All language subtitles for Les.Indésirabl

Jeg kondolerer, Haby.

Du må være stærk.
Gud være hendes sjæl nådig.

Det skal nok gå, storesøster.
Gud vil tage vare på hende.

- Gud velsigne jer.
- Jeg kondolerer.

- Tak.
- Må Gud tage imod hende i paradis.

Tak, alle sammen.

Gud velsigne jer.
Må Gud forene os.

Haby,
din bedstemor har forladt os.

Lidt ned.
Ja, sådan. Forsigtig.

Slip, Ousmane.
Gå lidt tilbage.

Forsigtig.
Vent, stop.

Kom bare, kom bare.

Forsigtig.

Vi prøver igen med ham
i den anden ende. Sådan.

Kom så. Forsigtig.

Pas på.

Forsigtig.

Elevatorerne har ikke fungeret i årevis.
Jeg kan snart ikke mere.

Kom så.

Pas på, jeg tror,
der står en cykel bag dig. Flyt den.

Det går, det går.

Forsigtig.
Okay, kom så.

Selv i døden
får hendes krop ikke hvile.

Forsigtig.
Hey, drenge, tænd jeres lommelygter.

Giv os lidt lys. Tak.

- Forsigtig.
- Pas på, Ismail.

Vi skal den vej.

Der står for mange ting.
Få dem væk.

Barnevognen.
Flyt barnevognen.

Flyt den derhen.
Derhen, tak.

Sådan.

Sænk den.

Forsigtig.

Det er fint, mor. Kom.

Hvordan kan vi leve og dø
et sted som her?

DE UØNSKEDE

Og nu...
tæller vi ned.

Ti, ni, otte, syv -

- seks, fem, fire, tre -

- to, en, nul!

- Ring efter hjælp.
- For fanden da.

Hvordan kunne det ske?
Kan du ikke dit arbejde?

Det kan ikke passe.
Det skal du få at høre for.

Roger, tag det roligt.

Sæt plaster på.

- Ilt.
- Kan du holde den?

To liter.
Vi mister ham. Vi giver ham stød.

Giv ham 200.

Hold afstand.

Pierre, som du måske ved -

- var Gilbert mål for
en retslig undersøgelse.

Man ser nærmere på kommunens
kontrakter med private firmaer.

Det er sandsynligt, at kontrakterne
for visse byggeprojekter -

- kan give os store problemer.

Og nu er det Roger,
som dommeren vil gå efter.

Hvad mener du?
Hvorfor lige mig?

Tro ikke,
at I fra Paris går fri i den sag.

- Vi må se til, at båden ikke synker.
- Hvorfor taler du om en båd?

Hvad mener du? Siger du,
at du vil smide mig i vandet?

- Som en immigrant?
- Roger.

Undersøgelsen stopper ikke,
fordi Gilbert er død.

Som viceborgmester
går de efter dig nu.

Agnès, jeg forstår ikke helt.
Du skal ikke røre mig.

Agnès, jeg beder dig.
Jeg har været valgt her i 15 år.

Hvad ved sådan en duksedreng?
Han kender intet til hverdagen her.

Men du har noget sjældent
for politikere: Rene hænder.

Rend mig i røven!
Okay?

Gilbert og jeg gør arbejdet
med at skaffe grunker til partiet.

Du er bare en rulle wc-papir.

Okay, falder du ned nu?
Roger, vi arbejder som et fællesskab.

Uden dig
ville denne bydel ikke fungere.

- Undskyld, hvis jeg stødte dig.
- Okay.

Så Pierre,
hvad skal jeg sige til partiet?

Det er mig.

- Jeg sagde ja.
- Uden at tale med mig først?

Jeg måtte tage
en beslutning på stedet.

Ja, men det er en beslutning,
som angår os begge to.

- Du burde have talt med mig først.
- Jeg var selv helt målløs.

Jeg havde aldrig troet,
at jeg kunne blive borgmester.

Men jeg følte, at...

Jeg kunne ikke sige nej.
Teamet regner med mig.

- Vil du gerne være borgmester?
- Ja.

Ved du, hvad det vil sige
at være borgmester i en by som her?

Der er områder,
du aldrig har sat dine ben i.

Du aner ikke, hvordan de lever.
Jeg frygter, at du romantiserer det.

Nej, det passer ikke.

Jeg har siddet i byrådet i tre år.

Jeg har altid været optaget af politik.

Jeg bliver ikke alene,
men får folk bag mig.

Det er utroligt, jeg kan...

...gøre nytte
og prøve at forbedre folks liv.

Ingen vil længere se på dig som før.

Dine patienter,
naboerne, vores venner.

Vores liv bliver anderledes fra nu af.

For børnene vil det også ændre alt.

- Jeg har brug for al din støtte.
- Den har du, det ved du.

Men du skulle have talt med mig,
før du besluttede dig.

Har I søgt boligsikring?
Har I søgt?

- De sagde nej.
- Sig det på arabisk.

- Lejligheden står ikke i deres navn.
- Jeg har betalt huslejen.

Sig til ham,
at jeg er her for at hjælpe ham.

Han er træt,
hans hjerne er i stykker.

Kan du forklare det for ham?

Nej, det er ikke den.
Heller ikke den.

- Hvad er det, I taler om?
- Hun arbejder for en forening.

Den fungerer nu.
Jeg tager på arbejde.

Jeg henter dig ved rådhuset senere.

Du skulle have lært noget
og ikke bare rende efter mig.

Så kunne du i det mindste læse dit navn.
Dine dage går med kaffe og domino.

- Du tror, du er Macron.
- Jeg taler med damen.

Goddag.

Vi vil nu gå til afstemningen.

Hej. Alt vel?

- Hej, drenge.
- Hej.

Jeg har fået tilbudt en lille lejlighed,
men med børnene...

Forges.

Rousset.

Rousset.

- En restaurant hjemme går ikke.
- Jeg har ventet i et år.

Kommunen siger altid:
"Nej, der mangler et papir."

Pierre Forges, otte stemmer
Michel Rousset, seks stemmer.

Tillykke.

I har givet mig jeres tillid,
og jeg takker jer dybt.

Ved du, hvorfor parlamentsmedlemmer
bærer trikoloren -

- med rød op ad halsen,
men en borgmester har den blå?

Fordi vi i parlamentet stemte for
at halshugge Ludvig 16.

Den røde farve ved halsen viser,
at vi udgød kongens blod.

Fik du den?
Pas på medlemmer af parlamentet.

På gensyn.

- Havde du en god dag?
- Sådan da.

- Du kører ordentligt.
- Bare rolig, søster. Jeg kører den til.

- Du tog livet af mig.
- Så starter du, søster.

Du kan brokke dig,
den dag du kan køre sådan en.

Har jeg ikke sagt,
du ikke skal kalde mig det?

- Hvad, "søster"?
- Ja.

- Hvorfor ikke?
- Fordi jeg ikke kan lide det.

Det skaber
en underlig afstand mellem os.

- Vil du have mindre afstand mellem os?
- Hørte du mig sige det?

Du skal altid spille smart.

- Vil du have et glas mælk?
- Ja tak, tante.

- Bare rolig.
- Mælken er god. Smag på den.

Vil du have noget kylling?
Ja, det er din tallerken.

- Jeg skal nok øse op.
- Goddag.

I skal spise noget, børn.

- Hvordan går det?
- Godt.

Det er din tallerken.
Sådan er livet her.

Vil du have kylling?
Vil du have mere kylling?

Jeg vil ikke være her mere.
Jeg holder det ikke ud.

Jeg har søgt om en lejlighed
i Victor Hugo-kvarteret.

Det er ikke vores kvarter.

- Jeg spurgte ham den sorte fra kommunen.
- Viceborgmesteren?

Den store idiot?

Ja. Jeg spurgte ham, fordi han er
rigtig sort og rigtig stor og kraftig.

Jeg stoler på ham.

Læg et ord ind for mig,
hvis du ser ham.

Vi byder
disse syriske familier velkommen.

Men vi fra oppositionen
vil gerne vide -

- hvorfor din forgænger kun har valgt
kristne familier til at slå sig ned her?

Vi tager imod familier,
som har opnået flygtningestatus.

Man fravælger alle fra Afrika
og vælger andre ud fra deres religion.

Det kaldes selektiv immigration.

Hvis målet er at leve sammen,
som man hele tiden taler om -

- så ja... måske kan
visse kriterier og betingelser -

- lette integrationen
af udlændinge her i landet.

Tak.
Thank you.

Der er en lille gave til jer.

Goddag, borgmester,
jeg hedder Haby Keita.

Jeg er i praktik her og har en forening,
der finder boliger til folk.

- Ja, vi kender hinanden.
- Netop.

Jeg bor i Grand-Bosquet og kender til
planerne om at forny blokkene.

Men de er lavet helt om,
og det har vi ikke fået at vide.

Der bliver ikke plads
til store familier.

Bystyret gør alt, hvad det kan,
for at forbedre kvarteret.

For spørgsmål om byplanlægning skal du
tale med viceborgmester Roger Roche.

- Tak.
- Farvel.

Goddag.
Jeg hedder Tania.

Haby.

Jeg ikke kan tale godt fransk.

- Taler du engelsk?
- Ja.

Du skulle vise mig, hvordan man
indlæser dokumenterne i computeren.

Okay...
Men jeg har ikke fået noget at vide.

- Skal du arbejde her? Med mig?
- Ja.

Okay, læg tingene der, og kom.

Det er bare som en kopimaskine.

Læg dokumentet på glasset,
luk, og klik på den knap her.

- Kan du godt lide Frankrig?
- Ja, men vi kender ikke så meget endnu.

Kom her. Prøv.

Hey.

Hey, går det godt?

- Hej, Fatou. Hvordan går det?
- Fint, og dig?

- Det dufter skønt.
- Se, hvad jeg har lavet til dig.

Braiseret lam.

- Hvor kommer du fra?
- Har mor bestilt kylling?

- Vi ses.
- Vi ses, skat.

Haby.
Kom og sæt dig her et øjeblik.

Kom nu.
Vi skal lige tale sammen.

Kender du min søn?

Sæt dig ned. Bliv ikke stående der.

Sæt dig.

Det er godt, det arbejde, du laver
i kvarteret. Alle kan godt lide dig.

Jeg har brug for folk som dig
i mit team. Folk, som kan udrette ting.

Næste uge skal vi stemme om
fordeling af penge til foreningerne.

Det ville glæde mig at kunne være
endnu mere generøs over for dig.

Hvorfor prøver I at snyde os? Jeg har
set tegningerne til de nye blokke.

Der er intet for storfamilier.
Skulle alle ikke genhuses?

Jo. Men jeg ved ikke,
hvilke tegninger du har set.

- Der kan stadig laves ændringer.
- Ja, det er jeg med på.

- Der er ikke plads til storfamilier.
- Det er nogles specialitet, ikke?

At fylde en almindelig lejlighed med
hele familien hjemme fra landsbyen.

Hvorfor genopbygge et helt kvarter -

- for at ende op med
de samme problemer som før?

Hvilke problemer taler vi om?
Mangel på boliger?

De blokke er som ti-etagers favelaer.
Taler vi om sundhedsproblemer?

- Utryghed? Kvinders rettigheder?
- Vi taler om ballademagere.

Vi kan ikke tage imod
hele verdens elendighed.

Vi har den største andel af udlændinge
i området. Og rekordhøj kriminalitet.

- Det kender jeg ikke til.
- Heller ikke det.

Kom dine forældre ikke fra Afrika
uden en klink på lommen?

Men de levede ikke af det offentlige.

De arbejdede hårdt
for at skabe et liv i det her land.

Det er problemet med jer unge,
som ikke kan lide Frankrig.

I har endnu mindre lyst til at bo
i jeres lortelande uden elektricitet.

Jeg er med på...

...at du må have arbejdet hårdt
for at blive borgmesterens spytslikker.

Mit tilbud gælder stadig.

Kom og arbejd med mig.
Vi supplerer hinanden.

Og jeg skubber på med
din mors ansøgning om en ny lejlighed.

Jeg finder et godt sted til hende.

Det ville være kedeligt, at hun endte
på gaden, fordi hendes datter råber op -

- om lejligheder,
der er for små eller store, ikke?

- Godmorgen, Françoise.
- Godmorgen, doktor.

Der er flere personer,
som ikke har nogen aftale.

De er ikke patienter her. Jeg har sagt,
at de skal finde en anden børnelæge.

- De kommer vist for noget andet.
- De må gå igen.

Det har jeg sagt. De vil ikke gå.

Godmorgen. Som I kan se,
er det her en pædiatrisk klinik.

Hvis I kommer uden børn,
er I gået forkert.

Så jeg vil bede jer
om at forlade stedet.

- Bare fem minutter.
- Mange tak.

Pierre, det der med
selektiv immigration, for eksempel.

Det gør dig til den onde.

Prototypen på en forstokket ung mand.
Det skal vi undgå.

- Hr. borgmester, har De et øjeblik?
- Jeg taler i telefon.

Jeg kunne godt lide
dit argument om at vælge med hjertet.

- Undskyld...
- Et øjeblik. Jeg taler i telefon. Okay?

Kommunen har sagt nej til,
at jeg udbygger mit værksted.

Men vær forsigtig. Ærlighed kan hurtigt
blive vendt mod en selv.

Hør dog på mig.
Hvorfor vil De ikke høre på mig?

Jeg skal ikke holde på dig. Vi tror
på dig fuldt ud, men intet postyr.

- Det skal jeg huske.
- Hr. borgmester...

Godaften.

Så De ikke, at jeg talte i telefon?
Jeg er træt efter en hård dag.

Jeg er også træt
af alt det skide papirarbejde.

Nu er det nok.
Det er ikke til at tale om nu og her.

Holder du mig for nar? Jeg har
løbet efter den tilladelse i ti år.

Og der er ikke nogen,
der har stemt på dig. Skrid med dig!

Pis og lort!

Idiot.

- Hej.
- Hej.

- Jeg blev forsinket af en idiot.
- Ja?

- Hvad ville han?
- Tale om en byggetilladelse.

Det sagde jeg jo. Enhver kunne
have sagt, at det ville gå sådan.

Jeg fik en løftet pegefinger af Agnès.
Partiet er ikke helt tilfreds.

Mine holdninger er vist
lidt for forstokkede.

Og en fra oppositionen er efter mig.

Jeg ved, det bliver svært,
men kan jeg bede dig om noget?

Ikke at tage problemerne
fra rådhuset med hjem.

Ellers bliver det uudholdeligt.

Undskyld.
Undskyld. Jeg lod mig rive med.

- Fik du ringet til Sophone?
- Ja, hun har mad klar til kampen.

God idé. Super.

Giroud sender bolden i nettet.
Det kan jeg bare mærke.

Uden Benzema
er det ikke længere det samme hold.

De virker mere frie.

- Hvad laver de knægte der?
- Leger, vil jeg tro.

- I alt det affald?
- Hvorfor også tage denne vej?

Kan vi nu ikke køre i visse områder?
Undskyld, jeg kører bare hjem.

- For fanden!
- Hvad tænker I på?

- Stop. Sig noget til dem.
- Nej. Er du vanvittig?

Det er farligt. Jeg ringer til politiet.

Helt ærligt.

- Skal de kaste flere ting efter os?
- Er du bange for dem?

- Ingen bus?
- De strejker. Overfald på en chauffør.

Jeg skal til Grand-Bosquet.
Vil I have et lift?

- Ja.
- Så hop ind.

Jeg kører forbi rådhuset.

- Er I faldet til i jeres lejlighed?
- Ja, rigtig godt.

Godt.
Bare sig til, hvis I har brug for noget.

Og hvis vi kan hjælpe dig,
må du også sige til.

Tak, det skal jeg nok.

- Kører du taxa i dag, far?
- Hvis man kan hjælpe...

- Hvordan går det?
- Godt, og dig, Haby?

- Hej.
- Hej, hvordan går det?

- Kender I hinanden?
- Ja, vi er naboer.

Jeg kommer og henter dig senere.

Jeg er i praktik i borgerservice.

Så er jeg tvunget til at tale fransk.
Det er godt.

Nej! Hvor er her fint.

- Flot arbejde. Det er jeres hjem nu.
- Ja.

- Måske den her?
- Tak.

- Kan du lide den?
- Ja. Tak.

- Og til din far måske den her.
- Jeg elsker farverne.

- Ja, det er en flot farve, ikke?
- Ja. Tak.

- Godaften.
- Mange tak.

- Selv tak.
- Selv tak.

- Bruger du sukker?
- Nej tak. Sans sucre.

Sig til din far,
at han skal komme og lære fransk hos os.

Mig allerede sige til ham...
Han...

Han tænkte
ikke blive længe i Frankrig.

Og han tænker...

...at krigen i Syrien vil slutte...
tæt på.

Ja, at krigen snart vil slutte.

Ja.

- Værsgo.
- Tak.

Pis!

Hun er lettere chokeret.

- Tror du, at det er på grund af os?
- Hvorfor dog det?

Husk, at vi er heldige
at være endt i Frankrig.

Jeg forestillede mig ikke
Frankrig sådan her.

Her bor kun folk, som kommer udefra.
Franskmændene bor ikke her, min ven.

Vi har talt med de unge, vi kender.
Selvfølgelig har ingen set noget.

Nogle er vrede over
velkomsten af syrerne på rådhuset.

- Og så skal min kones bil overmales?
- Det er for at provokere.

Ikke mere end det.

Vi kan ikke bare se passivt til.

Okay? Ses vi på kontoret
og finder ud af, hvad vi skal gøre?

Godaften.

Han skal nok få mange venner.
Han er en kraftidiot, den borgmester.

- Lad os få noget at spise.
- Ja, klart.

Ifølge en kommunal beslutning
skal vi rydde området.

Det skyldes forurening af jorden,
bilbatterier, der ikke er genanvendt -

- og materialer,
der udgør fare for beboerne.

Som rustne bilvrag og gammelt jern...

Vi skal nok rydde op.
Vi gør det med det samme.

- Bare giv os lidt tid.
- Ordren er godkendt af borgmesteren.

Så vi rydder denne ulovlige losseplads.
Og De er indkaldt af politiet.

Nej, det passer ikke. Vi arbejder her.
Der er ikke en ulovlig losseplads.

Det er den anden anklage:
uregistreret arbejde.

- Sort arbejde, om De vil.
- Det er vores levebrød.

Vi skal nok gøre det
i god ro og orden.

Stop!

Stop, stop, slap nu af.
Sig til ham, han skal slukke.

Far, sig det til ham.
Sig det til ham.

- Han har slukket nu.
- Alle tager den med ro.

I behøver ikke lege actionmænd.

Hvad er det, I gør ved min far?

Tilbage!

- Læg dig ned.
- Stop.

Blaz!

Slip mig! Slip min far!

Far! Lad ham gå. Far!

Du holder kæft.

Så er det klaret, Pierre. Området
er ryddet. Der var et par anholdelser.

- Hvorfor ender det altid sådan?
- Det er en nationalsport her.

- Jeg ringer, hvis der er noget nyt.
- Godt. Pas på dig selv.

Er du okay, onkel?

- Er du okay? Hvor er Blaz?
- Han er varetægtsfængslet.

- Hvor længe?
- 48 timer, sagde de.

- Han ville bare beskytte dig.
- Og hvad så?

Det skal nok gå.
Det skal nok gå, Haby.

- Han fik en hård medfart.
- Slog de ham?

Helt vildt.
Fordi han hele tiden råbte højest.

- Onkel Diok, er du okay?
- Det var heftigt.

- Giv mig snørebåndene.
- Jeg kan ikke.

- Jeg hjælper dig med dem.
- Vi gør det derhjemme.

Var det,
der skete på parkeringspladsen, din idé?

Hvad var formålet?

Straffe dem for det,
der skete med min bil?

- De havde ikke noget at gøre der.
- Så nu leger du actionhelt.

At forsvare loven er ikke at være
en actionhelt. Og jeg leger ikke.

- Vil du have en cocktail?
- Jeg drikker urtete.

En af dem fra sikkerhedspolitiet
har anklaget mig for tort og vold.

Svinet får 300 euro i erstatning.
Og det var ham, der smadrede min arm.

"En ny start for boligområdet."

"Leve bedre sammen."
Nærmere leve klumpet sammen.

- Hvad laver du?
- Det er min mening om deres lorteplan.

- Bare rolig.
- Hvad er det, du laver?

Du er vanvittig.
Stop, Blaz. Det er nok.

- Det er nok nu. Hvad laver du?
- Bare rolig. Gå tilbage.

Det er vanvid at stemme en beslutning
igennem, som annulleres to uger senere.

Jeg ved, at vi trækker i land,
men det er også formålet.

Det viser, at regeringen forhindrer os i
at lave de reformer, borgerne ønsker.

Det er risikabelt spil.
Men måske forsøget værd.

Jeg går videre med det
og vender tilbage med at svar.

Agnès, det er dumt. Især efter at vi
fik fjernet de gamle, der fiksede biler.

Og nu går vi efter de unge. Vi kommer
kun til at fremstå som magtbegærlige.

Roger, sådan fremstiller
oppositionen os allerede.

Det er nu op til os at iværksætte
initiativer for at føre an.

Og jeg står helt inde for
rydningen af parkeringspladsen.

Der findes love og et politi
til at håndhæve dem. Dura lex, sed lex.

Det er latin, Roger.
"Loven er streng, men det er loven."

Hvad har du gang i, Pierre.
At gøre dig bemærket?

- Vil du være sundhedsminister?
- Så havde jeg ikke tid til min praksis.

- Er det vigtigere end en ministerpost?
- Måske ikke, men det er jeg bedst til.

Hr. borgmester. Hvordan går det?

- Fint, tak. Og De?
- Godt, tak.

Har De to minutter? Det er om
den julebonus, De har lovet mig.

- Hvad med den?
- Min søn ønsker sig den nye Nintendo.

- Han tror stadig på julemanden.
- Den skal nok komme.

- Bare rolig.
- Godt. Går det ellers?

- Og sangen? Er der et nyt album på vej?
- Inshallah.

- Held og lykke.
- Jeg regner med Dem.

- Og flot arbejde.
- Tak.

Med afstemningen er
bandepakken vedtaget.

Den har til formål at sænke
kriminaliteten blandt de unge.

Det er herefter forbudt
unge mellem 15 og 18 år -

- at færdes i grupper på mere end tre
i Montvilliers centrum.

Der er også forbud mod...

Der er også...

Det er også forbudt for
alle uledsagede mindreårige -

- at være ude
mellem klokken 20 og 05.

Det er en krigserklæring mod de unge.
Intet mindre.

Det er ikke
en beslutning mod de unge.

Det er for deres egen sikkerheds skyld.

Øjeblik, øjeblik!

Lad borgmesteren tale færdig,
og I kan kommentere bagefter.

Forslaget er vedtaget, så I kan
kommentere på kommunens Facebookside.

Første, anden, tredje generation!

At være ung er ikke en forbrydelse.

Udgangsforbuddet er en skandale.

Vi har ikke set den slags
siden Algierkrigen.

- Kom, lad os deltage.
- Hvorfor?

- For at kæmpe. Vise, at vi er her.
- Kalder du det at kæmpe?

Skal det være by any means necessary?
Det er sødt, men nytteløst.

For dem er vi altid bundskrab.
Politik er ikke for os.

Okay?
Hvorfor brændte du så skiltet forleden?

- Var det ikke en politisk handling?
- Nej.

Det var bare for fornøjelsens skyld.
Det nytter ikke noget, men letter.

Man kan ikke kun være vred.
Det kan man ikke.

Hvis vi har fået nok,
er det op til os at gøre noget.

Vise, at vi findes
og selv kan styre vores by.

Politikerne fra vores kvarter
hytter kun deres eget skind. Som Roger.

Og hvad gør du ved det
ud over at brokke dig konstant?

- Tror du, at det ændrer noget?
- Hvad laver du?

- Og hvad gavn gør din forening?
- Jeg hjælper folk. Jeg handler.

- For hvad?
- Du skal bare spille smart.

Så gå dog hen til din lortedemo.

- Gå nu, ærede forkvinde.
- Det gør jeg også.

- Ingen skal bestemme over mig.
- Den er god med dig.

Første, anden, tredje generation.

At være ung er ikke en forbrydelse.

- Taler du arabisk?
- Lidt.

- Hvor meget bliver det?
- Hvad siger du?

- Hvad siger du?
- Hvor meget?

Jeg forstår ikke.
Har du ikke nogen penge?

- Flous.
- Hvad, flous?

- Masari, masari.
- Jeg forstår ikke.

- Penge.
- Ja. Har du ingen penge?

- Hvor mange?
- 15 euro, 33 cent.

Giv mig dem.
Sådan, det er fint. Godaften.

Nu sker der noget.

Vi gør os klar. På med hjelmene.

Vent her.

Undskyld,
men ifølge kommunens bestemmelse -

- må mindreårige ikke
samles ude efter klokken 20.

Klokken er 20.05.
Vær venlige at gå hjem til jer selv.

Nærlæs venligst bekendtgørelsen.

Ifølge paragraf 2 kan mindreårige være
ude, hvis de er sammen med en myndig.

- Hvor skal I hen?
- Vi er ude at gå. Kan I ikke se det?

Vent her.

Det er ikke ulovligt,
hvis de er sammen med voksne.

Nej. Jeg ser en demonstration
uden tilladelse fra politiet.

Jeg ser uromagere,
der vil forstyrre den offentlige orden.

Så få dem væk. Nu.

Jeg beder jer om at sprede jer.

I har ikke tilladelse til at samles her.

Er det endnu en nedlukning?
Skal vi have gyldig grund for at gå ud?

Der er bestemte regler for
at samles i det offentlige rum.

Netop. Vi kommer med vores
kandidat til næste kommunalvalg.

- Her er vores kandidat, Haby Keita.
- Dette er mit første møde.

Og jeg har ret til
at tale til mine vælgere -

- for at kritisere en bestemmelse,
der spærrer folk inde som pestramte.

Haby! Haby!

Vidste du,
at hun stiller op til kommunalvalget?

- 150 til onsdag, det er fint.
- Tror du?

Det bliver hårdt.
Dit ansigt kommer op at hænge overalt.

- Er du klar?
- Selvfølgelig.

Vi har kun få midler
og ikke råd til plakater.

Men vi arbejder med kunstnere,
der laver plakater og vægmalerier.

Til kommunalvalget. Er I tilmeldt?
Jeg regner med jer.

Du er blevet borgmester
Pierre Forges' hovedmodstander.

Den midlertidige borgmester.
Han er ikke valgt og bliver det aldrig.

- Hvad fanden laver du?
- Hvad taler du om?

Slip mig!

Jeg regner med jer.

- Styrke og ære.
- Tak. Gider du dele dem her ud?

Jeg regner med dig.
Det er vigtigt. Tak, Yamina.

Alle sammen, tre, to, en... nul!

Åbn munden og stik tungen ud.

Endnu mere.
Har du dit sundhedskort?

Værsgo.

Varme kastanjer.

Til små chokolader og slik...

- Hvor fint.
- Det er smukt. Tak.

Jeg bringer lidt romantik til byen.

Ifølge min kone
har jeg et romantisk syn på politik.

Måske skulle jeg også få en stand.

Det er tip-top.
Du ser fantastisk ud.

Det ville glæde min kone og mig,
hvis I vil fejre jul med os.

- Mange tak.
- Tak.

Mange tak.

STEM PÅ HABY

Og vi får ikke løst problemerne
i vores by gennem konflikt.

- Hvordan definerer du dig selv?
- Som en moderne fransk kvinde.

VI VIL IKKE LÆNGERE BARE SE PÅ

- Er det godt? Skal der mere på?
- Ja, lidt.

Ja, der er plads.
Den er flot, den her med perler.

Jeg hænger en til her.

Er det haram at fejre jul?

- Hvem siger det?
- Adem siger, det ikke er for muslimer.

Hvorfor skulle vi ikke kunne fejre jul?
Jul er bare en kommerciel højtid.

- Ved du, hvad det betyder?
- En højtid for alle?

Nej, en højtid, som handler om penge.
Den er ikke længere religiøs.

Man hygger sig med familien,
pynter juletræet. Er det ikke rart?

Og i skolen kan I fortælle,
hvad I fik i julegave.

Hvad får vi i julegave?
Jeg ønsker mig et el-løbehjul.

- Jeg ønsker mig bøger.
- Det er også bedre end et el-løbehjul.

- Nej.
- Jeg ønsker mig en tur til Maldiverne.

- Ja, en rejse til Maldiverne.
- Tror du, at julemanden er rig?

- Hvem er det?
- Det ved jeg ikke.

- Fortsæt med kuglerne.
- Okay.

- Goddag, bor Keita Aïssata her?
- Ja, det er min mor.

Jeg har et anbefalet brev.
Kan du tage imod?

- Ja.
- Underskriv der.

Mens jeg er her, der er
familierne Maïga, Dembélé og Diarra.

De er på arbejde.

- Kan du modtage deres anbefalede breve?
- Ja, det kan jeg godt.

Der er tre.

- Sådan. Fortsat god dag.
- Tak, i lige måde.

- Er borgmesteren her?
- Du kan ikke bare gå op til ham.

Hallo! Kom tilbage.

Vil kommunen købe lejlighederne
for 15.000 euro?

- Jeg ringer tilbage.
- De er mindst 100.000 værd.

Hvad er det for en opførsel?
Forlad straks mit kontor.

I tilbyder 15.000 euro til folk,
som har betalt i 15 år.

Oven i købet til tårnhøje lånerenter.

De lejligheder er intet værd.

Kommunen køber dem for at renovere dem.
Skatteyderne betaler igen for jer.

Stop det der. I har i årevis
ladet kvarteret forfalde med vilje.

Alt jeres vås om renovering.
Det er bare for at slippe af med os.

Gå med dig,
eller jeg tilkalder politiet.

Så det er det, du bruger politiet til?
Lukke munden på dem, som er vrede.

Du kan ikke lade være. For at opnå noget
bruger du enten grovheder eller flæber.

- Det virker ikke på mig.
- Hvem tror du, du er?

Det er Frankrig.
Vi har de samme rettigheder.

Netop. Og pligter. Så respekter
venligst republikkens institutioner.

Det her er et rådhus.
Så se at forlade mit kontor.

- Goddag.
- Er Haby Keita her?

Må jeg tale med din mor?

Politiet står udenfor.

Goddag.

- Er din datter hjemme?
- Nej. Hvorfor?

Hun skal møde hos politiet
senest i morgen. Vi har nogle spørgsmål.

Ingen grund til bekymring.
Værsgo. Sig, at hun skal møde op hos os.

INDKALDELSE

- Jeg har købt ind.
- Jeg er her.

Fik du det hele?
Har du spist?

- Halvt om halvt.
- Sådan er det altid med dig.

Hun sidder deromme.
Jeg vender tilbage til gryderne.

- Tak.
- Det var så lidt.

Strisserne har været
hjemme hos din mor.

Pis!

Jeg hader
at udsætte hende for det her.

- Er du sulten?
- Nej.

Fatou øser altid for meget op.

Men det er også godt.

- Du kan ikke spise op.
- Jo, det kan jeg.

Jeg spiser som en præsident.

- Men det er dig, som bliver valgt.
- Hold nu kæft.

Fatou!

Blaz!

Fatou, åbn!

- Ring til brandvæsnet.
- Fatou er derinde.

Ud, ud, det brænder!

Forlad bygningen, forlad bygningen!
Det brænder!

Kom så, kom så!

Det brænder!

Ja, Rue Picasso 7.

Og Fatou? Hvor er hun?

- Hvor er hun?
- Hun var i restauranten, og så...

Jeg ringer til hende,
men hun svarer ikke.

Fatou!

Hørte eller så du
noget mistænkeligt eller usædvanligt?

- Det kan ikke være sket uden videre.
- Hvad mener du?

Det er ikke første gang, der udbryder
brand i en ulovlig restaurant.

Det er helt uansvarligt
at lave mad på den måde i en lejlighed.

Vi vil gøre alt
for at opklare hændelsen.

- Hvordan har hun det?
- Hun er på intensiv.

Værsgo.

Vi kan ikke bare smide folk ud.
Vi må vente på eksperternes rapport.

Det er evakuering i en nødsituation.

En bygning falder ikke bare sammen.
Man må kunne forstærke den.

Roger!
Bygningen har revner overalt.

Jeg er ansvarlig og lader ikke
blokken styrte sammen om beboerne.

Men du kender ikke folk her.
Smider vi dem ud, rammer det mig.

Bygningen kan ikke længere stå oprejst.
Er det inhumant at ville redde folk?

- Pis!
- Undskyld.

Roger, det er et rent held.

Er du med? I årevis
har kommunen villet smide de folk ud.

Vi undgår endeløse retssager.

Og vi skal ikke betale
for at overtage de elendige lejligheder.

Hvem vil lægge sag an mod os
for at forsøge at redde liv?

Kan jeg regne med dig?

Er vi sammen om det her?

De opererer stadig.

- Kan jeg se hende i dag?
- Nej, det kan ikke lade sig gøre.

Og hun bliver lagt i kunstig koma.

Det er bedre, at I går hjem.

Hold rækken.

Af sted, af sted!

Bygningen skal evakueres, hurtigt.

Politiet, åbn døren.

- Hvad fanden sker der?
- I har fem minutter. Skynd jer.

- Vil I ødelægge døren?
- Bygningen skal evakueres.

- Forlad stedet med det mest nødvendige.
- Hvad skal det betyde?

- Hvad sker der?
- Her er ordren.

- Hvad står der?
- Hold kæft.

Et hold fra kommunen
står klar dernede.

- Hvad sker der?
- Læs det her.

Sig til dem, at der var brand i blokken,
og at det er for farligt at bo her.

Mor, jeg kan ikke finde mit tøjdyr.

- Dit tøjdyr?
- Hvilket tøjdyr?

- Så gå ind og hent det.
- Hjælp hende med at finde sit tøjdyr.

- Mine fugle dør af det her.
- Forsigtig i trappeopgangen.

- Rolig.
- Ja, men mine fugle er skrøbelige.

Vi har ikke ønsket det her.

Der er politi overalt.

Lad mig være, I stresser os.

Politiet er overalt i bygningen.

Jeg er der om fem minutter,
men forstår ingenting.

Fortsæt, eller træd til side.
Kom, kom.

- I er skideirriterende.
- Nej, nej.

Du kan ikke tage det med.
Lad køleskabet stå.

Jeg har fem års afbetaling på det.
Jeg tager det med mig.

Du spærrer for folk.

Pas for fanden på med de ski!

Lad folk komme forbi.

- Lad mig komme forbi.
- Hey!

- Jeg skal nok hjælpe.
- Vi skal ned.

- Vi skal af sted.
- Mor, vi går forsigtigt ned.

- Hvor skal vi hen?
- Giv mig hendes medicin og drop.

Og smid madrassen ud ad vinduet.

- Hjælp mig hen til døren.
- Kom tilbage og hjælp.

- Klarer du det?
- Ja.

Forsigtig. Åbn døren.

- Kom så.
- Løft.

Det kommer ned nu.

Pas på dernede!

En, to, tre...

- Store idiot!
- Undskyld.

- Hvordan går det?
- Det går.

- Skynd jer. Vil du have et foto?
- Ja.

Her, Haby.

- Husk nu dine tøjdyr.
- Tøjet er vigtigere.

- Tre.
- Det er for mange.

- Hvis er den her?
- Har du din pyjamas?

Hvem har taget alt det?
Hvad vil du med det?

- Lege.
- Kom så.

Forstår du?
Ingen kan gå tilbage i bygningen.

Nu stopper du med dit tøjdyr.

Vi dør af kulde,
og du taler om dit tøjdyr.

Her, fold det. De kommer uden videre
og banker på døren: "Pak jeres ting."

- Hvor skal vi bo?
- På et hotel i Melun.

- Kan du lukke den?
- Nej, der er for meget i.

- Haby, hjælp mig med tasken.
- Han kan ikke lukke den.

- Jeg kan ikke finde mine papirer.
- Har du set derovre?

Gider du se efter?
Jeg orker ikke det her.

Hvor mange er I her?
Kom så, skynd jer!

Hvem har sagt, du kan komme ind?
Hvorfor råber du?

Rolig nu. I får fem minutter
til at pakke, og vi kommer igen.

Har I ingen medfølelse? I kan ikke
bare smide os ud efter så mange år.

- Skal vi lade juletræet stå?
- Hvad skal det forestille?

For fanden. Sagde jeg ikke,
at du skulle pakke tingene godt?

Og hvad skal du med alle de biler?

Kom så.

Mit legetøj!

De har ødelagt mit legetøj.

- Skynd dig.
- Beklager, ingen kan gå ind.

Men vores ven er alene med fire børn.
Vi skal hjælpe hende.

Det er en nødsituation.
Bygningen kan kollapse.

Først skulle vi holde os inden døre,
og nu gør I det her?

I er fandeme utrolige.
Men I kan vel lide det.

Vi evakuerer ejendommen.
I finder snart jeres familier.

Vi skal hjælpe dem
med at bære deres ting ned.

Tilbage, tilbage!

Alt okay, vi er her nu.
Stop, Blaz, stop nu.

Hvorfor er du så vred?
Det nytter alligevel ikke noget.

Hvorfor bliver du så vred?

Hvor har du været?
Der var dit tøjdyr. Er du så tilfreds?

Godt, godt...

Var det virkelig nødvendigt
at evakuere folk lige i dag?

Vi havde ikke andet valg.

- Hvis du siger det.
- Kan vi tage af sted?

Hey, hvad er det, I laver?
Det er ikke affald?

Det er folks ting. De kommer efter dem.
Det er deres ting, deres liv.

Fingrene væk. Væk derfra.

- Sig, hun skal slappe af.
- Du skal slappe af.

Har I ikke fået nok af at behandle os
som lort? Skal vi også have tåregas?

- Skrid med jer, idioter.
- Gå tilbage. Du rører ikke de ting.

- Det er vi to om at bestemme.
- Hvad laver du?

- Gem tåregassen væk.
- Vi læsser af igen.

- Hvad vil du nu gøre?
- Rolig nu.

- Vi holder øje med jer.
- Godt, skrid med jer.

I stedet for
at gøre livet surt for folk.

Tak. Mange tak.

Jeg bliver her.
Indtil alle er kommet efter deres ting.

Jeg bliver her.

Gør det dig ikke vred
at sidde her som hjemløse?

Jo. Men det er vores eneste mulighed
for at vise, at vi er stærkere.

Hvor er du sej...

- Vil I brænde hele kvarteret ned?
- Pas jer selv, idioter.

Vi tager hende med
for krænkende opførsel.

Og forsvind med dig,
eller vi tager dig med.

Skal du altid lave rav i den?

Min mor lærte mig at tale,
hvorfor skulle jeg tie?

- Du kan gå hjem nu.
- Jeg har ikke længere noget hjem.

Bliv ikke ude i nat.
Tag hjem til venner eller familie.

Ellers vil mine kollegaer
bringe dig tilbage hertil.

Bor du i Montvilliers?

Ja.

Jeg bliver jeres næste borgmester.

Hvorfor ikke?

Gå hjem nu.

Min bil, for fanden!

Ved vi, hvem der har gjort det?

Der er et kamera, men sneen gør,
at man ikke kan se noget.

Jeg er ked af det med din bil.

Vil du køre med?

Der ser du. Det er mig,
der betaler for evakueringen.

Nogle fra kvarteret tilgiver mig aldrig,
det er helt sikkert.

- Kunne jeg byde på et glas?
- Pierre, vær nu ikke så formel.

Undskyld, Roger.
Skal vi tage et glas hjemme hos mig?

Okay, et hurtigt. Så kan jeg
spille julemand for dine børn.

Undskyld,
men de vil nok ikke kunne fatte det.

Okay.

Hvor er den tung.

- Den ser lækker ud.
- Se lige, hvor flot den er.

- Far, hjælper du mig?
- Ja.

- Jean, Antoine!
- Læg dem sådan der.

- Har du lavet det?
- Nej... Meget godt, det her.

- Det hedder barazé.
- Barazé...

- Der er I.
- Vi laver dem til højtider.

- Til højtider?
- Hvor ser det godt ud.

- Hvor er borgmesteren?
- Hvad vil han?

- Hvor er det svin til borgmester?
- Vær venlig at gå.

- Bliv I siddende, det angår ikke jer.
- Gå, sagde jeg.

- Han er her ikke?
- Hvad mener du?

- Hør nu her.
- 'Hør nu her' hvad?

- Jeg ringer til politiet.
- Nej, du gør ikke.

Du ringer ikke til nogen.

Ved du, hvordan det føles
at blive smidt ud af sit hjem juleaften?

Nej, du gør ikke.
Du ved ikke, hvordan det er.

- Nej, det gør jeg ikke?
- Nej, du gør ikke.

Kan det kaldes medmenneskelighed?

Vi har intet tilbage.

Hold kæft.

Jeg brænder det hele af.
Den lortekalkun.

- Stop.
- Hold kæft!

- Bliv siddende, sagde jeg.
- Hvad siger du?

- Jeg forstår ikke.
- Nu lukker du kæften!

Jeg brænder det hele, så vi er kvit.
I bliver der.

Så kan I se,
hvad det vil sige at miste alt.

For helvede da også.

Der er ikke nogen julegaver.

Der er ikke nogen dejlig jul for nogen.

- Far, pas på børnene.
- Hvad vil du, Tanya?

- Slip mig.
- Far!

Far!

Det er slut. Det er slut nu.

Jeg beder dig.
Hvad er det, du vil?

Hold så kæft.

Hold så din forbandede kæft.

Hold din kæft.

- Hvad laver du, Blaz?
- Hvad laver du hjemme hos mig?

- Din forræder.
- Stop det. Hvad laver du her?

- Hvad har du gang i?
- Hvad har du gjort?

- Nathalie!
- Du er ved at ødelægge dit liv, Blaz.

- Mit ben! Han har smadret mit ben.
- Hold kæft.

- Vi kan finde ud af noget.
- Ser du nu resultatet?

Når I konstant ydmyger folk,
så de mister besindelsen.

- Undskyld. Jeg har intet gjort.
- Jeg brænder dit hus ned.

- Mine børn. Lad mine børn være.
- Hvad?

Hvorfor taler du om dine børn?
Hvad forestiller du dig?

Tror du, at jeg er morder?
Jeg kom for at brænde dit hus.

- Og ødelægge jeres forbandede jul.
- Du er langt ude.

- Du holder kæft.
- Slå ikke, jeg beder dig.

Det var ikke mig, men Pierre.

- Din skide kujon.
- Det var Pierre.

Hold kæft, fede svin.
Alle sammen, ud!

- Jeg sagde ud.
- Kom så, af sted.

- Kom her, børn.
- Ud!

Af sted.

Så kan I se, hvordan det er,
når man står på gaden uden noget.

Blaz!

Hvad er det, du gør?

Til helvede med dem alle sammen.

Jeg ved det, jeg ved det.

Jeg kan ikke klare mere.

Jeg kan ikke klare mere.

Se på mig. Kom med, okay?

Kom, kom. Kom med.

Blaz.

Det er slut nu.

Det er slut. Det er slut nu.

Danske tekster: Kim Witthoff
Oneliner