All language subtitles for Never.Look.Away.2018.DKSubs.1080p.BluRay.x264-UNiTAiL

www.DanishBits.org

Moderne kunst.
Ja, mine damer og herrer.

Indtil nationalsocialisterne tog magten, -

- fandtes der i Tyskland "moderne kunst",
som betyder, -

- hvilket man kan høre på navnet,
en ny slags kunst næsten hvert år.

I det nye Tyskland
vil vi have tysk kunst, -

- som skal,
som alle kreative værdier, -

- baseres på noget bestående.

Men hvis kunsten ikke repræsenterer
disse eviggyldige værdier, -

- så har den ingen højere værdi i dag.

Tyske kvinder forhånes
og afbildes som prostituerede.

Soldater fremstilles som mordere
og ofre for meningsløse massakrer -

- i tråd med ånden fra
den bolsjevistiske klassekamp.

Folket skal miste
den respekt for soldaterne, -

- som vi ellers bærer i hjertet.

Og vanviddet, sindssygdommen,
ophøjes til at være det højeste princip.

Skal man virkelig antage, at der
findes mænd, som ser deres landsmænd -

- som forkomne kretinere?

Folk, som ser markerne som blå,
himlen som grøn og skyerne som svovlgule?

De ville dog nok sige "opleve" og ikke "se".
Der er kun to muligheder.

Enten ser disse såkaldte "kunstnere"
virkelig alting på den måde -

- og tror dermed på det, de maler.

Så vil det være nyttigt at afgøre,
om deres synsfejl -

- skyldes en ulykke eller er nedarvet.

Uanset hvad er det dybt beklageligt
for disse uheldige individer.

I sidste fald
bør Indenrigsministeriet informeres, -

- så vi kan sikre,
at en så grusom øjenlidelse -

- ikke gives videre
til fremtidige generationer.

Den anden mulighed er, at de ikke selv
tror på det, de afbilder, -

- men har andre grunde til
at belaste nationen med dette humbug.

I så fald hører det her
ind under straffeloven.

Hvad har det her med kunst at gøre?

Hvorledes opløfter det sjælen?
Hvordan demonstrerer det en kunnen?

Kunsten udspringer af en kunnen.

Det der kan du også lave.

Jo, det kan du da. Prøv engang.
Når du er færdig, så spørg dine forældre, -

- om de vil give en groschen for det.

Vil I vide, hvor meget de betalte
hr. Wassily Kandinsky for det her?

2000 mark.
Mere end ét års løn for en tysk arbejder.

Hvad arbejder din far med?

Lige nu har han ikke noget arbejde.

2000 Mark finansieret
af det tyske folks skattepenge.

Vi har sørget for, at folket ...

Måske vil jeg alligevel ikke
være kunstmaler.

Sig det ikke til nogen,
men jeg kan godt lide maleriet.

UDSTILLING AF DEGENERERET KUNST

Tante Elisabeth, så du,
hvordan de kiggede på dig?

På mandag vil ingen kigge på mig.
De vil stå og hylde Føreren.

Goddag.
- Jeg synes, at du er bedre end Hitler.

Goddag.
- Goddag, unge dame.

De har nevøen med på udflugt.

Ja.
- Tak.

Jeg ønsker Dem en god tur.
- Tak.

Derovre lå vores lejlighed.

Hvad savner du mest ved Dresden?

Nogle gange hjælper det at tale om det.

Jeg ved godt, hvad du savner mest.
Pigen med de røde rottehaler.

Hvad hedder hun nu? Johanna?

Johanna, ikke sandt? Din elskede Johanna.
- Ikke kun Johanna.

Hvad savner du ellers?
- Schröders.

Det gamle ægtepar, som boede i ejendommen.

Dem, som altid holder hinanden i hånden
ligesom små børn.

Dem kan jeg godt lide.

Og deres gravhund, Thilo.
Han kommer altid, når jeg kalder.

Der er kun 45 kilometer fra os til Dresden.
Du kan besøge dem, så ofte du vil.

Men du har ret. Dresden er ikke til at slå.

Ved du hvad? Jeg synes, din far er stærk,
fordi han ikke vil være med i partiet.

Blot en underskrift, og så kunne han
have beholdt sin stilling og lejligheden.

Far synes, det er forbryderisk,
den måde, nazisterne ...

Det ved jeg godt.
Du taler ikke sådan til nogen andre, vel?

Mor siger,
at hun nok skal få ham ind i partiet.

Når krigen er slut, vil medlemskabet
være hans kapitel.

Kapital.

På gensyn, frøken May.
- På gensyn.

Hold lige den her.
- Har du glemt noget, tante Elisabeth?

Eddie, hende Maypigen er her igen.
Lad os gøre hende en tjeneste.

Kai?
- Klar.

Fint.
- Samtidig.

Godt. På tre. En, to, tre.

Pas godt på Dem selv.

Tak.

At male et billede,
der får dig til at føle det.

Det er det, de prøver på,
de "degenererede" kunstnere.

Elisabeth, du kommer for sent igen.
Og hvor ser du ud.

Ud med brystet. Op med hagen.

Du skal op i første række. Kom.

Du overrækker ham buketten.

Du skal ikke kigge væk.

Du må aldrig kigge væk, Kurt.

Alt, der er sandt, er smukt.

Denne tone ...

Den rummer al musikkens kraft.

Al livets kraft.
Hele universets kraft.

Folk søger efter teorien om alting.

Men den findes lige her.

Her.

Kan du høre det?

Det tostregede A på familien Mays
Blüthnerklaver i Großschönau.

Og nu, hvor jeg har fundet den, -

- så kan jeg spille den overalt.

På bordet ...

Kan du høre det?

Sågar på mit hoved.

Tante Elisabeth, du bløder.
- Sågar på mit hoved.

Elisabeth!

Åh gud, hvad er det, du laver?

Jeg spiller en koncert for Føreren.

Ungdomssløvsind. Det lyder nærmest harmløst.

Mild skizofreni, ungdomssløvsind.
Jeg kan godt høre jer.

Men ikke noget, der ikke kan helbredes
med et lille hvil.

Et lille hvil i ...?
- En anstalt, ja.

Kan vi prøve derhjemme først?

Hun har arbejdet så hårdt for at få sin
eksamen og begyndte på sekretærskolen ...

Elisabeth?

Måske har hun bare overanstrengt sig.

Er det Deres kone?

De kan ikke holde hende ud, vel?
Jeg kan se det på Dem.

Elisabeth!

Vær rar at vente udenfor, til vi har talt
færdig. Jeg siger det ikke en gang til.

Da skizofreni er arveligt,
er jeg nødt til at spørge Dem.

Er der andre tilfælde
af sindssygdom i Deres familie?

Du godeste, nej.

Depression?
- Vi er alle lystige mennesker.

Vi læger sørger for,
at folket er sundt og rent.

Jeg må indberette det her til myndighederne.
Beslutningen om indlæggelse er ikke jeres.

Dr. Michaelis ...

Franz. Jeg kendte Deres forældre
og sågar Deres bedsteforældre.

Vær rar ikke at indberette dette.

Siden det er Dem, fru May.

Men De må fortælle mig det straks,
hvis hendes tilstand forværres.

På gensyn.
- Heil Hitler.

Ja, naturligvis. Heil Hitler.
- Heil Hitler.

Omstillingen.
- Stil mig om til Folkesundhedsrådet.

Farvel.
- Fru May, vi skal af sted nu.

Pas på dig selv, søster.
- Vi vil savne dig.

Det er bare et par uger.

Vi ses snart igen.

Farvel, Ehrenfried.

Farvel. Vi vil savne dig.

Jeg vil ikke, mor.
- Kurt, gå indenfor igen.

Kurt.
- Jeg vil ikke!

Tag fat i hendes ben.

Har du fat i hende?
- Ja.

Kom.
- Hold hende.

Hun falder til ro om lidt.

Skopolamin. Det virker hurtigt.

Vi spænder hende fast.

Hendes kuffert.
- Naturligvis.

Her er hendes ting.
- Nuvel.

Du må aldrig kigge væk.

Ærede kolleger.

Tillad mig at lykønske jer.

Siden lovens indførelse har vi haft
det hidtil laveste antal ufrugtbare folk.

400.000 personer. Et flot tal.

Et bidrag til arisk renhed,
fremtidige generationer vil takke jer for.

Det er mit håb,
at vi en dag vil leve -

- i en verden,
hvor gaderne er fuldkommen fri -

- for mongoler, sindssyge
og andre vanfødninge.

Men det er tid til at øge indsatsen.

På grund af de britiske luftangreb
har vi brug for flere hospitaler.

Vi kan ikke tillade en situation,
hvor en såret tysk soldat -

- afvises på et hospital, fordi sengen
er optaget af et menneske uden værdi.

Hvordan kan vi bidrage?
Hvad kan vi gøre?

Tak for det spørgsmål, Carl.

Mine herrer, fra nu af er I ikke kun
læger og SS-officerer.

I er konsulenter ved Arvesundhedsretten.
Og hvad betyder det så?

Enhver patient, I har steriliseret,
og hvis journal I har mærket -

- med et blåt minustegn,
forbliver i anstalten.

Hvis vi her finder et rødt plustegn, -

- kan vi forstå,
at dette liv er uden værdi, -

- og så vil patienten blive flyttet til
en af tre særlige anstalter -

- og blive udfriet
fra sin meningsløse eksistens.

Jeres pen ... er jeres sværd.

Undersøgelse og indledende samtale.
Elisabeth May, 23 år.

Steriliseringen skal foregå kl. 15.45.
- Tak.

Gå ind. Kald ham "hr. professor".

Du kan sætte dig ned der.

Har Deres datter malet det der?

Hvorfor tror du, du er her?

Fordi jeg ikke tænker
helt rigtigt indimellem.

Ved du, hvilken type klinik det her er?

En gynækologisk klinik.

Hun er sød, Deres datter.

Det kan jeg se på billedet.

Hun har ikke just et kunstnerisk talent.

Det glæder Dem muligvis.

Men der er lagt masser af hjerte i det.

Jeg har en nevø på samme alder.
Han har desværre talent.

Jeg tager ham med på udstillinger
for at anspore ham.

Godt. Læg dig op i stolen
i det tilstødende lokale.

Tøjet kan du ...
- Jeg vil tale med professor Seeband!

Undskyld mig et øjeblik.

Jeg har forsøgt at få ham i tale i ugevis!

Jeg har ret til at tale med ham!
- Undskyld. Jeg kunne ikke stoppe ham.

Hr. Lohse-Wächtler.

De spurgte mig, om jeg vil have min datters
lidelse videreført til næste generation.

Det er derfor, jeg gik med til operationen.
Men hvad med hendes lidelser nu?

De er en tysk mand. Bevar fatningen.
- Og mine lidelser?

Jeg vil ikke fortsætte samtalen i den tone.
- Jeg melder Dem, professor Seeband.

Til Rigslægerådet.
- Gør De bare det, hr. Lohse-Wächtler.

De er læge og har aflagt et løfte.
Slip mig!

En dag vil dette indhente dem!

STERILISATION KL. 15.45

Det vil hævne sig på Dem!

Det vil helt sikkert hævne sig på Dem,
professor Seeband!

En skønne dag!

Det skulle du ikke have set.

Jeg er af sund afstamning.
- Tre læger er uenige.

Nej!
- Sæt dig!

Først skal du undersøges,
og så skal du opereres.

Og du vil gøre det villigt.

Ellers spænder vi dig fast, og så
bliver det sværere og mere smertefuldt.

Jeg beder Dem, hr. Seeband.
Hr. professor, jeg beder Dem.

Jeg vil føde børn for Føreren.
Sunde, ariske børn.

Og jeg vil skænke dem til Føreren,
som man skal.

Og mine børn vil også
skænke deres børn til Føreren.

For krigen!
I har også brug for soldater, ikke?

I har brug for soldater!

Hvem skal ellers gå i krig?

Jeg bliver bare lidt forvirret sommetider.
Det sker kun sjældent.

Jeg vil ikke!

Jeg har brug for lidt hjælp.
- De er også far.

For Deres datters skyld. Hun maler også.
- Så er det nok!

Jeg kan være hendes søster.
De kan være min far.

Jeg beder dig, far.
Jeg beder dig, far.

Nej! Far!

Far! Jeg beder dig, far!

Jeg beder dig, far!

Jeg beder dig, far!

Anna.
- Ja, hr. professor?

Jeg vil ikke selv operere frøken May.
Sæt Blockmann til det.

Men han har vagt på fødegangen.
- Så læg vagtplanen om.

I ser begge to flotte ud i jeres uniformer.
Elisabeth bliver så glad.

Johann.

Ja.

Du ved godt ...
- Efter krigen er det min kapital.

Og glem ikke at sige "Heil Hitler".

Hvis du ikke kan få dig selv til
at sige det, så sig "hej, ilder" hurtigt.

Ingen opdager det.

Og ikke ét ord om din uophørlige malen.
Især ikke nøgenbillederne.

Heil Hitler!
- Hej, ilder.

Vi skal besøge frøken Elisabeth May.
Jeg er Johann Barnert, hendes svoger.

Det her er hendes brødre,
Ehrenfried og Günther May.

Hendes søster, Waltraud,
og hendes mor, Malvine.

Træd lidt til højre.

Frøken Elisabeth May blev flyttet
til et andet hospital i forgårs.

Flyttet? Det kan ikke passe.
- Kig på min hånd, alle sammen.

Der kom en befaling fra centralkontoret.

Men hvortil?

Mangler der ikke to?
- Käthe, vi venter på dig.

Hvor er hun blevet flyttet til?

Grossschweidnitz Hospital.

Grossschweidnitz?

Det ligger to dage herfra.
Hvordan skal vi kunne besøge hende?

Vi arbejder,
og drengene er her på orlov fra fronten.

Jeg kan ikke sige andet.
Jeg er nødt til at gå. Heil Hitler!

Jeg skriver til Sundhedsministeriet.
- Kig herhen.

Sølvpapir. Det har jeg læst om.
Det skal forstyrre radio- og radarsignaler.

Johanna! Johanna, vågn op!

Mor! Mor!

Denne vej! Der er en skråning heroppe.

Duk jer!

Günther!

Günther!

Jeg kan godt lide dig.
- Jeg kan også godt lide dig.

8. maj 1945

Hr. Seeband?
- Professor Seeband. Ja, det er mig.

Hr. Seeband.
- Professor Seeband.

Hvad sagde han?
- Han vil gerne kaldes "hr. professor".

Nuvel. Hr. professor.

Hvor er Burghard Kroll?
- Hvem?

Burghard Kroll.

Burghard Kroll,
lederen af Rigssundhedsgruppen.

Vi kender til jeres møder i Berlin.

Jeg aner ikke, hvad I taler om.
Jeg kender ikke den mand.

Jeg kender ham stadig ikke.

Hvis mit barn blev født med en sygdom,
skulle det så henrettes?

Der er kun begrænset plads
og begrænsede ressourcer her på Jorden.

Hvem skal have den?
De raske eller de syge?

Snart er der en plads til
ledig her på Jorden.

De har ikke angivet,
om De var medlem af nazistpartiet.

Var De det?
- Hr. rektor, i mange år ...

Ja eller nej, hr. Barnert?

Ja.

Men jeg er ikke nazist. Tre fjerdedele
af alle lærere var partimedlemmer.

Og det er den sidste fjerdedel,
vi nu betror vores børn. Farvel.

For varmt!

Kammerat.

Kammerat.

Hvad?
- Vepauserne er for lange.

Barnet ligger forkert.
Det kan ikke komme ud.

Hvad?
- Tilkald tolken. Omgående.

Han er mistroisk. Han vil vide,
hvorfor De gerne vil hjælpe.

Jeg vil gerne hjælpe, fordi jeg kan.

Forlad os.

En sigøjnerkvinde spåede, at jeg aldrig
ville få børn. Det er min skæbne.

Læg hende på tværs.
- Læg hende på tværs af sengen.

Hvilken uge er hun i?

36. uge.
- Blodtryk?

110 over 70.

Jeg er dum at tro, at jeg kunne
narre skæbnen og få børn.

Fortæl hende,

at hun helt sikkert får et barn.

Og at hvis hun vil have flere,
så kan hun godt det.

Barnet ligger på tværs.

Livmoderen er for hård til,
at barnet kan vende sig under veerne.

Jeg åbner fosterhinden.
Og så vender jeg barnet i en vepause.

Jeg er militærtolk.

Gør det.

Handsker, tak.

Vodka, tak.

Tør dem ikke. Rør dem ikke.

Vi gør det uden bedøvelse.

Jeg har allerede fat i et ben.

Vi venter på den næste ve.

Nu lægger jeg pegefingeren i barnets mund.

Jeg presser hagen ned mod brystet.

Så trækker jeg langsomt hovedet ud.

En dreng. En sund og rask dreng.

Alexander Mikhailovitj!

Og en smuk, sund og rask mor.

Tillykke, hr. major.

Den, der redder et liv, redder hele verden.

De har reddet min verden ... hr. professor.

Ingen vil krumme et hår på Deres hoved.
De står nu under min personlige beskyttelse.

Gør et gæsteværelse klar til professoren.
Og hent noget anstændigt tøj til ham.

Far. Du skal ikke bekymre dig længere.

Nu forstår jeg det. Nu forstår jeg det.

Hvad er det, du forstår?
- Alting.

Hvordan det hele hænger sammen.
At det hele hænger sammen.

Teorien om alting.

Jeg ...

Jeg skal aldrig mere bekymre mig.
Jeg behøver aldrig være bange.

Ingen kan røre mig.

Det var da dejligt.
- Far, du forstår det ikke.

Du behøver heller ikke bekymre dig. Og ...

Jeg behøver ikke være kunstner.
Jeg kan vælge enhver profession.

Jeg vil altid finde det rette og det sande.

Det glæder mig virkelig.

Jeg må fastholde dette øjeblik. På en
eller anden måde må jeg fastholde det.

Nu forstår jeg det.

Jeg ved godt, hvem du tænker på.

Men han er anderledes.

SKILTE OG SKABELON-VÆRKSTED
DRESDEN

Godmorgen, far.
- Godmorgen, min dreng.

Sørg for, at det er lige, kollega.

Gør du det for at føle dig overlegen?
- Hvilket?

Det der. At male i fri hånd,
mens vi andre sveder over skabelonerne.

Prøver du på at få os til at se skidt ud?
Hvorfor gør du det?

Jeg gør det, fordi jeg kan.

På gensyn i morgen.

Du må godt tage kulstifterne med hjem,
hvis du kommer med dem igen.

I januar kan man søge ind på kunstakademiet.
- Jeg er godt tilfreds med at arbejde her.

Hvad skal det der gøre godt for?
Hjælper det arbejderne?

Giver det din far styrke
til at vaske trapper?

Du vil godt hjælpe ham, ikke?

Du sørgede endda for, at han fik arbejde.

Du har været igennem en masse lort, hvad?

Men hjælper det at svælge i det?

Vil det skabe en verden, hvor dine børn
får det bedre end dig?

Det er det, kommunismen går ud på.

Jeg vil gerne støtte din ansøgning.

Pigerne er kønnere på kunstakademiet.

Kan I se, at her har man lagt
al sin forfængelighed til side -

- og i stedet arbejdet for at tjene sagen?
For at tjene folket?

I skal arbejde med jeres holdning.
I skal arbejde med jeres kunnen.

Så vil den rette kunst flyde fra jer
helt af sig selv.

Lad mig benytte Pablo Picasso
som et eksempel til skræk og advarsel.

Han skabte stærke, realistiske billeder, -

- som udviste ægte solidaritet
med arbejderklassen.

Men snart gled han over i en dekadent,
obskøn formalisme.

Hvorfor det?

Fordi han ønskede at blive set
som en fornyer, ikke en traditionalist.

Fornyelse, kreativ uafhængighed,
kunstnerisk frihed.

Ord, der først lyder forlokkende
for en kunstner.

Mig, mig, mig.

Men ægte frihed kan en moderne kunstner
kun opnå, hvis han tjener folket.

"Mig, mig, mig" fører kun til ulyksalighed.

I bedste fald fører det til, at man
subsidieres af dekadente velhaver-samlere.

Arbejdernes udbyttere,
som nyder det faktum, -

- at de intet har til fælles med folket,
ikke engang smag i kunst.

Forfald, mysticisme og pornografi.

Tomme former, kunstige konstruktioner.

Pletter, linjer, kugler, kegler.

Alt det blot for at blive set som fornyer?

Ja, det er nyt,
men det er også forkert.

Og det er forfængeligt, dumt,
udemokratisk og dekadent.

Vær anderledes, mine herrer.
Vær anderledes.

Hammeren var lidt højere oppe før.

Ja, den var et godt stykke længere oppe.

Lidt mere.

Sådan her?
- Venstre hånd var tættere på midten.

Ja, og den højre var længere fremme.

Lidt mere.
- Videre, videre.

Sådan her?
- Videre, videre.

Længere fremad.

Nemlig. Lige deromkring.

Det er fint.
- Det ser godt ud.

Nej, det kan ikke passe.
- Hold op med det vrøvl.

Hammeren var længere oppe.

Nej, længere nede.

Nej, længere oppe.

Op. Ned, op, ned, op.

Kammerat professor.

Kammerat professor.
De unge mennesker er ustyrlige.

De tager mig ikke alvorligt.
Jeg har et stort ansvar.

Er det her en børnehave?

Ja, åbenbart.

Der er en på modelinjen,
som forærer vestlige blyanter bort.

Undskyld.

Undskyld.

Undskyld.

Tak.
- Det var så lidt.

Tak, fordi du deler dem med os.
- Naturligvis. Det var da så lidt.

Hils Lise fra mig.
- Det skal jeg nok. Tak.

Michael.

Tak, Elisabeth.

Gør dig ingen forhåbninger.
Hun er min.

Nu skal du se, hvordan man gør.

2B eller 4B?

Nå?

2B, men ...

Jeg vil endnu hellere have et stævnemøde
end en blyant.

Lad os nøjes med blyanten.

Er du sikker?
- Ja.

Hedder du Elisabeth?

Vil du også have en?
Der er kun 4B'er tilbage.

Tak.

En guldfasan som dig bør ikke bruge
en simpel dåse som askebæger.

Guldfasan?
- Ja.

Det kan jeg ikke
lade dig slippe af sted med.

Jeg er helt enig.

Har du lyst til at spadsere lidt?
I parken?

Så kan jeg råde bod på min fejl.

Jeg troede, du ville underholde mig lidt.

Jeg ville egentlig bare gerne
spadsere med dig.

Nuvel. Så siger jeg noget.

Socialistisk realisme.

Er det noget for dig?

Sikkert lige så meget,
som Lotte Ulbrichts syn på mode er for dig.

Hvorfor kigger du hele tiden sådan på mig?

Du minder mig om en.

Vil du gerne male mig?
- Det ved jeg ikke.

Vil du gerne lave et sæt tøj til mig?

Jeg må hellere se at komme hjem.

Må jeg følge dig derhen?
Bare hen til døren.

SOCIALISMEN HAR BRUG FOR ALLE
SOCIALISMEN ER FOR ALLE

DANSESKOLE

Går du til dans?
- Jeg bor her.

Det er vores hus.

Du har ikke helt fået
rystet den guldfasan af dig.

Vi var bare heldige.
Huset blev aldrig ramt.

Hele gaden så også sådan her ud før krigen.

På gensyn, Kurt.
- På gensyn ...

Elisabeth?

Må jeg kalde dig noget andet?

Har du måske et kælenavn?
- Alle kalder mig egentlig Elisabeth.

"Egentlig" betyder,
at det modsatte er sandt.

Godt. Min far kalder mig Ellie.

På gensyn, Ellie.

Elisabeth ...

Fyldigere.

Du måtte godt have taget fri
lidt længere, Kurt.

Godt.

Det rækker for i dag.

Nuvel. Godnat.

På gensyn i morgen.

En guldfasan som arbejderkvinde?

Du er min semesteropgave nu.

Et sæt tøj.

Til dig.

Jeg tager det aldrig af igen.

Du er så smuk, at det næsten er uromantisk.

Det er alt for let at elske dig.

Elsker du mig?

Elsker du mig?

Ellers kan jeg ikke det her.

Uden kærlighed går det ikke.

Jeg elsker dig.

Mener du det?

Ja.

Jeg elsker dig.

Jeg elsker dig. Jeg elsker dig.

Mine forældre.

Jeg troede, de boede i Chemnitz.

Det gør de også.

Min far! Hvad skal vi gøre?

Og Elisabeth?
- Hun sover trygt.

Hun havde ladet et stearinlys stå tændt.
Hvornår bliver hun voksen?

Ja, den ungdom.

Hvor har du de rifter fra?
- Som sagt, fra havearbejde.

Nå, havearbejde.

Du har vist grønne fingre.

Og her kommer "havearbejdet" jo.

Kom, gutter.

Hvordan går det med din have?
- Den er helt tørret ud.

Tak, fordi du satte livet på spil
for at beskytte mit ry.

Men du må aldrig gøre noget
så vanvittigt igen.

Har dine forældre ...?
- De opdagede intet som helst.

De flytter tilbage til Dresden.

Min far får sin stilling
som hospitalsdirektør tilbage.

Men han skal
leje et værelse ud i huset.

Ellers får han problemer med Boligstyrelsen.

Han hænger et skilt op på mandag.

Kunne du måske have lyst til ...

... at opdage skiltet som den første?
Helt tilfældigt?

De kan ikke bebrejde mig for at forelske
mig i en lejer, de selv har valgt.

Men ... din mor.
Tror du ikke, hun vil fornemme noget?

Åh, mor. Hun er så blåøjet.

Bare rolig. Hun opdager intet.

Intet som helst.

Ja?
- Jeg så skiltet. Er værelset ledigt?

Skiltet har kun hængt der i et kvarter.
- Betyder det ja?

Kom indenfor.
- Kort, kort, lang.

Fru Seeband?
- Ja?

Der er kommet en angående værelset.
- Det var hurtigt.

Kort, kort, og ... op med armene.

Kort, kort, lang.
Kort, kort, lang.

Op med hovedet. Kort, kort, lang.

Kort, kort, lang. Kort, kort, lang.

Kort, kort ... op med armene.

Barnert, Kurt.

Hvad beskæftiger du dig med?
- Jeg er studerende.

Inden for mode?
- Maleri.

Fru Hellthaler, vær rar at komme herop.

Carl, der er kommet en, der gerne vil
leje værelset. Kom lige herned.

Du har facialisparese.

Delvis ansigtslammelse. Mundvigen hænger.

Har du haft et anfald eller borreliose?
- Tag det med op på kontoret.

Min mand skal tale med lejeren.

Min mand er læge og passioneret
omkring det. Nogle får en gratis diagnose.

Det bør du få undersøgt.
- Kurt har gode anbefalinger.

Han er studerende, og han ryger ikke.

Vi er allerede blevet enige om huslejen.

Men det er selvfølgelig din beslutning,
om han får værelset.

Han vil gerne være maler.
- Jeg er maler.

Vores facade er begyndt at skalle af.
Måske kan vi regne det fra i huslejen.

Jeg er ikke den slags maler.

Hvilken slags er du så?
- Kunstmaler.

Socialistisk realisme?

Findes der andet?

Det håber jeg ikke.

Trods det må du gerne leje værelset.

Tak, hr. Seeband.
- Professor Seeband, tak.

Flot tøj.

Hvad gør du oppe så sent?

Jeg har været ... ude.
- Alkohol? Det gavner ikke dit arbejde.

Se at komme i seng.

Jeg kan ikke lide ham Kurt.

Vi må sørge for, at Ellie ikke
bliver for gode venner med ham.

Hvorfor?

Så hun kan finde et ordentligt parti.

Lige så godt et parti, som du var.

Professor Seeband, angående i går ...
Jeg vil aldrig afsløre ...

Du har fået et nyt emne.

Mig.

Til galleriet over direktører.

Nogenlunde i den stil.

Vi begynder i morgen kl. 16
på mit kontor, ikke?

Da DDR's folk enstemmigt ønsker fred
og Tysklands genforening, -

- har ministerpræsident Grotewohl
præsenteret ...

Professoren er på vej. Tag plads.

... forslag om frie valg i hele Tyskland.

Forslagene blev afvist af de vestlige
besættelsesmagter og Adenauerregeringen -

- som led i deres konfrontative politik.

Som en yderligere konsekvens
af denne politik -

- har regeringen i Bonn
og de vestlige besættelsesmagter -

- indført streng grænsekontrol
langs demarkationslinjen -

- for at understrege
deres adskillelse fra DDR -

- og dermed fortsætte opdelingen
af Tyskland i to.

Tak. Hav en god dag.

Kurt. Jeg tænkte,
at du kunne sætte staffeliet ...

... her.

Manglen på tilsvarende kontrol ved
DDR's grænser udnyttes af Vestmagterne -

- til at infiltrere vores sektor
med et stigende antal spioner, -

- terrorister og smuglere.

Når deres kriminelle foretagende
er lykkedes, -

- har de hidtil uhindret
kunnet vende tilbage -

- ved at krydse demarkationslinjen
ind i Vesttyskland.

Derfor er vi nu tvunget til at træffe
forholdsregler for at sikre den fred, -

- som DDR's folk ønsker.

Disse tiltag er blevet lagt i hænderne
på Statssikkerhedsministeriet.

Det er lige, hvad jeg havde forestillet mig.
Udmærket.

Vi fortsætter i morgen kl. 16.

To seancer må række, ikke sandt?

Hvorfor kigger du på
de ældgamle billeder igen?

Hvorfor er det mest idiotiske foto
mere realistisk end mit billede?

Far kan godt lide det.
- Ja, det er lige det.

Næsten ingen kan lide at se på fotos af
sig selv, men alle skal elske et maleri.

Så fotografiet må være sandere.

Hvorfor arbejdede din far
overhovedet i Chemnitz?

Han var jo direktør her før.

Han vil ikke have, at vi taler om det.

Under krigen behandlede far
Görings og Goebbels' koner.

Han var ganske enkelt den bedste gynækolog.

De rejste 200 km fra Berlin.

Som om ingen der
kunne tage en celleprøve.

Som belønning gjorde de ham
til æresmedlem af SS.

Han kunne ikke afslå det.

Men efter krigen var det svært
at forklare for russerne, -

- at han ikke havde noget
med nazisterne at gøre.

De ledte i alle arkiverne,
men kunne intet finde på ham.

I dag kaldte professoren mig for
en Willi Sitte-kunstnertype.

Men det er da godt. Han har succes.

En Willi Sitte-kunstner.
Jeg må væk herfra.

Hvorhen? Væk?

Det kan du ikke mene.

Men det går da så godt for os her.

Jeg kan ikke lade mor i stikken.

Kurt.

Din diplomopgave overbeviste komitéen.
De har valgt dig -

- til at udsmykke
det ny Historisk Museum.

Temaet er "arbejderklassens forening".

Selv professorerne her
ville have nydt at få den opgave.

Et vægmaleri?
- Ja.

Men jeg maler ikke vægmalerier.
- Kurt, det kan du sagtens.

Beklager. Det er ikke noget for mig.
Det er ren dekoration.

Det er garanteret arbejde. Lønnet arbejde.

Det er bare ikke noget for mig.

Mig, mig, mig.

Nej, rør dig ikke. Tak.

Så kan jeg forestille mig, at vi er én krop.

Jeg er gravid.

Så tilhører du mig fuldstændigt.

Du hører til hos mig, mener jeg.

Vi må fortælle dem det, Ellie.

Måske skal vi først fortælle dem,
at vi er sammen.

Dele chokket op i mindre bidder.

Jeg tror, din mor allerede aner det.

Det er ikke mor, jeg er bekymret for.

Det vil ramme far helt ud af det blå.

I hans øjne vil jeg altid være 12 år.

Jeg tror, Ellie er gravid.

Hvad?
- Hendes hænder har været lidt varmere.

Men hun har ingen symptomer på forkølelse.

I går gik hun fra middagsbordet to gange,
og hun rørte ikke sin havregrød i morges.

Og hun støttede sig til stolen,
da hun rejste sig op.

Hun er tre måneder henne.

Måske fire.
- Åh gud, hun er stadig blot et barn selv.

Det er ikke hendes alder, der er problemet.
Det er manden.

Men hvem kan det være?

Leptosom, melankolsk.

Søn af en mand, som tog sit eget liv,
fordi han skulle vaske lidt trapper.

Min far ville have sagt,
at han fortjener et nådeskud.

Det er ikke den arvemasse,
jeg ønsker for vore efterkommere.

Vi må forhindre det.

Hvordan det?

Efter 30 år som gynækolog
kan jeg fortælle dig én ting.

En abort kan sætte en stopper
for næsten enhver affære.

Nej, den kender jeg heller ikke.
Hvad er forskellen?

Psykotikeren tror, at to og to er fem, -

- mens neurotikeren ved, at det giver fire.

Men det bekymrer ham.

Der er noget, vi gerne vil fortælle jer.
- Om kunstakademiet? Spændende.

Nej. Men jo, også om akademiet.

Kurt er blevet valgt til at male
et vægmaleri på Historisk Museum.

Så maler du alligevel vægge.
- Temaet er "arbejderklassens forening".

Ja, og nu vi taler om at forene sig ...
- Hvad er der, mit barn?

Forhåbentlig ikke noget ubehageligt.

Mine nerver, forstår du.

Vi ... Vi er ... sammen.

Arbejder du også på vægmaleriet?

Vi er et par.
Det har vi været et stykke tid.

Et par studerende?

Et kærlighedspar.

Og der er også ...
- Det er voldsomme nyheder.

Ja. Og ud over det ...
- Åh gud, det skal jeg lige fordøje.

Det kommer som en overraskelse.

Kom venligst med noget vand til professoren.

Mange tak. Tak.

Jeg er glad for, at I fortalte os det her.
Og gjorde det tidligt.

Der er noget, du skal vide om Ellie.

Vi ville ikke gøre Ellie unødigt bekymret, -

- så vi har aldrig
forklaret hende det fuldt ud, men ...

Som lille havde Ellie
en alvorlig bækkeninfektion.

Den efterlod arvæv i æggelederne
og skadede deres cilier betragteligt.

Cilier?
- Fimrehår i slimlaget på æggelederne.

De transporterer det befrugtede æg
ned i livmoderen.

Vi leder efter en måde
at kurere hende på kirurgisk.

Men hvis hun ...

... bliver gravid inden da, -

- er hun i alvorlig fare for at få
en ekstrauterin graviditet.

Graviditet uden for livmoderen.

Det kan medføre massive indre blødninger.

Jeg må advare dig.

Dog ikke af samme årsag,
som andre fædre advarer unge bejlere.

I må ikke være intime sammen,
før hendes tilstand er kureret.

En graviditet på nuværende tidspunkt
kan være livstruende for Ellie.

Forstår du det? Livstruende.

Og hvis hun allerede var gravid?

Så må jeg straks undersøge hende.

Jeg må gøre noget øjeblikkeligt.

Graviditeten er mere fremskreden,
end jeg frygtede.

Hun er allerede i tredje måned.

En fosterfordrivelse?
- Ellers overlever hun ikke.

Her?
- Vi må beskytte vores anseelse.

Er det virkelig den eneste udvej?
Er det virkelig det?

Betvivler du min lægefaglige kunnen?

Ville jeg udsætte mig selv og min datter
for dette, hvis det ikke var nødvendigt?

Han fik skræddersyet en SS-uniform.

Han stod og poserede
foran spejlet i timevis.

Han prøvede at finde den bedste vinkel.

Han var ligeglad med, at jeg så ham.

Jeg var jo bare en lille pige.

Der var et kranium på hans kasket.

Det var af sølv.

Et kranium.

En læge skal helbrede folk.

Han skal helbrede folk.

Vil jeg altid skulle leve på hans nåde?

... en gudbenådet læge, en humanist, -

- som har været med til at skabe
vor socialistiske republik.

Et forbillede for alle i hans profession.

Det er derfor, jeg, på denne dag,
11. december, DDR's folkesundhedsdag, -

- kan give ham Robert Koch-medaljen -

- og titlen "anerkendt læge af folket".

Tak, kammerat minister,
for de ufortjent venlige ord.

Jeg gør, som læge og samfundsborger,
blot min pligt.

Jeg er blot en lille del af
den internationale socialistiske bevægelse.

Ligesom maleren bag det
alt for flatterende portræt af mig, -

- hvis stil er umulig at skelne
fra de andre maleres.

Vi er alle blot små tandhjul
i den store maskine, -

- som med hjælp fra Sovjetunionen
støt driver os mod vort fælles mål:

Kommunismen. Tak.

Hvad ville han?

Jeg skal stille på KGB's hovedkvarter
i morgen. Andet sagde han ikke.

Planen virkede vist ikke.
De er nærere knyttet end før.

Hav tålmodighed, Martha.
Blot en smule tålmodighed.

General Murajov, professor Seeband.
- Gå blot.

Carl.

Carl.

Vent. Jeg vil vise dig noget.

Kom og sæt dig ned.

Carl, jeg bliver forflyttet.

Tilbage til Moskva.
Jeg kan ikke beskytte dig længere.

Alle de andre er blevet fanget.

Vi leder stadig efter Burghard Kroll.
Og den ...

... "medicinske leder
af eutanasiprogrammet i Dresden".

På papiret en ukendt person.

Jeg kan ikke garantere, at min efterfølger -

- ikke vil afhøre
læger og sygeplejersker igen.

Du må forlade DDR og aldrig komme tilbage.

Ansøg om udrejsetilladelse
til dig og din kone.

Det vil blive godkendt.
Ingen i Vesten vil ane sandheden.

Forhåbentlig ingen på vores side heller.

Carl.

Du kan ikke fortælle mig
noget om Kroll, vel?

Om, hvor han er?

Hvem var ellers med til jeres møder?

Det ville hjælpe mig en del.

Jeg har aldrig mødt den mand.
Jeg ved intet om ham.

Vi vil aldrig mødes igen, min ven.

Jeg håber, jeg har betalt min gæld til dig.

Gå blot.

Kære Ellie, kære Kurt.

Nu har du været min svigersøn i to timer.
Jeg overlader min datter til dig, -

- når vi forlader DDR
i slutningen af måneden.

Der er kun ét råd, jeg vil give dig med
på din færd gennem livet.

Det er ikke nok at være god.

Jeg har set mænd, som kun var gode, -

- blive forbigået,
berøvet alt og sågar udslettet.

Hvis du vil have sikkerhed i livet,
skal du, uanset hvad du gør, -

- være den bedste.
Ikke en af de bedste.

Den bedste.

Skål for ægtefolkene.
- Skål.

Skål.

"... nu er jeg i Oldenburg,
på Sanderbuschklinikken, -

- med udsigt til at overtage ledelsen,
når Erkner går på pension om to år.

Pas godt på dig selv. Din far."

Det lyder, som om han er landet godt.

Hvad vil du give mig for Wartburgen?
- Er du blevet vanvittig?

Ved du, hvor længe os dødelige
må vente på at få en bil?

Den giver mig bare ingen glæde længere.

300 mark?

Kurt, de maler ikke engang længere i Vesten.

De synes, at maleriet er bourgeois.

Synes de ikke,
at "bourgeois" er noget godt?

Hvad ved jeg?

Vi vil selvfølgelig gerne af med dig her,
selvfølgelig, -

- men du har jo et liv her.
Du har penge. Du er ved at blive berømt.

Jeg mener, visse piger er gået i seng
med mig, fordi jeg er din assistent.

Du kan håndtere apparatjikkerne
som ingen anden.

Du nærmer dig de 30.
Du er ikke en ung mand længere.

Du er ...

Hvorfor?
- Fordi det ikke handler om det.

Hvad handler det så om?

Sandheden.

Og hvem bestemmer, hvad der er sandt?
- Mig, mig, mig.

260?
- Det er i orden.

Har du brug for lærreder?
- Har du nogen?

Der er malet på dem. I mit atelier.
- Hvad?

Mal dem over. Vil du ikke nok?
Jeg vil aldrig se dem igen.

Tro mig. Intet, jeg har malet, er sandt.

... ideen om socialistisk realisme.
- Besøg fra Normannenstrasse.

Hvad med vægmalerierne?
Dem kan du ikke ødelægge.

... fremstillet som
et ustoppeligt lokomotiv.

Kammerater, står I for ...?
- Det ordner andre folk for mig.

Vi har været her fra begyndelsen -

- og kan bekræfte, at alle involverede
har ulastelige sindelag.

13. marts 1961

Friedrichstrasse Station, Berlin

Stop! Bliv stående!

Hvad har De i kufferten?
- Min svogers ejendele.

Toget til Zoologischer Garten ankommer nu.

Hold jer tilbage.

De gør det næsten for let.
- Ikke så meget længere.

Næste stop, Zoologischer Garten.

Navn?
- Barnert, Kurt.

Udfyld venligst den her.

Jeres senge står derovre.
Jeg kommer til jer.

Fru Müller? Fru Müller!

Tak.
- Goddag.

Værsgo.
- Mange tak.

Kære hr. professor.

Når De læser dette,
er jeg i Vesten.

Jeg kunne ikke tale med Dem om det før.
De skulle ikke være min medskyldige.

De var altid god mod mig, -

- og jeg håber,
at De vil tro mig, når jeg siger, -

- at jeg ikke har taget let
på denne beslutning.

Goddag. Det er mig, der er Kurt.

Skal jeg komme igen senere?
- Nej, kom bare ind.

Klaus, sid stille.

Du ødelægger din fars
fødselsdagsgave til din mor.

Hvor gammel er du igen?
- 29. Næsten 30.

Du ser yngre ud.

München er et godt sted.

Folk har penge og konstant brug for
portrætter og landskabsmalerier.

Det samme gælder Hamborg.

Jeg vil råde dig til
ikke at tage til Düsseldorf.

Düsseldorf?

Der er kun moderne kunst.
Avantgarde, du ved.

Hvis man ikke har gået på akademiet,
har man ingen chance. Det er en mafia.

München er godt. Hamborg er godt.

Og Berlin er lidt ... mellemgodt.

Som du selv kan se.
Klaus, sid stille.

ÅBENT HUS
DÜSSELDORF KUNSTAKADEMI

Goddag, mit navn er Kurt Barnert.
Jeg har ringet om en rundvisning.

Midt i forelæsningen
stak han ham en på tuden.

Han heilede midt i det hele!

Han påstod, at det var for at provokere.
- Hvor usmageligt.

... betalte 9000 mark for en klump jord.
- Nej da!

Er du under 26 år gammel?

Godt, og hvad vil du gerne lave?
Aktionskunst? Installationer? Skulptur?

Maleri egentlig.
- "Moleri"?

Undskyld. Jeg er selv fra Østtyskland.
Mecklenburg. Harry Preusser.

Kurt.

Ingen her maler mere.

Folk vil have noget nyt. En ide.

En ide.
- Ja. Men ikke sådan der.

Noget nyt. Eller i det mindste noget
i en ny indpakning.

Som Yves Klein siger: "Jeg erklærer,
at farven ultramarin er min."

"Jeg patenterer den endda."

"Nu hedder den Yves Klein-blå.
Jeg udtrykker mig kun med den."

"Jeg maler en smuk kvindes
bare bryster Yves Klein-blå."

"Og hun smører andre smukke kvinders
bryster ind i maling."

"Jeg maler svampe Yves Klein-blå
og sætter dem fast på lærreder."

Det duer ikke,
hvis en anden har fået ideen først.

Lucio Fontana
har flænset lærreder i seks år.

Men Katrin har smukke bryster,
så hun kan gøre, hvad hun vil.

Lad os ikke fokusere på det åbenlyse,
men på noget, der er mere tvivlsomt.

Lad baggrunden træde frem i forreste række.
- Det er Adrian Schimmel.

Navnet siger alt. "Skimmel". Han hedder
rigtigt Finck. Søn af Mannesmanndirektøren.

En snothvalp,
men med talegaverne i orden.

Men er tapetideen nok?

For at sige det på en anden måde,
hvad siger hele kompositionen jer?

Ja, det er vældig kønt.

Men det er jo stadig ... tapet.

Undskyld.
- Ja. Ja.

Men det ser jo kun ud, som om det er tapet.

Det er det, vi kunstnere søger efter.

Det, der er skjult bag det dekorative.

Se. Tomheden, udtrykt af det hvide,
som jeg har placeret mellem skabelonerne.

Banaliteten, repræsenteret af
det mønster, jeg har lagt i værket.

Den vanvittige skingerhed,
som ligger i neonfarverne.

Det er det, der har ført jer hertil.

I har en dyb sans for kunst.
Ellers ville I ikke være her.

Jeres venner ser et kønt tapet.

I ser en dimension bag det.

Skønt.

Og ... er det muligt
at købe noget som det der?

Det er det.
Det er det storartede ved kunsten.

Den, som har, skal mere ...
Du ved, hvordan det er.

Men en kunstner burde ikke
skulle sælge sin kunst på den måde.

Han vil vise sin succesrige familie, at han
kan få succes. Kun skejser tæller for dem.

Jeg vil vise min succesforladte familie,
at jeg kan få succes trods dem.

Det handler også kun om skejser.
Der er altid så meget lort med familier.

Men man må maksimum være 26 år,
når man får ideen. Ellers glem det.

Hvorfor det?
- Tænk over det.

Picasso malede "Frøknerne fra Avignon"
som 26-årig.

Duchamp var 25, da han malede
"Nøgen figur, der går ned ad en trappe".

Michelangelo var 24,
da han lavede sin "Pietà"

Farvel.
- Farvel.

Hvad er titlen?
- "Kartoffelpendul".

Ikke flere prikker?
- Jeg interesserer mig for kartofler nu.

Det her er Kurt. Han er også fra DDR.
Han vil gerne studere her.

Så har du allerede hørt
Harrys tale om "ideen"?

Tror du ikke på det?

Jeg interesserer mig mere ...

... for kartofler.

Kom med, før du bliver fordærvet.

Arendt Ivo. Hvad han vil, ved ingen.

Engang var alle hans ting fyldt med prikker
i den samme farve, trykt på plader.

Det kunne have været en ægte ide.
Og nu det der.

Om to måneder laver han noget helt andet.

Vores professor.

Antonius van Verten.
Ham har I nok hørt om, selv i Sachsen.

En original.

Men han ville nok foretrække "legende".
Han har altid den der hat på.

Engang forførte en smuk studine ham
bare for at se ham uden hat.

Han beholdt den på i sengen.

Han arbejder kun med filt og fedt.
Og hvorfor det?

Det er han store mystiske hemmelighed.

Vi skal gå til hans forelæsninger,
men han kigger aldrig på vores værker.

Han siger, at man kun selv ved,
om man gør det rigtigt.

Jeg tror bare, at han er ligeglad med os.

Men vi er også ligeglade med ham.

Men om du bliver optaget eller får
et atelier, er helt op til den galning.

Kom. Så interessant er han heller ikke.

Barnert, Kurt.
Alder: 26

Du har ikke indleveret en portfolio.

Jeg kunne ikke tage noget med mig.

Hvad har du lavet indtil nu?

Malet.
- I DDR?

Ja.
- Socialistisk realisme.

MUREN OM ØSTBERLIN
TÅREGAS OG KAMPVOGNE

Så nu har de bygget en mur.

Havde du forudset det?

"Ingen ønsker dette".
Det betyder normalt det modsatte.

Men på en måde er muren
nærmest et kunstværk.

Et stykke landskabskunst.
Det håndværksmæssige er uinteressant.

Hundredtusinder generes af den.

Konsekvent, tysk vanvid.

Hvad kan du lide inden for kunst?

Du kan ikke lide at tale om dig selv, hvad?

Men dine øjne afslører dig.
Du har set mere end nogen af os andre.

STUDIEPLADS

Dette er de eneste betingelser.
De samme som for alle andre.

Du skal komme til forelæsningerne.

Og du må aldrig bede mig om
at se på noget, du har lavet.

Er du med?

Kun du ved, om dine værker er gode.

Et skridt frem, to skridt tilbage.
- Kom nu.

Du kan gøre, præcis som du vil her.

Hvis jeg så bare vidste, hvad det er.

SPD?

CDU? Hvem vil I stemme på?
- CDU.

FDP!
- Den tyske fredsunion!

De er forbrydere.
- Som om de kunne gøre det bedre.

Stem ikke på nogen.

Stem aldrig mere på et parti.
Stem på kunsten.

Det er enten-eller.

Det er kun i kunsten,
at friheden ikke er en illusion.

Efter nazikatastrofen
kan kun kunstnerne -

- give folk deres følelse
af frihed tilbage.

Hvert et menneske,
om han er skraldemand eller landmand, -

- har muligheden for at blive kunstner.

Han skal bare udvikle sine egne personlige
evner uden udefrakommende vejledning.

Hvis I ikke er frie, -

- fuldkommen frie, så er ingen frie.

Ved at I gør jer selv fri,
så sætter I hele verden fri.

I er præster. I er revolutionære.

I er befriere.

Bring jeres brændofre.

Sig ikke, at du har meldt dig
under flænsernes fane.

Det der er næsten en idé.
Du er hurtig til at lære.

Jeg har mistet det.

Jeg tog hen til lægen.
Jeg kan ikke få børn.

Og ved du, hvad han sagde?

Det var fosterfordrivelsen.
Der var ingen skadede cilier.

Selve strukturen er blevet beskadiget.

"Ikke-fungerende livmoder".

Vi ville aldrig være nået forbi
tredje måned.

Fordi han ville holde den så ren, -

- så fik han udslettet sin egen slægtslinje.

Vi får aldrig nogen børn, Kurt.

Dine malerier.
Dine malerier må være vores børn, okay?

Godt.

Ja ...

Sidste gang beskæftigede vi os med ...

Nej ... Nej, nej.

Har I alle læst om Lehmbruck?

Vi kan bedre se det med episkopet.

Ja. Lehmbruck ...

Han sagde, at ethvert værk må bibeholde
noget fra menneskehedens oprindelse.

Som om ...

Som om det stadig var guddommeligt.

Som om det lige er krøbet ...

... op af urmassen, fra ribbenet ...

Nej. Nej, en anden tilgang.

Har nogen af jer erkendt noget i denne uge?
Haft en indsigt, -

- som I måske vil dele med os?

Lottotal.

Nej, jeg mener det. Lottotal.

Hvis jeg siger seks tilfældige tal, -

- 5, 7, 23, 29, 44, 11, -

- så er det bare dumt.

Men hvis jeg læser
de vindende lottotal op ...

Må jeg?

2, 17, 19, 25, 45, 48.

Så besidder de pludselig en sand kvalitet.
Noget tvingende.

Nærmest noget smukt.

Ja.

Det var det, jeg havde indset.

I må godt gå nu.
Jeg har ikke noget til jer i dag.

Kurt, vil du lige komme her?

Ja?
- Jeg vil gerne se dine værker.

Hvornår?

Når du finder, at tiden er inde.
Og hvis du vil.

Bare giv mig besked.

Hvad er der at tænke over?

Kan han lide det, kommer du på galleri.
Så kan du købe bil til din kæreste.

Jeg er gift.
- Så til både konen og kæresten.

Jeg ved ikke, om det,
jeg laver, er godt nok.

På en måde er det det ikke.
- Men det er alt sammen subjektivt.

Og hvis det ikke var det,
ville det være et håndværk.

Det er også et spørgsmål om held.

Han er interesseret i dine ting,
så du er heldig.

Han har ikke lyst til at tage fejl, så han
er parat til at synes, dine værker er gode.

Stå nu ikke i vejen for dig selv.

De er gode, dine værker. Virkelig.
De er gode.

Under krigen var jeg
radiooperatør for Luftwaffe.

Jeg var elendig til det,
og min pilot var en elendig pilot.

Vi fik kun fire ugers uddannelse.

Vi blev skudt ned over Krim
under vores anden mission.

Piloten blev dræbt på stedet.

Nogle nomadetatarer
reddede mig ud af vraget.

Jeg var så forbrændt,
at jeg burde være død.

De bønder, som jeg skulle have bombet,
reddede mig ud af vraget.

Og de plejede mig med det,
de havde til rådighed.

De gned fedt i mine sår.

Og de viklede mig ind i filttæpper.

Jeg blev hos dem i et år.
Så overgav jeg mig til amerikanerne.

Hvis jeg spørger mig selv,
hvad jeg i sandhed ved, -

- hvad jeg vitterligt har oplevet, -

- så kan jeg uden at lyve sige:

Fedtet på min hud.

Fedtets og filtens hjemstavn.

Når andre fortæller mig om kærlighed -

- til deres koner eller deres børn, -

- eller om sex,
så ved jeg kun, hvad de mener, -

- fordi jeg mærkede
filt og fedt mod min hud.

Indtil da havde mit liv
været begivenhedsløst.

Min barndom var lykkelig og beskyttet.
Et par ørefigner, ikke mange.

Mine lærere kunne godt lide mig.

Jeg ville være forretningsmand ligesom min
far. Jeg havde intet kunstnerisk talent.

Og mit liv var ret begivenhedsløst
derefter. Jeg blev glad af natur.

Krigens sidste dage tilbragte jeg på et
lazaret med særdeles venlige sygeplejersker.

Derefter fik jeg ganske hurtigt succes -

- og professoratet her.

Men ...

... fedtet og filten ...

... havde jeg gennemtrængt
og forstået fuldstændigt, -

- på samme måde som Descartes forstod,
at han fandtes. Jeg tænker, derfor er jeg.

Han havde sat spørgsmålstegn ved alt.
Alt kunne være en illusion, indbildning.

Men så indså han,
at noget jo tænkte de tanker.

Og derfor måtte det noget eksistere.

Og det noget besluttede han
at kalde "mig".

Men hvem er du?

Hvad er du?

Det der ...

Det er ikke dig.

Hvordan har din dag været?

Produktiv.

Villa Cimbrone.

Det er også Villa Cimbrone.
- Nej, Villa Rufolo. Men også i Ravello.

Sikke en smuk bil.

Vores hotel.
- Le Sirenuse.

Åh gud. Pompeji.

Stadig studerende som 30-årig?

Da jeg var 30,
var jeg overlæge i Dresden.

Da Mozart var 30, var han død.

Jeg forstår godt, at du ikke vil støttes
økonomisk længere. Det er prisværdigt.

Derfor har jeg et forslag. Jeg kender
direktøren for den gynækologiske klinik.

Jeg bliver tit bedt om at hjælpe dem.

Du kan arbejde der på deltid.

En passende stilling.

Måske tre timer hver morgen?

Så har du et udkomme, -

- og du har stadig masser af tid
til at ... male.

Kan han ikke bare lade os være i fred?
Kan han ikke forsvinde ud af vores liv?

Måske kan stillingen på klinikken
hjælpe med det.

GYNÆKOLOGISK KLINIK

Hvidt på hvid baggrund?
Er det moderne kunst?

"Sindbillede på tomhed"
kan du kalde det.

Måske bliver det en sensation.

Kom. Jeg giver middag.
Min chauffør venter udenfor.

Det her skal til pasmyndighederne i Bonn, -

- så de kan udstede mig
permanente rejsepapirer.

De ligger klar til afhentning.
Her er fuldmagten.

Jeg tænkte, at siden du bor tæt på Bonn,
så kunne du gøre det for mig.

Så kan du tjene lidt ekstra penge.

Jeg kommer forbi i næste uge
og henter passet. Er det en aftale?

Kaffe, hr. professor?
- Ja tak.

Burghard Kroll er blevet arresteret.
Dødslægen levede uforstyrret i ti år -

- som lægekonsulent i Schleswig-Holstein.

En groschen. Tak.

Dødslægen ...

Dødslægen. Ti pfennig.

Mange tak, hr. Godaften.
- Ciao, knægt.

Professor, Deres kaffe.
- Tak.

Ryger De?

63 år er den alder,
hvor man kan begynde på det.

Konsekvenserne vil knap nå at ramme mig.

Spis du bare færdig.
Jeg må haste videre.

Hils Ellie.

Godaften.
- Godaften, professor.

Tillader De?
- Behold den. Jeg skal kun læse sporten.

Tak.

"Hvidt på hvidt".

"Sindbillede på tomhed".

Din svigerfar?

Sikke et røvhul.

For første gang ønsker jeg en anden
mere succes end mig selv.

Din fejl er, at du klynger dig
til dit staffeli og dit lærred.

Maleriet er dødt.

Ligesom folkedans,
knipling og stumfilm.

Jeg vil dig kun det bedste.
Ellers ville jeg lade dig fortsætte.

Det er for sent for os at blive læger.

DØDSLÆGE ANHOLDT EFTER 18 ÅR

DØDSLÆGE

Kurt?

Hej.
- Hej.

Hvad er det der?

Det ved jeg heller ikke,
men jeg tror, det er det.

Malede kopier af billeder?

Undskyld mig lige.

Overordnet set er jeg
tilfreds med byggeriet.

Det lyder godt, professor Seeband.
- De kender mine betænkeligheder.

Dørvidden ind til operationsstuerne
skal udvides med 25 cm i begge sider.

Så kan de brede senge
med lethed køres gennem.

Det er rigtigt. Tak for forslaget.

Du forstår nok, hvorfor jeg ikke
præsenterede dig i morges.

Det ville have været upassende.

Hvordan går det med kunsten?
Og vigtigere endnu, har du mit pas?

Jeg ...

Jeg er desværre nødt til at ... gå.

Tak.

Undskyld.

Har du set noget lignende?

Hvad sagde du til ham?
Hvad var der med ham?

Hvis bare du vidste,
hvor smuk du er lige nu.

Jeg er gravid.

Fire måneder henne.

Jeg har været hos lægen.
Vi skal være forældre.

Vi skal alligevel være forældre.

Det er søndag.
Her er ikke nogen. Det lover jeg.

Vil du ikke nok? Her er ingen.

Vil du ikke nok? Ligesom i går?

Fortæl mig det en gang til,
og kom ned ad trappen.

Jeg er gravid.

Det er ikke kartofler, hvad?

Hvad vil du sige til,
at jeg blev din gallerist?

Adrian Schimmel, gallerist?
- Adrian Finck.

Vi må hellere begynde.

Er der nogen spørgsmål til Kurt Barnert?

Så kan jeg måske stille
det første spørgsmål til hr. Barnert.

Mange af Deres billeder er baseret
på amatørfotos eller ugeblade, -

- men billedet "Nøgen figur,
der går ned ad en trappe" -

- må da være en hyldest til Duchamp?

Ja.

Heinz Viersen, Westdeutsche Zeitung.

Hr. Barnert, i Deres pragtfulde billede
"Moder og barn", -

- som vi ser her, hvem er afbildet?
Deres mor og Dem?

Nej, det er bare et amatørfoto.

Hvem jeg maler, er mig ligegyldigt.

Men når De maler et portræt,
må De da kende personen.

Det er faktisk bedre,
når jeg ikke kender vedkommende.

Så kan jeg bedre se,
hvad der virkelig findes foran mig.

Er det også grunden til,
at de bruger pasfotoet fra maskinen?

Et foto uden ophavsmand?

Ja.

Så ved at afbilde en Wehrmachtofficer
siger De intet om Wehrmacht?

Nej, jeg kommer ikke med budskaber.
Jeg maler billeder.

Fotos. Fotos, men med andre midler.

Hermann Schreiber, SDR.

De overtager den nøjagtige komposition,
som findes i et amatørfoto.

Det må betyde, at alt er tilfældigt.

Nej, ikke tilfældigt.

Virkeligt. Konsistent. Ægte.

Kun virkeligheden er konsistent.
Enhver virkelighed er konsistent.

Alt, der er sandt, er smukt.

Hvad mener De med det?

Hvis jeg siger seks tilfældige tal, -

- så er det bare dumt. Meningsløst.

Men hvis de seks tal er vindertallene
i lotto, så betyder de noget.

De besidder konsistens,
værdi og nærmest skønhed.

Det er det samme med fotos.
Jeg søger sandheden.

Ja, hr. Meybert?

Urs Meybert, Kunstchronik.

Hvad skal der ske fremover?
Flere slørede kopier af fotografier?

Nej, det har jeg fået nok af for en tid.

Jeg er interesseret i farvekort nu.

Farvekort?
- Ja.

Så får vi problemer.

Det får vi også problemer med.

Tilfældigt udvalgte billeder fra ugeblade,
fotoautomatpasfotos, -

- snapshots fra familiealbum.

Alt sammen reproduceret som maleri,
men sløret.

Med sådanne billeder, som af uransagelige
grunde besidder en ægte kraft, -

- er Kurt Barnert tilsyneladende ved
at blive sin generations førende kunstner.

Det gør han med en kunstform, som ofte
erklæres for død. Maleriet. Men ...

... som mange i sin generation har han
ingen historier at fortælle. Intet at sige.

Han bryder med en kunstnerisk tradition,
med den selvbiografiske tilgang.

Så for første gang i kunsthistorien -

- kan vi tale om et værk uden ophavsmand.

Var det godt?
- Super.

Er du sikker på,
at jeg ikke skal køre dig til hotellet?

Jeg vil gerne gå lidt.

Du var god i dag. Det var godt.

Det bliver godt.

VÆRK UDEN SKABER

www.DanishBits.org

Oversættelse: Jesper Buhl
Scandinavian Text Service 2019

VÆRK UDEN SKABER