Original subtitles

FAR

KRIMINALKOMMISSÆR BARNABY

DEN SICILIANSKE ÅBNING

ET ÅR SENERE

- Husker du dem? - Jeg prøver at lade være.

1996. Vi købte dem i Puerto Vallarta. Du havde en rød kjole på.

Los Cabos, og min kjole var blå.

I det mindste var årstallet rigtigt.

- Vi dansede med dem på. - Ja, sådan virker tequila.

Kasserne er til genbrug, poserne til affald.

- Du kan ikke give dem til genbrug. - Nej, hvem ville have dem? Affald.

- De er jo vores fælles minder. - Det er sombreoer til $10.

Netop, de var ikke billige. På med den og giv den som Clint.

- Jeg nægter. - Kom nu. Du ved, du gerne vil.

"Der findes kun to slags mennesker, min ven."

"Dem med ladte pistoler og dem, der graver. Du graver."

- I har sombreroer på. - Kriminalassistenten i aktion.

- Hvad laver du her på en søndag? - Harriet Farmer er vågnet.

BISHOPWOOD SKAKTURNERING

Skak.

Skak.

- Sådan. - Det er kun første runde, Alan.

- David! David! - Arthur, vi er midt i en turnering.

Hospitalet har ringet.

Hvorfor får den sag ikke en klokke til at ringe?

Se på datoen. Maj sidste år. Da var De til retsteknisk konference.

'Majdronningen'. Genopfrisk min hukommelse.

Harriet Farmer blev fundet bevidstløs i skoven under Bishopwood majfest.

- Grimt slag i hovedet. - Ja, hun har ligget i koma et år.

- Hvem fandt hende? - Hendes far, David Farmer.

Han ledte efter hende efter at have fundet et brev.

Harriet ville stikke af med en fyr fra landsbyen, Finn Robson.

Hvor romantisk.

Overhovedet ikke. Det var formentlig ham, der gav hende det slag.

- Forklarede han hvorfor? - Nej, han nåede at fordufte.

- Så var det måske ikke ham. - Hvorfor ellers forsvinde?

- Hun kan ikke afhøres endnu. - Det er kun nogle få spørgsmål.

- Hun vil ikke kunne svare. - Hun er da vågen.

Ja, efter lang tids koma. Hendes hukommelse er stærkt svækket.

Lige nu ved jeg ikke, hvor stor skade der er forvoldt, så ...

David ... Hav mig undskyldt. David, vi foretager stadig undersøgelser.

Harriet.

Harriet, det er mig.

Det er mig.

Far?

Du er tilbage.

- Kriminalassistent Jones. - Mr. Farmer. Goddag, Harriet.

Det er kriminalassistent Jones og ...

- Kriminalkommissær Barnaby. - De har efterforsket din sag.

Vi vil gerne tale med dig om, hvad der skete. Hvis du er frisk nok.

Du kan være helt rolig, skat.

Kan du fortælle os noget om den aften, hvor du kom til skade?

Du var gået ud i skoven. Kan du huske det?

- Hvad lavede jeg ude i skoven? - Du skulle mødes med Finn.

- Harriet, Harriet ... - Okay, så er det nok.

Jeg må bede jer om at gå. Nu.

Harriet, Harriet ...

- Slået af et barn. Hvor ydmygende. - Hans mor distraherede mig.

- Er du ved at miste taget? - Nej, vent du bare.

- Tror du, du kan vinde? - Der er stadig syv runder tilbage.

Du kan ikke vinde syv gange i træk. Ikke med dit slutspil.

Robson er en god fjer at få i hatten. Men det er Stannington, vi vil have.

- Tror du, Harriet er okay? - Det skal du ikke tænke på nu.

- Husk vores motto. - "Stormester eller intet."

Gør plads, tak. Nogle af os arbejder faktisk.

Giv mig styrke. Du skulle lige høre dem. Sikke nogle tørvetrillere.

De ævler løs om bondeformationer og åbningstræk.

Man skulle tro, de havde andet at snakke om, ikke?

Nå, men det er da godt med Harriet. Hun er vågnet.

David blev ringet op fra hospitalet.

Jeg havde for længst opgivet hende.

- Hvem er det til? - Hvad ...? Til mr. Barton.

- Han er udskrevet og helt alene. - Og så skal vi brødføde ham?

- Skal han hellere sulte ihjel? - Hellere ham end os.

- Vi skal hjælpe de gamle og svage. - Det er jo halvdelen af landsbyen.

Så jeg skulle bare lade ham rådne op alene?

- Edward ... Har du lige tid? - Jeg er sent på den.

- Har du set på investeringsplanen? - Jeg er ikke interesseret.

- Der er gode penge i det. - Så finder du let en anden investor.

- Nå, vandt du? - Jeg vinder altid.

- Talte du med Arthur? - Vi havde en snak.

- Jeg bad ham rende og hoppe. - Kan vi ikke hjælpe ham?

- Tag skoene af. - Han er bare sådan en fin fyr.

Er det al posten?

Nej, der kom et anbefalet brev.

Jeg skulle kvittere for det på et af de der små elektroniske apparater.

- De er så smarte. - Hvor er det?

Kureren tog det med. Han skulle nok bruge det igen.

- Hvor er brevet, tante Vivian? - Nå ja ...

- Det må være vigtigt. - Bare noget research.

- Jeg er nødt til at køre. - Nå, okay.

- Så gå tilbage til din del af huset. - Selvfølgelig. Undskyld.

Bishopwood majfest. Det er fra den dag, Harriet blev fundet i skoven.

- Hvad skyldes alt skak-halløjet? - Bishopwood havde en skakmester.

- Er det ikke lidt tyndt? - De tjener fedt på turneringen.

Der er Harriet.

- Det er Finn Robson. - Sikke et sødt par.

- Ikke ifølge David Farmer. - Finn var lidt af en skørtejæger.

Så Farmer frygtede for Harriets dyd?

- Han forbød hende at se ham. - Min far var imod John i starten.

- Indtil jeg charmerede ham. - Han drak staklen fuld på pubben.

- Det gik utrolig hurtigt. - Hvem er det, Harriet taler med?

- Wendy Robson, Finns mor. - De ser ud til at mundhugges.

Wendy Robson nævnte deres samtale i sin vidneforklaring.

Hun sagde, hun havde ønsket Harriet tillykke med titlen som majdronning.

Det ligner ikke et tillykke.

Robsons flyttede hertil i 90'erne, da Alan Robson ramte en guldåre.

- Hvad arbejder han med? - Computere.

Han udviklede et skakspil, Knight2king, og tjente millioner.

- Han er altså intelligent. - Snarere nørdet.

Salige er de nørdede, for de skal arve jorden.

- Kan jeg hjælpe jer? - Det er kriminalassistent Jones.

- Har I fundet ham? - Nej, men der er sket noget.

- Og hun kan intet huske? - Der går nok nogen tid.

De talte med Harriet ved majfesten. Kan De fortælle os om hvad?

- Jeg kan ikke huske det. - Kendte De Harriet godt?

Nej, hun var bare endnu en af Finns kærester.

- De ville stikke af sammen. - Det har vi kun hendes ord for.

- Hendes ord og brevet. - Nå ja, det berømte brev.

- Hvorfor betvivler De brevet? - Andre piger har misforstået ham.

Politiet siger, at Harriet er vågnet.

Jeg ved det.

- Hun har åbenbart hukommelsestab. - Forhåbentlig kun midlertidigt.

Og mens vi venter på det her mirakel, har I stadig ikke fundet min søn.

- Måske vil han ikke findes. - Finn gjorde ikke den pige noget.

- Han var den sidste, der så hende. - Det ved I ikke.

- Andre kan have overfaldet hende. - Såsom hvem?

Det ved jeg ikke. Men hvad der end skete derude -

- er min søn lige så meget et offer som Harriet Farmer.

- Hvem har vi, der kan mundaflæse? - Fay Bell fra døveskolen.

Vis hende videoen. Jeg vil vide, hvad Wendy sagde til Harriet.

Kom tilbage!

Kujon!

Vis dit ansigt.

Offeret er Edward Stannington. En vandrer fandt ham i morges.

- Og hvor er vandreren nu? - Han kaster stadig op.

- Hvad kan du fortælle os? - Et stik mellem skulderbladene.

Engang i går aftes. Ingen spor af våbnet.

- Hvad lavede han herude? - Det er et populært sted at vandre.

Ingen vandrer i de sko.

- Hvad ved vi om ham? - Han er forfatter.

Født og opvokset i Bishopwood. Bor inde ved grønningen.

- Gift? - Single. Bor med sin tante.

- Er det sket for nylig? - Der er friske dækspor ud mod vejen.

Nogen har haft travlt.

I må hellere lige se det her. Det lå i offerets mund.

Skaknotationer?

- Hvornår så De sidst Deres nevø? - I går.

- Han kom hjem og tog af sted igen. - Sagde han hvorhen?

Edward fortalte mig sjældent noget. Han læste bare sit brev og kørte.

- Hvilket brev? - Research til hans bog.

- Det kom anbefalet. - Hvad var det for en bog?

En biografi. Om Vladimir Kozlov. Han var skakspiller i 80'erne.

Må vi se Deres nevøs kontor?

Det går ikke. Edward vil ikke have, jeg er i hans del af huset alene.

- Så bliver han lidt gnaven. - Men han er her jo ikke mere, vel?

Nej.

Nej, det er han jo ikke.

Jeg glemmer helt, at alt det her er mit nu.

- Efter regn kommer solskin. - Så sandt.

Det vil nok tage lidt tid at vænne sig til.

Hvad med Deres nevøs venner og bekendte?

- Han havde ikke nogen. - Var han en enspænder?

Nej, han var bare ikke særlig omgængelig.

- Var han medlem af skakklubben? - Han var formand.

Vi er efterkommere af pastor Stannington.

Han var vores tipoldefar.

Skakverdensmester i 1893 og 1894.

- Bishopwoods skakmester. - Edward elskede skakklubben.

Selv om de andre medlemmer ikke elskede ham.

Han kunne godt lide at vinde og at prale af det. Meget.

Siger det her Dem noget?

Beklager, jeg taler ikke skak.

Har De en bil, miss Stannington?

Jeg havde. Før Edward konfiskerede den.

- Efter uheldet. - Uheldet?

På tankstationen. Jeg fyldte benzin på i stedet for diesel.

Edward blev rasende.

- Hun virker munter. - Hun har meget at være munter over.

Hun er endelig blevet en fri kvinde.

- Så må han jo tabe. - Han har stadig fem minutter.

- Er der noget galt? - Vi er her angående mr. Stannington.

Han er fundet død.

Han var vist ikke så afholdt?

Edward var dygtig, men kunne også tirre folk. De fleste ignorerede det.

Nogle tog det personligt. Alan Robson tabte til Edward seks år i træk.

- Truede han Stannington? - Aldrig korporligt.

- Siger det her Dem noget? - Det ligner et åbningsspil.

Hvid åbner med e4. Sorts modtræk er en siciliansk åbning.

- Er det usædvanligt? - Nej, meget udbredt.

Mr. Farmer. Hvis bil er det her?

En varevogn kørte ind i mig, da jeg kørte ud på Causton High Street.

- Hvad var førerens navn? - Det ved jeg ikke. Han kørte.

- Han forlod altså et ulykkessted? - Tydeligvis.

- Er der ikke videoovervågning der? - Endda i farver.

Så bliver det jo nemt nok at få identificeret den her varevogn.

Det vil gå lynhurtigt.

Du skal have trænet, Jamie. Tag hjem og begynd på det.

- Jeg vil ikke tage hjem alene. - Jeg kommer snart.

Skal vi starte forfra?

- Jeg dræbte ikke Edward. - Men De mødtes med ham i går aftes?

- Vi havde noget, vi skulle tale om. - Må jeg spørge om hvad?

- Ved De, hvor hårdt det her spil er? - Nej, ikke rigtig.

Det er uge efter uge, turnering efter turnering.

Samle ratingpoint i værdiløse konkurrencer som den her.

Hvis man vil til tops, skal man kende de rigtige.

- Og Stannington var en af dem? - I den grad.

- Så han skulle hjælpe Deres søn? - Han skulle leve op til sit ansvar.

Hvor tror De, Jamie har sit talent fra?

Bestemt ikke fra mig.

Det var en kort, snusket affære. Det eneste gode var, at jeg fik Jamie.

- Ved Jamie det? - Nej.

- Og sådan skal det forblive. - Gik Stannington med til at hjælpe?

- Hans søn måtte ikke overstråle ham. - Det må have gjort Dem vred.

Jeg blev rasende. Hans bil betød mere for ham end Jamie.

- Så De kørte ind i den? - Ja.

- Men han var i live, da jeg kørte. - Så De, om der var andre i området?

Nej, jeg kiggede dårligt nok tilbage.

Nu ved vi da, hvad Stannington lavede derude.

- Morderen fulgte efter ham derud. - Måske blev han et tilfældigt offer.

Nej, skaknotationerne viser, det var forsætligt.

Pudsigt, at både David Farmer og Alan Robson kendte Stannington.

- Tænker De på Harriet? - Det er da lidt af et tilfælde.

Indtil vi finder en klar forbindelse, er det ikke andet end det.

Find ud af, hvem Stannington havde været i kontakt med for nylig.

Og tjek Vivian. Ingen glemmer, de skal arve, hvor gak de så end er.

Det nytter ikke bare at kigge på det, mr. Barton. Spis, mens det er varmt.

Jeg kommer tilbage efter tallerknerne senere.

Og det var til paraden. Efter at du var blevet kronet.

- Jeg ser mærkelig ud. - Du ser smuk ud.

Kan du huske noget?

Nej, intet.

Der er en, der vil tale med dig, David.

Jeg er snart tilbage.

Hej, Harriet. Er du klar til din fysioterapi?

- Caroline. - Jeg fik din sms. Hvordan går det?

- Undskyld, jeg skulle have ringet. - Du har intet at sige undskyld for.

Du har været min klippe. Du har hjulpet mig så meget.

Vil du ikke komme til middag i morgen aften?

Jeg vil gerne takke dig for alt det, du har gjort.

- Okay. - Fint.

- Fint. - Så ses vi.

Lad mig være!

- Så blev loftet endelig tømt. - Er det min universitetskasse?

Ja, og en kasse med Sykes legetøj. De ryger begge to ud i dag.

- Jeg må lige kigge den igennem. - Værsgo.

- Men det må vente til i aften. - Ej, John ...

Du gør det ikke ... Sykes!

Tillykke med bryllupsdagen.

De er smukke. Tak. Jeg har desværre ikke fået købt noget til dig.

- Pyt. Vi skal ud og spise i aften. - I aften?

Ja, det er jo 100 år siden, vi sidst gik ud.

Offeret døde af blodtab efter et stik i pulsåren under nøglebenet.

- Noget nyt om mordvåbnet? - Det er interessant.

Den øvre del af stiksåret er glat og fint.

Men den nedre del tyder på et våben med en takket kant.

- Som en jagtkniv? - Det er for bredt til en kniv.

Måske et værktøj. Spidsen tyder på noget langt og tyndt.

- Det indsnævrer det jo. - Vi fandt nogle splinter i såret.

- Laboratoriet arbejder på sagen. - Kan du ellers fortælle noget?

Vi har fået en ny kaffemaskine.

Der er intet på Vivian. Stanningtons telefonopkald og mail var nitter.

- Jeg håber, der kommer et 'men'. - Men netaktiviteten var spændende.

- Skal jeg nu til at rødme? - Han researchede Black King.

- Alan Robsons firma? - Stannington tjekkede alt.

Firmaprofil, interviews, regnskaber. Her er holdet bag Knight2king.

Det brev, Stannington fik, den dag han blev dræbt -

- blev sendt fra London, fra en Kevin Pearson.

- Og han er ...? - Bageste række, nr. 4 fra venstre.

- Vi prøver at få fat i ham. - Arbejdede han for Robson?

- Hvad med Knight2king? - Ja, hvad med det?

Stannington researchede det før sin død. Hvad tænker De så?

Måske ville han gøre min succes efter.

- Måske ledte han efter snavs. - Der er intet.

Ville Kevin Pearson være enig i det?

- Det navn har jeg ikke hørt længe. - Han var i kontakt med Stannington.

Så er jeg med. Pearson var programmør på det oprindelige spil.

Ikke ret dygtig. Han begik en fejl, der forsinkede os i måneder.

- Det må have været frustrerende. - Hans fyring var endnu værre.

- Så en utilfreds medarbejder? - En pestilens.

Hvor er det billede taget?

I Pyrenæerne. For to år siden.

- Jeg fik en åbenbaring. - Og hvad fremkaldte den?

Mit ansvar som far. Jeg ville være et godt eksempel for Finn.

- Jeg åbnede hans øjne for verden. - Og dog valgte han at stikke af.

- Var der andet? - Nej, det var det hele.

Indtil videre.

Er dr. Parr en ven af Dem?

En ven af min kone.

- Det bliver bare ved og ved. - Jeg lover, det nok skal få en ende.

Jeg troede bare, hun kunne give os nogle svar.

- Det skal nok komme. - Jeg forestiller mig alt det værste.

- Frygtelige tanker ... - Du må ikke pine dig selv.

- Jamen hvad hvis han er død? - Du er nødt til at være stærk.

- Måske har jeg brug for lidt hjælp. - Det har vi talt om.

Vær nu sød. Du er den eneste, der forstår, hvad jeg går igennem.

Tak.

De tænker stadig på forbindelsen til Harriet?

Stannington blev dræbt, samme dag som hun vågnede. Der må være en.

Vi må finde Pearson og høre, hvad han fortalte Stannington.

Og få laboratoriet til at rubbe neglene.

Et spidst værktøj med en takket kant.

Så du ikke billedet fra Pyrenæerne?

Nok var han nærig, men han havde en god vinkælder.

- Du må ikke drikke hans bourgogne. - Det er din bourgogne.

- Skål, Edward. - Skål, Edward.

Jeg kommer til at tænke på majfesten i 1971.

Du var majdronning.

Sikken skønhed. Jeg kunne ikke holde øjnene fra dig.

- Eller hænderne. - Det kunne være blevet os to.

- Men så stjal isdronningen dig. - Caroline er en varm kvinde.

- Hun er iskold ... - Hold nu op.

Hvis jeg kunne skrue tiden tilbage, ville vi være sammen.

Måske kan vi få noget andet. Noget bedre.

Vi kunne blive kompagnoner.

Edward forstod ikke at tænke stort. Men du?

Hvad med ham her?

- Jamie fra gården. - Fint. Hvad med den flotte fyr her?

Meget morsomt, far.

- Eller ... Det begynder at komme. - Dejligt. Nu skal Harriet hvile sig.

- Jeg har det fint. - Du skal ikke sige dr. Parr imod.

- Hun gør virkelig fremskridt. - Ja, men vi må ikke presse hende.

- Er alt, som det skal være? - Suppen er lidt kold.

- Jeg får dem til at varme den. - Nej ... Arthur, sæt dig ned!

- Jeg gør efterhånden alt forkert. - Lad os nu bare spise og gå.

Vi kan ikke bare gå. Jeg har også bestilt en kage.

Caroline ...

Jeg troede, du kiggede den igennem.

- Jeg blev distraheret. - Hvad er alt det?

Ting fra universitetet. Notater, lærebøger, gamle opgaver.

'Sorgens opståen: minder og tab' af John Barnaby.

- 1988, Durham universitet. - Læs den, hvis du er bedrøvet.

- Det er jeg kun over det tomme loft. - Ja, det er vigtigt at beholde ting.

- Ting knytter os til følelser. - Jeg føler ikke for gamle opgaver.

Det er ikke kun opgaver. Jeg fandt nogle af dine gamle kærlighedsdigte.

- De er frygtelige. - Vær ikke så hård mod dig selv.

Det er jeg heller ikke. Det er ikke mine.

- Hvad? - Underskrevet 'Din egen Jenny'.

Det minder mig om, at jeg faktisk ville smide dem ud.

Men jeg beholder opgaverne.

Det er David Farmer. Vi fik et anonymt opkald.

- Sporer vi det? - Ja.

- Skakmorderen slår til igen. - Det er nogle andre notationer.

Og et andet våben. Kvalt med et reb.

Furen er bred. Ingen mønstre. Vi kan udelukke naturfibre.

Det kunne være et klatrereb.

- Skal jeg lægge for? - Ja, værsgo.

Han ventede en. Der er dækket op til to, hyggebelysning, musik ...

- Jeg gætter på en kvinde. - Enig.

Han lavede ostesoufflé. Den og dugen siger, at han gik efter at imponere.

- Så en ny eller potentiel kæreste. - Det kunne også være en gammel.

Ikke ifølge musikken. Det er det sikre valg.

Det er romantisk, uden at det kammer over.

- Tyndbenet, men fortsæt bare. - Ny skjorte.

- Han ville tage den på, før hun kom. - Men morderen dukkede op først.

Chef?

Tak.

Han havde en kvittering i lommen for et kors.

- En gave til den skønne? - Læg den i en bevispose.

Måske slog morderen til, da han hentede den ude i bilen.

- Hvilke spørgsmål må vi stille os? - Hvem er kvinden?

- Kom hun? Dræbte hun ham? - Og hvad betyder notationerne?

- Kan morderen lide at spille spil? - De her mord er hurtige og brutale.

Det her passer ikke til den type mord. Det virker som en afledning.

- Fra hvad? - Den egentlige baggrund for det her.

Harriet Farmer.

- Vi har stadig ingen forbindelse. - Det siger hendes døde far, vi har.

Han virkede så glad i går.

Han stod der, hvor du står.

I sin åndssvage, gamle cardigan.

Jeg føler ikke noget. Hvordan kan det være?

Chok. Når man mister nogen, kan det tage tid, før det trænger ind.

- Hvad gør jeg, når det sker? - Hvad du end har brug for.

Sorg er en personlig ting. Du må lade det gå sin gang.

Og så bare gå videre? Er det sådan?

Vi glemmer aldrig. Vi bevarer vore kære i vores minder.

- Jeg vil gerne hjem. - Det er ikke nogen god idé.

Jeg vil være tæt på far.

- Godt skuldret. - Tak.

- Men hun burde ikke tage hjem. - Er hun ikke klar til det?

Fysisk, jo.

- Følelsesmæssigt ... - Ville hospitalet kunne hjælpe?

Jeg vil se, hvad vi kan gøre.

Det kan ikke være let at behandle Harriet som ven af Wendy Robson.

Det er ikke ideelt, men hvad gør man?

Jeg var Wendys ven, før jeg blev Harriets læge.

Hvad tænker De om Wendy?

Jeg er hende taknemlig. Hun tog godt imod mig, da jeg flyttede hertil.

Nu hvor hun har det svært, vil jeg gerne gengælde hendes omsorg.

Dr. Parr?

Kender De den kvinde her?

Hendes mand ejer hotellet. Hun besøgte tit Harriet sammen med David.

- Hvad er det med dig? - Jeg tabte bare et spil.

- Til en spiller i D-klassen! - Det er bare ...

Hvad? Hvad er det bare?

- Ikke noget. Jeg vinder næste runde. - Gu gør du så.

Hvordan var Deres forhold til David Farmer?

David var en god ven, så jeg trøstede ham.

Hvordan kom denne trøst til udtryk?

Et par gange tog jeg med ham på besøg hos Harriet.

Det skete nu næsten hver uge.

David ville nødig besøge hende alene, så han bad mig om at tage med.

Havde mr. Farmer inviteret Dem til middag i går aftes?

- Han havde vist talt om en middag. - Og tog De hjem til ham?

Nej. Jeg havde noget andet, jeg skulle.

Må jeg spørge om hvad?

Seks år.

Vores bryllupsdag. Vi var ude at spise.

Det var slet ikke ringe, vel? Arthur Potts, Carolines mand.

- Kriminalkommissær Barnaby. - Hvad drejer det sig om?

- David Farmer er død. - Hvad? Det var da skrækkeligt.

- Caroline har taget sig af ham. - Ja, det kan jeg forstå.

Min kone er en helgen. Hun tager sig altid af nogen. Uafladeligt.

Og hvad lavede I efter middagen?

Vi tog tilbage hertil og tog et glas og gik så i seng.

- Undskyld. - Det er nok skakspillerne. Undskyld.

Mr. Barton?

Mr. Barton?

Mr. Barton?

De ville tale med mig? Hvad skete der med ham?

Ikke her.

- Lov mig, det er uden for referat. - Jeg er ikke journalist.

Jeg skulle være gået til bekendelse før. Jeg er vel medskyldig i mord nu.

Hvis De nu bare fortæller, hvad De ved, så tager vi den derfra.

Jeg ved, hvem der dræbte Marion Green.

- Hvem er Marion Green? - Hun boede i landsbyen.

- Indtil hun dukkede op. - Hvem?

Caroline Potts. Marion brækkede hoften og lå i sengen en uge.

Potts kommer med en kyllingegryde, og to dage senere er Marion død.

- Myrdet med en kyllingegryde? - En forgiftet kyllingegryde.

- Og oven i det forsvandt Charlie. - Hvem er Charlie?

- Marions kat. - Ja, selvfølgelig.

Jeg burde have fortalt det før, men Arthur sagde, det var indbildning.

Jeg plejer at lytte til Arthur, men på det seneste ...

... har jeg set en anden side af ham. Og så stakkels mr. Barton.

- Hvad er det med mr. Barton? - Denne gang var det gullasch.

Ja, navnene er Marion Green og Jack Barton.

Så hurtigt som muligt, ikke? Tak.

David Farmers kvindelige gæst. Caroline Potts.

Hun siger, at Farmer inviterede hende, men at hun ikke kom.

Men hun skjuler noget. Jeg vil vide hvad.

Ifølge Vivian Stannington er hun en dødsengel.

Hun kommer åbenbart gift i maden til landsbyens ældre borgere.

Hun gav mig et par navne. Nu venter jeg på journalerne.

Måske er det bedst at tage hen på hotellet og hente hende herind.

- Kan jeg hjælpe dig? - Fay. Jeg skal kigge på en video.

- Nå, du er mundaflæseren? - Ja. Hvem sender jeg regningen til?

Det giver mening.

Jeg havde aldrig troet, Farmer var din type. Der kan man bare se.

- For meget mælk. - Du kan i det mindste indrømme det.

Jeg løj for politiet for din skyld. Hvor tog du hen i går aftes?

- Jeg skal ud med maden. Folk venter. - Det må de vænne sig til.

Vi er færdige. Banken vil have lånet indfriet.

Det er slut med bespisningen af de fem tusind!

Du er ligeglad, ikke?

- Jeg vidste, du var en kold fisk ... - Din ynkelige, lille mand.

Du ved intet om mig!

Jeg kan ikke se, hvad den unge siger, men den ældre ...

"Hvem tror du, du er? Du er bare en ..." enten dille eller dulle.

Formentlig det sidste.

Den unge svarer, og så ...

"Kærlighed? Hvad ved du om kærlighed?"

"Hvor I end tror, I skal hen, kommer I ikke langt."

"Han er min søn, skabt til noget bedre."

Hun vidste, at de ville stikke af.

- Ja, jeg vidste det, og hvad så? - Hvor vidste De det fra?

Finn. Han talte med mig to dage før.

Farmer forbød ham at se Harriet. Så han sagde, de ville rejse.

- Og hvordan reagerede De? - Jeg sagde, det var tåbeligt.

Og så hev De fat i Harriet.

Hun var umulig at tale til fornuft. Hun syntes bare, det var romantisk.

Fortalte De Deres mand om det?

Vidste Deres mand, at Finn ville rejse væk med Harriet?

Han kørte ud efter Finn. Jeg ventede.

To timer efter kom han tilbage ...

Han sagde, han ikke kunne finde ham.

Er du sikker på, du vil det her?

Jeg stiller den ind på dit værelse.

Dr. Parr ...?

Hvor tager du mig hen?

Mr. Potts?

Lige et øjeblik.

Alt i orden?

Det må så være Charlie?

Hun tog et sommerjob. En god, lille slider.

Lidt af en stivstikker, men ikke så slem som nu.

Jeg tænkte, vi kunne blive et godt team for hotellet.

Madudbringningen begyndte først efter brylluppet -

- og snart bespiste hun halvdelen af landsbyen. Jeg tabte penge.

Næstekærlighed begynder derhjemme, ikke? Man må hjælpe sig selv først.

Hvad med katten, mr. Potts?

For et halvt år siden stod køleskabet endelig af. Og det var jo spild ...

- Så bad Caroline om kylling. - Og De gav hende noget dårligt?

- Det var bare lidt gammelt. - Men så døde Marion Green.

Ja, og jeg gik i panik. Jeg tog Carolines nøgle og låste mig ind.

- Og så fandt De Charlie? - Ja.

Ved siden af en tallerken halvt spist kyllingegryde.

Og så tog De den med hjem og lagde den i fryseren?

Jeg ville smide den ud, men den gjorde jo ikke nogen noget dernede.

- Er der andet, De vil fortælle os? - Ja.

- I går skred Caroline fra middagen. - Hvor tog hun hen?

- Gå. - Vil du ikke nok holde op?

Gå. Rejs dig op og gå.

- Hvorfor gør du det mod mig? - Fordi det er din skyld. Kom så!

- Fortæl mig, hvor han er. - Hvem?

Finn. Det var her, I skulle mødes. Og så forsvandt han.

Hvad skete der?

- Jeg kan ikke huske det. - Jo, du kan.

Det er et sted derinde i dit dumme lille hoved.

Jeg har ventet et år på, at du skulle vågne.

Jeg sad på det rædselsfulde hospital med din dødkedelige far.

Alt sammen for at finde ud af, hvad der skete -

- med min smukke Finn.

Han var min, indtil du stjal ham fra mig. Så nu siger du, hvad der skete!

Kom her!

Jeg kan ikke obducere Charlie, for han er stivfrossen. Og en kat.

Men Barton fik et hjerteanfald, og Marion døde af åndedrætsbesvær.

Ingen af dem blev madforgiftet.

Så det eneste, Arthur Potts måske er skyldig i, er forgiftning af en kat?

- Noget nyt om Farmer? - Det var Caroline, der ringede.

Så var hun altså ude ved huset. Ja?

Harriet ... Det er okay.

Det er okay.

Kig på mig. Jeg lyser lige ind i dine øjne.

Hvad ville Finn med hende?

- Nå? - Vi har hende.

Jeg ville gerne missionere. Jeg ville gøre Guds værk i Afrika.

Og først her indså jeg, at jeg ikke behøvede at rejse kloden rundt -

- for at gøre hans værk. Der var brug for mig i Bishopwood.

Hvordan mødte De Finn?

Bilen brød sammen en dag. Langt hjemmefra.

Det styrtregnede.

Pludselig stod han der.

Som en engel. Sådan en smuk dreng.

Når han smilede -

- hørte regnen op.

Senere, da vi lå i bilen sammen, vidste jeg, det var Guds plan.

Men Gud tog Finn fra Dem.

Nej, det gjorde et ondt menneske.

Vi ved, De var på hotellet, da Stannington blev dræbt.

Men De var ude ved David Farmers hus i går aftes.

- Staklen var død, da jeg kom. - De kunne være blevet hos ham.

At lade ham ligge derude i kulden vil jeg ikke just kalde kristent.

Jeg kunne ikke bruge ham mere. Jeg tog kun derud for at høre om Finn.

- Det her har altid handlet om Finn. - Chef?

Robson venter på Dem. Hvad har fået hende til at flippe sådan ud?

Hun har mistet sit livs kærlighed og har ikke måttet sørge over ham.

Og moderne psykologi siger, det er dårligt?

Der er intet moderne ved det. Vi har udtrykt sorg siden tidernes morgen.

Lad os tale om den aften, Finn forsvandt.

Blev De vred, da De hørte, han ville rejse væk med Harriet?

Om jeg blev vred? Lad mig nu se ...

Min søn smed hele sin fremtid væk for en enfoldig landsbypige.

- Kan vi tolke det som et ja? - Gør endelig det.

Så De tog Deres bil og kørte ud for at stoppe ham?

Ja, det var planen. Indtil jeg skiftede mening.

- Endnu en åbenbaring? - Jeg måtte respektere Finns valg.

Jeg havde ikke ret til at stoppe ham. Så jeg vendte om.

Det var meget forstående af Dem.

Det var mit livs værste beslutning.

Jeg ville ønske, jeg var fortsat, havde fundet ham og slæbt ham hjem.

Hvis I tror, jeg ville gøre min søn fortræd, kender I mig absolut ikke.

- Vi vender tilbage til Dem. - Så gør I det.

Mr. Robson ...

Kender De det parti?

Jeg vil kunne genkende det til hver en tid.

De her notationer blev fundet ved dels Stanningtons, dels Farmers lig.

Op til lanceringen af Knight2king tog Wendy sig af marketingdelen.

Hun foreslog en internet-turnering mod en tidligere verdensmester.

Det skulle vel ikke være Vladimir Kozlov?

Kozlov kostede os en formue. Men han var det værd.

Det gav os en overvældende medieomtale.

Nå, men da turneringen startede, dukkede Silverfish op.

- Hvem er Silverfish? - Det kaldte han sig.

Han dukkede op ud af ingenting, mødte Kozlov i finalen og slog ham.

Og jeg mener lammetævede ham.

- Og det er hele partiet? - Nemlig.

- Hvem var så denne Silverfish? - En af vores egne programmører.

- Var det Kevin Pearson? - Han kunne knap spille dam.

Nej, det er ham ved siden af. Han hed Jason Winters.

Og hvor kan vi finde mr. Winters?

Det kan I ikke.

Han begik selvmord, en måned efter at det blev taget.

Jason Winters var et computergeni, men det havde sin pris.

Han led af depressioner og begik selvmord med piller i 1993.

- Familie, venner, partnere? - Han voksede op på institution.

Moderen havde børn med flere fædre. Socialrådgiveren sender hans mappe.

Vi har altså en morder, der refererer til en afdød programmørs skakparti.

Og hans eneste forbindelse hertil er Alan Robson.

Robson ville ikke efterlade spor, og han ville ikke gøre Harriet noget.

Vil nogen have ham i fedtefadet? Hvorfor?

"Det her har altid handlet om Finn."

Det var, hvad Caroline Potts sagde. "Det her har altid handlet om Finn."

Vi har fokuseret på forbindelsen til Harriet, men måske var Finn målet.

Vi må finde ud af, hvad der skete i skoven.

- Er De klar over risikoen? - Jeg ved godt, det er uortodokst.

For ikke at tale om videnskabeligt tvivlsomt.

Der er præcedens for den her type terapi. Det kan hjælpe Harriet.

At tage hende ud i skoven og presse minderne frem kan skade hende.

Jeg gør det.

Jeg er klar, når I er.

Prøv at gå tilbage til den aften, du skulle møde Finn.

Prøv at huske det.

Du var alene. Det var mørkt. Finn skulle komme.

Prøv at lade det komme.

- Jeg kan ikke. - Prøv ikke at forcere det.

Det nytter ikke.

Vent ...

Jeg kan se noget.

Jeg er bange.

Det er Finn.

- Han kom. - Godt. Forsøg at holde fast i det.

Vi er ikke alene.

Hvem er der, Harriet?

Finn ...

Finn ...

- Finn ligger stille. - Hvem er det, Harriet?

Det er Jamie.

Harriet ...

Skak.

Skakmat.

Jeg vandt. Jeg gjorde det.

Må jeg være fri! Hvad har Jamie med Finn at gøre?

Det er det, vi håber at få opklaret, miss Carr.

Vi fandt det her i huset. Det er Jamies.

- En rigtig lille stalker. - Hvordan skal vi gå frem?

Varsomt.

- Nå, hvad med et parti skak, Jamie? - Hvorfor skal han spille skak?

- Han skulle vist være rigtig god. - Jeg kan ikke blive her.

Bare ét parti.

Så kan du gå.

Hvorfor holder du så meget af skak?

Skak er smukt.

Alle partier starter ens, men de slutter alle helt forskelligt.

Uendelige muligheder.

Smukt.

Synes du, Harriet er smuk?

- Du kan godt lide hende, ikke? - For himlens skyld.

Du kan lide hende rigtig meget.

- Har jeg ret? - Det er bare et lille sværmeri.

Hold op med at kalde det det. Harriet er noget særligt.

- Så du var vred på Finn? - Jeg ville ikke have, hun rejste.

- Så du overfaldt Finn? - Jeg ville ikke gøre så stor skade.

- Og så løb jeg efter hjælp. - Hvem hjalp dig, Jamie?

Det kan jeg ikke sige. Jeg har allerede brudt mit løfte.

- Og så bliver hun gjort fortræd. - Din mor er i sikkerhed.

Ikke mor. Harriet. Jeg bliver overvåget.

Hele tiden. Alt, hvad jeg gør. Alle steder, jeg er.

Hvis jeg er her, betyder det, at Harriet ... snart er død.

- Jones. - Jeg er på vej.

Dr. Parr?

- Er hun okay? - Ikke takket være Deres chef.

- Jeg har givet hende et sovemiddel. - Bliv her og lås døren.

- Hvorfor? - Bare bliv her, til jeg er tilbage.

Bliv her og bevogt døren.

Hallo!

Hallo?

Hvem der?

Finn?

Du er der virkelig? Jeg ser ikke bare syner?

Jeg er her virkelig. Hvor længe har du været her?

Siden majfesten. Er det så tre-fire måneder?

- Ja, mere eller mindre. - Er Harriet okay?

Ja, hun har det fint. Kan du komme hen til døren?

Den er låst. Og selv hvis den ikke var ...

Glem det. Du er dybt nede under jorden.

Ikke for noget, men det ligner ikke verdens bedste redningsaktion, du.

Jeg ved det godt. Hør her ...

Jeg kan ikke stoppe det, medmindre du fortæller, hvad du ved.

Harriet er i sikkerhed. Vores folk er hos hende lige nu.

Så du løb altså efter hjælp?

Jeg løb ud til vejen.

Hurtigt! Harriet græd stadig.

Jeg prøvede at stoppe hende, men jeg kunne ikke.

Hun sagde, at hvis jeg fortalte nogen om det, ville Harriet dø.

- De skal forestille at hjælpe folk. - Hvem?

Læger.

Så du har fundet dig en ven?

Tag den nu, Jones.

- Mrs. Robson. - Der er noget, De skal vide.

Hvorfor begik Jason Winters selvmord?

- Jason var hjernen bag Knight2king. - Så Alan stjal hans spil?

Nej, Jason gav mig rettighederne, før han tog sit liv.

- Hvorfor ville han dog gøre det? - Fordi han elskede mig.

- Jeg er så ked af Jasons skæbne. - Sig det til hans søster.

Han har ingen søster.

De blev skilt ad som små, men var i kontakt. Hendes navn er Laura Parr.

Ser De, min bror var et geni.

Han skabte spillet ene mand. Og så stjal Wendy Robson det fra ham.

Hun udnyttede ham. Hun legede kispus med ham -

- til han gav hende rettighederne.

Hvorfor lade det gå ud over Finn?

Hun tog min eneste bror fra mig. Så jeg tog deres eneste søn.

Så det handler om at se hende lide?

Det var derfor, jeg flyttede hertil. For at få hævn over hende.

For at være helt ærlig havde jeg nær givet op.

Men så stoppede Jamie mig, og jeg så Finn, og så var den der bare.

- Hvorfor ikke bare dræbe Wendy? - Jeg er læge, ikke morder.

Det vil Edward Stannington og David Farmer nok ikke give dig ret i.

Stannington ville finde ud af, at jeg var Jasons søster -

- og Farmer kom for tæt på at bringe Harriets hukommelse tilbage.

Netop. Hvad vil De gøre, når Harriets hukommelse vender tilbage?

Harriet vil være bevidstløs i nogle dage endnu og så få et tilbagefald.

Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, men jeg er jo kun et menneske.

Gør det nu ikke værre.

Vent, vent! Tænk nu over det.

Ville Jason have ønsket det her?

- Det finder vi jo aldrig ud af. - Vil De plette hans navn sådan her?

Jeg tror ikke på det bavl om at ære de døde.

Hvad gik skaknotationerne så ud på?

Hvorfor efterlade stykker af hans bedste parti ved gerningsstederne -

- hvis ikke det var for at ære ham?

- Han slog en verdensmester, Laura. - Han knuste ham.

- Det var hans spil. - Men det vil ingen huske nu.

Folk vil forbinde Jason med det, du gjorde.

- Jeg tager hævn for ham. - Det her er ikke hævn.

Det er sorg.

Nå, nu kommer sorg-talen?

Hvis Jason var her lige nu, hvad ville du så sige til ham?

- Psykologi er ikke rigtig videnskab. - Bær over med mig.

Hvad ville du sige?

Godt. Jeg ville sige ...

"Jason, hvorfor fortalte du mig ikke, hvordan du havde det?"

Jeg ville ikke.

Nå, nu spiller du så Jason. Udspekuleret.

Fordi du så ville prøve at stoppe mig.

Og fordi det i sidste ende ikke vedkom dig.

Det vedkom ikke mig?!

Jeg var hans søster. Betyder det ikke noget?

Nej. Ikke i det øjeblik. Jeg ville bare af med smerten.

Og hvad med mig? Hvad med min smerte?

- Tænkte du ikke på det? - Jeg tænkte slet ikke på dig.

Typisk dig. Du er så egoistisk!

Hvorfor lod du mig ikke tage mig af dig?

Jeg kunne have hjulpet dig.

Nej. Du kunne intet have gjort for at hjælpe mig.

Men jeg er jo læge. Det er det, jeg gør.

Du kunne intet have gjort.

Det ved du ikke.

- Du kunne intet ... - Ti så stille!

Du kunne intet have gjort.

Men jeg er ked af, at jeg ikke lod dig prøve.

Jeg er også ked af det.

For se nu det her rod.

Finn ...

Ung kærlighed, hvad?

Om et par måneder skændes de ligesom alle os andre.

Så kynisk du er.

- Hun pinte de to i over et år. - For at mindes sin bror.

Hvorfor ikke bare sætte en mindeplade op?

Sorg er universel, men vi giver udtryk for den på hver vores måde.

Sigmund Freud?

John Barnaby, 1988, Durham universitet.

Danske tekster: Bibi Huryn - Subline