Original subtitles

Man fødes af en kvinde, og hun starter med at være ens mor-

-og man skulle tro, at man ville elske sin mor uanset hvad.

Jeg elsker tanken om at have en mor, men jeg elsker ikke hende som mor.

Når jeg ser hende, kan jeg ikke føle andet end had og vrede.

Mange har spurgt mig, om jeg har tænkt på at besøge hende-

-og jeg giver normalt det samme svar. Jeg vil aldrig se hende igen.

JAMIE OG HANS FAR GLEMMER ALDRIG DEN DAG-

-DA KIMBERLY BLEV DØMT TIL DØDEN

Der er ondskab i verden. Og man kan se den der i den lilla bluse.

Ondskab på denne klode.

Har I ikke set den før, så se i de øjne, for der ligger ondskaben.

Jeg er enig med hende.

Det var et planlagt og eksekveret mord på nogen.

For at gøre sådan noget kræves der en ond og afskyelig person.

Og hun fortjener det, der vil ske hende.

HVAD HVIS PERSONEN TÆTTEST PÅ DIG...

...VAR EN DJÆVEL I FORKLÆDNING?

VILLE DU SE TEGNENE?

Det her billede er en slags familiebillede-

-det er det eneste billede af os alle sammen som en familie.

Andre vil måske se det og tænke, at det er en lykkelig familie.

Men når jeg ser på det, ser jeg det ikke som et lykkeligt billede-

-for jeg husker tydeligt, hvad der førte til det.

For mig er det et fuldstændig falskt smil.

Det viser et falskt billede af, hvordan virkeligheden var.

BRIAN TROEDE ALDRIG, KIMBERLYS ADFÆRD VILLE FØRE TIL MORD-

-MEN DER HAVDE VÆRET TEGN

TEGN

Kimberly og jeg mødtes igennem en fælles ven-

-der arrangerede en blind date.

Vi gik i biografen og så: "Hjælp, min kone er en slagter."

Og det er ikke engang løgn.

Vi faldt straks i hak på vores første date.

Hun var charmerende og smuk og sød og forstående.

Hun nød at være mor-

-og jeg havde et barn dengang, så det satte jeg pris på.

Hun var lige blevet skilt, og det var jeg også.

Vi havde meget til fælles dengang.

Da jeg begyndte at se tegn på en ubalance-

-var da vi havde datet i et par uger-

-og hun inviterede mig til sin støttegruppe i kirken.

Jeg kom tidligt, og hun var forsinket.

-Første gang her? -Ja, min ven Kim kommer her tit.

Jeg er her for at støtte hende.

Jeg gik ind til mødet.

Hun kom ind og satte sig på den anden side af rummet.

Jeg vidste ikke, hvad der foregik, for hun havde inviteret mig med.

Bagefter virkede hun vred på mig, og jeg forstod ikke hvorfor.

-Hvad laver du? -Jeg burde have ventet på dig.

Hun sagde: "Hvor vover du at gå ind uden mig? Jeg inviterede dig."

"Du skulle vente på mig udenfor."

Det virkede som sådan en lille ting-

-men hun ændrede humør så hurtigt for noget så ubetydeligt-

-så jeg blev lidt forvirret over, hvad der var galt med hende.

Jeg ville bare hjælpe.

Det er jeg ligeglad med. Det her er mit.

Jeg prøvede at reagerer, som en normal person ville gøre.

"Undskyld. Det var ikke min mening at gøre det."

Tak, fordi du er så forstående.

Og så bliver hun pludselig romantisk og lidenskabelig.

Det distraherede mig, så jeg glemte, hvad der var sket.

Jeg tænkte ikke: "Der er noget galt. Jeg må væk fra den her person."

Det var mere: "Wow, hun kan lide mig." Forstår du?

DA HAN FLYTTEDE IND HOS HENDE, SÅ HAN NOGET FORUROLIGENDE

Kimberly havde sin egen dagsorden, og kun hendes måde duede.

-Hvad har jeg sagt om det her? -Jeg kan ikke huske, du sagde noget.

Min galdeblære skulle fjernes-

-så jeg blev opereret, og så tog jeg hjem.

Jeg fik meget medicin og lå på sofaen.

Det er utroligt. Du kan ikke engang følge de mest enkle instrukser.

Kimberly blev meget vred på mig-

-fordi jeg havde lagt nogle af min datters bleer i en blespand-

-som hun havde sagt, at hun havde gemt til noget andet.

Så hun eksploderede fuldstændig og råbte af mig.

Hør efter næste gang.

Den aften havde jeg ikke mere medicin.

Der var et par gange i den periode-

-hvor jeg kiggede efter min medicin, og pludselig var der kun en.

Eller også var den helt væk.

Glassene er der, men de er alle tomme, og jeg mente, jeg havde flere.

Jeg troede aldrig, at hun med vilje ville lade mig lide.

Men jeg gik ud fra, at Kimberly tog dem.

BRIAN BESLUTTER AT AFSLUTTE FORHOLDET-

-MEN KIMBERLY HAR SINE EGNE PLANER

Det lyder sølle, men jeg havde prøvet at slå op med hende flere gange-

-men jeg lod mig overtale til at fortsætte forholdet.

Men til sidst besluttede jeg mig for at slå op med hende-

-og så fortalte hun mig den aften:

Jeg er gravid.

Hun havde ellers fortalte mig, at hun ikke kunne få flere børn.

Hun sagde, at hendes første barn var en meget risikofyldt graviditet-

-og hendes læge havde sagt, at hun ikke kunne få flere børn.

-Du sagde, det var umuligt. -Det må være vores mirakelbarn.

Jeg er ikke i tvivl om, at hun gjorde det med vilje.

Hun vidste, hun kunne blive gravid, og hun blev gravid med fuldt overlæg.

Jeg siger bare, at vi kan gøre det som et team uden at være et par.

Vi kom op at skændes, og jeg sagde: "Jeg vil ikke. Jeg kan ikke det her."

Du er bare så sølle.

"Jeg vil være der, men jeg vil ikke giftes med dig."

"Vi kan ikke være sammen, men jeg kan stadig tage del i barnets liv."

Skrider du fra dit ansvar?

Så hun sagde: "Nej."

"Hvis du vil tage del i barnets liv, skal vi giftes."

Tanken om at have et barn uden at tage del i hans liv, var utænkeligt.

Vil du giftes?

Så vi besluttede at blive gift.

Jeg synes, det er vores bedste valg... skat.

Og helt ærlig så var brylluppet ikke en glædelig begivenhed.

Jeg kan tydeligt huske kort før, jeg gik ud bag huset-

-hvor jeg fik mig en god tudetur.

Jeg vidste godt, at det ikke ville holde.

Det her er Kimberly, der holder Jamie hans første timer efter fødslen.

Jeg tror, det som det repræsenterer for mig på det tidspunkt-

-er et håb om, at det kunne blive bedre, end det var.

Når Jamie er voksen, skal jeg kunne se mig selv i spejlet og sige-

-at jeg havde gjort alt.

DA JAMIE BLEV ÆLDRE, VOKSEDE KIMBERLYS VOLDELIG ADFÆRD

BRIAN FANDT UD AF, DE BEGGE VAR HELDIGE, HVIS DE OVERLEVEDE

Hun smed en hammer-

-og den susede forbi mit hoved. Hun prøvede at dræbe mig.

Jeg husker, at jeg kom sent hjem fra arbejde, og jeg var helt udmattet.

En af hendes favoritting var at tale, når jeg var ved at falde i søvn.

Hej, har du lavet affaldskværnen, som jeg bad dig om?

Om ikke så rare ting. Om problemer vi havde eller den slags.

Vi begyndte at skændes om det.

Skal vi bare lade opvasken hobe sig op og leve med skidtet?

Til sidst fik jeg nok, og rejste mig op. Hun var rasende.

Du vover at gå, når jeg taler til dig.

Hun lignede en vild.

Hun råbte lige så højt, hun kunne.

-Stirrer dig op i dit ansigt. -Jeg gider ikke det her nu.

Jeg ved ikke, hvor hun fik hammeren fra, men hun tog den-

-og kastede den mod mig.

Jeg dukkede mig, men den satte sig fast i væggen.

Jeg har aldrig været i en situation, hvor nogen ville dræbe mig.

Jeg ved ikke, om hun havde mord i tankerne på det tidspunkt-

-men sådan føltes det.

Jeg tog et billede af det, så jeg havde bevis på, at det skete.

Hammeren i væggen sidder i øjenhøjde i væggen.

Vi lod den sidde i væggen et par dage.

Det var næsten symbolsk for mig, så hun kunne se, hvad hun havde gjort.

Men hun gjorde ikke noget. Hun lod den sidde.

Det er svært at sige, om jeg egentlig kendte hende.

Muligheden er der hele tiden for, at hun kunne dræbe nogen.

EFTER ET ÅRS ÆGTESKAB, BESLUTTER BRIAN AT BLIVE SKILT

DEREFTER VAR KIMBERLY FAST BESLUTTET PÅ AT FÅ HÆVN

Da jeg fik forældremyndigheden over Jamie, troede jeg-

-at mareridtet var over.

Men der var en episode, der skete i mit hus-

-hvor Jamie og jeg kom op at slås.

Han så fjernsyn, og jeg stod foran fjernsynet og sagde:

Det gider jeg ikke se.

Han sagde: "Flyt dig."

-Ja, hvis du skifter kanal. -Jeg skifter ikke noget.

Jeg sagde, at jeg ikke flyttede mig.

"Så flytter jeg dig."

Hvad sagde jeg? Jamie, flyt dig så.

Han flyttede mig, og jeg skubbede til ham.

Gå så væk...

Så vi begyndte at kæmpe med hinanden.

Jeg faldt og slog hovedet på hjørnet af tv-bordet.

Så jeg ringede til min mor. Min mor var den store manipulator.

Min mor besluttede at tale med en advokat den næste dag.

Jeg skulle skrive, hvad der var sket ord for ord i en skriftlig erklæring.

Mange af de ting der skete sagde hun, jeg skulle skrive, mens jeg skrev.

"I går aftes den 11. november kl. 20.45, så min far og jeg tv."

"Vi blev uenige om et program, og jeg stod foran fjernsynet."

"Min far blev vred og hev fat i min bluse-

-og smed mig ned på gulvet."

Han stod foran fjernsynet, og vi var uenige om et program.

Så står der: "Hev mig i min bluse og smed mig ned på gulvet."

Det passer ikke.

Hun manipulerer ved at tage et lille gran sandhed om noget-

-og så formulerer hun det på en måde, der får hende til at se godt ud.

Dommeren fjernede ham fra min varetægt og gav ham til Kimberly.

DA JAMIE VAR ALENE MED SIN MOR-

-STOD HAN FOR SKUD FOR HENDES VREDE

Mit forhold til min mor... var meget underligt.

Jamie, kom og sæt dig.

Det ene øjeblik skulle jeg sidde hos hende og se tv med hende.

-Hvordan gik det i skole? -Godt.

Men fik jeg en plet på min bluse...

...ændrede hendes humør sig, og hun blev hurtigt helt anderledes.

Og hun begyndte at råbe af mig.

Er du en sjuskemikkel?

-Hun kaldte mig grimme ting. -Opfør dig ikke som et svin.

Så sagde jeg: "Jeg hader dig. Jeg vil aldrig se dig igen."

Jeg hader at være her. Jeg vil bo hos far.

Vil du bo hos din far? Fint.

Så jeg kom ud af huset.

Hun låste døren.

Jeg stod i nogle shorts og en T-shirt, og det var ekstremt koldt.

Jeg ved ikke, hvor længe jeg stod der. Nok i flere timer-

-så jeg ringede til min far og bad ham om at hente mig.

Hej, far. Det er mig. Jeg står uden for huset.

Jeg er rigtig bange. Gider du at ringe tilbage til det her nummer?

Det er Jamie. Hej hej.

Mange gange når jeg bad ham om at hente mig-

-sagde han: "Det kan jeg ikke, for så bryder jeg retskendelsen."

Hvis jeg gå imod aftalen, bliver det svære for ham at være hos mig.

Der var nogle gange, hvor jeg havde ringet til politiet og talt med dem-

-og de sagde, at det ikke var kriminelt, så de kunne intet gøre.

Det er den grusomme ironi ved det. Han skal være tydeligt skadet-

-eller slemt skadet, før jeg kan gøre noget.

Og så er det for sent.

DESVÆRRE FOR JAMIE VAR DET VED AT VÆRE FOR SENT

Vi skulle fotograferes i skolen, så hun fik mig i en skjorte-

-og pæne shorts, og sørgede for mine sko var hvide.

Min mor gav mig en midterskilning og brugte en halv flaske hårlak.

Og det var en tåbelig frisure.

Da jeg kom i skole, hadede jeg håret så meget, at jeg ville ugle det.

Hun betalte 40 dollar for nye skolebilleder i forskellig størrelse.

Da hun fik dem, var mit hår uglet, og hun gik amok.

Det er en skændsel.

"Hvordan kunne du gøre det? Du er en idiot." Den slags.

Det kom så vidt, at hun trængte mig op mod væggen-

-og slog mig 30-40 gange så hårdt som hun kunne.

Jeg har betalt for dem. Hvad er der galt med dig? Vil du ligne en tølper?

Jeg blev aldrig slået i øjnene eller ansigtet.

Jeg blev altid slået i ribbenene, maven eller armene-

-for mor sørgede for, at folk ikke vidste, hvad der foregik.

Nu ved du, hvad der sker, når du ikke gør, som jeg siger.

En ting jeg fortryder er, at jeg ikke sagde noget til far.

Han kendte ikke til alle de ting, der foregik, for jeg sagde det ikke.

Jeg holdt det hemmeligt i mange år.

I årenes løb kom han hjem til mig, og når jeg spurgte om et blåt mærke-

-eller en skade, sagde han, at han havde kæmpet med sine brødre.

Han var et ret uregerligt barn, så det var svært at vide-

-om nogle af de blå mærker skyldtes Kimberlys behandling af ham.

KIMBERLY FIK YDERLIGERE TO SØNNER FRA HVERT SIT FORHOLD

JAMIE INDSÅ, HAN OG BRØDRENE VAR HENDES SLAVER OG FANGER

Jeg vaskede for min mor, mig selv og mine brødre.

Jeg gjorde køkkenet rent og lavede nogle gange mad. Det var meget.

Og hvis de ting ikke blev gjort, blev hun virkelig vred.

Jeg var ved at vaske tøj...

Har du lagt tøjet sammen?

Jeg lagde tøjet i skuffen. Jeg pressede det bare ned i den.

Jeg lagde det ikke sammen. Hun ville altid have, det var lagt pænt sammen.

Nej. Præcis som jeg tænkte. Rejs dig op...

Jeg kan huske, at hun råbte af mig.

Og alle dem her. Du gør det om. Har du forstået?

Hun ville låse mig inde.

Når der er en lås på døren, sidder den normalt inde i rummet.

Men hun skruede dørgrebet af-

-og satte låsen på ydersiden af rummet, så jeg ikke kunne komme ud.

Hun holdt mig indespærret der i flere timer.

Jeg sagde: "Jeg skal på toilettet." Men hun lod mig bare vente.

Da jeg ikke kunne holde mig længere, sparkede jeg nettet væk fra vinduet-

-så jeg kunne tisse ud af vinduet.

Det er ikke normalt, men jeg troede at sådan fik man stuearrest som barn.

DA JAMIE BLEV ÆLDRE, INDSÅ HAN, AT DE IKKE KUNNE FÅ HJÆLP

Det gik ikke godt mellem mor og mig.

Jeg spillede videospil for at få tiden til at gå.

Xboxen var det eneste, der fik mig til at holde ud at være i huset.

Min mor var på nakken af mig, fordi jeg spillede for meget.

-Hvad er dit problem? -Mit problem?

Mit problem er, at du ikke laver noget hele dagen.

Hun tog ledningen ud...

...og jeg blev så vred.

Mere vred end nogensinde før, så jeg tog Xboxen-

-og smed den ud af vinduet.

Og så eskalerede det.

Hun tog ledningen fra Xboxen-

-og viklede den om min hals og begyndte at trække i den.

Det var rent raseri.

Man føler sig bange og hjælpeløs-

-og man håber, at personen bagved snart vil stoppe.

Zack kom op og sagde: "Hold om med at kvæle ham..."

Han så, at jeg gispede efter luft.

Fem sekunder mere og jeg var besvimet eller død.

Hun stoppede, og jeg tror, at jeg fik fat i min mobil efter det-

-og ringede til politiet, så de kom.

Jeg troede, at politiet er der for at hjælpe en.

Jeg er så ked af det. Han er helt ude af kontrol.

-Hun lyver. -Ti stille. Du kan tale om lidt.

Men med en mor som min, der kan tale sig ud af alt-

-og køre rundt med folk og manipulere folk-

-kan jeg ikke bebrejde politiet for at blive manipuleret af min mor.

Og så gik han amok. Helt amok.

Hvad skete der så? Slog han dig?

Hun sørgede for at græde, så hun virkede som ofret i den situation.

Hun sagde, at jeg pressede hende op mod væggen-

-og jeg lå oven på hende på gulvet på et tidspunkt.

Jeg var den onde i den situation.

Min mor udstillede sig som hende, der kæmpede med et ulydigt barn.

Det værste var, at hun fik min bror indblandet i det-

-så det var to mod en i den situation.

Zack, du ved godt, hvilket monster din bror er, ikke?

Min mor havde sagt, han skulle lyve.

Nogle gange kan han være meget vred.

Zack som jeg blev ofte mishandlet. Jeg kan huske et forvirret barn.

Han prøvede at hjælpe sin bror og være loyal over for sin mor.

Han følte, at han måtte gøre, som hun sagde.

Når de kommer op at skændes, mister han kontrollen.

Det fortalte Zack til politiet. Jeg bebrejder ham ikke for det.

Det gør jeg slet ikke-

-men jeg bebrejder mor for at manipulere det til sin fordel.

Jeg fik en tilsigelse for overfald-

-men de endte med at frafalde den.

Hun sagde, at hvis jeg sagde det til far-

-eller lærerne på skolen eller andre, så ville hun dræbe mig.

JAMIE TROEDE PÅ HENDE-

-OG HAN FANDT SNART UD AF, HVAD HANS MOR VAR I STAND TIL

Hun ville have, at det her billede så normalt ud.

Vi ser måske lykkelige ud, men sådan følte jeg ikke indeni.

Jeg kan kun se den mor, som jeg prøvede at slippe væk fra.

Uanset hvor lykkelige vi ser ud, er det alt jeg ser.

JO VÆRRE HUN BLEV, JO MERE LEVEDE JAMIE I FRYGT

Jeg havde lavet ballade på skolen og blev kaldt ind til rektor.

Jeg kan huske, at jeg flippede ud, fordi de måtte ringe til min mor.

Jeg ville ikke hjem, for jeg vidste, hvad der ville ske.

Jeg løb væk efter skole.

Jeg gik hen i en butik og prøvede at gemme mig bagerst i butikken.

Jeg blev der til kl. 20-21 om aftenen.

Jeg ville bare gemme mig og holde mig væk fra det-

-der ville ske, når jeg tog hjem. Nogen ville måske hjælpe mig.

Hvad laver du her?

Jeg blev fanget af butikschefen.

Er du okay?

Jeg husker, jeg prøvede at fortælle, at jeg var bange for at tage hjem.

"Lad mig blive her i nat."

-Hvad sker der derhjemme? -Jeg føler mig ikke tryg.

Hun er skør.

-Vi må ringe til politiet. -Nej, gør ikke det.

Jeg ville ikke hjem, for jeg vidste, hvad der ville ske.

Jeg lover, at jeg vil hjælpe dig.

Han ville ringe til politiet, og 20-25 minutter senere-

-kom politiet endelig.

Og så kørte de mig hjem.

Jeg løb nok hjemmefra fem-seks gange.

Hver gang ledte politiet efter mig.

De sagde: "Løber du hjemmefra igen, kommer du i ungdomsfængsel."

Jeg følte, det var endnu en kniv i ryggen fra politiet.

Far kendte ikke årsagen til, at jeg løb hjemmefra.

Han vidste kun det, jeg fortalte ham.

Jeg kan huske, at jeg følte mig fanget.

Jeg følte, at jeg sad i et hul, jeg ikke kunne komme op af.

Og uanset hvad jeg gjorde, ville ingen hjælpe mig.

JAMIE FØLTE PLUDSELIG, HAN KONSTANT VAR PÅ FARTEN

Hun flyttede meget. Hun flyttede meget rundt.

Hun flyttede nok seks-otte gange på et år.

Jeg holdt øje med det, for jeg skulle stadig hente Jamie-

-så jeg så alle de steder, hun boede.

Jeg er ikke 100% sikker på, hvorfor vi flyttede så meget.

Når vi pakkede taskerne, og vi havde pakket vore kasser...

...skulle vi væk derfra hurtigst muligt.

Det er meget muligt, at grunden til hun flyttede fra sted til sted var-

-at jo længere hun var et sted, jo mere ville hun afsløre-

-hvordan hun behandlede børnene, og hvordan hendes liv var.

Men jeg tror, at hun tænkte, at folk begyndte at forstå, hvem hun var-

-jo længere tid hun blev.

MEN EN DAG GIK JAMIES MOR FOR VIDT

Jeg var på mors værelse, hvor jeg ikke måtte være. Jeg legede der.

Hvad pokker laver du?

Ingen må gå ind på hendes værelse.

Jeg har sagt det en million gange.

Hun skubbede til mig. Hun blev helt ustyrlig vred.

Hvorfor rører du mine ting?

Hun slog mit hoved mod gulvet.

Jeg vendte mig om, og hun begyndte at kvæle mig med sine hænder.

Det begyndte at sortne for mine øjne.

Jeg kan huske, at min mor var ved at dræbe mig.

Det er svært at beskrive.

Ens mor gør en ondt på den værst tænkelige måde.

Jeg havde prøvet at kæmpe imod.

Men så slap hun taget.

Jeg havde fået nok. Jeg løb ud, ringede til far, og han tog billeder.

Det var dråben, der fik bægret til at flyde over.

Det er nok et af de vigtigste billeder, jeg nogensinde har taget.

Den episode, selvom den var forfærdelig-

-gjorde mig i stand til at tage handling.

Nu har jeg noget. Jeg har noget, der kan få dig ud af det der.

Grunden til at jeg aldrig fortalte dig om overgrebene og den slags er-

-at jeg følte, at hvis jeg fortalte dig det, ville mor finde ud af det.

Hun havde truet mig, at hvis jeg sagde det til nogen, ville jeg dø.

Derfor var jeg så bange i alle årene for at fortælle dig, hvad der skete.

For mig er følelsen af skyld meget tung.

Noget jeg stadig føler i dag.

Jeg kan ikke bebrejde dig for noget.

Jeg kan sige til dig med 100% ærlighed-

-at jeg gjorde alt, jeg kunne.

Og jeg tror på dig. Det gør jeg virkelig.

BRIAN FIK ATTER FORÆLDREMYNDIGHEDEN

KORT EFTER MISTEDE KIMBERLY OGSÅ-

-FORÆLDREMYNDIGHEDEN OVER ZACK

EN SAG OM LUKE FÅR HENDE TIL AT GÅ AMOK

Jamie, du skal pakke dine ting.

Min mormor sagde, vi skulle ud hurtigst muligt-

-og hun senere ville sige hvorfor.

Er det min mor?

Jeg ved, at mor havde gjort noget.

Jeg fik en frygtelig fornemmelse af uro.

Jeg var bekymret for, at Luke ikke var i sikkerhed.

Lad den stå. Kom så.

Da jeg hørte, hun var mistænkt i en drabssag-

-var det, som om jeg altid havde vidste, at det ville ske.

Jeg besøgte mor hver anden weekend for at se til Luke.

Jeg prøvede at lege med ham og sikre mig, han havde det godt.

Jeg var bekymret, men jeg prøvede også at leve et normalt liv med far.

Da mor fandt Cherry som babysitter til min lillebror, Luke-

-var der mange sager mellem mine brødres fædre og min mor.

Hun mistede mig og Zack. Og nu mistede hun Luke. Sin sidste søn.

Cherry Walker var en virkelig rar og god person.

Hun var utrolig glad for Luke.

Et billede af Cherry Walker. En rar person.

Hun var en ren sjæl på mange måder.

Jeg anser hende for at være en martyr for os.

Et symbol på den grusomhed som Kimberly udførte.

DEN 18. JUNI 2010 FORSVANDT CHERRY WALKER

Jeg husker det klart og tydeligt.

Min mobil ringede. Jeg kiggede ned, og det var Kimberlys mor.

Hun sagde: "Kender du Cherry Walker?"

Hendes lig blev fundet brændt ude på landet.

Mine første ord var: "Nej..."

Det var ikke til at fatte. Det var så surrealistisk.

Kimberly var hovedmistænkt, så snart de fandt ud af, hvem Cherry var.

Hvis du var kaptajnen. Hvad hed du så?

Der var en høring, og Cherry var indkaldt.

Da det skete, blev Kimberly desperat.

-Hvor hurtig er mach 2? -1.000.

Så for at forhindre hende i at vidne-

-dræbte Kimberly hende.

Kimberlys forklaring på situationen var, at hun hentede Cherry Walker-

-for at tale om hendes vidneudsagn i den kommende sag-

-og Cherry fik et slagtilfælde og holdt op med at trække vejret.

Og så kørte hun rundt for at finde ud af, hvad hun skulle gøre.

Hun beslutter at køre hende ud på landet-

-hvor hun tog tændvæske fra bilen-

-sprøjtede den ud over hende og satte ild til hende.

Da Kimberlys mor ringede og fortalte mig om det-

-var Jamie sammen med hende-

-og hun ringede til mig, fordi de forlod byen.

Anklageren havde sørget for, at de kunne være på et hotel-

-som Kimberly ikke kendte, hvis der kom nogle trusler.

Det har været virkelig svært at forstå-

-at Kimberly helt bevidst-

-og med fuldt overlæg ville tage en andens liv.

KIMBERLY BLEV ARRESTERET OG SIGTET FOR DRAB

JAMIE BLEV INDKALDT TIL AT VIDNE IMOD HENDE

Den første gang jeg så min mor efter nyheden og den sidste gang-

-jeg så mor, var da jeg vidnede.

Man står op og siger sit navn og siger:

"Jeg genkender Kimberly Diane Cargill."

Jeg så en kvinde, der ikke kunne reddes.

Jeg kan huske hendes øjne. De var som stål. Kolde og livløse.

Det var alt, jeg kunne se. En morders øjne.

I den afsluttende procedure fortalte anklageren-

-at Cargill var en løgner, morder og børnemishandler.

De henstillede nævningene til at afsige en dødsdom over hende.

KIMBERLY BLEV DØDSDØMT FOR MORDET PÅ CHERRY WALKERY

Jeg vidste ikke, hvor meget mit vidneudsagn ville betyde.

Og jeg havde det skidt-

-for jeg vil ikke have, at nogen dør på grund af mig.

Men jeg følte, at retfærdigheden skete fyldest.

Efter de mange års overgreb og gange jeg havde ringet til politiet-

-og alle de gange hun havde slået mig og mine brødre.

Jeg følte, at alt det sluttede.

EFTER DOMFÆLDELSEN KÆMPEDE JAMIE

Jeg kom op at slås i skolen og med min far.

Jeg ville ikke gå til terapi.

Jeg brugte heroin til at bedøve det med.

Men til sidste besluttede jeg at ændre mit liv-

-for ellers endte jeg som mor.

Jeg kom på afvænning, og jeg har knoklet på at få en karriere.

Jeg har gået på kokkeskole og er bestået.

Da jeg fik at vide, jeg skulle være far, så jeg frem til det.

Jeg vil sørge for, at han har det, jeg ikke havde.

Jeg ved, at han vil blive elsket, og der vil blive passet på ham.

Han vil elske sine forældre-

-og han vil vide, de behandlede ham godt og elskede ham.

KIMBERLY VENTER PÅ SIN HENRETTELSE

Det her er et billede af Kimberly, da hun sad i fængsel.

Jeg kender ikke den her person.

Jeg ser hende som Kimberly, morderen-

-og ikke Kimberly, moderen til mit barn.

Folk spørger mig, om jeg vil se min mor igen.

Jeg svarer næsten altid det sammen: "Det er jeg ikke interesseret i."

Jeg vil videre med mit liv og prøve at glemme, at det skete.

Det er et kapitel i mit liv, som jeg planlægger at lukke.

Mor har sendt mig mange breve-

-måske 30-40 breve, mens hun har siddet inde.

Ofte nævner hun, at hun bliver dømt uskyldig-

-eller at sandheden vil komme frem, og hun bliver løsladt.

Det minder mig bare om, at hun måske er, hvor hun hører til.

Danske tekster: www.btistudios.com