Original subtitles

JACQUES - EN MAND AF HAVET

- Hvad siger du, Philippe? - Mekanikeren har gjort sit arbejde.

- Hun er en skønhed. - Hvad er hun?

- En skønhed. - Men skønheden lugter af motorolie.

Det er en del af charmen.

- Ikke for at være lyseslukker, men... - Hvad?

- Hvor langt tror du, den kan svæve? - Det kan vi kun se på én måde.

Det var for sjov. Slap af. Vi flyver hjem.

Klar til landing.

For helvede... For helvede! For helvede!

Far? Far?

- Philippe? - Nej, det er mig.

Det er Jean-Michel.

- Vi skal af sted. - Lad mig være.

Jeg kan se det! Huset er derovre.

- Må vi løbe, far? - Ja da.

- Kom, Jean-Michel. - Vent på mig, Philippe!

- Der har vi det. - Ikke dårligt.

Det er smukt, ikke?

Er det din opfindelse, din lungeautomat, der har betalt alt det?

- Ja, det er ikke min officersløn, far. - Nej.

Ikke røre, Philippe.

Sådan.

- Gør det ondt? - Hvad?

- Dit ar. - Nej. Du ved godt, at det er gammelt.

Men din knogle stikker frem.

- Philippe, kan du ikke hjælpe mor? - Nej.

- Hvad så? Er kameraet klar? - Vi kommer nu.

Du må ikke falde i, Philippe.

Så er vi der.

Væk med jer, børn. Flyt jer.

Pas på stigen.

- Jeg har to masker. - Der er ingenting.

Der er 50 meter dybt.

Kom... Stik foden i.

Philippe!

- Kom! - Jeg skal nok fange dig.

Fanget. Nu er du den.

Løb et andet sted.

Pas på. Den er skrøbelig. Slap nu af, drenge.

- Jeg skal nok fange dig. - Nu er du i fængsel.

- Hvordan trækker de vejret? - Den der er virkelig stor.

Se fisken. Der, der...

- Bravo. - Fantastisk.

- Bravo. - Bravo.

Tailliez, Dumas, Cousteau, de tre havmusketerer.

- Der er fire musketerer. - Det er havmusketererne også.

- Hvad så? Har I noget i glassene? - Ja tak.

Når du går ned, skal jeg kunne se dig...

- Alle var vilde med det. - Er det rigtigt?

- Har du bemærket det? - Hvad?

Når Tailliez taler med unge damer, begynder han at stamme.

- Jo smukkere de er... - ... jo mere stammer han.

Min mor ønskede sig en dreng og bad tre gange om dagen og tændte lys.

Da tiden så var inde, fødte hun en dreng, og hun var ovenud lykkelig.

Da man så skulle til at vise hende barnet, sagde lægen:

"Bliv liggende. Der er en mere. En tvillingbror. Nej, en tvillingsøster."

Det var mig.

Hvis hun havde kunnet, havde hun druknet mig ved fødslen.

- Må jeg låne hende? - Et øjeblik.

Fremstillet efter mål til små modeller som jer.

- Nu har jeg altså ventet i en evighed. - Hold op, mor.

Hør her. Træk vejret stille og roligt og behold mundstykket i munden.

Kom... Philippe!

Jean-Michel, kom nu. Philippe, vent på mig.

- Jeg fryser, mor. - Kom. Vi tager den med ro, ikke?

Bare rolig. Kom.

- Så du det? Et stjerneskud. - Jeg så det også.

- Det kom susende. - Det var smukt.

- Jeg ønsker noget, ikke? - Jo, men du må ikke sige hvad.

Hvad laver du her?

Jeg lytter.

- Jeg kan ikke sove. - Er det derfor, du roder i mine sager?

Hvad laver du med dem på næsen?

- Hvad bruger man de briller til, far? - Det er pilotbriller.

- Hvad slags pilot? - Flypilot, selvfølgelig.

- Gå ind og sov nu. - Hvorfor er du ikke pilot længere?

På grund af armen. Den er for svag, og derfor kunne jeg ikke være pilot.

- Det ved du udmærket godt. - Faldt du ned med dit fly?

Jeg har været ude for en ulykke, men det var en bilulykke.

Jeg var meget forelsket i din mor og var ivrig efter at møde hende.

Når man er forelsket, gør man dumme ting.

- Sådan er det. - Er du ked af det?

- Hvorfor skulle jeg være det? - Fordi du ikke længere kan flyve.

Det er fantastisk, ikke? Man flyver gennem skyerne, og man laver loop.

Ja, men nu dykker jeg i stedet, og det er meget bedre.

- Jeg vil hellere flyve. - Jaså?

Nu kan du flyve ind på dit værelse. Kys. Af sted med dig.

- Philippe? - Hvad?

- Værsgo. - Får jeg dem? For altid?

For altid. Men kun hvis du går i seng nu. Af sted med dig. Flyv!

...hver gang dykkeren trækker vejret-

- puster han en sky af dansende sølvbobler ud som et symbol på liv.

Men vi må op til lyset igen-

- og med beklagelse forlade den løfterige nye verden.

Slut

- Jeg tror, at det gik godt. - Kom. De skal ind nu.

Vi kommer.

Hvem er havmusketerernes talsmand? Hvem bestemmer?

Så De trækker altså vejret under vandet?

Ja.

Vi er udstyret med en...

...udstyret med en...

...lungeautomat.

Han kan trække vejret under vand, men ikke på land.

De er udstyret med det, De kalder en lungeautomat.

Hjælp ham. Han er ved at drukne.

En lungeautomat, som De har udviklet, hr. officer...

Træk vejret, du gamle.

Han vil give ham kunstigt åndedræt.

Ja, faktisk.

Godaften, alle sammen.

Med det her apparat kan vi trække vejret under vandet helt frit-

-og lige så ubesværet som fisk.

Med denne opfindelse kan mennesket få opfyldt drømmen om at flyve.

For tænk Dem, de damer og herrer, når man er under vandet, er man vægtløs.

Oven over sig har man solens helt fantastiske lys-

- og under sig har man det blå, som bliver mørkere og mørkere.

Og man bevæger sig mellem de to verdener, langt fra menneskene-

-i fuldendt stilhed.

Og havet, det uendelige hav, indhyller én, bærer én og vugger én.

Når man er under vandet...

Tak.

"Jo tættere de kom på det arktiske kontinent, des flere og større isbjerge."

Tusindvis af polarfugle ynglede der.

Kaptajn Nemo betragtede opmærksomt det tomme hav.

Mon han sagde til sig selv, at han var i sit rette element her i Polarhavet-

"- og følte sig som en hersker over disse ufremkommelige vidder? Måske."

- Godnat, drenge. - Godnat, far.

Sluk, sluk.

Hvad laver du?

Se alt det her blå, Loubi. Se...

Tænk på, hvor meget der mangler at blive udforsket.

Hvad skjuler der sig ikke dér? Tænk på det.

Det er en hel verden, der skal udforskes.

Hvad venter vi på?

Calypso... En minestryger bygget i 1941 på skibsværftet i Seattle.

42 meter lang, 400 tons og to motorer med 580 hestekræfter.

- Vil du købe den? - Ja. Jeg har fået en mæcen.

Englænderen sir Loel Guinness. Han køber den.

Jeg må leje den for en franc om året, så længe jeg vil.

- En franc? En god pris. - Den er ikke mere værd.

- Betaler han også istandsættelsen? - Nok ikke.

Jacques har lovet ikke at bede ham om så meget som en centime mere.

- Englænderen er ikke dum. - Hvor er flaskerne?

- På køl. - Jeg henter dem.

- Er det rigtigt, at du forlader flåden? - Ja.

Hvad skal din familie så leve af? Ved Simone det?

- Hun opmuntrede mig selv til det. - Opmuntrede?

- Hendes far og farfar var admiraler. - I er komplet skøre.

Se... Har du ikke nok i alt det der?

- Det er det der, der interesserer mig. - Men er det umagen værd at ofre alt?

Hvad er det, der holder dig her?

Jeg har alt, hvad jeg behøver.

Det er vanvid. Vi har ikke engang råd til at få sejlet båden hertil fra Malta.

Vi finder ud af noget.

I morgen ringer jeg til Loel Guinness og aflyser det hele.

- Hvor skal du hen? - Du mener: Hvor har du været henne?

Jeg har været henne i bankboksen.

Det burde være nok til diesel, reparationer og alt det andet.

- Nej, nej, nej. Ikke tale om. - Jacques... Jacques.

De smykker, min mor har givet mig, rager mig en papand.

Den båd er vores fælles drøm, og den skal vi realisere.

Du er virkelig komplet skør.

Der har vi den.

Godt. Vi går i krig.

En, to, tre, fire, fem, seks, syv...

En, to, tre, fire, fem, seks... En, to, tre, fire...

- Undskyld, jeg forstyrrer. - Goddag.

- De er Jacques Cousteau, ikke? - Jo.

Jeg er dykker. Det er godt nok ikke mit arbejde, men jeg elsker det.

Så snart jeg kan, fridykker jeg. Jeg har ikke råd til en lungeautomat.

Men jeg har prøvet Deres lungeautomat, og det er...

Jeg ville ikke forstyrre, bare give Dem mit cv-

- hvis De en dag stod og manglede en dykker.

Beklager. Jeg skriver et nyt og kommer tilbage.

Giv mig det.

- Godt. Hvad hedder De? - Falco Albert, men alle siger Bébert.

De søger et dykkerjob...

- Start med den her. - Helt fint.

- Nej, nej. Falco? - Helst Bébert, hr. kaptajn.

- De bliver beskidt. - Pyt med det.

- Bébert? - Ja, hr. kaptajn.

- Hvem har fortalt Dem om Calypso? - Det er noget, alle taler om her.

Kan De se herren derovre? Det er min far. Tal med ham.

Tak.

- Går det godt? - Ja.

INSTITUT FOR OLIE

Vi har som mål at udforske havbunden overalt i hele verden.

I første ombæring Middelhavet.

- Er min frokostaftale på plads? - Ja, Deres bord er reserveret.

Om bord på havforskningsskibet har vi ansete videnskabsfolk-

- som skal studere havets fauna og flora.

Vi har også filmfolk med, således at et større publikum kan...

...få glæde af vores ekspeditioner.

Hvad forventer De Dem af os?

- Gratis brændstof. - Hvorfor skulle vi give Dem det?

De film, vi laver, vil blive vist i hele verden. De får reklame.

Reklame?

Hvor meget forbrænder Deres havforskningsskib?

Halvandet tons diesel om dagen.

Så er det klart, at de skal bruge en mæcen, men De kan godt spare Dem.

- Kender De til offshore-boringer? - Nej.

- Et tons dagligt? - Halvandet.

De ved sikkert, at olieforbruget er voksende.

Vi skal hele tiden finde nye forekomster rundtom i verden.

Det sidste nye er, at man borer under havet, offshore-boringer.

Ifølge vores geologer er der masser af olie i det her område.

Men før vi borer, skal vi være helt sikre.

Det kræver, at man dykker ned og henter klippeprøver op.

- Har De nogen dykkere? - De bedste.

De får olien til rejsen plus en bonus, hvis De kommer med det, vi søger.

De skal vide, at der er masser af hajer og umådelig varmt.

Abu Dhabi... Dernæst Hormuzstrædet...

Og Omanbugten.

- Det bliver en smuk tur. - Ja.

- Godt, jeg blev gift med en sømand. - Dengang var jeg jo pilot.

Jeg vidste, at du gik med en sømand i maven.

Og børnene?

Jeg deler ikke kahyt med dig.

- Jeg talte med Les Roches' rektor. - De får et chok.

Der er ingen, der har taget skade af at gå på kostskole.

Det vil jeg ikke!

Philippe!

Philippe!

Philippe, kom tilbage.

Philippe, Philippe... Pas på!

- Hvad laver du? - Jeg hader dig.

Det er Cousteau, der tuder.

- Hvad foregår der? - Ikke noget, monsieur.

Jeg vil ikke høre mere.

Lad ikke som om. Vi ved, du ikke kan læse, din dumrian.

"Min kære søn. Nu er vi i kamelernes land, som jeg skrev om sidst."

Havet er blåt som i Bandol og så varmt, at selv ikke en dukkert køler.

"I går var jeg ude at dykke. Det var fantastisk. Jeg var omgivet af fisk."

Guldpalmen for årets bedste dokumentarfilm er blevet tildelt...

Palmen gik til "Den tavse verden" optaget af Cousteau under havet.

Franskmændene har opdaget noget, der overrasker dem.

...et redskab til oceanografisk forskning.

Calypso, et havforskningsskib, der...

Albert Falco, dykkerchefen...

De har som den første levet i et hus under vandet.

På det felt har kaptajn Cousteaus succes været...

DET RØDE HAV -SUDAN Juli 1963

- Hvordan går det? - Det går godt.

- Hvordan går det, mor? - Hvordan går det med dig?

- Fint. Dejligt at være fremme. - Det kan jeg tænke mig.

- Din far er på agterdækket. - Okay.

- Går det godt? - Har du det også godt?

- Goddag. - Hej,

Hej.

Der har vi dem jo.

- Jeg troede først, I kom i næste uge. - Nej, det har hele tiden været i dag.

Skal du ikke give din far et knus? Kom nu.

Tager du ikke våddragt på?

Skål for Précontinent II og oceanauterne, som viser...

Nej, Louis. Vi tager det om. Skål for Précontinent II og oceanauterne-

- som beviser, at mennesker kan leve under vandet.

Kan vi få ro? De kameraer går mig på. Bébert, nu har De igen spist det hele.

- Nej, madame. Der er noget tilbage. - Ja, grøntsager.

- Hvornår begynder du på skolen? - Til september.

- Interesserer det dig? - Film, ja. Skolen rager mig.

- Hvorfor bliver du ikke her? - Lad ham nu.

- Jamen den skole tjener intet formål. - Har du fortalt din far, hvad du vil?

Jeg vil vælge en gren inden for arkitektur, som nok vil more dig.

- Undervandsbyggeri. - God ide.

- Det er fremtiden. Jeg er den første. - Og du har allerede én kunde.

Du kan hurtigt få mange kunder.

Hør her, Philippe. I nat skal vi filme husene. Vil du hjælpe os?

Ja da. Hvorfor ikke?

Under alle omstændigheder har jeg en god ide.

Vi laver en lang kamerakørsel baglæns. Om natten.

Først ser man mændene gennem koøjet. De går rundt, ryger og snakker.

Og så lidt efter lidt begynder man at rykke tilbage.

Lige så stille og roligt-

- indtil koøjet kun er en lillebitte lysplet midt i oceanet...

Og det er det. Jeg tror, at det kan blive smukt.

- Jamen det laver vi i nat, du og jeg. - Ja.

Men det er kun de første opdagelser.

"Verden uden sol" stiller os mange andre eventyr i udsigt.

Slut

Bag os har vi vores havforskningsskib, Calypso, som ligger til reparation.

Når vi ikke er på ekspeditioner, ligger det her i Marseille.

Hvis De vil komme med...

Vi har samlet alle vores forskningsområder her.

For det her er kun starten på eventyret.

Det er denne vej...

Amerikanerne tager ud for at erobre rummet. Vi erobrer havet.

Det er her, vores designere udtænker og konstruerer de opfindelser-

- der gør, at vi kan udvide vores ekspeditioner og komme videre.

Hejsa... Her har ingeniørerne deres kontor.

- Går det? - Fint.

Nogle af jer kender André Laban, vores chefingeniør.

Han arbejder på vores nye projekt: Précontinent III.

- Hvad skal du? - Jeg kommer igen.

- Er du færdig med at male? - Skal du absolut holde øje med mig?

- Jeg passer bare mit arbejde. - Du må savne mig, når jeg er væk.

Alle de ansatte og alt det splinternye udstyr er her kun af én eneste grund.

Nemlig for at erobre det sidste ukendte territorium på Jorden: havet.

Havet med dets fabelagtige ressourcer venter på os.

Jeg har på fornemmelsen, at du igen vil tale om penge.

Jacques, jeg har ikke penge til at udbetale løn i den her måned.

Nu igen?

Det er fint nok at udforske havene, men alt det her...

Og den der...

- Jeg tror, at du skal prioritere... - Hør her... Penge er til at skaffe.

Jamen jeg lytter...

- Men inden vi får dem... Hvor meget? - Du skal ikke betale af egen lomme.

Hvor meget?

Godt 200.000. 217.000 helt nøjagtigt.

Vi er nået til sidste punkt.

Loubi?

Françoise Landeau inviterer Dem med til den sidste "Méli-Mélo".

Sidder du nu og glor på det dagen lang? Loubi?

Er du der?

Hvad har du gjort ved dit hår?

Den lå i din jakke. Den, jeg afleverede på renseriet.

"Min elskede. Hver time uden dig føles som en evighed."

"I nat drømte jeg igen om dig. Om din krop mod min..."

- Stop. - Du har ret. Det er ringe.

Jeg går ud fra, at hun har andre kvaliteter.

Så sig dog noget!

Sig noget til mig! Jeg beder dig om at sige noget.

Undskyld, undskyld, undskyld...

- Hvor skal du hen? - Hjem til min båd.

Vi er sent på den.

Philippe, vi er sent på den.

Ikke alene har vi vores Bathyscaphe, vi har også to mini-ubåde om bord-

- som kan gå ned på dybder, hvor ingen mennesker før har været.

Dykkerne er udstyret med strømlinede scubaer-

- udrustet med et integreret lyssystem-

- og et telefonsystem, så man kan kommunikere.

- Kik engang. - Som James Bond.

Vi har vist utallige dyreprogrammer.

- Nej, nej. De har ikke forstået det. - Vi har ikke forklaret det godt nok.

Jeg laver ikke dyredokumentarer.

Jeg fortæller historien om mænd, der udforsker en ny verden.

Kaptajn Cousteau fører an og med sig har han et galleri af personligheder:

Den højre hånd, Bébert, den omsorgsfulde kone, Simone-

-som besætningen forguder-

- og sønnen, der ligner en filmstjerne, Philippe.

Seerne rejser sammen med os ud på alle verdenshavene.

De opdager ting. De udforsker ting. De deler vores følelser.

De bliver bange, når vi tager chancer. De kommer til at bæve, le og græde.

Folk vil have historier om mennesker, ikke fisk, og det vil jeg give seerne.

- Hvor mange film indgår i kontrakten? - Tolv.

- Seks. - Tolv.

- Skål for Calypso. - Skål for Calypso.

Jeg kan lide at slutte samtaler af på den måde...

Det ville være dejligt.

- Hvor er den fin. Er det guld? - Nej.

- Den klæder dig. - Tak.

- Hallo? - Hallo. Er du klar?

- Ja.. Nej. Næsten klar. - Godt. Jeg tjekker ud.

- Vi mødes kl. 11 i lobbyen, okay? - Okay.

Bliv her.

Tag med mig.

Med den kontrakt kan vi virkeliggøre vores ambitioner.

Men nu er vi nødt til at være lidt mere organiserede.

Vi skal åbne et produktionsselskab i Los Angeles foruden det i Paris.

Vi skal videreudvikle forskningen her i Marseille. Det får Labanus ansvar for.

Vi bevarer forskerholdet på Det Oceanografiske Museum i Monaco.

Calypso skal piftes op, for de næste tre år skal hun ud og sejle-

- så vi kan optage de tolv film til amerikanerne.

Og det er Philippe, der får ansvaret for det projekt.

HORMUZSTRÆDET -OMAN April 1967

Godmorgen, madame. - Der er en motor, der vibrerer.

- Er I blevet stokdøve af at dykke? - Jeg siger det til Titi.

- Nå, De starter med muscadet? - Ja, det holder mig i form.

- Prøv at mærke mine muskler. - Nej tak. Jeg springer over.

Hvis nogen havde sagt, at du en dag ville bruge din dag på at skrive...

Sådan er det jo, når man er forelsket.

- Jaså? - Det burde da glæde dig, ikke?

Det kommer an på kæresten.

Jeg skal nok præsentere hende.

- Der er bid, drenge! - Træk linen op.

- Kom, kom, kom... - Hvor er den?

Hvor er den?

- Kan I se den? Hvor er den? - Se...

Der... Jeg så den. Der... Se!

Det er et uhyre.

Ingen hurtige bevægelser og hold øje med dem.

Hvis de kommer lidt for tæt på, så må I ikke tøve, drenge.

- Hører du, Philippe? - Ja, men du har sagt det 30 gange.

- Vi har forstået det. - Philippe...

Tak. Buret kommer til at være seks meter nede-

- så vi kan foretage vores dekompression i sikkerhed.

Hvis de bliver aggressive, placerer I jer ryg mod ryg.

I to dykker sammen. Jeg tager mig af Philippes sikkerhed. Og bliv ved buret.

- Okay? - Okay.

Okay?

Af sted, drenge.

- Du skulle have et los i røven. Idiot! - Bare fordi jeg ikke er bange?

- Du bragte os i fare. - Jeg er her for at filme.

- Det der gør du aldrig igen. - Det er min film. Jeg gør, som jeg vil.

Hvem tror du, du er? Du er kun din fars søn.

Hvad var det, du sagde? Hvad sagde du?

- Har du det godt, min dreng? - Jeg har det fint.

Dr. Clark, leder af det zoologiske fakultet på Marylands universitet.

- Min søn Philippe. - Goddag. Denne vej.

- Hun er den mest berømte hajekspert. - Imponerende. Er det al din bagage?

- Jeg fik besked på at rejse let. - Fint. Det er kun en times flyvetur.

Er du bange for at fryse?

Det er den hue, dykkerne skal have på. Vores nye uniform.

Man skal kunne genkende Calypsos besætning. Jeg har også en til dig.

- Er den obligatorisk? - Den gør sig på tv.

Hvis jeg blot havde tjent på 0,1% af de oliekilder, jeg har fundet til dem...

Så behøvede du ikke at lave tv-film.

Jeg har en overraskelse.

- Må jeg tage styrepinden? - Hvad laver du?

- Tager over. Jeg har taget certifikat. - Hvorfor har du ikke fortalt mig det?

- Hvabehar? - Hvorfor har du ikke sagt det?

- Det ved jeg ikke. Jeg tænkte... - Har du certifikat til tomotorersfly?

- Det er slet ikke noget problem. - De bliver ved styrepinden.

Det er en ordre. All right?

Ja?

- Er De sikker på, at De ikke vil... - Det er fint, Bébert. Tak.

- Smuk musik, De lytter til, madame. - Ikke nu. Jeg er ikke i humør til det.

Har du ikke glemt at fortælle, hvad dr. Clark hedder til fornavn?

Det er smukt, Emilie.

Jeg vil ikke mere have kvinder om bord.

- Det her skib er mit hjem. - Det troede jeg, vi havde talt om.

Du ser rigeligt til kvinder, når du er i land.

Det er, som om logistikken sinker os...

- Hørte du, hvad jeg sagde? - Ja, jeg hørte det.

- Og har du forstået? - Ja, jeg har forstået.

Jeg tror, vi skal have en, der tager af sted før Calypso.

En, som forbereder tingene. En, vi har tillid til. Hvad siger du?

Ring til din søn. Din anden søn, Jean-Michel.

- Er han ikke begyndt som arkitekt? - Han har ingen kunder. Ring til ham.

Loubi...

Jeg vil blive gammel og grim alene for at irritere dig.

Jeg vil altid elske dig.

Selv når du er gammel og grim.

Du snakker, Jacques.

- Velkommen. Værsgo at tage plads. - Tak.

Kaptajn Cousteau, kommer vi virkelig til at kolonisere havene?

Ja, bestemt. I nær fremtid kommer vi til at have en homo aquaticus-

-som kan leve under vandet.

En shunt forbundet med en kemisk patron sikrer iltning af blodet-

- og med kunstige gæller kan mennesket genopdage vandverdenen.

Når videnskaben hjælper til, er der ingen grænser for mennesket.

CAPE TOWN -SYDAFRIKA Marts 1968

- Hvad har de gang i? - Kaptajnen vil studere søløver nu.

- Undskyld. Jeg er vist ikke helt med. - Det er meget enkelt.

Vi er sent på den, og vi skal udnytte perioden med roligt vejr-

- så I må krydse Atlanten og tage de to søløver med.

- Hvad skal vi med dem? - Lave en film.

Vi skal fortælle historien om et venskab-

- som opstår mellem besætningen og de vilde dyr.

Undervejs åbner I burene og prøver at tæmme dem.

Udtænk nogle situationer. Jeg kan godt skrive et par ideer ned.

Og I skal give søløverne navne.

- Pepito ligesom i sangen? - Pepito?

- Pepi... - Nu begynder de at slås!

Det er da løgn. Hvad foregår der?

Din mand er ved at udvikle sig til en nar.

- En gammel nar. - Begynd nu ikke, Philippe.

- De er lidt sure, men det skal nok gå. - Tror du?

- Du vil gøre alt for penge. - Hvad taler du om?

- Om dine lortefilm. - Philippe...

Jeg taler om de stakkels dyr, der kommer til at dø i buret.

Men når bare du får lavet din film, er alt godt, ikke?

Du kan fortælle en smuk historie, som er løgn.

"Kaptajn Cousteau og hans folk knytter venskab med vilde dyr." Bravo.

Det er Disney om igen. Det er noget pis. Det ved du og hele besætningen.

Ja, jeg fortæller historier, leverer film og overholder kontrakter.

Og jeg har 150 på min lønningsliste hver måned, og du er altså en af dem.

Vil du høre en god nyhed? Nu har du kun 149.

Bébert, vi fortsætter.

Hvordan har du det?

"Mor, jeg rejser. Jeg gifter mig med Jan."

Jeg ser gerne have, at vi kan samles. Lad mig ikke alene med problemerne.

Vi kan arrangere noget i Monaco sammen med jeres venner og mine.

Ellers holder vi et lille bryllup i Paris snarest muligt.

Mor, jeg beder dig... Det bliver smukkere, når alle er her.

"Jeg elsker dig. Skriv til mig."

Er der noget galt, madame?

Jeg er jaloux, Bébert.

Men på hvem?

De andre...

Alle de andre.

Godt. Hvad skal vi have at spise i aften?

Kom...

Her i Marseille har vi centret for avanceret havforskning.

Her udvikler vi vores undervandsprojekter.

I Paris har vi Les Requins Associés.

Det produktionsselskab, der producerer filmene.

I USA har vi to produktionsselskaber.

Det ene laver kun dokumentarfilm. 60% er til Frankrig, og 40% til USA.

Derovre. Se...

Er du klar? Derovre!

Enig, men tal med min sekretær. Jeg har travlt. Jeg laver to film om året.

Et øjeblik.

Udmærket. Tal med hende.

Jeg har ikke tid nu. Jeg beklager.

Hvis man vil have ubåden til at gå endnu længere ned, må man...

Og endelig har vi Calypso et eller andet sted i verden.

Vi har brug for en økonomidirektør til alt det her.

- De har gået på Harvard, ikke? - Jo.

- Her dykkede jeg for første gang. - Det ville jeg gerne have set.

Jeg tjekker lige... Godt.

- Er du klar? - Jeg ved ikke rigtig med den grotte...

Nu må du altså tro på mig. Det bliver fantastisk.

Det er som at svømme i et akvarium.

Du bliver vild med det.

Kom.

- Hallo? - Farfar er død.

- Hvabehar? Jeg kan ikke høre dig. - Farfar er død.

- Hørte du det? - Mr. Cousteau?

Jeg kommer. Ja, jeg hørte det.

Begravelsen finder sted i overmorgen. Kan du komme hjem?

- Hallo? - Jeg kan først komme mandag.

- I morgen? - Nej, mandag den 29.

- Det er der over en uge til. - I må klare det uden mig.

- Nej. Det er din far! - Det ved jeg godt, men han er død.

Livet går videre. Han er død. Hvad skal jeg sige?

- Jeg prøver at udsætte begravelsen. - Se, hvad du kan gøre.

Farvel.

Mr. Cousteau?

Jeg kommer nu.

- Har Philippe lavet sit eget hold? - Ja.

Han vil arbejde med nogle lidt andre emner.

- Økologi? - Ja.

Lad os give en varm velkomst til mr. Jacques Cousteau...

- Tillykke. - Mange tak.

Tak.

BAJA CALIFORNIA -MEXICO November 1971

Kom...

Det er fint.

- Hvor går vi hen? - Vi slår lejr derovre.

Vi er der snart.

Der... Den dykker under. Jeg går ned.

Skatter?

Se...

Det her er hjemme.

- Hallo? - Hr. kaptajn?

- Det er Henri. Jeg må tale med Dem. - Hvad er der på færde?

Visse hvalarter er helt forsvundet fra Atlanterhavet på grund af intens jagt.

Her bliver gråhvalen påvirket af forurening.

- Taler vi om olieudslip? - Olieudslip, tungmetaller, affald...

Alt muligt.

Giv mig guitaren.

- Hvad så? - Jeg fandt tilmed franske aviser.

Udmærket.

KAPTAJNENS RIGE DRUKNER I GÆLD 20 MILLIONER LIGGER I HAVENE

- Kan De huske observationsbøjen? - Brændte den ikke?

Den kommer snart i funktion igen.

Der har vi en helt ny ide. Det er et revolutionerende propulsionssystem.

Og der har vi sidste skud på stammen.

Ubåden Argyroneta. Skroget er lige blevet bygget.

Kaptajn Nemos Nautilus.

Den er ideel til vedligeholdelse af Deres olieledninger.

Jeg er glad for at se Dem i fuld vigør, JYC.

- Har De læst aviserne? - Jeg formoder, at det er overdrevet.

Det handler jo bare om nogle likviditetsproblemer.

Etienne, De ved lige så vel som jeg, at fremtiden-

- forskningen, aldrig kan blive et regnskabsanliggende.

I 15 år har mine venner og jeg altid stået Dem bi.

Jeg ved, jeg kan regne med Dem.

Jeg beundrer Dem, JYC.

De har gjort det umulige muligt.

Desværre er den tid forbi.

Deres vision er alt for romantisk. Det med undervandsmennesker er slut.

Alle Deres oceanauter, alle historierne om undervandshuse...

Det er fint, når man vil underholde folk og fortælle søde historier på tv.

Fra nu af handler det om robotter. De er billigere. Mindre risikofyldte.

Ingen dekompressionsproblemer.

De har haft det sjovt, Jacques. Måske er det på tide at...

Også Laban?

Men det er ikke nok.

De her fyringer er ikke nok.

De må overtale Deres far til at sælge Calypso. Det skib er en pengesluger.

Ellers mister han alt.

...skatterestancer og gæld. Har De slået for stort brød op?

Penge er et værktøj. Hvis jeg tænkte som revisorer, havde jeg intet udført.

I dag svigter pengemændene os, fordi de kun tænker på profit. Og...

Vil De være venlig at slukke?

...fordi politikken er at...

Tak.

Bébert ville reparere din bogreol, men han manglede et eller andet.

Hvad er der?

Ingenting.

- Ligger pærerne stadig her? - De har aldrig ligget der.

Jeg ved, at der er dem, der siger, at Calypso er for gammel. For dyr.

At den bør sælges.

- Sådan noget har vi aldrig lyttet til. - Hvabehar?

Hold op. Jeg ved det godt.

Du rejser rundt i hele verden.

Men jeg bor her på båden året rundt sammen med mine mænd.

Båden er mit hjem.

Mit liv.

Det må der ikke ændres på.

- Er der ingen, der har været der? - Jo, de opdagelsesrejsende.

Nej, jeg har aldrig talt om et forskud.

Du skylder dem altså stadig to film, som de jo har betalt for.

Du kan ikke presse en eneste dollar mere ud af dem.

Vi var triste over at skulle forlade dette betagende sted-

- men det hjalp ikke. Calypso havde allerede sat kurs mod nye eventyr.

- Nå, kunne De lide den? - Rigtig godt.

Så meget, at vi gerne vil se mere.

- Hvad med de film, De skal levere? - Inden nytår.

Jeg har faktisk tænkt mig at levere fire på én gang. Lad mig forklare.

Det bliver min største ekspedition.

Jeg vil udforske verdens sidste uberørte landområde:

Antarktis.

Frosne landskaber, et hvidt kontinent, isbjerge, hvaler, pingviner...

Steder, hvor ingen mennesker før har dykket.

Jeg har allerede titlen: "Rejsen til verdens ende".

Til den ekspedition skal vi bruge det nyeste dykkerudstyr og en isbryder.

David... Har De en ide om, hvad det vil koste?

- Cirka fem millioner dollar. - Ikke tale om.

- Hvor meget vil De investere? - JYC...

- En million. - Maks.

- Det er en aftale. - Det rækker ikke til en isbryder.

Isbryder? Hvem har brug for en isbryder? Jeg sejler med Calypso.

- Calypso? I Ishavet? - Ja.

- Fabelagtigt. - Det er et rigtig godt skib.

- Hun klarer den. - Ja.

Det er alle tiders.

- Det er et meget gammelt skib. - Med en gammel kaptajn, ikke?

Med et skrog af træ. At sejle blandt isbjerge er det rene selvmord.

- Overdriv nu ikke. - Du ved det godt.

Tror du, at jeg har noget valg?

Står det så slemt til?

Jeg har det indimellem, som om jeg har brugt hele livet på at jagte penge.

Hvad vil du?

Jeg vil gerne have dig med.

Antarktis... Det vil du da ikke gå glip af, vel?

- Undskyld os. Må jeg få en autograf? - Ja, selvfølgelig.

- Jeg er en stor beundrer. - Jeg husker stadig søløverne.

- Hvad hed de nu? - Pepito og Cristobal.

- De var så kære. - Vi skal ikke forstyrre mere.

- Endnu en gang: Bravo. - Tusind tak. Hav en god dag.

- De kunne ikke kende dig med skæg. - Jamen jeg giver aldrig autografer.

Det er latterligt.

Jeg tror nu ikke, at det er det rene selvmord. Det bliver et eventyr.

- Vi to udgør et godt par, ikke? - Stop. Du kan godt spare dig.

- Overvej det. - Det behøver jeg ikke. Jeg siger nej.

Jeg forstår det ikke.

Du forstår det ikke... Men det er ikke så indviklet.

Jeg vil bare hellere være Philippe Cousteau end kaptajn Cousteaus søn.

- Jeg troede ikke, at det var så svært. - Fordi du aldrig har overvejet det.

- Jeg forstår... Du skal gå nu. - Nej, slet ikke.

Du har aldrig overvejet det, fordi du er ligeglad. Det er sandheden.

Det sjove er, at i alle de år, hvor jeg så dig mase på-

-målrettet og altid selvsikker-

-da beundrede jeg dig.

Jeg beundrede dig så uendelig meget, far.

Virkelig meget.

Nu ved jeg, at du er ligeglad, fordi du kun tænker på dig selv.

Du har kun tænkt på at more dig med dit legetøj, dine opfindelser-

- dine ønsker, dine drømme, dine erobringer...

Alt andet var du ligeglad med.

Du har ret.

Indimellem tænker jeg på, at jeg aldrig burde have haft børn.

Jeg tænker på, at jeg gerne ville have haft en anden far.

Godt...

Tænker du nogensinde på mor?

Hele tiden.

USHUAIA -ILDLANDET December 1972

Glem ikke ventilerne.

Dejligt at se dig.

- Har du det godt? - Ja.

- Det er godt. - Ja.

"Min elskede, jeg ved ikke, hvornår du læser brevet."

Men det at skrive til dig får mig til at føle, at du ikke er så langt væk.

Havet her virker større end nogen andre steder.

Snart runder vi den første ø.

"Jeg kan knap vente med at udforske denne ukendte verden."

- Er alt vel? Mangler De noget? - Varme. Jeg fryser.

Takket være observationssatellitterne forlod vi Ushuaia med godt vejr forude.

Vi sejler nu i retning af de små øer nord for Den Antarktiske Halvø.

Den er kendt for sin usædvanlige bestand af havpattedyr.

Blåhvaler, gråhvaler og så videre.

- Er den i kassen, Colin? - Ja, hr. kaptajn.

Vi har ikke set en eneste hval.

Der er noget derovre.

Hvad er det?

- Hvalfangere... - De har lavet et blodbad.

De har nedlagt dem og er draget videre.

Det er altid samme historie.

Pis!

- Skal vi søge mod vest? Skifter. - Lavtrykket vokser for hurtigt.

I skal vende om og søge ly. Ellers bliver det et helvede. Skifter.

- Modtaget. - Bekræft, at I vender om.

- Skifter. - Jeg vender tilbage. Slut.

Klokken er tre om natten, og det er stadig lyst...

Er jeg gået glip af noget?

Det kommer nok til at blæse lidt.

Kaptajn, kaptajn...

Vi er der.

Tør jeres såler af. De er fyldt med smørelse.

Jeg havde ikke troet det, men en af de to søleoparder kom tæt på kameraet.

- Som ville den snuppe kameraet. - Var den aggressiv?

- Ikke alt for kort. - Rolig nu. Så holder det længere.

- Alain. - Tak, madame.

- Bébert. - Tak, madame.

- JYC. - Tak, min kære.

- Skål for hyrdinden. - Skål for hyrdinden.

Glædelig jul, skat.

I 30 år har jeg ikke set noget lignende.

Ikke siden Tailliez lånte mig sin maske lavet af en slange fra et bildæk.

Jeg kan huske, hvordan det var første gang at stikke hovedet under vandet.

Uendeligheden, stilheden...

Renheden...

Det er mere end 30 år siden, at jeg opdagede en ny verden.

Den ville jeg vise frem. Den ville jeg udforske. Den ville jeg fortælle om.

Til sidst ville jeg erobre den.

Men jeg burde have beskyttet den.

Det kan stadig nås.

Det kan stadig nås.

- Fjolser! - Ingen køber film om økologi.

Fordi tv-kanalerne ikke vil have bøvl med industrien.

- Hvor fanden er bilen? - Det er industrien, der forurener.

- Drop den venstreorienterede snak. - Vi har ikke brug for de fyre.

Verdens have er i fare. Derfor har jeg dannet The Cousteau Society.

En organisation, hvis mission det er at beskytte naturen.

Industrien forurener ikke af kynisme.

Man forurener ikke forsætligt. Man vil gerne følge politikernes reguleringer.

Men politikerne gør ingenting.

De penge, fonden indsamler, skal gå til at producere nye dokumentarer-

- som kan gøre folk mere bevidste om, hvor vigtigt det er at beskytte naturen.

Det kræver en større folkebevægelse-

- at få regeringerne til at gøre noget for at beskytte Jorden.

Min søn Philippe og jeg selv vil holde foredrag...

Vi vil tage ud og møde folk.

Tror De, at det vil få folk til at tænke sig om?

Folk tror, at havet er så kæmpestort, at man ikke kan ødelægge det.

Det er en fundamental fejl.

En dag kan vi ikke længere svømme i havet-

- fordi det kun er bakterier og vira, der vil kunne overleve forureningen.

Jo længere tid vi venter, des fattigere bliver den verden, vi gerne vil redde.

Med den kan vi komme steder, hvor Calypso ikke kan sejle. Floder, søer...

Ferskvand bliver morgendagens store udfordring. Det må vi vide noget om.

- Calypso II. - Ja.

Som borgere i denne verden har vi styrken til at tage affære.

For vores børn og børnebørns skyld. Vi kan godt lave om på tingene.

Det er vores planet, og det er den eneste, vi har.

Der er nok gjort større skade på Jorden i det 20. århundrede-

-end i vores samlede historie.

- Vil du prøve? - Hvabehar?

- Vil du prøve? - Det er dig, der er pilot.

- Tak. - Tak.

Vi oplever en endeløs række af absurditeter-

- som følge af kortsigtet ulogisk tænkning.

Den demografiske eksplosion, splittelsen mellem syd og nord-

-klimaforandringer af enhver slags-

- udryddelsen af tusindvis af arter overalt i verden-

-materialismens diktatur...

Den eneste kur er at søge tilflugt i Utopia.

Ja, selvfølgelig vil jeg tale med hende.

- Hej, far. - Hej, lille ven.

- Jeg er ikke nogen lille ven. - Er du ikke?

- Er du en stor pige nu? - Ja.

- Vil du gerne have en lillesøster? - En lillebror.

Nemlig, lille ven.

Jeg må lægge på, skat. Jeg elsker dig.

Jeg elsker dig. Vi ses i morgen.

Far?

Far?

Far?

Hallo?

Ja.

Hvad?

Så længe liget ikke er fundet, tror jeg ikke på det, men pressen ved det.

Simone må ikke høre det i radioen. Find ud af noget.

- Jeg ringer, når jeg har nyt. - Udmærket, hr. kaptajn.

Europa vil bibeholde det nuværende loft for import af olie...

Kom ind.

...Jimmy Carter kan ikke gøre mere-

- uden at vække Kongressens vrede...

Kan De huske-

- at De engang lovede at introducere mig for klassisk musik?

Passer tidspunktet Dem nu?

Hvis De synes, Bébert.

Næste indslag...

- Kan De lide det? - Ja, meget, madame.

Det er smukt.

Jeg kommer igen...

Det er Philippe...

Hans vandflyver... En ulykke...

Han er...

Gå.

Lad mig være alene.

Jeg har underskrevet alle papirerne.

Og jeg har givet dem det tøj, han skal have på.

Det er min skyld.

Jeg føler mig så alene.

Så alene.

Jeg er der.

Jeg kan hjælpe dig.

Ikke? Vi fortsætter.

Sammen.

Jeg har ikke længere kræfterne til det.

Kan du huske, da du vækkede Philippe og mig for at kikke på himlen?

Du fortalte os om stjernerne, galakserne...

Og en nat sagde du:

"Hvis I en dag er meget ulykkelige-

- så husk, at man kun er et lille støvkorn."

"Nogle få atomer, som er faldet ned fra stjernerne."

"Vi er her kun en kort stund."

"Knap et blink med øjet sammenlignet med universet."

"Så udnyt det."

"Udnyt det."

"Livet er stærkere end alt andet."

Så vi lever fortsat videre.

Jacques-Yves Cousteau levede mange år efterfølgende.

Med hjælp fra hele sit hold førte kaptajnen adskillige kampe for miljøet.

Hans sidste sejr var indførelsen af et moratorium til beskyttelse af Antarktis.

Aftalen forbyder udnyttelse af dets naturressourcer indtil 2048.

Flere lande kræver moratoriet ophævet på grund af rigdommene under isen.

I dag kæmpes der mere end nogensinde for at beskytte vores Jord.

Filmen er baseret på kendte elementer fra Jacques-Yves Cousteaus liv.

Manuskriptet er inspireret af "Mon père le commandant" af Jean-Michel Cousteau-

- samt "Capitaine de la Calypso" af Albert Falco og Yves Paccalet.

Jérôme Salle har udført et stort bibliografisk arbejde-

-og indsamlet adskillige vidnesbyrd-

- især fra tidligere medlemmer af Cousteaus besætning.

Filmen samler sig om den første Cousteau-familie.

Oversat af Astrid Søgaard Mathiasen Dansk Video Tekst