Original subtitles

-Se, hvad far har købt til dig. -Tak, far.

-Den vil beskytte dig om natten. -Tak.

Nu skal du sove.

Godnat, Må lyset være tændt?

-Ok, men kun den her gang. -Tak.

-Sov godt, far. -Sov godt, min blomst.

Herovre! Hun lever!

Jeg kan fortælle, at Rebecca endeligt er vågnet efter to år i koma.

Selv om det er lang tid-

-kan vi være glade for, at det ikke har taget længere tid.

Desværre er hun ramt af en uventet bivirkning.

Rebecca er ramt af hukommelsestab.

Hun ved ikke engang, hvem hun er.

Det lyder forfærdeligt, men der findes en god grund til det.

Rebecca gennemlevede en så traumatisk hændelse-

-at hendes hjerne ikke kunne bearbejde den.

Så hendes hjerne gjorde noget radikalt:

Den slettede de forfærdelige erindringer.

Da de hænger sammen med hendes tidligere liv-

-blev hendes tidligere jeg også slettet.

Det betyder ikke, at hukommelsen ikke kommer tilbage-

-men lige nu er hun som en ren dug, en formateret harddisk.

Mentalt og intellektuelt er hun fuldstændig frisk.

Hun kommer til at få et normalt liv. Derfor gjorde hendes hjerne dette.

Det hun har brug for lige nu, er kærlig omsorg.

Det kan , hendes slægtninge, give hende.

De må også forstå, at vi har med en uopklaret sag at gøre.

-Må vi tale med hende? -Ja, men hun kan ikke hjælpe jer.

Et forhør vil bare forvirre hende, og det ønsker vi ikke.

-Tro mig, hun ved ingenting. -Ok, vi forstår,

Så ender det sådan her.

En sag uden beviser,

Et vidne uden hukommelse.

Så vi kan bare vente-

-og håbe på at hun får hukommelsen igen?

Ja Men hun overlevede-

-og kan leve et lykkeligt liv med sine nye forældre.

Mr. og mrs. Creedon, jeg gratulerer med jeres nye datter.

Det er flot af jer, at adoptere hende.

Dette kan blive en lykkelig slutning, på en forfærdelig hændelse.

Vi var ikke I tvivl om at adoptere hende. Min mand og jeg elsker hende.

Mine damer og herrer, i dag skal vi se nærmere på-

-skader forårsaget af ekstremt chok, og på hvordan hjem en håndterer dette.

Dagens emne er altså shock og shockrelateret traume-

-samt bivirkningerne paranoia, psykose og hukommelsestab.

Jeg foreslår, at | følger godt med, da emnet indgår i eksamenspensum.

Dr. Riven?

Deres forelæsning var fascinerende.

Men så snart jeg forlader lokalet, glemmer jeg alt, hvad De har sagt.

Findes der en psykologisk forklaring på det?

Jeg kan nok tage mig tid til at diskutere dit lille problem.

Hvad med klokken fem på caféen ved siden af universitetet?

Jeg havde håbet på sofaen, men jeg er glad for konsultationen.

Vi ses klokken fem.

Værsgo.

Politiet og fængslets ledelse har længe diskuteret hendes begravelse.

Nu rapporterer Gabriel om Hinley-sagen.

Tak, Shannon.

For næsten 40 år siden dræbte Marla Hinley og lan Brady fem unge:

Keith Presley, Lesly Ann, Colin Reed - alle 16 år.

John Kilbright, 12 år, og syvårige Edward Evan mistede også livet.

Ligene ligger stadig gemt i nærheden af Settlewood.

Hej, Rebecca, min blomst.

Kan du ikke kende mig?

Vær ikke bange.

Jeg forstår det jo godt.

Kan du stadig ikke kende mig? Det var svært at finde dig.

Jeg må gå nu.

Vi ses, min kære.

Hvornår ses vi igen.

Farvel, min kære.

Edinburgh. Ni drengene risikerede livet…

Er du okay?

David!

-Jeg må gå nu. -Hvad sker der?

Lagde du mærke til tv'et? Du må have set ham.

Det findes mange årsager til det, du oplevede. For eksempel stress.

Du har jo arbejdet hårdt med dine studier.

Så længe symptomemne ikke gentager sig, er der intet at bekymre sig for.

Du har bare brug for at slappe lidt af.

-Elskede, jeg går i seng nu. -Gør det.

Jeg kommer snart.

-Hvad er der galt? -Skiftede du musikken?

-Hvad er det for en sang? -Paganini, Er alt i orden?

Jeg har en enkelt forelæsning i dag. Så aflyser jeg alle andre aftaler.

Jeg tager et par fridage, så vi kan være lidt sammen. Lyder det ikke godt?

Nu kommer jeg for sent.

Jeg er tilbage i eftermiddag. Lov, at du tager dig af dig selv.

På gensyn.

Denne webside er dedikeret ti Gabriel Verlaine (1958-1990)

… datteren Rebecca"…

"Verlaine døde i den forfærdelige Verlaine-massakre i 1990."

"Rebecca var eneste overlevende."

Dette ligner en ganske almindelig køkkenkniv.

-Hvad har du med i dag? -Se lige her.

Dette kvalitetsblad er lavet af hærdet stål.

Man kan sågar skære gennem ben.

-Dette er alle husmødres drøm. -Nemlig, Michelle.

Tilbuddet her gælder i en begrænset periode.

Hvis du vil have en kniv som leverer et rent snit-

-vil du elske vores model 5T!

-Er det ikke sejt? -Det er fantastisk!

Det er ikke alt. Kender du de tykke led og knogler i rygsøjlen?

De har altid været besværlige. Men ikke længere.

Hvis du bruger vores Poweraxe 2.

-Hvad synes du, Michelle? -Det er fantastisk!

Hej igen, min kære.

Og? Begynder du at huske?

Det er ikke slut endnu.

Det skal først til at begynde. Ja, det skal først til at begynde.

Rebecca, jeg er hjemme.

Rebecca?

-Hvad sker der? -Det er ikke slut endnu…

Det er ikke slut endnu. Det skal først til at begynde…

Ja, du er Rebecca Verlaine. Du må forstå…

Efter det som skete med dig og din far, og du faldt i koma-

-vidste ingen, hvad de skulle gøre. Politiet kunne ikke opklare sagen.

Vi håbede, at du ville vågne og kaste lidt lys over mysteriet.

Da du vågnede, havde du fået hukommelsestab.

Lægerne besluttede sig for, at give dig muligheden for en ny start-

-uden at alt det forfærdelige skulle kaste en skygge over din fremtid.

Der var også en mulighed og risiko for-

-at du ville få et traume, hvis du blev konfronteret med sandheden.

Han har ret. De ville kun dit bedste.

-Jeg synes, de gjorde det rigtige. -Og du vidste det hele tiden?

Ja. Jeg sagde ikke noget, fordi jeg elsker dig.

Der var ingen grund til at sige noget. Du levede et normalt og lykkeligt liv.

| sagde, at jeg havde været ude for en bilulykke.

Ja, og vi fik dig til at tro, at vi var dine rigtige forældre.

Vi gav dig et nyt hjem, og du blev det lykkelige menneske, du er i dag.

Nu, da du har fået hukommelsen tilbage, kan det hele medføre et nyt chok.

Det er som om, at min fars spøgelse forsøger at kontakte mig.

Elskede, der findes ikke spøgelser.

Din underbevidsthed bearbejder bare minderne.

Det kan være skræmmende, men det er helt normalt.

Du trænger bare til at slappe af.

Du vil komme overens med det hele, og vi skal nok hjælpe dig.

Hvem er min mor?

Hun var en af de mange kvinder, som Gabriel havde, mens han var kendt.

Vi kender ikke engang hendes navn.

Han betalte hende for, at hun skulle holde sig ude af hans liv.

Senere blev du født, og det forandrede din far.

Det er nok bedst, at vi går.

Der var to mordere.

Rebecca, hvad sker der?

Elskede, jeg har tænkt på noget.

Jeg må tage tilbage til mit barndoms- hjem. Så stopper alt det her måske.

David! Jeg har ikke brug for terapi, medicin eller ferie.

Jeg vil vide, hvem jeg er. Det føles, som om jeg har levet på en løgn.

Du behøver ikke lede efter dig selv. Du ved allerede, hvem du er.

Jeg vil gerne have, at du møder en af mine venner og kolleger.

Han er ekspert i posttraumatiske oplevelser.

Jeg er sikker på, at du vil synes om ham.

Du har ret, du burde komme hid. Vi ses, min blomst

Jeg må afsted!

Som du vil. Men jeg tager med.

Vær ikke bekymret, mor. Det skal nok gå godt.

David tager med. Han venter i bilen.

Okay. Vi er kun væk et par dage. Pas på dig selv, mor. På gensyn.

-Hallo? -Vi ses, min blomst.

Vi ses.

Det føles så mærkeligt. Jeg genkender intet.

Jeg har talt med betjenten, der efterforskede sagen.

Han kan sikkert være til hjælp.

Undskyld… Jeg leder efter assistent Munster.

Fortsæt ligeud, og så til venstre. Så er det første dør til højre.

Kom ind.

Dr. Riven. Vi talte sammen over telefonen.

Min gud!

Det er virkelig dig.

Ingen tvivl om det.

-Undskyld mig. Sæt dig ned. -Tak.

Hvordan går det, miss Verlaine? Er der noget, jeg kan gøre for dig?

Hej, far! Må jeg få nogle penge til slik?

Melanie! Kan du ikke se, at jeg er optaget?

-Det var ikke min mening at forstyrre. -Det er helt i orden.

Her har du lidt penge.

Smut så ud og køb dit slik. Børst tænder, når du kommer hjem.

-Har du ikke glemt noget? Og…? -Tak.

-De har en smuk datter. -Ja, hun ligner sin mor.

Så har De også en smuk hustru.

Min hustru gik bort sidste år.

Kræft.

Det er jeg ked af.

Det er lige meget… Du ville spørge til Verlaine-sagen.

Hvorfor nu? Det er så længe siden.

Minderne er begyndt at vende tilbage. I glimt, som drømmebilleder.

-Jeg forstår ingenting. -Sagen var også uforståelig.

Sagen er lukket. Det ved du sikkert?

Uopklaret.

Jeg kan måske være til hjælp, hvis jeg kan huske lidt mere.

-Vil De fortælle om sagen? -Som du vil,

-Men tro mig, det er stærke sager. -Fortsæt.

Det var juleaften for tolv år siden.

Vi modtog et anonymt opkald klokken fire om morgenen.

På grund af en fejl blev opkaldet ikke optaget.

En mand sagde…

… at noget forfærdeligt var sket på Verlaines gård-

-nogle få øjeblikke tidligere.

Klokken 04.15 ankom vores team til gerningsstedet.

Vi fandt elleve lig.

Alle var massakrerede.

Myrdede.

Alle ofrene var lemlæstede-

-og/eller skamferede.

Verlaine var blevet stukket 46 gange.

De fleste af de andre ofre blev fundet i deres senge.

De var tilsyneladende blevet dræbt senere.

Og så fandt vi jo dig.

Du var alvorligt såret…

…men i live.

Som om morderen eller morderne var blevet forstyrret…

…før de kunne afslutte deres ugerning.

Det var ingen andre vidner.

Efterforskningen gav ingen spor…

…ingen mistænkte, ingen beviser.

Vi havde overhovedet intet motiv.

Verlaines gruppe blev betragtet som en slags outsidere.

Hippier, forstås. Men de havde ingen fjender.

Tværtimod…

De havde fået mange venner gennem årene.

Vi fandt ingen tegn på kriminalitet.

Ingen lyssky forbindelser.

For helvede… De røg ikke engang hash!

Jeg ledede efterforskningen i to år.

Vi fandt ikke frem til en eneste mistænkt.

Så vågnede du.

Men igen, ingenting… Ingen minder, ingen ledetråde.

Derefter tog de mig af sagen.

De oprettede en specialgruppe.

Men igen… Ingen ledetråde…

…ingen mistænkte….ingen resultater.

Den usædvanligt bestialske udførelse af mordene…

…kunne ikke henledes til noget rituelt…

… Sataniske ceremonier, mordere der kopierer andre mord…

… Biler psykisk syge seriemordere.

Og der kunne ikke drages paralleller til andre sager.

Ikke en eneste.

Der er aldrig tidligere sket noget som dette her i landet.

Forhåbentligt vil det aldrig ske igen.

Det er en enestående-

-og fuldstændig forbløffende sag.

Det er som om, at Djævelen selv-

-er kravlet op fra Helvede…

-Det var noget af en historie, men… -Mr. Riven.

Det er ikke en historie, det er en virkelig begivenhed.

-] kan selv få det at se. -Hvad mener De?

Vi har en videofilm.

Mil se de?

Simon, vil du komme ind med Verlaine-videoen? Tak.

-Den er på vej. -Hvordan kan der mangle beviser?

Elleve mordofre og ingen spor….?

-Vi fandt enkelte spor. -Så som hvad?

Vi fandt mordvåbnene.

-En kniv og en kødøkse. -09...?

-Vi fandt fingeraftryk på dem. -Så | har mordernes fingeraftryk!

Det var dine fingeraftryk.

Kun dine fingeraftryk.

-Det er fuldstændig vanvittigt! -Ja, | har ret. Det er vanvittigt.

Men det var det, vi fandt.

Filmen blev optaget straks efter, at vi ankom til stedet.

-Må jeg se slutningen igen? -Selvfølgelig.

-Jeg vil gerne besøge gården I dag. -Naturligvis.

Du kan gøre, hvad du vil med huset. Det er jo trods alt dit.

Du ejer det. Det er arven efter din far.

-Vidste du ikke det? -Ja, han har ret.

Vi glemte at fortælle det til dig, da du besluttede at vende tilbage hertil.

-Det er min fejl. -Glemte du at fortælle det?

Hvad har du ellers glemt at fortælle?

Det her er ikke lige stedet til en diskussion.

Jeg fortjener sandheden!

Jeg tager ud til gården.

Når jeg vender tilbage, skal du prøve at huske alt det, som du har glemt.

Hvilken slags hukommelsestab lider du af?

-Her er nøglerne. -Tak.

-Jeg tager med. -Nej! Jeg vil ikke have dig med.

Jeg anbefaler, at en af mine folk tager med.

Bare for en sikkerheds skyld.

Glem ikke at give lyd, hvis du kommer i tanke om noget.

-Her er min hjemmeadresse. -Tak, De har været meget venlig.

Det var en fornøjelse.

Så du er Rebecca Verlaine, pigen der mistede hukommelsen?

Du er lidt af en kendis her omkring. Sådan en har vi ikke haft siden…

Hvorfor er du vendt tilbage? Påbegynder de en ny udredning?

Jeg ville dø for at…

Jeg ville så gerne vide, hvad der skete den aften på gården.

Morderne må have været de rene udyr. Mennesker ville ikke gøre sådan noget.

Sådan nogle typer burde have dødsstraf, De fortjener ikke at leve.

Indimellem undrer jeg mig over, om det var mennesker, der gjorde det.

En del tror, at det var Djævelen selv, spøgelser eller dæmoner.

En del tør ikke engang nænne sig gården. Det er uhyggeligt.

Man får gåsehud over hele kroppen.

Så er vi der.

Er du okay?

Er du okay?

Rebecca!

Kan du se, hvad de gjorde ved os. Du må få dem herhen-

-ellers får det aldrig en ende.

Hvorfor henter du dem ikke selv?

Vi ved ikke, hvem de er. Og vi kan ikke vise os udenfor huset.

Du er den eneste, der kan se og høre os.

Du er vores eneste chance.

Vær ikke bange. Vi har bare brug for din hjælp.

Find mændene og alle dem der var indblandet i mordene.

Når de har fået deres straf, Rebecca, bliver vi alle frie igen.

Vil du hjælpe os?

Hallo? Kan nogen høre mig? Det er en nødsituation.

-Hallo? Ja, jeg kan høre dig. -Jeg befinder mig på Verlaines gård.

Betjenten, der var sammen med mig, blev overfaldet.

Morderne er stadig i huset. De er efter mig.

Vi er på vej. Vi er der om ti minutter.

Jeg sidder i bilen, men jeg har ikke nøglen. Jeg kan ikke komme væk.

Bliv der. Vi kommer med det samme.

-Hvad sker der? -Der er sket noget på Verlaines gård.

-Jeg kommer om et øjeblik. -Nej, du behøver ikke tage med.

Tag hånd om dig selv og Melanie.

Tag hjem til din datter.

Thomas, tag hjem. Du har gjort mere end nok.

Hvis de sataner er der, lover jeg, at det er ude med dem.

Skynd jer.

Rebecca? Så du nogen? Hvor er Roger?

Han må stadig være I huset. Ingen er kommet denne vej ud.

Vent her. Vi går ind nu.

-Tror du, hun tager pis på os? -Jeg ved det ikke.

Vi må finde Roger. Vi gennemsøger huset, indtil vi finder noget.

Find mænd ende og alle der var indblandet i mordene.

Min gud. Jeg har givet dem de forkerte mænd!

Stop! Det er de forkerte mennesker!

Hvem du end er, så kom ud med hænderne oppe.

Roger?

Er det dig? Du får så mange tæsk.

Det er ikke sjovt.

Hvad fanden sker der?

Musikken… Det er umuligt.

-Hvad mener du? -Afspilleren. Her er ingen strøm.

Der blev slukket for tolv år siden.

Kom!

Det er ikke morderne!

| har dræbt de forkerte! Politiet prøver bare på at hjælpe.

-Så giv os de rigtige. -] er udyr, præcis som jeres mordere!

Vi dræber alle, som du bringer herhen. Så giv os de rigtige mennesker.

Jeg ved ikke, hvem det er, Jeg tager aldrig nogen med herhen igen!

Giv os de rigtige mennesker.

Jeg kan ikke! Jeg ved ikke, hvem det er. Jeg kan ikke hjælpe jer!

-Giv os de rigtige mennesker. -Lad mig være i fred!

-David… -Elskede, hvad sker der?

Alle er døde. Det var min skyld. Få mig væk herfra.

Hvem er døde? Hvad er der sket?

Petitmændene. Spøgelserne findes i virkeligheden.

-Jeg er ikke sindssyg, David. -Der findes ingen spøgelser.

-Alt bliver godt igen. -Nej. Du må tro på mig!

Gode Gud… Du tror ikke på mig.

Jeg tror på dig. Tag det roligt, alt bliver godt igen.

Forstår du det ikke? Han er overalt. Jeg kan ikke skjule mig.

Din far? Tag det roligt. Han skal nok forsvinde.

Tag dem her og sov lidt. | morgen er alt godt igen.

Jeg har set dem! Jeg har talt med dem!

Det er en illusion. Du skal tage de her.

-Men David… -Tag dem, så er du sød.

-Vi må fortælle Munster.… -Jeg skal nok tale med ham. Tag dem.

Alt bliver godt igen.

Regel nummer et:

Skrig ikke. Forstået?

Flot, elskede. Tak.

Hvis du skriger-

-så dør du med det samme.

Du ville have, at jeg skulle fortælle alt det, jeg ikke havde fortalt dig.

Så må du hellere høre efter.

Jeg har en god og en dårlig nyhed.

Den gode nyhed først: Du er en meget rig pige.

Din far efterlod sig en formue.

Den dårlige nyhed: Du begår selvmord og efterlader alt til mig.

Du vil ikke slippe godt fra det her…

Jeg ved, hvad du forsøger at sige.

Du har ikke skrevet noget testamente, så jeg måtte forfalske et.

Det var ikke så svært.

Så bestak jeg en advokat til at underskrive det.

Desværre kom han ud for en ulykke.

Men som i dit tilfælde, havde jeg ikke længere brug for ham.

Du må forstå, at jeg har ventet på det her i lang tid.

Men nu har du gjort det muligt.

Har du ikke selv lagt mærke til det? Du er blevet mærkelig på det sidste.

Du ser spøgelser, og taler med dem.

Det er ret neurotisk, synes du ikke?

Alt er perfekt:

Tidspunktet, stedet, motivet.

Du kunne ikke håndtere den posttraumatiske stress-

-som opstod, da minderne dukkede op.

Du blev paranoid og hysterisk. Du kunne bare ikke holde det ud.

Og så…

…bestemte du dig for at gøre en ende på det hele. Det er helt logisk.

Og jeg-

-din omsorgsfulde og betænksomme kæreste-

-kom for sent, til at kunne beskytte dig mod dit plagede sind.

En sand tragedie!

Du er sindssyg og død.

Jeg er knust af sorg…

…men rig.

Så… Har du nogle sidste ord?

Du slipper ikke godt fra det! Nogen finder ud af det.

Du skal ikke bekymre dig for mig. Jeg har det perfekte alibi.

Min gud, Rebecca! Hvad er der sket?

Jeg beklager. Kom dog ind.

-Herregud! -Hvad er der sket?

Hvad laver | her?

-Vi ville se, om du har det godt. -Men hvad laver | her ?

Vi lærte mr. Munster at kende, da han styrede efterforskningen.

-Vi har været gode venner lige siden. -Det er korrekt.

Men hvad er der sket med dig? Du har blod på tøjet. Fortæl.

Han forsøgte at dræbe mig. Jeg tror, jeg har dræbt ham.

David?

Hvorfor i alverden skulle han forsøge at dræbe dig?

Han snakkede om arven efter min far. Min gud…

Er han stadigvæk på hotellet?

Godt. Så undersøger jeg det.

Du bliver her.

Når jeg kommer tilbage, fortæller du præcis, hvad der er sket.

Jeg begik en forfærdelig fejl. Alle er døde!

Vi taler om det, når jeg er tilbage.

Tag hånd om hende.

Jeg låser døren for en sikkerheds skyld.

Bare rolig, du er i sikkerhed her.

Kom, lad os gå ind på badeværelset.

Hej, David.

Du har fået en ordentlig omgang.

Thomas… Den luder…

Hun er sej.

Hvad ved hun?

Hvad fanden tror du? Hun ved ingenting.

Vi må finde hende.

Hvad fortalte du hende?

Ingenting.

Du må hjælpe mig. Vi skyder skylden på hende.

Ja, vi skyder skylden på hende.

Hjælp mig væk herfra. Jeg må på hospitalet.

David, David, David…

Lægen er her allerede.

Ved du, hvad en dødsmaske er?

Hvad fanden snakker du om? Kør mig til det satans hospital!

Ja, men først skal du fortælle mig, hvad du har sagt til hende.

Du spilder tiden.

Du burde hjælpe mig. Vi må finde hende.

Jeg har fundet hende.

Men lad mig hjælpe dig først.

Prøv ikke på at ånde, mens jeg sætter masken på.

Men… du vil faktisk ikke kunne inhalere-

-eller hive efter vejret.

Det får bare blodet i munden til at løbe ned i lungerne.

Og det er yderst smertefuldt.

Dit forbandede svin!

Må du rådne i helvede.

Nej, David, kæmp ikke imod.

Det gør det bare værre.

Hvordan går det, David?

Slap af og lad det ske.

Det er meget bedre.

Det er overstået om cirka et minut. Slap af.

Det er næsten overstået.

Flot.

Jeg har fundet ud af så meget i dag.

Du har haft nogle grimme oplevelser. Snak ikke om det nu. Bare slap af.

Nej, jeg vil ikke. Min far efterlod mig gården og sin formue.

Hvorfor fortalte | ikke det?

Hallo?

Ja.

Jeg forstår.

Ja, jeg tænkte også på det.

Okay. Vi ses.

Det var Thomas.

Rebecca, du dræbte ikke David. Han er i live.

Du sårede ham bare lidt.

Thomas kommer om lidt. Hvis du har lyst til det-

-vil han tage dig med til stationen og tale med dig.

Alt bliver godt igen. Bare rolig.

Jeg har det perfekte alibi.

Jeg kan ikke sove. Må jeg blive her lidt?

Nej, din far bliver meget vred, hvis du ikke sover på det her tidspunkt.

-Men jeg kan ikke sove. -Gør et forsøg til, min ven.

Du kan sidde her ved mig.

-Hvad vil du gerne lave? -Jeg kan vise dig noget sjovt.

Vent lidt.

Det er billeder fra min fødselsdag sidste år. Det var rigtig sjovt.

Se, det er min bedste ven.

Og det her er….

Det er min far. Han er rigtig sjov.

Jeg låser døren for en sikkerheds skyld.

Jeg skal på toilettet. Venter du på mig her?

-Rebecca! Hvad laver du? -Giv mig din pistol!

Slap nu af. Du behøver ikke, gøre det her, det ved du vel?

-Slip barnet. -Du ved ikke, hvad du gør!

Her er pistolen. Forsigtig…

Alt er i orden.

Gør hende ikke noget. Hun er bare et forskræmt barn.

-Hvad vil du egentlig? -Vi skal ud til Verlaines gård.

Hvad vil du der?

Du skal møde os der.

Vi er der. Jeg ved, at du er bange, men det behøver du ikke være.

-Jeg ville ikke gøre det her. -Hvorfor gør du det så?

-Du tror det ikke, hvis jeg siger det. -Du er sindssyg.

-Jeg ville ønske, at jeg var. -Min far skal nok fange dig.

-Du elsker din far, ikke sandt? -Selvfølgelig.

Han hadede mig, og han hadede min familie.

-Jeg hader dig også. -Jeg gør dig ikke noget.

-Så slip mig! -Det kan jeg ikke.

Afsted.

Nu skal du gøre, som jeg siger.

Først skal du have bind for øjnene.

-Jeg vil ikke. -Du skal!

Gabriel! Hører du efter?

Hun er uskyldig. Hun er bare et barn!

Hvis du vil gøre hende noget, må du dræbe mig først!

Rebecca, hør så efter….

En simpel handel:

Melanie for Don og Barbara.

Det er en aftale.

-Men slip dem fri først. -Først slipper du Melanie fri.

Gør, som han siger. Du ødelægger dit liv, Rebecca!

Slip dem, så får du Melanie.

Gør det! Eller vil du have, at jeg skal afsløre din beskidte hemmelighed?

Men dog… Du skal ikke tro på alt, hvad David har fortalt dig.

Han er jo lige så sindssyg som dig.

David sagde ikke noget.

Jeg så det I Melanies fotoalbum. Klovnemasken!

Så du fandt ud af det til sidst?

Du vælger den hårde linje.

Som du vil…

Du dræbte min far og vores venner!

Ja, det gjorde jeg.

Egentlig var det David og jeg.

Det er på tide, at du får hele historien.

Barbara og Don har noget at tilføje.

Fortæl det til hende.

Fortæl det til hende, sagde jeg!

Du vil ikke kunne forstå det, men vi var nødt til at gøre noget.

Fuck det… Det, han prøver at sige, er:

Det var dem, der engagerede os.

Vi havde en enorm gæld.

Vi havde arbejdet hårdt hele livet og fik ingenting ud af det.

Men Gabriel? Han blev rig hen over natten.

Han havde aldrig behøvet at arbejde for noget!

Synes du det er fair?

Nej, det er det ikke.

Vi tiggede om hjælp, men han grinede bare ad os.

Han brød sig ikke om os.

Han synes, han var bedre.

Vi mødte Thomas.

Han havde også brug for penge, så det ene ledte til det andet.

Jeg fik David involveret. Han boede her, og var også betjent.

Han behøvede penge for at kunne læse på universitetet.

Han var en hensynsløs djævel.

Ja, det var han. Men han brød sig heller ikke om hippierne.

Det kan ikke være sandt. | dræbte dem alle, og stjal min arv!

Ja, sørgeligt men sandt.

Men du skulle overleve. Hvis du og Gabriel var blevet dræbt-

-ville alle pengene være gået til sekten.

Så vi planlagde en massakre.

Uden nogen sammenhæng til Don og Barbara.

Vi blev enige om et tilfældigt udført ritualmord.

David og jeg gemte de fleste beviser, og placerede falske ledetråde.

Det var dine fingeraftryk. Kun dine fingeraftryk.

Du lyver! - Sig, at han lyver!

Jeg er ked af det, men han taler sandt.

Men vi var ikke rendyrket onde.

Vi opfostrede dig, gav dig et hjem…

…en lykkelig opvækst…

Jeg vil gerne have sluttet det her af.

Så for helvede… Slip Melanie!

Du får en sidste chance til at slippe hende fri.

| kommer til at betale for det her.

Rebecca.. Hvad skulle du kunne gøre?

Jeg har allerede efterlyst dig for mordet på David.

Forstår du det ikke, min ven? Du er bare en sindssyg morder.

Ingen vil tro på dig. Alle beviser peger mod dig.

Hvad kan du gøre? Hvor kan du tage hen?

Slip Melanie, så slipper du i det mindste herfra i live.

Har vi fået gæster?

Nej, ikke rigtigt.

Det er jer, som er gæsterne. Hils på beboerne.

Herregud…

Du er virkelig tosset.

Vi er nået frem til den konklusion, at Munster dræbte dr. Riven-

-for at skjule sin indblanding i mordene.

Det forklarer hans og dine adoptivforældres forsvinden.

Vedrørende arven, så ville alle fire have dine penge.

-Jeg fatter ikke, at de forrådte mig. -Det er ikke det eneste problem.

Elleve betjente er forsvundet. De var sammen med dig den dag.

-Hvordan forklarer du det? -Det kan jeg ikke. Jeg husker intet.

-Hvad lavede Melanie hos dig i huset? -Jeg kan intet huske.

Dejligt, at du er tilbage.

| havde svære skudskader. Specielt Melanie. Men hun klarer sig.

Vi har et andet problem, som du kender til,

-Jeg kan klare det. -Det tror jeg også.

Flot, at du ville adoptere Melanie selv om hendes far ville dræbe dig.

Held og lykke. Der er gode chancer for, at Melanie genvinder hukommelsen.

-Så ved jeg, at du er der for hende. -Jeg skal gøre mit bedste.

-Maden er klar. -Jeg kommer.

Hejsa, skatter! Skal jeg vise dig noget sjovt?

Det er ikke slut endnu.

Det her er bare begyndelsen.

Vi ses, min kære.

Oversættelse. J. Petersen PimeTaxt International AB

Textadmin: www.primetext.tv PrimeText International AB