Original subtitles

Kom i gang, Karl. Jeg vil ikke have ødelagt akkorden.

Jeg er ikke glad for det her.

Skrapt, at man skal sejle med det skidt.

- Det skal man altså. - Ikke mig. Jeg har fået anden hyre.

- Reservedele til jetjagere. Møg! - Du kan lade det ligge.

Hvis vi hverken vil sejle med det eller losse det, -

- så holder transporterne op.

Så er det godt, Otto. Ingen ballade her i havnen.

I er svært fredelige. Andre ved nok, hvad det drejer sig om.

Det her er Sallinghavn. Mine folk skal ikke ryge cigar ved flere strejker.

Du har forandret dig en del, siden jeg var her sidst.

- Har du fået kolde fødder? - Mit blodomløb fejler ikke noget.

Tag så fat her, Karl.

Strømmen er gået!

- Så kan I godt holde fyraften. - Vrøvl. Det er vel en sikring.

Eller også er det meningen, den båd ikke skal losses.

Skæbnen, du.

Nå, mener du det?

(glad jazzmusik)

Værsgo.

Drik alle de bajere, du kan labbe i dig.

Sikke flot du er. Har du slået din bedstemor ihjel?

Næ, men jeg har gjort en bekendt en tjeneste.

Du, Harald ...

Hende Elvi derovre, det er en lille sukkerkugle, hvad?

Hun er en klam cerut. Spar dig ulejligheden.

Jeg skal nok få hende ud på gulvet. Skal vi vædde?

Okay, en omgang.

- Kom, Elvi. - Jeg danser ikke.

- Lad være med at røre ved mig! - Slip hende, Aksel.

- Hold så op med det der. - Hvad rager det dig?

Kom så, denne vej.

Hvad sagde jeg? Det er din omgang.

Pas på!

Vi må have ham udenfor. Spil op!

(musikken spiller igen)

Jeg kender ham ikke, men han generer mig altid.

- Det holder han nok op med nu. - Får De nu vold for min skyld?

Nej, men De må hellere gå, så De ikke bliver rodet ind i noget.

Ja, Elvi, lad os komme væk.

- Jeg håber, jeg ser Dem igen. - Ja.

Tak, Elvi. Her er en tier. Så kan du beholde resten.

Vi skal til velgørenhedsfest i morgen aften. Vil du passe Pusser?

Jeg må stryge frokosten. En ung fyr har fået hjernerystelse i et slagsmål.

De kan ikke få liv i ham, så jeg må gå derover. Farvel så længe.

- Nå, Elvi, vil du så? - Ja, gerne. Hvad tid?

Goddag. Jeg tænkte nok, det var Dem.

- Hvordan har De det? - Tak, godt. Jeg skal hjem.

- Må jeg følge Dem på vej? - Ja.

- Det var pænt af Dem, det i går. - Det manglede bare.

Men sikken en han fik. Han er ikke kommet til sig selv.

Næ, jeg kommer lige fra politiet. Men det var ham, der begyndte.

Det skal jeg nok sige, hvis jeg bliver spurgt.

- Kommer De ellers tit i Oasen? - Næ. Jeg har været der et par gange.

Kan De godt lide at danse?

Det har nu mere været for at se på Dem.

På mig? Jeg er da ikke noget at se på.

Det synes jeg altså.

- De kender sikkert mange. - Næ, jeg er ny i byen.

- Hvad bestiller De? - Jeg er mekaniker hos Auto-Søren.

- Er det et godt arbejde? - Mester er skrap.

Men jeg må bruge drejebænken efter fyraften.

Jeg roder med en karburator, jeg selv har lavet.

- De må være vældig dygtig. - Årh, hvad ...

- Bor De her? - Ja.

Nå ja, så må vi vel sige farvel. Kan vi ses i aften?

Næ, det går vist ikke. Hvad hedder De forresten?

- Børge Rasmussen. - Jeg hedder Elvi.

Det ved jeg. Det er et kønt navn.

- Synes De? - Ja.

- Må jeg sige Elvi og du? - Ja, værsgo.

- Jeg må vist se at komme ind. - Så kommer jeg og henter dig her.

Hellere ved det røde pakhus kl. otte.

Den er mægtig.

Dav, Anton.

Du skulle ikke rende rundt med ham Børge.

Og du skulle ikke stikke næsen i alting.

Det er svært, som du er rapkæftet.

Så ti stille, og lad mig være i fred.

Skal I nu skændes igen?

Jeg sagde bare noget om denne Rasmussen.

Hvad kender du til ham?

Jeg ved, at han er en af den slags, der slår folk fordærvet.

Og han bor sammen med Marinus.

Er der noget med dig og denne Rasmussen?

Anton har ikke noget at sige over mig. Han kan blive på sin skude.

- Det har jeg også mest lyst til. - Så skrub af! Du gør kun fortræd!

- Elvi, hold op. - Nej! Han er tosset efter dig.

- Du har ingen ret til at tale sådan. - Mor ...

Du har at opføre dig ordentligt.

Du skulle hellere tænke på dig selv. Alle folk i byen taler om jer to.

Men jeg kan gå min vej! Så kan han flytte ind.

Der kan du selv se, Dagny. Nu skriver jeg til min søster, -

- og så får vi sat Elvi i lære.

Hvis du virkelig holder af mig, så må vi finde på noget.

Vi kan ikke bo tre her.

Schultz, De må være mere omhyggelig. Nu er der igen fejl i kurslisten.

- Folk bliver sure. - De par stykker, der læser den.

Det er ikke noget svar. De tror snart, De kan tillade Dem alting.

- Kan jeg stille telefonen op igen? - Ja, det kan redaktøren da godt.

Ja?

Nå, noget nyt?

De fandt fejlen i eftermiddags. Der bliver nok afhøring af mandskabet.

- Det kommer de ikke langt med. - Næ, det gør de vel ikke.

Hvad vil du gøre, når Dyveke er klar igen?

Så finder jeg på noget nyt og skrappere.

Det bliver svært. Marinus er blevet mistænksom.

Marinus ordner jeg. Jeg er jo stadig partiformand, ikke?

Hvor fanden er Maxi?

Ja, gu er du partiformand, men Marinus er jo ikke blevet mindre populær.

Transporter af krigsmateriel skal forhindres.

Selvfølgelig.

Men folkene på Dyveke tror jeg ikke, du kan klare. De kan lide Marinus.

- Selv dem, der ikke står i partiet. - Hør nu ...

Marinus kan styre sine havnearbejdere, men søfolkene skal han ikke røre.

- Hvordan går det i Knudshavn? - Fint. Der er forsinkelser på.

Det vil tage uger, før Oriohn er losset.

- Davs. - Davs, Marinus.

- Nå, men så skrider jeg. - Hils derovre.

Davs, du gamle. Hvordan går det?

Jeg er klar med Fronten i morgen. Den kommer i 3.000 denne gang.

- Ja, du har noget at rende om. - Vi er et par stykker om det.

- Du forstår at sætte folk i sving. - Du er jo ikke nogen sinke selv.

Den er mægtig, din artikel om Kerner og hans indkøbstilladelse.

Hvad skal sådan en lægesnude med ny bil hvert andet år?

Men når man sjusser med borgmesteren ...

Som om de ikke havde andet at bruge de skide dollars til.

Kerner skal jeg nok få kørt træt.

- Det er værre med dig. - Hvad mener du?

Det var ikke noget teknisk uheld med Dyveke. Heller ikke denne gang.

Mine folk har familier at sørge for. De melder sig snart ud af partiet.

- Og det er måske min skyld? - Det må centralledelsen afgøre.

- Du burde lægge de metoder på hylden. - Jeg er ligeglad. Ansvaret er mit.

Sikkert, men mine folk bestemmer selv, hvad de vil losse og laste.

- Partiet kan ikke spørge hver enkelt. - Man har vel lov til at åbne munden.

Jeg ved godt, der er lyse hoveder i partiet, -

- men der er jo også alle idioterne, ikke?

Ingen slinger i valsen. Vi holder linjen klart, i hvert fald udadtil.

- Kæft, trit og retning. - Nå ja, sådan er jo partimaskinen.

To gutter som os, vi kan da snakke om tingene.

Jamen så gør vi det.

Hør du, vi skal lige have en spids.

Schultz, nu er der igen telefon til Dem fra København.

Jeg har stillet den ned, men nu må det holde op!

Jeg bryder mig ikke om alle Deres ... opringninger her til redaktionen.

- Men jeg har jo ikke fået telefon. - Jeg er sgu ligeglad!

Det er, når han er ædru. Er han fuld, finder han herned med portvinen.

Tag lige øllerne, du.

Ja, hallo?

Hov?

- Dav. - Dav.

- Har du haft travlt? - Ja, vi blev ved til halv ni.

Du, lad os sidde lidt.

- Værsgo. - Tak.

Der var en ingeniør inde på værkstedet i aften. Han sagde, den så godt ud.

- Nå. Hvad for en? - Karburatoren.

Det var sådan en mand, man skulle have fat i.

Men jeg lod mester sende tegningerne ind til et firma, han kender.

- Skal du så til København? - Ja.

Sallinghavn er for lille i det lange løb.

Jeg vil have en fabrik, forstår du.

Mindre til at begynde med, men så efterhånden ... Kan du se det for dig?

Der er også noget, jeg gerne vil prøve, hvis mor ikke behøver mig mere.

Så vil jeg lære at lave kjoler.

Det er en mægtig ide, og jeg er sikker på, du kan.

- Så kan vi tage derover sammen. - Sikke travlt du har.

Det skal man have. Livet er kort, siger Marinus.

- Du kan vist godt lide Marinus. - Førsteklasses fyr.

Den eneste, der nogensinde har gjort noget for mig.

- Det er ikke alle, der kan lide ham. - Det er klart.

Han siger sin mening om de høje herrer. Det er aldrig sundt.

(harmonikamusik) - Hør, han spiller godt.

Jeg kunne ikke lade være.

Jeg må hellere se at komme hjem.

- Allerede? - Ja. Jeg tror, det er det bedste.

Det var mig selv, der reparerede den.

Hvad siger De? Svindel?

Hallo? Hallo?

Hvad er der?

Hvordan går det med mine tegninger? Af min karburator.

Det er tre måneder siden, mester sendte dem til København.

Auto-Søren.

Nå ja, jeg var selv lige ved at ringe Dem op. Hvad siger De?

Sagfører? Nå, det vil De? Ryg ad helvede til!

- Jeg vil gerne have tegningerne igen. - Jeg har andet at spekulere på. Ud!

- Hvor er mine tegninger? - De lå her et sted.

Nu er de væk. Væk med grabberne! Skrub af!

Giv mig min løn, så går jeg.

- Den har skattevæsenet sat sig på. - Noget har jeg vel til gode.

Det vil vise sig. Se nu at skrubbe af!

Blevet væk? Han har nok solgt din opfindelse, skal du se.

Hvis den sjover har hugget mine tegninger, så smadrer jeg hele bulen.

Koldt vand i blodet. Lad nu mig snakke med ham først.

Og så ingen løn. Det er sgu skrapt.

Ja, det er det, jeg siger. Os skal skattevæsenet nok få ram på.

Men hvad med de store? Se nu ham direktøren for medicinfabrikken.

Millionomsætning, villa, bil, motorbåd.

Men jeg ved, hvad han betalte i skat i fjor.

Han skal sgu nok få puttet noget op i ærmet.

(det banker på døren)

- Dav. - Din kone har fået huslejen.

Hvis I skal bo to her, så er det 50 mere om måneden.

Og nu er det på fjerde måned.

Får jeg de penge, eller får jeg dem ikke?

Sådan et hul. Det er godt gjort.

Ja, de er der. Glid så.

Dumme svin.

Hvorfor har du ikke sagt, du skulle af med mere, når jeg bor her?

Jeg ved jo, hvordan det ligger med dine finanser.

Du har jo ligget temmelig meget stille i den senere tid.

Det skal også være slut med de strejker.

Werner har nu ret. Vil man have fred, kan man ikke afskibe krigsmateriel.

Du ved, jeg synes, krig er noget møg, men Werners metoder duer ikke.

Du, Marinus? Der er noget, jeg har hørt.

Og hvad er så det?

Det er kun, fordi jeg så godt kan lide dig, at jeg siger det.

Nogle af kammeraterne siger, at du er fej.

- Nå, siger de det? - Jeg tror det selvfølgelig ikke.

Men det er ikke så godt, hvis Werner tror det.

Nu skal jeg fortælle dig noget. Werner er ude efter mig. Jeg skal droppes.

Han tænker kun på at gøre karriere i partiet. Og jeg er i vejen for ham.

- Jeg troede da, I var fine venner. - Det troede jeg også engang.

Hos os er man ikke venner. Man holder sammen, fordi det er nødvendigt.

Jeg synes da, både du og Werner er mine venner.

Du kan i hvert fald regne med mig. Nå, lad os se at komme videre.

Jeg skal nok finde noget andet, måske i København.

Du skal ikke til København. Du bliver her.

- Jeg kan ikke lide at leve på nas. - Vrøvl. Her er masser at lave.

Og hvad med mig? Skal jeg gå her og glo alene?

Og jeg troede, du kunne lide pigen.

Det er jo netop det. Jeg har aldrig haft det sådan med nogen før.

Marinus, hvordan kan det egentlig være, du ikke er gift?

Har været. Hun skred.

Jeg har altid haft så meget at rende om for partiet.

Tag nu det der til Knudshavn. Du skulle gerne nå det i aften.

Hvad med en kop kaffe inden du går?

Der må være andre måder at samle ind på end at rende til maskerader.

Nå, hvad gør man ikke for byens gamle.

Jeg tror, det bliver morsomt. Det hele er jo også min ide.

Lotte, hvad giver du mig?

Jeg ser latterlig ud. Hvorfor kunne jeg ikke være Don José?

Du ser da så mandig ud. Drej dig lidt omkring.

Ja, glimrende. Den gør dig faktisk meget yngre.

Synes du det?

Ja, du er sød, er du.

Hansemand, mit hår.

Næ, jeg må drikke mig mod til.

- Du vil sikkert hellere blive hjemme. - Nej, absolut ikke.

Jeg føler mig i hvert fald ikke for gammel til at more mig lidt.

Her. Det skal da sikkert også nok blive fornøjeligt.

Skål.

Men du får mig ikke ud at danse i det antræk her.

Hvis du skal snakke politik hele aftenen, slår jeg mig på lektor Lund.

- Om jeg begriber, hvad du ser i ham. - Han er en flot fyr. Og intelligent.

Det mærker man ikke meget til i byrådet. Han er fuld af tågesnak.

- Han tænker kun på den ungdomsgård. - Han danser vidunderligt.

- Det nedstemmer borgmesteren og jeg. - At han danser med mig?

Nej, ungdomsgården, selvfølgelig. Kommunen har andet at bruge penge til.

Så kan jeg fortælle ham det.

Altså, Lotte. Du er den kønneste kvinde i Sallinghavn, -

- men hold dig fra politik. I hvert fald til jeg er blevet overlæge.

Og det bliver du med borgmesteren i ryggen.

Han støtter dig, du støtter ham, jeg får en pels.

- Jeg støtter ham af saglige grunde. - Det tvivler jeg da ikke om.

Selvom jeg er konstitueret overlæge, er det ikke sikkert, jeg bliver det.

Nu tror jeg ikke, jeg kan blive kønnere.

Du ser pragtfuld ud, Lotte. Alle tiders Carmen.

(dørklokken)

- Lukker du op? Jeg tror, det er Elvi. - Gud, er klokken så mange?

- Kom indenfor, Elvi. - Dav, Elvi.

Pusser skal i seng om en time. Vær sød at rydde lidt op.

- Du må gerne spille grammofon. - Husk dimsen dér til dit kostume.

Næ, gu vil jeg ej.

Og så blev de porcelænsfolk sammen, og de velsignede bedstefars klinke -

- og holdt af hinanden, lige til de gik i stykker.

Nu skal du sove.

(dørklokken)

Godnat.

Er det dig, Børge? Kom indenfor.

- Må jeg? - Ja, jeg er alene hjemme.

Hvordan kunne du finde på at komme herop?

Jeg kom for sent til et tog til Knudshavn, og så savnede jeg dig.

- Vil du ikke se, hvordan de bor? - Jo tak.

Tænk, at mennesker kan have det sådan, hvad?

- Vil du ikke have en cigaret? - Jo tak.

Jeg går ud og laver kaffe.

Tiden går så hurtigt sammen med dig. Jeg skal altså nå det næste tog.

Jeg skal nok smide dig ud. Jeg går ud og sætter vand over.

Ja, den er god.

(en sjæler)

- Skal vi danse? - Jeg er ikke særligt god.

Det tror jeg, du er.

Sådan skulle vi altid have det. Du gør alt det andet ligegyldigt.

Jeg er uden job og aner ikke, hvor jeg skal få et, -

- men jeg har det dejligt med dig. Det er vist det, man kalder ...

- Har du ikke noget arbejde? - Nej, men jeg skal nok få et.

Jeg holder så meget af dig. Har du det ligesådan, kan intet slå os to.

Undskyld.

Bare du tror på mig, er der ingenting, jeg ikke kan.

Du er jordens dejligste pige. Jeg elsker dig.

(kedlen hyler)

- Jeg har lovet at rydde op. - Nå, men så sidder vi her.

Jeg når ikke til Knudshavn i aften alligevel.

- Det er da ikke tøj, hun mangler. - Hvor er den yndig.

Den ville klæde dig. Prøv den.

Er du tosset?

- Eller hvad mener du om denne her? - Av, den ser godt ud.

Man kunne godt have lyst til at prøve den.

- Så må du gå udenfor imens. - Jeg kan da sætte mig med ryggen til.

Hægt mig lige.

Sådan. Så skal jeg vel have et kys.

Nå, hvad siger du? Synes du om den?

- Ja, den er mægtig. - De sko duer ikke.

Der er sikkert nok af dem. Vi finder nogle andre.

Her.

De er gode. Jeg bliver en hel filmstjerne.

Næ, du er meget sødere.

- Jeg synes, der mangler noget. - Vi kigger igen. Her.

Er du vanvittig? Tror du, hyrdinder går med tasker?

- Et sjal? - Nej.

Næ, ved du, hvad jeg mangler? Hyrdestaven.

- Det må være denne her. - Tak.

Tænk, hvis vi blev inviteret ud til karneval sammen.

- Så skulle jeg være hyrdinde. - Ja.

Og ved du, hvad jeg skulle?

Jeg skulle være skorstensfejer.

Må jeg have lov til at invitere Dem op gennem skorstenen og kigge stjerner?

- Og så måske en kop kaffe? - Har De råd til det, hr.?

Nej, det er der, den er gal.

- Men det får jeg. - Det glæder jeg mig til.

Nå, jeg må se at få ryddet op.

- Elvi, hvad er det, der ligger der? - Hvad for noget?

En helvedes masse penge.

Det var da frygteligt. Lad os få dem på plads med det samme.

Det var da mærkeligt.

At ligge med tusindvis af kroner i stedet for at sætte dem i banken.

(dørklokken)

- Kan det være Kerners allerede? - Løb hellere ned ad køkkentrappen.

Ja, det er mig.

Mig havde du vel ikke ventet.

Men det, jeg har at sige, er ikke noget, din mor behøver at høre.

Elvi, din mor og jeg, vi skal giftes.

Nå?

Vi skal vies hos Hesselager.

Tillykke.

Vi kan bo i vaskeriet, til vi finder en lejlighed.

Du må nok hellere se dig om efter en plads.

Måske kan du komme til København.

Ja, så er du af med mig, ikke?

Det er en underlig måde at tage det på. Jeg forsøger på at hjælpe dig.

Jeg kan ikke lide dig, og jeg skal nok klare mig selv.

Det lyder flot.

Så længe du ikke er voksen, har du at rette dig efter din mor og mig.

Farvel.

Jamen Elvi, dog. Hvad er der i vejen?

Jeg vil ikke være her mere. Tag mig væk fra Sallinghavn.

Jeg skal nok klare den for os begge to.

Så, nu kan han da ikke hugge min karburator.

Jeg har udført de ordrer, du gav mig. Det nytter ikke, du bliver sur på mig.

Måske har Marinus haft en finger med i spillet.

Forsinkelserne forsvandt, og Oriohn er losset færdig i dag.

Det går ikke, at vi svipser. Vi må kunne vise resultater.

Så tør jeg sgu næsten ikke fortælle dig det sidste nye fra Knudshavn.

Oriohn skal laste ammunition fra i morgen.

- Hvor skal det hen? - Et af NATO-landene.

Den kommer aldrig ud af Knudshavn. Det skal jeg sateme sørge for.

(lyden af et lokomotiv)

Godaften.

- Har De nogen værelser? - Ja, så gerne, hr. Et dobbelt?

- Deres navn? - Børge ... Børgesen.

- Hedder De Børge Børgesen? - Ja. Børge Børgesen.

Det bliver nummer 12.

Vær så artig, hr.

Nu skal jeg rulle ned.

Et øjeblik.

Ja ...

- Ellers noget? - Næ.

- Er du sulten? - Køkkenet er lukket, hr.

- Men måske noget at drikke? - Ja tak.

Det skal jeg klare.

Nå ja ... så er vi her altså.

Nu skal jeg tage din frakke.

Ganske pænt værelse, hvad?

Hvad pokker var det?

Bare det ikke er et dyrt hotel. Jeg har ikke ret mange penge.

Det skal du ikke tænke på. Jeg sælger snart min opfindelse.

- Jeg må nu se at finde mig et job. - Jeg klarer ærterne for os begge to.

- Tror du måske ikke, jeg kan? - Jo, selvfølgelig.

Jeg skal nok passe godt på dig.

Du ville måske hellere have haft, at vi fik hvert sit værelse?

Nej, hvorfor det? Jeg er ikke så gammeldags.

Jeg kan ikke rigtigt blive klog på dig.

Jeg ved bare, at jeg er mægtigt glad for dig.

Hvad tænker du på?

Det hele er så underligt.

Jeg har aldrig prøvet at være sammen med nogen før.

Hvad underligt er der i, at vi kan lide hinanden? Det er dejligt, ikke?

Jo, dejligt.

(det banker på døren) - Kom ind.

Vær så artig, frue.

- Værsgo. - Tak.

Undskyld, det bliver 16 kroner. Det er en meget fin vare.

Nu skal jeg.

- Værsgo. - Tak.

Hvor har jeg nu ...?

- Det er lige meget. - Jeg takker, hr.

Så vil jeg ønske herskabet en god nat.

Ja tak, i lige måde.

Det var da pænt af ham at komme med denne her.

- Skål, du. - Skål.

- Den er god, hvad? - Ja.

- Portieren ved vist, vi ikke er gift. - Ja, og hvad så?

Alt det med præsten betyder da ikke noget, når man kan lide hinanden.

Hvis jeg nogensinde skal giftes, vil jeg gerne have et kirkebryllup.

Hvad mener du? Du skal da giftes med mig.

Hvis nu mor vil have mig hjem ...

Når hun hører, jeg sørger godt for dig, bliver hun til at tale med.

- Og nu skal du være glad. - Det kører rundt i hovedet på mig.

Nu må Kerners være kommet hjem, og jeg er der ikke.

Nu skal du glemme alt det.

I morgen tager vi til København, og så bliver livet værd at leve.

Se her, du.

Se, denne her, det er hele vores fremtid.

Og så kan du blæse på alle de gamle julenisser derhjemme.

- Er du træt, min elskede? - Ja, lidt.

- Er du? - Jeg har ikke lyst til at sove.

Elvi ...

Det dumme rullegardin.

Kunne du ikke åbne altandøren lidt? Her er så varmt.

Har du nogensinde været ude at rejse?

Næ. Ikke sådan. Har du?

Jeg har været på Himmelbjerget. Der var kønt. Har du været der?

Næ, men jeg kunne godt lide at se det engang.

Så kunne vi måske tage derover sammen.

Ja, det kunne vi.

Min egen lille elskede ... Du er ikke bange, vel?

Jo, men det gør ikke noget, for jeg holder så meget af dig.

Du kan sige, hvad du vil, Hans. Hun har altså haft besøg af en mand.

Nå ja, men det er jo ikke os, der har ansvaret for hende.

Glæd dig hellere over, at jeg fik borgmesteren lokket ud af busken.

- Fatter du, at jeg bliver overlæge? - Selvfølgelig. Jeg er lykkelig.

- Men hvad er der mon gået af Elvi? - Der er såmænd nok en forklaring, du.

Lad os nu hygge os. Hent et par vand, og lad os få en godnatsjus.

Lotte, hører du, hvad jeg siger?

Hvad er der i vejen?

Du skulle vist ikke have haft den sidste snaps til natmaden.

- Gud, er det så galt? - Jeg fejler ikke noget.

- Du er da ligbleg. - Pengene. Pengene er væk.

- Hvad for penge? - Dem, vi lå med i skabet.

- Hvad er det, du siger? - De har tyvstjålet dem.

Sludder. Du har vel ikke set rigtigt efter.

Du har vel lagt dem i en skuffe.

Nej, de lå her i en gammel taske. Det var hele vores reserve.

Det var da også et idiotisk gemmested.

- Det var dit eget påfund. - Nå ja, men nu ser du altså.

Man skal ikke lave den slags numre. Det er jo skattesnyderi.

Tænk, at Elvi vil byde os det.

Ja, det må du nok sige.

Men de unge mennesker kunne vel ikke modstå fristelsen.

Jeg er ikke meget for at gå til politiet.

Det ser dumt ud at ligge med 5-6.000 kroner i en taske.

Der er noget, jeg må fortælle dig.

- Hvad er det? - Jeg burde have sagt det noget før.

Men det skulle være en overraskelse, hvis vi en dag stod og manglede.

Da far døde, var der nogle kontanter, som ingen vidste noget om, -

- andet end jeg.

Javel.

Dem fik jeg og gemte væk sammen med de beløb, du gav mig.

Hvor mange penge fik du?

Omtrent 18.000.

- Vil det sige, at vi lå med 24.000? - Ja.

Tak skal du have.

Det er sgu en køn situation. Hvorfor har du ikke sagt noget?

Jeg regnede jo med, det var et sikkert gemmested.

Det var jeg jo aldrig gået med til. Aldrig.

Satans også.

Hvad gør vi nu, Hans? 24.000 er jo en formue.

Vi kan da ikke lade de unge solde dem op.

Jeg kan ikke gå til politiet. De vil stævne mig for skattesnyd.

Og så kan du kigge i vejviseren efter mig som overlæge.

Men hvis du sagde, du ikke vidste det?

Ja, det er sikkert en forklaring, der vil more dem.

Nå ja, lad nu det være, hvad det er.

Skulle jeg kompromittere dig offentligt? Og skandalisere din far?

Næ, min pige, så kender du mig dårligt.

De 6.000 kunne jeg måske forklare, men 24? Umuligt.

Så lad mig. Jeg er jo ikke forlovet med borgmesteren.

Lad nu være med at være naiv.

Du vil altså sådan uden videre sige farvel til pengene?

Om nødvendigt, ja.

Og lad os så for helvede få de sjusser.

Det er nok min skyld. Vi kom op at skændes ...

Der er jo ikke sket noget. Pusser havde det fint.

Jo, men det var ikke rigtigt af hende at gå fra barnet.

Den slags ungdommelige udflugter varer sjældent længe. Bare tag det roligt, -

- så skal jeg sætte en undersøgelse i gang på min måde.

Tak, doktor Kerner. Tak.

- Hvad sagde hun? - Hun ved intet om pengene.

- Hvad fandt du ud af? - Elvi og han løste billet til Odense.

Der har jeg en kollega i børneværnet.

De skal findes, inden politiet bliver rodet ind i det her.

Børge! Børge!

- Godmorgen. - Har du taget Kerners penge?

Taget dem? Jeg tog ikke noget, der var hans.

Hvorfor sagde du ikke, at du havde dem med?

Du tror, jeg ville stikke af med dem bag din ryg. Det ville jeg altså ikke.

Jeg ville have fortalt dig det hele senere.

Og jeg låner dem jo kun.

Det er hele vores fremtid. Hvordan kommer vi ellers i gang?

Det går ikke. Ingen skal sige om min mand, at han er en tyv!

Jeg er ikke mere tyv end Kerner. Du tror vel ikke, det er hans penge?

Han er ikke et hak bedre end alle de andre skattesnydere.

Marinus har fortalt mig om hans slags. De hugger fra os, de fine.

Jeg må tage hjem og fortælle Kerners det hele. Så gør de os nok ikke noget.

Lovede vi ikke hinanden at holde sammen?

Jo, men du gør det så svært.

Jeg elsker dig jo. Men jeg må have min opfindelse sat i gang.

Hvis du holder af mig, så lad mig tage tilbage med pengene.

Og så ser jeg dig ikke mere.

Jeg kommer, så snart jeg kan, -

- men Kerners må ikke tro noget grimt om os. De var så flinke mod mig.

Ja, når de ikke kunne få andre til at passe deres unge.

Ved du, hvad du er? Lige så møgangst for kapitalisterne som alle de andre!

- Det her, det er mine penge. - Giv mig dem, hører du!

Kerner huggede dem for at hænge pelse og skidt på konen.

Men jeg vil bruge dem til produktivt arbejde.

Hold nu op med at skabe dig. Vi kan nå toget til København.

Her, betal, hvad vi skylder. Så køber jeg billetter imens.

Jeg tager ikke med.

Elvi, jeg troede, at du var min pige.

Jeg troede, at vi sammen skulle kæmpe for en plads i solen.

- Det er hele vores fremtid! - Også når Kerners går til politiet?

Kerners skal nok tie stille. De kommer jo selv i fedtefadet.

- Elvi, for sidste gang, kom med! - Lad mig være!

All right. Jeg skal nok lade dig være.

Jeg vil ikke hjem til det provinshul og pukle, for at andre kan blive fede.

For min skyld kan du gå ad helvede til.

Davs, Elvi. Jeg syntes sgu nok, det var dig.

- Karla? Hvad laver du her? - Jeg arbejder da her.

Det er sket. Han er skredet, ikke?

Han var i alt fald ikke fedtet, hvad?

- Du, Elvi, de er ude efter dig. - Hvem?

Børneværnet. De ringede med portieren, hvem der kom i nat.

- Jeg må hjem med det samme. - Så de kan slå kløerne i dig?

- De spærrer dig inde. - Hvad skal jeg gøre?

Det finder vi ud af. En køn pige som dig skal nok klare den.

Foreløbig kan du bo oppe hos mig.

Det er pænt af dig.

Og i aften kan du gå med til et selskab hos en af mine venner.

- Hvis nu nogen ser mig der? - Hos Pulver-Petersen?

Der kommer værnet sgu ikke. Lad os få samlet dit kluns.

En tredje klasse til København. Hvor længe er der, til det går?

- 16 minutter. - Så giv mig to.

Den behøver du ikke tage på. Det er lige oppe ad trappen.

Nå, så kom Dyveke af sted. En uge forsinket.

Og tre måneder for tidligt. Har du set noget til Børge?

- To bajere! - Næ, ikke spor. Mærkeligt nok.

Han var heller ikke i Knudshavn. Ingen har fået Fronten derovre.

- Først pigen og så partiet. - Har du mere brok?

Du skulle tænke lidt mere på partiet og lidt mindre på dig selv.

Farvel med jer. Jeg har meget at lave.

For partiet. Hjemme.

Ja, det var en smutter, det der.

Nu må der ikke ske nogen fejltagelser med Oriohn.

Du, Werner?

Var det dig, der fandt på det der med Oriohn, eller partiet?

Du spørger for meget. Tag og pas det, du er sat til.

Jeg har noget til dig. Et lille beløb.

Tak skal du have.

Du har måske fundet manden?

Jeg besøgte Fregne-Aksel, men han bliver ikke udskrevet foreløbig.

Måske er det også bedst at lade sagen hvile lidt.

Det skal gennemføres. De skal have en forskrækkelse, de husker.

Alene at få manden om bord er svært. Der er vagter ved Oriohn.

Det må være en mand, der er klar i bolden.

Ellers ryger både skib og besætning og det halve af byen.

Bare rolig, det er mit ansvar.

Bare enhver gør, hvad han får besked på, så ryger bunden ud af skuden.

Selvfølgelig kan det gøres.

Hvis du finder den rigtige mand til at tage marcipanen om bord.

Jeg finder ham.

Vi fandt hende under en razzia hos en narkotikasmugler.

Hun fastholder, at pengene har hun taget hos Dem.

- Måske havde min kone nogle liggende. - Fruen er på vej herover.

Jeg bad hende komme. Vi vil gerne sætte Elvi på fri fod hurtigst muligt.

(det banker på døren)

Goddag, frue. Værsgo at tage plads.

Undskyld, det varede lidt. Goddag, Hans.

Frue, Elvi Hansen påstår, hun har taget nogle penge fra Dem.

Deres mand mener, De måske har ligget inde med et beløb.

Ja, lidt til husholdningen har vi jo altid liggende.

Hun siger, de lå i den her taske. Der står C.K. i den.

Gud, den der? Nå ja, så må jeg jo hellere fortælle det hele.

- Er her ikke forfærdelig varmt? - Jo.

- Har De noget imod at lukke op? - Nej, det har jeg ikke.

Jeg havde jo sparet lidt sammen, uden at min mand vidste det.

Jeg ville give ham et fotografiapparat.

- Hvor meget vil De tro, der var i? - Tja, De ved ... ingenting.

- Vi må vide, om pigen taler sandt. - Min hukommelse er rædsomt dårlig.

Ja, det kan jeg bevidne, hr. kriminalassistent.

Har De mistanke om, at der var andre til stede?

Ja, hun stak jo af med ham Børge Rasmussen, en mekaniker.

Nå, ham, der bor sammen med Marinus Frederiksen.

Ja, det må vi se lidt nærmere på.

Og han tager det ikke så nøje med dit og mit.

- Mener De, han er medskyldig? - Ja.

Hvad skulle Elvi ellers med så mange penge?

Nu tror jeg, det trækker. Åh, undskyld.

Har De noget imod, at jeg ...?

Så er det ham, hun har boet sammen med under falsk navn.

De talte om mange penge. Hvor mange mener De, det drejer sig om?

Tja, De ved ... 2.000?

Jeg må sige, min kone er dygtig. Tænk at lægge så meget til side.

Jeg tænkte jo nok, hun løj. Til politiet har hun sagt 500.

- 500? - Rasmussen har vel resten.

Ja, givet. Han er en skidt fyr.

Jeg vil være glad, hvis De lader sagen være.

Man vil jo nødigt ødelægge en ung mands fremtid.

Vi har pligt til at eftersøge ham.

Kunne vi så gøre noget for pigen? Vi tager hende gerne hjem til os.

Vi frafalder tiltale. Så kommer hun under Børneværnet.

- Så kan De tale med dem om det. - Ja, det kan vi så gøre.

Farvel, hr. kriminalassistent.

- Nå, hvad siger du så? - Jeg? Jeg siger øl.

(det banker på døren) - Ja?

Nå, er det dig.

Jeg traf politiet. Har de været her?

Ja. De tror, jeg ved, hvor Børge opholder sig.

Det kan du jo tage let, for det ved du jo ikke. Eller ved du?

Jeg fik altså livstegn fra ham i dag, før politiet kom. Men jeg holdt kæft.

- Hvad forklaring giver han? - Ikke et ord om pengene.

Han spørger, om jeg har fået fat på tegningerne til hans opfindelse.

- Han er sgu ikke ked af det. - Jeg fatter ikke, han har hugget.

Han ved ikke, at politiet har taget pigen?

Næppe. Det er klogere, han kommer hjem og tager skraldet.

Det er, som man tager det. Det er dårlig reklame for os.

Skulle han ødelægge sit liv for 2.000?

Det er tyveri. Han klarer den ikke alligevel.

Han skulle have nogle øretæver. At bære sig så åndssvagt ad.

- Du er stadig svært glad for ham. - Jeg føler et ansvar for ham.

Ingen far, moren døde tidligt, Børneværnet. Du kender turen.

Jeg tog helst til København og fortalte ham, han er et dumt svin.

Du, jeg kører forresten til København i dag.

- Hvad skal du der? - Mødes med centralledelsen.

Jeg kunne tage tegningerne med og fortælle Børge, hvordan landet ligger.

Jo, det kunne du selvfølgelig.

Det er nok bedst, at han melder sig. Pengene kan vi måske hjælpe ham med.

Har du hans adresse?

Ja, den står her.

Nå, men Otto venter med vognen, så jeg glider. Den ordner jeg.

Kan du have det godt.

Og hils!

Ja ja, Lotte. Du siger, vi skal se tiden an.

Men hvad sker der, når politiet finder ham?

Jeg er på randen af et nervesammenbrud.

- Denne affære er under min standard. - Vi er da ikke værre end mange andre.

Lotte, se det i øjnene.

Punkt 1: Jeg har begået skattesvig og ført to unge mennesker ud i noget møg.

Punkt 2: Jeg afgav falsk forklaring. Derfor har jeg dårlig samvittighed.

Det er en køn værge, Elvi har fået.

Punkt 3: Marinus Frederiksen forfølger mig værre end nogensinde.

I sidste nummer af sin sprøjte sviner han mig igen til.

Se her. Skal Kerners kusine være oversygeplejerske?

- Hun er jo fuldt ud kvalificeret. - Ja, det ved jeg sgu nok.

Men resultatet bliver, at borgmesteren beder mig tage en injuriesag mod ham.

Den havnesjover. Han ville have godt af en omgang.

Ved du, hvad Marinus ved om de 24.000?

Børge Rasmussen har boet hos ham i lange tider.

Næ, min pige. Ved du, hvad min eneste chance var?

Hold så op med det der.

Det var at gå til Marinus og lave en studehandel.

Tilbyde at trække mig ud af politik mod, at han stopper sine smæderier.

Så kunne han og jeg ordne den sag med Rasmussen.

For han ved da, hvor knægten er. De holder jo sammen, det rak.

Men jeg kan ikke gå til Marinus, for jeg risikerer, han siger nej -

- og derefter skandaliserer mig.

Og det vil både gå ud over mig og mine meningsfæller i byrådet.

Og så kan vi kigge langt efter borgmesterens sympati.

Så galt går det næppe. Borgmesteren regner med dig i hotelsagen.

Kun hvis jeg har rene hænder, Lotte.

(døren går)

- Hvad er der, Pusser? - Elvi er kommet.

Åh, det er sandt. Vil du ordne det?

- Goddag, fru Kerner. - Goddag. Velkommen, Elvi.

Gå bare indenfor.

- Må jeg byde Dem en kop kaffe? - Næ tak, jeg skal straks videre.

Farvel, Elvi. Farvel.

- Farvel, fru Kerner. - Farvel.

Vær sød at tage Pusser. Du kender jo lokaliteterne.

- Ja, så har vi ansvaret for hende. - Det var jo dig selv, der ville.

- Det var det mindste, vi kunne gøre. - Tja, det var det vel.

Og med hensyn til det, vi talte om før, -

- så sympatiserer jeg med projektet om den ungdomsgård og burde stemme for.

- Gør du? - Én ting er teori.

En anden er, når man får de unges problemer ind i stuen.

Gør man egentlig noget for at hjælpe dem?

Hans, du gør mig forvirret. Hvad vil du gøre?

Jeg ved det ikke, Lotte.

- Dav, Børge. - Werner? Det var sjovt at se dig her.

Jeg skulle et smut herover. Marinus bad mig tage de her tegninger med.

Jeg har solgt min karburator. Så er det bare hjem og se til Elvi.

Marinus traf hende. Hun havde ikke hørt fra dig.

Jeg burde have skrevet. Vi kom op at skændes.

Om pengene?

- Har hun sagt noget? - Ikke til mig.

- Til politiet. - Politiet?

Ja, de tog hende i Odense.

- Har de sat hende fast? - Næ, hun klarede det.

- Det er dig, der hænger på tyveriet. - Jeg må straks aflevere pengene.

Vær ikke åndssvag. Du står til et par år.

Men jeg kan ikke lade Elvi i stikken.

Elvi har det udmærket. Hun er kommet i huset hos Kerners.

- Hos Kerners? - De har truffet en ordning.

De er pludselig så menneskekærlige.

Hun er mistænkt for noget, hun ikke har gjort? Jeg melder mig.

- Så Elvi kan komme i spjældet? - Hun har ikke gjort noget.

Kun afgivet falsk forklaring for at dække over dig.

- Jeg har været en kraftidiot! - Så hold op. Du må se at komme væk.

Jeg har snakket med Marinus. Vi skaffer dig pas og visum til Canada.

- Til Canada? - Der afgår en båd i morgen aften.

Werner, jeg kan ikke stikke af. Jeg må se Elvi.

Politiet holder øje med Elvi. De knalder jer begge to.

Satans også!

Men vi kan måske skaffe hende derover senere.

- Tror du det? - Ja, den klarer vi, kammerat.

- Kan du huske Otto fra Oriohn? - Ja.

Han er på Knudshavn station i morgen aften kl. ti.

Han har dit pas med og giver dig nærmere besked. Er det i orden?

Ja, der er vel ikke andet at gøre.

Har du et foto af dig selv? Så giv mig kørekortet. Det får du ikke brug for.

(det banker på) - Ja?

Hvad fanden? Fru Kerner?

Hvad vil De her?

De må undskylde. Der er noget, jeg gerne vil tale med Dem om.

- Må jeg komme ind? - Ja.

- Ja, værsgo. - Tak.

- De må have en køn udsigt herfra. - Det skal nok passe.

Ja, jeg sidder ikke og glor ud ad vinduet hele dagen.

Nå nej.

- Den her kan De vist godt sidde på. - Tak, det går sagtens.

Jeg skal ikke tage meget af Deres tid.

Vil De have en øl?

Ja tak.

- Det ligger vist lidt tungt med glas. - Det gør såmænd ikke noget.

Tak.

- Skål. - Skål.

Nå, sig så frem.

Ja, forstår De, det drejer sig altså om Deres angreb på min mand.

- Han tager sig det meget nær. - Nå.

Ja, inden for politik er man jo ikke så nøje med, hvad man skriver, -

- men jeg vil altså bede Dem holde op. Både for hans og for min skyld.

Nå.

Jeg havde selvfølgelig ikke tænkt mig, at De skulle gøre det for ingenting.

Nå, ikke?

Næ, De kunne f.eks. få halvdelen af de penge, Børge Rasmussen har taget.

Ja, De ved jo sikkert, hvor han er.

Det var sgu ikke meget for at lukke munden på Marinus Frederiksen.

Det kan da ikke være Deres mening, at De vil have alle 24.000?

Det er måske ikke det værd for Dem?

Jo, selvfølgelig. Hvis det må være.

Nå, men så er vi altså enige?

Næ, lille kønne dame. Så let går det heller ikke.

Penge er ikke alt. Der er noget, der interesserer mig meget mere.

Hvis jeg lover at lade manden være, og De tilmed kan spare Deres penge?

- Jeg tror, jeg ved, hvor De vil hen. - Næ, De ved ikke.

Få Deres mand til at trække sig ud af politik, så holder skriverierne op.

Er det det, De mener? Jamen det tror jeg godt, jeg kan.

Min mand lytter ikke så lidt til mine råd.

Nå? Ja, så er der flere ting, jeg bedre forstår.

- Farvel. - Farvel.

Det var satans.

(det banker på)

(det banker på igen)

- Hvorfor leger du med lyset? - Jeg troede, du var redaktøren.

- Hvad vil du? - Høre om du fandt Børge.

Ja, jeg gav ham et praj. Han melder sig om et par dage.

Der var noget, han ville ordne først.

Jeg må hellere hente ham. Pengene må afleveres, inden de napper ham.

Han er ikke til at finde. Du, jeg har lidt halvtravlt.

Så kan vi jo følges hen ad gaden.

- Det går ikke. Jeg skal møde en pige. - Har du tid til det?

(det banker på) - Satans, det er nok redaktøren.

- Jeg stak af fra sygehuset. - Skrub derhen igen.

- Har du fundet en anden? - Det rager ikke dig.

Her risikerer jeg at blive syg for at rende med dit møg.

Nærige svin. Jeg er færdig med dig.

Er du begyndt at bruge børn til partiarbejdet?

Sludder, han ville låne en tier. Nå, jeg må se at komme af sted.

- Hvor stillede jeg nu den taske? - Denne her?

- Har du brosten med til pigen? - Sludder. Det er bolsjer.

Du er nok blevet slikken, hvad? Du giver vel et bolsje.

Lad den mappe være. Det er en ordre.

- Fra dig? - Fra partiet.

Lad være at skabe dig.

Er det den slags bolsjer, du render rundt med?

Læg den så tilbage.

Hvor skulle den bruges?

Jeg står ikke til regnskab for dig. Jeg er din partiformand!

Og hvad så? Tror du, jeg hører til idioterne, -

- der jubler, hver gang du begår en gemenhed i folkets navn?

- Hvad skulle den bruges til? - Det rager ikke dig!

Det er partiets sag.

Det tror jeg ikke. Og hvis det virkelig er partiet, der står bag, -

- så er partiet et blændende idioti, der opfostrer sjovere af din slags!

Hvad bilder du dig ind at spille hellig. Du har selv taget turen.

- Under krigen. Det var en anden sag. - Vi kæmper stadig med alle midler!

Almægtige Gud ...

Her har jeg troet på hele møget.

Stillet til møder og rendt her og der med propaganda.

I 15 år har det været mit liv, -

- og så er min egen partiformand parat til at lemlæste folk med det skidt?

- Jeg får dig smidt ud af partiet. - Ja, kør du bare på. Jeg er ligeglad!

For jeg stiger af her. Jeg er færdig, forstår du. Færdig!

Din lille fnatmide. Kravler op ad partiets rangstige, -

- hagende sig fast med neglene et stykke ad gangen.

Først celleleder, så partiformand og så partisekretær.

Men det bliver ikke med mig som håndlanger.

Hold snuden væk! Det her er min sag nu.

Denne her går lige i havnen. Lortet her kan du beholde.

Hvad fanden? Børges pas?

Hvad skal du med det? Er drengen ikke i København?

Jeg aner ikke, hvor han er.

- Det var ham, der skulle være brugt. - Du er helt vild på den.

Var det ikke? Nu er det dig og mig, der skal tale sammen, din forbryder.

Får unge mennesker til svinestreger. Men nu skal du have tæsk. Tæsk!

(telefon ringer)

(telefon ringer)

Hallo?

Hallo? Kan De ikke svare?

Alt det partipladder.

Hvad pokker?

Marinus Frederiksen? Hvad ligger De her efter?

Marinus! Hvad er dette her for noget?

Det var en ordentlig en, han gav mig, det svin.

Werner slog mig ned bagfra. Jeg skal smadre fjæset på ham.

Det lyder godt, men hvad siger Deres parti?

De vil sende en dreng af sted med en helvedesmaskine.

- Sabotage? - Han slap fra mig.

Jeg kan ikke engang advare knægten. Det bliver koldt, overlagt mord.

- Er De nu helt færdig med partiet? - Med garanti.

Man begynder med at reformere verden, men ender op med en flaske portvin.

Nu siger jeg noget, som jeg nægter at have sagt, hvis nogen spørger.

Man hører jo et og andet, når man deler telefon med partiformanden.

Jeg har bidt mærke i et par ord: Knudshavn og Oriohn.

I aften. Hvornår?

Det ved jeg ikke.

- Jeg må have fat i en vogn. - Tag lastbilen.

Hvor er nøglen?

Ja, den render Werner jo med.

Jeg prøver alligevel.

- Jeg har lige ringet til dig. - Her. Her er planen.

Der er syv minutter at gå fra banen til havnen, otte minutter at ro.

Så tager det fem minutter at give ham den.

Stil den på 30 minutter. Så kan vores mand nå at anbringe den.

- Han må ikke få mistanke. - Han tror, det er partipapirer.

- Jeg kan ikke få den i gang. - Doktorens bil.

- Doktorens nye bil! - Ja, for pokker. Jeg ringer til ham.

(telefonen ringer)

Hallo, ja? Marinus Frederiksen? Hvad vil De ham?

Bare rolig, jeg skal bare have fat i ham.

- Jamen han er på sygehuset. - Tak.

Tak.

Kvælstofoverilte evipan-narkose.

Gøres appendektomi efter hospitalets sædvanlige metode.

Operationen forløb ...

Kerner, De må køre mig til Knudshavn lige med det samme.

Vær venlig at gå udenfor, frøken Mortensen.

Hvorfor kommer De til mig om det?

De har en hurtig vogn, og der er mennesker i fare.

- Er der sket en ulykke? - Nej, men det kan der.

En damper er lastet med ammunition, -

- og Børge Rasmussen er blevet lokket til at lave sabotage om bord.

Han går rundt med sprængstof uden at ane det. Går det galt, ryger han selv.

Det lyder fantastisk.

- Sådan noget sker ikke herhjemme. - Det er det, alle siger.

- Er De såret? - Jeg er all right.

Kører De mig til Knudshavn?

- Hvorfor ikke ringe til politiet? - Så bliver Børge knaldet.

Drengen er ude i nok, ikke mindst takket være Dem.

Er vognen dernede?

De kan ikke kommandere med mig. Er De ude på at skandalisere mig?

- Her drejer det sig ikke om politik. - Er alt da ikke politik for Dem?

Hør nu her. Vi to er ikke enige om ret meget, men vi er alle mennesker.

De har fejl, jeg har fejl. Og nu har drengen begået en fejl.

Men han er ung. Skal hans liv ødelægges, fordi vi to svigter?

Nej.

Nej, De har ret. Vi tager af sted med det samme.

Hent min vogn, mens jeg skifter. Kom med og få nøglerne.

En mand er blevet kørt over. Jeg må have fat på en ambulance.

- Han gik lige ud foran vognen. - Han var vel fuld. Han slingrede.

Doktor Kerner. Hvad er der sket?

Marinus?

- Der er bud efter ambulancen. - Der er vist ikke meget at gøre.

Børge ...

Det er frygteligt, at det kunne ske for mig. Det var min bedste ven.

Ja, det var det jo.

Nu bliver det nok ikke til at udholde for Dem at være i Sallinghavn.

Men hvad, jeg finder jo nok en anden.

Godnat.

(urværket tikker)

Davs, Børge. Sagen er klar.

Her er dit pas. Du kan komme om bord på Oriohn med det samme.

- Det er jo din båd. - Det er jo netop fidusen.

Her ved nordkajen ligger Oriohn. På den modsatte side af bassinet -

- har jeg sørget for en jolle. I den ror du ganske stille over til Oriohn.

Her hænger en lejder ned.

En af vores folk viser dig vej til mit lukaf, og der bliver du.

All right, jeg tager chancen.

Du har nøjagtigt 25 minutter fra nu, og der er helt klar bane.

Vi sejler i nat.

Og så lige én ting til.

Her er nogle partipapirer, jeg ikke er varm på at tage om bord selv.

De ligger sammen med noget tøj og mit vækkeur.

- Jeg skal nok tage den med. - Den er fin.

Bare giv den til kammeraten, når du kommer om bord.

Den må ikke kunne findes hos mig. Forstår du?

- På gensyn. - På gensyn.

Hallo, hallo. Toget fra Sallinghavn er forsinket cirka syv minutter.

- Elvi! - Børge.

- Det er vel nok dejligt at se dig. - Jeg stak af, da du ringede.

Werner sagde, jeg ikke måtte, men jeg kunne ikke lade være. Kom med.

(urværk tikker)

Jeg ved ikke, hvad der gik af mig på hotellet.

Jeg blev bange for, at min opfindelse aldrig skulle komme frem.

- Men nu er alt jo gået godt. - Nej, det er gået ad helvede til.

Med os. Og det er min skyld.

- Det var da mig, der blev hysterisk. - Du var helt all right.

- Kan du tilgive mig? - Ja.

Hvor er du sød.

Se her, du. Det er Kerners penge. De er her næsten alle sammen.

Jeg blev helt hed om ørerne, så mange der var. Vil du give ham dem for mig?

Børge ...

Børge, hvorfor vil du i grunden tage væk?

Jeg vil også hellere blive hos dig, -

- men så tager de mig. Og vil du have en fyr, der har været i fængsel?

- Ja, når det er dig. - Det kan jeg ikke byde dig.

Det går nok ikke så galt. Jeg tror, Kerners vil hjælpe os.

- Kerners? - Ja, de er kede af det, der er sket.

Men politiet ved, jeg har hugget, og så er det fængselet.

Så er der ikke noget at gøre ved det. Jeg skal nok vente på dig.

- Mener du det? - Ja.

Så bliver jeg, for så kan jeg sagtens tage det.

Det vil Marinus også kunne forstå.

(urværk tikker)

Shh, hvad er det, der siger sådan?

Jeg lovede Otto at være præcis. Vi må ned til havnen.

Men du skal jo ikke af sted.

Men jeg har lovet at aflevere noget, og de har gjort så meget for mig.

Hold lige den her.

Kast los.

Hov, De der! Hvor ligger Oriohn?

Oriohn? Ja, lad mig se engang ...

- Ved De det? - Ovre ved den anden kaj, tror jeg.

Elvi, hvor er Børge?

Han er lige roet ud til damperen derovre.

- Havde han noget med? - Ja, en mappe.

Børge! Børge!

Op i vognen. Det gælder hans liv!

Hov, I må ikke køre her!

Få fat på kaptajnen! Deres båd bliver sprængt i luften!

- Jeg kan ikke se ham. - Børge!

Smid mappen over bord!

Børge, smid mappen!

- Sæt projektøren på. - Javel.

Der er han! Børge, kast mappen, hurtigt!

Det er ordre fra Marinus!

Sæt en båd ud, hurtigt!

Doktor, han er død! De har dræbt ham!

- Sover patienten? - Ja.

- Hvordan har han det? - Godt.

Pulsen 80, blodtrykket 120.

Det er værre, end jeg først troede.

Vi kommer ikke uden om at tage foden.

Elvi, du skal ikke være bange. Børge kommer over det.

Åh, hvor er jeg lykkelig.

Men han vil få brug for al din kærlighed.

- Tak, doktor Kerner. - Tak ikke mig.

Tak Marinus.

Tekster: Henrik Thøgersen Scandinavian Text Service