Original subtitles

Når I om to et halvt år går ud ad døren -

- iført uniformen, vil I være forandrede mennesker.

Det, du beskriver, er et typisk symptom på PTSD.

Det er godt, du åbner op.

Det er den eneste måde, din hjerne kan bearbejde det.

- Jeg kondolerer med din bror. - Jeg savner ham.

Det forstår jeg godt.

Mange ting skal du lære, men én ting er sikker:

Du skal ikke stikke dine kollegaer.

Hey, Liv. Hey, hvad sker der?

- Er du bange for ham? - Ja, for helvede.

Snart er vi væk fra det her lortested og ude på gaden igen.

Vi mangler bare det sidste. Holde sammen.

- Hvad vil du? - Anton vil gerne være gangster.

- Fortæl ham, at du er færdig. - Han kommer efter mig.

Han ved godt, jeg er betjent. Så dum er han ikke.

Hvor stor en del af sagerne ender med, at der kommer en sag?

- Jeg har ikke det tal. - Det er én procent.

Fem af rapporterne siger, at Bastian Kjær blev fundet med kniven i hånden.

I den første ligger kniven på jorden.

- Hvem var det? - Michala. Du har det ikke fra mig.

Jeg skrev, hvad jeg så.

DUP går ikke videre med sagen.

- Hvad? - Tillykke.

- Det er godt for os, dig og skolen. - Tak.

Mit navn er Elliot Kallehave. Jeg er chefefterforsker hos DUP.

Vi har indkaldt til pressemøde -

- fordi vi er kommet til en afgørelse i sagen fra Hulgårdsparken.

DUP har undersøgt en politiansat, herunder kaldet P1 -

- for magtmisbrug og for uforsvarligt at have affyret sit våben -

- imod en borger, som senere afgik ved døden.

DUP har indsamlet bevismateriale fra gerningsstedet -

- og foretaget afhøringer, og ud fra disse info -

- så bliver der ikke rejst tiltale mod P1.

- Hej. Tak. - Tillykke. Sådan.

- Hvad så, min ven? Selvfølgelig. - Er I klar?

Tillykke.

Du sagde, du var overbevist om, at de koordinerede historien.

Nej, udtrykket, jeg brugte, var "tyder på", og det synes jeg også.

Deres historier blev mere og mere ens.

Jeg talte med Michala Olsen.

Hendes rapport tyder på, der blev manipuleret med gerningsstedet.

Ja, jeg har læst hendes rapport.

- Men det ændrer ikke på udfaldet. - Hvorfor ikke?

Om Bastian havde kniven i hånden eller ej -

- i minutterne efter at skuddet er faldet -

- ændrer ikke på, han kan have haft den i hånden inden.

Han kan have tabt den, da han blev skudt -

- eller den kan være blevet rykket, da man forsøgte at give førstehjælp.

Min uofficielle teori er, at Daniel eller Youssef er gået i panik -

- og så har de rykket kniven nogle meter.

Det er idiotisk, ulovligt og uansvarligt -

- og jeg ville åbne en sag, hvis jeg kunne.

Men gerningsstedet blev først dokumenteret bagefter. Der var kaos.

Jeg skal sørge for, de kan komme på gaden.

- Deres ord er vigtige. - Det forstår jeg.

Men så må jeg bare fortælle, jeg ikke kan gøre mere.

Det var lovlig nødværge.

Så jeg skal bare acceptere, at de kan lave deres egne historier?

- Det er ikke det, jeg tror på. - Nej. Og jeg hører, hvad du siger.

Men DUP'en kan ikke gøre mere.

Hvad du så stiller op med dine elever -

- kan jeg jo så ikke blande mig i.

Nu bliver sagen så droppet, og det er selvfølgelig godt.

Det er godt for skolen.

Det er godt for dem.

Men de går fri, fordi de tilbageholdt info og koordinerede historier.

Jeg stopper dig lige.

Jeg har tavshedspligt. Jeg kan ikke fortælle, hvad vi taler om.

- Men nu beder jeg om en undtagelse. - Kun hvis det er en retssag.

Men det kan det jo ende med at blive.

Paragraf 168: Du har vidnepligt, og jeg beder dig om at vidne.

Det er vigtigt, det her.

Det er vores ansvar at sikre, at de er robuste -

- inden vi sender dem på gaden.

- Hvad er det, du vil spørge om? - Hvad er det, de ikke siger?

Jeg kan ikke svare dig på det. De er også loyale herinde.

Men jeg kan sige så meget, at de slet ikke havde styr på situationen og ...

Jeg tror ikke, det var Youssefs skyld.

Det var Daniel Kristensen.

- Hvad gjorde han? - Jeg ved det ikke.

Men hvis man kigger på hans forløb på Taastrup Politigård -

- så er der problemer. Blandt andet en henvisning fra hans overordnede.

Så Torben Vermelin har sendt ham herover før skudepisoden?

Det kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om.

Jeg ...

Jeg henter lige en kop kaffe. Skal du have en med?

Set i lyset af dagens nyheder synes jeg -

- vi skal snakke lidt om politietik. Godt.

Jeg tænker, I ikke ved, hvem ham her er.

Güner Sükur. En 23-årig murerlærling.

For cirka syv år siden blev han forvekslet med et bandemedlem -

- der havde truet sin kæreste.

Güner blev anholdt af seks betjente -

- og en af betjentene tog halsgreb på ham.

Güner overlevede mirakuløst, men han har stadig alvorlige men i dag.

Når jeg siger "en af betjentene", er det, fordi vi stadig ikke ved hvem -

- for det kunne ingen af de seks betjente huske.

Ved I så, hvem ham her er? Jesper Egtved Hansen.

22 år. Lige kommet ud af Politiskolen.

Skudt og dræbt af en kriminel ...

Freja?

Freja, er du med?

- Ja. - Godt.

De havde røvet et posthus i Indre By, men ingen blev dømt for det drab.

Ingen fra Blekingegadebanden kunne huske, hvem der skød.

Det kan I tænke over til næste gang. Tak for i dag.

Freja, jeg vil gerne have, du kommer hen på mit kontor i pausen.

Det ligner ikke dig ikke at følge med i undervisningen. Hvad sker der?

- Jeg har haft lidt meget at se til. - Det er ikke nogen undskyldning.

Livet sker, samtidig med at du har uniformen på.

Det må du da vide. Har din far ikke lært dig det?

- Ja. - Man skal kunne holde fokus, Freja.

Jamen det har du også ret i.

Jeg skal nok tage mig sammen.

- Undskyld. - Godt.

Freja, vent lige.

- Jeg har prøvet at ringe til dig. - Jeg har haft travlt.

- De har droppet sagen. - Det ved jeg. Du må være lettet.

Det er jeg ikke.

I det mindste er det overstået.

Youssef, jeg er ked af det, men jeg kan ikke det her.

- Hvad mener du? - I har truet Liv.

- Hvad fanden tænker I på? - Det var ikke mig.

- Daniel gik over stregen. - Hvordan vidste han det med Liv?

Hun er blevet pissebange. Det er ikke okay.

Og det er jeg ked af.

Men ...

Men hvad?

Måske skulle hun bare ikke have sagt noget.

Mener du seriøst det?

- Du tager ikke telefonen. - Hvad vil du, Sanne?

- Bede dig om en tjeneste. - Om Bastian Kjær?

Den sag er lukket. Og det er den rigtige beslutning.

Det var noget rod, men det er det.

Jeg har talt en del med de to studerende.

- Det kan jeg forestille mig. - Noget undrer mig.

Du henviste Daniel Kristensen til skolens psykolog, ikke?

Fordi du vurderede, han havde et problem med sit temperament.

Kom nu, Torben.

Jeg er nødt til at vide, om jeg kan stole på ham.

Det kan godt være, vi ikke er i samme båd, men ...

Jeg prøver at sørge for, du får de bedste betjente.

Okay. Der var klager over ham, så jeg rådede ham til at få behandling.

Hvorfor har du ikke sagt det?

Jeg er 100 % overbevist om, at Youssef skød i nødværge.

Det har jeg forstået, men det er ikke det, jeg spørger om.

Én af de klager, vi har fået på Daniel, var fra Bastian Kjær.

- Så de kendte hinanden? - De havde haft en kontrovers.

Vi blev kaldt ud til en lejlighed, hvor der var en morgenfest.

Betjentene måtte tilkalde forstærkning. Daniel ankom.

Han var overtændt. Gik alt for hårdt til den.

De erfarne betjente talte situationen ned, men vi fik alligevel en klage.

Den nåede aldrig videre i systemet.

- Hvorfor har du ikke fortalt det? - Fordi jeg ikke ville mudre det til.

Jeg vurderede, det ikke var relevant, da det var Youssef, der skød.

Du er nødt til at indberette truslen.

Kan du huske, hvad der skete, sidst jeg talte med Bjørn? Intet.

Så må vi gå til rektor.

Vi kan ikke se igennem fingrene med, at folk truer hinanden.

Her! Vi er ikke engang ude i virkeligheden endnu.

Jeg vil ikke være en stikker. Jeg kommer til at blive frosset ude.

Liv, helt seriøst. Du bliver en god betjent.

Det ved jeg, du gør.

Og gode betjente ignorerer ikke trusler og uretfærdighed.

Du skal gå til ledelsen med det her.

Hallo?

Det er mor. Kom ud på hospitalet. Anton er blevet overfaldet.

- Hvad? - Han er blevet stukket ned.

Hej.

Hey, Anton.

Hvad skete der?

Hvem har gjort det her?

Var det Omar?

- Bare sig det. - Bland dig udenom.

Nej, Anton. Stop. Bare stop.

Han har jo ret. Du skal ikke blande dig.

Du ved godt, hvordan det er herude.

De er i omklædningen ude i badet. De kurer hen ad gulvet.

Det var umuligt at holde fast på. Når jeg så skal ...

Undskyld. Daniel og Youssef, rektor vil gerne tale med jer.

- Om fem minutter. Er det fint? - Ja.

- Ja. - Tak skal I have.

Altså hvad fuck vil hun nu?

Daniel Kristensen.

Kæft, han er sød, hvad? Pelle.

- Har du mødt ham? - Ja.

Jeg kørte jo med din mand. Eller eksmand.

- Pelle var nogle gange med. - Ja, det kan han rigtig godt lide.

Hvad skal vi snakke om?

Jeg har et par spørgsmål angående hændelsen.

- Hændelsen? - Ja.

- Hvornår er det blevet dit bord? - Undskyld?

Det er ikke for at være respektløs.

Vi fik at vide, at kun DUP'en stiller spørgsmål.

Men du er studerende her. Det er mit job at tale med jer.

Ja, men sagen er jo lukket. Altså hvad er problemet?

Det er blevet tydeligt, der er ting, som du ikke er ærlig omkring.

Hvad skete der mellem dig og Bastian nogle uger før skudepisoden?

Jeg aner ikke, hvad du snakker om.

Er det her en afhøring? Fordi så vil jeg gerne vide det.

Jeg hader, når folk lyver mig lige op i ansigtet.

Okay ...

Du kan gå.

- Hvad? - Du kan gå.

Du har fortalt mig alt, jeg skal vide.

- Mener du det? - Ja, det mener jeg.

Kom med mig.

- Hvordan har du det? - Fint.

Det tror jeg ikke på. Du er blevet spurgt ind til sagen mange gange.

Jeg ved godt, hvordan de afhøringer foregår.

De har bedt dig om at gå forløbet igennem igen og igen, så de kan se -

- om der er noget, der ikke stemmer.

I har gjort det godt.

Det hele passer.

Men så alligevel ikke.

Jeg er jo rektor, så det er mit job at vurdere -

- om du og din ven Daniel har det, der skal til for at blive betjente.

Så derfor fortæller jeg dig nu, hvad det er, der ikke stemmer.

Er du med?

Kniven, som både du og Daniel har beskrevet -

- som værende i hånden på Bastian, da han angreb -

- blev fundet i hånden på Bastian. Helt i tråd med jeres historie.

Så alligevel ikke.

Fordi den første betjent på stedet, Michala Olsen ...

Hun så kniven ligge nogle meter væk fra Bastian Kjær.

Forstår du, hvad det er, jeg siger til dig?

Hvis man skal tage det for gode varer -

- så har kniven simpelthen flyttet sig tilbage i hånden på Bastian Kjær.

Og det er lidt underligt, ikke?

Jo, Youssef.

Jeg føler, jeg så kniven.

- Jeg sagde det ikke første gang. - Det er muligt.

Han kan have tabt den, da du skød ham.

Men så har du alligevel flyttet den tilbage i hånden på ham.

Det kunne jeg aldrig finde på at gøre. Det kunne jeg ikke.

Okay.

Okay.

Men så er der en anden, der har gjort det.

Det bringer os tilbage til din ven Daniel.

Vidste du, at han kendte Bastian Kjær i forvejen?

- Hvad snakker du om? - Det har han ikke fortalt dig?

Daniel havde et sammenstød med Bastian nogle uger før skudepisoden.

Bastian Kjær klagede efterfølgende over Daniel.

Men det vidste du ikke?

Daniel eskalerede situationen.

Ikke? Det er det, du ikke kan fortælle.

Fordi du tror, han har din ryg, men det har han ikke.

Han har i hvert fald lige så meget sin egen.

Så hvis Daniel flyttede kniven eller har fortalt, hvad du skal sige -

- så har han gjort det for at redde sig selv.

Fordi han selv gik over stregen.

- DK! Stop det! - Han er sindssyg!

Slap af, mand!

Yous!

Hvad så? Hvordan gik det?

Hun kan ikke en skid. Jeg har hørt, hun bliver most af ham fra DUP'en.

Det er derfor, hun leger detektiv.

Kendte du ham?

Hvem?

Bastian Kjær.

Nej.

Så han har ikke klaget over dig?

Kom lige.

Hallo!

- Hvad fanden har hun sagt til dig? - Jeg spørger bare.

Okay. Ja, han havde klaget, men det var fuldstændig ligegyldigt.

- Var det fuldstændig ligegyldigt? - Ja, fuldstændig.

Så det var ikke derfor, du tævede ham?

- Det var for at få ham ned. - Han var nede.

Ja ... Jeg skal være 100 %. Han havde en kniv jo.

- Du gik for langt. - Hold nu kæft.

Du kender godt dem, som tager offerrollen:

"Av min arm." "Jeg kan ikke få vejret."

Så knalder de en i hovedet med et askebæger.

Lad nu være med at være så naiv.

Flyttede du kniven?

- Hvorfor siger du det? - Flyttede du den?

Putter hun lort i hovedet på dig?

Den var der ikke, da jeg skød. Og så var den der igen.

Hvem er det, der siger det?

- Michala. - Nå?

- Hun kan have set forkert. - Hun ser ikke forkert.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

Jeg så den i hans hånd. Det står jeg ved.

Det vrimlede med folk derude. Det kan godt være, nogen flyttede den.

Hvis du kendte Bastian -

- ville du vide, han var en rotte, som hadede politiet.

Så hvis nogen har gjort det, har de gjort det for at beskytte dig.

For så var det hele lidt mere enkelt.

Forstår du, hvad jeg er gået igennem?

Jeg stolede på dig.

Jeg har løjet på grund af dig, fordi jeg fucking stolede på dig.

Jeg har fucking slået et menneske ihjel. Forstår du det?

Yous, prøv og hør ...

Hey, Youssef. Godt at se dig.

- Kom med herover. - Nej, jeg ...

- Jeg har brug for at sige undskyld. - Hvad vil du sige undskyld for?

Emil, det er mig, der har skudt din bror.

Hvad fanden er det, du står og siger?

Jeg er betjenten, der skød din bror.

Hvad fanden er det, du siger, mand?!

Hvad er der sket?

Kom. Sæt dig ned.

- Hvad har de gjort ved din bror? - Stukket ham fem gange.

- Fem gange? - Ja.

- Men overfladisk. Ingen dybe stik. - De viser, hvem der bestemmer.

Det er bevidst, at stikkene ikke er dybe. Det er afstraffelse.

- Er han okay? - Ja, han skal nok klare den.

Du er sikker på, du ikke har brug for en pause, ikke?

Jo. Jeg vil gerne arbejde.

Jeg kiggede i journalen. Der er ikke nogen mistænkte.

Lad os køre ud og tage en snak med ham der Omar.

Kan vi godt bare gøre det?

Han er kriminel. Vi er politiet. Selvfølgelig.

Jeg fører ordet. Du sikrer. Hold dig klar. Okay?

- Goddag, d'herrer. - Hvad kan vi gøre for jer?

- Rutinetjek i en visitationszone. - I skal have begrundet ...

Visitationszone. Ved du, hvad det er? Kom herop.

Kom herop, når jeg beder dig om det!

Hænderne op af lommen. Hænderne op af lommen, når jeg siger det til dig!

Og I andre får også hænderne op af lommen!

- Vis mig dine hænder. - Rolig. Vi trækker bare vejret.

- Har du noget i lommerne? - Nej!

Ro på.

Hovsa.

Hvad fanden? Der er mere. Lørdagsslik.

Ved du hvad?

Nu har du et problem.

Stop! Stop!

Hallo!

Du lader min bror være! Forstår du det? Du lader ham være!

Du ser lidt presset ud.

Det var sgu lige over grænsen, det der.

Hey. Hør lige på mig. Kig på mig.

Det var ikke over grænsen.

Jeg slog ham. Jeg trak næsten min pistol.

Lige præcis. Næsten.

Du stoppede, inden du gik over grænsen.

Der kommer et punkt, hvor man ikke kan snakke om det.

Det har du lært nu.

Du bliver en god betjent, Tobias. Du bliver en fandens god betjent.

Hvis du vil tilbage til Jylland, skal jeg nok underskrive papirerne.

Men jeg ville blive glad, hvis du blev her.

- Hej, mor. - Hej, skat. Har I hygget jer?

- Ja. - Sanne?

- Har du to minutter? - Ja.

- Du har købt kaffe. - Ligesom i gamle dage.

Hvad så?

Der er to gange, jeg har været rigtig bange i mit liv.

Og det har aldrig været i tjenesten.

Den ene gang var, da Pelle havde 41 i feber, og vi ikke kunne få kontakt.

Ja, det var fandeme slemt.

Og den anden?

Det var, da du lå på intensiv lige efter ulykken.

Da var der nogle ting, der gik op for mig.

Hvad?

Hvor meget jeg har taget for givet.

Hvor meget du har betydet -

- hvad du har gjort for mig og ved mig, siden vi mødtes.

Og at jeg elskede dig meget, meget højt.

Jeg kan huske, jeg kom hjem her med Pelle den første aften.

Så lagde jeg ham i seng, og så gik jeg ind i stuen.

Og så var der bare tomt.

Da blev jeg bange.

Og jeg bad.

Jeg ved ikke til hvem, men jeg bad.

"Bare få hende hjem."

"Jeg vil bare have hende hjem."

Jeg ved godt, hvor meget du havde glædet dig.

Det havde jeg også.

- Undskyld. - Nej. Prøv og hør ...

Jeg har været vred på dig. Jeg har ...

... forbandet, det ikke kunne blive som før -

- og hvorfor du ville være alene, og hvad fanden sker der?

Men jeg har aldrig klandret dig for den ulykke.

Det var et uheld. Og sådan er det.

Og lige meget hvad der sker mellem dig og mig ...

... så skal du vide, at jeg ikke er vred på dig.

Jeg er faktisk bare taknemmelig over, at du findes.

Jeg vil gerne ...

Jeg vil gerne videre sammen.

- Vil du det? - Ja.

Men jeg synes, vi skal have noget hjælp til det.

Okay.

Men jeg vil gerne bede om en anden end sidst.

- Fordi det kan jeg ikke igen. - Nej.

- Det fungerede ikke. - Jeg er helt enig.

Hvor gammel var hun?

- 27? - Maks.

En ny spiller deltager.

- Så er du på vej videre. - Ja.

Jeg har fået en sag i Vejle.

Fandt du ud af noget?

Ja, jeg kom sådan set til bunds i sagen.

Jeg er overbevist om, at din frikendelse af Youssef er rigtig.

- Sådan set? - Ja.

Jeg er også overbevist om, at Daniel eskalerede situationen.

Han gik over stregen. Også bagefter. Men det kan jeg ikke bevise, så ...

- Det får ikke konsekvenser for ham. - Næ, men det tænkte jeg nok.

Hvordan holder du det ud?

Når du stort set aldrig får sagerne videre til domstolene.

- Det handler om perspektiv. - Hvordan?

Jeg gør ikke det her for at få betjente i fængsel.

Men fordi jeg er her, tænker dine studerende sig om en ekstra gang -

- inden de kommer på gaden.

Nu er de i hvert fald blevet mindet om det.

- Ja. - Ja.

Nå. Tak for nu.

Godmorgen.

Godmorgen, Sanne.

Liv Nielsen fra første semester har sendt en klage.

- Om hvad? - Daniel Kristensen.

Så ændrede hun mening.

- Vil du bede ham om at komme herop? - Det kan du tro.

Jeg har kun to måneder tilbage.

Ja. Jeg ved godt, det er en hård nyhed.

Vi er jo gået fri, for helvede.

Det kommer ikke til at ændre min beslutning.

- Du er ikke egnet. - Sagen er jo lukket.

- Jeg har bare passet mit arbejde. - Det synes jeg ikke, du har.

Jeg smider dig ud, fordi du har truet en af dine medstuderende.

Hvad?

Du hørte mig.

- Kan jeg give hende en undskyldning? - Bestemt.

Men det kommer ikke til at ændre min beslutning.

Jeg er sikker på, du er god til mange ting, men betjent er ikke en af dem.

Det er for let at blive vred og slå igen.

Straffe folk og sætte dem på plads, og det går ikke.

Det her er ikke et sted for dig.

Du er så fuld af lort, mand.

Hej. Youssef Elamin, hvor finder jeg ham henne?

Nede ad gangen, sidste dør til venstre.

Det er godt. Tak.

Jeg kan forstå, du melder dig ud af skolen?

Må jeg komme ind?

Hvad er der sket med dit ansigt?

Du mener det alvorligt.

Jeg tror ikke, jeg er god nok til det her arbejde.

- Nej, det kender jeg godt. - Det tror jeg ikke, du gør.

Vidste du, at jeg har været ude for en ulykke?

- Jeg stoppede som gadebetjent. - Nej.

Jeg var alene i bilen.

Og så fik jeg øje på en efterlyst person.

Så eftersatte jeg, selvom centralen havde sagt, jeg skulle lade være.

Det regnede.

Så mistede jeg kontrollen over bilen.

Alt blev smadret.

Den efterlyste slap væk.

Kom nogen til skade?

Ja, jeg var gravid.

Vi havde prøvet i lang tid.

Da det lykkedes, turde vi ikke at sige det, fordi vi var så bange for -

- at det skulle gå galt.

- Det er jeg ked af. - Ja.

Det her liv, vi vælger ... Det trækker tænder ud.

Vi står med liv og død i hænderne.

Traumer, vold og sorg.

Vi kommer til at tage det hele ind.

Den smerte, du føler nu ... Den forsvinder ikke.

Nej.

Men man er nødt til at tilgive sig selv.

Har du gjort det?

Jeg prøver lidt hver dag.

Jeg vil gerne have, at du bliver.

Hvorfor?

Du har smidt Daniel ud.

Vi har ikke brug for perfekte betjente.

Vi har brug for betjente, der kan håndtere et ansvar.

Der kan forvalte magten med samvittighed og empati.

Det synes jeg, du har.

Jeg håber, du ombestemmer dig.

Hey. Tobias, ikke?

Jo.

Skulle du ikke tilbage til Jylland?

Jeg tror, jeg bliver hængende resten af min praktik.

Vil du ikke herover og sidde?

Jo. Det vil jeg da gerne.

Tekster: Rasmus Holst Dansk Video Tekst