Original subtitles

DET HERRENS ÅR 1480 ØSTEUROPA

Herre, fjenden nærmer sig.

Vil ottomanerne grusomt afbryde vor elskov?

Det skal de bøde for, elskede.

Kom så.

Er denne krig nødvendig?

Kan vi ikke leve i fred, som Gud vil det?

Du er min grund til at leve, Elisabeta.

Pas på dig selv, min fyrste. Mit liv.

For jeg kan ikke leve uden dig.

Det er nok, Herre. Krigen kalder. Sejren er din.

Mine mænd vil føre dig til Vilmür. Der er du i sikkerhed.

Princeps invictus et iustarum animarum -

- nos in proelio defendamus.

Tutela nostra esto a malitia et laqueis diaboli.

In nomine Patris et Filii et Spiritus Sancti.

- Amen. - Det bliver et blodigt slag.

Det vil koste tusinder af liv.

Er det virkelig Guds vilje?

Vort rige er den sidste bastion mod muslimerne.

- Har I tiltro til Vorherre? - Ja.

- Jeg er rede til at dø for ham. - Så udslet de barbarer.

Jeg vil kæmpe i hans navn, men jeg beder om en tjeneste.

Jeg lytter, min søn.

Han skal skåne min kones liv.

Overlever hun ikke, kan jeg ikke fortsætte.

Alt ville miste sin mening, og livet ville være ulideligt.

I nærmer jer blasfemi. Herren gav jer liv. I må ære og tjene ham.

Han gav mig også kærligheden.

Du kan ikke bebrejde mig for ikke at kunne leve uden.

Tager han hendes liv, kan han også tage mit.

- Jeg vil bede for jert ønske. - Nej, bed ikke.

Kræv det.

For prinsen!

De er her i skoven.

Hvad vil I gøre, herre?

Lad dem komme.

Af sted, prinsesse! Flygt! Red dig selv!

- Slå hul i tønderne! - Slå hul i tønderne!

Vlad! Prinsessen!

- Sig frem. - De faldt i et baghold.

- Hun flygtede. - Hvortil?

Ulveskoven.

Min prins.

Mine kone ... er død.

- Vi har bedt for hende. - Så Gud er døv?

- Eller også bad I ikke nok! - Min prins.

Guds veje er uransagelige. Vi bør ikke betvivle ham.

- Måske var hendes skæbne en anden. - Hun har ingen anden skæbne.

Hun er død! Og han lod mig ikke engang tage afsked med hende.

Jeg beder dig. Sig til Gud, at han skal sende hende tilbage.

- Det er umuligt. - Hvorfor? Hvorfor?

Gud reinkarnerer ikke nogen.

Men han kan udføre mirakler, ikke?

Kan han ikke?

Hvis du beder nok, vil han lytte til dig.

Sig det til ham.

Sig det til ham!

Hun var en god kristen med en ren sjæl.

Gud vil tage sig godt af hende.

Og hvad så med mig? Jeg har gjort alt, han har bedt mig om.

Min sjæl er plettet af blod fra fjender, jeg har dræbt i hans navn.

Jeg har ingen svar, min prins. Jeg er blot hans ydmyge sendebud.

Godt. Du skal overbringe ham et budskab fra mig.

Sig til din Gud, at indtil han giver mig min kone tilbage, -

- tilhører mit liv ham ikke.

400 ÅR SENERE

- Hvornår ankom han? - For ti minutter siden.

- Hvor er han? - I kirken.

- Det virkede passende. - Du gjorde det rette.

Lad ham bede færdig.

Fader?

- Dr. Dumont, formoder jeg. - Ja.

De har en smuk kirke.

Ja, det passer. Tak, fordi De kom. Det må have været en hård rejse.

Udmattende, ja.

Derfor vederkvæger jeg mig med noget, jeg fandt her.

- Jeg håber, det er i orden. - Naturligvis.

Det smager sikkert bedre end øllet fra min fødeegn, Bayern.

Jeg undskylder velkomsten, -

- men hospitalsledelsen og stiftet ønsker ikke Deres tilstedeværelse.

Det er jeg vant til. Kirken og videnskabsakademierne strides.

Derfor har Vatikanet tildelt ømfindtlige sager til os.

Denne sag er meget ømfindtlig. Det vedrører dronningen af England.

Dronningen? Spændende.

Nej nej.

Det er 100-året for revolutionen om et par dage.

Alle er meget begejstrede.

Luk døren.

Hvorfor lænkerne? Frygter De, at hun flyver væk?

Hun var meget aggressiv, da vi tog hende. Et rent udyr.

Selv dyr har ret til lidt medmenneskelighed. Hvad ved vi?

Tak.

Maria de Montebello, 25, fra Bologna, Italien.

Forlovet med Henry William Spencer, konsul her i Paris.

Og grandnevø ved ægteskab til dronningen selv.

- Derfor ømfindtligheden. - Mere end det. Følsomt.

- Ellers andet, jeg bør vide? - Det begyndte under brylluppet.

Det fandt sted på familiens gods, da hun ikke ville giftes i en kirke.

Men gommen havde inviteret biskoppen af Westminster.

Ved synet af præsten blev bruden grebet af hysteri.

- Og en enorm seksuel appetit. - Appetit kan være et sundhedstegn.

- Bestemt, inden for visse grænser. - Tillader De?

"Født den 18. marts 1759."

Det må være en fejl, for ellers betyder det, at hun er ...

Præcis 130 år gammel.

Hundr...

Så de mener, hun er et af Djævlens væsner?

Det er en forhastet konklusion, doktor.

Når vi ser noget, vi ikke forstår, -

- tror vi, det er Djævlens værk.

Det faktum, at hun er gammel og allergisk over for Guds mænd, -

- er blot et symptom, ikke selve sygdommen.

Med tilfælde som dette er det vigtigt at observere fordomsfrit.

Vi må følge naturvidenskabens og matematikkens credoer, -

- ikke overtroens eller kirkens, som kan være en kende obskure.

Vi må gå til dette, som var det en efterforskning af en forbrydelse.

Først blotlægger vi fakta, så finder vi frem til motivet, -

- omstændighederne, gerningsstedet ...

Kan De holde den her?

... og mordvåbnet.

Min orden har studeret dette fænomen i over 400 år.

Jeg har studeret det i mere end 30.

Og De, doktor, er den første, der har fanget et eksemplar i live.

- Tillykke. - Tak. Jeg ...

- Hvad har jeg fanget? - En vampyr.

Du skal ikke lytte til ham, doktor. Hjælp mig.

Du får lov at gøre med mig, som du vil.

Smil, tak.

De forstørrede hjørnetænder kan være et spor, -

- men der kan også være en naturlig forklaring.

Vi må søge mere viden.

Dette væsen er, som alle andre, skabt af Vorherre, -

- men mystisk nok ser det ud til, at Gud har andre planer med hende.

Modsat folketroen kan vampyrer sagtens tilpasse sig lys som sådan.

Men direkte solstråler kan de ikke klare.

Det er vanvid!

Måske har De ret. Det kan være en naturlig afvigelse.

Vi må fortsætte, indtil vi finder et uigendriveligt bevis.

Jeg tror, vi har beviser nok nu, ikke sandt, doktor?

- Dette er hinsides videnskaben. - Det er derfor, jeg er her.

Mit kære barn.

Må jeg kalde dig Maria?

Selvfølgelig. Kald mig, hvad du vil, fader.

- Jeg er din. - Maria.

Svarer du på mine spørgsmål, får du, hvad du vil have.

- Ved du, hvad jeg begærer? - Jeg kender dine behov.

Kom lidt tættere på, min dreng. Videnskab kræver ofre.

- Er du klar til at gøre et? - Det er jeg vel.

- Hvad gør De? - Det er blot et par dråber blod.

Jeg giver linsesuppe. Du vil føle dig som en ny mand.

Tak.

Tak.

Maria, vis mig din hals.

- Hun er skabt af en vampyr. - Er der flere af dem?

Uden tvivl. Vi har ledt efter kilden i 400 år.

- Kilden? - Min herre.

Hvem er han?

Hvad er hans navn?

- Hvor kan vi finde ham? - Han finder jer.

- Er han her i Paris? - Nej, men det er han snart.

- Maria. Maria. - Jeg beder dig ...

- Hvem er han? - Han er en prins.

En prins?

Kommer han her til fejringen?

Han kommer for at finde sin prinsesse.

Hans prinsesse? Hvem er hun?

Hvordan ser hun ud?

Meget smuk.

Mere blod, tak.

Du har fået nok. Mere end det er grådigt.

Hvad er Deres konklusion?

Vi må finde prinsessen, der kan føre os til prinsen.

Held og lykke.

Er vi der?

- Følg denne vej til dens ende. - Kan De hjælpe mig med bagagen?

Jeg kan ikke efterlade hestene. Her er for mange ulve.

- Det er godt at høre. - Har De et krucifiks med?

Nej.

- Tag mit. Giv ikke slip på det. - Tak, men jeg tror ikke på Gud.

Så bed til, at han tror på Dem.

Væk. Væk.

Såmænd.

Hallo?

Er her nogen?

Undskyld. De ... overraskede mig.

Jeg undskylder for min noget ...

... dramatiske entre.

Giv mig den.

Undskyld, jeg har ikke introduceret mig. Jonathan Harker, sagfører.

De er en ung advokat.

Jeg er lige begyndt hos Philips i Paris.

- Tillykke. - Tak.

- Og De er? - Vlad 2.

Prins af Valakiet.

Grev Dracula.

Deres Excellence. Tilgiv mig min klodsethed.

- Jeg fik ingen beskrivelse af Dem. - Mit portræt hænger kun her.

- Prægtigt. Er det en grammofon? - Ja, det er det.

Jeg har ikke set en før. Jeg vil gerne ...

Senere måske.

- Lad os spise. - Nuvel.

- Hvor er det her velsmagende. - En fornøjelse at se en god appetit.

Alt er så lækkert, og jeg var ærligt talt ved at dø af sult.

Det kommer ikke til at ske her.

Det må kræve meget tyende at vedligeholde et sted som det her.

- Og jeg har ikke set nogen. - De er meget diskrete.

- De spiser ikke. - Senere.

Smag det her.

Flot tryllenummer.

- Fantastisk smag. - Jeg tog opskriften med fra Indien.

Rejser De meget?

Ikke længere, men engang gjorde jeg.

Jeg har været på alle kontinenter og krydset alle oceaner.

De må have mange historier at fortælle.

Det har jeg.

Var det forretnings- eller fornøjelsesrejser?

Jeg tog mig af visse affærer, -

- men nu har jeg trukket mig tilbage.

Nu lader jeg mine ...

... folk rejse rundt i verden i mit sted.

Min kollega, hr. Jenkins, arrangerede jo min tur hertil.

Og endnu en gang tak for, at De tog Dem tid til dette.

Jeg har rigeligt med tid.

Nå, hvad fører Dem hertil, unge mand?

Tja.

Blandt de mange ejendomme, De besidder i Europa, er der én, -

- et gammelt kloster i Paris' hjerte.

Byrådet, som jeg repræsenterer, -

- vil forhøre sig om, i lyset af bygningens forfaldne stand, -

- om De vil sælge den. Ah, her er det vist.

Nej, det var ikke det rette dokument.

Beklager. Rejsen hertil har været kaotisk, og mine papirer er i uorden.

Og hvad vil de med ejendommen?

Bygge et hospital. Verdensudstillingen nærmer sig, -

- og byen vil modtage millioner af gæster.

Den ligger tæt på Saint-Germain-des-Prés, nær Seinen.

- Jeg kan vise Dem det. - Er De troende?

- Undskyld, hvabehar? - Tror De på Gud?

Ikke rigtigt. Kusken gav mig det.

Gammel overtro hænger ved.

Her er det.

Vi har talt nok for nu. Jeg viser Dem Deres værelse.

Slottet er velbevogtet, men forlad ikke Deres værelse.

Undskyld, men hvad er det, De frygter?

Gamle slotte som dette er fyldt med gamle minder, der kan hjemsøge Dem.

Jeg er ikke overtroisk.

Det er en skam.

Hold øje med ham.

VLAD 2.S LIV OG LEVNED

ELISABETA TREMSČKARAS LIV OG LEVNED

Elisabeta.

Godaften. Jeg vil gerne tale med Henry William Spencer.

- Ja? - Undskyld, jeg forstyrrer så sent.

En ven sendte mig herhen. Dr. Dumont fra Hôtel-Dieu-hospitalet.

- Der, hvor Maria er? - Ja.

- Er der sket hende noget frygteligt? - Ja. Nej, hun er i live.

Åh, gudskelov. Kom. Sæt Dem ned.

Fortæl mig det hele, fader. Jeg er syg af bekymring.

- Er hun ved stabilt helbred? - Hun spiser kun lidt.

Men hun er sprængfyldt med energi.

Det er et godt tegn. Det er et meget godt tegn.

Ved vi mere om den ondskab, der æder hende op?

Vi gør fremskridt, men videnskaben arbejder langsomt.

Vi må gå frem skridt for skridt.

- De har et dejligt hjem. - Det tilhører kongefamilien.

De har altid forstået at investere.

- Hvad kan jeg hjælpe med? - Jeg vil gerne se hendes værelse.

- Hvad leder De efter? - Intet særskilt. Alt må undersøges.

- De er som en politiinspektør. - Præcis.

Men jeg forsøger at opklare sagen, inden der begås et mord.

Jeg vil lade Dem arbejde.

Får De brug for hjælp, står jeg til tjeneste.

Tak. Det er meget venligt af Dem.

Der er du jo. Prinsesse Elisabeta.

De skulle ikke have forladt Deres værelse.

Åh gud.

Nævn ikke det navn.

Han er ikke velkommen her.

- Er De Djævlen? - Gud. Ondskab.

To næsten helt identiske fænomener. To sind, der bekæmper hinanden uset.

Og vi ... Vi er det, de leger med.

Vi er deres marionetdukker.

Nej, nej nej!

- Vil De dræbe mig? - Ja.

Men ikke lige med det samme.

Først skal blodet samles i dit hoved.

- Hvem er De? - En stakkel, som Gud har fordømt.

Dømt til at gå i dødens skygge i en evighed.

Og til at nære mig med frisk blod.

Menneskeblod anbefales.

Hvorfor skulle en nådig Gud gøre dette?

Jeg mente ikke, at De var troende?

Det er jeg nu.

De er meget morsom.

- Tak. - Hvad er Deres sidste ønske?

Fortæl mig Deres historie.

- Min historie? - Ja. Vil De ikke nok?

- Jeg vil gerne vide alt om Dem. - Er det Deres sidste ønske?

- At lytte til en gammel mand? - Jeg dør af nysgerrighed.

Dør af nysgerrighed? Meget morsomt.

Lad os opfylde hans ønske. Sænk ham ned.

Sænk ham ned.

Livet er blot en lang og hård vej, min ven.

Døden er et privilegium, som Gud skænker en.

Og som han nægter mig.

Og jeg var en af hans mest trofaste tjenere.

- Hvad skete der? - Han tog min kone.

Min prinsesse. Mit livs kærlighed.

Lad mig være.

Siden da har jeg ventet på, at hun skulle vende tilbage.

Hvor længe?

400 år.

Det er længe.

Men hvordan kan du vide, at hun kommer tilbage?

Nogle gange genfødes rene sjæle.

Og min elskede var den reneste af alle.

Tilgiv mig, men jeg antager, at De ikke ved -

- hvornår, hvor eller hvordan.

Præcis.

Det virker som en skidt handel.

Havde jeg vidst det før, unge mand, havde jeg hyret Dem som advokat.

Og De har ledt efter hende al den tid?

Det har ikke været let.

Den sorte død bredte sig i Europa gennem århundreder.

Næsten 200 millioner sjæle gik til, halvdelen af dem kvinder.

Det gjorde min søgning sværere, -

- for resten af kvinderne forsamledes i hellige rum, -

- hvor jeg ikke var velkommen.

Jeg var så ensom, -

- at jeg begyndte at misunde dem, døden havde taget.

At leve uden kærlighed er den værste sygdom, min ven.

Det er som en evigt silende regn, -

- der gradvist fortærer ens knogler -

- og forvandler en til en formløs svamp, der ikke kan stå op.

Og så efter noget tid, -

- uanset hvor stærk kærligheden er, -

- så mister man troen.

Og alligevel siges det, at håbet gør livet værd at leve.

I mit tilfælde ville jeg foretrække, -

- at håbet tog livet af mig.

Men det nyttede ikke, -

- for Gud nægtede mig retten til at dø.

Med tiden forsvinder ethvert begær, -

- selv begæret efter at dø.

Det eneste, man har tilbage, er ...

... en duftfri, charmeforladt melankoli -

- og håbet om, at jeg finder hende en dag.

Men jeg kunne ikke besøge hvert et slot og hus og hver en flække.

Så hvis jeg ikke kunne finde hende, så må hun komme til mig.

Hvordan det?

- Gift. - Hvem er nu dramatisk?

Det er en duft, jeg udviklede gennem et århundrede.

Jeg besøgte den store by Bagdad.

Den kendes for sine magiske haver med 1001 blomster.

Derefter rejste jeg videre til Kannauj i Indien, -

- hvor jeg lærte at indfange de mest skrøbelige blomsters sjæl.

Men det var først tilbage i Europa, at min søgen bar frugt.

Først i de farverige marker i Grasse i Frankrig, -

- hvor visse blomster har fortryllet os gennem århundreder.

Og så til sidst i Italiens hjerte, -

- i den prægtige by Firenze, -

- som dengang var hovedby -

- for parfumerier.

Herre, nu tror jeg, den er færdig.

- Farven er ganske smuk. - Glem blot farven.

Duften er guddommelig, og dens effekt er garanteret.

Vi får se.

Måske er det klogere at prøve den udenfor.

Nej, det her virker ideelt.

Åh, mamma mia.

Denne parfume -

- besad stor kraft.

Større, end jeg havde kunnet forestille mig.

Jeg må indrømme, at denne periode ikke var den ubehageligste.

- Såmænd. - Jeg gæstede hvert et hof i Europa.

Og jeg endte min rejse ved det berømte franske hof i Versailles.

Kongen på den tid, en Ludvig, hvis nummer jeg har glemt, -

- havde fået den lyse ide at forsamle alle -

- adelige og kunstnere for at holde bedre øje med dem.

Der var ingen tvivl i mit sind om, -

- at hvis Elisabeta var kommet tilbage, så ville hun være der.

Aldrig havde jeg været tættere på at finde hende.

I mit hjerte var jeg så begejstret som i begyndelsen.

- Elisabeta? - Nej, jeg hedder ikke Elisabeta.

Jeg hedder Isabelle de Touraine, men jeg skifter gerne navn.

Min opgave virkede umulig, og den dag forlod håbet mig.

Alt det arbejde og al den tid -

- og alle de penge, der var brugt, -

- tjente kun en verden af skørlevned og kunstlethed.

Der var ingen plads til kærlighed.

Det var tid til at lade andre forsøge at finde Elisabeta.

- Hvor mange bed De? - Det gør ingen forskel.

Alle mine folk var lige så uheldige som jeg.

Så jeg vendte tilbage til Elisabeta.

Siden da har jeg sjældent forladt slottet. Jeg håber stadig, -

- at mine disciple en dag vil finde min elskede.

De synes at besidde en stor viden om kærlighed.

- Det gør jeg. - Så må De skåne mit liv.

Jeg har en, jeg elsker, og De vil skille os for evigt.

I hvis navn? Guds?

Nej. I kærlighedens navn.

- Er De gift? - Jeg friede, inden jeg rejste.

Og hun sagde ja?

Ja, det gjorde hun. Vi skal vies, når jeg vender tilbage.

Det var beklageligt.

Hvis De dræber mig, dør hun af sorg. Det ved jeg.

Hvordan ser hun ud?

Medaljonen. Om min hals.

Der er et fotografi indeni.

Min prins. Min elskede.

Elisa... Elisabeta.

- Nej. Mina. - Mina?

Denne kvinde er min, unge mand.

Jeg vil skåne dig, fordi du har fundet hende til mig.

Hold ham fanget.

Jeg må pakke mine ejendele. Kom ned, alle sammen!

Kom ned derfra!

Fyld denne flaske! Fyld den her! Mine heste!

Hvor er mine heste? Jeg skal være renvasket.

Jeg skal være smuk! Jeg skal have blod!

Masser af frisk blod!

Elisabeta.

Jeg fandt dig.

Dette er et portræt af kvinden, som prinsen søger her i Paris.

Han har søgt sin elskede i over 400 år.

Vi har sporet ham lige så længe, men nu når jagten sin ende.

- Og det sker lige her i Paris. - Hun er venstrehåndet.

Ja. God observation.

Denne bog indeholder alle min menigheds observationer.

- Taler De tysk? - Nej.

Så lad mig læse for Dem.

"Disse væsner er sandsynligvis, som de er, -

- på grund af Guds forbandelse ..." Göttlich Verflucht på tysk.

"Hvis Gud kan skænke en livet, så kan han også skænke en døden.

Men han kan nægte en dette i tilfælde af voldsom gudsbespottelse.

Så vil synderen blive fordømt og skal vandre på Jorden for evigt.

Men mere interessant er det, at Gud kan tilgive synderen, -

- men kun i tilfælde af sand anger -

- vil døden blive skænket synderen og forbandelsen blive ophævet."

Det betyder, at udsletter vi denne dæmon, -

- vil alle, han har bidt, blive løst fra forbandelsen.

Og hvis vi finder denne dæmon?

- Hvordan vil du dræbe den? - Let.

Man driver en pæl gennem hans hjerte og hugger hans hoved af.

- Skønt. - Hvidløg siges at afskrække dem.

- Det tvivler jeg på. - Men lettere at gå til for mig.

Men først skal vi finde kvinden.

Hun er den eneste, som kan føre os til ham.

- Sært. - Hvad?

- Kvinden på portrættet. - Ja, hvad med hende?

Hun ligner den unge kvinde, I bad mig få til at vente derinde.

Frue.

- Er De dr. Dumont? - Såmænd. Hvad kan jeg hjælpe med?

Jeg er ven af Maria de Montebello. Jeg vil spørge til hendes tilstand.

Naturligvis.

Og hvem er De?

Mina. Mina Murray.

Jeg var til stede ved Marias bryllup og så tragedien.

- Kendte De hende godt? - Kendte?

Nej nej. Jeg beder Dem undskylde. Hun har det fint og er i stabil tilstand.

- Gud være priset. - Bestemt, unge dame.

Må vi stille et par spørgsmål? Det kan hjælpe hende.

- Ja, selvfølgelig. - Er I beslægtede?

Nej, slet ikke.

- Jeg er ikke herfra. - Fortæl om jeres forhold.

Jeg mødte Maria for et par dage siden ...

... til et teselskab arrangeret af hendes kommende mand, Henry.

Da hun så mig, tog hun mig under sine vinger.

Hun gav aldrig slip på mig.

Hun fornemmede måske, at jeg ikke hørte til.

Hun tog mig med ind på sit værelse, og vi talte sammen og grinede.

Det var rart.

- Hvad talte I om? - Hun kunne tale om alt.

Hun var ...

Hun var især glad for ...

... at tale om kærlighed.

Jeg blev ilde til mode af det.

- Men hun var så glad. - Over hvad?

Over alting.

Og så ... pludselig ...

Hun flåede sig selv i stykker.

Hvorfor deltog De i brylluppet?

Jeg var der med min forlovede.

Han kender alle, virker det som.

- Han er vel fra en agtet familie. - Vel?

Ja, men jeg ved det ikke.

Hent noget vand, tak.

Min kære, her er en læge og en præst, begge svoret til tavshed.

De kan udtrykke Dem frit.

For at være ærlig, så er jeg oprevet over brylluppet.

Jeg har bange anelser.

Jeg blev så hurtigt forlovet. Jeg ...

- Jeg kender ham ikke. - Hvis De elsker ham ...

Det gør jeg. Han er vidunderlig.

- Enhver kvinde ville frydes ved ham. - Men De er ikke enhver kvinde?

Det føles, som om jeg ...

- ... som om jeg ... - Som om ...?

Som om jeg ikke hører hjemme i denne tid.

Undskyld. I må finde mig utroligt naiv.

- Jeg keder jer med mine problemer. - På ingen måde. Tværtom.

- Kan De skrive Deres adresse ned? - Selvfølgelig.

Jeg bor på pensionat, indtil Jonathan kommer tilbage.

- De er venstrehåndet? - Ja. Mange ser gerne, jeg skifter.

Skift endelig ikke. Det er charmerende.

- Tak for besøget. - Tak, fordi I ville tale med mig.

Jeg beder for hende i hospitalets kirke.

Farvel.

- Hvad er der? - Jeg har intet husly.

Og jeg har ikke spist i århundreder.

Jeg fryser også.

Jeg fører ham hen til kirken. Kom indenfor.

Tak for invitationen.

- Jeg henter en varm skål suppe. - Det er meget venligt af Dem.

- Hvem er De? - Grev Dracula. Til tjeneste.

Tak for suppen, men jeg har brug for noget stærkere.

Bare rolig. I bryder ikke i brand.

Dine onde besværgelser har ingen magt i Guds hus.

Nå?

I Faderens, Sønnens -

- og den onde ånds navn.

Kom, søstre. Se, hvad Gud har gjort jer til.

Hjerter af sten i sovende kroppe.

I kvæles jo.

Lad mig sætte jer fri.

Kom så!

Herre!

Godaften.

Hospitalet er lukket.

Jeg har fundet hende, herre. Jeg har fundet hende.

- Du har klaret det flot. - Tak.

Du har fortjent en belønning.

Kom her, lille dreng.

Kom nærmere.

GREV DRACULA

Der er du jo.

- Undskyld. Dumont må tale med Dem. - Ja. Jeg kommer.

Kan vi holde patientens forsvinden hemmelig for en stund?

De kan stole på mig.

Her. Så.

Han har tabt en del blod. Jeg overvejede en transfusion.

- Det ville han have elsket. - Ja, selvfølgelig. Undskyld.

- Han bruger en skøn parfume. - Det har jeg ikke bemærket.

- Hvordan kom hun fri af lænkerne? - Hun fik hjælp.

- En mand? - Han blev set her.

- Er der et signalement? - I 30'erne. Elegant klædt.

- Blå øjne. Høj og rank. - Mina er i fare. Vi må advare hende.

- Fryser du, mit barn? - Nej.

Jeg har altid elsket luernes dansen.

- Venter du besøg? - Nej. Jeg ser, hvem det er.

Maria!

- Du er kureret! - Ja.

- Det er et mirakel. - Bare rolig.

Ondskaben forlod mig med hast.

- Lad os ikke tale om det. - Men du har det ...

Fantastisk, og jeg er rede til at fejre min tilbagekomst.

- Dr. Dumont lod dig gå. - Han kunne ikke have stoppet mig.

- Og din forlovede? - I Skotland. Se, hvad jeg har!

- Find din hat. Vi skal af sted. - Hvorhen?

Tre billetter til dagens fejring. Ingen årsag.

- Tre? - Min ven er i byen.

Han glæder sig til at møde dig.

Skynd dig at klæde om. Klæd om!

Goddag.

- Hvor skal vi hen? - Grand Hotel.

De serverer varm chokolade. Det må du smage.

Hvor har du været? Ciao, Maurice.

Jeg ved, min veninde er smuk, men jeg er lidt fornærmet.

Tilgiv mig.

Deres skønhed lyser op i dette rum fyldt med mørt tøj og høje hatte.

- Det er sandt. - Madame.

Det er en ære og fornøjelse at se Dem igen.

- Har vi mødt hinanden før? - Måske i drømme.

Jeg har en sær følelse af, at vi har kendt hinanden længe.

- Meget romantisk. - Frygteligt romantisk.

Undskyld, jeg har vist tabt forstanden og glemt manererne.

Vlad 2., prins af Valakiet.

Grev Dracula.

En fornøjelse at møde Dem. Maria.

- Du lovede mig varm chokolade. - Ja, men først skal vi more os.

Beklager.

En, to, tre.

Kom.

Kom så! Se der!

Jeg vil se udstillingen.

Hønedame! Hvor er det smukt. Se!

Den gamle dame med skægget.

Smukt! Se lige der.

Mina! Kom!

- Se, Mina. Det er smukt. - Mine damer og herrer, tys.

Nu fodrer jeg udyret.

Hun er smuk.

Det lille dyr ...

Det her er uhyggeligt, Mina. Kom.

Maria? Maria!

Denne vej.

Hun vil gerne skyde.

Bravo, Mina.

Kom så! Kom så!

Kom så!

Jeg har forberedt drikkevarer til os, mens vi venter på fejringen.

- Fremragende. - Vi bør ikke besøge en fremmed mand.

Bare rolig. Jeg slipper ikke taget i dig.

- Hvad siger du så? - Vidunderligt.

Jeg ved ikke med dig, men jeg er sulten.

- Jeg er udmattet. - Sæt dig, prinsesse.

Så får du varm chokolade.

Tak, fordi De kom med.

- Deres lejlighed er en konge værdig. - Jeg er blot en prins.

- Undskyld. - Bor De i Paris?

Nej. Længere mod nord. Ude på landet, hvor livet er mere stille.

- Kan De lide stilheden? - Slet ikke.

Jeg elsker naturen. Fugle. Træer.

Og vinden, der får dem til at synge.

- Hvor bor De? - Mit hjem er et gammelt slot.

Det ligger for foden af Karpaterne i Rumænien.

Der kender jeg kun til vinter og ensomhed.

Jeg elsker vinteren. Dens barske landskaber.

Men mine forældre drømte om Andalusien.

Måske mindet om et andet, ældre liv.

Det kunne det vel være.

Må jeg vise Dem noget?

Ja.

Den er smuk. Hvad er det?

En spilledåse. Mange tror, den blev opfundet i Schweiz i 1700-tallet.

Men jeg fandt denne på et marked i Konstantinopel.

- Den er fra det 15. århundrede. - Bemærkelsesværdigt.

Jeg gav den til min kone.

Er De gift?

- Enkemand. - Tilgiv mig.

De er tilgivet.

- Og den virker stadig? - Naturligvis.

Kender De denne melodi?

Den virker så bekendt.

Men jeg søger i hukommelsen.

- Jeg ved ikke hvorfra eller hvornår. - Bliv ved med at søge.

I dit hjerte, på din hud, i din sjæl.

Kan du mærke mig, Elisabeta?

- Hvilken trolddom forøver du på mig? - Ingen, Mina.

Jeg hjemsøges blot af mindet om min kone, min sande kærlighed.

De ligner hende i en grad, så det ryster mig.

Hun hed Elisabeta.

Og når hun ville have mig, lod hun denne melodi runge gennem slottet.

- Så skulle jeg løbe til hendes side. - Det er meget rørende.

Jeg hedder Mina. Mina Murray.

- Og jeg skal giftes om et par uger. - Ja.

Tilgiv mig, at jeg generer Dem med mine historier.

Det er smertefulde minder, som De har vækket til live.

Jeg undskylder på det oprigtigste.

Værsgo.

- Jeg kan ikke tage imod den. - En gave kan ikke afvises.

Og måske vil melodien vække nogle minder.

Mina! Det begynder om ti sekunder. Kom med. Kom så.

Tre, to, en!

Du godeste!

Det er her. Tak for en vidunderlig aften.

Det er en evighed siden, at jeg har følt en sådan ... lykke.

Er ordet blevet som fremmed for Dem?

Min kone tog det med sig.

Men så godnat.

Godnat.

Jonathan! Hvad er der sket dig?

Jeg troede, jeg aldrig ville se dig igen.

- Han bør hvile sig. Han er udslidt. - Hvad er der sket ham?

- Mina, ved De, hvor han rejste hen? - Nej, ikke just.

Til et slot, hvor han blev holdt fanget.

Det lykkedes ham på mirakuløs og livsfarlig vis at undslippe.

Og ved De, hvem der ejer dette slot?

- Nej. - Marias ven, grev Dracula.

Ham, der har smittet hende og mange andre.

Nej. De må tage fejl. Greven ...

Greven er charmerende, og han ...

- Har De mødt ham? - Ja. Greven ...

Han er en gentleman. Han fulgte mig sågar hjem.

Jeg forstår det ikke.

- Hvordan fandt han Dem? - Det ved jeg ikke.

Det gik så hurtigt. Maria kom her. Hun sagde, De havde udskrevet hende.

Maria flygtede, slog tre vagter ud og sugede min sekretærs blod.

- Jeg kan ikke tro det. - Sæt Dem ned.

Tag det roligt, for det, jeg skal fortælle Dem, -

- bliver svært at høre og sværere at forstå.

Han er hæmatofag.

Den næres af frisk blod, mestendels menneskers.

Han er vampyr.

Ja, det er han.

Den bider sine ofre i halsen og suger deres blod. Oftest dør de.

Nogle overlever, men de bliver selv til vampyrer.

- Åh gud. - Maria er en af dem.

Jeg må sikre mig, at De ikke også er det.

Nej da. Han rørte mig ikke. Han var en gentleman.

Han forfører sine ofre med en parfume.

En slags eliksir, der dræber viljen og fjerner alle hæmninger.

De kan være faldet i hans magt uden at vide det.

- Hvor frygteligt. - Ja.

Men det er let at bekræfte.

Må jeg se Deres hals?

Alt er vel. Det er et mirakel.

Kom. Kom.

Denne vej.

Godaften, den herre. Fader.

- Forsigtig. - Stille. Vi har gæster, der sover.

- Ja. Undskyld. - Forsigtig. Ja.

Hvad gør De? Ikke et skridt nærmere.

Mina, frygt ikke. Jeg gør dig ikke noget.

Frøken, jeg har forklaret Dem husordenen.

Ingen musik efter klokken 20.

Tilgiv mig. Jeg bemærkede ikke tidspunktet.

Hvis De er en gentleman, forlader De mit værelse.

Ja. Godaften.

Nej, gå ud den vej, De kom ind.

Hvad gør De? Hvad gør De?

Hvad gør De? De kan ikke hoppe ned derfra.

Mina, jeg har ventet næsten 400 år på at se dig igen.

- Siger du, jeg skal gå, gør jeg det. - Ja. Gå nu.

Nej, jeg forbyder Dem at tage Deres liv her.

- Så jeg bør dø længere væk? - Ja. Nej. Ja.

Bare træd væk fra balkonen.

- De løj for mig. - End ikke én gang.

De forførte mig som med alle Deres ofre.

Du har ret. Det er en parfume. Jeg brugte den ikke på dig.

- De drikker Deres ofres blod. - Ja, men du er ikke mit offer.

Du er min elskede. Min eneste sande kærlighed.

- Hvor vover De at sige det? - Jeg er blevet forbandet, Mina.

Jeg er en død mand, som er dømt af Gud til at leve evigt.

- Hvorfor skulle Gud gøre det? - Fordi han tog dig fra mig.

Så jeg forbandede og fornægtede ham. Og jeg kan ikke lide blod, -

- selv ikke om dit smager frydefuldt.

Uden det ville jeg være en frastødende gammel mand.

Det er blot ord. Charmerende, løgnagtige ord.

Ja, ord kan lyve. Tag min hånd.

Hænder lyver aldrig. De fortæller dig sandheden om mig, -

- men også om dig og om, hvem du i sandhed er.

De fortæller dig, at de nød at kærtegne dit ansigt, -

- din hals og også dine hofter.

Kan du huske det sidste, du sagde til mig?

Du sagde: "Pas på dig selv, min prins."

- "Min fyrste." - Mit liv.

For jeg kan ikke leve uden dig.

Min elskede ...

- Jeg har savnet dig sådan. - Jeg har også savnet dig.

Jeg vil være sammen med dig for evigt.

- Tag mig. - Det kan jeg ikke.

Tag mig. Du skal tage mig nu.

Du har hele livet foran dig, og jeg kan kun give dig døden.

Jeg vil være dit kød og blod.

Gør det. Gør det, min elskede mand.

Gør det.

Dumont? Den lugt.

Det er den samme som på hospitalet. Det er den samme parfume.

- Han er her. - Åh gud.

De er taget af sted, men hvortil?

De kan kun være ét sted.

Mina er forsvundet.

- Sammen med ham? - Det er jeg bange for.

Denne mand er Djævlen selv. Han skal stoppes hurtigst muligt.

Nemlig. Kan De føre os til hans slot i Rumænien?

- Ja. - Vi kan ikke rejse uden hjælp.

Jeg ved, hvem der kan hjælpe os.

Henry William. Amore mio.

- Har du savnet mig? - Jeg har bedt for dig hver dag.

- Hvad er der sket? Et mirakel? - Ja. Gud hørte dine bønner.

Og her er jeg, rask og klar til at elske dig resten af dit liv.

Henry, jeg var ved at miste forstanden uden dig.

Hvornår blev du udskrevet? Jeg bad dem kontakte mig.

Ja. Jeg gik derfra for knap en time siden.

- Jeg tog lige hertil. - Og er du rask nu?

Selvfølgelig. Ked mig ikke med spørgsmål.

- Er du ikke glad for at se mig? - Selvfølgelig.

Henry. Jeg har savnet dine arme.

Og dine smukke hænder.

Og dine læber.

Og især din hals.

Maria.

Hvor vover I?

Kors! Hvad har De gjort?

Bare rolig. Der er en forklaring. Vi kan forklare det hele.

Åh nej! Mit blod! Hvad har I gjort?

Se, hvad I har gjort! Det er ud over det hele på tæppet.

Hvad har I gjort?

- Min skat ... - Klap i, Henry!

Vær rar ... Du må ikke ... Nej! Nej!

RUMÆNIEN

Velkommen hjem.

Venner. Prinsesse Elisabeta er vendt tilbage.

Lad mig tale med dem. Det varer ikke længe.

Herre. De er allerede på jagt efter Dem, og de finder snart hertil.

Jeg tror, De må rejse.

Tak for, at du kerer dig om os, -

- men nu er vi endelig hjemme. Vi skal ikke være andetsteds.

Tag disse.

Jeg får ikke brug for jer længere. Gå med fred.

- Elisabeta. - Min prins.

Tror du, Gud vil tilgive os for at elske hinanden så højt?

Gud er kærlighed.

Han forstår det godt.

Og hvis ikke, -

- så kan han gå ad Helvede til.

De finder ud af, hvad der sker, når man vækker en drage. Bliv her.

- Der sover han i sin kiste. - Jeg vil aldrig sove i en kiste.

Det kommer vi alle til.

Åbn døren!

Der er han. Han er deri.

I kan ikke dræbe ham sådan.

Overlad det til os, fader. Denne gang slipper han ikke.

Jeg sagde, jeg ville lade dig leve. Tving mig ikke til at dræbe dig.

Så du er præsten, som har jaget mit folk i alle disse år.

Ja.

- Men jeg er her ikke for at kæmpe. - Heller ikke jeg.

Jeg kæmper mod Gud. Jeg interesserer mig ikke for hans tjenere.

Du kæmper ikke mod Gud. Du kæmper mod dig selv.

Nej. Jeg har kæmpet og dræbt i hans navn.

Vi lever og ånder i hans navn.

Hvorfor skulle han ønske, at vi dræbte hans skabninger?

Mennesket dræber i sit eget navn. Og du gør det igen nu.

Fine ord, men Gud har sendt dig hertil for at dræbe mig.

Gud har sendt mig hertil for at frelse dig.

Så Gud vil frelse mig nu?

Efter han nægtede mig at dø i århundreder.

Dette er ikke en straf. Det er en mulighed.

Vis anger, Dracula, og bliv frelst.

Hun er min frelse.

Men du er hendes forbandelse.

Jeg har brug for lidt mere tid.

Luk op!

Elisabeta!

Elisabeta, forbandelsen forsvinder med mig.

- Og så er du fri. - Jeg er kun fri med dig, elskede.

Jeg vil være hos dig.

Dracula.

Du tror, du elsker hende, men du forventer, hun ofrer sit liv for dig.

Du må ikke gå. Bliv her.

Din sjæl tilhører stadig Gud. Elsker du hende, så lad hende leve.

- Så vil du være hos Gud. - Min elskede.

Dracula.

Nej! Nej!

Vlad, Vlad, luk op.

Luk døren op!

For 400 år siden bad jeg en præst byde Gud at skåne min kone.

- Det gjorde han ikke. - Vil du ikke nok?

Kan han høre min bøn denne gang?

Om han hører dig eller ej ...

... så kan kun du ændre skæbnen.

Red hende, og du vil hvile i fred til evig tid.

Vlad, du må ikke ...

Så lad det ske.

- Du må ikke forlade mig. - Hurtigt, før jeg ombestemmer mig.

Dominus noster Jesus Christus te absolvat.

Et ego autoritate ipsius te absolvo -

- ab omni vinculo excommunicationis, -

- et interdicti, in quantum possum et tu indiges.

Jeg beder dig!

Deinde ego te absolvo a peccatis tuis -

- in nomine Patris et Filii et Spiritus Sancti.

Amen.

Indstil ilden!

Passio Domini nostri Jesu Christi, -

- merita beata Maria Virginis, et omnium Sanctorum, -

- quidquid boni feceris et mali sustinueris, -

- sint tibi in remissionem peccatorum, augmentum gratia, -

- et praemium vita aeterna. Amen.

Hvorfor gør du dette imod mig, min elskede?

Fordi jeg elsker dig.

Jeg elsker også dig.

Mina?

- Forbandelsen er brudt. - Fremragende.

- Alt er i orden nu. - Godt. Tak.

- Auf Wiedersehen. - Ja. Ja.

Oversættelse: Jesper Buhl Scandinavian Text Service