Original subtitles

- Han er allerede kommet ud. - Det er den gamle spand.

Tag nu bare flaget.

Egon, hvor er det skidegodt at se dig igen.

- Det er dejligt. Hvordan har du det? - Ikke godt.

- Du er ikke syg? - Nej. Det har været forfærdeligt.

l fængslet? Du kender da alle, og de ved, hvad du plejer.

- Ja, så du får det samme værelse. - Med ekstra hovedpude.

- Ingenting er, som det plejer. - Hvordan det?

Den gamle fængselsinspektør er gået af. Der er kommet en ny.

- Et dumt svin. - Det er værre endnu.

Han er psykolog. Meget ung og højt uddannet. Cand. jur og dr. psyk.

Han ville have mig flyttet til psykiatrisk afdeling.

- 6. afdeling? - Jeg måtte skrive til ombudsmanden.

Godt, Egon. Du skal ikke finde dig i det.

Jeg vil ikke tilbage. Aldrig mere. Det er slut. Jeg holder op.

Jeg vil aldrig mere i fængsel.

- Aldrig mere? - Hvordan fanden vil du undgå det?

- Jeg har en plan. - Åh, gudskelov.

Ja, for Yvonne og jeg har sølvbryllup inden så længe, -

- og Yvonne ønsker sig en pels efter alle disse år.

- Og hvis du har en plan ... - Vær ganske rolig. Frygt ikke.

Jeg har en plan, som ikke kan slå fejl.

- Det lyder jo ... - Skidegodt, Egon.

Det bliver vores sidste kup, det uigenkaldeligt sidste.

Når det er fuldbragt, trækker vi os tilbage.

- Skal vi så aldrig mere ... - Nej.

Hvad skal vi så?

Leve lykkeligt til vores dages ende.

- Kjeld, er du der? - Ja. Her.

Sidder I nu igen og drikker øl? Kjeld, der er tusind ting.

- Vi plejer jo at byde velkommen. - Har de sluppet dig ud igen?

Ja, og Egon har en plan.

Hvor meget drejer det sig om. Mere så jeg kan disponere.

Tingstedet kan godt have os.

Men skal det være 4 retter og levende musik -

- eller 3 retter og pianist til sangene?

- Jeg har fortalt Egon det. - Det skulle gerne gå ordentligt til.

Min søster og svoger holdt deres på Oslobåden. Min svoger gik i land.

Han kom hjem 8 dage efter på konsulatets regning med brækket ben.

Og vi kunne alle tage 20 cigaretter, 1 pund kaffe og 2 kg sukker med hjem.

Men Kjeld var søsyg hele tiden. Derfor må vi jo finde på noget andet.

Kære Yvonne, kære Kjeld.

Hver gang jeg træder ind i disse stuer, er det som at komme hjem.

Gennem alle disse, jeg ved snart ikke hvor mange år ...

1 2.

... har I gæstfrit åbnet jeres hjem, og da alt dette snart er forbi, -

- er det en glæde at kunne udtrykke min taknemmelighed.

- Det er næsten for meget. - Nej, det manglede bare.

Kære Kjeld, kære Yvonne.

Må det være mig tilladt at holde jeres sølvbryllup for jer?

Yvonne, du kan disponere, som du synes.

Sørg for, at det bliver så smukt, festligt, storslået, som l fortjener.

Og send så regningen til mig.

- Tak ... Tak, Egon. - Hold da kæft. Egon, for fanden.

Ja, Egon. Det må jeg nok sige.

- Kan vi så regne med det? - Det kan l trygt regne med.

- Klart, når Egon siger det. - Tak, Egon.

Men nu skal I ikke hænge der hele dagen. Der er tusind ting.

- Egon, jeg kender ingen som dig. - Når du kommer ind ad døren, så ...

- Hvad er det så? En stor sag, ikke? - Det er ikke nogen stor sag.

- Nok noget svært. - Nej, hverken svært eller farligt.

- Når nu det skal være det sidste? - Netop derfor.

Det er vores sidste kup. Et beskedent kup til nogle få millioner, -

- og som ikke stiller særlige krav. Vi skal bare gøre, som vi plejer.

- Et kup, som ikke kan gå galt. - Skidegodt, Egon. Hvad er det?

Det drejer sig om forsikringsselskabet Høje Nord.

- Det er sgu da stort. - Netop.

Høje Nord er Danmarks største forsikringsselskab.

Forsikringshuset er svært bevogtet og udstyret med et rørpostanlæg, -

- som bringer policer og beregninger fra den ene afdeling til den anden.

Den røde ledning går direkte til direktøren på øverste etage.

Høje Nord ledes af direktør Bang Johansen, kendt fra ugebladene.

Han har været gift med adskillige fotomodeller og er en hård negl.

Han administrerer en meget stor kapital.

Alle de penge, folk indbetaler i præmie, -

- mange hundrede millioner ... milliarder.

Han foretager dristige investeringer på internationalt plan.

Jeg delte celle med en tidligere underdirektør, Kastrup Karlsen.

Bang Johansen bringer firmaet ud i risikable spekulationer -

- på kanten af det lovlige.

Politiet har længe været opmærksommme på Bang Johansen.

Ja ... Javel. Chefen kan regne med mig.

Klart. Omgående. Må jeg sige tak? Tak, tak ... tusind ...

- Jamen dog. Hr. Jensen, er det Dem? - Ja. Goddag.

- Jeg troede, De var på sygeorlov. - Jeg blev kaldt hjem.

De er klar over, hvad der er sket?

- Chefen fortalte mig ... - Nå, De har talt med chefen?

Chefen mente, at det var på tide, at jeg ...

Jeg var selvfølgelig ked af, at jeg skulle overtage Deres stilling.

- Bevares. Den vej skal vi jo alle. - Ikke sandt?

Chefen ringede netop og bad mig tage en stor sag.

- Høje Nord? - Netop. Har chefen fortalt ...

Det var derfor, jeg blev kaldt hjem.

Ja, men den sag tager jeg mig selv af personligt.

En stor sag. Den chance kan jeg ikke lade gå fra mig.

- Det håber jeg, De forstår. - Bevares.

Men bortset fra det er De naturligvis velkommen.

Den sag ser vi bort fra. Den interesserer os ikke.

Kun underdirektør Hallandsen interesserer os.

Bang Johansens betroede mand, som er inde i hans transaktioner.

Han kan ikke holde til det og er ved at få dårlige nerver.

Han har skaffet sig en sort formue på 5 mio. kr. -

- ved at fuske med firmaets edb-anlæg.

l morgen skal han til et vigtigt møde i Paris.

Han tager pengene med sig og agter ikke at vende tilbage.

Han rejser på diplomatpas med pengene i firmaets dokumenttaske, -

- som befinder sig i direktionens boksanlæg til i morgen middag.

Han tager med maskinen 1 3.45. Vi ordner boksen lige inden.

Hvordan? Var det ikke bedre om natten?

Boksen er forsynet med en panserdør, som vi ikke kan klare.

Der skal bruges nøgle, og den har kun Bang Johansen.

- Vi skaffer os nøglen. - Det er klart.

lnde i rummet befinder tasken sig i et skab fra Franz Jäger i Berlin.

- Det er sgu da løgn. - Dem er der ikke flere af.

Jeg troede det heller ikke.

Det er en model 1 944, den sidste, der blev fremstillet.

- Hold da op. - Det er næsten ikke til at tro.

Det er et tegn, et varsel fra oven.

Det sidste Franz Jäger-skab til vores sidste kup.

- Skidegodt. - Det er smukt.

- Hvad gør vi så, Egon? - Aktionen starter i morgen 1 1 :45.

Vi skal bruge en paraply, et julelys, et Land Og Folk og en gammelost.

Kom så. Osten.

- Hold kæft en hørm. - De kalder den Gamle Olsen.

Har du hørt? Du har fået en ost opkaldt efter dig.

Så er det godt. Nu ikke alt det pjat.

Højere.

Så er det nok.

Føj, kan du så komme ud, dit svin!

Ud i gården. Møgdyr!

Hej.

Av for i hele hule h... ! Fru Hansen!

Du godeste, hvad er der dog sket? Hr. direktør dog.

- Direktøren har jo ingen bukser på. - Fru Hansen, hold op med det pjat.

Ja, Gud bevares.

- Skidegodt. Lad os så komme i gang. - Nej, ikke endnu.

- Så ... Land Og Folk. - Kom så, Kjeld.

- Hold op. Gamle Franz Jäger. - Ja, det er helt dejligt.

Så, kom så.

Skidegodt, Egon.

- Direktørens frokost er kommet. - Lad mig få den.

Fru Hansen!

- Hvad er meningen? - Du godeste, det er jo ...

Det er terror. Man skulle tro, det var en galeanstalt!

- Skaf mig en anstændig avis? - Måske et EkstraBladet?

Så kan jeg få direktørens benklæder med op med det samme.

Vil De vente her? Jeg skal være i lufthavnen om tre kvarter.

- Er direktøren derinde? - Ja.

Det varer lige et øjeblik.

Egon, din gamle narrehat. Er det ikke bare skideskønt?

- Og nu skal vi aldrig mere? - Nej.

- Det er lige før, det er synd. - Det er dejligt.

Det er skideskægt at tage røven på alle de dumme svin.

Hvad i alverden skal vi stille op?

Den eneste, der ved noget om det her, er Kastrup Karlsen.

- Men ham fik De jo sat i fængsel. - Ring til Paris og udsæt mødet.

Ministeren må sætte mig i forbindelse med den nye fængselsinspektør.

- Så skal vi ikke alarmere politiet? - Nej, vorherre bevares.

De har rigeligt på os i forvejen.

- Du altforbarmende. Hvad er det? - Høje Nord-sagen.

- Bevar mig vel. Det må jeg nok sige. - Ja, det er en stor sag.

Det var bagmandspolitiets største og vigtigste sag, -

- der stod foran sin afslutning, og så giver de den fra sig.

Vil De gerne vide hvorfor? Det er sparekniven.

Tiderne, den økonomiske krise, inflationen, betalingsbalancen.

Korpset skal spare 1 0 mio. på budgettet, bagmandspolitiet 2.

Derfor er alt overarbejde forbudt og tre kolleger sendt på førtidspension.

Tragisk situation. Gode, veltjente kolleger i deres bedste alder.

- Oprørende ... uretfærdigt! - Det er naturligvis trist.

Tragisk ... ydmygende!

De måtte de afgive deres vigtigste sag i mange år ... Høje Nord.

Ja, det er en stor chance for mig ... os, -

- og jeg er glad for, at chefen tilkaldte Dem til at hjælpe mig.

Der er masser at tage fat på for os begge.

Jeg skal ikke presse mig på. De ønsker at tage Dem af sagen selv.

Jeg skal ikke stå Dem i vejen.

Men er der ting, De ikke helt forstår, så kan De jo spørge.

- Så har jeg ringet til Paris. - Jeg talte med fængselsinspektøren.

Kastrup Karlsen har delt celle med en forbryder, der blev løsladt i går.

- Olsen, hedder han. - Skal vi have politiet indblandet?

Nej, vorherre bevares. Det ordner vi selv.

Manden er lettere sindssyg, men ufarlig.

Egon, du er genial, og nu har du vist det for sidste gang.

Ikke igen. l drikker pilsnere, mens jeg står med tusind ting.

Det er et historisk øjeblik. Egon fortjener en pilsner nu.

Tak, ingenting til mig. Nu må vi være fornuftige.

Nu går jeg ned i banken og lejer en boks, så der ikke sker noget.

Jeg har givet besked om den store menu og levende musik.

Vi bliver 27, for Egon kommer alene.

- Så går jeg. - Så kan I begynde på sølvtøjet.

Egon, måske kunne jeg gå med dig og købe den pels, mens vi har pengene.

- Hvis du synes. - Det betyder jo så meget.

- Kjeld, nu render du ingen steder. - Jeg skulle lige med Egon.

- lkke tale om. - Det er en overraskelse.

Jeg kender dine overraskelser. Du bliver her ved sølvtøjet.

Det skal være i orden, når man har sølvbryllup.

Det var det, vi arvede, som jeg skændtes med min søster om.

Så gør l det ordentligt.

Det eneste, der duer, er godt gammeldags knofedt.

Der står klude der.

Hvad fanden?

Det er ham det dumme svin.

- Pengene, hvad gør vi? - Vi må efter ham.

Nu render l ingen steder.

- Vi bliver sgu nødt til ... - Vi må efter ham. Undskyld.

Altså mænd!

- Egon sagde, at vi aldrig mere ... - Det lød for godt til at være sandt.

- Og Yvonne og sølvbrylluppet? - Et ordentligt gok Egon fik.

- Ja, og han tog pengene. - Han kører bare hjem igen.

- Hvad gør vi? - Hold nu kæft.

Pas så på ham, Buster!

- Han gik med pengene. - Hvor er Egon?

- Hvad gør vi? - De har da ikke slået ham ihjel.

- Jeg har det. Har du osten? - Ja. Også fedt og sky.

- Hold kæft en hørm. - Men hvad med pengene?

Udmærket. Alt i orden. Godt og hurtigt arbejde.

- Jeg skal nævne det for direktøren. - Mange tak, hr. underdirektør.

Bekræft reservationen 14.20 og bestil en taxa.

- Og denne hr. Olsen. - Ham har jeg. Alt i orden.

De er klar over, at han ved for meget.

- Ved for meget? - Netop.

Jaså?

Fy, slemme hund! Puha.

- Det må l meget undskylde. - Hvad med pengene?

- Lufthavnen, hurtigt. - Ja, helt fedt, mand.

- Nu kører han med pengene. - Vi må da efter ham.

- Ja, kør bare. Jeg har en plan. - Så kør da!

Når han standser for rødt, gør I nøjagtig, som jeg siger.

Hej, makker. Kunne du sige mig vejen til Eremitageslottet?

Kunne du sige mig vejen til Eremitageslottet?

- Det er lige ud den vej. - Hvad?

- Ja, bare ligeud. - Det er sgu da ikke den vej.

Jo. Bare helt fedt, mand.

Har du ikke et kort? Stik mig lige dit kort.

Hør nu her. Vi har ikke tid til det her. Vi skal nå et fly.

Det kan ikke nytte, han ikke ved, hvor Eremitageslottet ligger.

Nu skal du bare se. Alt det gule der er lufthavnen.

- Hold op. Vi har ikke tid. - Kommer nu.

- Og alt det der er København. - Fedt, mand.

Kan du så se det grønne. Der ligger Eremitageslottet.

- Det er den anden vej. - Skal vi så vende?

Nej, lufthavnen er den vej.

Bare ligeud den vej. Det var det, jeg sagde. Bare ligeud. Helt fedt.

- Det er mægtigt. Skidegodt. - Vil De så forsvinde omgående.

Bare rolig, kommer nu. God tur.

Kommer nu. Det er noget gammelt lort.

- Få så den vogn væk. - Av, lad være.

Kan I ikke give den et skub? Så går den som en symaskine.

Mange tak, hr.

Hurtigt, vi må efter dem.

Hold kæft, mand. De har taget vores røv.

Skidegodt. Så kan du godt komme op, Kjeld.

- Er det forbi nu? Har vi pengene? - Vi tog røven på dem som sædvanlig.

- Jeg forstår det ikke. - Bare gør, som Egon siger.

Han ville slå mig ihjel. Han sagde, jeg vidste for meget.

- Hvad gør vi? - Tager det helt roligt.

Hvis han nu kommer igen og vil slå Egon ihjel?

Egon, vær ikke bange. De får ikke lov at krumme et hår på dit hoved.

Bliv her, så ser vi efter, om nogen lurer.

Kom, Kjeld. Det er ikke dig, de vil slå ihjel.

Det må være en misforståelse.

Alt i orden, Egon. Kom frit frem.

Kom bare, Egon. Klar bane.

Egon, kom nu!

- Det var ham igen. Hvad gør vi? - Efter ham!

- Hvad vil han her? - Begrave Egon.

- Han har nok slået ham ihjel. - Sludder.

- Han dør da ikke af et gok i nødden. - Så af noget andet.

Nul, nul og nul.

- Hvad fanden? Hvad er de ude på? - Måske har de glemt ham.

- Egon, vågn op! Egon! ... Av! - Egon!

- Hvad nu? Hvad gør de ved ham? - Hold da op.

Jeg har det.

Gudskelov. Storartet. Det må jeg sige.

(telefonen)

Ja? Ja, den er netop kommet til veje, takket være ...

Jo, jo, og indholdet er intakt.

Jo, men jeg har lige tjekket.

Ja, bevares. Hvis direktøren vil se selv.

Jeg kommer ind. Ja, det skal jeg sige.

Direktøren var meget tilfreds med Deres indsats.

De har vel slet ikke fået frokost?

- Så må De hellere, det er jo sent. - Mange tak, hr. underdirektør.

Forresten ... Denne hr. Olsen, er han ..?

- Og der er ingen tvivl? - Jeg har selv set det.

Jaså ... Mange tak.

- Tak. Det må l meget undskylde. - Det må du sgu nok sige.

- De er sgu ude på at slå dig ihjel. - Det tyder meget på.

- Hvad med pengene? - Jeg har en plan.

lngen risiko denne gang. Jeg havde bestyrelsesformanden i telefonen.

Han ønsker at informere ministeren. Banken vil indgive politianmeldelse.

Ring, så snart De er i Paris og har kontakt.

Jeg prøver at holde skansen. Nu får De eskorte til lufthavnen.

Jo, men denne hr. Olsen er jo sat ud af spillet.

Jeg kan ikke tro, det bare er den lille lommetyv.

- Kan De se nogen mening i det? - Nej.

Vi er oppe mod kræfter af en anden størrelsesorden.

- Mig? - Du er den eneste, han ikke kender.

- Måske slår de mig ihjel. - Det er mig, de vil slå ihjel.

- Dumme svin. - Hvad skal jeg?

Hallandsens næste mulighed for at komme til Paris er Air France 1 5.45.

Vi må slå til i lufthavnen. Der kommer du ind i billedet.

Skaf en pose søm, en vandpistol, en nordmand, en trenchcoat, -

- en varetægt og en pruttepude.

- En hvad? - Pruttepude. Lad os komme af sted.

- Jo, men ... - Kom nu, Kjeld.

Så skal vi have fat i en trenchcoat magen til Hallandsens.

Harry's Bar. Der kommer de med deres sekretærer.

- Hvad skal jeg så der? - Intet. Det ordner Benny og jeg.

(Musik: As Time Goes By)

Her er trenchcoaten. Søm og vandpistol? Så er det lufthavnen.

- Hvad skal jeg der? - Først skal vi ha' en nordmand.

- Hvordan gør jeg det? - Det ordner Benny.

Jeg vil ikk heim til Grimstad.

- Jeg vil ikk heim til Grimstad! - Det er der ikke noget at sige til.

Det var nordmanden.

Frakken? Hvad var der i lommen?

- Et brev fra skattevæsenet. - Brug det. Lad mig få varetægten ...

Der er han.

Det er ham. Han er med. Så tør jeg ikke.

Vi har ikke tid. Pengene er i den røde kuffert.

Griber vi ikke ind nu, forsvinder de ud af landet.

Forstået? Se så at komme i gang.

Hallo, hr. ... De tabte vist noget.

- Det er ikke mit. Ellers tak. - Det faldt ud af Deres frakke.

- Jeg mangler ikke noget. - Det er fra skattevæsenet.

Så er det ikke til mig. Farvel.

- Hør nu her ... - Så er det denne vej!

Afgang SAS-fly 462 til Oslo, udgang nr. 21 .

De skal til Norge? Herregud da. God fornøjelse.

(banker på døren)

- Åh, gudskelov. - Lad os så komme af sted.

Øjeblik, kommer straks.

Jeg vil ikk ...

Hvad siger du så, Egon? Er det ikke bare skæppeskønt?

- Nu er du da glad, ikke? - Det gik udmærket.

- Var Kjeld ikke fantastisk? - Udmærket.

Udmærket? Han var skidegod. Han skulle have en medalje.

Nej, men måske kunne vi se på den pels til Yvonne?

- Skidegodt, ikke, Egon? - Jo, måske.

- Det manglede da bare. - Jo, jo. Lad gå.

- Skal vi ringe til politiet? - Politiet har nok at se til.

Hr. Jensen, det er et meget stort arbejde.

Ja, det er en stor sag.

Chefen har overladt mig sagen ... os, så De kunne godt ...

- Vil De vide, hvorfor De fik sagen? - Ja tak.

Fordi man ikke ønsker sagen opklaret lige nu.

Det er et ønske fra allerhøjeste sted, ministeren bl.a.

Man ønsker sagens opklaring forsinket.

Og til det formål har chefen fuld tillid til Dem, så derfor ...

Jaså?

Så tag De bare Deres tid. Hvis der er noget, De ikke forstår, så spørg.

- Jeg er her til det samme. - Ja, ja.

- Der er millioner involveret. - Milliarder!

Det er umuligt. Det kan ikke passe. Der skal være 5 mio.

- Jeg vidste det. - Ti stille, jeg vil ikke ha' det!

- Hvad skal jeg sige til Yvonne? - Bliv mig fra livet med dit flæberi!

- Du kan ikke være det bekendt. - Skal det nu være min skyld?

Det er dig, der kommer ud af Vridsløse.

Du er ved at blive slået ihjel, og vi står med bar røv og nøgler.

- Det er det samme hver gang. - Må jeg være fri?

Klamhuggere, lusede amatører.

- Det er vel dig, dit fede skvat! - Mig?

Du har vel taget den forkerte kuffert.

Du har ikke andet i hovedet end dit private pjat.

Jeg finder mig ikke i det. Pjat, siger du? Mit ægteskab.

25 års ægteskab med Yvonne kalder du pjat.

Hvad ved du om livet? Du er jo altid i fængsel.

Vi skal bare gøre, som du siger. Men hvad ved du om alt det andet?

At være gift og have ansvar.

At tie stille, finde sig, bøje sig og være bange.

Det er altid mig, aldrig dig.

Du er bare en skidespræller, og en narrehat.

Det hele er ligegyldigt.

Nu må I ikke tage det så tungt.

Nu tager vi hjem til Yvonne, og så går det nok.

Hvad er det? Der er sgu dobbeltbund i kufferten.

Egon, kom og se.

- Egon, kom nu! - Er det pengene?

Ved det ikke. Vi må hellere lade Egon.

- Hvad tror du, det er? - Er det pengene?

- Hvad i alverden? - Hvad er det?

Vil De vide, hvad det er? Det er våben.

Jagerfly, raketter, tanks, kanoner, automatiske håndvåben -

- til en samlet værdi af 750 mio.

Men hvordan går det til, at et forsikringsselskab ...

Høje Nord er i alvorlig knibe.

Bang Johansen har påført selskabet store tab -

- ved hasarderede spekulationer i skibsværfter, rederier osv.

Nu håber han at kunne rette det hele op med ét slag, et dristigt kup.

Han har investeret 760 mio. i våben, han kan sælge med stor fortjeneste.

Den Mellemafrikanske Konførderation MAC, -

- et forbund af afrikanske stater, ramt af intern. våbenboykot, -

- kan ikke købe våben på det legale marked -

- og er villige til at betale en overpris op til 1 mia. for våbnene.

Fortjenesten på 250 mio. dækker Bang Johansens underskud.

- Kan man det? Det er jo ulovligt. - Det tør siges.

Så må vi da skride ind.

Kære unge ven, til hvad nytte? Høje Nord ville gå konkurs.

En stor bank ville komme i vanskeligheder.

200.000 ville miste forsikring og sparepenge.

Udenrigspolitiske konsekvenser, Danmarks kreditværdighed osv.

Det er ikke uden grund, at ministeren har overladt os sagen.

- Vi ved jo det hele. - Men kan intet bevise.

Beviset befinder sig i en rød kuffert, -

- som formodentlig er på vej til Paris.

- Våben ... for 750 mio.? - Netop.

Forklaringen på de uforudsete begivenheder.

Skal der da være krig? Det kan de da ikke, de dumme svin.

- Det er i Afrika. - Men alligevel.

Der er så store kræfter på spil, at det overgår enhver forstand.

Russere, amerikanere, franskmænd. Der er store kapitalinteresser.

Og det her er rigeligt 5 mio. værd for Bang Johansen.

Vi tager ind til Høje Nord, inden de foretager sig noget uoverlagt.

- Går konkurs eller den slags. - Jeg må hjem til Yvonne.

Tag l bare hjem, det her ordner jeg selv.

Skulle vi ikke tage med for en sikkerheds skyld?

Denne gang kan det ikke gå galt. Jeg ved lige præcis hvordan.

Jeg kan sgu ikke lide det. Bare de ikke tager livet af ham igen.

Han vidste jo lige præcis hvordan.

- Goddag. - Goddag.

Jeg vil tegne en livsforsikring.

- Hvor meget skulle den så være på? - 5 mio.

Ubegribeligt. Hallandsen blev eskorteret til lufthavnen, -

- men fik senere et nervesammenbrud.

De må tale med ambassadøren, præsidenten, hærchefen, -

- de franske deputerede og forsikre dem, -

- at fra nu af tager jeg mig personlig af sagen.

Jeg taler med bankerne og ministeren.

Ja, jeg ringer tilbage. Farvel.

Fru Hansen ... Fru Han ... Nå, der er De?

Har politiet fået noget ud af Hallandsen?

Er han da helt fra forstanden? Nogen må vide, hvor kufferten er blevet af.

Det ved jeg. Den er vist nok nede i forhallen.

Der står en herre med en rød kuffert -

- og beder om at tale med direktøren.

En lille mand med bowler og cigar og den røde kuffert.

Lad ham komme op.

Og lad mig få fat i portvagten.

- Livsforsikring? - Ja, på 5 millioner.

Det må jeg sige.

Det kan ikke betale sig at slå mig ihjel.

Det koster det samme at forhandle. Så mon ikke det var det klogeste?

- Bevares. Tillader De? - Bevares.

Plejer De ikke at læse, hvad De skriver under på?

- Har De set det med småt? - Hvor?

Forneden. Det, der ligner en del af ornamentikken.

Der står undtagelserne. Selvmord, uagtsomhed, farefuldt arbejde, -

- naturkatastrofer, hændeligt uheld.

ldiot som alle de andre.

Fru Hansen, vil De ringe Paris op.

Og De tager Dem af ham der. Han skal forsvinde og blive væk.

Forstået? Og ikke flere fejltagelser.

l så fald vil jeg anbefale Dem selv at forsvinde og blive helt væk.

Der sker ikke nogen fejltagelser.

(optaget-tone)

Det er lige det, jeg altid har sagt. Var det ikke for sølvbrylluppet, -

- var der ingen grund til at være gift i 25 år.

25 år som hustru, moder og rengøringskone.

Så sidder man med talenterne, mens skoven falmer, og tiden går forbi.

Og hvad får man ud af det? Når jeg tænker på de muligheder, man havde.

Som min søster ved du, at Kjeld ikke var den eneste for 25 år siden.

Og det, han var dengang, er han mildest talt ikke længere.

Man skulle have gjort som Henriette. Kan du ikke huske hende?

Hun brugte størrelse 40, da vi blev konfirmeret.

(optaget-tone)

Efter 23 år og 2 børn havde hun fået nok.

Så tog hun til Mallorca og bor sammen med en, hun traf dernede.

Og en anden ved dårligt nok, om der bliver noget sølvbryllup.

Ja, for det skulle være så flot, og Egon slår ud med arme og ben.

Og Kjeld skulle forære mig noget, jeg ved gud har savnet i mange år.

Foreløbig skal jeg være glad, hvis bare jeg får pudset sølvtøjet.

Ja, det sølvtøj, jeg arvede.

Hvad siger du?!

Mor havde altid sagt, at jeg skulle arve det bestik.

Det ved den søde grød. Må jeg så være fri!

Du rendte med begge vaserne -

- og havde gemt dåbsbægre og servietringe i den ene?

Vel gjorde du så! Mens vi andre drak kaffe.

Spil ikke uskyldig. Vi ved alle hvordan og hvorledes.

Og så smækker hun røret på. Storartet.

(telefonen)

Nu skal jeg sige dig en ting, hvis man kan få et ord indført.

Egon, er det dig? Hvor er du henne?

Syrefabrikken på Amager? Hvad laver du der?

Jeg skal tale med Benny eller Kjeld.

Det skal du ikke. Nu er de sat i gang med noget fornuftigt.

Ti stille, sindssyge kvindemenneske!

Må jeg så være fri. Nu skal du passe lidt på.

Meget har vi fundet os i fra din side, men nu er grænsen nået.

Ser vi ikke snart de millioner, svarer jeg ikke for konsekvenserne.

Det vil komme over jeres hoveder, navnlig Kjelds. Og så kan du selv ...

Så smækker han også røret på. Hvad man skal finde sig i.

- Hvad sagde Egon? - Var der noget galt?

Jeg vil meget nødig gentage, hvad Egon sagde.

Og nu bliver I ved, og I gør det ordentligt.

Det skal også pudses på bagsiden, så man kan se, der er 2 tårne.

- Hvad nu? - Vi må ud og få fat i ham.

Og millionerne.

Når I er færdige med sølvtøjet, kan I polere glassene.

- Hvad gør vi? - Bagdøren.

Og bagefter kan l tage fat på ...

Kjeld? Kjeld, hvor er du?

Kjeld!

- Det er hans bil. - Ja, det dumme svin.

- Det må være derinde. - Der er sgu nok låst.

- Du godeste. - Sådan noget gammelt lort.

Se!

Ja, det er Egons. Så er det nok sket. Vi kommer nok for sent.

- Det er forfærdeligt. - Gamle Egon. Så fik de ram på ham.

- Og millionerne. - Gamle Egon og hans millioner.

Ja, hvad med dem? Millionerne. Hvad skal jeg sige til Yvonne?

- Skide være med Yvonne. - Du hørte hende selv.

Vorherre bevares. Sig noget til hende. Du finder dig i for meget.

Sommetider er du et skvat.

Hun havde glædet sig sådan.

Hun skulle have pelsen, og jeg skulle holde tale.

Jeg havde skrevet sang. Og hvad har du gjort?

Du har fået pilsnere, kaffe, kager, frokoster og hjemlig hygge.

Og så er det skidegodt. Det er mig, der skal hjem til Yvonne, ikke dig.

- Det kunne aldrig falde dig ind. - Det er rigtigt. Undskyld.

Kjeld, hvad er der?

- Egon ... - Hvor?

Godt, for fanden, gamle dreng.

Egon ... Nej! Bliv siddende.

Ja, kommer nu.

- Gode gamle Egon. - Hvor er det godt at se dig.

- Det var l længe om. - Vi kunne ikke vide ...

- Jeg har en plan. - Ja, men nu må vi have en pause.

Selvfølgelig har Egon en plan.

Men før han får den gennemført, kommer han ud og svømme, -

- op og køre, ud og gynge og op og hænge.

Han allierer sig med Yvonne og får halen på komedien.

Til sidst tager han Kjeld og Benny med til Paris, -

- hvor man jo kan opleve både det ene og det andet.

De får ikke set enden, -

- før De får set Olsen-banden over alle bjerge.

På gensyn.