All language subtitles for The Last Viking 2025 1080p Danish WEB-DL HEVC x265 5.1 BONE

Der er mange mennesker i denne verden.

Der er dem, der er raske og ikke syge.
Dem, der er mænd og ikke kvinder.

Dem, der er kloge og ikke dumme.

Smukke og ikke grimme.

Og så er der dem, der er det fleste på
en gang.

Baldur og Arni var både raske, smukke og
kloge.

Sønner af storehøvdingen.

Hjemvendt fra Togts gav han dem begge en
økse med skaft af perlemor.

fra havene på verdens bagside.

Men en mild sommerdag kom bygden under
anbring, og alle måtte søge liv.

Det viste sig snart, at for den mindre
baldur var øksen for tog, og det kostede

ham tid.

Baldur mistede sin vestre arm den dag,
og hans virkelighed var for evigt

forandret.

Følelsen af at være anderledes og
udstødt kærede på hans sind, og

vidste Baldur ikke længere selv, hvem
han var.

Han følte sig hverken rask, klog eller
smuk længere.

Han var blevet mindre værd end de andre.

Storhøvdingen, der altid havde svoret,
at under ham var alle mennesker lige

meget værd, kunne ikke blot se til, mens
hans yngste søn gik til grunde.

Han besluttede sig for, at alle drenge,
mænd, gamle og nyfødte, i alle bygder

under hans stordømme, også skulle give
deres venstre arm.

For han vidste, at hvis alle er gået i
stykker, er ingen gulvet.

Og når Balturs virkelighed ikke stod til
at ændre, så måtte virkeligheden

omkring ham ændre sig i stedet.

hvor det beskrives som brutalt,
professionelt og meget målrettet.

Flere venner kan betræffe, at jeg har
set to stationcars i området, hvor der

et gærningstidspunktet.

Hvad sker der, Anker? Det siger, at der
er en, der er død. Skal du ikke tage et

skidt med mig fra her? Hurtigt. Og find
en pas.

Nu.

Hold nu op.

Hold nu op.

Stop nu det der!

Hjælp mig!

Hvad er det der? Du skal drille ud på
altanen i aften, Anker. Hvad er det der?

Hvad er det der?

Ja, de der store hakkebøtter.

Prøv at høre en gang. Hvad gik dit
arbejde i dag?

Det gik fint.

Jeg blev nødt til at tage væg i sluttet.

Du skal gøre noget for mig.

Hvor skal du tage væk hen?

Jamen, alt bliver fint, altså.

Fra jeg er.

Jeg vil gerne have, at du også er her.
Ja, ja, ja.

Vi kommer tilbage.

Prøv at se den her nøgle. Den her nøgle.

Den skal du spise.

Nogle gange, så skal du have mig
selvfærdig først.

Okay?

Når den kommer ud igen, så skal du sluge
den igen. Vask den først.

Og så spiser du den igen. Vi vil tage
alting og se os. Okay?

Hør du, hvad jeg siger?

Inden på banegården.

Skab nummer 23. Du har en øje nu.

I det skab, der er der en taske. Den
taske, den henter du. Og grav ned i

op ved mors hus, ude ved det gamle
eltræsbord på valget til din fødselsdag.

Tror du, du kan gøre det for mig?

Du er den eneste, der kan stole på mig,
Andersen.

Var I godt begravene i det andet sted.
Kan vi ikke gøre, som vi havde tænkt,

hva'? Han kan dog heller komme.

Han kan.

Jamen, er du Anker?

Øh, jeg er Anker.

Jeg er Anker Andersen. Jamen, er du
Anker, den vældige mønsterfange, som

mener, fordi han har blivet prøveløslet?

Eller er du Anker, der slår en medensat
31 gange i ansigtet, fordi han har

væltet en kop karp ud over din sudoku?

Eller er du Anker, der røver en
transport for dansk værdihåndtering og

til mordet på Herber Knudsen?

Jeg er mange ting, men jeg er ikke
mutter.

Jeg har aldrig slået nogen ihjel.

Jeg har haft meget vrede i mig til mange
mennesker, til min familie, til min

far, fordi han forlod os, til min bror.

Men jeg har fået styr på mit
temperament, og jeg har fået styr på mig

Og hvad har du at anmærke i forhold til,
at 41 ,2 millioner af røveriets udbytte

aldrig er blevet lokaliseret?

Jamen altså, jeg har...

Jeg har gennemgået det her forløb med
jer rigtig mange gange. Havde jeg vidst,

hvor de penge var, så havde jeg fortalt
det for længst.

Altså prøv at høre.

Jeg står fri, og jeg har ikke drukket i
11 år. Jeg er ikke voldelig mere.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal kunne gøre
mere.

Altså jeg kan kun sige, at jeg er en
anden, end jeg var dengang.

Vil du ikke åbne? Nej, jeg mindrer lidt
endnu.

Okay.

Hej, Roman.

Hej.

Så jeg har købt 60 af dine
yndlingsrundstøv. Nej, ikke sår en uge,

vidste, du skulle komme.

Tror du, der var en stykke nok der?

Hvad med Manfred?

Det glemte jeg. Han hedder John nu.

Jeg husker at kalde ham John.

Hvorfor det?

Det er fordi, han ikke vil hedde
Manfred, og alle kalder ham John.

Prøv at se de blomster derovre.

Dem har John samlet, så har han tørret
dem, og så har han klisteret dem op

der. Er det ikke flot?

Jo, det er superflot.

Hvorfor fanden vil du ikke hedde Manfred
mere?

Hvad nu?

Ej, John.

Hold nu op.

Du kan jo ikke bare komme

hjem, når hun har været væk så længe, og
så tror, at alt er det samme.

Alt er blevet værre, siden mor er død.

Han har savnet dig så meget.

Nu tror han, du rejser igen.

Kan du ikke gå ind og sige undskyld, og
sige, at du også kan blive?

Jeg har også tænkt mig at tage ham ud og
køre en tur.

Op til mors hus eller noget.

Det er da en god idé.

Så giv pligen op nogle dage.

Dem, der har købt huset, de leger jo til
at vende ved.

Ja.

Jo, bare husk at kalde ham John, okay?

John!

Nej, det må du sgu undskylde. Det blev
meget dramatisk.

Det var ikke meningen.

Sådan er hun.

Det skal slet ikke være.

Vi vil ikke mere med hinanden at gøre,
Flemming. Jamen, jeg skal have alle dine

penge, Anker, ellers går det galt.

Hvad er det med dine penge, du snakker
om?

Fuck dig, du har fået i en alding.
Jamen, dem har jeg brugt for mange år

Jeg har opbygget en masse klat gæld, og
jeg har lovet en masse mennesker, at du

vil hjælpe, når du kommer ud.

Så nej, hvor er jeg lyst til at slå dig
endnu mere.

Hvor meget skal du løbe?

Jeg skal have alt, hvad du har. Alle 20
millioner.

Men du har tænkt på Amanda.

Hvad sker med den der dogkarm?

Altså, det er jo pissefarligt, det der.

Ved du hvad?

Den fikser jeg.

Jeg tager lidt værktøj med på Amanda.

Hvor har du den hund fra? Jeg har ikke
set den.

Men det er vores hund nu, Hanka.

Hvis du bliver her, vil du være med.

Vil du gå ud og svømme sammen med mig og
hunden, Anke?

Vil du det?

Ja, nu kan vi få en ny hund.

Giv mig så hunden.

Kom så, Bente står dernede.

Søren, giv mig den.

Bente står dernede.

Hvad er det for en hund, du hele tiden
snakker om? Det er den hund, der er for

helvede. Ej, ja, nå.

Så er den lige kolde op og kæmper sig
der igen.

Ja, ja.

Men så vil den jo gerne bo her.

Du må hellere lave noget vand til den,
hvis den hellere vil bo sammen med mig

Anka i stedet for den der dårlige bæmpe.

Nej! Det er ikke hendes uden.

Det er en hel anden hus, der slet ikke
ligner den. Og så lige nu.

Når den er begyndt at elske mig og Anka,
så er jeg meget brydelig at se på den.

Nej, kom her. Giv mig den nu.

Altså, jeg vil redde det politi. Du
holder den ikke markeret. Det skal ikke

noget politi lige nu, da hun er mandfød.

Jeg kalder ham nu for helvede, John.

Altså, han kan nok være livet.

Altså, han tager folk som...

Alle i opgangen er så aftrætte af ham,
så vi er nødt til at kalde ham John.

Sidste uge, da jeg kendte sig til det,
så stak han sig med en kødgaffel i

lorten. Ej, John.

John.

Hvis jeg stod ude i skoven ved det gamle
edersbord og kiggede op ned i huset,

hvor i forhold til bordet har du så
begravet tasken?

Hold nu op med det her, mandfar.

Jeg ved ikke, hvem det er, du snakker
til. Stop det nu.

Jeg gider det ikke.

Hvad for fanden hedder John?

Jeg er John.

Men hvorfor er du John?

Men hvorfor er du Anker?

Jeg er ligeglad ved, hvad du synes, jeg
er John.

John Lennon.

John Lennon? Så er det en dobbeltvælg,
Lennon.

Må du kraft.

Ved med. Hold kæft. Altså undskyld, hvad
fanden sker der?

Du ligner ham jo ikke engang.

Du er ikke engang til Rette Frildebo.

Det er med, vi er ved at spare op til.

Og Anker, du skal til at akcutere det
her, ellers så... Ellers hvad?

Så stikker du dig selv i hovedet med et
fondy -spyd, eller hvad? Jeg kan da

sagtens slå mig selv hjem i sådan et
spyd. Det er noget af det værste, hvor

døde på. Det er der mange, der har gjort
før mig.

Og de sidste tre dage, der har jeg
faktisk haft rigtig store planer om det.

Men... Vi får aldrig fondy. Stop det nu.
Man, prøv nu at høre den.

Er han okay?

Hvem? Min bror.

Manfred Andersen. Han sprang ud i en
bil.

Nå, Andersen?

Det er kun overfladet, jeg skal skræmme.
Men kan jeg så ikke tage ham med ham?

Det er jo slet ikke meningen, at han
skulle overføre sig psykiatrisk.

Der må jeg sige, altså... Vi skal jo
altså beholde ham, hvis det er rigtigt.

er da tale om et selvmordsforsøg.

Men hvis du sniger 500 mand ned i lommen
på mig, så går du bare til ham.

Jeg skal bestikke dig for at få ham med
ham.

Ja, ja, ja. Der var en, der blev farvet,
der, hva'? Det var for sjov. For

fanden.

Din bror ligger nede og prøver at
udtrykke.

Er du okay?

Kan du købe en bil?

Jeg forstår dig godt.

Du har savnet mig.

Og du får videre at sove, når jeg kan
være der.

Ja.

Men nu er jeg... Kom så.

Jeg har et vigtigt brug for, at du tager
dig sammen nu.

Og kører med mig op og viser, hvor det
er til at skære. Okay?

Så gør vi noget sammen bagefter.

Ikke langt.

Er du okay?

Må jeg bare holde den?

Ja,

nu er vi væk fra en dumme.

Dissociativ identitetsforstyrrelse.

Hvor vi andre er én person og har én
virkelighed.

Så væksler Manfred mellem flere
forskellige personligheder og

lige nu er han fastlåst i et altså ego
som musikeren John Lennon. Jeg bliver

nødt til at tage med.

Jeg har virkelig brug for at tale med
ham.

Altså den rigtige Manfred.

Jeg kan godt forstå, at du har savnet
ham. Men Manfred kommer til at blive

Hvorfor? Han har ikke gjort nogen noget.

Han har forsøgt selvmord flere gange, og
han har stjålet ni hunde siden oktober

sidste år.

Hold nu op. Manfred ved godt, hvem han
er.

Han er altid der anderledes.

Det der, det er noget, han leger. Jeg
kan lige så godt være ærlig. Det er som

regel en årelang proces, som involverer
en kombination af terapi og medicin.

Og nogle patienter forlader aldrig deres
del af personen, men forbliver deres

altså ego resten af livet.

Det vi med sikkerhed ved er, at
dissociativ personlighedsforstyrrelse

opstår på grund af traumatiske
oplevelser tidligere i livet.

Det kan være.

Hvad fanden?

Hvad laver du? Jeg har svaret dit hjælp.

Det lykkes at blive hængende her, okay?

Og til hjælpen af.

Skal I i skole? Nej.

Skal jeg være tør?

Nej, du skal ikke. Jo. Du skal stoppe
med at føle dig så umægtig.

Du forstår for fanden. Alle griner af
dig.

Du er ikke viking.

Vikinger findes ikke.

I er fængsjere.

Anker, er I derinde?

Der har vi jo formanden for
antikursusafdelingen.

Otteferne Branka og Lilian, tak.

Lothar Nielsen fra Psykiatrisk.

Kan du huske mig?

Øh, skal du ud at sejle med din bror?

Nej, han er røget på den lukkede.

Men det er måske meget godt, hvis man
lige tænker det igennem.

Har han fået en diagnose?

Øh, dissociativ identitet.

Dissociativ identitetsforstyrrelse.

Har du købt otte, fanden Brank, kan jeg
tage dig selv? Jeg bestiller altid otte.

Jeg ser så voldsomt ud.

Dissociativ identitetsforstyrrelse er en
rigtig møg diagnose.

Det kommer ondt at høre.

Det vil han vide.

Han tror, han er John Lennon.

Jeg havde Michael Laudrup, dengang jeg
var på forvejen.

Han viklede sig også mellem at være
Jesus og John Wayne.

Det var helt umuligt for køkkenerne at
vide, hvad de skulle servere.

Jeg mener faktisk, at der sidder en fyr
ude på Amager, som tror, han er Ringo

Starr.

Så mangler vi bare Paul og George.

Nu skal vi samle bandet.

Jeg forstår det bare ikke.

Hvorfor går det helt galt for ham lige
nu, hvor jeg kommer tilbage? Han burde

bare være glad for at se mig. Det er jo
netop derfor, han har kunne håndtere

delpersonligheden indtil nu, fordi der
ikke har været nogen konflikt mellem

selvbillede og hans nære omgivelser.

Står ikke en skid af.

Hør, lad os nu sige, at jeg går rundt
nede ved søerne og siger, at jeg vil

Napoleon.

Så vil mine omgivelser opfatte mig som
idiot, ikke?

Og det vil på et tidspunkt påvirke mit
selvbillede negativt. Men hvis vi nu

bygger en kopi af Versailles rundt om,
og hyrer 200 tjenestefolk, og giver mig

en hær, hæste, og lærer mig fransk, så
er det pludselig ikke så underligt, når

jeg råber jer Napoleon.

Og derfor vil mit selvbillede få blivet
intakt.

Så længe omgivelserne spiller med på, at
Manfred, han er John Lennon, så er alt

godt. Vil opgøren kalde ham John?

Jeg skal jo fucke, når du går op. Ja, og
netop.

Jeg kan ikke bare lade, som om han er
John Lennon.

Altså, vil det ikke også være helt
forkert at gøre?

Undskyld, hvor fanden har du været de
sidste 20 år?

Altså, da I her åbnede deres første
showroom, der var der 46 forskellige

varenummer. I dag er der 12 .000
produkter, folk kan vælge mellem. Alle

blevet unikke. Alle har ret til deres
egen unikke virkelighed.

Så kan du nok også holde ud og kalde din
bror for John Lennon. Tror du ikke det?

Lad os se her en gang.

Lad os gå med en skjorte til dig.

Hvor lang tid har jeg sovet her?

Jeg kører lige forbi patientregisteret
og prøver at se, om Ringo stadig sover.

Prøv nu at have efter en gang.

Altså.

En Anton Wulf Espersen bliver i juli
1996 indlagt på psykiatrisk center på

Amager og tror, at han er trommeslageren
Ringo Starr fra The Beatles.

Ja,

det var da din egen idé.

Og så tjekkede jeg alle psykiatriske
afdelinger i Danmark, som vi talte om.

var min egen idé? Hvad snakkede du? At
samle The Beatles for at omringe Manfred

med hans egen virkelighed.

Men altså, Paul McCartney og George
Harrison, de var svære.

Der er selvfølgelig ingen i Danmark.

Og jeg var så tæt på helt at give op.

Men se så her, hvem der sidder i
Sverige.

Må jeg præsentere Hamdan Falk Sjøberg,
indlagt på afdeling 53, Norderstokholms

Psykiatri.

Og gæt, hvem Hamdans delpersonligheder
er.

Øh... Paul McCartney, eller?

Sir Paul McCartney, tror jeg nok Hamdan
foretrækker, du siger. Men han er mere

end det.

Hamdan væksler mellem mere end 40
delpersonligheder. Iron Man, Gustav

Schopenhauer, David Crockett, Heinrich
Himmler og... ...gitaristen George

Harrison.

Hvad? Så han er både Paul McCartney og
George Harrison? Ja, ikke på samme tid.

Men ja, er det ikke fantastisk? Vi har
to medlemmer af The Beatles i en.

For slet ikke at nævne Iron Man.

Ham gad man da virkelig godt, der var
ingen fadøl med.

Hvorfor fortæller du mig det her? Fordi
vi skal samle bandet omkring Manfred,

for at gøre hans virkelighed til
virkelighed.

Kan du slet ikke huske det?

Napoleon.

Da vi hentede Manfred, sagde du selv, at
vi skulle finde et lydstudie for at

gøre det mere troværdigt. Har vi hentet
Manfred?

Undskyld, hvor fuld var du lige? Du slog
en hospitalsvagt gentagende gange i

ansigtet, da vi udskrev ham.

Og det er virkelig også noget, vi lige
må fortale dig om. Altså, du har nogle

kæmpe issues med fred inden i dig.

Hvor er Manfred nu?

Jeg gav ham 60 mg diacepam.

Hvor lang tid går det for at han vågner?

Jeg tror, vi har ham på ben om 5 -6
timer.

Hør nu her engang. Jeg foreslår, at vi
stille og roligt kører ud til Amager

efter Ringo, kører videre til Sverige
efter Paul George, og så ned til din

hus og bygge øvelokalet. Jeg foretager
et medicinsk studie, monitorerer hele

forløbet, og jeg har sagt, at det er min
mors hus.

Det lyder som det perfekte sted i
forhold til at vække mine arve sammen.

Men vi er nødt til at køre i IKEA, hvis
vi skal bygge et lydstil. Så gå væk fra

mig. Så kan du få den gået af.

Vi dropper IKEA, og så kører vi bare
sammen.

Væk fra mig!

Det er en overreaktion. Det er en kæmpe
overreaktion.

Hey.

Vi er her.

Vi har været i mors hus.

Vi bliver nødt til at sove her.

Og så viser du dem, hvor tasken er i
morgen tidlig.

Okay?

Velkommen til.

Jeg hedder Margrethe.

Hej.

Anker. Joel.

I skal bo derovre. Jeg viser jer det
lige. Nå, det er fint. Det skal du ikke.

kender det. Vi har boet her, da vi var
små.

Gud, sjovt.

Men så skal I da ind og se huset og
spise med.

Det tror jeg ikke.

Manfred, han er ikke så glad for store
selskaber.

Manfred.

Han sagde lige, at han hedder John.

Anker. Det var virkelig, virkelig
sulten.

Hyggeligt.

Og så har vi fået nogle virkelig gode
museer herude.

Ja. Ej, jeg tror bare, vi går nogle ture
i skoven og graver lidt efter orme

til fisketure.

Nej.

Vil du have et glas solbærsaft i stedet
for? Nej.

Hvordan kan det være, I er gift, når han
er så grim, og du er så pæn?

Er det også det, at I ikke har nogen
børn?

Fordi han er så grim?

Ikke nu.

Hvad er det for noget at spørge om?

Du er fuldkommen idiot.

Ja, det skal hun bare sige undskyld for,
Anker. Nej.

Hun har jo kaldt mig det der hele dagen,
og det bliver jo værre overbevist med

sådan nogle ting. Det er da dig, der
skal sige undskyld til mig og Werner.

Hvorfor det?

Jeg har da overhovedet ikke sagt noget,
der er løgn.

Hvis ikke jeg da bare kan gøre det, så
kan jeg bare sige, at du er gammel. Så

du ikke pæn mere. Så er du bare skræmt
på at se, hvor skræmt hun er, Anker. Hun

er gammelgrænke. Ej, du!

I skal ud herfra lige nu!

Forsvind! Ud af vores hus! Slap af. Han
har en diagnose, okay?

Lige siden han var lille, har man
fortjentet det, at alle har badet efter

Ej, undskyld.

Vi vidste jo ikke, du havde en diagnose.

Det er jeg virkelig ked af. Sådan noget
må jeg jo også lige sige.

Du smadrer lige i hovedet, før hun kunne
lov at sige det. Ja, hun går også til

boksen. Jeg må ikke bruge boksen privat,
for helvede. Det er bare et lille jab.

Nå, nu vil jeg gerne have mit glas med
salt på solbær. Ja, undskyld.

Hvad med dig, Anker? Der er tydeligt
jazz.

Måske skal du fortælle.

Bare helt kort, hvad der er sket med dit
ansigt, Werner. Det gør det nogle gange

lidt lettere for folk. Jamen det behøver
du ikke. Jeg vil gerne høre det.

Hvordan blev du glemt? Det er helt okay.

Jeg har intet problem at tale om. Med
den korte version, Werner? Ja.

Ja, tak.

Det var en helt almindelig fredag,
ligesom alle andre.

Vi skulle have ti gæster til middag, og
så... Har I ti gæster til middag? Hvad

er fredag?

Hvorfor er det? Det har vi heller ikke.
Og det var også kun otte gæster.

Men som sagt, alt var klart herhjemme.

Motivationen var åbent, fordi den skulle
trække lidt.

Stein var i ovnen, og ja, det var til at
gøre, at vi stadig spiste kød. Ja.

Det er mange år siden.

Så skulle jeg bare lige ned og hente to
peberfrugter til en salat, som Akribet

havde bedt mig at lave.

Den ændrer sig hele tiden i historien.

Hvad er nu så galt? Det var farsbygte
peberfrugter. Vi skulle prøve sådan en

afghansk opskrift, som jeg havde fundet
på nettet.

Og jeg havde lige mistet hele mit
fundament den fredag, fordi jeg endelig,

mange års ændret kamp, havde besluttet
at opgive min modelkarriere.

Men Werner opdagede så, at han kun havde
købt otte pøverfrugter. Så vi manglede

to. Men som jeg var i gang med at sige,
så var jeg på vej ned for at købe to

ekstra pøverfrugter. Hvorfor skal du
både købe ind og lave mad?

Laver du slet ikke noget?

Ja, nu er det at købe to bæberfrugter
også en voldsom opgave.

Det viste sig så at være, fordi det
koster mig hele mit ansigt. Ja, okay,

opgav jeg så gengæld min karriere og mit
liv, så du kunne få råd til at designe

din kollektion.

Hvad er det for en kollektion, Anker?

Det var en unika -kollektion, bestående
af skin - og pelsprodukter, som jeg

arbejdede rigtig meget på dengang.
Werner har designet tøj i 40 år, men han

aldrig fået noget produceret.

Og nu er han bedt op.

Og så prøver han at lave en børnebog i
stedet, men det går heller ikke så godt.

Det er jo så ikke rigtigt.

Er det ikke rigtigt?

Men jeg var jo i gang med at fortælle,
hvorfor mit ansigt blev vandsviget. Ja,

kan du ikke gøre det inden du er færdig?
Præcis, tak.

Undskyld.

Altså, jeg var i færd med at parkere min
bil dengang. Der røg jeg stadig. Så jeg

slikker min cigaret ind i munden, kriber
ud efter indkøbslisten, og i det oplæg,

jeg åbner døren, så kommer jeg bag.

Forbrug et spejl, eller kom til helvede.

Hvorfor havde du en indkøbsliste med, og
du kun skulle købe to pøverprodukter?

Vi manglede også nogle andre små ting,
men de er ikke så vigtige.

Så du fik cigaretgløden i hovedet, er
det det? Præcis, ja. En cigaretglød er

faktisk 1400 grader varm.

Og en airbag i en B200 -syg, den kommer
med over 300 km i timen. Så ja, gløden

blev simpelthen tværet ud, og jeg
mistede hele 40 % hud i min

Tak for mad.

Men jeg tror, vi... Men der var også god
ting ved det. Det var der da.

Så er pensionfabrikkerne, de har
udbetalt en erstatning.

Vi har også mistet evnen til at designe.

Men hvorfor kunne du ikke designe?

Det er sådan, at når man designer
modtøj, John, så er det alt afgørende,

ser verden igennem andre menneskers
øjne. Man skal simpelthen forestille

man er en helt anden.

Men hvis man så pludselig bliver i tvivl
om, hvem man egentlig er, og det gjorde

jeg faktisk, altså pludselig.

Jeg blev simpelthen eksistentielt
forvirret, og... Ja.

Hele min designkarriere er den samme, de
gode.

Hvilken karriere?

Du har ikke designet så meget som en
sok, som nogen, nogen ting ville lade

Du har arbejdet otte år på en børnebog,
som du heller aldrig får gjort færdig.

Du er klar over, hvor ked af jeg bliver,
når du sidder og siger, at sådan nogle

har bygget den her brug for vores kæft.

Så jeg siger bare sandheden? Ja, du er
klar over, at man kan ikke det. Men jeg

kunne sidde her og sige, hvis jeg skulle
have hæng om sandheden, hva'?

Hun var holdmodig i en kaluraklame
tilbage i 1987.

Og det var det!

Ja, ja.

Sådan er det.

Man tænkte, hvilket spild.

Og det var bare for to peberfrugter.

Og de andre ting, der også stod på
indflydelsen.

Det var ikke varselvækkende.

Ja.

Tak. Ja, tak for en super aften. Anker,
prøv lige at se.

Vi fandt de her ting inde i væggen, da
vi byggede om.

Er det dig, der har snittet de der
figurer?

Nej, det er Manfred. Der havde han en
periode, hvor han var vild med vikinger.

Er du okay?

Ja, ja. Jeg er bare træt.

Så godt.

Okay.

Hvad til skal vi fiske sammen i morgen,
Anker?

Vi går først ud af skoven og græder
efter ormen.

Det er ud, hvor vi plejer at holde vores
fødselsdag.

Kan du godt huske det?

Nej.

Men jeg havde også holdt halvmis
fødselsdag i Liverpool.

Vi var rigtig gerne ude at fiske.

Jeg gider bare ikke gå igennem skoven.

Og jeg gider ikke, hvis vi skal lede
efter en eller anden tasker, så gider

ikke være med mere. Så går jeg bare hjem
med det samme.

Nå nej.

Vi hedder efter Orme.

Du forstår slet ikke, hvordan det er med
mig.

Hvad gør man med mig?

Folk er virkelig godt lide med mig.

Fordi du er John?

Ja.

Fordi jeg er John.

Du havde ikke... Ja.

Det var at sørge for, at din bror ikke
ville til krigen nede i skoen.

Jeg vidste jo ikke, han havde den med.

Det var bare for sjovt. For sjovt?

Tror du, Freja synes, det er sjovt, at
hun bliver drevet hver dag?

Tror du, det er sjovt, at han render og
skærer Rone ind i huset, så er det helt

ødelagt? Tror du, mor synes, det er
sjovt, at vi skal til forældren møde

tiden og sidde dernede, og alle de andre
forældre griner af os?

Man får da meget syg, Anker.

Og han har brug for hjælp.

Og du har ikke hjulpet ham i dag.

Har du det?

Man får ikke selv valgt at være viking.

Man får rester.

Skal vi ikke gå ned til søen med det
samme?

Jeg skal lige have rummet først.

Jeg kan ikke lide at være kold. Ikke
sige det hele tiden nu. Kom nu.

Jeg vil ikke være... Jeg kan virkelig
ikke lide at være hankret og rigtig

Nu, tag det roligt, ikke?

Tag det roligt.

Mejlen, prøver vi at holde alt til vores
fødselsdage, hvor vi bor?

Vi behøver ikke at fiske.

Kan vi ikke bare gå til huset og være
der?

Eller kan vi hjælpe tilbage?

Så, så, så.

Ja.

Jeg vil hellere ikke lytte til affære,
vel?

Men vi kan ikke tage afsted, før vi har
tasken.

Jeg bliver nødt til at fuge den taske
med.

John, hvor er du? Jeg vil ikke have
tasken. Tasken!

Tasken! Tasken!

Du taler, du taler godt om tasken.

Stop nu. Hold nu op. Det er min rolle,
det der.

Har du markeret stedet med en
vikingrone?

Hold kæft, hvor er der en spade. Hvad
hvis der er nogen, der kommer forbi?

Eften dumpe, nogle gange.

Bare gå.

Bare gå. Jeg har ikke brug for dig mere.

GÅ!

Sådan er det.

Det er Balder.

Balder?

Hvor er skolen?

Kan du så ikke huske ham?

Hvordan fanden kan du huske det, hvis
det er John?

Hvad?

Hvad med det der? Det er noget, du
spiller!

Du lyver jo! Kom nu!

Hjælp mig nu for fanden!

Hjælp mig!

Kom herud igen!

Jeg slipper mig selv i øjnene! Godt,
godt, godt.

Rolig, rolig, rolig.

Jeg slipper, jeg slipper.

Men så bliver du her, og så sidder vi
stille og roligt sammen.

Okay?

Lover du det?

Jeg slipper dig.

Har du og manden fået mig op og slås ned
i skolen i dag?

Der var nogle af de store, der slog ham.

Han havde altså sit vikingetøj på igen.

Og sin hjælp.

Fru Sejersen ringede til mig og fortalte
mig i telefonen, at der var to vikinge

ude i gården i dag. Det var kun for, at
han ikke skulle føle sig alene.

Hvad? Jeg stod for, at han havde hjælp
på.

Far, de slår ham hver dag.

Det er kun blevet værre nu, hvor han
ikke har sin ykse med.

De er ikke bange for mig.

Jeg stolede på dig.

Du stod her for en uge siden og så, at
du ville hjælpe dem.

Undskyld.

Manden og han lider af en meget, meget,
meget, meget slem sygdom. Og det problem

bliver meget værre, hvis du går med ind
i hans syge virkelighed. Far, det var en

fejl.

Det sker ikke igen.

Det lover jeg.

Det er for sent.

Så nu bliver I tolet til at lære.

At virkeligheden kan gøre rigtig ondt.

Så nu går I ned til skovhederne, hvor I
overdrager Ballard til ham, og venter

på, at han aflever ham.

Aflever ham?

I dag skal Ballard afleves, fordi du har
handlet sådan meget.

Det er din ansvar.

Ballard har ikke gjort noget.

Løg med at stå og græde din lille svans.

Hvis du virkelig gerne vil lære en
viking, så kan du starte med at

en viking ikke har ondt af sig selv
eller af andre.

En viking har lære at leve med sin skæb.

Og i dag, der vil I to lære at anvende
handling i forhold til at have helheden.

Den har en konsekvens.

Så nu går I med to.

Ned til skovrådet, så tager I ballen,
døde kroppen igen.

Det kan være, at man er rigtig god.

Hvad sker der? Det er din ven.

Han har samlet hele bandet igen.

Og han der med skægget, han siger, han
godt kan lave meget smidt. Kom, Anker.

står med med.

Hvorfor har du ikke sagt, at du har
inviteret alle dine venner med, Anker?

er jo et fabelagt projekt, de har ganget
her. Du har min og Margrethes fulde

opbakning for, ved du hvad, vi er.

Kæmpe vild spans.

Kæmpe.

Jeg trækker lidt mere strøm til jer,
ikke? Du siger bare til, hvis jeg

noget udtryk. Ja, tak skal du have,
Werner.

Hvad fanden laver du? Åh, den tager vi
så ikke lige nu. Vi har kørt hele

ikke? Og alle vil bare gerne i gang med
at øve.

Og her, der har vi Paul George, som vi
har hentet hele vejen fra Sverige.

Og Ringo, som er stum, hvilket de så har
valgt ikke at skrive i hans journal.

Det her, det er Johns assistent, Anker.

Huse, jeg skal lige tænke mig deres
husbund alene. Jeg har da sagt det til

af jer.

Men jeg vil være sikker på, at I alle
har forstået, at jeg har været med på

her. Om I kan garantere mig, at I ikke
har haft noget med holocausten at gøre.

For om jeg ikke får det, så er jeg ikke
med!

Og du er altså den rigtige holocaust,
som vi prøver, og den er i Tyskland!

Ja, men det er der ingen, der har her.
Er det ikke rigtigt, Anker?

Du ser ikke altid ud som Lønkjørn
Lennon.

Men du ligner ærligt nu, aldrig endnu,
som du er.

Hemmeligheden med at spille guitar, er,
at man skal tænke, som man behøver.

Jeg behøver en god flere, Birgitta.

Og der findes ingen, som er bedre.

Jeg har hørt min forældre bedre, end jeg
var tre.

Tag den med i min spadserbus og kør
igen. Forstå mig, det er overvældende.

prøv lige at se potentialet her.

Altså, det er faktisk et yderst validt
psykiatrisk eksperiment. Du er sindssyg.

Skal du ikke lave banen med tosser?
Jamen, det bestemmer du jo faktisk ikke.

Hvad gør jeg? Nej.

Tag det roligt, du forstår mig.

Stop nu af, for fanden. Jeg skal dø!

Undskyld. Jeg ville slet ikke have sagt
det her.

Men jeg har fremskrevet en prostatakrat.

Og det her er en sidste chance for at
opnå noget inden for det fag, jeg trods

alt har hvide hele mit liv til.

Det er jeg ked af at høre.

Men det skal ikke være her. Du begår en
stor fejl.

Og jeg er sikker på, at det her ville
være din absolut bedste chance for at få

mandfred tilbage. Men jeg kaster
håndklædet i ringen. Jeg kan ikke mere.

Lose, hvis vi gjorde det her, hvor lang
tid tror du, det ville gå, før han blev

sig selv?

Jamen, så vil du se fremskridt. Snart.

Altså, så snart de har indøvet et par af
deres tidlige numre.

Det er du sikker på?

Ja, ja, ja.

Du kommer ikke til at fortryde det.

Er der noget andet?

Ja.

Manfred kunne huske, hvor vores hund lå
begravet. Ja, ja. Han kan sagtens være i

kontakt med sit rigtige jegs
underbevidsthed. Det er jo kun et godt

Men... Jeg vidste slet ikke, at vi havde
en hund.

Jeg har fuldkommen glemt det.

Er det ikke underligt at glemme sådan
noget?

Altså, hjernen glemmer de ting, der er
ligegyldige. Det er helt normalt.

Hvad hvis det ikke er ligegyldige ting?
Hvad hvis det er nogle vigtige ting? Ja,

det er endnu mere normalt.

Men... Åh ja, det er en lang snak.

Fokuser nu bare på bandet og på at få
Manfred tilbage.

Du skal se på jordspillen. Han er helt
fantastisk.

Jeg tror,

det

er vigtigt, at vi kan blande sig i deres
proces.

Dormig. Det er gammelt at spille de
samme. Jeg kan da ikke spille ham den

han står og siger, at jeg er dårlig.

Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej,
nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej,

nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej,
nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej,

nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej,
nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej,

nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej,
nej, nej,

nej, nej,

nej,

nej, En idé er ikke bare en idé, men du
skal have logistikken

i orden, og du skal have mandskabet til
at udføre den. Og så skal du have en

plan ved det hele.

Ikea ville være et bedre eksempel.

Men lad os tage den igen.

Det låter ikke godt.

Vi må spille sammen.

Okay.

Edur, følg mig.

Hvad gør han nu?

Kan han se Magatni?

Ja, nu skifter han identitet.

Ja, det er jo fuldstændig fantastisk at
overvære. Nu går han fra George til

Paul. Wow. Tror jeg.

Ja, det bliver måske ikke sagt, men ham
den tror også, at han er Bjørn fra Abad.

Ja, han tror også, at han er Heinrich
Himmler, hvilket gav os nogle gevaldige

problemer på færden, men det går hurtigt
over.

Han bliver til George igen.

Eller Paul.

I'm so grateful and proud.

Se med at fejre med det her.

Kom med ræs. Vi skal købe til sådan
noget her. Kom.

Så I say thank you for the music, the
songs I'm

singing.

Thank for all the joy they're bringing.

Who can live without it? I ask it. Da
IKEA åbnede deres første varehus i

Danmark i 1969,

Der var der mange ting, der ikke var på
plads.

Det var inden stregkodernes tid, og hele
ideen om at sælge inventar på den måde

var ny.

Men der var en tro på tingene.

Den samme tro, som vi alle sammen har
her i dag.

Bandet er genforenet.

Man mærker, at man er blandt de bedste
af de bedste. Og det kommer de andre

i byen også til at mærke. For her til
morgen, der har jeg indbetalt

tilmeldingsgebyder på 250 kroner til
talentkonkurrencen nede på Kroen.

Det er ikke et imponerende engagement,
men vi er ikke for fine til at kravle,

før vi kan gå.

Vi starter i det små og arbejder os
langsomt op.

Fuldstændig som Ikea.

Skål!

Skål!

Skal du så spille for det rigtige
publikum?

Åh nej.

Vi kommer med spiller fra en masse
bavere.

249 demokratiske bavere, som aldrig
kunne sidde og klappe med i de andre

Men er det ikke farligt?

Jo.

Nej, om du får særligt, skal jeg ikke
forestille dig, hvor der er en publik

bavere. Så er det jo.

Åh, kan du ikke holde købet så lort med
at spille det der?

Ej, det kan jeg så ikke, når Bjørn har
tid at skrive.

Men jeg vil gerne spørge Lose, om du kan
være med til at spille bas. Vil du

gerne det?

Vil du være med?

Jeg er blevet til en myggesang.

Det er utroligt, at man kan være
stoppet, når man er vold, og så snakke

dag. Ja, men døver drømmer jeg også med
ljud.

Og blinde i færge.

Jeg drømmer på tysker.

Okay.

Men det har inget i mål at konstatere.

Det drømmer jeg aldrig om. Jeg var
aldrig med om det.

Jeg forbander mit ariske udbrud.

Når jeg var ude, så dør jeg det håret
svart.

Jeg har bare mørke kontaktlinser.

Nu tror jeg, du skal sove.

Du er træt, Paul George.

Det findes ingen Paul George her.

Det er bare Bjørn, som gælder Bjørn.

Nu sover vi, og så finder vi ud af, hvem
vi er i morgen.

Chiquitita, tell me what's wrong.

You're enchained by your own sorrow.

In your eyes, there is no hope for

tomorrow.

Chiquitita, you and I know.

Hvad skal I have?

Altså, den har I jo virkelig styr på, så
den behøver vi ikke spille mere.

Skal I spille Beatles?

Ja, det kommer, Werner. Jeg lover dig,
det kommer.

Men nu synes jeg lige, vi skal prøve at
trække luften ned i maven.

Og pust ud gennem næsen.

Sådan. Nu tænker jeg, at vi måske skulle
prøve at spille et af Johns numre. With

a little help from my friends. Det, som
Werner havde foreslået.

Jeg forstår ikke, hvad den song handler
om.

Den har inget djup. Den sakner et lager.

Hvad siger han nu?

At den samler et lag.

Han må nok kraftedeme holde op.

Så lige til, at jeg snakker med en
banan.

Han får ikke det blotter til at miste
dig, for du er ikke det mere!

Hey, hey! Nu takker de lige roligt.

Nu skal vi være søde til hinanden.

John!

Kan du ikke lige forklare lidt om, hvad
With a little help from my friends

handler om?

Jeg har ikke fået at vide, at jeg skulle
kunne svare på sådan nogle ting.

Få ikke på lige en gang at tænke på,
hvad alle mennesker er bange for.

Hvad er det, vi frygter allermest?

Vikinger. Holocaust.

Ja.

Ja, måske.

Men endnu mere bange for.

Jeg kan give jer et hint.

IKEA -medarbejdere har noget, der hedder
en kode 99.

Og det er, når et barn er blevet væk fra
sine forældre.

Fordi noget af det værste, der kan ske
for et barn, det er, at det tror, det er

alene.

Har du den?

Jeg tror, at den handler om nogle børn,
der bor i Nigeria.

Ja, jeg tror, at den handler om nogle
børn, der bor i Nigeria.

Og det er lige præcis det, den handler
om.

Nemlig, with a little help from my
friends, handler om, at man aldrig er

At man altid har nogle mennesker i sit
liv, som man stoler på, og som altid vil

være der, lige meget hvad.

Har du nogen, John, som du har det sådan
med?

Nogle, du stoler på, men som du måske er
bange for, vil forlade dig?

Skal vi lige prøve at spille noget andet
nu?

Undskyld, det blev meget dramatisk.

Det var ikke meningen.

Ved du, hvem jeg er?

Æ.

Folk, de kalder mig Flinke Fleming.

Ved du, hvad Anker er?

Ej, stop.

Lad os gå op og vente på.

Vi finder ud af det hele. Kom.

Men altså, alle vil jo gerne være nogle
andre end dem, de er.

De unge vil være ældre, og de ældre vil
være unge. Sådan har det jo altid været.

Jeg forstår bare ikke, hvad det hjælper,
når man spiller ABBA.

Men nu har vi hørt jazz i 20 år, så kan
vi jo også høre noget ABBA.

Nå, så nu er jazz også helt forskelligt.
Nej, men når man hører det på den måde,

som vi gør, Werner, i stillhed med
rødvin og analyser, så står jo et idiot

hele ansigtet på os.

Jeg har fået mere ud af at høre Paul
George synge ABBA de sidste par dage,

jeg har fået i lang tid.

Han hedder Bjørn.

Jeg tager til eget liv, hvis du kalder
mig det der igen.

Undskyld. Altså, man kan ikke bare vælge
sit eget navn. Det er noget, man gør

sig fortjent til. Det er noget, man får
hos sine forældre. Jeg kan ikke bare

kalde mig selv for Kong Werner eller
Werner Kæmpepig. Altså, det skal

i virkeligheden, og så er der ikke
noget, der hænger sig. Du fylder,

andre komme til. Hvis alting har lige
værdi, så er der jo intet, der har

Jazz og Beals er bedre end ABBA.

Rask er bedre end syg, og tynd er bedre
end syg. Det er jo objektive sandheder,

som ikke kan diskuteres ud fra en
følelse. Altså, man er nødt til at have

fælles virkelighed, eller så er der jo
ingenting. Det er jo helt vanvittigt,

Margrethe.

Se på dig selv.

Nu kan du pludselig i hovedet ikke kende
spiller selv, bare fordi du har hørt en

sang. Jeg tror mere, Margrethe generelt
bare gerne vil acceptere sig omverdenen

som den, hun er. Er det ikke rigtigt,
Margrethe?

Når man ser ud som jeg gør, så er der
alligevel ingen, der ser en for, hvem

er. Alle tror automatisk, at man er dum,
når man er smuk.

Det var da først, da jeg valgte at være
sammen med Werner, at folk overhovedet

begyndte at tage mig alvorligt.

Da de kunne se, at jeg åbenlyst ikke gik
efter udseende eller personlighed eller

penge, men mere søgte et intellekt, jeg
kunne spejle mig selv i. Jeg forstår

præcis, hvad du mener, Margrethe.

Jeg har været i mange af forholdene, da
jeg efter nogle af vekkerne så, at de

ikke var sammen med mig før. Mine hele
kvaliteter.

Nu vil jeg bare have hende.

Trophy -pojkvænd med den perfekte
nordiske lukke.

Mit jyske hår og mine blå ører.

Hvad er det, du graver efter?

Orme.

Med en metaldetektor?

Ja, det... Jeg kan godt bare lige grave
og se, hvad jeg stod på.

Okay.

Så er vi da nede på nul normale
mennesker på matriklen.

Ej, jeg vil bare sige... Jeg synes, det
er helt fantastisk at se, hvordan du

passer på dine bror.

Altså hele det der med...

Med bandet og tage ham tilbage hertil.

Nå, jeg tror, jeg graver videre så.

Ja, ja, ja.

Selvfølgelig. Det skal da ikke
forstyrre.

Jo. Jeg mangler også fire kilometer.

Det er du.

Ja, jeg mangler også fire kilometer.

Ja.

Okay.

Han svarer ikke.

Ej, undskyld.

Du skal ikke undskylde. Så tager vi bare
en penge.

Ej, jeg vil godt lade være.

Ej, undskyld. Tag det roligt.

Og tag en dyb henhold. Men kan du ikke
gøre noget andet? Kan du ikke slå mig

noget mere eller et eller andet, vil du
godt? Er du ikke sød at holde med dig?

Hvorfor du tvivler med mig?

Er der ikke noget, jeg kan gøre? Et
eller andet, jeg kan gøre. Jeg vil gøre

som helst.

Og det er det, jeg har sagt.

Så skal vi have lov til at gå på toilet.

Ja, selvfølgelig, selvfølgelig. Vi er jo
voksne mennesker.

Og hvis du prøver på at flygte, så slår
jeg dig ihjel.

Hvem vil du ringe til?

Det er umuligt at finde på en ny
historie til en børnebog. Alt er lavet.

Jeg har en hel masse gode karakterer,
det er bare svart.

Der mangler noget, så universet bliver
unikt.

Hvis du, Margrethe, at der er over 1900
børnebogspublikationer, som har en anden

som hovedperson, det vil det aldrig
være.

Hvorfor syer du ikke noget af stedet
for, til så lang tid siden?

Hvad skulle jeg sy?

Det ved jeg ikke.

Sy noget til dem derude. De har haft det
samme til Rødgård siden de kom.

Jeg kan godt lide Bjørn.

Han siger, at jeg kan blive rigtig god
til at gå til kikker. Hørte du det?

Er du ked af det?

Hvis du er ked af det, må du godt sove i
min seng.

Er du klar over, hvor meget jeg har
gjort for dig?

Kan du ikke nok være sød at hjælpe mig
her?

Det er ikke det eneste, den er.

Nej, det kan da sagtens være, det er
jeres.

Den var her, da vi overtog huset.

Vil du have den? Den skal være inde i
værkspæret.

Den må slet ikke komme ned.

Okay.

Den skal hænge der.

Nå ja.

Det kan du godt se.

Er det dig, der har lavet de der tegn,
der er

over det hele?

Det er ikke tegn. Det er Rune.

Der er også en masse andre af jeres
gamle vikingting, tror jeg.

Det skal du se.

Jeg bryder mig.

Jeg vil ikke være her.

Skal jeg lave noget varmt kakao?

Hvad er det, Anker leder efter ude i
skoven?

Han har fortalt mig, at det er en masse
penge, så du kan godt sige det til mig.

Det er jo aldrig, at du bliver ved med
at spørge, når jeg ikke ved det.

Men hvorfor tror du, det er så svært for
Anker at finde pengene? Ja, det er da,

fordi han ikke kan huske noget. Han kan
ikke engang huske, hvordan man sætter en

rune.

Sætter en rune? Hvad betyder det?

Når man har en hemmelighed, så sætter
man en rune.

Hvis man har været på togt, så man kan
finde byttet.

Og Anker vil have dig til at sætte en
rune et sted tæt på her?

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at se,
hvordan man gør, så du kunne sætte en

rune og vise mig det.

Tror du, jeg er skør?

Jeg er ikke skør, hvis du tror det. Det
er Anker, der er skør.

Det er ham, der ikke kan huske noget.
Han kan ikke engang huske spalter. Han

ikke huske nogen ting.

Det er ham, der er skør.

Og krede.

Grit, har du tid til at komme op og se
noget ærligt sød?

Jeg er midt i noget, Werner. Nu er det
nu. Okay.

Nu.

Undskyld.

Kommer nok til at slye hele dækket op.
Jeg er usikker på farverne, men det

vækker sig jo i lyset. Der er lidt fat i
at bade, vel?

Får vi vold og klærken og blive
voddukser?

Jo, det skal jeg lige undersøge. Der er
sikkert noget skatte teknisk.

Godmorgen, Hanka.

Godmorgen. Hvad er der på?

Godmorgen, John.

Har du set, hvor værnet har syet?

Er det ikke fantastisk? Og alle har
interesseret på, at jeg også kunne have

sæt, så det har jeg måttet bøjle mig
for. Jeg prøvede at presse det i retning

Beatles.

Satan Pema var jo faktisk noget, som
McCartney opvandt, fordi de var trætte

at være sig selv.

En helt ny identitet.

Jeg ved godt, du sikkert synes, det er
fjollet. Men det her kommer til at

Det lover jeg dig. Jeg synes ikke, det
er fjollet. Jeg synes, det er helt

genialt.

Vi er på rette vej.

Hvad andet du kan også blive ved med
det.

Okay. Jamen, så gør jeg det.

Hvorved du leder efter pengene?

John har fortalt mig det hele.

Bare rolig, jeg ringer ikke efter
politiet eller noget.

Hvorfor ikke?

Fordi jeg vil det samme som dig.

Hvad?

Hvad er det, jeg vil?

Jeg tror, du vil væk.

Men du kan tydeligvis ikke finde
pengene.

Jeg tror faktisk godt, jeg kan få John
til at fortælle os, hvor de er.

Også. Skal vi ikke stoppe med at spille
de her små spil, Anker?

Hvad for nogle små spil?

Hold nu op. Jeg har jo set, hvordan du
har kigget på mig, lige siden I kom.

Og jeg forstår godt, at du opfatter mig
som uopnåelig, men... Væren og mig har

faktisk ikke været lykkelige sammen i
mange år.

Okay.

Det kan man da sikkert mærke på, ja.

Det er bare en facade.

Jeg skal nok til middag, når du retter.

Du har fortalt med Greg om pengene. Nej,
det har jeg ikke.

Jeg har ikke fortalt noget. Jeg har kun
fortalt om Rune.

Du har lige gået mellem pengene. Du
fortæller, hvor resten af pengene er

nu. Forstår du det?

Det er slut.

Nu kommer fejre.

Hvad er det?

Er du sikker på, at han ikke har fulgt
efter dig?

Det tror jeg ikke. Jeg løb jo.

Tog toget. Jeg vidste ikke, hvad jeg
ellers skulle gøre.

Er I okay? Er mandret okay?

Du kan ikke bare komme her.

Tror du, jeg gerne vil være her? Jeg
hader det så meget her. Du står ikke,

hvorfor du kommer.

Det gør jeg virkelig ikke.

Du er virkelig verdens første røvhul.

Du kommer bare, så er det hele pludselig
pustet i vanvittigt igen.

Hvorfor er du ikke reg? Kan du ikke
finde dine penge, eller hvad?

Tror du ikke, jeg vidste, hvad I skulle
heroppe?

Jeg kender jer.

Jeg ventede på dig så længe.

Og nu rejser du bare og efterlader det
hele igen.

Du lukkede mor at passe på Manfred.

Du sværgede sgu da.

Selvfølgelig rejser jeg.

Selvfølgelig gør jeg det.

Jeg er jo ikke dum med det. Det burde du
også gøre. Du har spildt hele dit liv

på ham.

Hvis du rejser, så er du ligesom far.

Hold da kæft, den skal da købe mig, den
der.

Nogle gange så tror jeg, at jeg ser far
i toget eller et sted, hvor der er mange

mennesker, og så drømmer jeg om, at han
kommer og siger undskyld.

Jeg forstår bare ikke, at man kan
forlade en familie på den måde.

Jeg ved godt, det er sindssygt, men jeg
tror stadig, at han kommer og holder en

tale for mig, hvis jeg en dag skal give
det.

Prøv at høre dig, mor.

I har talt om ham i 40 år.

Kom videre.

Manden fandt en anden familie og var
sårbar sammen med os. Så er det heller

værd.

Han kunne ikke mandfrede. Det er der
ingen, der kan.

Far var en lort for jer.

Du skal bare være glad for, at han
rejste.

Far var et af vores andre ting.

Der er jo ingen mennesker, der kun er én
ting.

Skal John ikke hjælpe dig?

Kom, Paul George.

Hvad er det, du mener?

Sådan kalder man mig for Paul George!

John, hør nu!

Kan du ikke bare snakke med mig?

Kan du ikke bare sætte dig der og tjekke
sådan nogle likere? Kom ind.

Ho, ho, ho, ho, ho.

Stig på e -pavletten.

Læg din tid, okay? Du er ikke ens med i
bandet. Hold da op, kæft. Jeg har ikke

lavet et ord af, hvad du siger, så nu
kom.

Svenske idiot.

Jeg må være en svenske idiot, okay?

Hvad laver du? Jeg er ikke en
alkoholist.

Så er det af med tøjet. Nu.

Nu, kom.

Af med tøjet.

Hæng. Gav buddet og stopper lige her. Af
med tøjet, Becker Sartre.

Gav kræfterne til instrumenterne. Tror
du ikke, at du kan nære nogen med dit

svenske liv til musik?

Du hører jo meget godt.

Og du har ikke blå øjne, du har ellers
to.

Du er ikke bjørn, og det bliver du
aldrig.

Kæmpe nær.

Nej! Det er gitaren!

Hål! Du gjorde ikke det med!

George! Werner!

Jørgen! Du gjorde ikke det med! Det er
slut!

Okay.

Han går en lille tur, og så kører vi.

Det der kære.

Jeg bliver sindssyg, altså.

Jeg kan ikke mere.

Du er nødt til at tælle med ham. Du er
nødt til at få ham til at forstå, at vi

altid har dødet her. Ej, men kan vi ikke
bare tage det ud af de penge?

Det er da også lige meget nu, Anker.

Du kommer alligevel ind at sidde igen
for det her.

For hvad starter du?

For at lukke de tosser ud af hospitalet.

Hvorfor siger du det?

De ved sgu da, at det er dig, de har der
på overvågen.

Og jeg er heller ikke engang ved, hvad
strafferammen er for at kidnappe fire

psykoske patienter.

Men det var Lothar.

Jeg var kun med til at få mandfred ud.

Og det var tre patienter.

Nå, så skulle jeg have fire i at vise
dem.

Det er godt, du kommer.

Paul George har slået Werner og forladt
bandet. Så vi to er nødt til at komme

med på scenen i aften. Jeg skal bruge
dig lige nu. Altså, vi har over 25

mennesker, der har købt billet til i
aften. Når du kan forstå.

Hør, vi har massive problemer i bandet.
Og en kæmpe kvarter om tre timer. Havde

jeg vidst, vi var sådan her at være
manager, havde jeg aldrig... Hør, rolig,

rolig. Jeg har en plan B til... Hold da
kæft!

Det stopper nu.

Kæld.

Hvorfor kalder du ham kæld? Synes du
ikke, vi har forvirring nok i forvejen?

Fordi han hedder kæld.

Han er psykiatrisk patient.

Er de ikke alle sammen, det?

Præcis, Margrethe.

Det har jeg hele tiden sagt.

Lothar Kjeld Gerner Nielsen, psykiatrisk
patient.

Og hvorfor er du sur over, at jeg hedder
Kjeld?

Det er nok det, at jeg er master, der
hedder. Er du særlig ikke ved at dø,

hvad? Hvad er du ved at dø?

Hvad er du ved at dø?

Det kan da sagtens være, at jeg er ved
at dø. Jeg er ikke blevet scannet i vej.

Lover dig!

Kram stemmer op! Jeg vil tælle sådan til
Margrethe.

Jeg er syv flot timers drej.

Jeg er blevet overfaldet, og jeg kører
for syv timers søvn. Og ved I hvad?

Hvad er det nu?

Hvad sker der her? Hvad sker der?

Hvad sker der?

Hvad sker der?

Hvad sker der?

Nu dør han også.

Alle dør.

Der er ingen, der dør.

Jo, han dør.

Så vil jeg sende væk.

Hold nu op.

Hvorfor går du ikke ud og øver dig på
din koncert?

Hvis du har ret, så smider jeg ud fra
dig.

Og ja, du har ret.

Vi dør alle sammen. Nej, Anko.

Nu vær.

Prøv at se på hende.

Prøv at se på Frederik.

Prøv at se på hende.

Det er din skyld. Det er din skyld.

Det er din skyld, det her hund.

Det er din skyld for at rejse.

Alt er din skyld.

Hvor er du?

Hvor er du? Jeg kunne måske køre sammen
med dig.

Låt os svare mig ærligt nu.

Har jeg ikke lyst hår?

Og er ikke mine øjne blå?

For jeg tror, jeg holder på at blive
gaden.

Jeg ved ikke, om det, jeg ser, er sandt.

Jamen, jeg ser ikke blå øjne og lyst
hår.

Jeg ser et mørkt menneske med en
imponerende skægvækst.

Men det er ligegyldigt, hvad jeg ser,
eller hvad nogen andre ser. Det, der

tæller, er, hvad du selv ser.

Og først og fremmest ser jeg det mest
talentfulde medlem i hele bandet. Og så

ser jeg en sindssygt flot mand, som er i
dyb balance med sig selv.

Og jeg ser en rigtig god kollega, der
godt kunne gå solo.

Ja.

Hvor er vi?

Herhjælper man også.

Anker?

Glem ikke.

Tag det roligt.

Anker?

Hvad skal jeg have i penge, Anker?

Det er ikke dine.

Jeg har dem ikke. Jeg har brødret ingen.

Jeg har dem snart.

Okay. Nu klipper jeg ind i fængeren.

Altså den borer.

Og så har du ti sekunder til at tænke
dig om.

Og så klipper jeg en til, og en til. Det
må det nok være.

Ole, du skal godt nok få nogle penge.
Jeg skal bare finde dem.

Flemming, jeg vil gerne give dig nogle
penge, men jeg ved ikke, hvor det er.

Prøv at høre, hvad jeg siger!

Okay, det har jeg simpelthen aldrig
oplevet før.

Normalt skriger jeg folk helt
overdrevet.

Flemming.

Vil du ikke lade mig gøre mere?

Er der et mindste, der ved, hvor de er?
Du skal ikke sige noget, Anker. Jeg kan

sagtens klare en til.

Ved du, hvor pengene er med en trød?

John.

Han hedder John. Nå, undskyld.

Ved du, hvor pengene er, John? Ja, de er
nede ved søen.

Men jeg viser det ikke, hvis du gør min
bror noget. Vil du ikke lade mig gøre?

Tag mig i stedet for.

Ej, hvor gjorde du lige, at vi bruger
noget?

Jeg viser det ikke.

Så er der ikke nogen penge, jeg kan
finde. Så kører jeg andre pengene.

Hvorfor skal jeg her?

Hvorfor skal jeg her? Hvad er det?

Find en bil.

Du kører.

Det kan jeg ikke. Jeg må slet ikke køre
bil. Kør!

Jeg må komme med automatkøer.

Og jeg har aldrig tabt en finger. Det må
være så godt tilbage at hente nu.

Jeg kan ikke lide det uden anker. Jeg
vil gerne have en anker med om mine

fingre. Jeg skyder dig i halsen, hvis du
ikke kører. Ja, det ved jeg da godt.

Det har jeg vist i rigtig lang tid.

Hvorfor vil du gerne køre sent faktisk?

Hent til pengene. Det kan vi ikke.

Det er ankerpenge. Jeg må ikke sige det
sådan nogen.

Nu gør det altså lidt ondt i den ånd.

Jeg er bare sulten. Jeg må kæmpe spise
lidt mere.

Jeg bryder mig også lidt.

Ja, ja, jeg gør det.

Nu gør jeg det.

Jeg vil da ikke være med til at gøre
det. Jeg vil ikke lide det.

Jeg vil ikke lide det.

Jeg vil ikke lide det.

Jeg vil

ikke

lide det.

Der er en lille dør, der går over vejen.
Ja, så hold nu. Det er en gift at

trække vejret mændeligt. Men det kan jeg
jo ikke.

Og du behøver ikke at køre hurtigere nu.
Nej, men min mor har en masse på mig.

Skal det lade os være nu?

Du må ikke køre med hjælp. Det kan du
godt lade være med.

Lad være med at køre så hurtigt.

Se fra den ned, din idiot.

Det skal du nok love, at du ikke stønker
hjælp.

Sæt pappen ned.

Sæt pappen ned, mandfad!

Vi har meget store psykiske problemer i
din familie, ved du godt det?

Ja.

God aften.

John! Men fald!

Vi ses døbt, og dig og mad, I skal være
varme.

Det er helt forfærdeligt.

Er der sket noget med mor og far?

De har slået mig ind.

Han er død.

Kom med.

Du kommer ikke til at kunne gå.

Du kommer ikke til at kunne bevæge dig.

Hjælp mig.

Hjælp mig.

Kig væk, Manfred.

John Lennon blev ramt af

fire skud, da han ankom til sit hjem i
Dakota Bygning i New York samt New York.

Han blev hastet til Roosevelt
Hospitalet, hvor han senere blev

Gerningsmanden Mark Dagen Chapman er til
syvende blevet en fanatisk band.

Jeg snakker aldrig om det her.

Men fru, du skal svage, hvis du ikke
siger noget til nogen.

Du stopper med at være viking, okay?

Du skal aldrig være mere.

Jeg var ude med mor at samle svampe en
dag, hvor du sad inde i fængslet, men

sagde ikke noget.

Mor stod lige rundt på ham.

Er du ked af, at jeg viste dig det?

Jeg tror, jeg vidste det på en måde.

Sådan noget, jeg havde drømt.

Det gør Freja også tit.

Freja ved det ikke. Nej.

Men hun drømmer om ham.

Hun er rigtig ked af det.

Jeg tror godt, hun vil vide det.

Du må godt få selv det til hende.

Skal jeg få selv det til hende for os
begge to?

Så er det godt, ja.

Det vil jeg rigtig gerne have, du gør.

Du flår over mig, og det forstår jeg
godt.

Jeg er heller ikke altid så tydelig at
være sammen med.

Der er ikke nogen, der hører hele tiden.

Du kan være lige, du vil.

Hvad er der sket?

Jeg fandt den i morges.

Den er faldet op altid på en af stenene.
Jeg har sagt, at den skal tage en

lygte, men hun går ud.

Ja, vi er hjemme nu.

Kom op, kom op, kom op.

Kan jeg gøre noget?

Nej, nej, nej, nej.

Du skal bare sgu tage den med ro.

Jeg tror, jeg laver en ungdomssuppe.

Vi skal være sted til at spise suppe, og
hun har mistet en hel del.

Jamen, okay, så lad os bare tage den.

Har jeg løjet om, hvem jeg er?

Ja, det har jeg måske.

Min far var tillidsmand i IKEA i
Ballerup, ikke i Tostrup.

Tostrup -afdelingen åbnede først, efter
de valgte at lukke Ballerup -afdelingen.

Og uretmæssigt fyre, min far.

Så ja, min far var chef i det eneste
IKEA -varehus i verden, der nogensinde

lukket.

Og jeg tror godt, I alle sammen er klar
over, hvad sådan noget gør ved en lille

familie.

Og hvis det gør mig til et dårligt
menneske, at jeg er en drømmer, at jeg

ikke altid hænger mig helt småt over
lidt i fantasi og virkelighed, og at jeg

sådan set bare prøver at genskabe
verdens bedste band nogensinde, jamen,

det godt kaldt mig syg.

Og hvis du gerne vil slå mig igen, så
har Bjørn og jeg købt en helt ny

stegepande, som du bare kan bruge.

Kan du tilgive mig, Anker?

Er du rød på mig?

Jeg tilgiver.

Er I rød?

Tak. Nu er det dømt. Jeg kan jo ikke
lukke noget. Har du kæft? Så er der

Tak. Det er ikke en eftermiddag. Det er
ikke et show.

Det er skidt for lidt.

Nej, men den er jo alt for stor.

Jeg ved slet ikke, hvordan du har fået
lov til at få den med ind på

restauranten. Det skal ikke hende øks.

Når man går derud til at mægge den.

Helt dæmpet, siger han.

The Flying Beatles!

Han er sgu ikke god med at spille med.

Hvis du virkelig gerne vil have den med,
så tager du den bare.

Men du behøver den ikke.

Danske tekster af Nicolai Winther

Der er mange forskellige mennesker i
denne verden.

Og under storhøvdingen havde alle det
tilfældet, at alle var lykkelige, og

var lige.

Alle var lige lykkelige.

Selvfølgelig var der bum på vejen, der
skulle overkommes, og slag, der skulle

udkæmpes. Men storhøvdingen havde altid
sit øje på, at alle mennesker er lige

meget værd.

Og han vidste kun alt for godt, at når
alle mangler en båd, mangler ingen en

båd.

Som årene gik, blev alle bare endnu mere
lykkelige, end de allerede var.

Og selvom det var velkendt, at det folk,
der mangler lemmer, har dårlig balance,

og derfor ikke burde kaste økser efter
hinanden, så holdt man ikke tilbage.

For man vidste også, at hvis alle bare
har dårlig balance, så har ingen dårlig

balance.

Da dagen oprendt, hvor det utænkelige
skete, behøvede storhøvdingen ikke at

tænke længe, før han tog sin beslutning.

Mange var bange, men ingen kunne lige at
sige det højt, og storhævdingen lavede

som den sidste sit hoved fra blokken.

Og i sekunderne inden yksen ramte hans
hals, så han ud over sit folk, og en

salig ro prægte sig i hans hjerte.

For alle de utilpassede og udstøttede,
De anderledes, svage, søge, de rige, de

fattige, de smukke og de grimme, mændene
og kvinderne.

Og alle de andre, der ikke selv vidste,
hvem de var.

Aldrig havde han set dem mere rolige og
afbalanceret.

Og endelig var alle lige meget værd.