Original subtitles

Det er ikke let at komme videre efter visse ting.

Jeg forstår ikke, at nogen kan gøre det.

Især ikke efter det her.

75 procent af verden, måske mere.

Vi ved det stadig ikke.

Væk.

Fem år efter nedslaget var Clarke stadig ikke færdig med os.

Fragmenter, som sad fast i vores kredsløb, bombarderede os uden varsel.

Vi prøvede at genopbygge, men verden var ikke klar.

Vi blev tvunget indenfor igen.

Strålingen ramte forskelligt overalt.

De fleste steder brændte op. Andre forblev af uvisse grunde grønne.

Livet fandt en måde at overleve nedfaldet på.

Vores bunker holder ud.

Vi gør vores bedste.

Det er ikke let at leve under jorden.

Men vi glæder os, når vi kan.

Sammen.

Mikrofontest: Et, to, et, to.

Klart og tydeligt, John.

Ved du, hvad jeg tænkte på i morges?

Lad os høre.

En solid morgenmad.

Det ville være dejligt. Jeg vil give men venstre arm for en god kop kaffe.

Peckman's Diner havde den bedste, over for Piedmont Park.

Dér holdt de sommerkoncerter. Blå himmel, græs, mennesker.

- Og øl. - Det lyder som et paradis.

Det var det.

Gudfader, endnu en sprække er åbnet.

- Mere lava? - Ja, og de bliver større.

Vi har vist fået et par redningsbåde.

Og endnu et spøgelsesskib. En destroyer.

- Fedt. Føler du dig heldig i dag? - Altid. Jeg begynder med redningsbådene.

Held og lykke.

Jeg går hen mod destoyeren.

Der er et uvejr på vej, men du har lidt tid endnu.

Jeg skynder mig.

Jackpot.

Går ind på kommandobroen.

- Jeg har fundet noget andet. - Hvad er det, John?

Besætningen.

For fanden.

Hvor smukt ...

John?

John, kan du høre mig?

Uvejret er på vej lige imod dig. Skynd dig tilbage nu!

Jeg er på vej. Forlader skibet nu.

- Hvor meget tid har jeg? - Ingen.

Kom nu...

Jeg er foran det, men det haler ind.

Pis, det kommer hurtigt.

- John, hvor er du? - Jeg løber så hurtigt, jeg kan!

Åbn østtunnelen.

Åbn døren.

Åbn døren!

Uvejret er for tæt på. Vi må lukke den!

Jeg når det!

Luk!

- Skynd jer! - John, er du inde?

THULE AIRBASE STATION GRØNLAND

Bukarest, Rumænien: Byen er ødelagt af jordskælvene. Vi er fanget.

Indien: Saltvandet stiger hutigt.

FEMA planlagde for to år. Vi har strakt ressourcerne i fem.

- Vi kører altså på dampene? - Ja, det strammer virkelig til.

Om et år er vi forhåbentlig ude og planter.

Vi har målt en fire procents reduktion i strålingen de seneste tre måneder.

- Vi kan ikke sige, hvornår det er sikkert. - Men det bliver bedre?

- Mest ude til havs. - Vindene fjerner nok strålingen.

Nej, sådan fungerer det ikke.

En kontinuerlig strålebelastning er dødelig selv ved så lave doser.

- Vi bør diskutere beredskabsplanerne. - Okay.

Canada og størstedelen af USA er væk. Island er væk.

Vesteuropa? Rapporterer de ikke om færre uvejr der?

- Men er luften sikker? - Mere sikker end her.

Sagde vi ikke lige, at man bare dør langsomt?

Har jeg ikke ret, dr. Amina? Er det ikke ligesådan der?

Jo.

Hvad er seneste nyt om krateret?

Kolleger på andre baser har samme teori som jeg. Og jeg har foretaget beregninger.

Vi kan ikke forklare det, men kratervæggenes størrelse og form -

- synes at forhindre dannelsen af radioaktive uvejr.

Kombineret med kraterets dybde skaber det en sikker zone, fri for forurenet luft.

Men selv om det passer, så ligger det i Sydfrankrig. Hvordan kommer vi derned?

Der er rapporteret om kampe, oprør og borgerkrig.

Der hersker kaos i Europa.

Lad os holde os til virkeligheden.

- Husk at anmelde defekte luftfiltre. - Rationér nøje.

Nogle siger, at det her er det nye normale.

Men der er gået fem år nu.

Så det er ikke så nyt, og det er bestemt ikke normalt.

Det var ikke tilfældigt, at der blev udvalgt flere terapeuter end kirurger.

- Folk skal håndtere et enormt trauma. - Hvorfor lader alle så som ingenting?

- Gør du det? - Lader som om?

- Nogle gange. - Det burde du måske holde op med.

- Du kan måske anbefale en god terapeut. - Min er ret god.

Så...

Hvordan har Allison og Nathan det?

De klarer sig. Tror jeg. Håber jeg.

Åbenhed er vigtigt.

- De er ret åbne over for mig. - Jeg mente den anden vej.

Det er sket oftere på det sidste.

Kontinentalpladerne bevæger sig igen. Det udløser meget aktivitet i regionen.

Bunkeren overlevede Clarke og klarer også jordskælv.

Der er en ting til, vi skal diskutere. Nødsignalerne udefra.

Vi kan ikke bespise 50 personer til. Ikke engang fem.

Jeg ved det, men de bor i huler og mineskakter.

Vi ved intet om eventuelle sygdomme eller stråling.

Okay, så lader vi dem bare dø.

Vi siger, at vi lige nu ikke har mulighed for at hjælpe dem.

- Okay? - Nej, vi stemmer som med alt andet.

Jeg foreslår at sende et redningshold ud.

Det støtter jeg.

- General ... - Det er vedtaget.

Vi sender bæltekøretøjet ud i morgen.

Når vi ser på den nordlige stjernehimmel, hvilket stjernebillede er det?

- Tvillingerne? - Nej, ikke Tvillingerne.

Nathan?

Det er Cassiopeia. Det kan ses på W-formen.

- Hvorfor skal vi lære om stjernerne? - Det burde vi måske have gjort tidligere.

- Clarke var jo en komet. - Det er den stadig.

Den er jo allerede slået ned.

Det største stykke, ja. Men de mindre, som ikke gjorde det -

- sad fast i vores gravitationsfelt og dannede en såkaldt "spøgelsesring".

- Lars, hvad er det for noget lort? - Det er jo klassisk rock'n'roll.

Hvis du mener klassisk rock, tager du fejl.

Giv mig Stones eller Allman Brothers.

Michael McDonald, det er klassisk rock.

Billy Ocean er også ret cool.

Åbn bare ventilen nu.

Kom nu ...

- Vi er i gang igen. - Lækkert!

Nu kan vi drikke vand igen.

Mor ...

- Jeg kan forklare. - Jeg vil ikke høre det!

- Du hører jo fars hosten om natten, ikke? - Jo.

Ind med dig.

Jeg hader det her sted.

Kom her. Jeg ved det godt.

Det er okay.

- Hvad? Kender du den? - Selvfølgelig.

- Er jeg gået glip af noget? - Han har aldrig hørt den her sang.

- Har du ikke? - Nej, men jeg kan lide den.

- Så lad os danse. - Til en sang, jeg aldrig har hørt?

Det er lidt sent, men...

Glædelig forsinket Valentinsdag.

- Hvor har du fundet det? - I destroyeren.

Samt en masse andet. Nu kan jeg lave min radio.

Og afsaltningspumpen? General Sharpe sagde, at vandniveauerne er lave.

Undskyld.

Jeg elsker det. Tak.

Tak.

- Hvordan har din dag været, unge mand? - Okay.

Er der noget andet, du vil fortælle?

- Sikkerhedsvagterne fandt ham udenfor. - Helt udenfor?

- Det er da løgn! Hvor længe var du ude? - Kun nogle minutter.

- Bar du maske? - Ja, og der var ikke noget uvejr.

Det er for farligt derude. Hvad tænkte du på?

Ja, du fortalte om strålingen og asken. Jeg forstår det godt.

Jeg ved, at det er røvsygt at bo hernede. Jeg er med.

- Prøv at være 15. - Du hører ikke efter!

- Vent nu... - Må jeg rejse mig?

Han prøver bare at finde sig selv. Og han er følsom.

- Nej, han opfører sig som en idiot. - Ligesom dig?

Du går også udenfor.

- Ja. - Han ligner sin far.

- Kom. - Nej, Allison.

Man nægter vel ikke en dame en dans?

- Tak, Lars. Kom nu. - Ja, ja...

- Passer du på dig selv? - Ja. Ja.

Rover One vender tilbage med fuld last. Er vi klar til at tage imod migranterne?

Vær klar til at åbne vesttunnelen, og have dekontamineringsteamet parat.

Kom nu ...

Godmorgen, kammerat.

Jeg tænkte, at vi kunne begynde med indsugningpumpen i dag, Larsy.

Så tager vi resten efter frokost.

Pis.

- ... en tur til. - Forstået. Afvent.

De beder om tilladelse til en tur til. De efterlod mange.

En tur til?

- Aldrig i livet. - Nu skal vi ikke forhaste os.

Diskuterede vi ikke vores begrænsede ressourcer? Hvor skal de sove? I din seng?

Hvis det redder liv, ja.

- ... nærmer ... nu. - Vi hører jer dårligt. Kan I gentage?

Vi har ikke megen tid ...

Rover One, gentag.

Lars?

- Går det? - Ja.

Allison? Allison!

Er du okay?

Sådan.

Er du okay? Jeg hjælper dig op.

- Nathan ... - Vi må ud herfra.

- Så du ham? - Nej.

- Nathan? - Far!

- Jeg kan ikke få vejret. - Vi skal ud herfra!

Pak taskerne med mad og tøj.

Nathan, træk vejret med mig. Du kan godt.

Hjælp din mor med at pakke. Jeg henter nogle masker.

Pak dine ting og husk din insulin.

Put så meget du kan i tasken. Vi kommer ikke tilbage.

Jakker, tøj, alt, hvad der er plads til.

Okay, jeg fik fat i nogle masker. Tag den her på, knægt.

- Virker den? - Ja.

Kom så.

- Jeg sidder fast! - Vi kan ikke komme igennem.

- Hvor skal vi gå hen? - Til østtunnelen.

- Den er styrtet sammen. - Vi har ikke noget valg.

- John, den styrter sammen! - Jeg har dig. Kom nu.

Kom, vi må ud herfra.

Kom så.

Er vi dækket godt nok til? Tjek jeres masker.

Alt ser godt ud.

Løb!

- Hvad gør vi ved strålingen? - Vi må væk fra øen. Ned mod stranden!

Nathan? Hvor er Nathan? Hvor blev han af?

- Nathan! - Her!

Dr. Amina! Er De okay? Kan De stå op?

Kom op. Der er redningsbåde på stranden. Kom!

Følg mig. Der er flere både for enden af stranden.

Kom!

Hjælp!

- Slip, for helvede! - Nej!

- John, her! - Allison!

Hold op! Slip ham!

Tilbage!

Der er en til. Kom, der er en til derhenne.

Fart på!

Kom nu!

Vi må af sted. Kom nu. Vi må af sted nu!

- Ikke flere. Luk døren. - Nej, luk dem ind. Vi gør plads.

Så kæntrer vi også. Lås lugen. Vi kan ikke tage flere, beklager.

Er I okay?

Vent! Nej!

Er alle okay?

Far!

- Åh gud! - Hold fast, alle sammen!

Åh gud!

Hold fast!

- Går det, Nathan? - Ja.

Det er væk. Det hele er væk.

- Luftkvaliteten er god. Bedre. - Kan vi tage maskerne af?

- Har du det godt? - Lad mig se.

Hvor skal vi tage hen? Der er ikke noget at vende tilbage til.

- Er Island ikke tættest på? - Island er væk.

- Vi skal bruge en destination. - Vi skal bare nå land.

Clarke ændrede strømretningen. Den går sydpå nu.

Mad og vand rækker til knap en uge.

- Europa er nok vores bedste mulighed. - Godt, så sætter vi kurs mod sydøst.

- Indtil vi når England. - I London kan vi opsøge Mackenzie.

Perfekt. Det burde tage under en uge. Forudsat at vi overlever.

Sydøst.

Okay ... Prøv nu.

Lad mig prøve en ting til.

Okay.

- Sådan. - Tak.

Hvor mange fragmenter tror du, der er deroppe?

Flere end jeg kan tælle til.

Altså mindst 50.

Det er Andromeda, en helt anden galakse.

- Tænk, at jeg ser rigtige stjerner. - Det er ret sejt, ikke?

Jeg håber, at du aldrig mister evnen til at forundres.

Hvor mon den slår ned?

- Jeg kigger lige. - Det er ikke det.

Vi er løbet tør.

Vi kan måske rationere vand og mad i to dage til.

Vi må bare flyde med strømmen nu.

- Så hvor havnede I? - I Shenandoah.

Der har jeg altid villet hen.

Min kone ville tage hele rejsen, men jeg afbrød den for at tage et nyt job.

Det virkede vigtigt på det tidspunkt.

Mistede du din kone, da vi forlod bunkeren?

Nej, jeg mistede hende på vej derhen.

Jeg må have mad.

Krateret... Krateret har nok ... Den bunker ...

Svømme ... Skal klare det.

- Hvad ramte vi? - Det er land.

- Hvad er det? - Vi er stødt på land.

Det er Liver Building.

- Vi er i Liverpool. - England.

- Hvad? - Er vi i England?

Luftkvaliteten er okay foreløbig. Men vi må søge ly.

Hvad ramte vi?

Åh gud...

Vi er på et hustag. Vi må bruge årerne.

Er du klar?

Det er en vej længere fremme, løjtnant. Kan du styre derhen?

- Dan, ror du baglæns? - Ja.

Sådan.

Sådan. Kom så.

Hold sammen. Vi ved ikke, hvad der er derude.

Kom, knægt.

ADVARSEL FORBUDT OMRÅDE

Det ser forladt ud.

Det vigtigste først. Vi må finde mad og vand.

Og vi kan ikke blive heroppe hele tiden, så vi må finde ly til alle.

- Var der ikke en bunker i området? - Jo, men vi havde aldrig kontakt med dem.

Vi burde alligevel prøve at finde den.

Der er mennesker dér.

Hvor er de?

Hvor er jeres politikere og jeres ædle konger?

De er alle sammen under jorden.

- Kun den sande Gud ... - Hvordan kan de leve udendørs?

De har nok intet valg. Men de kan ikke overleve længe.

Der er flere den vej.

Luk os ind!

Ingen kort! Kun adgangskort!

Uden kort kommer I ikke ind!

Kun adgangskort!

- Kun adgangskort! - Vi har kort.

- Har I adgangskort? - Vi kommer fra Grønland og søger asyl!

Giv mig jeres adgangskort.

- Hun er okay. - Jeg kan ikke finde mit kort.

Jeg kan ikke finde kortet.

Så bliver det kun hende.

- Vi hører sammen! - Et kort per person!

- Vi er en familie. - Jeg hedder Adam Shaw!

- Tilbage! - Jeg er fra Thulebunkeren på Grønland!

Tjek mig i systemet!

Jeg er folkevalgt embedsmand! Mit navn er Adam Shaw! Jeg er...

Herregud!

Hvad har I gjort?!

Hvad har I gjort?!

Adam!

Hvad sker der?

Fart på!

Vi må væk herfra.

Casey, kom nu. Vi må væk!

Hallo ... Vent!

- Hvad? Af vejen! - Vi skal have et lift.

- Tag vores familie med. - Hvorhen?

London! Til Mackenzie.

- Så må I give mig noget. - Vi har ikke noget!

Det der er fint.

- Hop ind. - Her.

Tak.

Åh gud, åh gud!

Åh gud ...

Hallo ... Se på mig.

Det er okay. Træk vejret dybt.

Vi tager ned til Mac. Alt ordner sig, okay?

Er det sådan overalt?

Verden er et farligt sted nu.

Folk er så desperate, at de slår ihjel for en smule mad.

De radioaktive uvejr kan komme ud af det blå og dræbe én på sekunder.

Og slår de ikke én ihjel med det samme, dør man alligevel en langsom død.

Ja ...

Strålende. Hvordan er luftfiltreringen herinde?

Den virker. Men ingen af os bliver hundred år gamle.

- Hvornår talte du med Mackenzie sidst? - For otte, ni måneder siden.

Dr. Amina?

- Tror De, at det passer, det med krateret? - Jeg tror, at det er muligt.

Det er altså ligesom, da dinosaurerne uddøde.

- Ved du, hvad der skete bagefter? - Livet vendte tilbage.

Det vendte ikke bare tilbage. Det blomstrede.

Meteornedslaget gav plads til nyt liv. Uden det ville vi slet ikke eksistere.

Vi nærmer os. Der er måske en halv time til London.

Vi må skynde os. Vi bør ikke være udendørs for længe.

Hvad hedder du?

Obi.

- Hvor kommer du fra, Obi? - Nigeria.

Jeg flyttede til England for 12 år siden. Jeg hørte tit om livet her.

- Det var en barnlig drøm. - Synd, at du fik det her i stedet.

Jeg kan godt lide det her. Det er blevet min anden kone.

Men indimellem tænker jeg på, hvordan det ville være at vende tilbage.

Om jeg ville kunne genkende noget.

Har du hørt noget om folk, som tager længere sydpå, til Frankrig?

- Frankrig er endnu farligere. - På grund af, hvad der er dér?

Mener du det, din videnskabsven talte om?

- Ja. - Det lyder fint, men også somashi gi.

Bullshit.

- Går det? - Ja.

- Hvad er det? Endnu et uvejr? - Nej, det er ikke et uvejr.

Allison, hold fast i noget!

Kom.

Her.

- Obi, nej! - Den er alt, hvad jeg har!

- Er du okay? - Ja.

Jeg håber, hun stadig er her.

Mac!

For fanden da!

- Kom ind. - Er det ladt?

- Hej. - Kom ind.

Hvordan kan det være, at I er her nu?

Jeg har ikke hørt fra dig så længe, så jeg frygtede det værste.

Og John! Jeg troede aldrig, at jeg ville se dit grimme fjæs igen.

- Du ser godt ud. - Løgner.

Det må være ham. Din mor taler aldrig om andet.

Virkelig?

... næsten alle, tror jeg. Jeg tror knap mine egne øjne.

- Hold da op. Fejrer I jul tidligt? - Hos os er det altid jul.

Sæt taskerne, hvor I vil, og føl jer hjemme. Det er helt utroligt.

Desuden er luften meget bedre end udendørs.

Jeg fik forseglet den her hospitalsfløj, og generatoren holder luftfiltrene i gang.

Luften er ikke så god som i bunkerne, men den giver os nogle år til.

- Tak. - I er jo familie.

Jeg drømmer om vores tid i USA. Amerikanske fyre er vilde med en accent.

Det er pigerne også.

- Hvad behandler du her? - Alzheimer. Og knuste hjerter.

De fleste ved intet om, hvad der skete med deres familier, eller om kometen.

Så jeg blev her, selv da staten holdt op med at levere mad, og lyset blev slukket.

De skal ikke blive forladt igen.

Jeg må hellere lave deres aftensmad.

- Jeg hjælper til. - Det er pænt af dig.

John, kan du og Nathan hente kul? Jeg har lyst til at feste.

- Skål, alle sammen. - Skål!

- Det her føles næsten normalt. - Ja, næsten.

- Sover han stadig? - Det er godt. Staklen var helt udmattet.

- Kan han huske nedslaget? - Ja.

Jeg håbede, han ville glemme det, men han bearbejder det nok stadig.

Clarke kan ikke gemmes væk. Man bliver jo mindet om den, hver gang man kigger ud.

Hvad ved du om krateret, Mac? Du ved, hvor Clarke slog ned.

Overvejer du at købe et sommerhus? Jeg har kun hørt en masse rygter.

Casey tror, at livet kan være vendt tilbage der.

Ja, det gør jeg. Lad os sige, at man har ekstremt høje temperaturer.

Tilsæt råmateriale og havvandet fra tsunamien.

Smid lidt næringsrigt sediment i fra nedslaget.

Så er det muligt, at man kunne ...

... skabe byggestenene til nyt liv.

Luft, der kan indåndes og drikkeligt vand. Det er muligt.

Det er en smuk tanke.

Men det, jeg har bygget op her -

- er godt nok til at overleve her og nu.

Og det er trygt. Jeg har gjort det trygt.

Okay, tryggere end udenfor i al fald.

London er ikke London mere.

- Har du det godt? - Ja, ja.

- Gud, du bløder jo. - Det må være luften.

Næseblod.

John ...

- Hvad foregår der? - Det er bare næseblod.

Pis med dig.

Lægen sagde, at når symptomerne begynder ...

Blødninger ...

Seks til otte uger.

- Seks uger? - Måske mere.

Hvad taler du om? Vi er jo her nu. Mac har medicin.

- Vi finder ud af noget. Alt bliver godt. - Nej. Ali.

Det er uhelbredeligt.

Hvad mener du?

Det ...

- Jeg har vel taget for mange ture udenfor. - Hvorfor har du ikke sagt noget?

- Det ville jeg også. - John!

- Hvorfor? - Jeg ville ikke se dig sådan her.

Okay, okay ...

Se på mig. Okay.

Vi bliver her hos Mac.

Vi skal tilbringe den tid, vi har tilbage, sammen som en familie.

Vi kan ikke blive her. Det vil jeg ikke.

Jeg vil ikke dø her.

Du og Nathan skal ikke bo her. Det var ikke derfor, vi flygtede.

Tænk, hvis Casey har ret i det med krateret.

Der er noget dér, en ny start.

For dig og for vores søn.

Hans halve liv har handlet om overlevelse.

- Vi må få Nathan hen til krateret. - Det ved jeg godt.

Her får han ikke noget liv.

- Okay. - Okay.

- Må vi virkelig godt tage den? - Jeg tog den jo fra en anden.

Benzinen burde række til Kanalen.

Tag den her, og lad ingen stoppe jer.

Kør ned til Dover. Det er kun dér, I kan krydse Kanalen.

Tak.

Okay.

- Pas godt på min pige! - Det skal jeg nok.

- Åh, Nate... - Det var hyggeligt at møde dig.

Ifølge kortet burde vi være fremme om cirka to timer.

Du er så stille, knægt.

Kan du huske de billege, vi legede engang?

Ja.

"Skibet er ladet med", "Vil du helst?"...

Min søster og jeg legede altid "20 spørgsmål til professoren" i bilen.

- Hvad siger du, Nathan? - Nej tak.

Så leger vi uden ham. "Skibet er ladet med". Jeg begynder.

- Nej, jeg begynder. - Jeg begynder.

Casey!

- Ned, Nathan! - Ram ikke motoren. Vi har brug for bilen!

- Hvem er de? - Banditter! Bliv der, Nathan.

Det er okay.

Det er okay. Er du okay?

Nathan?

Er du okay?

Må din vej gå dig i møde.

Må vinden være dig en ven.

Må solen varme blidt din kind.

Og må regnen vande mildt din jord.

Hvorfor beder folk til begravelser?

Det lyder, som om man lykønsker dem. Men de er jo døde.

Det er lykønskninger. Det er en gammel tradition.

Ligesom at man lægger mønter på øjenlågene.

For at bestikke færgemanden, når de krydser floden til dødsriget.

Selv om de ikke tror på Himlen?

Selv om de ikke tror på Himlen.

- Er det Den Engelske Kanal? - Det var det.

Du gode! Vi plejede at tage færgen over til Frankrig med far, da jeg var lille.

- Var det hele vand dengang? - Ja.

Der var 35 km hav herfra og til Frankrig.

Der er udkæmpet så mange slag og krige om det her. Og nu er det hele væk.

Vi behøver i det mindste ikke at sejle.

Præcis. Lad os skynde over og finde et sted at sove.

Er det en spansk galeon?

- Hvorfor er de standset? - Det ved jeg ikke.

Vi må vist lade bilen stå.

- Skal vi over dér? - Ja, det er vi nødt til.

- Pas på, hvor I sætter fødderne. - Kom nu!

Pas på, hvor du træder, og kig ikke ned.

Forsigtig!

Spænd jer fast og sikr jer ordentligt.

Jeg kan ikke det her.

Jeg kan ikke! Det må være en anden måde.

Bare tag et skridt ad gangen. Følg efter mig. Du kan godt.

Okay? Kom nu.

- Er du klar? Vi klarer det her. - Vær forsigtig.

Fortsæt!

- Går det? - Fortsæt!

Hold fast!

- Nathan, er du okay? - Ja.

Godt klaret.

- Kom så, du kan godt! - Tak.

Vi er der næsten. Bare et stykke til. Klarer du det?

Jordskælv!

- Sig, det er løgn. - Vi må væk herfra!

Af sted. Gå først, Allison. Jeg går efter Nathan.

Bare hold fokus.

Sådan. Du kan godt.

Sådan.

Sådan, Nathan!

Mor!

Rebet knækker! Hold fast!

Fart på! Fortsæt fremad!

Lad mig komme forbi!

- Hvad har du gang i?! - Fortsæt fremad!

- Den holder ikke! - Bliv der!

- Nej! - Nathan!

- Far! - Hold fast!

- Du kan godt. - Slip mig ikke!

- Hold fast! - Far, slip mig ikke!

- Kom nu! - Den holder ikke!

Nathan, fortsæt fremad! Jeg er bag dig.

Sådan, knægt.

Nathan, skynd dig.

Tag min hånd. Kig ikke ned.

Fart på. Kom, Nathan.

Åh gud.

Hvad i helvede ...?

- Er det det? - Nej, det ligger meget længere sydpå.

Det er helt dødt. Tænk, hvis Clarke-krateret er ligesådan?

- Det her er måske kun en uge gammelt. - Eller fem år.

Vi fortsætter fremad.

- Ja. - Okay.

- Engelsk? - Hvem er I?

Jeg hedder John Garrity.

Det her er min kone, Allison, og min søn, Nathan.

- Hvad laver I her? - Vi prøver at komme til Clarke-krateret.

- Denis Laurent. - Hej.

I ser sultne ud.

Vi har ikke noget at bytte med.

Jo, I har. Det kaldes selskab.

- Skyder du altid på folk? - Det er et farligt område.

I er heldige, at jeg fandt jer. De fleste er ikke så rare.

PAS-DE-CALAIS NORDFRANKRIG

- Her bor vi. - Hvad har det her været?

- Vores postsorteringscentral. - Er der ingen, der vil tage det fra jer?

De har prøvet.

Har du bygget strømforsyningen selv?

Energien fra solpanelerne ledes til bilens powerbank. Det er sådan, vi får el.

Den driver luftfiltrene. Det er det bedste, vi kan gøre.

Unge dame, vi har gæster. Kom ned, Camille.

John, Allison og Nathan.

Det her er min kone, Julia, og min datter, Camille.

- Hyggeligt at møde dig. - Hun kan ikke tale.

Nervesystemet er skadet af strålingen.

- C'est bon? - Rigtig godt.

- C'est bon. - Det er al den franske restaurant, I får.

- Mange tak. - Rigtig dejligt med hjemmelavet mad.

- I prøver altså at nå frem til krateret. - Ja.

Det siges, at det er "La Terre Promise".

Hvad siger man? Det forjættede land. Menneskehedens sidste chance.

- Det kan godt være. - Vi hørte, at folk måske er taget derned.

Området er for farligt.

Den vestlige alliance, med resterne af den franske hær -

- forsvarer det mod Den østlige koalition, som vil have naturresourcerne i krateret.

Der er hårde kampe langs hele fronten -

- fra Lyon til Bern, de eneste byer, som står tilbage.

Det er umuligt at nå frem.

Hvor har du alle de ting fra?

Af og til går far ud for at finde noget, som ikke er blevet helt ødelagt.

For at skabe et hjem.

- Må jeg vise dig noget? - Ja.

Jeg lavede det i bunkeren på Grønland. Det er himlen, som vi aldrig kan se.

Men hvis vi kunne, havde vi set det her.

- Hold i den ende. - Hvilken ende?

Åh, undskyld. Okay.

- Kom herned. - Okay.

Det er stjernetegnene. Ved du, hvilket et du er født i?

- Jeg tror, jeg er Vandmand. - Der.

Jeg er Fisk.

Jeg læste et sted, at Fisk og Vandmænd går godt sammen.

Hej. Hvor længe har du været vågen?

Næsten hele natten.

Aftenen før vores bryllup -

- tog far dig med ind i et lille værelse.

Han sagde, at han elskede mig som en søn.

Hvad sagde han rent faktisk?

Han fik mig til at love en ting.

At jeg ville passe på dig til mit sidste åndedrag.

Så, du ...

Det her er mere up to date end jeres.

Den vestlige alliance forsvarer krateret, så folk kan leve der i et frit samfund.

Som jeg sagde i går, er hele regionen en krigszone, men der findes en vej rundt.

Jeg anbefaler den her vej, fra Clermont-Ferrand -

- og ned til Valence. Der er færre kampe.

Krateret beskyttes af flere bjergkæder.

Gennem den første er der kun én vej: Passet.

Det bliver meget svært at krydse det her område.

Passet beskyttes af min vens bataljon fra Den vestlige alliance.

Så når I kommer dertil, spørg efter bataljonschef Jeunet.

- Jeunet. - Giv ham det her.

Så ved han, at jeg sendte jer. Han kan få jer igennem.

Tak.

Der er en ting til...

Jeg ved ikke, hvad der venter jer ved krateret.

Men jeg er overbevist om, at det er dér, verden vil blive genfødt.

Tag Camille med.

Jeg beder dig ...

Tag vores datter med.

Jeg kan ikke gøre det selv. Min kone kan ikke rejse, som du forstår.

Jeg har ikke mødt nogen anden, jeg vil betro det her.

Jeg beder dig, John.

Jeg beder dig.

Vi tager hende med.

Vi får hende derned.

Vi får hende derned.

Vi får hende derned.

Jeg elsker dig.

Jeg vil savne dig.

Jeg ved, at du også elsker mig.

- Jeg elsker dig, min lille skat. - Jeg elsker dig, far.

Det burde være ligeud herfra.

Passet ligger lige før kraterets yderside.

Er I okay?

Vi burde måske stoppe og holde en pause.

Ja.

Ville I helst kunne læse tanker eller være usynlige?

- Læse tanker. - Være usynlig.

- Læse tanker. - Ja, ikke?

Vil du helst have bittesmå hænder eller kæmpestore fødder?

- Store fødder. - Hvordan ville du så kunne gå?

- Små hænder. - Det har du allerede. Lad mig se.

Jeg har normale hænder. Men se dine. De er enorme.

Ville du helst slås mod 50 heste så store som kyllinger ...

... eller en kylling så stor som en hest?

- 50 kyllinger så store som heste? - 50?

- 50 ... - ... heste så store som kyllinger.

Civilister skal ikke være her.

I er heldige, at I lever.

Der er rebeller overalt.

Hvor skal I hen?

Vi søger bataljonschef Jeunet. Han er en ven af min far.

Han siger god for amerikanerne.

- Vi vil til krateret. - Til krateret?

I ved vel, at I skal gennem en krigszone? I klarer det aldrig.

I kan måske hjælpe os.

Kontakt bataljonschef Jeunet!

Kaptajn Hénri kommer med flygtninge på bataljonschefens ordre.

Passet er den eneste vej. Jeunet er stationeret længere fremme.

Følg mig, og bevæg jer, når jeg gør det.

Hurtigt!

Ned! Ned!

Kaptajn Hénri, jeg kommer med flygtninge.

- Fart på! - Kom, Nathan!

Følg mig! Løb hurtigt!

Fortsæt!

Duk jer, og hold hovedet nede!

Stop!

- Åh gud! - Ned!

Af sted!

Hurtigt! Hurtigt!

Skynd jer, op til bunkeren!

- Jeg kommer med flygtninge! - Vi dækker jer!

Af sted! Løb!

Dæk dem!

Nathan, ned med hovedet!

Ned med hovedet! Hop ned i skyttegraven!

Hop!

- John, er du okay? - Ja.

Okay, kom.

Den her vej.

Op ad stigen.

- Fart på. - Nathan, af sted.

Op med jer.

Fortsæt gennem skoven i den retning.

Jeunet har kommandoen over det område. Jeg må tilbage til min enhed.

- Held og lykke. - Tak.

Bonne chance.

Det må være deres lejr.

De bjerge var der ikke før.

Vi nærmer os krateret.

Undskyld, hvor er bataljonschef Jeunet?

Dér.

Hvem har kommandoen her?

Taler De engelsk? Vi søger bataljonschef Jeunet.

Hendes far, Denis Laurent, er en gammel ven af Jeunet.

Han sagde, at bataljonschefen ville føre os til krateret.

Kom.

Bataljonschef Jeunet.

Folk venter i dagevis på bussen. Jeg beklager.

Der er intet, jeg kan gøre. Gå herfra nu.

Er der en anden, vi kan tale med?

- Få dem væk. - Nej, vent.

Jeg beder Dem ...

Vi er gået igennem meget.

Vi vil ikke gøre nogen ondt. Vi vil bare hen til krateret.

Jeg er døende.

Jeg har ikke lang tid tilbage, og jeg lovede at få min familie i sikkerhed.

Tag ikke det her fra os.

Jeg beder Dem.

Luc, bed dem gøre plads på bussen.

Der holder en bus derhenne. Den kører folk til krateret.

- Luc viser vej. Gå nu. - Tak.

Bonne chance.

Rebeller! Bliv i bussen!

De kommer!

Ud af bussen! Det er vores bus nu!

Fart på!

Stil jer op ad bussen! Fart på!

Stil jer op ad bussen!

Jeg lovede at tage jer til krateret.

- Fart på! - Gå nu.

- Følg mig. - Gå nu, knægt. Det skal nok gå.

Fart på!

Også dig!

- Fart på! - Ud af bussen!

- Åh gud! - Far!

Far!

- Jeg er okay. - Du må have hjælp!

Vi må af sted. Der kan være flere.

- Jeg kører. Op med dig. - Okay.

- Det er okay. - Nathan, pres på det!

Pres hårdt.

Det er okay.

Sådan, ja.

Vi sidder fast. Kan du gå et lille stykke?

CLARKES NEDSLAGSKRATER

Åh gud, det er sandt.

Hvor er det smukt.

Vent, lad mig suge det til mig et øjeblik.

Vi er der næsten. Vi skal nok få dig lappet sammen.

Du klarer den, ikke?

Du gjorde det supergodt, far. Vi klarede det.

- Vi klarede det. - Ja, det gjorde vi.

Sikken udsigt.

Tænk, hvilken verden man kan skabe her.

John!

John?

John?

Tak ...

... fordi du var min pige.

Må din ...

Må din vej gå dig i møde.

Må vinden være dig en ven.

Må solen varme blidt din kind.

Og må regnen vande mildt din jord.

God rejse, far.

I har fået chancen for at begynde forfra.

Chancen for at skabe er bedre sted.

En bedre verden.

En verden styret af venlighed, medfølelse og forståelse.

En, som ikke bare er værd at leve i, men også at leve for.

Og selv om jeg ikke får set solen stå op -

- så gør I.

Og I vil bære det lys med jer ...

... for det er det, vi er skabt til.

Morgendagen tilhører jer.

Jer alle.

God videre rejse.

Oversættelse: Claus Stenhøj Svensk Medietext