej, John. - Hej, makker, hvad så?

- En avis og en pakke Frugtbomber. - Hvordan har du haft det?

- Fint. Jeg har været til jobsamtale. - Hvordan gik det?

- Jeg slog chefens hund. - Du kan altid genoptage avisruten.

- Det gør jeg måske. Vi ses. - Pas på dig selv. Ja?

Luder!

- Hvad sagde du? - Undskyld. Jeg har Tourettes.

- Hvad sagde du til mig? - Undskyld. Jeg kan ikke styre det.

- Undskyld. - Pis af!

Er der nogen hjemme? Dot?

Hvad laver I?

Øjeblik, John.

- Du fik det! - Tommy ringede. Jobbet er dit.

- Du begynder på mandag. - Du godeste!

- Godt gået, John. - Seriøst?

- Godt klaret, Davidson. - Utroligt! Det gik så dårligt!

Du fortjener det.

- Jeg har fået et job. - Jeg vil ikke stjæle spotlyset.

Men det gør du.

- Vi har været på hospitalet. - Du dør af kræft, gamle svin.

Nej, det gør jeg ikke, John. De tog fejl.

- Det er ikke kræft. - Det kaldes hama...

- Hama... Hamanagi. - Hama-onanagi, din narrøv.

- Hvad hedder det, skat? - Hæmangiom. Det er en klump.

Men det er ikke kræft. Det ligner det, men det er det ikke.

- Kom her. - Jeg elsker dig, mor!

Jeg elsker jer alle sammen.

- Det er helt utroligt. - Okay, John. Her.

Tag ned på den kinesiske og bestil, hvad end folk vil have. En banket.

Vi skal fejre to ting.

- Tak. Vi ses. - Ja. Hej.

Kom her.

Nak ham. Nak ham, for fanden!

- Nak ham, for fanden. - Det gør jeg også!

Kom så! Kom så!

Hvem kalder du luder nu?

John, det er okay. Det er okay.

Dottie er her. Jeg er her.

Søde skat.

Jeg er nødt til at ringe til din mor.

- Nej. - John. John, det er jeg nødt til.

Hun bliver bare bekymret. Det er okay.

Jeg skal begynde på jobbet på mandag.

Tommy siger, du bare kommer, når du kan.

Jobbet er dit. Det går ingen vegne.

Det var godt.

Søde skat, det er okay. Kom så. Find roen.

Ja, jeg ved det godt.

Så så.

Jeg ved det godt.

Det er okay. Det er okay.

Så så.

Så så.

Så så.

Jeg er træt af det her, Dottie.

Jeg er så træt.

Ja, det ved jeg godt, du er, søde skat.

- Hvordan går det med stolene? - Fint, Tommy.

Du godeste, de står jo mere snorlige, end jeg vil kunne stille dem.

De skal jo stå lige, og jeg skal jo tælle dem. Fire rækker med ti stole.

Lige tal, ellers dur det ikke.

Er det tallene eller formen, der prikker til dig?

Det hele. Hvis det ikke stemmer, tror jeg, der sker slemme ting.

Som hvad?

Nogle gange kommer jeg hånden under kogende vand, for ellers dør du.

- Hvabehar? - Jeg ved det godt.

Jeg gør noget andet underligt, når jeg ser en lygtepæl, -

- som ikke er helt lige eller har forkert vinkel -

- eller en forkert farve, så skal jeg kysse den.

- Skal du kysse en lygtepæl? - Ja.

- Det nævnte du ikke i samtalen. - Du spurgte ikke.

Og det er ticsene, der skaber problemerne?

Ja.

Men ved du hvad? Kan du lukke folk ind, ligesom du har lukket mig ind?

Nej, det kan jeg ikke.

Jeg tror ikke, Tourettes er problemet.

Problemet er, at vi ikke ved nok om Tourettes.

Så hvis du ikke lærer politiet, lægerne og lærerne om det, -

- så bliver det aldrig anderledes.

Skal jeg kalde politiet for pansersvin -

- eller råbe "jeg er pædo" på en skole?

Ja, for fanden.

Kan du se? Du er ikke den eneste, der kan bande.

Jeg bander, når jeg føler noget stærkt. Når jeg virkelig mener noget.

Og det her mener jeg virkelig. Hvad med at være pisseligeglad med, -

- hvad folk mener om dig, og lære dem om det?

Dit svin. Kan du se, hvad jeg gjorde?

- Det var med tryk på. - Ja.

- Kom så. - Dit svin.

Jeg bevægede også benet. Dit forpulede svin.

Jeg har brug for at få fri til at møde i retten.

- Ja, det så jeg godt. Er du okay? - Jeg er skræmt fra vid og sans.

- For satan i helvede, John. - Undskyld.

John, det er jul.

Seriøst. Kors.

Okay.

- Hvad så nu? - Nossebeskyttelse.

Min klient vil nu aflægge sit udsagn. Indtag vidneskranken.

- Hr. Davidson, vil De aflægge eden? - Ja.

Hold højre hånd op og gentag efter mig.

- Jeg sværger ved Gud ... - Jeg sværger ved Gud ...

- ... at jeg vil tale sandt ... - ... at jeg vil tale sandt ...

- ... og kun sandt. - Nej, jeg vil ej!

- ... at jeg vil tale sandt ... - Hvad er grunden til denne foragt?

Høje dommer, hr. Davidson råber ofte ting uden at kunne styre det.

Han hverken mener eller har kontrol over det, han siger.

Sexistiske, homofobiske, misogyne ...

- Glem ikke "racistiske", narrøv. - Og racistiske ting.

Jeg ved af erfaring, at han kan mange racistiske udtryk.

Sågar mange, der er nye for mig, men det er uden for hans magt.

Vi vedlagde sagsakt 71, der beskriver lidelsen Tourettes syndrom.

Ja, jeg har læst dokumentet.

Men jeg har også læst sagsakt 107 fra hr. Barrowman.

- Fuck! Luder! - Der står, at Tourettes ikke findes.

At diagnosen ikke kan stilles, og det derfor ikke vedrører denne sag.

- Tak, høje dommer. - Hr. Davidson, eden en gang til.

- Gentag præcis, hvad jeg siger. - Okay.

Hold højre hånd op, og gentag efter mig.

Jeg sværger ved Gud ...

- Jeg sværger ved Gud ... - ... at jeg vil tale sandt ...

... at jeg vil tale sa... Du er en luder!

- Vær rar at forlade retssalen. - ... at jeg vil tale sandt.

Vær rar at forlade min retssal, hr. Davidson.

Hvis De ikke går, bliver De ført ud.

- Forlad min retssal. - Jeg sværger ved Gud ...

Jeg sværger ved Gud ...

- Hr. Davidson. - Luder!

- Luder! Fuck! Luder! - Gå!

John. Kom, søde. Det er okay.

Jeg er retarderet.

Jeg er spasser.

Du nossede i det, John.

Tommy.

Det går ikke så godt. Han kaldte dommeren en luder.

- Det er ikke så godt. - Nej.

John er uden tvivl min bedste medarbejder nogensinde.

Råber han? Ja. Bander han? Ja.

Mener han noget ondt med det? Slet ikke.

Han kan ikke styre sine tics. To-tre gange om dagen -

- skyder hans højre knytnæve frem, -

- og den ender få millimeter fra mit ansigt, -

- for så god er han. Det er stor kunst.

To-tre gange om dagen smækker han mig en i løgposen.

Må jeg godt sige løgposen?

Det er ikke det værste, vi har hørt i dag.

Så jeg må godt sige det? I ved godt, hvad det betyder, ikke?

Kuglerne?

Klunkerne? Kronjuvelerne? Gonaderne? Testiklerne?

- Nosserne! - Tak, hr. Trotter. Vi er vist med.

Jeg ville bare være sikker. Det er en lidelse.

Okay? Den findes. Jeg ser det hver dag.

Jeg ved, at nogle påstår, at han bare lader som om.

Men hvorfor skulle nogen lade, som om de har en lidelse, der gør, -

- at man bliver slået med et brækjern?

Som gjorde, at man blev ydmyget og latterliggjort i skolen?

Og blev nægtet at tage de eksamener, der kunne forbedre hans liv?

Som forhindrer en i at have et parforhold?

Hvem? Hvem ville lade, som om man havde den lidelse?

- Hey! Mig! - John er en stolt ung mand.

Han ville ikke lade mig kalde det et handicap, men lad mig spørge:

Hvis en blind mand går ind i en anden mand, -

- vil det så ende i retten?

Den unge mand der kan ikke gøre en flue fortræd.

Han er den rareste, sødeste, mest respektfulde unge mand, -

- jeg nogensinde har mødt.

Og han laver en forbandet god kop te.

Sperm i stedet for mælken.

Sperm i stedet for mælken.

- Undskyld, høje dommer. - Tak, hr. Trotter.

- Overraskede resultatet dig, John? - Nej.

Politimesteren sagde, det ikke skulle være endt her.

Hvad var det største for dig?

Da han sagde, at politiet burde lære noget af det her.

Tommy Trotter, familieven. Det, han gjorde derinde, var utroligt.

- Er du stolt af John? - Jeg er altid stolt af ham.

- Hvad skal du så nu, John? - Det kan jeg sige dig.

Tilbage til medborgerhuset med mig for at rense afløb.

Det er det, han skal.

Hjemad!

Så er jeg færdig.

Jeg skal besøge Tommy. Han har været på hospitalet.

- Kan du sige, at bingo er aflyst? - Helt klart.

- Vi ses, Irene. - Vi ses, John.

Tommy.

Tommy!

Tommy?

Hej, Rosie.

Er du okay?

Tommy?

Åh gud.

Det er politiet.

Hallo? Er her nogen?

Tænd lyset.

Er du okay? Hvad er der sket?

Jeg kom ind og ...

Jeg havde øl med til ham.

Jeg myrdede ham. For fanden.

- Jeg myrdede ham. - Myrdede hvem?

Han er derinde.

Okay.

- Du skal blive lige der, okay? - Ja. Det er okay.

Jeg myrdede ham.

Nu en salme af den skotske gejstlige Henry Francis Lyte.

"Bliv hos mig".

Pis af!

Pis af, John!

John.

- Oi! Davidson. - Hvad?

Jeg tager dig med ud at spise frokost.

- Hvad? - Kom. Frokost.

Jeg kan ikke høre dig.

Hvor har du købt tomaterne?

- Markedet. Hvorfor? - De er lidt bløde i det.

Ja, det passer.

- Kunne du bo her, John? - Her?

- Ja. - I en lejlighed?

Ja.

Du ved, vi elsker dig, -

- men du har boet i pulterkammeret i fem år. Det holder dig tilbage.

Du har brug for at være selvstændig.

Der er en ledig lejlighed i den blok der.

Og vi kan se på den om ti minutter. Der er ikke noget pres.

Ja, jeg kunne godt bo her.

Hvorfor ikke?

Fedt.

Hvis ansøgningen går igennem, så måler de fugtniveauet.

- John. - Og ordner alt, der skal ordnes.

- Se lige der. - Der er ikke nogen pejs.

Nej, ikke i en lejlighed.

- Men jeg kan bruge en spand. - Og der er en lille altan.

Se lige der. Fantastisk.

Jeg springer ud.

Vi kan sætte sikkerhedshegn op. Det gør vi tit.

- Det er en god ide. - Hvad siger du til det, John?

Det er et lortehul.

Ja. Jeg kan godt lide lejligheden.

Så kører vi.

Tak. Jeg glæder mig til at vise dig den.

Det var den sidste kasse.

- Klarer du dig, John? - Ja.

- Jeg finder elevatoren. Vi ses. - Tak, makker.

- Okay. Klarer du dig her? - Ja.

Ja, jeg skal nok klare mig. Kom så.

Der bliver stille derhjemme uden dig.

Okay. Kommer du til søndagsfrokost?

- Selvfølgelig. - Godt. Og husk det nu.

- Ikke bande. - Vi ses, Dot.

Nu skal jeg spille pik. Pis af med dig, John.

Pis af!

- Hvem råber han ad? - Fuck! Luder!

- Er du okay, mand? - Ja.

- Hvem råber du ad? - Ikke nogen. Det er en lidelse.

- Hvad? - Hvor bor du?

Pis af, snushane. Det var et tic.

Man skal bare ignorere dem. I vænner jer til mig.

Jeg må tilbage. Min frosne lasagne tør op.

Hvilken lejlighed bor du i?

Jeg siger det fandeme til hende.

- Er du okay, mand? - Ja.

Jeg har en øl til dig.

Tak.

Hvorfor er der tremmer for?

Det er, så jeg ikke hopper udover.

Kors.

Fin lejlighed, men du burde spendere lidt på den.

Hvad mener du?

Du skulle få dig et kæmpestort tv. Og en ny sofa.

Det har jeg ikke råd til.

- Du kan arbejde for mig. - Jeg har et arbejde.

I din fritid. Du kan arbejde for mig.

- Men så igen ... - Hvad?

- Måske ... Det ved jeg ikke. - Hvad?

Altså ...

- Du er jo handicappet. - Jeg er ikke fucking handicappet.

Jeg kan gøre hvad som helst. Hvad har du brug for?

Tag et hiv.

- Hvad så? - Det ligger i tasken.

- Hvad? - Det ligger i tasken, for fanden.

Jeg har en taske magen til, som jeg bruger på arbejdet.

Er det, hvad jeg tror, det er?

Er det til Danny?

Heroin på tilbud! Pis af!

Jeg sælger narko.

Pansersvin! Pansersvin!

Pansersvin!

- Hvad så, makker? Kom lige her. - Hej, hvordan går det?

Kom her! Kom her.

- Har du taget ulovlige stoffer? - Nej, nej. Slet ikke.

Jeg har narko under trøjen. Jeg har Tourettes syndrom.

- Jeg kan ikke styre, hvad jeg siger. - Nå? Lad mig se dine hænder.

Få hænderne ud af lommerne!

Den anden. Nu!

Hvad er det?

- Hvad er det? - Crack, narrøv. Heroin på tilbud!

- Så er det nok. - Jeg ved ikke, hvad det er.

- Du er anholdt ... - Pis af! Narrøv! Narrøv!

- John, hvad har du lavet? - Jeg sælger narko! For fanden!

Det, han sagde der, var grunden til, at vi anholdt ham.

Hvad har han faktisk gjort?

Han bar på en pakke, som han sagde, at der var crack i.

- Og var der det? - Nej.

Det var en pose sukker.

- Næste gang får du den ægte vare. - Det kan du ikke anholde ham for.

Han burde ikke være her. Han kan ikke gøre for, hvad han siger.

- Han har Tourettes. - Han har et adfærdsproblem.

Dottie har narko i fissen.

- Okay. Må han gerne gå? - Ja.

Davidson. Lad os få dig hjem, hvor jeg kan holde øje med dig.

- Undskyld. - Nogle gange kunne jeg myrde dig.

Værsgo, Dot. En god kop te.

"Dottie har narko i fissen."

Ja, det må du undskylde.

Undskyld. Lejligheden i blokken var en dårlig ide.

- Hvad læser du? - En bog om Tourettes.

Jeg synes, du skal læse den. Faktisk så ...

Jeg synes, vi begge skal læse så meget som muligt om det.

Hvad siger du til det?

Ja. Ja. God ide.

Jeg bliver fyret i dag!

Kom ind.

- Hvad så? - Kom ind og sæt dig ned.

Det er som en fucking sauna herinde, din narrøv.

- Skal jeg åbne vinduet? - Nej, det var et tic.

Jeg synes ikke, du er en narrøv.

Du ved jo, at vi har ledt efter en til at tage sig af huset på ...

- Det er okay. - En på fuld tid. Har I fundet en?

Ingen er bedre end mig.

- Det var et tic. - Nej, det var det ikke, John.

Det var en forudanelse. Ingen er bedre end dig. Det er sandt.

Vi vil gerne fastansætte dig til at passe huset.

Tænk over det. Hvis du siger ja, og det håber vi, du gør, -

- så er der en tjenestebolig.

Det er ikke et palads, men man kan fint bo der.

- Okay, så ... - Tillykke.

Ja. Tak.

- Jeg skuffer dig ikke. - Nej.

Du har fortjent det her.

Jeg må hellere komme i sving.

- Jeg har stole, der skal sættes op. - Skønt. Tak, John.

Prøv at høre. Der er helt stille.

- Altså ... - Undskyld.

Det er et skønt, lille hus, John.

- Tommy elskede huset. - Ja.

Det er lige det, du har brug for.

- Måske kan jeg få en hund som Rosie. - Kragen der, det er Tommy.

- Nej da. - Det er et tegn.

- Det passer. - Det er ikke et tegn.

Det er ligesom et totemdyr.

- Hvordan går det, Tommy? - Hvad så, Tom?

Kan du se? Han flyver ikke væk.

Pis af! Goddag.

- Er det dig, der er John? - Ja. Undskyld.

Hospitalet sagde, at du måske kan hjælpe os.

Lægerne taler om Tourettes, -

- men de har jo aldrig prøvet det. Hun har aldrig mødt en med Tourettes.

- Lucy, vil du lige komme ud? - Pis af!

Vi har John her.

Okay, luk op.

Pis af, din pædo. Jeg er mindreårig.

- Hvorfor gør du det? - Så jeg ikke stikker dig en flad.

- Jeg vil ikke tale med dig. - Det er okay.

Det er bare rart med en pause.

- Dovne hund. - Jeg spermede på en vandmand.

- Du spiller pik. - Roddy har en lille pik.

- Jeg har en kanin oppe i røven. - Jeg har bollet din mor.

Fuck dig. Narrøv.

- Din far spildte sin sperm. - Din far er en narrøv.

- Min far er pædofil. - Jeg er pædofil.

- Jeg er pædo-lederen. - Jeg har voldtaget en pige.

- Min far har bollet din far. - Min far er en vandmand.

- Skal jeg sætte mig ind? - Måske ikke.

- Min mor er præst. - Du er præst, din narrøv.

Du er en spermklat.

Er du okay, makker?

- Hvad hedder hun? - Tilly. Vi kalder hende Tilly-Lilly.

- Kan du lide hunde? - Ja.

Jeg vil gerne have en, men far siger, det er for besværligt.

Det er et besvær, men ...

Jeg tror, hun forstår, hvad der er med mig.

Hej.

Pis af!

- Er du okay? - Ja.

I bilen skulle jeg bare af med det. Du ved, når det hober sig op.

Er du god til at undertrykke tics?

Nogle gange. Det kommer an på humøret.

Nogle gange sender hospitalet folk hen til mig.

Men jeg ved ærligt talt ikke, hvor meget hjælp jeg er til.

Min far roste dig så meget, at jeg troede, du var ekspert.

Jeg er ikke ekspert, men jeg har læst lidt om det.

Du er den første med Tourettes, som jeg har mødt.

Hjælper det?

Ikke det mindste, snotskovl.

Jo, det vil jeg sige. Du forstår det bedre.

Godt.

- Blev du mobbet? - Ja, i skolen.

Nu griner folk mere ad mig. Og de driller mig.

Folk tager billeder eller sådan noget.

Nogle gange vågner jeg om morgenen og har det godt, men så græder jeg.

Jeg forstår ikke, hvorfor jeg har fortjent det her.

Og hvis jeg prøver at komme tæt på nogen, -

- så tænker jeg: "Hvem gider min banden og spytten?"

Det er jeg bekymret for. For det vil gøre ondt.

Nogle gange, når mor laver mad, -

- og kogepladerne er tændt, -

- så skal jeg bare lægge hånden på dem.

Virkelig lægge den der.

Det er tvangshandlinger. Dem har jeg også. Jeg kan låne dig en bog.

- Forstår du? Man skal bare gøre det. - Jeg kender det.

Jeg skal kysse lygtepæle.

Det gør jeg ikke.

Jeg boller postkasser. Det gør jeg heller ikke.

Nå, jeg må hellere komme tilbage på arbejde.

- Har det her hjulpet? - Ja, enormt.

Du forstår det bedre end speciallægerne.

Godt. Jeg er på Facebook, hvis du vil snakke.

- Du er god til det her. - Vent, til din far ser regningen.

- Det er en fin, blå bidedims. - Det er ...

Man kan bide i den, hvis der er et tic på vej.

- Jeg har også en. - Den her er bedre.

Værsgo.

Løb du hen til Tommy.

Hej, Trotter.

THOMAS TROTTER HØJTELSKET

Hvad skal jeg sige?

Gæt, hvad der skete i medborgerhuset.

Taget på toiletbygningen er utæt igen.

Jeg har sagt, at de skal ordne det gratis.

Jeg mødte et par forleden. De havde deres datter med.

24 år. En ung dame.

Hun har tics.

Jeg var den første med Tourettes, hun nogensinde havde mødt.

Er det ikke utroligt?

Du sagde altid, at jeg skulle hjælpe folk som mig. Børn og sådan.

Og det tænker jeg over, Trotter. Det tænker jeg over.

Kom, Tilly.

Derinde. Kom bare.

- Godt at se dig, Lucy. - Godt at se dig.

TOURETTES-WEEKEND

Herover.

- Alison. Er du John? - Du er Alison? Ja.

- Han har skreget siden Birmingham. - Lad os få ham indenfor.

- Jeg vil gerne byde jer velkommen. - Er du min rigtige far?

Det er vores første Tourettes-weekend, -

- så nogle af jer har ikke mødt andre med syndromet før.

- Pis af! - Er du okay?

John, hvorfor troede du, det her var en god ide?

- Jeg vil bare gerne sige ... - Må jeg røre din pik?

I dag ... I dag er I flertallet. I er ikke en minoritet.

Jeg hedder Greg, og ligesom jer, så har jeg Tourettes.

Jeg vil vise jer nogle ting, jeg gør på trommerne, -

- og give jer nogle tips, der kan hjælpe med ticsene.

Det her er for dem, der lever med Tourettes. Det er også jer forældre.

I har ikke superkræfter. Det her er svært at leve med.

Tourettes ødelagde min familie. Min mor og far blev skilt.

Pas på hinanden.

Del jer op i to grupper.

Hver gruppe får et kamera.

- Tag fat om stikken en tredjedel ... - Pis af!

Jeg smadrer din fisse!

Vi kan være kreative.

Jeg er en homoseksuel mand.

- Hvordan med parforhold? - For mig personligt?

Det har været ret svært for mig, -

- men som forældre ønsker I jo, at jeres barn finder en, -

- de kan slå sig ned med.

Men det handler om oplysning.

Problemet er ikke Tourettes. Det er, at folk ikke ved nok.

Så snart de bliver accepteret og forstået, kan de leve normalt.

- I dækning! - Tøm lommerne.

- Godt klaret, Davidson. - Ja. Godt klaret, Dottie.

Hold da op! Så du det?

Kom så. Bliv.

Kom så. Bliv.

Kom, Tilly.

- Kom, Tilly. - Hænderne om bag nakken.

Jeg har ikke gjort noget.

- Stop, Davidson. - For fanden.

- Hvad er der? - Kan du huske mig?

Nej.

Du har ikke gjort noget.

Det er MacCullen.

- Nå ja. MacCullen. Hvordan går det? - Fint.

Skaldede narrøv. For fanden. Undskyld.

Jeg mødte John som ung betjent i Galashiels.

Han var ung. Det var i halvfemserne. Kun få kendte til Tourettes.

Politiet tjente ikke John på en god måde dengang.

Jeg tjente ham ikke godt.

Så da jeg blev forfremmet, så fandt jeg John -

- og bad ham om at komme her og tale med jer i dag. John.

Mange tak. Det her er selvfølgelig nervepirrende for mig.

Fuck politiet!

Nogle gange er det, jeg siger, sjovt, og jeg griner også selv.

Men det er noget andet end at drille eller håne.

Alles Tourettes er forskellig. Vi har vores egne symptomer og tics.

Det kan være noget med stemmen eller en bevægelse.

Det var stemmen. Eller det kan være blink med øjnene.

Nogle ruller med øjnene.

Vi taler ikke så meget om angsten og OCD'en, der følger med.

Udmattelsen ved at lade, som om alt er normalt, og undertrykke tics.

Forestil jer, at I skal holde tusind nys inde. Hvad sker der så?

- Man eksploderer. - Nemlig. Godt svar.

Hvordan klarer man at gå på biblioteket?

Det er et mareridt for mig. Det kan jeg ikke.

Jeg ville ellers gerne, men der er for stille.

I skal ikke reagere på ticsene. Den, der fornærmer jer, er uskyldig.

Tak, fordi I lyttede. Jeg håber, I har lært noget om Tourettes. Tak.

Den var god.

Post! Så er der fucking post!

- Godmorgen, Davidson. - Dottie! Dottie!

Hvad er der i vejen?

Hr. John Davidson. For at tjene folk med Tourettes syndrom.

Tillykke.

Tak, Deres Majestæt. Tak.

- Jeg vidste ikke, at du nåede det. - Jeg er så stolt af dig.

Trafikken var slem, og så var der sikkerhedstjekket. Men jeg var der.

Godt. Godt.

- Det er min søster, Caroline. - Godt, du kunne komme.

- Hvordan har mor det? - Hun har det godt.

Og hun er glad. Du skulle tage og besøge hende.

Det skal jeg nok.

- Det er så dejligt at se dig. - Det er godt at se dig.

Sådan, John.

- Stadig med sukker i? - Ja.

Godt, for jeg har kommet det i.

Kom så. Lad os se den.

Ja. Okay.

Der er den.

Den er flot, John.

- Du må huske at pudse den. - Med pudsemiddel og en klud.

Jeg skal ind i alle hjørnerne.

- Pas på, du ikke mister den. - Det gør jeg ikke.

- Havde du en god dag med dronningen? - Ja.

- Efter jeg bad hende pisse af. - John, det gjorde du ikke.

Jeg ved det godt. Men det var okay.

Jeg havde kun tre billetter, mor, og Caroline bor jo tættest på.

Jeg forstår det godt, John.

Nej, det var ikke derfor. Det var bare sådan, det gik.

Jeg læste om det i avisen.

Du sagde, at andre ikke skulle opleve det, du måtte igennem.

Vend dig mod pejsen. For fanden.

Undskyld, jeg ikke var god nok. Jeg gjorde mit bedste.

Det ved jeg godt, mor.

Jeg ville ikke have vidst, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg var jer.

Jeg ville ikke have klaret det.

Det ved jeg godt.

Så der var lys for enden af tunnellen, John Davidson.

Ja.

Hvis bare vi havde vidst det ...

... dengang.

Kom.

Det er okay, John. Det er okay.

Jeg er ked af det, John.

Det behøver du ikke være.

Hr. Davidson, jeg vil gerne invitere dig til Nottingham.

Jeg har en bombe. Undskyld. Ignorer mig.

Vi vil også gerne hjælpe folk, der lever med Tourettes.

Vi vil blive glade, hvis du vil deltage i en undersøgelse, -

- som skal påvise effekten af mediannervestimulation.

Det er ikke en kur, men det ser ud til, -

- at det kan hjælpe folk med Tourettes.

Med venlig hilsen Barbara Morera.

Sexet numse! For fanden.

- John. - Barbara? Rart at møde dig.

Rart at møde dig. Kom med.

Ingen grund til bekymring, John.

Det her er et neuromoduleringsarmbånd.

Sådan. Lad mig lige indstille apparatet til dig.

- Godt. Nu kan du prøve det af. - Okay. Hvor hurtigt virker det?

Lad os se. Gå en tur rundt og se, om du kan mærke forskel.

- Så mødes vi i receptionen. - Okay.

- Skal jeg gå rundt her? - Derovre.

- Hvordan går det? - Fint, tak.

BIBLIOTEK

STILLEZONE

John. Sæt dig bare ned.

Hvordan gik det?

Jeg får brug for lidt feedback.

Jeg har ikke haft det sådan her, siden jeg var 14.

Jeg føler mig rolig, opvakt, afslappet. Ingen angst, ingen tics.

- Har du haft tics? - Én gang ude på gangen.

Men det var meget mindre voldsomt.

Vi har arbejdet med 135 mennesker. 59 % har haft det som dig.

Du godeste.

Undskyld, men jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige.

- Må jeg beholde det? - Ikke endnu.

Men du må tage det med hjem i et par dage.

Du skal notere, hvordan du har det, hvor godt du sover, om du har tics.

Jeg holdt op med at spørge, om der findes en kur ...

... for 30 år siden, for svaret var altid det samme.

Det er ikke en kur, men det vil mildne symptomerne.

- Undskyld, jeg forstyrrer. - Det er okay.

- Er det her toget til Sheffield? - Det håber jeg.

- Hvor skal du hen? - Edinburgh og så Galashiels.

Det er en lang rejse.

Jeg elsker Edinburgh. Jeg har en ven der.

Ja, det er en god by at besøge.

Her er så stille.

Der var en, der snorkede før. Da var der ikke så stille.

Jeg ville have klemt ham om næsen. Det larmede sådan.

Jeg tog hovedtelefoner på.

- Hvad lytter du til? - Du må ikke håne mig.

- Nu står den på sukkerpop. - Ikke håne.

Kender du den her?

Du kender den ikke. Nu er jeg flov. Giv mig den.

- Du skal da ikke være flov. - Det er jeg.

- Hvem kan du godt lide? - Masser.

Jeg lytter til Pavarotti i bilen.

John fortsatte med forsøgene i Nottingham.

Ny teknologi, medicin og behandling kan hjælpe mange med Tourettes.

Men det vigtigste er viden, forståelse og accept.

John bor stadig i Galashiels med sin nye sorte labrador, Suki.

Vent her. Vent her. Kom så.

Kom så. Tilly, nej.

Bliv. Bliv.

Vent.

Kom så. Tilly, nej.

Jeg prøver at stoppe mig selv, når det kommer.

Det er, som om nogen tvinger mig til at sige det.

Pis af!

Åh gud.

Jeg havde ikke lyst til at gå i skole, fordi jeg blev drillet.

Narrøv! Fuck!

Fuck!

Jeg tænker: "Hvorfor skal det lige være mig og ikke ...

... en eller anden kriminel, der har fortjent det?"

Johns første udbrud var: "Haha, du skal dø."

Pis af! Klap i!

Andre har fundet partnere, -

- og jeg har haft svært ved at finde en, -

- jeg kan stole på.

Uh, Dottie!

- Smæk! - Er du okay?

Man fortsætter bare. Man må ...

... samle stumperne op.

Beskidte skodder.

Nu kan jeg lære lærerne noget.

Længe vidste jeg ikke, hvem jeg var, -

- og hvad jeg skulle med mit liv.

Men endelig klikkede det. Det er det her, jeg vil.

Jeg vil hjælpe folk.

Oversættelse: Jesper Buhl Scandinavian Text Service