Original subtitles

Downloaded from YTS.BZ

Official YIFY movies site: YTS.BZ

Det er minus 20 grader i de italienske Alper.

Og et ekstraordinært eventyr skal til at begynde.

Denne ulv har ført sin familie gennem ti farlige vintre.

Det er den sværeste tid. Der er ikke meget mad.

Stemningen er anspændt i kobbelet.

Hunulven er moderen til dem alle.

Men for at overleve må hun i år forlade dem -

- og begive sig ud på en rejse for at finde et nyt hjem alene.

Hun skal udholde snestorme og bidende vinde.

Undervejs føder hun seks unger.

Hun skal finde føde og beskytte sin nye familie.

På flugt fra rovdyr og jægere -

- bliver hun tvunget ind i ukendte og fjendtlige territorier.

Det bliver hendes livs største udfordring.

Det her er den dramatiserede historie om en usædvanlig ulv.

Dolomitterne ... De særeste tinder i Alperne.

Bjergene var engang et koralrev og blev tvunget op af havet -

- for millioner af år siden.

Vinteren er næsten forbi. Der er næsten intet at spise.

Dyrene er trætte, svage og desperate efter mad.

For alle, der bor her, er det årets sværeste tid.

Hunulven forbereder sig på at jage.

Men hun er ikke alene. Hun er omgivet af kobbelet.

Ved hendes side er alfahannen. Og sammen bestemmer de.

Den unge hjort bliver ikke et let bytte.

Men hun har en plan.

På hendes signal går kobbelet i aktion.

Instinktivt ved den unge hjort, hvad den skal gøre.

Det er i dens gener.

Den ved, hvordan den kan narre dem.

Den fører kobbelet ind i midten af flokken.

Det er præcis, hvad hunulven havde planlagt.

Nu kan hun nedlægge det nemmeste bytte.

En syg hjort.

Ved at ofre en af sine egne vil denne hjort overleve.

Om vinteren samles hjortene i store flokke.

Flere ører til at høre farer. Flere øjne til at se dem komme.

De kryber sammen mod kulden og sænker deres puls.

De sparer energi -

- nøglen til overlevelse under disse iskolde forhold.

Ulvenes teamwork og taktik gav pote. Deres første måltid i ugevis.

Lokket af løftet om mad -

- tester den ældste unge hierarkiets grænser.

Han udfordrer sin far, alfahannen.

Han skal følge reglerne. Alfaparret æder før ungerne.

Han må vente på sin tur.

I disse bjerge har ulvene kun én rival.

Den brune bjørn.

Den her er lige vågnet efter en lang dvale og har ikke spist i månedsvis.

Alfahannen ved, at han ikke kan slå en bjørn på den størrelse.

Normalt ville han have trukket sig tilbage nu, men i dag -

- med spændinger i flokken -

- må han gøre sig gældende og vise, at han stadig bestemmer.

Han stresser bjørnen for at forhindre den i at spise -

- jagter den fra alle vinkler og prøver at udmatte den.

Men bjørnen er ikke bange. Den er stærkest, og den ved det.

Han er hårdt såret og kan ikke længere føre an.

Det er et kritisk øjeblik. Flokken har brug for en ny leder.

Alles øjne vender sig mod den ældste søn.

Flokken underkaster sig en ny høvding.

Hunulven bliver hos sin partner.

Loyal til det sidste. Ulve danner par for livet.

Deres bånd er et af de stærkeste i dyreriget.

Alfahannen er bukket under for sine sår.

Hunulven må nu finde styrken til at forlade hans side.

Hun kan ikke gå tilbage til sin egen flok.

Hendes plads er allerede taget af en af hendes døtre ...

... som straks kommer i brunst og føder sit eget kuld.

Hermed er kobbelets succes sikret for fremtiden.

Hvis hun bliver, må hun kæmpe mod sin egen datter.

Hun må af sted.

Men hun er ikke alene.

Om et par uger føder hun endnu et kuld unger.

I ulvesamfundet kan kun alfahunnen formere sig.

Hendes unger ville næsten helt sikkert blive dræbt ved fødslen.

Hendes instinkt siger hende, at hun skal forlade bjergene -

- hvor hun altid har levet, og tage så langt væk som muligt ...

... for at finde et nyt hjem til sig selv og sin familie.

Hvad ligger der bag bjergene?

Det vil hun finde ud af.

På vej nordpå bevæger hunulven sig langs toppen af bjergkammen.

Hun holder sig højt oppe for at undgå at møde andre ulve.

Hun bevæger sig op til 65 kilometer om dagen.

Der er kun tre uger til fødslen.

Hun forlader Dolomitterne ved Brunico -

- og det er sidst i marts, da hun kommer til Østrig.

På få dage krydser hun flere bjergkæder og floder -

- før hun bevæger sig mod Tyrol i det vestlige Østrig.

Hunulven trodser elementerne i den enorme vildmark -

- mens hun følges af mange øjne.

Hun har en skygge. En lammegrib er hendes rejsefælle.

De vender også tilbage til Alperne efter mere end hundrede års fravær.

Frygtet og jaget til de var udryddelsestruede -

- blev lammegribbene genintroduceret for 20 år siden.

Og de bliver langsomt flere.

Denne han er seks år gammel.

Den blev født på Mont Blanc, men rejste, da den var meget ung.

Den flyver tusindvis af kilometer hvert år -

- og leder efter rejsende at følge efter i dagevis.

Ulven er gribbens yndlingsledsager.

De tilbyder det bedste bytte i et goldt landskab.

Men den venter ikke på, at hunulven dør.

Den har andre kostbehov.

Der er gået seks dage, siden hunulven flygtede fra flokken.

I det vestlige Østrig kæmper hun mod bjergene.

Vindene kan nå op på 130 kilometer i timen -

- med en temperatur på minus 30 grader.

Et par timer under sådanne forhold kan være dødbringende.

Uden sit kobbel kunne hunulven blive begravet i sneen.

Hun er nødt til at fortsætte.

Med sin tykke pels kan hun modstå temperaturer på minus 50 grader.

Under stormen har bunker af sne hobet sig op -

- og den mindste rysten kan få dem til at falde.

Sultende bjergboer finder hurtigt byttet.

Også lammegribben.

Dens udholdenhed har betalt sig.

Den konkurrerer ikke om det samme måltid som hunulven.

Den venter tålmodigt et øjeblik længere -

- indtil hun har fået nok.

Den er ikke som andre gribbe.

Dens kost indeholder hverken kød eller hud.

Den har sin egen særlige opskrift.

Først deler den kadaveret i mindre stykker.

Så tager den den udvalgte godbid med 50 meter op i luften ...

... og kaster den forsigtigt ned på klipperne. Et voilà!

Middagen er serveret.

Brækkede knogler er det eneste, lammegribben vil have.

Dens mave indeholder verdens stærkeste fordøjelsessyre.

Og den fordøjer med lethed det, andre kasserer.

Hunulven har kun få uger tilbage, før hun skal føde.

Drevet af viljen til at finde et trygt hjem -

- fortsætter hun med at bevæge sig 50 til 60 kilometer om dagen -

- og krydser Østrig fra øst til vest.

Over Zillertal i Tyrol -

- kommer hun til Schweiz gennem Grisons-kantonen -

- Sankt Gotthard og Monte Rosa.

Hun krydser det imponerende Matterhorn.

På få uger har hun tilbagelagt næsten 1000 kilometer.

Hun er nu i Mont Blanc-massivet, den højeste bjergkæde i Alperne.

Hun er træt og svækket af rejsen. Hun må finde et sted at hvile sig.

Årstiden skifter.

Dagene bliver længere, og temperaturen stiger langsomt.

Foråret er kommet.

For naturen er det den travleste tid på året.

Et kapløb med tiden er begyndt.

Det er en kort sæson til at finde en mage -

- og føde og opfostre næste generation.

Med kun få dage tilbage skal hunulven finde den perfekte hule.

Varm, tør og tæt på vand.

Hun skal være væk fra rovdyr.

Det er det perfekte sted.

I løbet af natten har hun født. Et kuld på seks unger.

Fire hanner og to hunner.

Hun kan ikke lade dem være alene. Mange rovdyr strejfer om i bjergene.

Ræve, krager, måre, vildsvin ...

En los har fundet ulvens hule.

Hunulven kan fornemme lossen, men hun kan ikke se den.

Lossen er perfekt camoufleret og kan ligge stille i timevis.

Den venter på, at hunulven går.

Hunulven har seks munde at mætte og skal ud at finde mad til sig selv.

Hun har kun spist græs og regnorme.

Hvis hun var sammen med flokken -

- kunne hun efterlade ungerne hos de andre hunner -

- som ville beskytte og die dem for hende.

I hvert kuld er der altid en eventyrer -

- der er mere modig end de andre og roder sig ind i problemer.

Lossen har givet op for i dag, men kan komme tilbage når som helst.

Hunulven ved, at hun er fanget.

Hun vil ikke få et ordentligt måltid i et stykke tid.

Lossen har også sultne unger at made.

Som alle mødre skal den made og beskytte sine egne unger.

Ungerne er nu otte uger gamle -

- og er stadig afhængige af deres mor for mælk og føde.

Hun afvænner dem nu, så det er vigtigt at jage.

De forlader hulen og udforsker verden omkring sig.

Den lille eventyrer er stadig den modigste i kobbelet.

Anført af sin nysgerrighed vandrer han væk uden varsel.

Ungernes jagtinstinkt er stadig uprøvet.

De lærer ikke at jage i flok, før de er næsten et år gamle.

Nu lærer de færdighederne ved at lege sammen.

Eventyreren er på opdagelse igen.

Han lærer forskellen på ven og fjende.

Hunulven har fundet en ny hule.

Men der er stadig ikke meget føde.

Det er den sværeste tid for familien.

Seks munde at mætte og ikke nok mælk.

De sulter. Jo mere de har brug for, jo mindre har hun at give.

De slikker hendes mund -

- og tigger hende om at gylpe sit sidste måltid op.

Men hendes mave er tom.

Hun har brug for en ny plan.

Der er en mulighed, der kan løse hunulvens problemer.

Får. De er nemmere at fange.

Men hvis hun vil æde dem -

- skal hun stå ansigt til ansigt med en anderledes modstander.

Denne mand har besluttet selv at forsvare sine får.

Han hedder Matthias Korneli.

I år har Matthias sagt ja til at tage en flok -

- med ind i Alpernes mest frugtbare sommergræsgange: Vercors.

Men denne frodige eng er berygtet for ulve.

Omkring 35 får blev dræbt her sidste sæson.

I år har de lokale bønder betroet Matthias en rekordstor -

- flok med 650 får at vogte.

Fårene har tilbragt vinteren i ly, men nu skal de spise det bløde -

- spæde græs på de højest liggende græsgange for at blive fede.

Matthias' mission er at følge dem op på bjerget -

- og vogte dem i to måneder ...

... og vende tilbage sidst på sommeren med alle fårene.

Det har ingen hyrde formået her i 20 år.

Ulvene er nemlig tilbage.

For hunulven vil et får brødføde hendes unger i en uge.

Men det er ikke let at fange dem.

Vercors' høje plateauer -

- mellem bjergkæderne Obiou og Dévoluy.

Matthias er på vej mod græsgangene længere fremme.

Som ledsagere på missionen har han to betroede hold -

- som han selv har udvalgt og trænet.

Det første hold er hyrdehunde, lette og hurtige. Det andet er vagthunde.

De er kraftige og stærke.

Raga er en beauceron-tæve. Hun er den mest aktive.

Hun holder udkig efter får, der kommer væk fra flokken.

Hun gør det for at glæde Matthias.

Leo er en lille pyrenæisk hyrdehund. Hurtig og med en løves hjerte.

Han dækker ikke så stort et område som Raga.

Men de kan regne med hans årvågenhed. han overser intet.

Den ældre Kai er pensioneret.

Hun arbejder ikke mere, men er vigtig for holdånden.

Snart vil hun ikke kunne klare turen op i bjergene.

I dag fører Matthias sin flok ud på det farligste område -

- hvor der har været flest angreb.

De lokale kalder det den farlige dal.

De skal være på vagt.

De giver sig til kende, så snart de ankommer.

'Vi er her! Og vi er ikke bange."

Vagthundene indtager deres positioner.

De ved, at i denne dal er et ulveangreb nært forestående.

Thor tager det høje terræn.

Han ser alt, lugter alt ...

... og hører alt.

Rea går ind midt i flokken.

Hun er særligt knyttet til fårene -

- og opfostrer dem, som var de hendes hvalpe.

Maura tager sig af yderkanterne.

Nogle gange vover hun sig langt væk fra flokken -

- for at efterlade sin duft og udfordre ulve, der kommer for tæt på.

Og Mastin, den unge molosser, patruljerer flokkens omkreds -

- ofte i skoven, ude af hyrdens synsfelt.

Fårene er nervøse. De kan lugte ulven.

De ved ikke, hvor hun er, men de ved, at hun er her.

Hun holder nøje øje med sit bytte, klar til at angribe på egen hånd.

Lugten af fårene øger hendes sult.

Hunulven vil ikke slås.

Hun foretrækker at finde mad uden problemer.

Hvis hundene holder stand, går hun et andet sted hen.

Matthias og hundene vogter flokken sammen og beskytter hinanden.

De handler instinktivt.

Det her er Matthias' kobbel.

I næsten ti år -

- har han bevogtet 15.000 får og kun mistet tre af dem til ulve.

Han er hverken for eller imod, at ulvene vender tilbage til højderne.

For ham er alt liv i disse bjerge helligt.

I en alder af ti uger er eventyreren stadig den mest aktive i flokken.

Han kan lugte noget interessant.

En knogle fra en stenbuk. Kun til ham.

Forhold skabes under leg. Personligheder opstår.

Der er ledere, og der er følgere.

De, der giver let op.

Og nogle, der aldrig giver slip.

Fast besluttet på at finde et nyt territorium, trygt og fyldt med mad -

- fortsætter kobbelet rejsen.

Hun lægger afstand mellem sig selv -

- og Mathias' hunde og krydser Vercors -

- og Chartreuse-massivet og når Tarentaise-dalen.

På ukendt jord får hun færten af noget velkendt.

Det er ikke en indbydende lugt. Det er fare.

Hun går ind på en anden ulvs territorium.

Hun kan se, at det er et stort kobbel på et dusin eller flere.

Og de er ikke langt væk.

Ulve forsvarer deres territorium med stor voldsomhed.

De dræber, hvis de ser en ubuden gæst -

- og hunulvens familie er ikke velkommen.

Hun ved ikke, at flokken lige har angrebet en fåreflok -

- fra den nærliggende landsby og nu bliver jagtet.

Hunulven og hendes familie er fanget midt i en krigszone.

Hun er fanget mellem ulveflokken og jægerne -

- og må fortsætte ind i en fremmed verden.

De må krydse byens gader, når de er mere stille.

Siden tilbagekomsten til Europa -

- er mange ulve blevet set i byernes gader om natten.

Flokken har krydset Ubaye-dalen.

Hun har fundet et nyt og mere fredeligt territorium, Mercantour.

Det er et land uden lugt af mennesker eller hunde.

Det er et land med overflod.

Og der er mad.

Et fristed. Hendes nye hjem.

Her er også en anden.

Lammegribben.

Den er vendt tilbage til klippen, hvor den blev født.

Og den har stiftet familie.

Hunulven har formået at holde sin familie i live.

Men vinteren er på vej.

Hun skal finde en mage for at sikre flokkens fremtid.

Det er tid til at kalde på andre ulve.

Et kald så kraftfuldt, at det kan høres mange kilometer væk.

Men i aften er der intet svar.

Langt væk hører en ung han hendes kald.

De mødes i de tidlige timer.

På kun fire måneder har hunulven rejst 1300 kilometer.

Hun forlod Dolomitterne om vinteren, krydsede næsten hele Alperne -

- og fødte i Mont Blanc-massivet.

Så rejste hun sydpå gennem Durance-dalen -

- for endelig at slå sig ned i Mercantour-vildtreservatet.

Flere uger senere tog en kamerafælde disse billeder.

Et ulvekobbel med seks unger og to voksne.

De er alfaparret.

Og sammen vil de opfostre -

- den næste generation ulve i de franske Alper.

I det 20. århundrede var ulvene næsten forsvundet fra Europa.

De forsvandt fra Frankrig, Schweiz, Tyskland og Østrig.

Der var nogle få kobler i de italienske alper.

I 1980'erne udvidede ulvene deres areal.

De generobrede forfædrenes territorier og dannede nye kobler.

I dag findes de i alle de lande, der grænser op til Alperne.

Deres antal stiger langsomt.

Det anslås, at der lever 2000 ulve i disse bjerge.

Danske tekster: Helle C. Østergaard Iyuno