All language subtitles for Manon.des.sources.1986.720p.Bluray.x264-GABE_da

Vær så god.

Næste gang får du ikke så god pris.
Italienerne ruinerer mig.

Med det, du betaler,
har vi næsten ikke råd til gødning.

- Næste år dyrker vi ærter igen.
- Så kan jeg ikke drikke med jer.

Hvorfor laver du sådan en larm?
Hvorfor denne gøen?

Jeg stjæler ikke din flok.

Kan du flytte dig.

Lad mit brød være i fred!

Vi kan godt dele min madpakke.

Nå, hvad skal jeg så spise?

- Mine herrer!
- Goddag.

- Hvad har du så lavet i dag?
- Jeg har gået tur i bakkerne.

- De er fulde af brunkul.
- Hvor interessant.

- Jeg så en dyreflok.
- Den pukkelryggedes datters dyr?

Jeg har ikke set hende,
siden faderen døde.

Jeg har set hende.
Hun er smuk!

Hun slægter sin mor på.

- Han fik i al fald en smuk datter.
- Hvem var den pukkelryggede?

Du kendte ham ikke, Belloiseau.
Det var før, du kom hertil.

En intellektuel fra byen,
som ville være bonde.

- Han var ret naiv.
- Aha!

Jeg mente ikke, at han var dum,
men at han var ufornuftig.

Troede han fik tusindvis af kaniner
ved at sætte gangetegn på papiret.

Der var jo ikke vand på gården.
Går det godt med nellikerne?

Højtiderne er gode nok.
Jul, og især fastelavn.

- Og dødsfald, vel?
- Ja, det kaster godt af sig.

Tak.

Et brev.

"Min lille pige.
Nu spiller vi Aïda i Bordeaux."

"Jeg har kun en lille rolle,
men jeg er godt tilfreds."

"Hvis du var hos mig, ville jeg have
været lykkelig. Din hengivne mor."

Du kan ikke blive her for altid.
Du bør rejse sammen med din mor.

Ingen harer, kaniner eller agerhøns.
Hvor gemmer de sig i dag?

Eller er jeg blevet blind? Næste
gang tager jeg bagerens hund med.

Den hare skal jeg tage!

Galinette!

Hør, klokken er fem.
Det var noget af en siesta.

- Jeg tror, jeg er blevet solbrændt.
- Nej, du er ikke rød.

Kom. Hun er døv, men forstår alt.
Dette angår bare os to.

Du er fyldt 30 år,
og du er den sidste Soubeyran.

- Begynder du nu igen?
- Lad mig tale ud. Det er din fejl.

Jeg fortsætter, til du har forstået.
Vi var landets største familie.

- Når bedstefar havde fødselsdag...
- Var der 30 til bords.

Og alle Soubeyraner
havde guld gemt i deres huse.

- Folk var ærbødige.
- Ikke min fejl. Det er skæbnen.

Der findes ingen skæbne.

Kun spøgefugle tror på skæbnen.
Det er de gamles skyld.

Af stolthed og for pengenes skyld,
giftede de sig kun med hinanden.

Det er usundt for kaninerne, og
det er ikke godt for mennesket.

Og se, hvad det gav os.
To idioter og tre selvmordere.

Og her sidder vi to.

Jeg regnes ikke med længere.
Du er Soubeyran-familien nu.

Beder du mig om at gifte mig?
Hvorfor er du så ikke gift?

Det lå ikke til min karakter.

Jeg tænkte nok på det,
men jeg drog til Afrika som soldat.

Og da jeg kom tilbage...

Hvis nogen havde givet mig et barn,
ville jeg omgående have giftet mig.

Men sådan gik det ikke.

Jeg var som et frugttræ, der
blomstrer, men ikke giver frugt.

- Så du vil have, at jeg gifter mig?
- Det skal du.

- Men hvorfor?
- Hvorfor? Og det spørger du om!

Og hvad med vores skat?
Det er rent guld.

Guldmønter! Forstår du det?
Og det er mig, som har dem.

Al den opsparing, alt det arbejde!
Skal vi bare smide det væk?

- Nej! Jeg elsker guld.
- Så lad det ikke være herreløst.

- Det er ikke så let at få familie.
- Jeg har snakket om det i ti år!

Ja, men ikke så alvorligt som nu.
Og du skal lade mig vælge selv.

- Har du nogen i kikkerten?
- Måske.

- Vil du ikke sige, hvem det er?
- Jeg har fået for meget sol i dag.

Jeg skal nok sige det, men vent.

Fint! Det kan jeg lide.

Men jeg beder dig bare om, at når du
vælger kvinden, så tænk på børnene.

- Hvad skal det betyde?
- Bliv ikke forført af et kønt ydre.

Vælg brede hofter og lange ben.
Tænk på hende som en avlshoppe.

- Og hvis hun tillige er pæn?
- Det er ingen hindring.

Er hun en skønhed,
vil jeg nyde at se på hende.

Kom nu!

Det er altid de samme, der arbejder.
Vandet er til alle.

Det er ikke det store arbejde.
Det er kun hver sjette måned.

- Ja, man vil jo have rent vand.
- Grøntsagerne vil også have det.

Det klæber ikke.
Det har samme farve som ler.

Det er bauxit.
Det indeholder jern og aluminium.

- Hvor kommer det fra?
- Det kommer, når det regner.

- Og det lægger sig her.
- Hvis det regner om natten...

...bliver mit vand rødligt.
- Det er jernoxid, som giver farven.

- Er det skadeligt?
- Nej, tværtimod.

- Hvordan ligger din kilde?
- Hvad mener du?

- Højere eller lavere end her?
- Det er vanskeligt at sige.

- Jeg tror, den ligger højere.
- Vores vand har samme udspring.

- Klokken er 10.
- Jeg lovede vandet tilbage kl. 12.

- Klokken er ikke 12 endnu.
- Det tager vandet en time at nå ind.

- Jeg har et møde på rådhuset.
- Du må ikke lade borgmesteren vente.

- Nogen kaster sten efter os!
- Det var som et lille lyn.

- Lyn? Du har fået for meget vin.
- Jeg har kun drukket kaffe i dag.

- Det er min kniv. Jeg har tabt den.
- Her?

- Nej, jeg er her for første gang.
- Det er nok gedepigen.

- Hvor er hun?
- Gedepigen? Mener du Manon?

- Ja, pukkelryggens datter.
- Gemmer hun sig deroppe?

- Jeg vil gerne takke hende.
- En anden gang.

- Et lille klem ville være dejligt.
- Jeg drømte om hende i nat.

- Jeg kyssede hende.
- Lod hun dig gøre det?

I drømme er det sjældent,
kvinder kan modstå mig.

- Skal du ikke spise?
- Jeg er ikke sulten.

- Du ser ikke så godt ud.
- Jeg mister appetitten pga. Gift.

- Hvilken gift?
- Plantegiften til nellikerne.

- Jeg kan gøre det for dig.
- Nej, det skal gøres om natten.

Giften bliver ødelagt af dagslys,
og så har det ingen effekt.

Du sover jo heller ikke om dagen.
Hvad går du og laver?

Jeg jager og går tur.
Jeg renser lungerne med frisk luft.

- Plantemidlet giver irritation.
- Godt for planterne, ikke for dig.

Du må spise og sove.
Går du til lægen?

Nej, Papet.
Det går nok.

Se, jeg spiser.

Hun skal til Aubagne
for at sælge mine fugle.

Han er gal.

- Hvem er det?
- Det er mig.

- Du er gal. Hvem er kvinden?
- Hvilken kvinde?

Kvinden, jeg ved, du ser i Aubagne.
Hvad gør du med fuglene?

Du taler med dig selv.
Er det klikket for dig?

Er du forelsket?

Det er en køn sygdom, kærligheden.
Sig mig, hvem det er.

Du vil ikke sige det.
Så må det være en gift kvinde.

Ja, hun er gift.
Hun er gift!

- Luk op, dit fjols!
- Nej!

- Vi kan tale gennem døren.
- Hvorfor det?

Fordi, hvis jeg ikke ser på dig,
så siger jeg måske noget.

Du er lige så skør,
som din stakkels far.

- Hvad vil du sige mig?
- Stil mig hellere nogle spørgsmål.

- Sig mig, hvem det er.
- Nej, det siger jeg ikke.

- Er det en pige fra landsbyen?
- Nej.

Godt!
Kender jeg hende?

- Egentlig ikke.
- Egentlig ikke?

Du vil forstå, hvem det er.
Jeg siger det ikke.

- Nå, så jeg kender hende.
- Endnu engang. Jeg siger det ikke!

- Hvorfor ikke?
- Fordi!

Fordi det er min hemmelighed.

Min første kærlighed.

Så hav den for dig selv. Jeg går.
Farvel!

- Nej, bliv! Jeg vil snakke om hende.
- Ikke før jeg ved, hvem det er.

Men jeg ved det,
og jeg vil snakke.

- Er du gået, Papet?
- Nej, jeg ruller mig en smøg.

- Vil du gifte dig med hende?
- Ja, men hun vil nok ikke.

- Hvorfor det?
- Fordi hun er smuk, og jeg er grim.

- Har hun formue?
- Ikke noget særligt.

- Har hun et godt helbred?
- Ja, hun er stærk som en hest.

Hun kan rense mellem nellikerne
bedre end jeg.

- Hun har uddannelse.
- Hvordan ved du det?

Hun læser bøger i timevis.

Det er ikke godt
med fattige piger, som læser.

Smukke kvinder kan være useriøse.
Tror du, hun er ærlig?

Ja, Papet. Som en helgen! Hun
ville kunne gøre mig meget lykkelig.

- Men hun vil ikke have mig.
- Ingen afviser en Soubeyran.

Eller også er hun komplet idiot.

Hvis hun nu sagde ja,
ville du så samtykke?

Så skal jeg vide, hvem det er.
Luk nu op, din torsk, og sig det!

Nej, jeg åbner ikke.
Jeg må tænke.

Jeg tror nok, jeg vil sige det.
Men du må sværge...

...at du ikke siger det til nogen.
- Som du vil.

Sværg!

Ja, jeg sværger.

Nu må jeg bestemme mig.

Jeg åbner ikke.
Jeg tager nøglen ud.

Læg øret mod nøglehullet.

Det er Manon,
pukkelryggens datter.

Om 20 år synes hun måske, du er
for gammel. Eller har elskere.

- Du kender hende ikke.
- Hun er vel som alle andre.

Men om 20 år har du børn.
Hun er smuk, og jeg samtykker.

- Har du set hende?
- Ja.

- Hvad synes du?
- Smuk, sagde jeg jo.

Hun er omkring 18 år.
Ved du, hvem hun slægter på?

- Ingen.
- Hun ligner en, du ikke har kendt.

- Hun ligner bedstemoderen.
- Kendte du hende?

Florette Camoins, en skønhed.

Jeg er glad for at have mødt dig.

Tak for, at jeg fik denne tilbage.

- Du vidste, at det var min?
- Jeg så, at du hvilede under træet.

Jeg er den nye lærer.
Jeg samler mineraler i bakkerne.

Jeg lærer eleverne
om jorden, de bor på.

Jeg troede, du var guldgraver.
Undergrunden her er fra kridttiden.

- En belæst gedehyrde.
- Jeg siger bare det, min far sagde.

- Jeg vil gerne give dig denne.
- Jeg har, og den der er for smuk.

Ikke til en gedehyrde som dig.
Den har fire blade, neglefil...

Og saks.
Jeg har brugt den.

Min første hare!
Den er ung, de store slipper altid.

Det er mig, der giver dig den hare.

Jeg har time snart.
Jeg må gå.

Jeg lægger den på stenen.
Nogen får sikkert glæde af den.

Hun vil ikke have din kniv.

Monsieur!

- Tager De haren, tager jeg kniven
- I orden.

Tak.

Papet?

Hvordan taler man med piger?

Kærlighed kan jeg ikke tale om.

Så du har endelig bestemt dig?

Ja, og jeg må skynde mig,
så ingen tager hende før mig.

- Hvor skal det foregå?
- Jeg lader, som jeg søger snegle...

...og som om jeg ikke har set hende.

Ikke så hurtigt!
Det virker fattigt at samle snegle.

Er man rig, skal man vise det.
Du må ikke gå billigt klædt.

Du må have nyt tøj.
Et rigtigt jagtantræk.

Med skindbukser og hat
i samme farve. Og især seler.

Undskyld jeg forstyrrer.
Jeg leder efter en hare-

- som er skamskudt.

Du er vel ikke den lille Manon,
som er datter af den stakkels Jean?

Jeg kan se, at du ikke kender mig.
Jeg har forandret mig meget.

Jeg er Ugolin,
en ven af din stakkels far.

Du har også forandret dig.
Du er blevet en rigtig frøken.

Lad mig se godt på dig
for at genkende dig.

Synes du, det er mærkeligt, at vi
aldrig har set hinanden i bakkerne?

Jeg har ikke tid at gå på jagt nu.
Vidste du, at jeg dyrker nelliker?

Jeg gør det temmelig godt.
Jeg tjener mange penge.

Alle pengene er i guldmønter.
Om to år har jeg 50.000 franc!

Hvad siger du til det? Vil du ikke
komme og bo på Romarins?

Du kan holde øje med nellikerne.
Hør på mig, Manon!

Jeg ved godt, hvorfor du ikke vil.
Du vil ikke, fordi du er stolt!

Men det kan ordnes.
Nellikerne skal vandes og plukkes.

Jeg vil betale dig.
Jeg vil betale dig godt.

Manon!

Det var ikke for at arbejde,
men fordi jeg elsker dig!

Manon!

Jeg vil giftes med dig.
Jeg har ingen andre.

Far og mor er døde.
Jeg har kun Papet!

Han er rig og gammel.
Han skal dø engang!

Du får alt efter ham,
fordi jeg elsker dig!

Jeg elsker dig! Det gør mig syg.
Jeg har set på dig, når du bader.

Jeg har set længe på dig. Så smuk.
Jeg kunne næsten forbryde mig!

- Har du talt med hende?
- Nej, hun var nok i Aubagne.

- Gør det i morgen.
- Jeg må vænne mig til tøjet.

Du er vel nok elegant.
Akkurat som en jæger fra Marseille.

- Kan du se det, jeg ser?
- En fin drossel.

- Det er nok pukkelryggens datter.
- Tror du det?

Ja, det er sikkert hendes dyr.
Hun er nok ikke langt væk.

Jeg rører ikke andres fælder.
Og hun har jo ikke andet at leve af.

- Hun sælger fuglene på markedet.
- Ja, vi har gjort hende ondt nok.

- Vi var ikke de skyldige.
- Alle ved, der var vand på gården.

- Hvorfor sagde du ikke noget?
- På grund af Amélie.

Jeg plejede at jage ved gården.
Pukkelryggen ledte efter vand.

Han var ved kilden,
men kvisten rørte sig ikke.

Jeg nævnte det for Amélie.
Hun lavede en grusom scene.

Man skulle ikke blande sig i det.
Pukkelryggede bragte ulykke osv.

- Hun bad mig sværge på at holde tæt.
- Så du sagde ikke noget?

Nej.

- Ugolin og Papet er et par slyngler.
- Det var vi alle i den sag.

Papet!
Kilden er løbet tør!

Der er ikke mere vand.
Og alle nellikerne står i knop!

- Du har jo cisternen.
- Den er tom om to dage!

Kilder er lunefulde, især din.
Om tre måneder har du vand igen.

Så er det nok, din torsk. Mens vi
har talt, er vandet nok kommet igen.

Hvis det lader vente på sig,
klarer vi det med to muldyr.

- Vandet er stoppet der før.
- Der kommer ikke vand i fontænen!

Det er ikke muligt.

- Der er nok en tudse i ledningen.
- Vandet må ikke svigte os.

- Det har ikke været stoppet i 50 år!
- Jeg må se på reservoiret.

Ingen ting.

- Nu trækker jeg den.
- Hids dig ikke op!

Monsieur Jean, du er en god mand.
Du er i paradis.

Du ser, at jeg har hævede fødder
og ikke kan gå længere.

Muldyret vil dø af det. Og hvis
det her fortsætter, dør nellikerne.

I Guds navn,
giv os vandet tilbage.

Amen, i Guds navn!

Hallo?
Ja, det er mig.

Ja, det er borgmesteren.

Hvornår kommer han?
I morgen? Så er vi alle døde!

Vi har ikke brød!

Afgrøderne slår fejl.
Det er en katastrofe!

Ja, jeg venter ham i morgen.
Klokken syv om morgenen. Tak.

- I morgen kommer specialisten!
- Hvad?

Ham, jeg har talt om.
Landbrugsingeniøren.

Mødet er åbnet.

- Jeg har samlet bystyret.
- Dette er en katastrofe!

Men takket være min indsats
har jeg fået fat i en ekspert.

Dette er landbrugsingeniøren.

Jeg har studeret problemet,
og dette er min rapport.

Perdrix-kilden var den største
og mest pålidelige i området.

Den springer ud
mellem to kalkstenslag.

- Det er ikke en diaklastisk kilde...
- Gør det nu ikke svært.

De to lag presser vandet
op til overfladen-

- og fylder reservoiret.

En ledning fra reservoiret fører en
betydelig mængde vand til landsbyen.

Ja, dette er betydeligt!

Tilkaldt af borgmesteren,
med administrationens fuldmagt-

- har vi set på ulykkesårsagen.
Hvor er kildens udspring?

Jeg har et værdifuldt dokument.

Meget interessant.

Et studium, hvor chefingeniøren
opsummerer og gør rede for-

- de sidste fem års erfaringer
i dette område.

Desværre er kilden ikke nævnt
i chefingeniørens værdifulde papir.

Det er derfor ikke muligt at sætte
den ind i Huveauns orografi.

Hvad betyder dette så for os?

Hvis udspringet ikke er i området,
må det være længere væk.

- Godt, må jeg få ordet.
- Ikke nu!

Det, jeg vil sige, er kort. Giv
os vand nu og forklar bagefter!

Jeg er ikke brøndborer.
Første teori er tørke.

Det er muligt, at en sænkning
i grundvandets niveau er årsagen.

Kilden kan være omgivet
af parallelle klippestrukturer-

- og må så føres frem i et rørsystem,
en sifon. Ved I, hvad det er?

- Ja, ligesom man bruger til vinen.
- Ved det første regnfald...

...vil grundvandet stige
til det normale niveau.

- Grundvandet!
- Ja, dette er et fremskridt.

Hvis fremskridtet giver mig vand,
giver jeg hundrede franc for det!

Vent og hør resten af vrøvlet.

Anden teori er at tilførselsåen
har gravet sig ned i et hulrum.

Når hulrummet er fyldt,
bliver vandstanden igen normal.

- Om hvor mange dage?
- Måske to dage, måske to år.

- Måske hundrede år.
- Det er ikke umuligt.

- Tredje teori.
- Nu er det nok! Hvad gør du for os?

Der kommer en tankbil dagligt
med 5.000 liter vand.

- Det rækker til det nødvendigste.
- Og hvad får jeg så til nellikerne?

Er vandet ikke tilbage om
en måned, hvad gør vi så?

Så må I dyrke andre steder!

Hvad skal jeg sige?
Der er mange tomme byer uden vand.

- Den godtager bystyret ikke.
- Bystyret ved nul og niks.

- Der er teorier nok!
- Administrationen er flot!

Administrationen vil blæse på jer.

Få ordnet det med tankbilen.

Tankbilen kommer i overmorgen.
Farvel, mine damer og herrer.

Hvor er chefen for vandværket?

Hvem er chef for vandværket?
Det er ikke mig, men dig!

- Bare fordi jeg er borgmester.
- Og hvad er dette for noget?

- Det er vandregningen.
- 52 franc plus frimærke.

- Du har fået betalt. Hvor er vandet?
- Ingeniøren forklarede orografien.

- Ja, det bør du vide noget om.
- Jeg har betalt, og vil have vand!

Der kommer en tankbil dagligt.
Tag muldyret med og hent 150 liter.

Det er ikke et muldyr, men et æsel.
Og 150 liter er ikke nok til marken.

- Og jeg har betalt for kildevand!
- Det vand er også fra en kilde.

- Men ikke fra min kilde!
- Råb ikke sådan. Du bliver træt.

Mine auberginer!
Og mine 600 fod med tomater.

- Dette er force majeure.
- Jeg har betalt og vil have vand!

- Hvor skal vi få vandet fra?
- Få det til at komme ud af røret!

Bland dig ikke i dette her!
Jeg stemte ikke på dig!

- Jeg blæser på din stemme!
- Nu irriterer du os.

Vandtyve!

Goddag, mine herrer!

Det er min fødselsdag i dag. Efter
messen byder jeg på en aperitif.

Man vælger ikke
sin egen fødselsdag.

Jeg er meget fornøjet over
at se jer alle samlet her.

Her er hele menigheden,
selv en lille gruppe begavede folk-

- der plejer at holde messe på café.
Jeg siger ikke hvor eller hvem.

Jeg nævner ingen navne,
for alle ser på dem.

De burde være beskæmmede,
men har vel mere lyst til at le.

I kommer samlet,
som angrende syndere.

Men I kommer pga. Vandet,
for at bede for jeres bønner-

- råbe halleluja for jordskokkerne og
sige et hosianna for champignonen!

Jeg må tale alvor med
jer om denne kilde.

Jeg spørger mig ustandseligt...

Det vand, vi havde i overflod,
hvorfor forsvandt det mon?

Hvorfor nu, hvor vi behøver det?

Jeg læste en græsk tragedie
om pesten, som brød ud i Teben-

- fordi kongen begik en forbrydelse.
Og jeg stiller mig spørgsmålet...

Er der en forbryder iblandt os?

Det er slet ikke umuligt.
Mange lovbrud står ikke i aviserne.

Men den gode Gud,
han kender alle.

Det er til denne ukendte forbryder,
jeg henvender mig.

Jeg vil sige til ham.
Min bror!

Der er ingen forbrydelse,
som ikke kan tilgives.

En oprigtigt angrende
bliver tilgivet af Vorherre.

En angrende synder har større
ret til paradis, end 100 retfærdige.

Hvad du end har gjort, gør det
godt igen. Så er du frelst!

Og vandet vil fosse
lige så rigeligt som før.

Papet!

- Han så på mig tre gange.
- Præsten har kun været her i et år.

- Nogen kan have gjort skrifte.
- Måske Anglade.

Han er så gudelig af sig, at han
gladeligt tilstår andres synder.

- Det er den lille, der bekymrer mig.
- Også mig.

- Hun virkede ikke særlig venlig.
- Hun tror, at jeg er forbryderen.

- Hun ved heller ingen ting.
- Hvorfor er du så bekymret?

Jeg har en formodning om,
at hun ikke vil vide af dig.

Tillykke med dagen!

Tillykke med dagen
og skål for vores lærer!

- Hvad synes I om prædikenen?
- Det var bare ord.

Jeg tror ikke, at kilden
tørrede ud på Guds kommando.

Præsten antydede en forbrydelse.
Sikkert nævnt i et skriftemål.

- Hele byen ville have vidst det!
- Nej, han talte specielt til én.

- Og til hvem?
- Til hvem?

- Han så ofte på Ugolin.
- Særlig da han snakkede om pesten.

- Har jeg pest, da?
- Dette er ingen spøg!

- Kunne du mærke lugten af pastis?
- Nej, jeg kommer pga. Vandet.

- Jeg har noget vigtigt at sige dig.
- Mig?

- Du kan give os vandet tilbage.
- Hvordan?

Ved at gå i processionen.
Vil du det?

- Så får vi aldrig vandet igen.
- Du regner hende for en helgen.

De forældreløses bøn stiger
til himmelen som en lærke.

- Hun er uskyldig. Bønnen vil hjælpe.
- Ja, red vores nelliker.

Jeg hjælper ikke kriminelle,
som stjal vand fra far!

Jeg forstår ikke?

De forstår.
De ved, hvorfor Gud straffer dem.

Ved du, hvem forbryderen er?

Der er to.

De to!

Skal vi behandles som
forbrydere, går jeg hjem.

- Kom, vi går hjem.
- Ser ikke godt ud. Man kunne tro...

Jeg giver fanden i, hvad folk tror!

Jeg har min samvittighed.

Kom så.

- Kom!
- Jeg vil høre, hvad anklagen er.

Jeg ved, hvordan alt kan ordnes.

- Hvordan stjal de din fars vand?
- Det er bare opspind!

Det er sandt, at han manglede vand.

Han havde sikkert fundet vand,
hvis det ikke var for den ulykke.

Min nevø og jeg så de to
enlige kvinder og købte gården...

...fordi vi kunne lide den,
og for at gøre dem en tjeneste.

Vi ledte efter vand,
og var så heldige at finde det.

Og det kalder hun at stjæle vand!

Gør en god gerning,
og du bliver straffet for det.

Nej! Kilden har altid været der,
men de murede den til!

- Hvorfor gjorde de det?
- For at få gården til spotpris.

- Min far døde pga. De mordere.
- Det er ikke sandt!

Jeg fandt selv kilden,
mens du og din mor så på!

- På under én time?
- Som Herren sagde til Pascal:

"Du søger ikke, hvis du
ikke allerede har fundet det."

Jeg vil blæse på Pascal. Ham har
jeg mødt, og det var bare sort snak.

Det, hun har set, tror hun ikke på.
Og det, hun ikke har set, tror hun.

Hvem har set os
mure kilden til?

- Hvem har set os gøre det?
- Jeg så jer!

Jeg så jer begge to.

Løgner! Hvad tror du, du har set?
Du kan ikke skelne venstre og højre.

Han kendte ikke forskellen
og blev hjemsendt fra militæret.

Jeg kunne absolut skelne,
men det var ikke let!

- Hvad så du?
- Han må have drømt.

Jeg drømmer aldrig.
Det er ni eller ti år siden.

- Hvornår?
- Lige efter Pique-Boffigues død.

Jeg gik hen til gården
for at jage agerhøns.

- Jeg brød ind og gik op på loftet.
- At bryde ind i en død mands hus!

Pique-Bouffigue havde lavet to
glughuller for at skyde drosler.

- Jeg satte mig der, og faldt i søvn.
- Han drømte!

Jeg sov, men drømte ikke!

Med et hørte jeg nogle, som gravede.
Jeg så, at det var de to.

Jeg turde ikke røre mig. Jeg
så vandet. De lukkede udspringet!

- Hvorfor sagde du ikke noget?
- Det var ikke min sag.

Men Herren straffer dem, ved også at
tage vores vand. Så er det min sag.

Hvis det nu skulle være sandt,
hvad det jo ikke er-

- skal I vide, at jeg kan give
hende alt - kilden, gården, arven.

Jeg har sagt det til dig.
Jeg elsker dig så utrolig højt.

Hør på mig, Manon.

Jeg tænker på dig hele tiden.
Jeg kan ikke spise eller sove.

- Vil du ikke have mig, dør jeg.
- Ti stille, din idiot.

Tænk, tænk lidt efter. Tror
du ikke, det bliver en god blanding?

Angeren for mine synder
og iveren efter at gøre dig godt?

- Ser du ikke min kærlighed?
- Få ham væk.

- Gør dig nu ikke til idiot.
- Tænk på det, Manon.

- Jeg dør af kærlighed til dig.
- Kom, vi går hjem.

Nej, alt er din skyld. Alt er tabt.
Hvis jeg bare havde vidst!

Galinette!

- Jeg bliver her for at forsvare ham.
- Det bliver svært.

I ved, at der aldrig var
nogen kilde på gården.

Den rigtige kilde, det var
den, som jeg fandt.

I ved alle sammen,
at der ikke var nogen kilde der!

Hør nøje efter.

Vidste I, at der var en kilde,
så er I ansvarlige for hans død.

Gamle svin!
Alle vidste det jo godt.

Men ingen turde sætte sig
op imod en Soubeyran.

- Og han afskyede bedstemor.
- Hvilken bedstemor?

- Han tilgav ikke Florettes ægteskab.
- Var Florette din bedstemor?

Var pukkelryggen søn af Florette?

Monsieur!
Papet vil have, at du skal komme.

Papet vil have, at I skal komme.

- I skal komme hurtigt.
- Hvor er han?

- Han venter jer på gården, Romarins.
- Hvad er der med César?

Læg ham på bordet.

Læg ham der.

Gå ned til landsbyen.

Bed den stumme
om at hente vokslys i kirken.

Mindst seks af de største.

Og linnedlagenet,
som bedstemoderen vævede.

Pamphile, du må snedkerere en kiste.

Du har egetræ på lageret.

- Jeg valgte det til mig selv.
- Ja, jeg bestilte det til dig.

Lad ham få det.

Og jeg beder jer om at sige,
at han faldt ned fra et træ.

Hold det hemmeligt i tre dage
til efter begravelsen.

Ellers vil præsten ikke
gøre det, som hører sig til.

- Gå nu.
- Jeg bliver hos dig.

Nej, det er ingen pine.

Hun kunne have giftet sig med ham.
Det ville være den bedste hævn.

Jeg går min vej.
Jeg orker ikke mere.

Det er ikke pga. Nellikerne,
men pga. Kærligheden.

Jeg forstår, hun ikke vil have mig.
Kærlighedsbåndet gav mig en byld.

Da jeg foran alle sagde, at vi kunne
gifte os, forsmåede hun mig.

Hun vendte sig til læreren.
Hun lytter andægtigt på ham.

Hun længes efter hans ord,
og han synes, at det er naturligt.

Han ved ikke, hvor heldig han er.
Jeg kunne have dræbt ham.

Men det ville have gjort hende ondt.
Jeg vil ikke tage ham fra hende.

Jeg giver hende gården og alt,
hvad der er gemt - du ved hvad.

Det er ikke nogens fejl.
Det er skæbnen.

Husk at læse messer for mig.
Jeg må stå til ansvar for kilden.

Farvel, Papet. Det er hårdt at måtte
forlade dig, men jeg kan ikke blive.

- Ved du det?
- Ja.

- Hvad vil du gøre?
- Jeg ved det ikke.

Jeg vil ikke tilbage dertil. Der
er alt for mange onde minder.

Jeg vil altid se ham hænge der,
og mærke lugten af ham i huset.

Går du med i processionen?

Hvis vandet ikke kommer tilbage,
beder jeg dig om at gøre det.

Hvis din far kunne give dem vand,
hvad ville han så have gjort?

Jeg tror, at far havde
ønsket at være deres ven.

For hans minde må du gøre det,
han ville have gjort.

- Tror I, det tjener til noget?
- Man ved aldrig.

- Hvad gør jeg, hvis bønnen virker.
- O rædsel. Så må jeg straks skrifte.

Skrækkeligt. Hvis vandet kommer,
vil mange idioter tænke ligesom dig.

Med byen fuld af hellige,
taber jeg helt sikkert rådhuset.

Det er klart.

Der sker noget.

Stands, stop!

Det suser, det suser.
Der er luft i røret!

Et mirakel!

På knæ!

På knæ!
Alle på knæ!

Det er ikke et mirakel.
Det er bare et sammentræf.

Jeg genkendte dine skridt.

- Dine øren er gode som et øje.
- Det er ingen erstatning, César.

Mavedans er jo smukt,
men du gjorde en stor fejl dernede.

- Jeg?
- Ja, næsten en forbrydelse.

Jeg forstår ikke, hvad du taler om.
Jeg blev såret og udnævnt korporal.

- Jeg tænkte på et brev, du fik.
- Hvilket brev?

Et brev, som fortjente et svar.
Men du svarede ikke.

- Hvem var brevet fra?
- Du tror nok, at jeg ikke ved noget.

- Delphine, jeg sværger.
- At sværge er ugudeligt.

- Beklager, at jeg er så ubehagelig.
- Ubehagelig?

Vi sidder foran kirken,
og jeg ser korset i kirketårnet.

Jeg sværger foran korset,
at jeg ikke har modtaget noget brev.

- Undtagen fra far og Anglade.
- Så er det en katastrofe.

- Hvorfor det?
- Sværg, at du ikke hykler.

Jeg sværger.
Hvem skrev til mig?

Florette.

- Florette Camoins?
- Dem var der ikke to af, ved du.

Er du sikker?

Det var mig, der
gav brevet til postbudet.

Et brev fra hende,
ville jeg aldrig have glemt.

Jeg har stadig to
halvt udviskede kærlighedsbreve.

Og en pyntekam.

Åh ja.
Da jeg kom hjem, var hun væk.

Hun havde giftet sig med en smed.

Og hun havde allerede et barn.

- Hvordan er det brev forsvundet?
- Vi flyttede rundt hele tiden.

Det skete, at vi hverken
fik mad eller ammunition.

Det er meget sandsynligt,
at breve kunne forsvinde.

Det brev modtog jeg aldrig.
Så ville jeg have kunnet det udenad.

Hvis det er sandt,
er det frygteligt!

- Tror du, at hun elskede mig?
- Fjols!

Hun sagde det aldrig til mig.

Selv ikke efter det, der skete
i Anglades lade en aften.

Sådan var hun.
I brevet stod, at hun var gravid.

- Hvad?
- Ja, tre uger efter at du rejste.

Der stod, at skrev du til faderen
og tilbød ægteskab, ville hun vente.

Hele byen skulle få brevet at se,
og ingen ville bagtale hende.

- Er du sikker?
- Hun kunne ikke sove.

Hun ville skaffe sig af med barnet,
men det havde sat sig fast.

Derfor afskyede hun dig.
Hun traf smeden ved en fest.

Hun flyttede fra landsbyen.
Ingen vidste, hvornår barnet kom.

Blev det født levende?

Ja, levende, men pukkelrygget.

Jeg kan høre Clairette komme.
Kom nærmere, min pige.

Det begynder at blive koldt. Jeg har
det bedre i kakkelovnskrogen.

Farvel, César!

Tag det roligt.
Jeg har aldrig sagt det til nogen.

Jeg vil bede for dig.

Hvad er der med dig, Papet?
Stå ikke der. Kom ind under taget.

Skal jeg hente en læge?
Jeg kan ringe til Ombrés.

- Nej, jeg ved, hvad det er.
- Tag min arm. Jeg går med dig.

Min kære ven, du virker
da ikke som om, døden er nær.

- Jeg ved, at jeg skal dø i nat.
- Hvad får dig til at tro det?

Jeg vil dø, fordi
jeg ikke mere har lyst til at leve.

- Så tag da mit skriftemål.
- Selvmord er en dødssynd.

Jeg behøver ikke at begå selvmord.
Jeg dør bare.

Kære Gud, lad
ikke barnet blive pukkelrygget.

Kære lille Manon!

Notaren i Ombrés vil fortælle dig,
at du arver mig.

Det vil forbavse dig,
men det er sandheden foran Gud.

Notaren vil give dig alle papirerne,
fordi din far var min søn.

Min søn, som jeg havde ønsket altid,
og som jeg lod dø, uden at kende.

Havde jeg bare givet ham kilden, så
havde han stadig spillet harmonika.

Og I kunne alle
have boet i familiens hus.

Ingen ved det, men
jeg skammer mig overfor alle.

Der er en, som kan forklare alt.
Det er den blinde Delphine.

Hun vil fortælle dig,
at det var Afrikas skyld.

Jeg fortjener ikke at omfavne dig,
og jeg turde aldrig tale med dig.

Men måske kan du tilgive mig nu,
og bede en bøn for Ugolin og mig.

Jeg har ondt af mig selv.

Tænk dig, at jeg aldrig
har villet komme ham nær.

Jeg fik aldrig hørt hans stemme,
aldrig set hans øjne...

...som måske var som moderens øjne.
Jeg kunne have set al hans smerte.

Du ser, jeg længes efter at dø.
Nu bliver selv helvede en nydelse.

Jeg møder ham deroppe.
Jeg er ikke bange for ham.

Han har forstået,
at jeg gjorde en dumhed.

Jeg er sikker på, at han ikke vil
angribe mig, men forsvare mig.

Farvel, min lille ven.
Din bedstefar, César Soubeyran.

Klippet og tilpasset af Erik