Original subtitles

Jihaw!

Hva' så? Det er Albert.

Det er far. Det er fuldstændig vildt.

Jeg har aldrig set så meget guld og sølv før.

Albert? Er du der?

Snydt igen! Læg en besked efter biptonen.

Jeg har fundet guld, Albert. Rigtig meget.

Hallo?

Er der nogen?

Ho, ho, ho! Glædelig ...

Glædelig jul! Ho, ho, ho!

Glædelig jul! Ho, ho, ho!

Ho, ho, ho!

Lucia, kom nu. Du skal i skole.

Godmorgen, nullergøj. -Gider du lade være med det der?

Nå, undskyld. Mussepige. -Far!

Lucia, klokken er mange. Du skal afsted nu, ikke også?

Sådan.

Julius? I har travlt. -Nå.

Gider du for en gangs skyld rydde væk efter dig selv?

Jo, jo. -Helt væk.

Nå, helt væk. Det kunne du bare have sagt.

Så. Så var den væk.

Glæder du dig til julefesten i aften?

Hvorfor er det kun drengene, der må gå i julemandsklassen?

Det ved jeg ikke. Men det er da et meget godt spørgsmål.

Nu skal vi ikke have den snak igen.

Det hedder en julemand, ikke en juledame.

Ingen tror på juledamen. -God dag, skat.

Vil du ikke holde tømmerne, Lucia? -Nej tak.

Det plejer du gerne at ville. -Hvorfor skulle jeg det?

Jeg får aldrig lov til at flyve kane selv. Jeg er jo bare en pige.

Hav en god dag, nullergøj. Øh ...

Lucia? Har du husket dine strikkepinde?

Ret, ret, vrang.

Slå op. To masker løse.

Og den første strikkes som ret. Og den næste strikkes som vrang.

Tilbage på venstre pind. Og slå op ...

Og ret, ret, vrang.

Ja? Lucia? -Jeg er færdig.

Allerede?

Hvad er det, Lucia? -En julesok.

Øh ... -Jeg skal tisse.

Må jeg gå på toilettet? -Ja.

Men nu ikke for længe, vel?

Ja, Frida?

Vamos, vamos!

Kom så, Claus Jr!

Kom så, Claus Jr! Fart på!

24 sekunder, Claus Jr. Det er udmærket. Næste!

Hey, dernede! Er I klar over, hvad sådan et rensdyr koster?

Det er julegaver, ikke legetøj, det der.

Nå, der er vist en, der er misundelig, hva'?

Jeg kan godt klatre i skorstene og flyve i kane, hvis jeg gider.

Du kan ikke engang spænde for. -Jo. Med fire, seks og otte spand.

Du ved ikke, hvor mange takker førerrensdyret skal have.

16.

Ja. Men kan du måske det vigtigste, baby?

Her er en tom startpakke. -Det kan hun ikke.

De er alle sammen tomme, når de kommer ud af maskinen. Hvad så?

Manera magica. Ho, ho, ho!

Så kan du lege julemand med din dukke.

Glædelig tøsejul.

Hov, drenge! Hvad sker der dér? Lucia! Kan du komme ned til pigerne!

Det der, drenge, det stopper lige nu!

Nå, Lucia. Der er nok en, der er stukket af fra timen.

Hvordan ved du altid, det er mig?

Når man er blind, bliver noget andet meget bedre.

Er du træt af det hele?

Det er urimeligt, at kun drengene må gå i julemandsklassen.

Sådan har det jo altid været.

Gamle ting bliver tit hængende, selvom det ikke giver nogen mening.

Det er megagammeldags. Kan du ikke lave det om i Ældsterådet?

De fleste i Ældsterådet vil have, skolen er, som den altid har været.

Hvorfor skal der være et Ældsteråd, hvis de aldrig ændrer noget?

Det er et godt spørgsmål.

Muligheder opstår ud af ingenting, hvis bare man har øjnene åbne.

Men du er jo blind. -Ja. Men det er du ikke. Langtfra.

Nå, jeg skal til klejnebagning.

Lucia? -Ja?

Dem, der får ændret noget i verden, er dem, der ikke gør som de andre.

Træet er for højt. Vi kommer aldrig derop.

Hey, Gubbe. Hvad gør vi? Vi skal have stjernen på træet til julefesten.

Supra stellarum! Ho, ho!

Tak, Gubbe!

Ja.

Der er bøvl med Krampus. -Krampus?

En eller anden nysgerrig arkæolog er kommet for tæt på.

Det måtte jo ske før eller siden.

Ifølge mine efterretninger er staklen indlagt på et sanatorium ved Viborg.

Skal vi gøre noget? -Nej. Vi har alt for travlt nu.

Julefesten begynder om få timer. Vi må finde en løsning efter jul.

Bonsoir. -Tres hyggeligt.

Skål, Lucia!

Du ser godt ud. -Goddag.

Skægt. Har du fået ekstra på?

Kom. Vi sidder her.

Howdy, Julius. -Howdy, Santa.

Og Melanie. Glædelig jul. -Glædelig jul.

Everything's good in America? -Nice to meet you.

Tell me, Julius, fejrer I stadig den fake Christmas 24. december?

Ja, selvfølgelig. Julen er den 24.

Den 25. -Nej, den 24.

Hold nu op med det pjat.

Lad nu Santa dele gaver ud den 25. om morgenen.

I Spanien gør de tre vise mænd det den 6. januar.

Og i Rusland gør de det ... -Juleaften er juleaften.

Det er derfor, det hedder juleaften. Juleaften, Santa.

Take it easy, Julius.

Gaudeamus omnes risum.

Ho. -Ho!

Ho. -Ho!

Ho, ho, ho! -Ho, ho, ho!

Det er mig i år atter en stor glæde at se jer komme rejsende-

-fra hele verden til årets julefest her på julemandsskolen.

Lad mig minde jer om vores motto: Ut simus adsume pauperem.

Vi er her for at glæde og hjælpe dem, der trænger.

Og hermed erklærer jeg julefesten officielt for begyndt.

Ho, ho, ho! -Ho, ho, ho!

Hey, kan vi få noget nisseøl herned? Nisseøl!

Det er en vals, Julius. Ikke også? -Ja, ja.

Det er trefjerdedelstakt. Du danser firefjerdedele.

Mindst. -Tre eller fire kan komme ud på et.

Kom så.

Kære venner. Må jeg bede om lidt ro?

Inden pigernes kor skal afslutte aftenen,-

-vil jeg traditionen tro udtrække vinderen af årets julelotteri.

All right!

Lad os se. -Jeg tager den.

Og vinderen er ... -Twenty-five, twenty-five.

Nummer 9!

God damn it! I never win anything.

Hvad havde du? -5.

Har vi en vinder dernede?

Det er jo min! -Hvad for noget?

Du har vundet. Så I det? Lucia har vundet.

Det er korrekt, ja. Og som traditionen byder,-

-må vinderen få opfyldt et juleønske.

Hvad siger du, Lucia?

Et nyt fingerbøl?

Well said, son! -Shh. Sådan noget pjat.

Hvad ønsker du så, Lucia?

Jeg ønsker at få lov til at gå i julemandsklassen ligesom drengene.

Den var god.

Din mund står åben. Vil du sige noget?

Hvad sagde du? -At jeg ønsker at blive julemand.

Det er ikke sjovt, Lucia. -Nej! Hvorfor må pigerne ikke det?

Jeg tror, vi skal give Lucia lidt tid til at finde et rigtigt ønske.

Værsgo til pigernes kor. Du kommer lige med mig.

Hvad er det for en opførsel?

Hvorfor må vi ikke blive julemænd ligesom drengene?

Nu skal du ikke være næsvis. -Det må De undskylde, rektor.

Lucia har været en smule forvirret. -Der er ikke noget at undskylde.

Jeg vil gerne se jer alle tre foran Ældsterådet. Lige nu.

Glædelig jul! -Ikke nu, Olrik.

Ældsterådet er hermed sat til et ekstraordinært,-

-for ikke at sige irriterende møde.

Jeg måtte ønske, hvad jeg ville. Så jeg vil være julemand.

Inden for rimelighedens grænser.

Der er jo en grund til, det hedder julemand og ikke juledame.

Præcis. Jeg har forsøgt at forklare hende det, men ... Av!

Jeg vandt julelotteriet. Så siger reglerne, du skal opfylde mit ønske.

Hov, hov, unge dame. Du skal ikke belære rektor om reglerne.

Lucia har rent faktisk ret. Sådan har det været i mange hundrede år.

Ja, ja, ja. Regelrytter.

Man kunne jo også lade ...

Godt så. -Godt så hvad?

Hvis Lucia vil optages i julemandsklassen,-

-må hun bestå optagelsesprøven ligesom alle andre.

Du skal opfylde et barns juleønske.

Og ifølge reglerne-

-er det op til mig at bestemme hvilket barns ønske.

Nede ved Viborg i Danmark, nærmere bestemt ...

Niels Bugges Vej 18.

... der bor en dreng, der hedder ...

Albert. -Albert, ja.

Hvis Lucia kan opfylde barnets ønske og være tilbage-

-inden årsafslutningen mandag klokken ni,-

-må hun begynde i julemandsklassen efter juleferien.

I kan da ikke lade hende tage alene til Danmark.

Det skal hun heller ikke. For Julius skal tage med.

Hvad?

Men du må ikke blande dig, Julius. Det er Lucias prøve.

Du skal bare observere og tilse, at hun ikke snyder med opgaven.

Lucia, din prøve starter nu.

Og du har indtil juleafslutningen mandag morgen klokken ni.

Mødet er hævet.

Glædelig jul! -Ti stille, Olrik!

Vildt! Jeg kan gå i julemandsklassen, hvis jeg består.

Du kan jo ikke bestå den prøve.

Jeg skal bare opfylde et juleønske. Det gør du hele tiden.

Hvorfor skiftede rektor pludselig mening? Gubbe så lusket ud.

Rektor og Ældsterådet er ordentlige folk. De ville da aldrig lave lusk.

Psst!

Lucia. Tag den her.

Lexicon Totalis. -Den kan måske hjælpe dig.

Men du skal passe godt på den. For den indeholder al den viden,-

-som vi julemænd har indsamlet gennem tiden.

Kommer du, Lucia? -Ja, ja, jeg kommer nu.

Tak.

Husk dine vanter, skat.

Du skal nok klare det. Det ved jeg. Ikke også?

Pas nu på din far, ikke? Ham er jeg mere bekymret for.

Nå, nå, nå. Et lille kys.

Flyv forsigtigt, ikke?

Ind med hovedet, Lucia!

Niels Bugges Vej nummer 18. Det er her.

Det må være Albert. Vent her. -Nej, Lucia! Der kommer en bil.

Hej, Gorm. -Highfive, unge mand!

Lisbeth, du har tilfældigvis ikke koden til Lars' boks på kontoret?

Tak, fordi du spurgte til Lars, efter han blev angrebet af det dyr.

Nå ja! Selvfølgelig! Hvordan går det med ham?

Han har det nogenlunde. -Hvad snakker de om?

Vi er på vej derhen.

Hva' så, Alfred? Det er ikke sådan, når ens far bliver spist af en ged.

Det var ingen ged. Jeg hedder Albert. -Jeg skulle se, om du var vågen.

Har I brug for et lift? -Jo tak, det vil vi da gerne.

Nej, jeg tror, jeg går. -Er du sikker?

Okay. Så ses vi henne på sanatoriet om et øjeblik.

Det skal nok gå, Anders. -Hej hej!

Det er ham. Bliv her. -Nej.

Hey, vent lige!

Hej. Jeg hedder Lucia. Er du på vej til skole?

Det er lørdag. -Nå ja.

Hvad ønsker du dig til jul? -Det kommer ikke dig ved.

Albert, vent! -Hvor kender du mit navn fra?

Jeg har fået en skoleopgave, hvor jeg skal opfylde et juleønske.

Jeg har kun ét ønske, og det kan du ikke hjælpe med.

Det ved du da ikke. -Jo, jeg gør. Min far er syg.

Han blev angrebet af en grævling. Eller en ulv.

Hvad ønsker du dig? -Selvfølgelig at far bliver rask.

Det er vel ikke så svært at forstå.

Undskyld, Albert. Undskyld. Jeg vidste ikke, din far var syg.

Hvad skete der med ham? -Prøv at høre her.

Jeg har fundet guld, Albert. Rigtig meget.

Hallo? Er der nogen?

Det lyder, som om han har fundet en skat. Har du spurgt, hvad der skete?

Han besvimede, da han kom tilbage.

Siden har han ikke kunnet huske noget.

Det lyder mærkeligt.

Og noget andet mærkeligt er, at der står en og udspionerer os.

Det er bare min far. Far, kom herover!

Far, det er Albert.

Davs, Albert. -Må jeg ikke nok opfylde dit ønske?

Det kan du jo ikke. Ikke engang lægerne kan gøre ham rask.

Så kan du lige så godt lade mig prøve.

Okay, så kom.

Lucia, du kan ikke gøre nogen rask.

Du skal ikke blande dig. Det er min optagelsesprøve.

Kom. Det er hernede.

Hold da op! Er din far rockmusiker? -Nej, han er arkæolog.

Hej, Albert. -Jeg tog Lucia og hendes far med.

Undskyld, vi kender jo slet ikke hinanden. Det var børnene, der ...

Hej, far. Hvordan går det? Det er mig. Albert.

Ja, ja. Og Albert Einstein. Og Royal Albert Hall.

Du kan godt kende Albert, ikke? -Hej, Lars. Jeg hedder Lucia.

Lucia i skindpelsen. Ej, stop. Hvis tur er det?

Min mand har det svært med at styre sine tanker.

Nå, for søren. -Det kan være lidt forvirrende.

Vi er faktisk på vej ud for at få lidt frisk luft. Vil I med?

Sidder du godt, far? -Øh, sidder jeg?

Jeg sidder godt, ikke?

Hvor kender børnene så hinanden fra? -Ja, det ...

"Kropspleje og motion. Gymnastik og løb. Hårvækst og skæg."

Albert. Far. Kom! -Jeg må nok hellere lige ...

Slår man op under hukommelsestab, forvirring og voldsom hårvækst,-

-står der Krampusmærket.

"Bliver man kradset af Krampus, er man Krampusmærket.

Det er en meget farlig tilstand. De første symptomer er:

Hukommelsestab, forvirring og voldsom hårvækst.

Den eneste kur er tårer fra Krampus selv."

Hvordan skal det forstås?

Man bliver rask af at drikke Krampustårer.

Alberts far er ikke Krampusmærket.

Det hele passer jo. Vi skal finde Krampus og få fat i nogle tårer.

Prøv at se. "Krampusmærket menneske".

Det er jo sådan, min far ser ud.

For at finde Krampus må vi vide, hvor din far er blevet overfaldet.

Jeg henter lidt frisk kaffe. -Kaffe, det ville være dejligt.

Kan du huske, hvor du var, da du blev angrebet?

Kom nu. Det er vigtigt.

Spiller din far ordspil? Der på væggen.

"Barnedumt ordspil". Far, er det et ordspil?

Det er anagram. -Hvem er Anna Gram?

Hvem er Anna Gram? Er det hende, der kradsede dig?

Et lillebitte prik i Nordstjernen. -Nordstjernen?

Det er ikke godt, I presser ham på den måde.

Anna Gram er ikke en person. Det er et anagram.

"Et anagram er et ord lavet af de samme bogstaver som et andet ord."

Så det er altså et ordspil.

Barne bords arm ...

Mande... mandeprut? -Far!

Øh, rust ... -Må jeg lige prøve?

Borddame ... prut? -Prut?

Hvorfor skriver du hele tiden prut? -Det ved jeg ikke.

Jeg prøver.

Middel ... rusten ... brun ...

Der skal stå ...

... Baron Middelstrup.

Wauw! Hvem er det? -Han boede i et slot ved Viborg.

Var det mon derude, din far blev angrebet af Krampus?

Vi må finde ud af det. -Så er der kaffe og kage.

Hej, mor. Vi skal lige tjekke noget. Vi ses!

Jeg kan lige nå en lille kop kaffe og et lille stykke kage.

Ej, Lars. Kan du ikke holde dig væk fra det garn der?

Hvor skulle børnene hen? -Det sagde de ikke.

Prut.

Lucia ... -Ja?

Hej. Må vi komme ind? -Vi har vinterlukket.

I er velkomne den 1. april. Farvel.

Alberts far er arkæolog. Ved du, om han har arbejdet her?

Arkæolog? Hvad hedder han? -Lars. Lars Krølgaard.

Han arbejder på Viborg Museum. -Jeg kan godt huske Lars.

Stjerne-Lars kaldte vi ham. Han rendte rundt på anden sal.

Når vi spurgte ham, hvad han lavede, sagde han, han kiggede på stjerner.

Din far sagde noget med Nordstjernen.

Må vi ikke godt komme ind? -Nej! Farvel.

Og glædelig jul. -Glædelig jul.

Det var ærgerligt. Kom. -Hvad gør vi?

Kom, unger.

Albert, kom.

Stik mig lige en rensdyrsko. -En hvad for en?

Nå, du mener en hestesko.

Lucia.

Lucia, hvor skal du hen?

Se der.

Velkommen til Middelstrup Slot!

Nullergøj! -Hold kæft, hvor er du sej!

Åh nej, vagten. Kom, vi skal væk.

Kan vi lige sidde lidt?

Hjælp med at lede. -Hvad kigger vi efter?

Stjerner. -Der er ikke nogen stjerner her.

Albert, se. Han ligner en, der er Krampusmærket.

"Baron Ove Middelstrup.

Slotsherre fra 1870 til 1894.

Han gik fallit efter at være blevet frarøvet sin betydelige guldsamling.

Mistede derefter forstanden og døde på sindssygeanstalten."

Krampus har stjålet hans skat. Og så har din far fundet den.

Kan du ikke se det? Det hele passer, far.

Han er bare blevet langhåret. Han skal til frisøren.

Kom, Albert. Lad os finde den stjernehimmel.

Der er ikke nogen stjernehimmel her. Kom. Lad os gå.

Kom, Lucia. -Hallo? Er der nogen?

Det er vagten. Kom. Ned i kisten.

Hallo? Er her nogen?

Det var mærkeligt. Nå! Hvor kom jeg fra?

Det var tæt på. -Ja. Lad os komme afsted.

Der er alligevel ikke nogen stjerner. -Stop! Se.

Kan det være den stjernehimmel? -Hvor er Nordstjernen?

Jeg er vant til at flyve efter stjernerne.

Er du pilot? -Ja, det kan man godt sige.

Hvis man finder afstanden mellem de to bagerste stjerner i Karlsvognen-

-og ganger med fem ... to, tre, fire, fem.

Der er Nordstjernen. -En prik i Nordstjernen.

"Drag til Store Klinthøj. Kryds over Sortemosens vande,-

-og fortsæt op til højen i skoven.

Men tag dig i agt for den djævel, der vogter skatten.

Held og lykke, min søn."

Djævel? Det må være Krampus. Baron Middelstrup har mødt Krampus.

Han ville fortælle sin søn, hvor skatten var.

Guldet er her i skoven ude ved Store Klinthøj.

Så er Krampus også der. -Jeg tager lige et billede.

Kom. Lad os gå.

Halløjsa, Anders. -Hvad laver du her?

Jeg kiggede lige forbi. Har I været inde på slottet?

Har I fundet noget? Jeg er nødt til at vide det, Anders.

Som chef for din far må jeg vide, hvad han laver.

Vi fortæller, hvis du giver et lift. -Jamen så fortæl.

Vi tror, min far har fundet noget ude ved Store Klinthøj.

Hvor mærkeligt. Der har aldrig været noget af arkæologisk interesse.

Men du skal køre os derud nu. -Javel, javel, unge dame.

Hvad fanden er nu det?

Jeg flytter den lige.

Vi må gå resten af vejen. -Det er den her vej.

Ifølge kortet ligger højen på den anden side.

Så tager vi denne her.

Har I tænkt jer at sejle i den båd? -Du vil måske hellere svømme?

Hov, hov, vent lidt på mig.

Så er det nu. Vær forsigtig. Krampus kan godt være farlig.

Så slapper I lige lidt af. Jeg går ind først.

Amatører må ikke trampe rundt ved arkæologiske fund.

Giv mig den lygte. -Hey!

Gorm! Gorm!

Gorm, er du okay? -Ja, helt okay.

Pas på stenen.

Tag det roligt. Det er bare et gammelt kadaver.

Der er ikke en skid herinde. Jeg ved ikke, hvad Lars har gang i.

Det er ikke andet end et tomt hul. Pas på, Alfred.

En ... død grævling.

Ja, så havde lægerne ret.

Din far sloges med grævlingen, og så er den død bagefter.

Albert ...

Albert! Albert!

Jeg forstår det ikke. -Hvor har jeg været dum.

Hvad mener du? -Det er jo løgn, det hele.

Krampusmærker og Krampustårer. Du fik mig til at tro på det!

Jeg forstår det ikke. Vi må have overset noget.

Stop! Jeg gider ikke mere, Lucia. Jeg vil hjem!

Jeg sagde jo, det ikke kunne passe. -Men det stod jo i leksikonet.

Og hvad med billedet på slottet? Hvad med det?

Det stopper nu, Lucia. Kom. Vi tager hjem.

Nej! Jeg skal opfylde Alberts ønske. Jeg har til mandag morgen.

Jeg vil bestå prøven! -Det kan du ikke. Forstå det nu.

Kom så.

Mor! -Hvad er der sket?

Hvad er der sket?

Alberts ønske var, at hans far blev rask.

Det kan ikke engang jeg opfylde. -Jeg vidste, der var noget lusk.

Så fik Lucia den forvildede idé, at Alberts far var Krampusmærket.

Det er fuldstændig skørt.

Så løb det hele ud i sandet, og Albert blev rigtig ked af det.

Ti så stille, far!

Jeg vidste, der var lusk ved den opgave.

Du skal ikke være ked af det. Du gjorde, hvad du kunne, skat.

Det gør ondt, sådan noget. Men så rejser man sig igen.

Nogle gange må man bare erkende sin plads i tilværelsen.

Være glad for det, man har. Tage det sure med det søde.

Ikke putte et for stort brød i ovnen. -Hold så op med det ævl!

Jeg prøver bare at hjælpe. -Jeg skal opfylde Alberts ønske.

Jeg vil simpelthen ikke høre mere om det ønske!

Der er ikke noget galt i at fejle. -Gå!

Vi tager til rektor og siger undskyld,-

-og at du vil fortsætte i julepigeklassen efter jul.

Skat.

Så.

Så, skat.

Så. Så, så. Det skal nok gå.

Mor, vent lige. -Hvad skal du?

Jeg skal lige aflevere noget. -Vi har møde hos rektor om lidt.

Er det dig, Lucia? -Jeg kommer for at aflevere bogen.

Lexicon Totalis? -Ja. Jeg er færdig med den.

Gik det ikke? -Slet ikke.

Albert ønskede, hans far blev rask. Jeg tror, han var Krampusmærket.

Krampus?

Ja. Alt passede. Også med leksikonet.

Hvad er det her for noget?

Rektor og Gubbe skjuler noget. Hvad er det, de har sendt dig ud i?

Det ved jeg ikke. Men jeg vil ikke i pigeklassen.

Kan jeg ikke hjælpe dig her i biblioteket?

Jeg ville elske, hvis du kom over til mig. Så kunne jeg lære dig op.

Du kunne være mine øjne, når jeg havde brug for det.

Du ser jo bedre end de fleste.

Kan vi ikke arrangere det? -Nej.

Jeg har en stærk fornemmelse af, at du skal noget andet.

Du må ikke give op, Lucia. Der er tid endnu.

Hvad skal jeg gøre? Alberts far lignede fuldstændig en Krampusmærket.

Han var blevet kradset i ansigtet. Fem streger på panden.

Sådan der. -Ja.

Det er Krampustegnet.

Krampustegnet.

Lucia!

Kom så, Rudolf!

Kom så, Rudolf! Hurtigere!

Kom nu!

Lucia er stukket af i en af skolens øvekaner.

Jeg forstår ikke den pige. Hvem har sat de griller i hovedet på hende?

Det er ikke mig. -Kom så. Din datter behøver dig.

Ned, Rudolf!

Rolig, Rudolf!

Det klarede vi da meget fint.

Du er helt varm. Jeg henter noget vand til dig.

Lucia? -Hej, Albert.

Hvad laver du? -Jeg skal have vand til mit rensdyr.

Dit rensdyr?

Hvad er det her for noget?

Albert, den skole, jeg går på, er en julemandsskole.

Min far er julemand. Det er min far, der flyver med gaver her i Danmark.

Det kan da ikke passe. -Det lyder utroligt, men er sandt.

Nu har jeg fundet ud af det hele.

Kan du huske det her tegn på din fars ansigt?

Det var også ude i hulen ved skoven. Det er Krampustegnet.

Du må tro på mig. Din far er Krampusmærket.

Jeg ved det. Han er begyndt at gro små horn.

Jeg er bange for, han aldrig bliver sig selv igen.

Vi skal nok finde ud af det. Det lover jeg.

Jeg henter lidt mere vand.

Hej. Kan du virkelig flyve?

Jeg har tænkt over noget.

På slottet stod der: "Følg instrukserne i bogen."

Men der var ingen bog i kisten. Hvad nu, hvis min far tog den?

Han nåede jo aldrig hjem. De fandt ham besvimet ude på museet.

Museet?

Albert?

Hvor er du?

Kom nu. Denne her vej.

Godaften. -Godaften.

Den er her ikke. Skal vi ikke bare gå?

Albert, prøv lige at komme.

Tror du, det er din fars fodspor?

Måske nåede min far at putte bogen i boksen, før han besvimede.

Kan du koden? -Det er min fødselsdagsdato.

På den måde er min far ret nem. 23 ...

Kunne det være denne her?

Se! Krampustegnet. Det er den.

Kom.

Prøv at se. Der er Krampustegnet.

Gorm?

Nå, er det bare jer? Hvad laver I her? Hvad er det for en bog?

Min far fandt den vist på slottet. -Nå. Står der noget om skatten?

Der står, der er en hemmelig indgang ude ved Store Klinthøj.

Det var det, jeg tænkte. -Gorm, hvorfor lukker du døren?

Jeg tager over herfra. Giv mig bogen.

Nej. -Jeg må vide, hvor den indgang er.

Lad være at lave vrøvl, Anders. Giv mig den bog.

Nej. Og jeg hedder Albert. Det er min fars bog.

Og jeg er din fars chef. Hvis der er guld derude, skal jeg finde det.

Hele min karriere har jeg ventet på det store fund.

Det skal din amatørarkæologfar ikke ødelægge.

Nu giver du mig den bog. -Nej!

Det var ikke en grævling, der overfaldt ham. Krampus er derude.

Hvad for noget krampelort? -Han er farlig.

Godt, jeg har min ven med. -Du må ikke skyde ham!

Vi skal bruge hans tårer til min far. -Hvor er I åndssvage at høre på.

Du kan selv være dum at høre på.

Kom, Albert.

Kom så tilbage med den bog! Jeg sagde: Kom tilbage med den bog!

Se dig for, din trold.

Hey! Stop de to!

Så se dig dog for! Du kan ikke bare komme blæsende.

Hvad foregår der her?

Vi havde et lille uheld. Eine kleine uheld.

Kan du have en rigtig god jul? Det gælder også dig.

Kom.

I to! I bliver derovre. Gå hjem og trut. Arh, gå nu ...

... så kom der nogle vise mænd fra Østerland ...

Kom. Den her vej. -Væk.

Vi gemmer os her.

... og da de havde hørt på kongen,-

-tog de afsted for at se stjernen, som de havde set gå op ...

Satans!

Ad!

Ah! -Kom.

Av, lad være! -Hvad laver du?

Hey! Hey, kom tilbage! -Tak for mad!

Hej, Julius. -Hej, Lisbeth.

Claudia, Lucias mor. Har du set Lucia?

Ja, hun var her lige før med Albert. -Ved du, hvor de er nu?

De tog afsted med nøglen til Lars' kontor på museet.

Men jeg ved ikke helt ...

Hvad er der? -Lars, min mand, skal opereres.

Han har fået sådan nogle ...

Så ruller showbussen! -Jeg kører ham til operationsstuen.

Vil du med? -Ja.

Jeg bliver nødt til at løbe.

Så er vi klar til at fjerne the horny horns!

Han er Krampusmærket. -Lucia havde ret.

Hvorfor troede jeg ikke på vores pige?

Nu prøver hun at klare det hele selv. Vi må afsted.

Er vi sluppet væk? -Ja. Det tror jeg. Du er genial.

Åh nej.

Giv mig bogen, unger.

Jeg gør jer ingenting. Giv mig så bogen.

Åbn nu den ... Anders.

Anders. Jeg gør det også for at hjælpe din far.

Jeg hedder Albert. Så fat det dog, din idiot.

Åbn den dør.

En omgang æbleskiver. Ellers andet?

Hey! Hey!

Jeg skal have den bog! Giv mig den bog!

Var det ikke ...? -Nullergøj?

Pas på!

Slap vi fra ham? -Ja. Jeg tror det.

Ha, ha! Så!

Hvad gør vi? -Det ved jeg ikke.

Hvad sker der?

Se!

Kom så!

Kom så!

Tak, mor. -Selv tak.

Tak, far.

Jeg blev reddet af julemanden. Det er helt vildt.

Det er der ikke mange, der kan prale af.

Vi må op til Skovhøjen. Krampus er der, og Gorm ved det.

Han vil skyde Krampus. Alberts far er Krampusmærket.

Træk vejret, skat.

Alberts far er Krampusmærket. -Vi ved det godt, Lucia.

Gør I? -Ja. Vi skal nok hjælpe jer.

Ut simus adsume pauperem. -Hvad?

Vi er her for at hjælpe og glæde dem, der trænger.

Lige nu er det din far, der trænger mest.

Jeg er så stolt af dig, Lucia.

Undskyld, Lucia.

Undskyld, jeg ikke bakkede dig op og ikke troede på dig.

Jeg har været et kæmpe fjols. -Ja, det tør siges.

Det er helt i orden, far. Jeg har også svært ved at forstå det.

Det begynder at regne. Lad os gå ind i tørvejr.

Så må vi finde ud af, hvad vi gør.

Far, hvorfor har Krampus egentlig julemandstøj på?

Krampus gik på skolen i sin tid. -Vores skole?

Det er flere hundrede år siden.

Krampus blev smidt ud af skolen og hævnede sig ved at stjæle.

Guld og sølv.

Det lyder ikke som en julemand. -Nærmest det modsatte.

Besat af grådighed og ondskab i stedet for at sprede glæde.

Se. Krampustegnet. Det var også ude i Skovhøjen ved grævlingen.

Men jeg vidste ikke, hvad det var. -"Dette er din adgang."

"1. Det drejende tegn er til nytte, hvis du vil sten flytte."

Men Krampus er jo farlig. Og bruger en kæde som våben.

Jeg ved godt, hvad vi skal gøre.

Stå, stå af, tæmme ... Tæmme Krampus, vis.

Hvad var det? -Det er bare et leksikon.

Der står, at Krampus kan tæmmes ved hjælp af almindelig uddrivelse.

Libera nos a malo. -Hvad betyder det?

Kig ham i øjnene, og sig libera nos a malo tre gange.

Det betyder "fri os fra det onde". Hvad er der?

Krampus er ikke en mand, Lucia. -Krampus er en kvinde.

Hun forsøgte at snige sig ind i julemandsklassen forklædt som dreng.

Var det derfor, hun blev smidt ud? -Ja.

Jeg tror godt, jeg ved, hvordan hun har haft det.

I er megamærkelige, men jeg kan ret godt lide jer.

Vi skal afsted. -Alle mand i kanerne.

Kom så!

Tak. Kom så!

Hurtigere!

Tak.

Nogle må blive her og holde vagt, hvis ham Gorm kommer.

I går ind, og jeg holder vagt.

Vil du holde vagt? -Tror du ikke, det er et kvindejob?

Jeg har da været ungdomsmester i stokkekamp. Bare smut med jer.

Værsgo. Pas nu på dig selv. -Det er jer, der skal passe på.

Et lille kys.

Se. Krampustegnet er her. Lad os se, hvad bogen siger.

"Det drejende tegn er til nytte, hvis du stenen vil flytte."

Jamen ... -Lad mig, skat.

Hvad gør vi? -Hvis jeg bare kunne finde en kæp.

Årh! Ej, for sø... Er det den åndssvage sten igen?

Nej, stop!

Prøv at se.

Det er et omvendt Krampustegn. Prøv at sætte den ind i tegnet.

Drej den.

Er I med? -Ja.

Hold da op.

Der kommer vi da aldrig forbi.

"Guldet bliver din glæde, hvis du valsen kan træde."

Åh nej. Sagde du vals?

Er det den, der går i tofemtedele? -Trefjerdedele, far.

Se. Der står "Nu er det jul igen". -Selvfølgelig. Det er jo en vals.

nu' det jul igen og nu' det jul igen

og julen varer lige til påske

nu' det jul igen og nu' det jul igen

og julen varer lige til påske

nej det er ikke sandt nej det er ikke sandt

for derimellem kommer fasten

nej det er ikke sandt nej det er ikke sandt

for derimellem kommer fasten

nej det er ikke sandt nej det er ikke sandt

for derimellem kommer fasten

Krampustegnet.

Hvad vej skal vi gå?

Det synes jeg ikke, der står noget om.

Så må vi bare vælge. Kom.

Kom så, unger.

Far!

Jeg synes, vi skal gå den der vej. -God idé, Albert.

Nå. Er det sådan noget yoga-noget? -Gider du godt hjælpe mig ned?

Ja da. Men ikke lige nu.

Vil du godt hjælpe mig ned?

Hallo? Vil du godt lige hjælpe mig ned?

Se! -Nej! Vent.

"Ved hulen pas på. Kun det højeste skridt vil gå."

Det højeste skridt ...

Vi skal træde over snorene.

Jeg kan ikke se Krampus nogen steder. -Jeg er ikke tryg ved det her.

Jeg er også bange. -Men det er jeg ikke.

Tag hjem og tis i bukserne. Sådan der.

Hele mit liv har jeg drømt om det her øjeblik.

Mesterarkæologen Gorm den Store-

-finder danmarkshistoriens største skat.

Nej!

Av for satan!

Så kan han lære det, kan han. -Ja.

Hallo! -Måske er hun derinde.

Forsigtig, Lucia.

Hun er her ikke.

Næ! Ser man det!

Gæster! Hvor hyggeligt.

Vi vil bare spørge, om vi må få nogle af dine tårer til Alberts far?

Så smutter vi igen. -Ingen får noget af Krampus!

Gør noget! -Hov, hov, lille frøken.

Så tager vi den lige med ro.

Hvem er du? -Jeg hedder Julius.

Jeg er julemand. -Det burde jeg have sagt mig selv.

Vorherre bevares! Julemand!

Din nar! -Kast lassoen, far.

Tag den!

Far!

Nå, hvor kom vi fra?

Hvad satan?

Nej, Gorm!

Giv mig den! -Det var ikke på den måde.

Det var bare for sjov. Ikke igen!

Hvem skal være den næste? -Krampus!

Far, pas på!

Rensdyrsko!

Hov, hov! -Kig hende i øjnene og sig det, far.

Libera nos a ma... -Så giv dog slip!

Libera ... Det er ikke nemt, det her.

Pas på kæden, far! -Libera nos a malo.

Libera nos a mal... -Kom nu, Julius!

Jeg kan ikke få øjenkontakt! -Kom nu, far!

Jeg kan ikke, Lucia. -Pas på hende!

Libera nos a malo. -Jeg kan ikke holde hende længere.

Julius!

Nej! Lucia!

Nej! Sikke en fin hud.

Nu skal jeg give dig et Krampusmærke,-

-du aldrig glemmer!

Hvad sker der?

Libera nos a malo. Libera nos a malo. Libera nos a malo.

Og glædelig jul.

Hvad skete der? -Det er ovre.

Du skal ikke være bange.

Albert, kæden.

Må vi ikke nok få nogle af dine tårer til min far?

Tårer? -Det er vigtigt.

Vi skal gøre min far rask. -Jeg har glemt, hvordan man græder.

Jamen ... -Har du ikke en startpakke?

Jo. Hvad skal du med den? Du kan jo ikke ...

Er den til mig?

Jeg behøver slet ikke spørge dig. -Hvad?

Jeg ved godt, hvad du ønsker dig. -Jeg ønsker mig ingenting.

Jo, du gør. Magica ultimatum. Ho, ho, ho.

Hvad?

Prøv at pakke den op.

Kan I ikke hjælpe mig? Jeg har ikke fået klippet negle.

Så. -Nej!

En julemandsdragt.

Jeg vil jo bare gerne være julemand.

Ja, jeg ved, hvordan det er. Fang nu hendes tårer, Albert.

Jamen i hvad?

Hvad med denne her?

Tak. -Selv tak.

Kom. Vi har travlt. Også dig, Krampus.

Kom. -Anders? Alfred?

Hvad fanden er det nu? Anton! I går ikke uden mig, vel?

Hvor er mor?

Mor, er du okay? -Gider I ikke godt hjælpe mig ned?

Jo, selvfølgelig. Sådan.

Nej, det var dog forfærdeligt. Kom op at stå, elskede.

Åh, mine fødder.

Nej!

Rolig, mor. Det er bare Krampus. Hun er god nok.

Undskyld, jeg forskrækkede dig. Jeg ser herrens ud.

Jeg fik ikke ordnet mit hår her til morgen.

Vi skal ind til min far. -Vi fik tårerne til Alberts far.

Hvor godt!

Vi har travlt. Vi skal ... Gud! -Hvad er der?

Jeg har helt glemt, at Rudolf står i Alberts have med øvekanen.

Vi skal hen til min far. -Skynd jer hen til din far.

Så sørger Krampus og jeg for Rudolf. Afsted!

Og undskyld det med fælden.

Hurtigere, far! -Ja, ja! Hurtigere! Kom så!

Hvor er min far? -Hvem?

Ham, der ligger herinde. -Han er væk.

Hey, Vibe. Hvor er min far? Er der sket noget?

Din far har fået det værre og overføres til Rigshospitalet.

Jeg skal have fat i min far nu. Det er vigtigt!

Måske kan vi nå at stoppe dem. Vi skal skynde os.

Stop! I må ikke lette! -Vi har livsvigtig medicin til Lars!

Albert! Hvor har du været?

Han skal bare lige se sin far. Det er vigtigt. Kom nu.

Far. Jeg har medicin til dig.

Kom nu, far. Kom så.

Kom, far.

Kom.

Hej, Albert. -Hej.

Du er rask!

Han er rask! -Lisbeth?

Tak, Lucia! -Hvor er vi?

Lucia. Klokken er over ni.

Det skal du ikke tænke på. -Men så kan du ikke blive julemand.

Det gør ikke noget, Albert. Det vigtigste er, at din far er rask.

Tak!

Tak!

Og så er der endelig Ida. Du kommer i rensdyrpasserklassen.

Så kan jeg oplyse, at alle drenge fra grundskolen-

-har bestået optagelsesprøven til julemandsskolen. Tillykke!

Way to go!

Så en sidste ting.

Som mange af jer ved, fik Lucia helt ekstraordinært-

-lov til at gå til optagelsesprøve til julemandsklassen.

Og den har hun ikke bestået. Lad det være en lære for os alle.

Det er vigtigt, at vi holder fast i vore traditioner.

En julemand er nu engang en mand.

Jamen det stopper lige her.

Lucia har løst opgaven.

Hun har opfyldt Alberts højeste ønske og starter i julemandsklassen.

Må jeg få ro?

Ikke tale om. Klokken er langt over ni. Hun kommer for sent.

Sikke noget vrøvl. Det er dig, der er hundrede år for sent på den.

En kvinde kan sagtens være julemand. -Nej!

I har behandlet min datter uretfærdigt.

Og det har jeg også.

Det håber jeg, at hun kan tilgive mig.

Vi har aldrig behandlet nogen uretfærdigt her på julemandsskolen.

Jo, I har.

Krampus! Jamen ...

Lucia har ikke bare løst sin opgave.

Hun har også drevet grådigheden og ondskaben ud af Krampus.

Det er mere, end Ældsterådet har kunnet præstere på flere hundrede år.

Jo, men ...

I sendte Lucia ud på en opgave, I var sikre på, hun ikke kunne løse.

Fordi I ikke ville have, hun skulle blive julemand.

Ligesom I ikke ville have, at Krampus skulle blive julemand.

Fy for pokker!

Men det er traditionen!

Lucia har løst opgaven.

Da det så sortest ud, og selv hendes egen far ikke troede på hende,-

-så tog hun alene tilbage og kæmpede videre.

Hun blev ved med at kæmpe.

Fordi hun ville hjælpe en dreng i nød-

-med hans allerhøjeste ønske.

Hans juleønske.

Ut simus adsume pauperum.

Lucia, du bliver den bedste julemand i hele verden!

Har jeg ret?

Jeg må sige, at dette er-

-den mest usædvanlige årsafslutning, jeg kan mindes.

Som I ved, har vi i Ældsterådet,-

-som traditionen byder, altid været af den opfattelse,-

-at julemandsfaget ikke var et kvindejob.

Man skal aldrig være for stolt til at blive klogere.

Jeg kan oplyse, at jeg har besluttet,-

-at Lucia har bestået sin optagelsesprøve-

-og kan begynde i julemandsklassen efter ferien.

Way to go, man!

Niks. Det er ikke nok. -Ikke nok?

Nu synes jeg måske, du burde ...

Nej, selvfølgelig.

Den unge dame har jo ret.

Fremover vil alle, piger som drenge,-

-få lov at gå til optagelsesprøve til julemandsklassen.

Også Krampus?

Også Krampus.

Tak.

Awesome, Lucia. Var det virkelig dig, der klarede Krampus?

Cool, baby! -Yeah.

I skal holde en rigtig familiejul i år.

Vi holder aldrig jul sammen. Far er på arbejde.

Men sådan bliver det ikke i år. -Far og Santa har byttet tur.

Jeg flyver med gaver i Amerika første juledag.

Santa tager min rute i Danmark juleaften.

Jeg glæder mig til at holde en rigtig fake Christmas.

Lille skat. -Jeg skal lige noget.

En lille dans?

Kom.

Nå, er der en lille gave mere derovre?

Ja, mon ikke?

Glædelig jul, skat.