Original subtitles

Åh, mand.

Jeg kan ikke sige noget.

Vent lidt.

Jeg beklager.

JOHN DUCK HAR ALTID VIDST, AT HANS BROR VILLE DRÆBE.

Der er kun en person-

-der kender til min barndom, og det er min kone.

Jeg har aldrig talt med andre om det.

Alt var en hemmelighed.

Det var overvældende for en på min alder.

Så jeg lærte at holde på hemmelighederne.

Det førte til mange år, hvor jeg bare begravede det.

Men folk skal vide det.

Der er mange, der ingenting aner, så derfor er jeg her.

Jeg vil tale om det og give dem besked.

30. juli 1983. Den dag blev et uhyre født.

Uhyret var min bror. Han hed Kevin Duck.

Han har ikke udviklet sig til det. Han blev født sådan og vil dø sådan.

HVAD NU HVIS DIN ALLERNÆRMESTE...

...VAR FANDEN I FORKLÆDNING?

VILLE DU KUNNE SE TEGNENE?

Vi boede på 16 hektar i Forest Hill, Louisiana.

Vi dyrkede og jagede vores egen mad. Vi havde ikke tv.

Vi var så afsondrede-

-at jeg ikke kendte til politi, brandvæsen, ambulancer.

De 16 hektar var mit liv.

I er kommet i dag, fordi Gud ser noget i jer.

Min far var prædikant. Min mor var en stor del af det.

Hun rekrutterede folk til at komme og bo hos os.

I skal vide, at Herren er vores fristed og vores styrke.

Han hjælper os altid.

Min søster er et år og fem dage ældre end mig-

-og min bror Kevin er tre år ældre end mig.

Kevin og jeg var tæt knyttede. Da vi voksede op, lod han-

-som han var min beskytter. Han påvirkede mig meget.

Han var god til at manipulere til sin fordel.

Han var altid ude på ballade. Der var ikke noget godt i ham.

Jeg kan ikke komme i tanke om noget godt, han har gjort.

Lad os bede.

Men alt hvad der skete på ejendommen, blev på ejendommen.

Jeg vidste ikke, at der var noget galt, for det var min verden.

Der begyndte det.

JOHN HAR ALTID FRYGTET, AT DET VAR ET SPØRGSMÅL OM TID-

-FØR KEVIN SATTE UHYRET FRI, FOR TEGNENE VAR DER ALTID...

Kevin lavede altid ballade, så jeg følte mig tryg ved min søster.

Vi støttede hinanden-

-for hver gang han kedede sig, gik det galt.

Alt handlede om hans behov, ønsker og trang.

Han gjorde alt for at få sin vilje, også at simulere sit eget selvmord.

Engang var vi alene hjemme. Vi var små.

Han havde et haglgevær til at jage egern med.

Min bror tog sit haglgevær. Han truede med at begå selvmord.

Lad mig være i fred.

Han tog haglgeværet og gik ind på vores fælles værelse.

Han lukkede døren.

Hvad laver du derinde, Kevin?

Han var stille derinde et par minutter.

Vi stod ude i gangen og var ude af os selv. Så lød der et skud.

Du godeste.

Vi var rystede. Vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre. Vi frøs bare.

Vi vidste ikke, om vi skulle åbne døren.

-Skal vi gå derind? -Det ved jeg ikke.

Der var helt stille.

Vi sad i gangen og samlede os mod til at åbne døren.

Du går først ind.

Jeg vidste ikke, hvad der ventede.

Han stod med haglgeværet i hånden og vinduet åbent.

Han havde skudt ud af vinduet, og han stod og smilte smørret.

Hans smil som barn mindede-

-om det smil, han har på sine forbryderbilleder.

Smilet udtrykte tilfredsstillelse. Han fik det, han var ude efter-

-den ønskede reaktion, og han havde det godt.

Han havde det godt med, at han lige havde traumatiseret os.

Det morede ham så meget, at han senere gjorde det på andre måder-

-i håbet om at opnå samme resultat. Selvmord blev en af hans lege.

Jeg brugte denne begivenhed mod ham i retten-

-for det var den bedste måde at vise, hvad han var i stand til...

...allerede da han var ti.

JOHN OPDAGEDE TIDLIGT, AT BROREN NØD ONDSKAB.

Ild har altid været en del af vores liv. Jeg brugte det til at få varmen-

-ude i skoven, hvor jeg byggede bål.

Kevin var anderledes. Han brugte ild som våben.

Vi var på egernjagt.

Vi lagde os et sted, og så kom egernet, når man kaldte.

Der dukkede et op.

Han skød og ramte forbi.

Pokkers.

Det piler op i træet og om på bagsiden-

-og ind i hullet, så Kevin kan umuligt skyde det.

Han reagerede. Han havde en mission.

Først begyndte Kevin at samle blade sammen. Han skyndte sig.

Han bevægede sig hurtigt. Han var glad.

Man kunne se, at han glædede sig.

Han tændte en tændstik, smed den på...

...og straks står træet i flammer.

Man kunne høre egernet.

Det har en særlig lyd. Det skriger ligesom et barn.

Jeg kunne høre et dyr dø og lide. Det var traumatisk for et barn.

Det var traumatiserende.

Men da jeg så på ham-

-stod han bare stille. Han nød det hele.

Skrigene, torturen. Man kunne høre den lide.

Og han elskede det.

Dyret skulle ikke dø på human vis.

Han ville vide, at dyret døde. Da skrigene stoppede...

...vidste han, det var slut. Så gik vi videre.

Kommer du med, John?

Jeg går ikke på jagt nu på grund af ting, jeg oplevede med ham.

Han har såret alle, der har krydset hans vej-

-bare for at se livsglæden forlade dem.

Han ville se alle dyr dø.

JOHN OG HANS FAMILIE BEGYNDTE AT SE KEVINS DYSTRE SIDE.

MEN SELV IKKE EKSTREME MIDLER HOLDT HAM FRA ONDSKAB.

Mine forældre vidste, der var noget galt.

Min far ville gøre noget ved det, så de tog os med hen til en kirke.

Det var en mindre kirke, som vi havde omgang med. Den var speciel.

Der blev udført moderne eksorcisme i kirken.

Lad os begynde.

Hele kirken lagde hånd på Kevin og bad for ham.

Herre, vor Fader i himlen, vi beder dig velsigne denne dreng...

Det var en aggressiv eksorcisme.

...hjælp ham af med hans dæmoner, og rens hans sjæl.

Han begyndte at grine...

...på en psykotisk måde. Det var ikke hans latter, så det var skræmmende.

Han grinte ad dem alle sammen, mens de bad for ham.

Det virkede ondt. Jeg havde ikke set noget lignende før.

Herre, vor Fader i himlen, vi beder dig velsigne denne dreng...

Alle følte sig slået tilbage.

De følte, at deres gerning blev afvist.

De bad mere og mere, men han blev ved med at grine ondt.

Min far samlede ham op og bar ham ud i bilen.

Vi kørte hjem, og han grinede indtil næste dag.

Derefter opgav mine forældre at opdrage ham med religion.

Det var, som om alle vidste, at han ikke kunne reddes.

Der var noget, der blev i Kevin-

-som man ikke kunne fjerne. Det var ondt.

Det her billede blev taget på vores grund, kort efter vi flyttede dertil.

Hvis jeg kunne tale til mig selv der-

-ville jeg fortælle ham, at der venter mange onde ting i fremtiden.

Jeg ser bange og traumatiseret ud.

Han smiler smørret.

Jeg kan huske hans udtryk og den måde, han står på. Det hele.

KEVINS DÅRLIGE ADFÆRD BLIVER VÆRRE I TEENAGEÅRENE.

Min mor forsøgte at hjælpe folk med at opnå frelse.

De skulle blomstre på vores ejendom og starte et nyt liv med Kristus.

Der kom en pige fra Louisiana.

Hun var fattig og sårbar og kunne ikke forsvare sig selv.

I løbet af få måneder havde han gjort hende gravid. Sex var en forbrydelse.

Hvis mine forældre-

-fandt ud af det, ville det være slut med os.

Vent her.

Han ville ikke tillade det.

Han kom til os: "Vi må gøre noget ved det her."

Hør her!

"I skal hjælpe til."

Jeg har brug for hjælp.

Så fortalte han os, hvad vi skulle gøre.

Vi skal af med den baby.

Han sagde, at eneste udvej-

-var at slå hende i maven.

Vi skulle være med.

Du må ikke stoppe, før babyen er ude.

Det skræmte mig.

-Der må være en anden måde. -Nej.

Han bekymrede sig ikke om andres liv.

Hvad skulle jeg gøre? Jeg kunne ikke stoppe noget.

Jeg var helt under hans kontrol. Jeg var stadig ung.

Det samme var min søster. Han satte os ikke en pistol for panden-

-men hans ord havde lige så meget magt som en pistol.

Så min søster og jeg slog hende i maven.

Men det gjorde ikke en ende på graviditeten.

Hun endte med at få barnet-

-og han var gudskelov en sund og rask baby.

Pludselig en dag var hun væk.

Jeg har ikke set hende siden. Jeg er glad for, hun ikke mistede babyen.

Jeg ved ikke, hvordan jeg ville have tacklet det.

KEVINS VOLDELIGE TEMPERAMENT BLEV SKÆMMENDE.

Disciplin kunne ikke ændre ham.

Han blev værre og værre, og ingen kunne stoppe ham.

En eftermiddag kom Kevin på sin motorcykel.

-Hvor har du været? -Slap af, far. Alt er fint.

Har du drukket?

Han kunne vel lugte, at Kevin havde drukket.

Så min far åbnede tasken og fandt en flaske whisky.

Ved du ikke, hvor farligt det er?

Han er meget vred og smadrer whiskyflasken mod jorden.

Derefter blev de fysiske.

-Hvad vil du gøre? -Du kommer til skade.

Min bror skubbede til min far, og de begyndte at slås.

Jeg havde ikke set det komme.

De råber og slås og slynger benene omkring hinanden.

Du har aldrig lavet noget.

Han ville ikke stoppe, men han vandt ikke.

Min far tog nakkegreb på Kevin, så han blev bevidstløs.

Han lå bevidstløs på jorden.

Det var første gang, jeg så Kevin overfalde nogen fysisk.

Han fik et kick af det, og derfra blev det kun værre.

Barndommen var kun første del-

-og så blev han en hel anden.

Nu var han bare sur og vred.

Kevin.

Da han vågnede, rejste han sig bare og gik sin vej.

Lad mig være i fred.

Der blev ikke talt om det igen.

Men det var ikke slut. Det skulle kun blive værre-

-og han ville bestemme over sig selv.

Så vi blev endnu mere bange. Hvad skulle der nu ske?

Bare jeg havde haft en anden frisure.

Jeg var glad på det tidspunkt. Jeg fik min afgangseksamen.

Jeg var færdig med highschool. På det tidspunkt...

...havde jeg mål i livet, og jeg var på vej mod dem.

Jeg havde venner. Jeg havde opnået meget.

Men jeg kigger på en person...

...som havde en masse hemmeligheder.

Hvis jeg kunne tale til ham, ville jeg sige: "Du skal ikke tage hjem.

Når du kommer hjem fra skolen, skal du flytte et andet sted hen.

Start forfra. Du skal ikke tage tilbage."

SOM VOKSEN FIK KEVIN TILFÆLDIGE RASERIANFALD.

Han deltog i adskillige værtshusslagsmål.

Der var nogle ting, der gav ham et kick.

Han ville bare gøre noget slemt.

Det blev en trang og en livsstil at såre folk.

Hvis man kom i nærheden af ham, gjorde han noget ondt.

Jeg ser ikke en, der kan ændre sig.

Jeg ser ikke en, der kan heles. Jeg ser en ting.

Der var ikke noget godt i ham. Det er der bare ikke.

Man kan stå og kigge på uhyret i ham.

Når man ser hans hjerte slå, ønsker man bare, at det skal stoppe.

Jeg indså, at han skulle dø eller låses inde.

Jeg får hjertebanken af at tale om det her.

Jeg bliver vred, og jeg er ellers ret rolig. Du godeste!

Jeg går lige ud og ryger lidt på min e-cigaret, hvis det er i orden.

Jeg havde kun råd til college, hvis jeg kom i militæret. Jeg nød det.

De andre menige var som brødre for mig.

For første gang opbyggede jeg relationer til folk.

Det en ny familie. Det var spændende. Det betød meget for mig.

Det prøvede Kevin at tage fra mig.

Efter et par år i militæret-

-havde Kevin fået problemer i Louisiana.

Han blev anholdt og lod, som om han var mig.

Politiet ringede til mig.

Han havde sagt, at han var John Duck og var soldat-

-og at jeg var kompagnichef.

Det er menig Duck. Jeg ringer tilbage.

Han havde mit hævekortnummer og personnummer-

-og den slags, så han troede på, at det ville virke.

Det forstår jeg ikke. Hvem?

Jeg kunne høre ham.

Han var der, mens politiet talte med mig.

"Bare sig, at jeg er i militæret.

Fortæl ham, at jeg er soldat." Jeg følte mig krænket.

Nej, jeg er John Duck. Du har fat i mon bror, Kevin Duck.

Jeg fortalte politiet, at jeg var John Duck-

-og hvem Kevin var. Jeg ville ikke hjælpe ham.

Jeg ville ikke lyve for ham.

Jeg er færdig med at hjælpe ham.

Da vi havde snakket færdig-

-satte de ham i fængsel.

Der startede en ny æra-

-for det var første gang, jeg ikke hjalp ham.

Men hvis man er i Kevins liv, ejer han en.

Han har ejerfornemmelser.

Han forventer, at man hjælper ham. Det gjorde jeg ikke den dag.

JOHN OG HANS SØSTER BLEV NU OFRE FOR KEVINS VREDE.

Den dag, han tævede min søster, var jeg lige kommet hjem fra Irak-

-og Kevin havde problemer med sin kæreste.

Hans kæreste var min søsters veninde.

Min søster sagde til hende, at hvis hun ikke droppede ham-

-ville hun få problemer. Kevin tog det ikke så pænt.

Hey.

Slet ikke pænt.

Han greb fat i håret, trak hende op og smed hende på jorden.

Det er mellem min kæreste og mig. Du skal ikke blande dig.

Han greb et metalhåndtag på cirka en meter-

-og ville slå hende i hovedet.

Jeg elskede min søster. Det var min opgave at beskytte hende.

Vi var hinandens sikkerhedsline.

Jeg løb ind i ham, og vi stødte sammen op ad væggen.

Jeg sagde: "Jeg er lige kommet hjem fra en krig. Lad os ikke slås."

Væk fra mig.

Han drejede rundt og gik sin vej.

Jeg havde aldrig set ham være så voldelig mod os før.

Jeg kørte min søster på skadestuen.

Vi meldte ham til politiet, men senere trak vi det tilbage-

-fordi vores mor tiggede os om ikke at sende ham i fængsel.

Efter den hændelse-

-vidste jeg, at historien ville få en dødelig udgang.

Han var blodtørstig og villig til at såre folk.

Men jeg var færdig med det.

JOHN BESLUTTER AT TAGE SAGEN I EGEN HÅND.

Jeg tog hen til en våbenbutik og købte et haglgevær.

Jeg følte, jeg var nødt til at sætte en stopper for det.

Hvis han var nået dertil, at han var villig til at slå sin familie ihjel-

-fik jeg den ide, at det måtte stoppe.

Jeg ville gøre det selv.

Jeg ville gøre det slut for dem, der ellers ville møde ham.

Jeg var på hjem, da jeg blev sulten.

Jeg stoppede ind på en restaurant og bestilte noget mad.

Servitricen, der kom med maden...

-Tak. -Så lidt.

Hun smilede og havde blond hår.

-Du ser ud til at have en dårlig dag. -Jeg har haft det bedre.

En øl og en burger kan nok ordne det.

Jeg så lys for enden af tunnellen. Jeg gik ind i den-

-og ti år senere er vi lykkeligt gift og har to børn.

Jeg ville nok sidde i fængsel, hvis det ikke var for hende.

Jeg tog hen til min søster i stedet for at skyde min bror.

Men jeg var så tæt på at gøre det på min måde.

Da jeg havde mødt Ashton, tog jeg hende ikke med hjem.

Jeg talte ikke om min familie, og hun kendte ikke mine hemmeligheder.

Jeg beskyttede hende mod min verden-

-og det virkede i et stykke tid.

Der var ingen hjemme den aften-

-så jeg besluttede at tage hende med hjem.

Vi skulle hænge ud, og så kunne hun se mit miljø.

-Jeg er glad for, at du kom. -Tak for invitationen.

Vi var der et par timer.

Vi begyndte at blive kåde.

Vi var på værelset, og døren stod åben.

Jeg troede, vi var alene, men det var vi så ikke.

For pokker! Hvad laver du?

Ashton gik i panik. Jeg vendte mig om.

Min bror stod lænet op ad dørkarmen-

-med armene over kors. Han smilede og kiggede stille på.

Hvad laver du her, Kevin?

Jeg sagde, han skulle gå.

-Hvem er det? -Det er min bror, Kevin.

Tag jer ikke af mig. Det går godt.

Han blev stående med sit smørrede smil-

-uden at reagere på vores reaktion. Følelseskold.

Han stod og nød øjeblikket.

Hvorfor er du her stadig? Gå nu.

Til sidst gik han.

Hvad gik det ud på?

Hun var ked af det.

Hun ville vide, hvorfor han gjorde sådan noget.

Jeg havde ingen forklaring. Han var bare min bror.

Han var bare Kevin.

-Han har altid været lidt mærkelig. -Mærkelig? Han er ækel.

Vi fik tøj på, og vi besluttede at smutte.

Jeg skulle ikke have taget dig med herhen. Kom her!

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.

Det var klamt. Han havde lige begloet os.

Hvad gør jeg nu? Den kvinde, jeg er forelsket i-

-kan jeg ikke tage med hjem, for der er ikke sikkert.

DA KEVIN BLEV GIFT, HÅBEDE JOHN, HAN VILLE FORANDRE SIG.

Han havde engang en pige med hjem.

De blev gift og begyndte at få børn.

Det gik hurtigt ned ad bakke. Det blev hurtigt ondt.

Min forældre fik en ny trailer stillet op på grunden-

-som Kevin kunne bo i. Man kunne høre skrig.

Vi kunne høre skrig fra traileren på grunden.

Kevins kone kom hen til os.

Hej.

Hun hang lidt ud og sagde hej.

Skal I have noget med fra butikken?

Vi bemærkede de blå mærker.

Hun havde mærker på benene og nogle gange på halsen.

Der var ikke noget, jeg kunne gøre.

Da min søster forsøgte at hjælpe sin veninde, gav det bagslag.

Hun endte på hospitalet.

Er der noget, vi kan gøre?

Jeg ved godt, I bare vil hjælpe, men jeg vil ikke tale om det.

Jeg ville bare høre, om I manglede noget.

Hvis jeg blandede mig, ville flere komme til skade.

Det var bedst ikke at blande sig.

-Nej, ellers tak. -Fint. Jeg er snart tilbage.

Hun fandt sig i det i lang tid. Men en dag fik hun nok.

Hun tog af sted med børnene, og kom aldrig igen.

Jeg forstår hende godt.

Han blev stadig farligere dag for dag.

KEVIN FIK LOKKET EN NY KVINDE IND I ET FORHOLD.

Kevin arbejdede som mekaniker i Hot Springs Village-

-da han mødte Dawna Natzke.

Jeg ved ikke, om de er sammen på det tidspunkt, eller om det er taget før.

Jeg mødte hende aldrig...

...men man kan se på et billede af hende-

-og føle, at man har kendt hende altid.

Sådan et ansigt har hun.

Hun havde børn og var politioperatør-

-så jeg håbede, at det ville gå godt.

Måske kunne påvirkningen fra gode mennesker-

-gøre noget godt for ham.

Måske ville han opføre sig som et almindeligt menneske.

Men jeg vidste bedre. Jeg vidste bedre.

Det ville ikke ske. Det ville ende i en tragedie.

LIGE FØR JUL I 2011 SKETE DET.

Min kone var gravid med vores første søn, og vi havde det godt.

Vi var til et julearrangement med familien.

Vi hyggede os og åbnede gaver-

-da Ashton blev ringet op.

Hun gjorde signal til mig.

-Vil du have mig undskyldt? -Ja.

Hun fortalte, at det var Dawnas familie.

De var bekymrede, for hun var væk, og hun blev sidst set med Kevin.

Godt. Jeg giver besked, hvis jeg hører noget. Farvel.

Jeg havde samme fornemmelse, som jeg havde flere gange som barn.

Jeg blev øjeblikkeligt fyldt med adrenalin-

-så min krop blev helt følelsesløs.

Der går et par minutter-

-før adrenalinet forsvinder igen.

De så hende sidst sammen med Kevin.

Men selv gennem alt adrenalinet-

-vidste jeg, at hvis hun var væk...

...var det Kevins skyld.

Jeg vidste, det ville ske. Jeg har kunnet mærke det hele livet.

Det var et spørgsmål om tid...

...så jeg var slet ikke i tvivl.

Tror du, hun er løbet væk for at slippe for ham?

Nej.

Jeg sagde, at de godt kunne begynde at lede efter liget.

"Savnet fra Hot Springs Village-

-Dawna Natzke blev sidst set onsdag...

...den 21. december 2011 kl. 22.30 til 23.

Hun forlod en julefest sammen med kæresten.

Dawna er 170 cm høj-

-har brunt hår og brune øjne.

Dawna har været operatør-

hos politiet i Hot Springs Village i seks år."

Jeg har altid vidst, at jeg ville komme til at se et offer-

-og det er så hende.

Jeg ved, hun var en kærlig mor. Jeg kan se glæde i hendes blik.

Det er et ægte smil. Der er glæde i hendes blik.

Folk prøvede at elske hende lige så meget, som hun elskede dem.

Jeg ser en person, der sætter alle andres behov før sine egne.

Det udnyttede min bror og ødelagde alt.

Hun blev fjernet fra Jordens overflade af et rovdyr.

DAWNA DUKKEDE IKKE OP, OG KEVIN DUCK BLEV MISTÆNKT.

Duck kom for sent på arbejde, dagen efter Natzkes forsvinden.

Duck virkede uinteresseret i eftersøgningen.

Hun har været savnet i over en uge.

Nu sælger hendes niece armbånd for at ære-

-og hjælpe Dawnas børn.

"Find fred for Dawna og retfærdighed."

Jeg synes, armbåndet repræsenterer godhed og håb.

Hele byen stod sammen for at opklare sagen.

Mere en 300 personer dukkede op ved skolen-

-for at deltage i eftersøgningen.

Alle stod til rådighed med de ressourcer, de havde-

-men Kevin deltog ikke i eftersøgningen.

Da jeg opdagede, at han ikke kom-

-fik jeg bekræftet, at han var skyldig.

DAWNA NATZKES LIG BLEV FUNDET I EN DAM NYTÅRSAFTEN.

På en stille grusvej en varm decemberdag-

-fører eftersøgningen af en mor til et uhyggeligt fund: Et lig.

Han var mistænkt, så det undrede mig-

-hvorfor de ikke lagde to og to sammen og anholdt ham?

I stedet var han på fri fod, og vi vidste ikke, hvad han kunne finde på.

Så Ashton og jeg skjulte os et ukendt sted.

Jeg mente, at det var sandsynligt-

-at han ville komme og gøre hende fortræd.

Vi og mange andre var bekymrede over-

-at han var på fri fod.

Vi sad bare og ventede. Kom nu.

Hvornår sker det?

Det var en tikkende bombe.

Da Kevin blev anholdt, og vi fik besked om det, var det forfærdeligt.

Det var forfærdeligt.

Natzkes obduktion viste, at hun døde af slag og drukning.

Politiet i Garland County mener, at hendes kæreste, Kevin Duck-

-er skyldig.

En anden indikator på, at det var Kevin-

-var, at kun få kendte den dam.

Den lå afsides i skoven, og vi fiskede der sammen engang.

Ducks mobiloptegnelser passede med området-

-hvor Natzkes bil blev fundet, tre dage efter hun forsvandt.

Det forbandt ham med hendes død.

Jeg burde have været mere forberedt-

-men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.

Retfærdigheden skulle ske fyldest.

Med alt det, han havde gjort og skabt-

-skulle han nu endelig sættes bag lås og slå.

Det havde jeg brug for.

Jeg havde brug for, at han ikke var der mere.

Foran hans egen og kæresten, Dawna Natzkes, familie-

-erklærede Kevin Duck sig ikke skyldig.

Det var første gang foran dommeren.

Al den tid, jeg var i retslokalet, så han ikke op...

...men da jeg stod i vidneskranken, havde vi øjenkontakt.

Derefter sagde jeg det, jeg havde brug for at sige-

-og så forlod jeg retssalen.

Jeg fik muligheden for at komme med ud og se ham-

-inden de førte ham væk, men jeg sagde hurtigt nej.

Mine forældre og min søster gjorde det.

Jeg gik derfra med min kone-

-og lige der startede vi på en frisk.

Han har sagt til min far, at han tilgiver mig for det.

Det bliver de sidste ord fra ham.

Han får ingen afslutning fra min side.

Han skal have lov til at hænge der.

Han skal have lov til at hænge der resten af livet.

Han får ingen afslutning.

Jeg vil ikke tilgive. Sådan en person er jeg ikke.

Det er ikke min opgave at tilgive ham. Jeg vil aldrig se ham igen.

Da han fik sin dom, var jeg meget lettet.

Han blev låst inde for altid-

-og han kan ingenting gøre for at slippe ud.

Jeg blev fri. Jeg blev befriet fra et bur.

Jeg blev befriet fra mit bur, og han blev sat i et.

KEVIN DUCK BLEV DØMT FOR MORDET PÅ DAWNA NATZKE.

HAN BLEV IDØMT LIVSTID UDEN MULIGHED FOR LØSLADELSE.

Jeg kan ikke. Det er det der smørrede smil.

Det smil har han haft hele livet-

-når han blev tilfredsstillet.

Det smil hjemsøger mig, for det handler om ondskab, ikke glæde.

Det er ulækkert.

Det er et uhyre i en menneskekrop.

Hvordan mon verden ville have været uden ham?

Nu hvor jeg ved det, jeg gør...

Hvis jeg kunne gå tilbage til dengang, jeg købte geværet...

...så ville jeg have gjort det.

Jeg tænker stadig på ham hver dag. Jeg elsker ham.

Jeg har stadig broderskabsfornemmelsen.

Jeg ved, hvad han er, og jeg elsker ham, som han er.

Men han kan ikke eksistere i min verden.

Til sidst bliver han en lille del af min underbevidsthed.

Han skal ikke fylde så meget. Jeg tager en dag ad gangen.

En dag når jeg dertil, hvor jeg ikke tænker på ham-

-og jeg kan lade det bag mig.

Jeg kan ikke glemme det-

-for det forsvinder aldrig.

Men det er ikke længere en del af mig.

Jannie Mortensen www.btistudios.com

\h