Original subtitles

ADIDAS-BRØDRENE 1. del

- To tyske hold på Volksparkstadion. - Vesttyskland mod Østtyskland.

1974 Fodbold-VM, Hamborg

Vi siger velkommen til holdet fra Vesttyskland -

- anført af dommer Ramón Ruiz.

Med nummer 1, Sepp Maier.

Nummer 5, Franz Beckenbauer.

Nummer 14, Uli Hoeness. Nummer 3, Paul Breitner.

Nummer 12, Wolfgang Overath.

Hr. Dassler? Undskyld, der er telefon. Det er vist et nødstilfælde.

- Hr. Dassler, værsgo. - Tak.

Adi, det handler om Rudi. Han har haft en svær lungeblødning.

- Hvad kan jeg gøre? - Adi, det er din bror.

Vi har ikke talt sammen i 26 år. Han skal ikke bruge mig, men en læge.

- Jeg syntes, du skulle vide besked. - Ja. Tak.

Adi, vi har gæster. Hvor er du?

Jeg har noget med til dig.

Du bliver paf, far. Så gode er de. Dürningers er de bedste.

De var vel frygtelig dyre?

Adi! Se, hvem der er kommet.

Nå, brormand.

Adi og jeg passer værkstedet nu.

Mangler I hjælp? Jeg har fået nok af at arbejde for andre.

- Du ville da være politimand. - Jeg vil ikke tage mod ordrer.

- Jeg vil hellere gøre mig nyttig her. - Rudi, vi reparerer sko.

Jeg var på en læderfabrik i Nürnberg. Jeg har en skrivemaskine med.

- Og den vil du lave sko med? - Jeg er også glad for at se dig, Adi.

Lad os først få noget at spise.

- Hvad skal vi have? - Ja, hvad har vi?

Værkstedet er stort nok.

Folk skal bruge et par vintersko, et par sommersko ... Det er alt.

Vi tjener mest på reparationer. Nu og da sælger vi et par filttøfler.

I byen går de i lukkede sko. Brune. Sorte. Aftensko. Sågar laksko.

- Din bror arbejder på sin egen model. - Det er ikke noget særligt.

Men folk vil have noget særligt, og det vil jeg også.

Vores tid er kommet. Der er noget på vej.

I Nürnberg kører der biler.

Min drømmebil er en Mercedes Stuttgart 200, rød, cabriolet.

- Folk er stadig mærket af krigen. - Din far har ret.

Det vigtigste er, at I kom helskindede tilbage.

Jamen vi kan da opnå mere. Vi er Dassler-drengene.

Vi er sønner af landets bedste skomager.

Hvad for en bil vil du have, Adi?

Jeg vil ikke have nogen bil.

Jeg vil have en motorcykel.

Rudi ... Rudi.

Om dagen kan jeg glemme krigen, men om natten ...

Sådan har jeg det også.

- Er det far? - Mor.

- Er det en sportssko? - Ja, en løbesko.

- Med støtte? - Som fodboldsko.

- Men sømmene borer sig gennem sålen. - Mindre søm og ekstra lim.

Jeg kan skaffe lim. Jeg har kontakter i Nürnberg.

Kan man også løbe i de tingester?

På pladserne ... færdig ... løb.

11,3. Så hurtig har jeg aldrig været før.

Fordi du altid løber alene.

Lungeblødningen viser alvoren.

Vi bør behandle med det samme.

Hvad nytter det?

- Lønsomhedsberegningen går ikke op. - Lønsomhed?

Jeg kan ikke lade firmaet i stikken.

Ikke nu. Ikke så længe jeg kan stå oprejst.

Hør her, Rudi. Du har altid foretrukket sandheden.

Du har altid sagt din mening, så jeg siger det ligeud.

- Ud med sproget, min ven. - Uden behandling dør du før jul.

Jeg havde vundet stort, hvis du ikke havde haft de mirakelsko.

Det er det, jeg snakker om. Det er det, vi har brug for.

Sportssko. Folk vil glemme krigen. De vil adspredes. Se dig omkring.

Alle dyrker sport.

Vi spiller fodbold, løber om kap, bokser.

Skoen er ikke færdig endnu.

Skoen er moden som en jomfru. Den vil have ring på.

Lad nu bare mig.

- Dürninger i Nürnberg har de bedste. - Ikke værst. Marie, kom så.

Og skoen? Heller ikke værst, vel? Med dem flyver damerne af sted.

Den rødhårede kan jeg særlig godt lide.

Det er min datter.

Jeg mener hendes løbestil. Den kan jeg lide.

Hvis kvinder må løbe ved OL en dag, ligger hun i front.

Vi har dem også med knopper til korte distancer.

Lærred. Efter én sæson ligner det en schweizerost.

Vi har også brugt læder.

Hvis jeg skal bruge penge på dem, skal de være helt af læder.

De damer, tak for i dag.

Læg venligst sjippetovene i kassen.

Han sagde bare, at skoene skal være af læder.

Ja, men det koster. Og knopperne kan erstattes af pigge.

Dem har jeg udviklet sammen med Zehlein.

Han kan også lave en stansemaskine til sålerne.

Vil I virkelig lave gymnastiksko?

- Særlige løbesko. - Det har ingen gjort før.

Ligesom ingen er sprunget ud fra Fehnturm før.

Lav en liste. Så skaffer jeg det, du mangler.

- Hvorfor ansætter du ikke nogen? - Det ville ikke skade.

Og hvor skal pengene komme fra?

Vi tager et lån. Vi går til kæmneriet.

Du ved, du skal stille en garanti.

Hvad, hvis vi ikke får solgt skoene og ikke kan betale?

Vi er sønner af den bedste skomager ...

Hold op. Jeg er lappeskomager.

De eneste sko, jeg har solgt, er filttøfler.

Vi kan ende på gaden. Skal din mor ud at tigge?

Hvorfor mig?

Værkstedet giver måske ikke meget, men vi lever fint af det.

Tænk over, hvad I sætter på spil.

Du kender din far. Han foretrækker det gamle.

I det her tilfælde har han ret.

Gør det.

Undskyld?

Den er halv fire. Må jeg gå nu? Så ser jeg familien til morgenmaden.

En sidste ting. Lav en model i størrelse 38.

- Hvem vil du sælge den til? - Jeg vil ikke sælge den.

- Er de til mig? Tak. - Kom så. Prøv dem.

De passer rigtig godt. Har du dem i hvide?

Hvide sportssko? Hvor får man det?

Nu vil du garanteret have noget til gengæld?

Tag skoene på til træning, og vis dem til din far.

Kvindeidræt.

- Jeg ved ikke rigtig ... - Far.

Lad os se.

38.

- 22. - Hold op med at dingle med benene.

Flot arbejde. Jeg kender lederen i centralorganisationen.

Det er alle sportsklubber i Nürnberg, mænd og kvinder.

De har alle sammen brug for gode sko.

- Hr. Moosbacher. - Goddag.

Værkstedet.

Fru Moosbacher, goddag.

Goddag. Denne vej.

Det lyder alt sammen godt, men kan Deres firma levere?

Vi har mange medlemmer.

Så længe De kan betale. 2,39 parret.

Skoene er forbedret. Vi har søgt om to nye patenter.

- Hvor mange par tænkte De på? - Omkring 10.000.

- 10.000. - Er det et problem?

Overhovedet ikke. Vi er i gang med at udvide. Ikke, Adi?

Jo. Lige netop.

Godt. Så er det en aftale.

Og damerne skåler med os i dag, fru Dassler. Frøken?

- Det klarede vi sammen. - Mine drenge.

Skål for Dassler-familien.

Stå venligst stille. Lidt til venstre, om jeg må bede.

- Kommer fabrikken med? - Altså, ikke helt.

- Og bilen? - Ja.

- Og motorcyklen? - Ja, men stå venligst stille.

Brødrene Dassler Skofabrik.

Rudi, jeg må altså af sted nu.

Glemte du noget?

Jeg forgylder din røv, og hvad gør du?

Hvad mener De, hr. Moosbacher?

Var du med i krigen?

- Hvad? - Var du med i krigen?

Er det sådan, man svarer en major?

- Gjorde De tjeneste? - Javel, hr. major. Ved Vestfronten.

21. infanteriregiment.

Vores samarbejde er hermed afsluttet.

Gik du i seng med en kundes hustru? Du havde smidt en ansat ud for det.

- Adi, din bror har ondt. - Det handler om vores firma.

"Dassler-familien kan mere"? Handler det kun om din sportsvogn?

Fordi kvinderne ikke vil have dig, behøver du ikke belære mig.

Jeg er hans kompagnon. Ikke hans barnepige.

Det handler det ikke altid om.

I Herzogenaurach var alle klædemagere. Det var din bedstefar også.

Ingen væver klæde længere. Men familierne er der endnu.

På pladserne, færdige, løb.

Vi er ikke afhængige af bondeknolde som ham. Vi skal tænke større.

- Tyskland må deltage i OL igen. - Det ved jeg godt.

Amsterdam.

Hele verden kommer snart til Amsterdam og ser på sportsfolkene og deres sko.

Josef Waitzer er i Nürnberg.

Han træner det tyske OL-hold.

Det er på tide, han ser dine sko. Hvad siger du?

Og kvinderne holder jeg fingrene fra.

Det lover jeg.

- Kan jeg hjælpe? - Nej tak. Kæden er bare faldet af.

Lad mig ordne det.

Tak. Her.

Beklager. Jeg er ikke cykelmekaniker.

Jeg sælger sko og har en vigtig aftale i Nürnberg.

- Tak, fordi De tager mig med. - Det var så lidt.

- Hvad med Dem? - Jeg skal hjem at besøge min tante.

- Jeg læser højt. Synger. - Synger De?

Meget dårligt.

Hun er heldigvis tunghør.

De tager Dem af Deres familie.

Ingen andre må få noget at vide.

Butikken her er afhængig af mig. Det har ikke ændret sig.

Jeg er stadig den gode gamle.

Jeg har bedt pastor Keller ringe til din bror.

Hvad?

Er du fra forstanden? Hvad har du sagt?

At du har haft en lungeblødning.

Er du klar over, hvad du har gjort?

De venter bare på, at jeg viser svaghedstegn.

Hvis nogen burde vide det, er det dig.

- Ja? - Undskyld, men FIFA-brevet ...

Hvad betyder IN? Skal jeg skrive det rent på den måde?

IN betyder 'ikke nævnt', så De skal ikke nævne det.

Undskyld, men jeg er ny her.

IN står for Adidas, men sig aldrig det navn højt.

Og fortsæt så.

Tak. Herfra kan jeg klare mig.

Jeg har slet ikke præsenteret mig. Rudolf eller Rudi.

Dassler. Her er mit nummer.

- Altså, jeg mener bare ... - Jeg hedder Friedl.

Friedl.

- Gør det meget ondt? - Det her? Det er ikke noget.

Held og lykke med aftalen.

Hr. Waitzer? Rudolf Dassler. Goddag.

Det ville være den største ære at ekvipere det tyske atletikhold.

- God løbesko. - Ja.

Ingen tvivl om det.

Men vi har nogle allerede og kun to fødder.

Block. Ret ryggen.

"Vinder bliver man kun ved egen kraft."

Vi har læst Deres bog et hav af gange.

Med Deres metoder og vores sko vinder holdet guld.

Hvis De har læst min bog, ved De også -

- at småting afgør, om man vinder, for eksempel skoenes vægt.

Følger De udviklingen på markedet?

Englænderne og amerikanerne er nået et skridt videre.

Den vejer 250 gram. Der er en grund til, at de vinder.

Corts. Beklager hr. Dassler. De er kommet forgæves.

Corts, spark bagud og kortere skridt.

For pokker, hvor tit skal jeg sige det?

200 gram.

- Man siger, De er meget ambitiøs. - Og vi betaler videreudviklingen.

- Sepp. - Til lykke, Rudi.

- Det er Sepp Herberger. - En fornøjelse.

- Hvor mange får guld i Amsterdam? - Med de nye sko er alt muligt.

- Og De skal være træner? - Hvis det er sådan, man vinder?

Nej, nej.

Hvor er Adi? Hvor er min bror? Han skal ud at danse.

Måske dernede.

OL-holdet under Josef Waitzer var desværre ikke velsignet med held.

Den tyske mester på 100 meter, Richard Corts, kæmpede med en skade.

Georg Lammers måtte nøjes med bronze.

Helmut Körnig, der satte OL-rekord på 200 meter, blev nummer tre i finalen.

Også 100-meterstafetten blev tabt til USA.

I 400-meterstafetten udgik Büchner efter fire løb.

Derfor blev Josef Waitzers hold -

- trods en stor indsats fra Engelhard slået af amerikanerne.

Det eneste guld ved dette OL gik til en kvinde.

Lina Radke vandt foran japanske Hitomi -

- og svenske Gentzel.

- Ingen medaljer. - Sikke en fadæse.

De skulle vist have holdt sig fra jeres sutter.

Men guld til Radke i sko, som du tilpassede.

- Waitzers drenge fik bronze. - Ingen vil høre om nummer tre.

Og Lina Radke er en kvinde. Den nyhed skal søges med lup.

Ingen tog notits af vores sko.

- Forretningen kører. Vi sælger godt. - Ja, men vi ville nå noget stort.

Ja, men man kan da godt glæde sig indimellem.

Symaskinerne er gladere end dig.

Hvad er der med dig?

Siden hvornår gør den slags nyheder dig glad?

- Måske gør noget andet nyt mig glad. - Hvad?

- Min lillebror skal være onkel. - Mener du det?

- Til lykke. - Kom her, din gamle håndarbejder.

Og du har ret. Vi må ikke standse op.

Men i aften skal vi feste. Du skal være gudfar.

Så, nu drikker vi på min efterkommer.

Hvis det bliver en dreng, og det går jeg ud fra -

- skal han overtage firmaet sammen med hans søn.

Skål.

- Men så må du se at komme i gang. - Med hvad?

Nå, børnlille. Hils på min pæne bror.

- Det er Johanna. - Godaften.

- Og det er Erika. - Godaften.

- Erika er Fisker-Josefs datter. - Har du ikke været her før?

Jeg har ikke så meget tid.

Jeg vidste, at hun ville være din type.

Sæt jer dog hen og snak i fred og ro. Og vi to får os en lille en.

Rudi siger, at I har vundet guld. Er det rigtigt?

Ikke helt.

Har du lyst til at fortælle noget om dig selv?

Ja ... Hvad skal jeg fortælle?

- Må jeg lige se nærmere på dem? - Hvad?

Du skulle have kvinden med hjem. Ikke hendes sko.

Siger navnet Franz Martz dig noget? Skomager i Pirmasens?

- Nej. Hvad? - Se her.

Svangen, ballen, hælen. Skoen er perfekt tilpasset hendes fod.

Jeg står ikke i regnen og taler sko, når to kønne piger venter på os.

- Kom, Erika kan lide dig. - Vi er ikke bestemt for hinanden.

Hun tror, OL-ringene er smykker.

Jeg går hjem i seng.

Så sov godt, I to.

- Tak. - I har lange arbejdsdage.

Rudi var heller ikke hjemme i nat.

Der er meget at lave. Han var hos en kunde i Nürnberg.

Og vi eksporterer til udlandet nu, brormand. Godmorgen.

Kom til far, Armin. Han vokser fra dag til dag.

Han bliver atlet en dag. Det kan man mærke.

Spænd musklerne. Biceps.

Nå, brormand. Nye ideer?

Jeg vil til Pirmasens. Jeg vil i lære hos Franz Martz.

Du er 30 og chef for et firma.

Ja, det er på høje tid at aflægge mesterprøve.

- Hvor lang tid tager det? - Et år eller to.

- Friedl, må vi lige få ro? - Det er ikke langt væk.

- Er det dit alvor? - Du skal nok klare dig.

Vores sko skal vinde guld, så vi har brug for noget nyt.

- Lad os finde det sammen. - Sko tilpasset atleterne.

De skal sidde til som en strømpe.

Vi skal lave vores læster selv, og Martz er den bedste.

Vi skal være målrettede. Den amerikanske krise kan brede sig.

Jeg har bestemt mig.

Jeg er nødt til det.

Jeg ved ikke, hvor Rudi bliver af.

Kom her.

Sig til ham, at jeg gør det for os.

Jeg har også altid drømt om at lave mine egne læster.

Adi!

Goddag, Adi. Din kone bad mig vente her.

Tak, fordi du kom.

Jeg har tænkt over børnelejren. Firmaet vil gerne støtte det.

Det er meget generøst.

Hvordan har min bror det?

Hvorfor spørger du ham ikke selv?

- Får han den operation? - Han er tilbage på kontoret.

Sådan er han. Pumaen giver ikke op så let.

Han holder nok ikke til jul.

Samt masser af fodboldstøvler. Du har ansvaret for, at de bruger dem.

- Tak, Adi. - Vi ses.

Godmorgen, Adi.

Godmorgen.

Godmorgen.

- Käthe Martz. - Adi Dassler. Glæder mig, fru Martz.

Frøken. Jeg er datteren.

Min far har fortalt mig om Dem.

Læser De ikke avis? Der er krise. Jeg må investere.

Hr. Dassler, vent et par måneder.

Om et par måneder kan jeg tørre mig bagi med Deres penge.

- Beklager, beslutningen er truffet. - Så driver De os ud i konkurs.

Tusind tak, min ven.

- Nu går det ned ad bakke. - Ikke med Hitler.

Siden hvornår interesserer du dig for politik?

Det var det hele. Tak, Ingrid.

Goddag, fru Dassler.

- Jeg har travlt. - Vi ville ud at spise.

Firmaerne rundtomkring går konkurs, og jeg sidder her alene -

- mens min bror bliver læstkunstner og ikke ringer en eneste gang.

Jeg tænkte nok, du havde travlt.

Din aftensmad.

- Hvis du mangler andet, så ring. - Friedl ...

Friedl. Friedl!

Jeg ved, du havde håbet på noget andet, men det er svære tider.

Marken bliver ugyldig -

- så jeg må investere i noget solidt.

Jeg tænkte på et hus. Til os.

De skal ikke få os ned med nakken.

Og når onkel Adi er tilbage, spiller vi fodbold mod ham og vinder.

- Siger Deres far noget om mig? - Kun gode ting. De er besat af sko.

- Og De overnatter på værkstedet. - Det lyder ret tosset.

- Derfor går vi ud og danser. - Jeg er ikke glad for forsamlinger.

Og dans er ikke min stærke side. De bliver skuffet.

- Hvor skal vi hen? - Vent og se.

Kom her.

Voila. Det perfekte sted at øve sig. Da jeg var barn, gik vi til bal her.

- Nu? Her? - Bare rolig, jeg fører.

Og en, to, tre.

En, to ...

Tre.

- En ... - En, to. En, to.

Der er mange måder at blive bedre og hurtigere på.

I sport har alt en betydning.

Hver bevægelse, hvert slag og skridt er afgørende for -

- om man vinder eller taber.

Der er øjeblikke, hvor man begår en fejl.

Selv om fejlen er nok så lille, så indhenter man ikke tiden igen.

De er en hel filosof, hr. Dassler.

Marken har mistet sin købekraft. Vi er nede på 9000 par fodboldstøvler.

Folk går til massemøder, synger sange og slås med socialisterne.

Vi burde lave boksehandsker.

Vores største sællert er Kneipp-sandaler.

Tak.

Fordi du holdt skansen.

Jeg ved, det var et uheldigt tidspunkt.

Det næste OL står for døren. Med det, jeg har lært, får vi en ny chance.

Rudi, med vores læster sidder skoene på fødderne som et ekstra lag hud.

Nu gør vi det endelig, du og jeg.

Hvis du sætter folk ind i teknikken inden OL i Berlin -

- satser vi alt på ét kort.

Så sætter jeg de sidste penge i udviklingen.

Guld til Dassler.

- Nå, det var hyggeligt. - Nej, den her gang slipper du ikke.

- I dag fester vi til den bitre ende. - Det her er den bitre ende.

- Klokken er fem. - Du snød mig for min bryllupsnat.

Lige et øjeblik. Ikke uden jeres forlovers gave.

Mens du rejste verden rundt og så på damer -

- arbejdede jeg herhjemme -

- og begyndte at bygge et hus.

Og næste år -

- flytter vi alle ind i Dasslervillaen inklusive en knirkefri ægteseng.

- Alle i ét hus? - Vi deler en etage.

Far og mor bor ovenpå. Hele familien Dassler i ét hus.

- Jeg synes, det lyder godt. - Det ved jeg, du gør, mor.

Nu danser vi lige igen.

... kun tre måneder til OL i Berlin, og USA har afgjort, om det deltager.

På de amerikanske amatøratleters årsmøde blev der stemt om det.

- Jeg er spændt på ... - 58 stemte imod, 56 for en boykot.

USA deltager altså i De Olympiske Sommerlege i Berlin.

Den er mægtig. Nu kommer de alle sammen til Berlin.

Nationalsocialisterne gør et stort nummer ud af det.

Og vi deltager med vores sko.

Vil I handle med nazisterne? Har I hørt, hvad Hitler siger?

Man kan mene om ham, hvad man vil, men én ting er sikker.

Han vil gøre Tyskland storslået igen.

Vores mænd møder rigssportsføreren i Nürnberg. Det er vores chance.

- Heil Hitler. - Heil Hitler.

36 bliver vores år.

Føreren har store planer. Med OL vil vi vise verden -

- at Tyskland med ham er fredselskende, socialt og ambitiøst.

Er De i stand til at udstyre vores sportselite med de bedste sko?

Jeg kender ingen tyske løbesko, der er så lette og gode.

- De vejer kun 180 gram. - Men OL-resultaterne er udeblevet.

Kun en tysk kvinde har taget guld i de sko.

- Vi har udviklet de sko. - Vi bruger egne læster.

Er De medlemmer? Partimedlemskab er en betingelse for vores samarbejde.

Er det et problem?

- Nej. - Fint.

Blanketterne til medlemskab.

Det er også i Deres interesse. Sport har stor betydning for os.

Tyskerens legemøvelser skal endelig have kulturel værdi.

Hitlerjugend får et stort behov for sportssko. Ikke, hr. Waitzer?

Hellere sportssko end militærstøvler.

Jamen så tager vi fat.

Meget fint. Så mangler vi bare drengenes underskrifter.

Adi, Wieland og jeg har gjort os nogle overvejelser.

Hvordan sælger vi flere sko med medaljetagere?

Vi kunne trykke billeder af løberne på foldere, som vi lægger i æskerne.

Det er dem, vi satser på.

Syring, Welscher og Metzner har størst chance for medaljer.

Ideen er god, men der er kun én mand, der er sikker på medalje: Jesse Owens.

Hvad? Owens er amerikaner.

- Og en neger. - Og hvad så?

- I Berlin kalder de ham 'abemanden'. - Han er den bedste ved det her OL.

Hvad nytter det, hvis nazisterne lukker firmaet?

Politisk er det så dumt. Tænk, at du foreslår det.

- Waitzer ville aldrig tillade det. - Den bedste skal løbe i mine sko.

I dine sko?

Tak, Frank.

Godmorgen. Er du allerede oppe?

Nogen må holde øje med tallene. Vores mænd overser for mange fejl.

- Skal vi ansætte en til det huslige? - Vi har klaret det fint selv.

Jeg tager i øvrigt med til Berlin.

Du er lige blevet mor.

Jeg kan tage en barnepige med. Adi er indforstået.

Køkkenet er ikke noget kontor. Slet ikke om søndagen.

- Jeg troede, vi var mere moderne. - Armin, pas på.

Undskyld.

Bevæg jer. Begge to. Kom.

- Armin. - Kort, kort, lang.

Rent slag, Rudi. Husk benene.

Flot.

Op med paraderne.

Rene slag.

Op med paraderne. Fortsæt. Ja. Op med paraderne.

Godt. Godt. Kom så, Adi.

Rudi ... Rudi, stop så.

Så er det nok.

- Rudi, så er det nok. Er du gal? - Hvad er der?

Det er da bare for sjov.

Du må da gøre lidt modstand.

Vi gør det med Jesse Owens.

1936 Sommer-OL, Berlin

Jesse Owens?

- Er I gale? - Han er god.

Han er virkelig god. Han løber som en ung gud.

- I udstyrer det tyske hold. - Hvorfor ikke give andre en chance?

Hvor længe har vi kendt hinanden? I otte år?

Først var det det tyske hold. Nu er det hele verden?

Kun Jesse Owens.

- Tiderne skifter. - Josef, vi er stadig de samme.

Vi elsker sporten, konkurrencen, men på lige vilkår.

- Det er den olympiske idé. - Den olympiske idé.

- Ansvaret er vores. - Du skal bare hjælpe os ind.

- Kan de egentlig engelsk? - Nej.

Men jeg tror, de taler samme sprog.

Jeg håber, de ved, hvad de gør.

Manden fløj, Friedl. Fire gange guld i vores sko, og hele verden så det.

Hvordan har den lille det? Ja, godt.

Hils ham fra mig.

Det larmer. Jeg lægger på. Du hører fra mig.

Guld til Dassler.

- Hvor er Adi? - I sin seng. Han var udmattet.

- Pæn kjole, i øvrigt. - Tak.

Følg med mig.

Har De set billederne?

Vær glad for, at vi har flest medaljer.

Ellers kunne De dreje nøglen om.

Guld i alle vigtige discipliner. En abemand i Deres sko.

- Hvordan fik De kontakt til ham. - Hr. Waitzer er ikke indblandet.

- Vi forstår Deres betænkeligheder. - Betænkeligheder?

Ja, hvordan får jeg forklaret Føreren det?

Han vil opfatte det som forræderi mod den nationale tanke.

Nogle ser en neger få fire gange guld.

Andre ser fire gange guld til tyske sko.

Fire gange guld til tysk kvalitetsarbejde.

- Hvad mener De, Waitzer? - Det er et spørgsmål om perspektiv.

De kan gå.

Men tro ikke, at vores arm er for kort til jeres provinshul.

- God hjemrejse. - Tak.

- Bare du nu ikke får problemer. - Jeg skaber problemer nok selv.

Aviserne er fulde af jeres sko og af Owens. I får travlt.

Dine drenge viste også, hvad de dur til.

- Så I længdespringeren Lutz Long? - Han er et kæmpetalent.

Efter sit nederlag til Owens lykønskede han ham begejstret.

Han omfavnede ham for øjnene af Føreren. Det er den olympiske idé.

Siden klokken 5.45 er ilden blevet besvaret.

Og fra nu af bliver bombe gengældt med bombe.

Den, der kæmper med gift, bliver bekæmpet med giftgas.

Økonomiministeriet har skrevet. 6000 par om måneden. Ikke en sko mere.

- Kun 6000? Er de vanvittige? - Mange fabrikker har de lukket helt.

- Er det jeres venner i Berlin? - Det er ikke venner.

- Var de ikke glade for sport? - Hvad skulle vi have gjort?

- Bland dig udenom. - Hun taler, som hun har forstand.

- Jeg forsømmer ikke mine børn. - Jeg lærer dem selvstændighed.

- Käthe, ti nu stille. - Hold så op.

Vær glade for, at vi sidder her sammen.

Hvad nu, hvis de indkalder jer?

Hvad gør vi så?

Så mødes vi igen. I har jo gjort det fortrinligt.

Sport bevæger masserne. Og den styrker folks moral.

Derfor vil vi gerne kategoriseres som krigsvigtige.

1916, Frankrig. En fyr fra min enhed. Krüger, Manfred.

Ingen løb stærkere. Så blev han ramt af en granatsplint.

Hans frække grin ... Væk på stedet.

- Fronten skal ikke bruge sportssko. - Efter krigen skal folk adspredes.

Krigen slutter ikke så hurtigt.

De kan ikke lide mig, hr. Moosbacher.

På grund af det med min kone? Hun er jo over alle bjerge.

Jeg har altid syntes om Dem. De er en sportsmand.

De ser ting sportsligt. Ligesom mig.

Vil De ikke nok?

NØGLEPOSITION

Tak.

Hvem af jer er mest krigsvigtig? Man siger, Deres bror er opfinderen.

Hils ham fra mig.

Hvad går der af dig? Rygsække, bælter, gasmasker?

Jeg er skomager og laver sportssko.

Jeg prøver at holde vores firma i gang.

For enhver pris. Jeg måtte aflevere min bil.

Tilladelsen til at fortsætte et år mere.

- Har du skrevet under? - Vi er ikke velanskrevne.

Hvis de vil, lukker de biksen.

Adi, det er min nevø Jakob. Han bliver indkaldt, og jeg tænkte ...

- Der er plads ved stanse fire. - Den er optaget.

- Har du ansat nogen? - En af de bedste.

- Folk skal kunne betjene apparatet. - Afgør I det ikke i fællesskab?

- Nu gør du noget. - Min bror ansætter velovervejet.

Vi er cheferne, og vi bestemmer. Er det forstået?

Beklager.

Du kan være stolt. Du går i krig for dit fædreland.

Friedl? Adi fortalte mig, hvad der er sket.

Men holder vi ikke fast i kvaliteten, er det sket med firmaet.

Käthe, du aner ikke, hvor ligeglad jeg er med firmaet.

Sport er ikke en sag for de privilegerede kredse.

Sport skal styrke os fysisk -

- men skal frem for alt kunne bruges i tider med stor nød.

Det er det samme med fronten.

Den kræver med overvældende tilslutning -

- at befolkningen derhjemme er solidarisk med den.

Vi ved, hvad vi har at gøre.

Det tyske folk ønsker en spartansk levevis hos alle.

Hos høj og lav, fattig og rig.

Afgivelse af soldater til fronten.

Afgivelse af arbejdere til rustningsindustrien.

Alle andre behov skal underordnes disse to mål.

Føreren har befalet det, og vi følger ham.

Hvis vi nogen sinde har troet trofast og ubrydeligt på sejren -

- så er det i denne stund med national besindelse.

Vi har den inden for rækkevidde. Vi skal bare række hånden ud.

Vi skal bare mobilisere beslutsomhed og sætte alt ind på det.

Det er tidens løsen.

Så fra nu af lyder parolen:

INDKALDELSESORDRE

Rejs jer, og lad stormen bryde løs.

Jeg har lige fået besked.

Jeg forstår det ikke. Vi blev rubriceret som krigsvigtige.

Og hvorfor indkalder de kun dig?

- Lad os snakke med Moosbacher. - Brevet kommer fra Berlin.

Det er, som det er. Nogen deroppe har truffet en beslutning.

Goddag, hr. Dassler.

Rudi?

Hvad laver du?

Det har jeg haft lyst til i lang tid. Smide alt det gamle bras væk.

Smide alt det gamle bras ud.

Jeg kan ikke få luft, Friedl.

Møgbiks.

Rudi, tag det nu roligt.

Tag det roligt.

Jeg kan ikke tage herfra endnu, Friedl.

Jeg kan da ikke tage herfra endnu.

Jeg kan ikke tage herfra endnu.

Danske tekster: Aino Roscher DR Tekst