All language subtitles for The.Ipcress.File.S01E06.1080p.AMZN.WEB-DL.DDP2.0.H.264-NTb.da

Der skulle bare en F11-eskadrille til.

I næste måned
beærer JFK os med et besøg.

Og Deres ødelæggende teorier
vil være ildesete.

Amerikanerne ved, hvor Palmer er.

Det benægter de.
Vi kan intet stille op.

Han er en voksen mand.
Han forsvinder ikke bare.

Lad os tale om den engelske spion.

Man må kunne få noget ud
af en sådan mand.

William, glem det.

Den nye afhopper, for eksempel.

Dr. Lavotjkina.
Det lyder lovende.

Havde De en fyr?

Ikke nogen særlig.

Jeg tror, at hun lyver.

Hun siger,
at hendes bror ikke vil lide overlast.

Vi ved jo, at det ikke er sandt.

Jeg gør det, der skal til.

De sender mig alt, De får nys om.

Der er noget, han ikke fortæller os.

Der er ikke nogen udvej.

Når du dræber fjenden,
hører smerten op.

De kan få en til at gøre hvad som helst,
de ønsker.

Vi har et problem.

HARRY PALMER - LYNAKTION IPCRESS

Jeg er sikker på, at vi finder ham,
og at vi med justering af planen -

- kan udføre operationen med succes.

Dejligt, De føler Dem sikker på det.

Men faktum er, at han undslap.

Vores primære bekymring er, om han
vil pege på os, hvis han dukker op.

Han bør ikke have nogen erindring om
behandlingen eller kinesernes operation.

På gensyn i London, mr. Maddox.

De kan beholde det her.
Jeg ved, hvordan han ser ud.

Er der andet, De har brug for?

Jeg finder ham.

- Tak.
- Deres Majestæt.

Kom ind.

- Må jeg tage Deres frakke?
- Ja tak.

- Her er hyggeligt.
- Tak.

- Rød eller hvid?
- Hvid, tak.

Tak.

Jeg håber, De er sulten.

De ser godt ud, men De må nok
holde Dem på god afstand.

- Må jeg se mig omkring?
- Ja, værsgo.

Jeg har trukket i mange tråde.
De er fra basen.

- Det er amerikanske bøffer.
- Det lyder lækkert.

- Hvordan vil De have Deres?
- Medium, tak.

De er klar om fem minutter.
Nå ...

- Hvad synes De, miss Courtney?
- Det er en skøn lejlighed.

Som De nu siger det ...

Vi har et team, der kan gøre Dem klar
til at arbejde her igen om et halvt år.

- Med hvad?
- Missioner.

Spændende ting.
Forsvar af civilisationen.

- Som at rykke ind i Cuba?
- Uden luftstøtte.

- De har lavet Deres research.
- Hvad fik det Dem til at føle?

Vrede. Vi blev svigtet af vores
præsident. Hvad synes De om ham?

Han er en god leder. Han stræber efter
bedre relationer med Sovjetunionen.

- Han går ind for fremskridt.
- Fremskridt?

Ja. Det gør han.

Og for en uge siden skød min
bedste soldaterkammerat sig i hovedet.

Er det fremskridt?

Det her er en chance for
at komme væk fra det, der går galt.

Dalbys tjeneste er en anomali.
Den har ingen fremtid.

- Forlad den synkende skude.
- Lige nu vil jeg vide besked om Harry.

Måske skulle De glemme Harry.

Jeg vil gerne foretage et opkald.

Modtager betaler.

Her er det tøj, du bad om.

Jeg laver en kop te til dig,
men jeg kan ikke blive.

"Imod rigets interesse".

Tak. Jeg vil lave min anbefaling.

Jeg vil bede Dem om at tilsidesætte
ethvert personligt hensyn.

Som De ganske givet vil gøre.

Jeg har respekt for mine folk, men her
lægger de for stor vægt på intuition -

- fremfor på objektive kriterier.
Vi bør godkende hendes ansøgning.

- Deres enhed bliver nedlagt.
- Hvabehar?

Det er endnu ikke officielt,
men det er en uafvendelig kendsgerning.

Finansministeriet,
indenrigsministeriet ...

Jeg blev overlistet. Der var intet,
jeg kunne pege på og sige:

"Se, det her har værdi."

Jeg sad der og kunne ikke længere
berettige Deres enheds eksistens.

- Hvad betyder det?
- Jeg får svært ved at levere til Stok.

- Men hvad så?
- Jeg ved det ikke.

Måske kan jeg få andet arbejde
i ministeriet, men det garanterer intet.

Kommandør af det kongelige vaskeri?
Beefeater i Tower of London?

Så kunne du tilbyde ham kronjuvelerne.

Ja, men da han er en god kommunist,
ville de så klæde ham?

Som god kommunist siger jeg,
at det nok skal gå.

Bevismateriale A: Kl. 1.33 i nat.

Har I ham? Godt.

- Hvem taler han med?
- Bevismateriale B: Kl. 8.24 i morges.

Hvordan går det? Er han okay?

Nej, han vil ikke huske ret meget.

Nej, det er bare programmeringen,
det, han er trænet til.

- Mr. Carswell ...
- Hør så her.

Maddox ringer op og begynder med 0.

- 077-814.
- Har De adressen?

Tak, mr. Carswell.

- Og?
- Så tog jeg til den tyske ambassade.

Jeg tænkte, at de måske havde noget
på dr. Lavotjkina. Man ved jo aldrig.

- Nå, de er jo meget imødekommende.
- Det var de ikke i 1943.

- Det var under krigen, Alice.
- Gestapo.

Halvdelen tog til USA,
resten tog hjem og fortsatte som før.

- Ikke dem, der mødte dig.
- Nej.

Nå, men det viste sig,
at de havde en sagsmappe.

Mit tyske er rustent,
men selv jeg kan læse det her.

Hendes bror døde i 1947.
Vil du fortælle ham det, eller skal jeg?

Dav, Jean.
Jeg tænkte nok, De ville dukke op.

- Jeg tænkte nok, De ville være her.
- Er De bevæbnet?

Hvad tror De selv?

Det er okay. Miss Courtney skyder ikke
nogen, medmindre hun er nødt til det.

De leder efter Harry, ikke?
Så kom med ind.

Han er uskadt, men træt. Jeg har
udsat ham for meget, men han er okay.

Harry, alt vel?

- Jeg har det fint nu.
- Du ser ud præcis som Dawson.

- Brugte De samme teknik?
- Jeg skylder Dem en forklaring.

For to år siden var jeg vred. Vi var i
helvede, fordi præsidenten havde løjet.

Jeg hadede ham, og jeg ville blæse på,
hvem der vidste det.

Jeg kom i kredse,
hvor der var snak om hævn.

Og en dag, ud af det blå,
bliver jeg ringet op.

Jeg bliver viderestillet til en.

Det var Bobby Kennedy. Han var ligefrem.
Ingen undskyldninger.

Men han fortalte
om deres vision for USA.

Det var en vision, jeg kunne dele.
Som De selv sagde det: fremskridt.

Og så fortalte han,
at nogle ville ødelægge den.

En løs sammenslutning af folk,
der var imod fremskridt.

Han bad mig infiltrere dem.

Det gjorde jeg,
og de gav mig planen for Palmer.

Hvad skulle Harry gøre?

Hvis han ikke var undsluppet,
ville han skyde JFK i lufthavnen.

- Og nu?
- Harry slår ikke nogen ihjel.

Men jeg har ordre til at fortsætte
og indsamle juridisk gyldige beviser.

- Hvad har De gjort med Harry her?
- Vi har undersøgt ham.

Han har noget hukommelsestab,
men han er i bedring.

- Jeg tager ham med.
- Værsgo.

- Og vi underretter Dalby om alt.
- Det er fint med mig.

Jeg fortsætter undercover.

Jeg er her bare for at hente nogle ting.

- Var du i Wien for at se hende?
- Ja.

Godt. Jeg mener ...
Jeg er glad på dine vegne.

Så vil jeg ikke nævne det.

Nævne det for hvem?

- Dem, der betaler mig.
- Hvem er de?

- Briter?
- Ja, naturligvis.

Regeringen. MI det ene eller det andet.
De gennemgik det hele for mig.

De fortalte, hvad du laver.
Og bad mig indberette dine aktiviteter.

Og eftersom du havde løjet for mig,
virkede det kun rimeligt.

£18 om ugen. Indbetalt på en konto
i Barclays på Park Lane.

Det kan jeg godt lide. Så føler jeg mig
uafhængig. Som en moderne kvinde.

Hvilken type oplysninger?

Din færden. Telefonopkald.
Sladder. Ikke andet.

Vi har levet på en løgn.
På hver vores måde.

Og nu er det gudskelov forbi.

Så jeg fortæller dem ikke
om din anden kvinde.

Det angår ikke dem.

- Jeg stoler ikke på Dem.
- Det kunne jeg dårligt forvente.

- Hvad vælger De?
- Jeg forstår ikke spørgsmålet.

De kan få hævn eller det, De blev lovet
i telefonen, men ikke begge dele.

Så hvad ønsker De mest?

Få Harry tilbage.
Der sker ham intet nu.

Dr. Lavotjkinas bror skal for retten
i Moskva sidst på måneden.

Han bliver kendt skyldig.

Hans familie bliver smidt på gaden
uden noget, og vinteren er kold.

- Jeg har brug for mere tid.
- De skal skaffe fortrolige oplysninger.

Det bliver forhåbentlig
ikke noget problem.

I årenes løb
har jeg gjort så meget for mit land.

Det viser sig,
at de ikke har stolet på mig alligevel.

- Tak.
- Det var så lidt.

Maddox ... Selv om jeg er på fri fod,
betyder det ikke, at han ikke lyver.

Nej, det er kun et spørgsmål om
hvor meget.

Eller også ved han ikke alt.
Der kan være andre igangværende planer.

Der er for meget, vi ikke ved.

- Viste han dig våbnet?
- Nej, hvorfor?

Det er en Mauser C96
halvautomatisk pistol.

Aftageligt skæfte,
så det passer i et lille hylster.

Harry?

Ja.

Det kom bare pludselig til mig.
De opbevarede det i en slags skab -

- under et sæde ved vinduet.
Hvorfor gjorde de det?

Det ved jeg ikke.

Dav, Harry.
Kom indenfor, min ven.

Hr. general, velkommen tilbage.
Hvordan gik turen?

Ikke dårligt.
Præsidenten er godt selskab.

- Ja, det hører jeg.
- Er vi okay, Paul?

- Ja, hr. general.
- Glimrende.

Han har læst rapporten.
Lad ham tale og stil spørgsmål bagefter.

Faktisk ...
Da jeg forsvandt, var De så ...

- Hvad?
- Var De bekymret?

Jeg formodede,
at amerikanerne enten tilbageholdt Dem -

- eller havde dræbt Dem.

- Javel.
- Og det er, hvad der skete.

Ja.

Det er et benhårdt spil, Palmer.
Hårdere, end De aner.

Så en fraktion af officerer,
misfornøjede agenter -

- og andre suspekte personer
ville snigmyrde en valgt statsleder?

Og de har
et hemmeligt hjernevaskprogram -

- som de bruger mod en forsker
fra deres nærmeste allierede -

- og for at dække over det anklager de
vores ven her for mord og spionage -

- og anvender samme program på ham?
Og det skal jeg tro på?

Ja.

Mr. Palmer,
vil De lige have os undskyldt?

Han forsøger ikke at flygte, vel?
Intet af det her må nedfældes på skrift.

- De to statsledere må informeres.
- Og Kennedy kommer.

I to døgn. Dronningen, parlamentet
og så ned til Macmillan i Birch Grove.

Jeg kan bede Dem om at briefe
præsidentens privatsekretær.

Vi skal nok få informeret de rette,
og samtidig kan vi redde Deres enhed.

Det er godt nyt. Jeg kommer forbi
senere. Måske kan vi gå ud og spise.

- Hvad tid?
- Kl. 20?

- Hvordan gjorde jeg mon det?
- Måske skete det under flugten.

Det var inden da.

Jeg husker brudstykker,
men aldrig det hele.

Der er så meget, jeg ikke husker.
Jeg ved ikke, hvad der er rigtigt -

- og hvad de har fremkaldt i mig.
Jeg er stadig under deres kontrol. Ikke?

- Det ved vi ikke.
- Du har tænkt tanken.

Du fortalte mig om pistolen.

- Pistolen?
- Den under sædet ved vinduet.

Jeg vil vide, hvad der ellers er.
Hvad de ellers har anbragt i mit hoved.

- Måske er det bedst at lade det ligge.
- Nej. Jeg vil vide det.

Brigadegeneral Henry Graham
beder guvernøren trække sig -

- efter ordre fra præsidenten.

Kort efter bliver James Hood den første
sorte studerende på universitetet.

Denne nation blev dannet
af mænd af mange baggrunde.

Dannet på det princip,
at alle er lige.

- Jeg kendte faderen. Før slagtilfældet.
- Han var spritsmugler, ikke?

Jo, men også patriot. Så da hans søn
blev præsident, gik jeg ud fra ...

- Vi begår alle fejl.
- Men vi skal bøde for vores.

Du burde gå mere op i din plads
i verdenshistorien.

Min plads i verdenshistorien
gjorde intet godt for mig sidst.

Nu får jeg bare ting til at ske.

Hende pigen, den begavede. Fortalte
du hende infiltreringshistorien?

- Ja.
- Troede hun på den?

Måske er den sand.

Ja. Måske er den.

Og måske er de ar, du fik i Cuba,
dine egne fantasifostre.

- Må jeg lige tale med Dem?
- I morgen, Chico.

Det er angående dr. Lavotjkina.

- Åh, jeg ventede mr. Dalby.
- Han kommer ikke.

- Hendes bror døde i 1947.
- Det må være en fejl.

Det tror jeg ikke. Alice har oversat
hele sagsmappen, hvis De vil se.

Jeg håber, De er stolt af Dem selv.
De har snydt en anstændig mand.

- Tror De, jeg er blottet for følelser?
- For ham eller helt generelt?

Får jeg ham at se igen?

Jeg har været en dåre. Helt fra starten.

Jeg mødte ham.

Broderen.

Hun præsenterede mig, og jeg tænkte,
han virkede som et ordentligt menneske.

Man må beundre deres tålmodighed, ikke?

De ventede ti år.

Det kalder jeg
godt efterretningsarbejde.

Hvad ville De have gjort,
hvis vi ikke havde afsløret Dem?

- Jeg var blevet sammen med ham.
- En mand, De ikke elsker?

Jeg er patriot. Og De ved ikke,
hvem jeg elsker eller ikke elsker.

Det må være betjentene.
Så går jeg.

Jeg har en gave, De kan give ham.

Som De ønsker.

Det er navnet på en forræder.
En mand, der har forrådt Deres land.

- Til russerne?
- Nej, ikke til os.

Gør det.

- Nej, beklager.
- Hvad er det?

- Jeg er ikke tryg ved det.
- Det virkede da på Dawson.

Jeg vil ikke skade dig, som han var.

Der er sket ting ved mig,
jeg ikke kan huske.

Du skulle dræbe en i lufthavnen.
Er det ikke nok?

Men hvad er der ellers derinde?!

Ville du åbne en andens sind?
Ville du åbne mit for det?

Undskyld. Det var egoistisk af mig.

Vil du blive her?

Hun virkede meget sikker på det.

Alice.

Tak.

- Mr. Dalby.
- Undskyld, jeg kommer uanmeldt.

Må jeg tale med Deres mand?

Tak, skat.

Jeg kan forstå, at De arbejder
for USA's efterretningstjeneste.

De sender dem kopier
af fortrolig kommunikation -

- med premierministeren,
fra ministerrådsmøder og så videre.

Og til gengæld herfor
får De i omegnen af $30.000 årligt.

Jeg kan selvfølgelig tage fejl.

Dalby er her.

Udmærket. Udmærket.

Tager jeg fejl?

Nej, tværtimod.
De er korrekt informeret.

- Jeg må rose Deres kilde.
- Jeg giver rosen videre.

Min oldefar slog sig ned i Kenya.
Han var landmand.

Han sled.
Ligesom også hans søn og barnebarn.

Og ja, vi har høstet frugterne af det.

Men så kom Suez-fiaskoen. Den fik os til
at fremstå svage, uden evne til at lede.

Og nu vover Macmillan,
vores skræmte premierminister -

- at bræge løs om
forandringens vinde i Afrika. Sludder.

- Vi har mistet alt.
- Hvem er "vi"?

- Vores nation.
- Javel.

Hvad er vi nu? Et andenrangsland
uden en rigtig flåde og egne bomber.

Vi må tigge de Gaulle om en plads
i EF, og han siger non.

Hvilken ydmygelse!

Fremtiden ligger på den anden side
af Atlanten. Det er tydeligt for enhver.

- Så jeg handler for landets bedste.
- Og $30.000 om året.

Jeg er fattig som en kirkerotte uden!
Hvordan skulle jeg betale for min stab?

For 900 m2 faldefærdige sten.
Hvem holder lysene tændt? Amerikanerne.

Så min tjeneste skal
finde professor Dawson -

- så De kan hindre efterforskningen,
hvis den kommer for tæt på Deres venner?

- Kavaleriet?
- CIA.

To herrer, der vil tage sig lidt af Dem.
De behøver ikke tage frivilligt med -

- men så kommer der blod på tæppet,
og det ønsker ingen af os.

- Hallo?
- De bør høre båndene fra i aftes.

- Gavin kan møde Dem på Portland Street.
- Jeg skynder mig.

Hvad bliver det? Et nakkeskud?
De ser stærk ud. Hvad med strangulering?

- Alice. Chico.
- Alt vel, mr. Dalby?

- Værsgo.
- Birch Grove.

Macmillans landsted. Ifølge Maddox
har de opgivet attentatet i lufthavnen.

Men Birch Grove, det er stedet.

Ser De, ministeren
ville aldrig køre mig derud.

Nej, ikke mig. Men Palmer.

- Goddag.
- Mr. Palmer, Deres vogn.

Til Birch Grove.
Ministeren og mr. Dalby venter Dem der.

Der er vist ingen.

Tak.

Præsidentens bilkortege kører ind ad
porten til premierministerens landsted.

Mr. Palmer. Godt, De kunne komme.

Følg med.

Efter frokost
er der fotografering udenfor.

Da vil jeg bede præsidentens stabschef
om at møde Dem.

De vil ikke have lang tid,
så vær klar, tydelig, høflig -

- og rede til at svare på,
hvad han måtte have af spørgsmål.

De venter herinde.

- Hvor er Dalby?
- Mr. Dalby kommer senere.

Harry?

- Dav, Paul.
- Hun ved det.

- Det gør alle snart.
- Afblæs operationen.

For sent. Du er ikke på vores side mere,
men dit arbejde er fuldført.

- Jeg varskor vagterne.
- Din ånd er svag.

Og jeg kan ikke udstå svaghed.

Den pige, den begavede. Fortalte du
hende infiltreringshistorien?

- Ja.
- Troede hun på den?

- Måske er den sand.
- Ja. Måske er den.

Måske er den sand.

Indenrigsministeriet. Jeg skal
i al hast tale med forsvarsministeren.

Telefon til Dem, hr. minister.

Hav mig undskyldt.

Dav, Harry.

Det er noget tid siden.

Når du er klar, så dræb fjenden.
Så hører smerten op.

Dræb fjenden

Dræb

- Hallo?
- Kom ud ...

- Paul? Hvor er Harry?
- Kom ud nu.

Paul ... Paul?

- Hallo?
- Det er mr. Dalby til Dem.

Hvor er Palmer?

Ser du din fjende, Harry?

Når du dræber fjenden,
hører smerten op.

Palmer?

Palmer.

Det her er ikke Dem.
Den mand er ikke Deres fjende.

De behøver ikke gøre det.

- Harry. Harry?
- Du ser din fjende, Harry.

Lyt til mig.

Dræb fjenden

Skal jeg ikke tage den fra Dem?

På Birch Grove skal der forhandles om
et forbud mod atomprøvesprængninger.

USA havde håbet på et delvist forbud,
men Macmillan tror på -

- at chancen for et fuldt forbud
er bedre end førhen.

Planerne om en NATO-flåde med
atomudrustede skibe kan dog kuldsejle.

Jeg ventede ikke at se dig.

Jeg syntes, jeg ville sige farvel.

Undskyld.

- Alt forladt.
- Måske mødes vi igen en dag.

Ja, måske.

Har De våben med denne gang?

Det ser ud til, at jeg har glemt det.

De må lære det, Palmer.
Ellers koster det Dem dyrt en dag.

- Jeg tror ikke, De ville skade nogen.
- Så tager De fejl.

Vi tog engang hertil, pigen og jeg.

Til en eller anden film.

Og jeg føler en smule vemod.
Minder, jeg ikke havde ventet.

Hun var mit dække for at spionere.
Hun betød intet.

Eller det antog jeg. Ja.

Hjertet overrasker en.

Indeni er vi svage. Menneskelige.

Som mr. Dalby.

- Og det udnyttede jeg.
- Det er nu engang vores gebet.

Ja.

Den er ikke komplet.
Det ville være for meget.

Betragt den som et udtryk
for taknemmelighed fra mr. Dalby.

En høflig gestus.

Præcis.

Lad os tage ud at spise.
Jeg kender et godt sted.

Tekster: Text mediator