Original subtitles

- Det kan ikke blive ved at gå. - Jo, Yvonne er blevet så nem.

- Hvad tror I, det koster? - Ingenting. Alter så skidebilligt.

Regningen skal betales i morgen. Jeg har en plan.

- Vi er på ferie. - I tér jer, som var I millionærer.

- En cognac koster 50 øre. - Vil du vide, hvad I har kostet?

- 578 kr. og 85 øre. - Så meget?

Og det er ikke mindst Yvonne. Hvor blev Kjeld af?

- Han kan ikke tåle maden. - Vorherre bevares. Pjat!

Jeg ved, hvor der står et pengeskab.

- Hvad fanden, der er hun sgu igen. - Olé! Hr. Frandsen!

Egon, jeg skal lige... Vi ses.

Olé! Olé! Hr. Frandsen...

Egon, må jeg præsentere dig for Johan og Råderik?

De stikker af hver gang. De er så bange for min mand.

De er ellers to tyrefægtere. Men Kjeld er ikke ligefrem nogen tyr.

- Er du sikker på, de er tyrefægtere? - Ja, jeg har set dem i kostumer.

- Det går de da ikke i til daglig. - Går de ikke i trekantede hatte?

- Jo. - Egon, du tror altid, du ved alting.

Nå, jeg må op. Benny, hun er gået.

Kjeld, kom nu ikke for sent.

Den er helt gal. Jeg kan sgu ikke få fred. Hun vil giftes.

Giftes med dig?

- Har du hørt noget så åndssvagt? - Nej, men hør her. Også dig, Kjeld.

Jeg ved, hvor der står et pengeskab.

Den gamle hacienda. Den ejes af Jørgen Hansen, "Grise-Hansen".

To gange om ugen holder han grisefest for danske turister.

De betaler 40 kr. hver. Normalt er der 200 gæster.

- 200 gange 40, det er 8.000 kr. - Det er jo 80.000 pesetas.

Pengene bliver anbragt i et pengeskab.

- Et Franz Jäger-skab, model 1923. - Gamle Franz!

Skidegodt. Vi tager til grisefest. Når de er plørede, fikser vi den.

- Grise-Hansen er afholdsmand. - Hvad vil han så i Spanien?

Han har andre interesser, som vi kan benytte os af.

Hver dag kl. 14 forlader han kontoret og kører til nærmeste by.

Og her besøger han sin veninde, fru Jørgensen.

Fru Jørgensens mand besøger samtidig sin veninde, fru Hansen.

Fru Hansens mand besøger sin veninde, fru Sørensen.

Fru Sørensens mand besøger sin veninde.

Hvis mand, fhv. revisor Jensen aflægger værtshuset et besøg.

Det hele tager en time.

Kl. 15.30 vender alle hjem til sig selv.

- Vi har halvanden time. - Skidegodt.

Aktionen starter i morgen kl. 14. Kjeld, Yvonne og Børge skal med.

De skal holde personalet beskæftiget.

Nej, vi vil hellere sidde her. Og den dug er også snavset.

Her er måske for meget træk?

- Så kørte han. - Du går i forvejen og holder vagt.

Hele tiden! Kom så.

Los fiskos, los salatos, los kotelettos...

Los vinos blancos... og los Coca Colos.

- Paella, señora? - Si, si.

- Hej, du. Nul cerveza, du ved. - Si, senor. Un pilsner.

Hvorfor skal du altid læse, Børge? Hvad er det, du læser?

- Spansk. - Det er vigtigt at kunne sproget.

- Kan du sige noget på spansk? - Somos la guardia. Acompaña nos.

Nej, altså! Det er fantastisk. Det er som at høre en spanier.

Hvor får du det fra?

- Hvad betyder det? - Det er politiet. Vil De følge med?

Olé! Den er god nok. Telefono par Mio. Alt in Ordnung.

Dos pesetas, par favor. Her skal du bare se... Ciao.

Det er sært med far. Det er hver gang, vi skal spise. Værsgo, Børge.

Har de ikke røde pølser?

Olé!

Hr. Frandsen! Jeg har set Dem.

Det er ikke som hjemme. Det kan man ikke forlange af de indfødte.

Men far behøver ikke tage sådan på vej. Har du set, Børge? Hallo!

Egon, er du derinde? Der kan du selv se, hvad jeg sagde.

Kan du se, jeg havde ret? Det er tyrefægtere.

- Somos la policia. Acompaña nos. - Gud, det lyder ligesom Børge.

- Børge, hvad var det nu, det betød? - Det er politiet. Vil De følge med?

Skynd jer. Kom nu her.

- Vi er sent på den. - Han er ikke kommet ud endnu.

Tag nu bare flaget, ikke?

- Han er nok taget hjem. - Børge, sådan må du ikke sige.

Hvorfor løber du altid tør for benzin?

- Jeg kom på i forgårs for en femmer. - Der er han.

- Go'e, gamle Egon. - Gud være lovet. Vink, lille Børge.

Han har en pakke med. Så har han en plan.

Vink, lille Børge. Så bliver mor glad. Hurra!

- Hvad er nu det? - Måske henter nogle andre ham.

- Egon ville aldrig svigte os. - Egon kender da ikke nogen.

Hvad sagde jeg?

- Han kan ikke bare... - Vi må efter ham.

Ja, kom.

- Holm-Hansen junior, vekselerer. - Egon Olsen, øh...

- En fornøjelse. - I lige måde.

- De er orienteret? - Jeg delte celle med advokaten.

- Ja, stakkels Kramer. - Jeg skulle hilse.

Jeg forstår, det drejer sig om et pengeskab, Franz Jäger, model 44.

Det er vigtigt for konsortiet at få åbnet skabet. De er specialist, ikke?

Jo.

De bliver vel ikke skygget? Politiet skulle nødig komme på sporet af...

- De kan være ganske rolig. - Der er ingen efter Dem?

Hvem dog?

- Hvor skal han hen? - Aner det ikke.

- Nu har du vel benzin på? - Han har nok fundet nogle andre.

- Stille, Børge. - Hvem skulle det være?

Yvonne regner med, Egon har en plan.

Så vi kan komme af sted igen. Hun har bestilt billetter.

- Det er vel tilfredsstillende? - Tak. Jeg trænger til at slappe af.

På vores regning, naturligvis. Pengeskabet er i en villa i Schweiz.

Villaen tilhørte direktør Hallandsen.

Direktør Hallandsen døde for 14 dage siden. Kun han kendte koden.

- Her kommer De ind i billedet. - De kan regne med mig.

- Aktionen starter torsdag kl. 14.45. - Udmærket, så er alt tilrettelagt.

Og hvad med betalingen?

Jeg har et kontrakt-udkast her. Advokat Kramer har assisteret mig.

- 25%... - Jeg forstår, der er visse udgifter.

- Så jeg ville ikke være urimelig. - Kan vi regne med Deres diskretion?

- Ja. - Vi kunne ikke regne med Kramers.

- Ja, stakkels Kramer. - Såmænd.

- Tror du, han bliver der hele dagen? - Han skal bo der.

Så, nu sker der noget.

- Det er den anden. - Skal vi ikke hellere opgive?

Han bliver skideglad for at se os.

- Undskyld, hvad var navnet? - Jensen og Frandsen.

Bare sig, at Kjeld og Benny er her.

Hr. Olsen kan modtage Dem i solariet. Det er på fjerde sal.

- Er han nu røget ind igen? - Nej, sgu ikke i spjældet. Kom bare.

Hej, Egon.

- Er det jer? - Dav, Egon. Og velkommen.

- Vi var ellers ude for at hente dig. - Nej, virkelig?

- Hvor sødt. Jeg så jer slet ikke. - Vi var også ved at komme for sent.

Hold dog op. Vi stod da og vinkede, som vi plejer.

- Skidesmart, Egon. - Vil I ikke sidde?

Hovsa.

- Hvad er du ude på? - Har du en plan?

- En plan? - Vi har jo regnet med dig.

- Navnlig Yvonne. - Vi er friske.

- Vi er med på den værste. - Både millioner og alting.

Hvad er det så, Egon? Sig det nu, Egon.

Jeg kan ikke udtale mig om mine planer for den nærmeste fremtid.

- Du ved da, du kan regne med os. - Vi er dine gamle venner.

Beklager. Det er den mest delikate affære, jeg har været med til.

- Hvad, Egon? - Det kan jeg ikke udtale mig om.

Men det er en stor sag, som kræver den mest gennemførte diskretion.

Jeg har omsider fundet partnere, som anerkender format og kunnen.

Folk, som ændrer verdenssituationen og ved, hvad det koster.

- Jamen, Egon. Hvad så med os? - Vi ved sgu også, hvad det koster.

- Alting stiger. - Efter alt det, vi har haft sammen.

- Gammelt venskab betyder da noget? - Det er præcis det, I ikke forstår.

Når det drejer sig om millioner, spiller den slags ingen rolle.

Ikke i de kredse, jeg har forbindelse med. De multinationale finanskredse.

Jeg påtager mig det fulde ansvar over for bestyrer og aktionærer.

Manden er totalt idiot. Han har siddet inde mindst seks gange.

Han kan kun lukke pengeskabe op. Det er han røget ind for hver gang.

Tænk, han begyndte med at forlange 25 %!

Han kan ikke bare sådan blive væk, når det er til varm mad.

Jeg har svinekam, brunede kartofler og rødkål. Og drinks.

Hvad skulle han overhovedet?

- Han skulle noget andet. - Hvad så med billetterne?

- Jeg har bestilt til næste torsdag. - Jeg sagde jo, du skulle vente.

Vi var enige om, at når Egon kom ud, blev alting godt igen -

- fordi han havde en plan, så vi kunne blive millionærer.

Det har du selv sagt så tit. Det plejer at tage en uge -

- før vi skal af sted, og derfor har jeg bestilt til næste torsdag.

Så må vi jo afbestille...

Kjeld, det siger jeg dig. Meget har du budt mig i alle årene.

Det har ikke været lutter lagkage.

Og det ved du også godt. Men det her, det byder du mig ikke.

Der kommer et tidspunkt i en kvindes liv, hvor det ikke er nok -

- at være hustru og mor. Hun må folde sig ud og være kvinde.

Det tidspunkt oplevede jeg jo allerede sidste år.

Hvis jeg ikke snart gør det igen, så bliver jeg frustreret.

Og jeg lover dig, at det vil komme over dit hoved som en tyv om natten.

- Hvad gør vi? - Yvonne har ret.

- Egon kan ikke være det bekendt. - Skal vi tage indtil ham igen?

Jeg gider ikke snakke med det dumme svin. Vi klarer os uden ham.

Hvad har Egon været for os?

En skidespræller og en narrehat. Gjorde vi ikke det grove?

- Selvfølgelig. Hvad gør vi så nu? - Ja, hvad skal vi gøre?

Hele verden ligger åben, fuld af cigarbutikker, ismejerier og købmænd.

- Hold kæft. Jeg har det! Skidegodt. - Hvad har du?

Alle tiders fidus. Det er oplagt. Lige noget for os to, du.

- Er det farligt? - Nej. Timet og tilrettelagt.

Aktionen starter på torsdag.

Kan du se, hvad jeg mener?

Nej, kiosken på Kongens Nytorv. Det er der ingen, der har prøvet før.

- Er der nogen penge? - Den ligger lige over for hotellet.

De tjener bunker af penge på porno til turisterne. Bare vent.

Her er Deres billet. Vor mand i Schweiz møder Dem i lufthavnen.

Det er jo ikke noget særligt. Det er dårlig nok ulovligt.

Viele Berge in Schweiz, muss ich nok sagen.

Bitte.

Bitte...

- Danke. - Bitte.

Sch!

Bitte!

Bitte.

Nah, gut. lst in Ordnung.

Bitte, fertigmachen.

Bitte, bleiben Sie! Bitte!

Stoppen Sie doch! Bitte...

Stoppen Sie doch! Bitte, stoppen Sie...

Lufthansa rute 022 fra Hamburg er netop landet.

Forsendelsen befinder sig hos mig.

Vor mand i Schweiz var perfekt, og tyskeren var præcis og punktlig.

Vi kan berolige bankerne, bestyrelsen og aktionærerne. Vi klarede skærene.

Hvadbehager? Hvem? Åh, ham... Olsen var navnet.

Ham skal vi ikke bekymre os om. Det klarer politiet i Schweiz.

Ham er der ingen, der savner.

- Bare Egon havde været med. - Skide Egon! Vi er færdige med ham.

- Jamen alligevel. - Hold så op, ikke?

Kom så bare.

- Kom med lygten. - Hvad er nu det?

(norsk fuldemandssang)

Det er bare nogle turister, der er skidefulde. Kom med lygten.

Hvad sagde jeg, hvad? Skidenemt.

Der kan du se. Vi kan jo godt selv. Nu skal vi bare have fat i grunkerne.

...Norge mitt deilige land!

Skide være med dem.

- ...deilige land! - Kom nå, Knut.

- Jeg vil ikke hjem til Grimstad. - Se! Der er det lys.

Ja, der har viden. Hvad fanden, den er jo tom.

- Skiderikkerne tager dem med hjem. - Jeg vidste, det ville gå galt.

(det banker på)

- Åh, nej Også det. - Hallo? Er det noen expedisjon?

Bare rolig. Jeg har det.

- Jeg vil ikke hjem til Grimstad. - Hold nå kjæften da, Knut.

- Hvad skulle det være? - Morn, morn.

Min ven Knut trenger noen illustrerte tidsskrifter.

Nå ja. Sågerne. Her er jo lidt for enhver smag.

Også den dårlige, som man siger.

- Se her da, Knut. - Jeg vil hjem til Grimstad.

Skal vi ikke vente lidt?

Hvad fanden, 23 kr. er sgu da også penge. Vi har morgenmad med.

I må meget undskylde. Hvad tænker I på. Hvorfor tog I ikke Egon med?

Egon ville aldrig drømme om at komme hjem med 23 kr.

- Han er blevet skidehøj i hatten. - Han er vel bare blevet træt af jer.

Det er der ikke noget at sige til. Sådan et par hundehoveder.

Og I vil klare jer selv? Næ, nu går I pænt hen til Egon og siger undskyld.

- For hvad? - Der er sikkert rigeligt.

(det ringer på)

Nå, der er du? Det var du længe om. Det er på høje tid.

- Hvor er de? - De sidder der og kan ingenting.

Egon?

Vil du tænke dig, de to hundehoveder kommer hjem med 23 kr.

- Er du allerede hjemme? - Jeg har en plan.

Selvfølgelig har Egon en plan.

Men I vil jo ikke høre. Sæt dig nu ned. Kjeld havde morgenbrød med.

Det er vigtigt, og det haster. Det er min plan.

- Det er jo lokumspapir. - Jeg havde ikke andet.

Nej, Egon, vil du så få det ulækre papir væk fra mit pæne bord.

Hvad er det for noget? Sådan noget griseri.

Yvonne har ret. Du siger, du skal til udlandet-

- med multinationale finansfiduser og kommer hjem med lokumspapir.

- Jeg er blevet bedraget. - Hvordan det?

Bedraget. Snydt og bedraget.

Hvad fanden, Egon. Har de taget røven på dig?

Jeg har talt med damen syv gange.

Det, at en hanhund har haft samleje med hendes tæve, Musse, -

- er ikke en sag for kriminalpolitiet.

Det her er kommet fra Schweiz. Det er noget med Hallandsen, -

- den store bagmand. Ham, der tog røven på os.

Ja tak.

- Hvad med ham? Han er død. - Der var indbrud i huset i Schweiz.

Man fandt et par gummihandsker og en dåse talkum af dansk fabrikat.

- Der mangler ikke noget i boksen. - Undtagen Bedford-diamanterne.

Hallandsen lå med Bedford-diamanterne.

- Hvad er Bedford-diamanterne? - De tilhørte vicekongen af Indien.

Det var den kostbareste diamantsamling i privat eje.

Efterspurgt som inflationssikker investering af sorte penge.

Hallandsen og hans spekulanter investerede deres sorte penge i dem.

Så dør Hallandsen, og partnerne skal bruge kontanter.

Det skal gå stærkt. Trusserederier og hele møllen går ad helvede til.

- De vil nok sælge diamanterne. - Hvor meget er de værd?

Bliver de handlet rigtigt, ligger de vel på en 15 millioner dollars.

- 15 millioner? - Sådan noget findes da ikke.

- Jeg har selv set dem. - 15 gange 7, det er 100 millioner.

- Netop, 100 Mio. danske kroner. - Og så gange 10, det er...

Hold da helt kæft, det er én milliard pesetas, og du skulle have haft 25 %.

Egon, er du klar over, at de har taget røven på dig for 250 millioner?

Ja tak, det skal de komme til at betale for. Nu sætterjeg prisen.

Vi snupper diamanterne, men først når de er solgt. De kan få besværet.

- Hvem har råd til at købe dem? - Ja, hvem tror I?

Sheiken af Abradan. En af de store oliesheiker med for mange dollars.

Der er fem millioner dollars i hver kuffert til at købe diamanterne med.

- Er der fem millioner i hver? - Utvivlsomt.

- Der er også strømere med. - Og Jensen. Tager de røven på os?

Bare rolig. Sheiken er her på grund af valutakonferencen i morgen.

Det er jo ulovligt. Vi må gribe ind.

Hvad vil De opnå ved det?

Diplomatiske forviklinger og valutakrise. Nej, nej, nej, nej.

Når de store forbrydere kommer, kan politiet kun yde dem beskyttelse.

- Det hele dirigeres fra Børsen. - Det pæne sted. Tror du det?

Jeg ved det. Jeg delte celle med en sagfører, som vidste god besked.

Om to dage er konferencen forbi, og der er reception på Børsen.

Her finder ombytningen sted, og så slår vi til.

Hvis vi nu laver en aktion, der er timet og tilrettelagt -

- og får fat i overfaldskommandoen, og så stormer vi ind.

- Så har vi diamanterne! - Åh, Gud...

Jamen vi er da politi, og forbrydelse betaler sig ikke.

Åh Gud, min kære, kære unge ven. De tager frygteligt fejl.

Tro mig, jeg ved, hvad jeg taler om.

Pligttroskaben bærer lønnen i sig selv, men er beskeden.

Hæderligheden er smuk, men mager. Retfærdigheden stolt, men enøjet.

Kærligheden er sød, men kostbar. Venskab er godt at tænke på, -

- når man er gammel. Men det eneste, der betaler sig, er forbrydelse.

- Skidegodt, Egon. - Ja, det er godt, at Egon er hjemme.

- Egon har en plan til 100 millioner. - Storartet.

Hvor er det godt, vi er sammen igen. Skidegodt, de tog røven på dig, Egon.

Tak, så er det godt. Skal vi så komme i gang?

Du skal bare sige til, Egon.

Vi skal bruge en båd, en bus og 100 balloner.

En båd med høj rigning. Den skaffer vi med et kødben og en hund.

Kjeld, kødben, hurtigt.

- Her. - Her.

Det billige skidt... Kom så, Buster.

Jamen, Buster! Hvad fanden?

(manden kollapser)

- Udmærket! - Skidegodt.

Ja, sådan. God hund. Dejlig mad... dejlig mad...

- Børge har fået besked? - Ja.

- Benzin på? - Fyldt op!

Så skal vi bare have målt op.

4,85.

Ballonerne, dem tager du dig af. Benny og jeg tager så bussen.

Vi har god tid, så jeg synes, vi skal gå hjem og hygge os og slappe af.

Hvad er det?

Det er min stol og min sofa. Hvad i alverden ...?

- Ja, vi skal jo rejse, ikke? - Jo, men alle vores ting...

De kan jo ikke bare stå her, vel? Gør det ikke sværere, end det er.

Det er galt nok, at jeg skal ordne alt, mens du føjter omkring.

Blomsterne er ude hos min søster. Hun ville også have sølvskeerne.

Bordet og tæppet lader vi blive til de nye lejere. De stod og manglede.

- Nye lejere? - Ja, de flytter ind i næste uge.

Marskandiseren får resten for en 10'er.

Undtagen sengene. De er ikke noget værd.

- Yvonne, det er jo vores hjem. - Ærlig talt, Kjeld.

Somme tider tror jeg ikke, du fatter noget som helst.

Kan I to ikke forklare ham, hvad jeg mener?

- Der er meget i det, Yvonne siger. - Egon...

Er det ikke rigtigt, vi skal være millionærer?

- Jo, naturligvis. - Og så rejser vi, ikke?

- Jo. - Og kommer aldrig mere tilbage, vel?

- Og aktionen starter klokken hvad? - Aktionen starter kl. 14.30.

Ja. Og vi rejser torsdag kl. 11.45. Kan du så forstå det?

Ja.

Åh Egon, hvor mange millioner var det nu, det drejede sig om?

15 millioner dollars. 100 millioner danske kroner.

Hold op med at spekulere på det. Nu skal vi til Børsen og lufthavnen.

- Er der intet, vi kan gøre? - Nej!

Vi skal ikke gribe ind i verdensordenen, men beskytte den.

Sådan fungerer handel og industri. Hele samfundet fungerer sådan.

Vi står over for kræfter, der er så store, så det overgår al forstand.

Om 10 minutter tager vi til Børsen, hvor ombytningen skal ske.

Det kan vi ikke gøre noget ved. Ingen kan gøre noget ved det. Ingen.

- Kan du nu klare det, Børge? - Det er skidenemt.

- Det betyder meget for mor. - Det går nok. Hvad med dig?

- Kan du klare det? - Jo, da...

Så skrider jeg. Bye-bye. Du skal ikke være bange.

Tak.

Vi skal være i lufthavnen om 20 min., så det skal ikke vare meget længere.

Vi kan sgu ikke holde her hele dagen. Bare de ikke har taget røven på os.

- Der er de! - Endelig. Lad os så komme af sted.

Hip-hip hurra, hurra, hurra.

Hvis det havde været i New York, var vi blevet overfaldet af gangstere.

Nu skal De passe lidt på, unge mand. Den fantasi bringer Dem ikke langt.

Egon, så er det finito.

Egon, for fanden! Kom nu.

Egon!

- Gik det godt? - Det var skideskægt.

Ballonerne så flotte ud. Det var det bedste.

- Tusind tak. - Der er de.

Værsgo at træde nærmere. Næste stop Mallorca og grisefest.

Hold da kæft. Som på kuglelejer. Vi er bare skidegode.

- Ballonerne var også gode, ikke? - Skæppeskønne. Og det flag!

Det var godt, Børge. Skål!

Kjeld, de kommer efter møblerne om lidt. Vil du beholde noget af det?

- Smid det væk. - Ud!

Der er et askebæger fra Kronborg og en papirkniv fra Himmelbjerget.

- Det er minder fra det gamle land. - Vi køber bare noget andet.

- De har masser på Mallorca. - Vi er millionærer.

- 15 millioner dollars. - 100 millioner kroner.

1.000 millioner pesetas. En milliard. Egon, nu er du glad, ikke?

- Ikke endnu. - Egon er ikke glad.

15 millioner! 100 millioner! 1.000 millioner! En milliard!

Egon er ikke glad. Egon er ikke engang ligeglad.

Ti stille! Jeg har et regnskab at gøre op.

- Det har vi jo lige... - Ja, 100 millioner, ikke sandt?

Jeg er blevet snydt og bedraget. Man har anset mig for en lille lus.

En pjalt, et pjok, en maddike. Men jeg skal vise dem noget andet.

- Jeg er ikke hvem som helst. - Egon, hvad mener du?

For fanden. Hvad er du ude på?

- Hvorfor? Det hele var jo i orden. - Så. Jeg kan godt forstå Egon.

- Det er nogle dumme svin. - Men det er unødvendigt.

- Nu ender det hele bare galt. - La' ham. Det betyder meget for ham.

- Det havde De nok ikke regnet med. - Jeg havde ikke ventet at se Dem nu.

- Hr.? - Olsen. Egon Olsen var navnet.

- De kan godt huske mig? - Jo, bevares.

- Det havde De nok ikke regnet med? - Ville De noget særligt, hr. Olsen?

Bare diskutere vores kontrakt. Kan De ikke huske vores kontrakt?

Jeg skulle åbne et pengeskab, så man kunne få fat i diamanterne, -

- som blev leveret videre til Dem, for at De kunne afhænde dem -

- til sheiken af Abradan for 15 Mio. dollars, som er i skabet, -

- og som jeg skal have 25 % af ifølge vores kontrakt.

- Jeg forstår ikke, hvad De mener. - Jaså. Politiet forstår det sikkert.

De er interesseret i sorte penge. Og diamanterne er efterlyst overalt.

Jeg kender intet til nogen diamanter.

Det gør De, når sheiken spørger, -

- hvorfor der ikke var noget i den kasse, han fik her på kontoret i dag.

Hvad skal det sige?

- Hvad er det? - Bedford-diamanterne.

Og denne gang drejer det sig om 50 %.

- Det passer ikke. - De havde De nok ikke regnet med.

Han er gal, men han ved for meget.

Javel, ja. Roterende fis i kasketten.

- Forsvinde? Og blive helt væk? - Det er vigtigt, han forsvinder.

- Tænk, hvis politiet kom på sporet. - Det skal jeg nok klare.

Det er da ikke noget at tage sådan på vej for.

- Jeg har gemt dem et sikkert sted. - Det er for galt.

- Hvor kunne du? - Det skal jeg sige dig. Og Egon.

Det plejer altid at være nu, det går galt.

Hver gang vi bliver millionærer, og det er skidegodt.

- Så sker der altid et eller andet. - Ja, og hvorfor, om jeg må spørge?

Spørg ikke mig. Jeg ved ikke, hvorfor I fjotter i det.

Men det behøvede ikke gå galt, når jeg har haft al den ulejlighed.

Nu kan det være nok. År efter år kommer jeg med en genial plan.

Alter gennemtænkt. Alt går, som det skal, indtil det går galt. Hvorfor?

Fordi man er omgivet af fæhoveder.

Feje hunde uden mod og mandshjerte.

Et par impotente hængerøve!

- Et par småfede grødbønder. - Altså ærlig talt, Egon.

Vi har fundet os i meget fra dig. Du stiller krav til tålmodigheden.

Du skal ikke hakke på os efter alt, hvad vi har været for dig.

Ti stille, sindssyge kvindemenneske. Jeg vil ikke have med jer at gøre.

- Kom med mine juveler! Omgående. - Det kan jeg godt sige dig.

Du får ingen glæde af det julestads, for guldsmeden vil ikke vide af det.

- Han talte om at ringe til politiet. - Kom så med dem. Hvor er de?

I kommoden ude i entreen.

- Nå nej. Den har han jo hentet. - Hvad? Hvem?

Marskandiseren, selvfølgelig. Han skulle hente resten for en tier.

- Vil det sige, at juvelerne...? - Er du blevet tosset?

Så, Benny. Nu begynder du ikke også, for så kan det snart være nok.

For fanden, Yvonne!

Du skulle hellere finde på noget. Vi skal rejse i morgen, at I ved det.

- Hvad gør vi? - Egon!

Se den lille kattekilling åh hvor er den sød

den har fine hvide poter og en pels så blød

lille mus kom op af hullet, kom og leg tagfat

vil du ikke gerne lege med den lille kat?

- Egon... Egon, for pokker. - Jeg vidste, det gik galt.

- Hold nu op. Det er din hat. - Moar! Moar! Moar!

- Ja, hvad er der nu? - Han må ikke tage min missekat.

- Jeg kan ikke lide den onkel. - Egon er blevet sindssyg.

- Det er min missekat. - Så lad ham dog beholde den kat.

Somme tider er I ikke rigtig kloge.

- Tissemand! - Hvad? Hør nu her.

Far, må jeg få en is? En stor en? Med syltetøj og flødeskum?

- Vi skal jo skynde os. - Nu! Ellers kigger jeg på jer i nat.

- Hold så op med det pjat. - Moar! Han slår!

Altså, nu må I lade Egon være. Jeg kan ikke rende her hvert øjeblik.

- Vi må have fat i de juveler. - Hvis I går, må I tage ham med.

- Frelsens hær kommer. - Tissemand.

- Hvad gør vi ved ham? - Far, jeg vil have en is.

Jeg vil have den nu. Hvorfor skal han med? Han er dum.

- Hold kæft, for fanden. - Tissemand.

Tissemand... tissemand...

- Så, lille Egon. Dine sko. - Tag dem bare. Så løber han ikke.

- Hum dig, din original. - Øv, bøv, bussemand.

- Det er måske Egon Olsen? - Ja, men jeg vil have en stor is.

Ja, den er god nok. Roterende fis i kasketten.

15 kr.! Han har fået det hele for 10. Hvad fanden er det for en verden?

- Var smykkerne der? - Ja.

Der tog vi sgu røven på ham. Nu skal vi have Egon kureret.

- Måske skal vi slå ham i hovedet. - Det gør ondt.

Det er det, der skal til. Chokbehandling. Hvor er han?

Hvad fanden? Den børnelokker!

Vi må gøre noget. Stakkels lille Egon.

Efter ham.

- Hvor pokker blev de af? - De er nok kørt i vandet og druknet.

De må være i nærheden. Kom.

- Hvad er det nu, han laver? - Hvad gør vi?

Jeg tror, jeg har det.

Åh nej. Skynd dig.

Gamle lort!

Kom, kom.

- Du tager dig af ham. - Hvordan?

Bare gå til ham. Så ordner jeg Egon.

Øjeblik, kommer nu... Ja.

Skidegodt. Så skal vi bare dreje.

(uforståelig svovlen og banden)

Det må du sgu meget undskylde.

Så, sådan. Egon, bare tag det roligt. Vi har diamanterne. Alter i orden.

- Her er din kat. Din lille missekat. - Missekat? Sikke noget vrøvl.

- Så er du ikke tosset mere? - Må jeg være fri? Jeg har en plan.

- Skidegodt, Egon. - Godt at se dig. Jeg har dine sko.

Om forladelse. Kan I tilgive mig? I har frelst mit liv.

- Det var så lidt. - Jeg er ikke altid, som jeg burde.

- Du er god nok. - Nej. Jeg kalder jer hundehoveder.

I er ikke et par lusede amatører. Og slet ikke småfede grødbønder, -

- for I er mine venner. Tapre, ædle, dristige, intelligente, storsindede.

- Det er næsten altfor meget. - Jeg siger en masse skidt.

Somme tider er jeg en slem torsk. Gu er jeg så.

- All right, men jeg har også fejl. - Nej.

- Gu har du ej. - Så er vi gode venner igen.

- Og så følger vi Egons plan. - Godt. Lad os så komme i gang.

Torsdag morgen er der konditræning for det kørende personale.

En bjørn var mit hjelmemærke på brynjen stod korsets tegn

på skjold bar jeg løverne stærke i hjerternes vilde hegn

hvor end jeg Kasted min handske opslog jeg min ridderhjelm

de så jeg var Holger Danske og ingen formummet skælm.

Nå, mine herrer. Skal vi af med bilmaverne?

Få ranket de krogede rygge og rettet de krumme kalveknæ?

Små lette hop på stedet, og helt op på det sorte af neglene.

Begynd! Hop, hop, hop.

Jeg forstår stadig ikke det med Børsen. Man må kunne gøre noget.

Kun hvis vi får en anmeldelse. På eget initiativ går det galt.

- Man må bruge sin sunde fornuft. - Det er De ikke ansat til.

Kun til at følge regulativet.

- Hvis der kommer en anmeldelse... - Så er det vores pligt at rykke ud.

- Omgående. - Og to og tre og slut.

Og så en lille tur i det fri. 1.500 meter på tid. Kom så.

- Er I klar? - Ja.

Vi er børn af sol og sommer men i slægt med blæst og regn

vi er født hvor bøgen grønnes og i ly af hæk og hegn

der er sang i spurvens toner der er sang i vindens bryst

der er sang når havets bølge ruller ind mod klit og kyst.

- Hov, I er da ikke færdige. - Vi skal i tjeneste.

- Du har lagt dig ud. Prøv en tur. - Vorherre bevares.

...og striden blæst vi skal bygge Danmarks fremtid

skabe hverdag om til fest

vi har lært at elske Danmark hver en byge og omstridt vejr...

- Tror du nu, det går? - Du skal bare tage en uniform på.

Hvad sagde jeg, hvad? Man er et helt andet menneske. Skideskægt.

Åh!

- Kan du nu huske det? - Ja, ja, ja, ja.

Hvorfor skulle jeg kende den herre?

Han påstår, han kender Dem, og at han i Deres tjeneste begik indbrud.

- På ulovlig vis. - Det gælder Bedford-diamanterne.

Som er efterlyst af Scotland Yard, FBI, Interpol og bagmandspolitiet.

Og som De skal have tilegnet Dem ulovligt for illegale penge.

- Hvad siger De så? - Der må foreligge en misforståelse.

- Dilettanten har tilstået. - De kan lige så godt opgive.

Jamen De kan... De kan ikke... De må da høre på mig.

- Ønsker De at afgive en forklaring? - Naturligvis.

- Vil De med eller ordne det her? - For himlens skyld her.

- Hvor har De en skrivemaskine? - I forkontoret.

- Pas godt på dilettanten. - Delinkventen!

Undskyld. Pas nu godt på ham.

- Slip mig så! - Nå ja. Undskyld.

- Luk op. - Ja.

- Nu! - Ja, ja, ja, ja. Jeg skal nok.

Jeg skal nok... Jeg kan ikke finde nøglerne.

- Fulde navn og stilling? - John M.R. Holm-Hansen junior.

- M.R.? - Morgan Rockefeller.

John Morgan Rockefeller Holm-Hansen.

Junior.

Ja, jeg må bede Dem betænke, at det er et gammelt, anset firma.

Det blev grundlagt i 1865.

Oldefar byggede Istedgade, Nansensgade og alle sidegaderne.

Min farfar byggede baghusene, og min far byggede sidehusene.

Så åndssvag er der ingen, der er. Her står et Franz Jäger-pengeskab.

Det indeholder 15 millioner dollars, og så har du smidt nøglen væk.

Af alverdens hundehoveder og lusede amatører er du dog den værste.

Du og det sindssyge kvindemenneske!

Så er det godt. Jeg kan til nød finde mig i det, du siger om mig.

- Men du skal ikke genere min hustru. - Hvad går der af dig?

Vi har ikke tid til mere vrøvl. Så er det med at få det skab op.

Jeg skal bruge handsker og talkum.

Ja tak. Det er godt. Det kender vi. Fis og blålys.

Du er en slem lille narrehat og en skidespræller.

Mig skal du ikke tage gas på. Bare se at komme i gang.

- Du kan sagtens. - Ja, ja, jeg skal nok.

- Gift i Søllerød Kirke den 12.5.49. - Hør, hr. betjent.

- Overbetjent. - Nå ja. Undskyld, hr. overbetjent.

Det er vel ikke Deres mening? Tænk på konsekvenserne -

-for en masse uskyldige mennesker. De små kommanditister og aktionærer.

Tænk på de barnløse enker. De bliver ruinerede.

Selskaber bliver likviderede, samfundet går i opløsning.

Det går sgu nok alt sammen.

Nå, altså... De har tilstået, at De er født den 20.6.1923.

De har yderligere tilstået, -

- at De efter studentereksamen i 1942 blev ansat i familiefirmaet.

Endelig har De tilstået, at De den 12.5.1949 indgik ægteskab.

- Hvem er Deres overordnede? - Hvad?

Det kan vi altid snakke om. Vi skal have ordnet det her først.

De må da vide, hvem Deres overordnede er?

- Hvem er det så? - Jensen, kriminalassistent Jensen.

- Vil De ringe, eller skal jeg? - Øjeblik.

I må snart skynde jer. Han vil ringe efter politiet.

- Politiet? Hvad gør vi? - Ti så stille.

- Skidegodt! - Jeg kunne ikke finde nøglen.

Den har jeg sgu da.

Undskyld.

Kriminalassistentens kontor. Han er hos tandlægen.

Javel... aha... jaså?

Kan jeg betragte det her som en anmeldelse?

Vi kommer med det samme.

Holm!

Må jeg få en forklaring? Hvad er det her for noget?

- Jeg vil ikke have nogen skandaler. - Vi har modtaget en anmeldelse.

Den herre, vekselerer John Morgan Rockefeller Holm-Hansen junior, -

- har anmeldt at tre ukendte ransmænd har tømt hans pengeskab -

-for værdier til et beløb af 15 millioner dollars.

Jaså? Deres pengeskab er altså tømt?

Må jeg se?

Det er jo ikke tomt. Hvad er det? Hvad skal det forestille?

- Diamanterne. - Bedford-diamanterne.

Hvordan går det til, at de befinder sig i Deres pengeskab?

Ja, tak. Jeg overtager sagen. Min herre, De er anholdt.

Der kan De se. Forbrydelse betaler sig ikke.