Original subtitles

-Han er sammen med en anden. -Det bedste er at glemme ham.

Så kommer du også.

Godset skal gives videre til din søn. Det kræver en kvinde.

Mit liv er en katastrofe. Jeg er som Dem.

Du kan lege med Leif. De og Deres mand er også velkomne.

-Jeg er her alene i år. -Der bliver sørget for jer.

Sørget for?

Sagfører Kvist. Jeg kan mærke, der er lusk i foretagendet.

Jeg overhørte en samtale mellem Madsen og hans kone.

Det er den her ene gang for Severins skyld. Vil du ligge øverst?

"Hvor gamle er Deres nye sko?" Er det Dem?

-Ja. -Den kan jeg godt lide.

Vi kommer nu.

-Det er Gustav. -Ohøj.

-Jeg håber, I er søstærke. -Vi har intet imod bølger.

-Jeg hader bølger. -Max, det bliver sjovt.

-Nå, lille beskeden bil. -Vent, til du ser hans båd.

-Hvem er ham den anden? -Gustav. Han hjælper med at sejle.

-Behøver jeg tage med? -Jeg underholdt dine gæster.

Kom nu. De venter. Det bliver sjovt.

Jeg burde arbejde.

Nej, du burde fortælle min far, du ikke vil arbejde for ham.

Skal jeg gøre det?

Nej, jeg fortæller selv, at jeg vil forsørges af hans datter.

Du er så håbløs gammeldags.

Du har chancen for at tegne de huse, du drømmer om. Det har jeg sagt.

Ja.

-Når vi er tilbage, siger du det. -Så er der to ting at glæde sig til.

-Vi er først tilbage i morgen. -Det var en længere tur.

-Vi skal til den svenske skærgård. -Masser af dejlig bølgegang.

Sådan gør Holger Scharff, hver gang han ansætter nogen.

-Så De får arbejdet? Tillykke. -Tak.

-Hr. og fru Berggren er kørt. -Edith er også blevet dårlig.

-Hvornår er det kommet? -For lidt siden.

-Jeg har sådan en tryggen. -Gå op at lægge dig.

-Det må være nok, at Ane ligger der. -Vi taler om, det kunne være maden.

Det er ikke for at anklage dig, men hvis både Ane og Edith er dårlige.

-Tænk, hvis gæsterne har fået det. -Gud, ja.

De spiste morgenmad før og fejlede ikke noget.

-Edith er først blevet dårlig nu. -Bertha og jeg leger hos Kokholm.

Ja, altså, Bertha gør. Hun er blevet gode venner med Leif.

-Ikke? -Jeg kan godt selv gå derover.

Bertha når ikke tilbage til frokost. Det gør jeg sikkert.

-Det gør du i hvert fald. -Hvad med frøken Malling?

-Hun ligger deroppe. -Ligger?

-Er hun syg? -Nej, hun er i gang med en novelle.

Den pige er håbløs romantisk. Vi kan ikke lade hr. Kokholm vente.

-De fejlede ikke noget. -Heldigvis.

-Vi ved ikke med resten. -Vi ser, når vi gør rent.

-Ser de dig, bliver de først syge. -Gå nu op i seng.

-Det behøver jeg ikke. -Du er ikke til hjælp alligevel.

-Jeg ordner værelserne. -Tal ikke om madforgiftning.

Jeg går stille med dørene.

Undskyld. De har været nede at bade?

-Ja, det hjalp. -De er vel ikke dårlige?

Nej, nej, vi var bare sløve. Trængte til at vågne.

-Nå. -Har nogen ringet?

-Nej. Hvis De mener til Dem, så... -Jeg mener ikke hele hotellet.

Det behøver ikke gå ud over frøken Otilia, at du ikke hører fra Kvist.

Hvad sker der med jeres samarbejde, hvis Morten finder ud af-

-du har sat hans sagfører til at spionere? Det hjælper nok ikke.

Hvad går det ud på? Er du bange for, at Morten bliver rigere end dig?

Det er jeg ligeglad med. Jeg vil vide, hvor han har pengene fra.

Hvis der er urent trav, kan det ramme mig. Jeg vil ikke rives med.

Vær glad for, at Kvist ikke ringer.

Han har ikke fundet noget, der kan skade dig.

-Så kan du godt gå, mor. -Jeg siger lige, du er kommet.

-Det kan han vel se. -Goddag, Leif.

-Goddag. -Er hr. Kokholm derinde?

Nå, der kommer han jo.

Jamen så løb I bare.

-Leifs legekammerat. -Sig, hvis det bliver for meget.

-Det gør det ikke. -Der er så vidunderligt herovre.

-Så fredfyldt og idyllisk. -Det kan man sige.

De er vant til det, men hver gang man ser sådan en kornmark...

-Ja, det er ved at være høsttid. -Allerede?

-Det var trist. -Det er det, vi lever af.

Ja, selvfølgelig. Det tænkte jeg ikke på.

Jeg ville gerne byde på en kop kaffe, men jeg skal desværre af sted.

-De har masser af se til. -Jeg håber, det bliver en anden dag.

Ja. Det kunne være dejligt.

Jamen... På gensyn.

På gensyn.

-Hvordan går det nu? -Det samme.

-Hvad med dig, Edith? -Bedre. Jeg kan godt stå op.

Nej, bliv liggende. Her er kogt vand og revet æble.

Du ser slatten ud. Kan I huske, hvad I spiste i går?

-Spiste? -Maden kunne være dårlig.

-Kan I skrive det ned? -Er gæsterne dårlige?

Vi har ikke set dem alle.

-Så ligger de nok og har det skidt. -Det håber jeg da ikke, Edith.

Ditmar?

Er du derinde, Ditmar?

-Har De set grev Ditmar? -Nej.

Er døren låst? Tag i døren.

Har De ordnet værelset i dag?

-Nej, ikke endnu. -Ditmar har selv redt seng.

-Deres mor og kusine blev bekymrede. -Bekymrede? Over hvad?

At du var væk, og så var du nede at bade uden mig.

Hav mig jeg undskyldt. Jeg skal skifte.

-Så spiller vi kroket. -Mitzi.

-Så har vi næsten set dem alle. -Ingen er syge.

-Det er slemt nok med Ane og Edith. -De bor på værelse sammen.

-Hvad med Aurland? -Han har det fint.

-Fru Aurland og den lille? -De var ude at gå en tur.

-Hvis det var maden, var alle syge. -Hvis det var middagen.

Til frokost spiser de noget forskelligt.

Hvem mangler vi at tale med, Otilia?

Hr. Weyse?

Hr. Weyse?!

Jeg skulle bare høre... Er alt, som det skal være?

-Sjældent. -Hvabehar?

Alt er sjældent, som det skal være. Har livet ikke lært Dem det?

-Jeg ordner værelset senere. -Tak.

Hun så mig ikke, vel? Jeg må hellere gå, før hun kommer tilbage.

-Du er på vej ned at bade. -Jeg kunne godt overtales til at...

Nej, det skal vi ikke. Det var vi enige om. Hjalmer er kommet tilbage.

Den her gang opfører vi os som voksne.

Vi laver et barn, og så forfører du din mand, så han tror, det er hans.

Jeg prøvede i går, men han var for træt.

-Jeg forsøger igen i dag. -Jeg behøver ikke høre detaljerne.

Så voksen er jeg ikke.

Undskyld forstyrrelsen. Skal jeg ordne værelset nu?

Det tror jeg godt, De kan. Ikke? Kan frøken Otilia ordne værelset?

Nej!

Min søster er i gang med en vanskelig bridgeopgave.

Doktor Ploug. Det var mig, der bankede på Deres dør lige før.

-Jeg var nede efter avisen. -Jeg kommer senere.

-Så De vejrudsigten? -Det holder tørt.

Hvis I har mod på en spadseretur efter frokost...

Jeg vil gerne. Jeg ved ikke med Olga. Hun er gået i gang med Deres opgave.

-Min...? -Den, De fortale om i aftes.

Åh, den håbløse opgave. Har De løst den?

Som min søster siger: Jeg er i gang!

Jeg er spændt. Jeg kunne hverken finde hoved eller hale.

-Har vi talt med dem alle sammen? -Ja.

-Ingen syge. -Så kan vi godt bære ind.

Ikke mange tog af fiskebuddingen i går.

Den har både Edith og Ane skrevet på sedlen.

De er de eneste, der har spist af den.

-Der er ikke noget galt med den. -Det er svært at lugte.

Bare én dårlig musling... Nej, Martha, det skal du ikke.

-Den smager, som den skal. -Jeg synes, vi skal kassere den.

Så smider vi god mad ud.

Jeg er tilbage. Bertha blev derovre. Hun kommer ikke til frokost.

-Sagde jeg det i morges? -Ja.

Godt. Frøken Fie, har De tid et øjeblik?

Ja.

Leif sagde, han skulle rejse hjem.

Han sagde, det var, fordi Kokholm skulle flytte.

-Har De hørt det? -Ja, det ender nok sådan.

Hvorfor forlader de det dejlige sted?

Det vil de også undgå, men mange har problemer.

-Problemer? -Mange gårde har givet op.

-De har ikke penge til terminen. -Det har man selvfølgelig hørt.

Jeg var ikke klar over, det var sådan hos Kokholm. Han er så rolig.

Han skulle til møde i dag for at se, om de ville kautionere for ham.

-Jeg ved ikke, hvad det blev til. -Den rare mand alene med fire børn.

-Hvor mange penge mangler han? -1100 kr.

-Har De altid villet være læge? -Så længe, jeg kan huske.

Trist, at De ikke praktiserer mere, ellers ville jeg være Deres patient.

-De ser ikke ud til at fejle noget. -Nå...

Man kunne altid opfinde en undskyldning for at besøge Dem.

Deres søster, har hun altid været så kontant?

-Olga mener det ikke så slemt. -Sådan oplever jeg det heller ikke.

-Hvor længe har hun været alene? -Hendes mand døde for 20 år siden.

-Han var overretssagfører. -Spillede han bridge?

Nej, han interesserede sig for krigshistorie.

I biblioteket havde han et bord, hvor han gennemspillede de store slag.

-Virkelig? -Ja.

Det var her, Olga fandt ham med hjerteslag.

Hun siger altid: "Min mand faldt i Slaget ved Hastings i 1066."

-De havde ikke meget tilfælles. -Nej, det havde de ikke.

Det må have været ensomt for Deres søster.

-1100 kr.? -Ja, 1100 kr. Send dem hurtigt.

Hvad skal du bruge dem til?

Det er ikke til mig. Det er til en nabo til hotellet.

En husmand, der ikke kan betale terminen.

Jeg skal betale 1100 kr. til en mand, som står med hatten i hånden.

Han står ikke med hatten i hånden. Han ved intet om det her.

-Så forstår jeg ikke. -Bertha leger derovre.

Han er sympatisk. Hvis ikke han får dem, må han flytte.

Det er sørgeligt, men...

Havde du lagt penge hos mig, havde jeg taget dem derfra.

Jeg sørger for jer, men kan ikke hjælpe en nabo til hotellet.

-Jeg har en middagsaftale. -Har du fundet ud af, om du kommer?

Ikke endnu. Farvel, Alice.

Nu sover han endelig.

Så skulle vi gerne have en time i fred.

Hvad læser du?

-Den troede jeg ikke, du rørte ved. -Jeg har fortrudt.

Hver eneste side er fyldt med had.

-Jeg tror, jeg lægger mig lidt. -Hvor kommer den vrede fra?

Hitler taler om at bekæmpe og tilintetgøre.

At jøderne er en laverestående race, og at Tyskland kun er for tyskere.

Hvordan kan han have så stor folkelig opbakning?

Hvad er det for en tid, vi lever i?

Hvorfor ser vi ikke virkeligheden i øjnene?

Hvorfor ser de ikke, hvad der sker for næsen af dem?

Hvorfor har du ikke noget tøj på?

Nå, du vil jo lægge dig.

-Kommer du ikke også og lægger dig? -Nej, jeg går ned og læser.

Der er kaffe og kage om lidt.

-Kommer Deres søster ikke? -Hun kan ikke slippe bridgeopgaven.

Sidder hun med den endnu? Jeg får helt dårlig samvittighed.

Jeg er ked af, at jeg gav Dem den håbløse opgave.

-Jeg har løst den. -Har De?

Ja, det hørte jeg godt, De sagde. Det må jeg sige. Hvordan?

Jeg burde have taget kortene med, så De kunne forstå.

Det er ikke nødvendigt. Jeg har siddet med den i timevis.

For at få fem ruderstik, skal Syd dykke farven helt på bordet-

-når Vest bekender første gang. Det er det vigtigste.

-Ja, selvfølgelig! -Olga er en sand mester.

Nå, der kommer kaffen. Den har De ærligt fortjent.

-Hvad laver du her? -Det går bedre. Skal jeg hjælpe?

-Det er lidt sent. -Vi tror ikke, det er buddingen.

Det har jeg sagt. Jeg har selv spist af den og blev ikke syg.

-Det er lagkagen. -Den har ingen spist af.

-Vi slikkede skålen med creme. -Det er nok æggene.

-Nu må I holde op. -Det var derefter, vi blev dårlige.

Godt, så smider jeg også lagkagen ud. Jeg kan da smide det hele ud!

Hvem, har taget af den?

-Er det dig? -Jeg har serveret den på terrassen.

Edith og Ane har spist af cremen.

Undskyld, fru Fjeldsø. Vil De ikke hellere have kringle?

Jeg er ved at spise lagkage.

-Kringlen er lun og frisk. -Er lagkagen ikke frisk?

Jo, jo.

Nej! Jeg er faktisk bange for, den ikke er helt frisk.

Vi har haft travlt i køkkenet. Jeg byttede rundt på salt og sukker.

-Jeg er virkelig ked af det. -Den slags kan jo ske.

Det er et stort ansvar, De har påtaget Dem.

Mit råd er, at lade kokkepigen lave maden.

De har rigeligt andet at se til.

Det har De fuldstændigt ret i, fru Fjeldsø.

Den varme kringle kommer om et øjeblik. Tak.

-Værsgo. -Tak.

Smukkere... og kønnere...

-Det var så den eftermiddagspause. -Hvad aftalte vi?

-Der skete ikke noget. -Hvorfor ikke?

Hitler har taget lysten fra min mand. Han læser "Mein Kampf" og er vred.

-Så må I gøre det i København. -Der sker da heller ikke noget.

Vi har hvert vores soveværelse. Det skal være her.

Det kan nås endnu.

Jeg tænker bare...

Hvis det ikke lykkes, er jeg ked af, hvis det går ud over dig.

Ud over mig? Hvordan kan det gå ud over mig?

Hvis det kommer frem, at du har gjort en gift kvinde med barn-

-og præsten så graver i, at du blev suspenderet fra teatret-

-så kommer det jo ikke til at handle om din teaterpremiere.

Sådan må du ikke tænke. Gør som enhver kvinde i din situation.

Forfør din mand hurtigst muligt, så han tror, at barnet er hans.

-Kan du høre, hvad jeg siger? -Jeg kan jo ikke trylle.

Nå... Sidder De her helt alene, kontorchef?

Goddag, Weyse.

Det er ellers dejligt vejr. Lige til en tur på stranden med fruen.

Hun er dernede.

Har De noget imod, at jeg spiller lidt?

Nej. Spil De bare.

Birds do it, bees do it

even educated fleas do it.

Let's do it, let's fall in love.

Penguins in flocks on the rocks do it

even little cuckoos in the clocks do it.

Let's do it, let's fall in love.

The Dutch in old Amsterdam do it

not to mention the Finns.

Folks in Siam do it.

Think of Siamese twins. Some Argentines without means do it.

People say in Boston even beans do it.

Let's do it, let's fall in love.

Kendte De den, kontorchef? Det er en hyldest til kærligheden.

Jeg hørte ikke efter.

Har jeg egentlig fået sagt ordentligt tak til Dem?

For hvad?

For at jeg... måtte låne Deres hustru til at øve mit stykke.

Jeg håber, De havde glæde af hende.

Ja, så absolut. Stor glæde.

Lige indtil De rejste til København.

Det var, som om hendes koncentration blev væk.

-På grund af Severin. -På grund af Dem, kontorchef.

-På grund af mig? -Det var, som om der kom en...

...sorg i hendes øjne. Et savn. En længsel.

Sådan er det vel at være i et ægteskab, der er så tæt som Deres.

De er vel ikke vant til at være adskilt i flere dage.

-Nej, det er ikke hændt så ofte. -Så er det forklaringen.

Så er der vel meget, der skal nå at indhentes.

Indhentes?

Ja... Ømhed, intimitet.

Nå...

-Har I set min tante? -Prøv ovenpå.

Jeg troede, hun var gået ned til middagen.

-De er ved at læse den. -Hvis De vil have os undskyldt.

-Vi er midt i en privat samtale. -Hvad synes De?

-Det er forbløffende læsning. -Ja, ikke?

At Føreren kan skrive så godt. Han har så mange evner.

Det kan De tage bagefter.

-Jeg deler ikke Deres begejstring. -Nej! Hvis De lige vil...

Jeg er rystet over de tanker, der kommer til udtryk.

En mand, der ikke respekterer demokratiet...

Han snakker om fællesskab, men kræver underkastelse af partiets idéer.

Det enkelte menneske må ofre sig for helheden. Det er det nye Tyskland.

-Vi er parate til at dø for landet. -Jeg forstår Dem ikke.

-Er der en ny krig på vej? -Hitler taler om fred.

En krig starter altid i sproget. Den måde, man taler til hinanden på.

Det er en meget farlig vej, som Tyskland er ved at slå ind på.

Tak for lån.

Vil De låne den?

Sig, at hører jeg ikke fra ham i morgen formiddag-

-så ser han ikke en øre!

Hvem råber du nu af? Kvists sekretær?

Skal den mand nu ikke have betaling, fordi han ikke kan finde noget snavs?

Vi får se, Therese.

-En uge til skal det nok have. -Måske lidt mere.

-Er det mølleren, der snakker? -Du skal have mest muligt ud af det.

Det ville ikke skade.

-De sagde i det mindste ikke nej. -Jeg får besked i morgen.

Det er ved at være høsttid.

Jeg hører, du har til i morgen til at finde en kautionist.

Nå, det hører du. Du har selv fundet på det.

Tænker du på at sælge, kan jeg hjælpe dig.

-Du vil købe min gård. -Jeg tilbyder dig 22.000 kr.

Du ved nøjagtigt, hvad jeg skylder. Det der er langt under.

Priserne er ikke, hvad de har været. Der kan laves en aftale med banken.

Du overtager Arnes gård for en slik, og så kan han få en ordning!

Jeg ville ønske, du ikke skulle tidligt af sted.

-Jeg har glemt at rode min seng til. -Du vil opdages.

Jeg misunder dig. Du har aldrig følt, det er forkert... at være, som vi er.

Og det gør du?

Jeg ville ønske, det ikke var sådan, men det er det.

Jeg føler, mit liv er slut, hvis det bliver opdaget.

Dem, der tror på mig. Landstinget, godset, min familie.

Nogle gange tænker jeg, at den operation, ham lægen laver...

Knud Sand. Hold dig fra den. Der er intet galt med os.

Der er kun noget galt med dem, der synes, det er forkert.

Du må hellere komme hjem at ugle din seng.

Godmorgen. De har været tidligt oppe.

-Ja, ude at gå en lille tur. -Det er også dejligt vejr.

-Godmorgen. -Hvordan går det i dag?

-Meget bedre. -Godt.

Ane har det stadig dårligt. Det gik ellers fremad i går.

-Jeg går op og ser til hende. -Hun sover.

-Hvad laver du her, mor? -Hvor har du været?

-En lille morgentur. -Og redt seng inden?

Du har aldrig i dit liv redt en seng. Hvor har du været?

Jeg ser ingen grund til at stå til ansvar over for dig.

Lad mig sige, hvad jeg tror. Du er ved at sætte alt over styr.

Både dit navn, din position og godset.

Jeg vidste det. Hvor stor er gælden denne gang?

Hvor spiller du? Er det Skagen?

Det må det jo være.

Du har ret. Det er Skagen. Hotel Grenen.

-Hvor meget har du tabt? -Ingenting. Næsten ingenting.

Gudskelov.

Vi rejser hjem i dag. Det er ikke godt for dig at blive her.

-Godmorgen. Har De sovet godt? -Ikke rigtigt.

-Det var også frygtelig varmt. -Det var ikke det.

Nogle gange synes ens egne problemer små i forhold til andres.

Gården, hvor Bertha leger, ender på tvangsauktion-

-fordi hr. Kokholm mangler 1100 kr. Man er så magtesløs.

-Ville jo gerne hjælpe. -Det er svært.

-Det sagde Otto også. -De har talt med Deres mand?

-Kommer han herover igen? -Det tror jeg ikke.

Hvad vil du? Jeg har ikke tid.

Hvor blev du af i går? Jeg ventede på dig på restaurant Nimb.

Jeg troede, vi skulle spise middag sammen, inden du rejste.

Var det i aftes? Det må du undskylde. Billetten er stadig ikke kommet.

Kommer jeg ikke af sted på onsdag, når jeg ikke over til optagelserne.

Var det ikke instruktøren, der sendte dig en billet?

Jo! Mauritz Stiller. Jeg har hans brev her.

Hvor er det?

-Hvorfor kan jeg ikke finde noget?! -Det er lige meget.

Han giver mig en chance, og så kan jeg ikke finde hans brev.

Hvorfor ødelægger jeg alt, når jeg mødes af venlighed og kærlighed?

-Det gør du da heller ikke. -Robert Fischer gav mig også alt.

-Jeg kunne ikke tage imod det. -Han forstod dig ikke, som jeg gør.

-Det er svært, når man har mistet. -Jeg vil ikke tale om min far.

Det behøver vi slet ikke tale om. Du skal nok komme til Amerika.

Du når at være der i god tid. Jeg køber billetten til dig.

-Har du penge til det? -Pengene er det mindste problem.

Det er langt værre at undvære dig.

Jeg køber to billetter, så du ikke rejser alene.

Selvfølgelig i hver sin kahyt.

Jeg har aldrig været i Amerika. Det vil jeg gerne opleve.

-I er tilbage. -Nej, tak.

-Jeg smider det i hovedet på dig. -Amanda blev søsyg.

-Du fik stillingen? -Nej, den gik til Gustav.

-Vi troede, han var matros. -Han giver den jo ikke til en dame.

-Du må gerne gå nu. -Max, de rykker for tegningerne.

-Jeg skal nok se på dem. -Det er svært herovrefra.

Der er I jo. Havde I en god tur? Hvad er der med dig, Amanda?

-Hun er blevet søsyg. -Ja, farvel!

-Du har en gæst. Sagfører Kvist. -Er han her?

Han er her.

-Goddag, hr. Madsen. -Therese, bestil noget kaffe til os.

Ikke for min skyld. Jeg har lidt travlt.

-Hvad har De til mig? -Ikke meget.

Jeg har forhørt mig hos hr. Enevoldsens ansatte.

-Alle har kun pænt at sige om ham. -Han er en sympatisk mand, ikke?

Jo, jo.

-Hvor kommer pengene fra? -Nogen gættede på en arv.

Han er en fattiglus herovrefra.

Andre mente en gevinst fra lotteriet.

Jeg har noteret det hele ned her.

Jeg har også bilag på mine udlæg. Jeg har måttet invitere på frokost.

Bogholderen fulgte jeg til brevduebanen.

Det fremgår alt sammen. Beklager, det ikke gav det resultat, De håbede.

Det er de oplysninger af finansiel karakter, jeg fik fat i.

Jeg ser frem til at modtage betalingen.

Jeg står gerne til disposition en anden gang. Farvel, frue.

-Det var behageligt at træffe Dem. -I lige måde.

Sikke en masse penge, du skal betale for ingenting.

-Jeg vidste det, Therese. -Du har lige hørt Kvist.

Han er for dum til at se, hvad der gemmer sig her.

Bogholderen har overført 50.000 kr. til en person i Göteborg.

50.000?

-Han laver forretning i Sverige. -Se, hvem der har modtaget pengene.

-Ernst Bremer. -Er der en klokke, der ringer?

Det var ham, politiet eftersøgte forrige sommer.

De satte ham to år i tugthus. Nu er han sluppet ud. Morten betaler ham.

-Du gætter, Georg. -Jeg gætter ikke. Jeg ved det.

Morten og Bremer har sejlet sprit sammen.

Din fine skibsredder har været spritsmugler.

Ja?

-Talte du med Hjalmer i går? -I går?

Det... Det husker jeg ikke.

Har du fortalt Hjalmer, at jeg savnede ham, da han var i København?

Hvorfor tror du det?

-Han var meget kærlig i går. -Var han?!

Så det virkede. Dejligt. Så er det klaret.

Jeg behøver ikke høre mere.

Nej, for jeg kunne ikke. Jeg kunne ikke få mig til det.

Jeg kunne ikke bedrage ham en gang til, med at han skulle være far igen.

Specielt ikke, når jeg er forelsket.

Nej!

Er du nu også blevet forelsket?

Hvad er det for noget? Hvem er det?

-Dig... Edward. -Mig?

Jamen... søde Helene.

Forelsket? Det var jo ikke aftalen. Du skulle bare have et barn.

Det bliver altid på en anden måde, end man havde tænkt.

Helene...

Hov, hov, hov, nu skal vi være voksne.

Det kan vente til i morgen.

-Det viste sig, at det var lagkagen. -Lagkagen? Den er vel kasseret?

Det var ved at gå galt. Fie rev den ud af munden på fru Fjeldsø.

Jeg tror stadig ikke, den fejlede noget.

Ane er stadig dårlig.

-Far? -Dav med jer. Molly, kan vi tale?

Er der sket noget?

-Arne fik nej. -Nej, er det rigtigt?

Nu er det tvangsauktion eller salg til Åge Svendsen.

-Det gør han vel ikke. -Nej, det skal han ikke.

-Du må kautionere med hotellet. -Det siger du, jeg ikke kan.

Jeg siger, at hvis høsten slår fejl, må du udrede de 1100 kr.

Det kan du kun, hvis du sælger sølvtøjet.

Så må gæsterne spise med fingrene. Det er bedre, end at Arne flytter.

-Sig til Arne, at jeg kautionerer. -Vi skal i banken med det samme.

Fristen udløber kl. 12.

Så fik vi skrevet dokumenterne. Det kunne ikke være meget senere.

Det er godt for Arne, at det lykkedes. Det er godt for os alle.

En god mand skal nødigt gå fra hus og hjem.

Tiderne er vi jo ikke herre over.

Nej... Så, fru Andersen, så skal De bare se her.

Jeg har ikke fået mine briller med.

Der står bare, at De hæfter for Arne Kokholms udestående.

Må jeg se, Molly? Hvor står beløbet?

Ja, det aktuelle beløb står heromme.

Det, Arne skylder her og nu er 1086 kr. og 40 øre.

Det kan jeg se.

-Det er vel i orden. -Ja, det kan De trygt regne med.

Ja.

Kautionen løber, til efter Arne har afregnet sit korn.

Høsten tegner godt i år. Så, fru Andersen.

De skal bare skrive der.

Så må vi se, om jeg kan ramme uden briller.

Det er ikke en underskrift, vi regner med, kommer i brug.

-Kommer du, Olga? -Ja, ja.

Jeg går hen og ser, om doktor Ploug er klar.

-Der er De. -Så klar man kan være.

Der er en ting, jeg vil spørge Dem om.

Jeg spiller turneringsbridge, men min faste makker gik bort i foråret.

Der er en turnering i næste uge i Skagen, som jeg sagde nej til-

-men jeg tænkte, om De mon tror, det kunne være noget for Deres søster?

For Olga?

Jeg vil ikke spørge hende, hvis De mener, der er udelukket.

Ploug spørger, om du vil spille en bridgeturnering i næste uge.

-Det er på onsdag. -Jeg spiller jo her hver aften.

Det ved jeg. Det skulle glæde mig meget, hvis De sagde ja.

Doktor Ploug? Må jeg tale med Dem et øjeblik?

Vi mødes bare dernede.

-Jeg vil bede Dem om en tjeneste. -Ja?

Min søster har ligget syg i to dage.

Vi er bange for, at det er en madforgiftning.

Ja, forgiftning kan vi godt udelukke.

-Dejligt. -Det er besværligt at komme af med.

Hvorfor er hun dårlig?

Hvis jeg ikke tager meget fejl, er frøken Ane i omstændigheder.

-Hvad mener De? -Det skal undersøges nærmere.

Jeg er ret sikker på, at Deres søster venter et barn.

-Siger han det nu til alle? -Han siger det ikke til nogen.

-Heller ikke til far? -Selvfølgelig gør han ikke det.

Hvad med de andre piger? De vil spørge.

Jeg skal nok finde på noget. Og Ane...?

Vi klarer det her.

Doktor Ploug har set til Ane. Vi skylder dig en undskyldning, Martha.

-Det var ikke madforgiftning. -Det sagde jeg jo.

-Ja. -Hvad er det så?

Hun får det dårligt et par dage før, hun får sit månedlige.

-Var det hendes månedlige? -Ja.

Hendes månedlige. Hvornår er det begyndt at smitte?

Jeg kunne være blevet dårlig af noget andet. Jeg kunne godt mærke noget.

Fejler nogen det mindste, så fejler du det samme. I dag hugger du brænde.

-Og du tager alle værelserne alene. -Det kan jeg sagtens.

Derfor kunne jeg godt fejle noget andet.

Tekster: Christina Mørch Dansk Video Tekst