Original subtitles

Hør på mig, godtfolk! Hør på mig!

Som en synder, som noget krybende,

som et svin, der har trampet på det hellige,

lad mig fortælle, hvordan jeg overlevede det sorte evangelie, hvordan jeg kan ånde,

når slimet stiger til mine sprukne og spedalske læber,

og når pornografien, og truslen og volden stiger i min hals og kvæler mig.

Godtfolk, hvordan kan jeg være i denne verden, men ikke fra denne verden?

Hvad lader mig svømme i infernoet, men ikke drukne i gallen?

Det skal jeg sige jer! Kærlighed! Kærlighed, smukke mennesker! Kærlighed!

Kærligheden er ikke et kort møde med en sygelig engel.

Det, jeg mener, når jeg taler om kærlighed, er hans rige.

Landet med koldt vand, kærlighedens frekvens.

Det er et virkeligt sted.

Jeg taler om herregården med sine mange rum.

Hvis det ikke var sådan, hvorfor siger retfærdighedens Herre så,

at han skaber en plads for os alle?

Og at han vil vende tilbage? For det er dér, han er.

Du blev altid taget for en lille pige.

Folk kommenterede altid.

Du var lige startet rigtigt i skolen.

Det kostede et arm og et ben, husker jeg. Ny uniform, kuffert.

Kuglepenne, passere, blyanter.

Du sad oppe den halve nat, og spidsede dem over mit nye tæppe.

Det tog en uge at få væk.

Du elskede de sko med George Best på sålene.

Du ville ikke have andet på.

George Best og Julie Beech.

Det var alt, du tænkte på, dengang.

Julie Beech.

Hun skrev mit navn i sort på sine jeans.

Hun bor i Sydafrika nu. Det går rigtig godt for hende.

Vil du lade den satans ting være? Det er et sår.

Det er et nedrivningsjob, dit fjols. Det er noget for mænd.

Vi river ting ned. Når vi får skader, så klager vi ikke.

Emma. Emma, Emma. En ordentlig pige.

En rigtig pige.

- Vil du lave os en steak? - Nej, tak. Jeg har spist ti poser chips.

Han spiste en kødtærte tidligere.

Det er forbudden frugt, knægt.

Forbudden.

- Har jeg fortalt min steak-historie? - Hvilken historie?

Mig og Malky var på et indisk sted, efter en natklub.

Druk, dans og sådan noget. En sædvanlig fredag aften.

Han sov i sin tikka masala, svæklingen. Han kom ikke engang forbi forretten.

Jeg bestilte mit sædvanlige, ekstra stærk vindaloo.

Malky bestilte en T-bone steak, for det er alt, han æder. Steaken kommer.

Han skal til at starte, da alt går amok. Det rene vilde vesten.

En polterabend i hjørnet. Kæmpe brød. Brandmænd, der har fri.

Rugbyspillere.

Myrdede. De tæver indvandrertjenerne.

Som i et slagtehus.

Jeg siger til Malky, som tygger på en halv ko:

"Vi må hellere gå derind og hjælpe dem, ellers kommer nogen til at dø.

Malky siger, som den gode kristne han er: "Jeg har stemplet ud."

Pludselig er der en af de sataner, der hopper op og løber over vores bord.

Vores bord. Han jager en skrigende tjener med en brødkniv.

Han står på Malkys steak.

Jeg mener, helt alvorligt.

Vi tævede dem, knægt.

Når man taler om djævlen! Hvordan går det, ven?

- Værsågod. - Tak, Emily.

Må jeg se det der, Billy? Jeg har været sygeplejerske. Kom.

Herregud. Har I set?

- Det er et sår. - Er det fra byggepladsen? Er det renset?

- Det er bare et sår, skat. - Han må på skadestuen.

- Kan du køre ham, Jo? - Jeg er smadret. Jeg kan knapt snakke.

Det kan have spredt sig.

For satan da.

- Hvad er det? - En infektion.

- Jeg har set infektioner æde en arm. - Han må på sygehuset.

Infektionen kan sprede sig til hjertet.

- Der er måske et alternativ. - Hvad?

Der er usandsynligt, men vi kunne få din mor til at komme.

- Mor? - Hun kan puste på det, så det bliver godt.

Er du blind?

Malky. Hvad handlede det om?

- Ingenting. - Det så ikke sådan ud.

Jeg er bare træt.

Det er okay. Bare gå.

Vil du tage noget solbærmarmelade? Ja. Tak.

Jeg vil have nogle kiks.

Chokoladekiks. Nej, ikke dem. Dem.

Tak.

- Hvad med chips? Vil du have det? - Nej, jeg har chips.

- Malcolm! - Er du blind?

Det der var skørt.

Vil du have kaffe?

Vil du have slik, mor? Det er din yndlings.

Nej, tak.

Er du sur på mig?

Du virker til at være sur på mig.

- Mor? - Nej, jeg er ikke sur på dig.

Hvad skal jeg sige? De svin var skødesløse.

- Tal ordenligt. - Undskyld.

Okay?

- Han skubbede dig næsten omkuld. - Sådan er du ikke opdraget.

Jeg kan selv.

Vil du have te, Malcolm? Malcolm?

Der er noget med dig. Jeg kan se det. Dit ansigt er sammentrukket.

- Jeg er bare træt. - Du overanstrenger dig vel ikke?

Du er min søn, jeg kan mærke, når noget er i vejen.

- Hvorfor kan jeg ikke bare være træt? - Er det hårdt arbejde?

At rive kirker ned.

- Det er Guds hus. - Ja. Men nu skal det rives ned.

Du burde skrifte.

Den nye kirke er rigtig fin, jeg har set den.

Hvad med din te? Du har ikke rørt den.

Jeg må tilbage på arbejde.

Er du Malky? Jeg hedder Paul.

Jeg har reserveret korset. Formanden sagde, du skal tage det ned.

Det er en smuk bygning. Jeg har altid elsket Saint Michaels.

- Skal jeg tage over? - Flyt dig.

Mange tak, ven. Jeg har et nyt hjem til det.

Ja... Ja...

Ja... Ja!

Ja!

Jeg kommer! Jeg kommer! Jeg kommer! Åh gud!

- Malky? - Åh gud!

Jeg gik til højemesse her som barn. Synd, det var et fint sted.

- Gik du ikke også i kirke her? - Det er bare mursten og mørtel for mig.

Jeg har ikke set dig. Jeg kom forbi i sidste uge og bankede på.

- Jeg syntes, jeg hørte fjernsynet. - Jeg arbejder, Em.

Er det mig?

- Jeg må tilbage på arbejde. - Du har ikke været forbi.

Jeg troede bare, vi morede os.

Jaså?

Så det er bare slut?

Du gør altid det her mod mig, Malky. Du gør det hver gang.

Det er mig.

Der er ikke dig, det er mig.

Undskyld.

Hvis pige er du?

Jeg er din pige.

Jeg er din pige.

Mor, hvad laver du?

- Min pokkers ryg gør ondt. - Jeg er ikke overrasket. Hvorhen?

Derovre, ved siden af den anden.

Hvorfor løfter du tunge krukker? Jeg tager løftene.

Du kan ikke gøre alt for mig. Jeg er selvstændig. Jeg må gøre noget selv.

- Hvordan går det med ryggen? - Den forfalder og er gammel, som mig.

- Jeg laver te til os. - Bliv der. Jeg gør det.

En tepose rækker til to kopper.

POPULÆR PRÆST VENDER TILBAGE TIL MENIGHED EFTER 30 ÅR

Du kan ikke sætte mig af på vej på arbejde, vel?

Det er vel ikke en omvej? Det gør vel ikke noget?

- Er der noget, der går dig på? - Det er okay. Okay?

Jeg er bare træt.

Din telefon bippede.

Det er bare Pete. Han henter mig på vej på arbejde. Han vidste ikke, jeg var her.

Han kommer forbi hjemme hos mig, så...

Han virker til at kunne lide dig.

Henter dig. Sætter dig af.

Jeg mener bare, at det er sødt af ham.

Har jeg gjort noget forkert?

Jeg har vel ikke gjort noget forkert?

Glem liftet, jeg går. Jeg har brug for luft.

Hvad skal jeg tro? Jeg kommer til pubben for at hilse, og du bemærker mig ikke.

- Det er ikke sandt. - Så dukker jeg op for at overraske dig.

- Så smutter du med en fyr, du ikke kender. - Vi kører bare sammen, Malky.

Han kalder dig "elskede".

- Det kalder han alle. - Han kalder dig elskede, for helvede!

Du skal ikke bande af mig.

Er det bare mig, som misser noget? Er det fordi, jeg ikke er der så ofte?

- Har du fået nok af mig? - Jeg har ikke gjort noget.

Vil du ikke have mig, så sig til. Vil du forlade mig, så gør det!

Nej.

Jeg har ikke brug for dig.

Tror du, jeg har brug for dig?

Jeg har fandme ikke brug for dig. Jeg har ikke brug for nogen.

Er vi uvenner? Det virker sådan.

Vi er ikke uvenner. Du gør som altid. Du bliver sur og anklager mig i rædsel.

- Rædsel? Hvad er jeg ræd for? - Jeg ved det ikke! Det må du fortælle!

Det er dig, der altid slår op med mig, og får det til at være min skyld.

Jeg er for gammel til det her. Det er du også.

- Jeg er her da stadig? - Nej, det er du ikke.

Du er her ikke. Du ser ud som om, men det er du ikke.

Jeg kender dig slet ikke. Du er en fremmed.

- Jeg er bare træt, okay? - Løgner! Du kan ikke engang være ærlig!

Stoler du ikke på mig?

Stoler du på mig?

Du stoler ikke på mig.

Hvorfor skulle du gøre det? Vi har kun været sammen i fire pokkers år.

Jeg har taget bukserne af for dig, suttet din satans pik,

og knaldet dig i en beskidt pubkælder, når det passede dig. Hvorfor?

Ja, jeg ved det. Fordi vi bare morer os.

Jeg morer mig fandme ikke.

En øl til, tak.

Jeg snakkede din fyr til rette, forresten.

"Passer du ikke på den pige, så havner hun i mit harem."

- Jeg ved ikke, hvad der er med ham. - Det var jo mig, som førte jer sammen.

Så det er din skyld?

- Har jeg fortalt historien om steaken? - Kun cirka hundrede gange.

Vi var på det indiske sted, da det hele gik løs.

Det har jeg fortalt.

Tjenerne fik stryg, og jeg ville have Malkys hjælp til at lave lidt ballade.

Men han ville ikke.

Han sagde: "Jeg kan ikke, Jo. Jeg har mor derhjemme. Mor er hjemme."

Du ved, hvordan han er med sin mor.

Vi slog på alt, der rørte sig, Malky og jeg.

Kroppe faldt, hoveder blev flækket.

Det blev hurtigt blodigt.

Pludselig står strisserne i døren.

Og jeg står med en...

...hammer i hånden.

Det drypper rødt fra den.

Og jeg græder.

Jeg græder, for jeg ved, hvad jeg har gjort, og jeg kan ikke fatte det.

Jeg bønfalder Malky og siger: "Jeg klarer ikke fængsel, Malky."

"Jeg kan ikke sidde inde. Jeg har børn derhjemme."

Så Malky samler hammeren op,

og slynger den ud gennem nødudgangen.

Strisserne kommer ind og tager ham.

Han tager hele skylden.

Han sagde, jeg ikke var indblandet.

At alt var hans gerning.

Han tog alt på sig.

Jeg ved, at du ved, han havde siddet inde, længe før I mødtes.

Men du ved ikke, at han sad inde for min skyld.

Kom.

Endnu ser vi i et spejl, en gåde,

men da skal vi se ansigt til ansigt.

Nu erkender jeg stykkevis,

men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

Så bliver da tro, håb og kærlighed.

Onkel Jim, kommer du? Mor venter på os.

Malcolm?

Er det arbejdet?

Det er svært at finde job for tiden. Du må værne om dit job.

Det er ikke arbejdet, mor.

Du... Politiet kommer vel ikke her igen, min dreng?

Det klarer jeg ikke.

Jeg tog til din kirke her til aften.

Den nye.

Skal du også bruge din hammer på den?

Der findes mange kirker, du kan ikke rive dem alle ned.

Han er ikke et godt menneske, mor.

Jeg rengjorde i den kirke i 20 år.

Han var altid venlig mod os.

Han har en familie, ved du det? Han har nevøer og niecer.

Han fortjener ikke det her.

Se på dig, på dit ansigt.

Du er kold. Du dømmer folk, det er dit problem.

Det er en synd at dømme folk.

Det var den slags opførsel, der fik dig sendt i fængsel sidste gang.

Jeg måtte klare mig selv i to pokkers år.

Naboerne sladrede bag min ryg. Skammen...

Undskyld. Jeg er virkelig ked af det, mor.

Jeg ved ikke, hvad der er med dig på det sidste.

Du har ingen medlidenhed. Du tror, at jeg klarer mig, men det gør jeg ikke.

Mine nerver klarer det ikke. Mine nerver er helt nedslidte.

- Er alt okay? - Hvad fanden vil du?

Jeg elsker et godt bål.

Jeg dræbte min egen far, da jeg var 16.

Han tvang mig til at sutte hans pik fra syvårsalderen.

Min far tvang mig til at sutte hans pik.

Han sagde, det var okay at nyde det.

Jeg har stadig smagen i munden.

Jeg huggede hovedet af ham med mors forskærer. Rent af.

Ved du, hvor tungt et afskåret hoved er?

Jeg ved alt om vrede. Jeg var indlagt i to år på en psykiatrisk afdeling,

jeg gik i syv år hos fængselspsykologen, og så fandt jeg Gud.

Det er ikke derfor, jeg er her.

De prøvede alt med mig. Psykoanalyse, terapi.

Tre omgange med elektrochok. Behandling?

Det skrabede knap ydersiden For meget skam.

Jeg kunne ikke fortælle det til nogen. Hvem kan man fortælle det til?

Folk dømmer en, broder. Man kan ikke stole på folk.

De dømmer en, selvom det ikke er meningen.

En gammel præst i fængslet...

...gav mig den her.

"Fortæl alt til den", sagde han. "Især alle de beskidte detajler."

"Alle dele. Billederne, minderne, få det hele ud."

"Uddriv dæmonerne."

"Hvor mange gange skal jeg fortælle?" "Syv gange syvogfyrre."

Den vil ikke dømme dig. Den vil ikke dømme dig.

Den gør sig ikke i skam.

Jeg stoler ikke på dig, Em.

Er du klar til Hull?

Jeg ser ikke frem til Hull.

Hull. Næste job. Det skal bare bores, åbenbart.

Jeg lavede et job for ti år siden. Sikke et lortehul.

Det var så satans hårdt. Men det var to måneders job. Det skal det være.

Det er dét, det handler om i sidste ende.

Tænker du nogensinde på at lave noget andet?

Lave noget andet? Hvad mener du?

Hvad som helst andet end at ødelægge ting.

Jeg kan godt lide at ødelægge ting. Jeg er god til det.

Du er pokkers god til det.

Ingen kan rive en bygning ned som dig.

Desuden er nedrivningskuglen og hammeren det eneste, jeg kender.

Jeg drømmer det samme hele tiden.

Det er ikke en drøm, nærmere et mareridt. Jeg vågner svedig som en voldtægtsmand.

Jeg dukker op til den næste nedrivning, det næste job. Kører op med min vogn.

Med hammeren og værktøjet og... Så er det min mors hus.

Mors hus.

Jeg taler med formanden og siger:

"Det er for pokker min mors hus."

Han siger: "Det er jeg skideligeglad med."

Han får adressen, han dukker op, og river huset ned. Det er et job, ikke personligt.

Jeg siger: "Jo, det er personligt."

"Det er satans personligt, det er jo for pokker min mors hus."

Det er min mors hus.

Kranen svinger nedrivningskuglen.

Mit hjerte buldrer, og formanden går sin vej. "Det er ikke mit problem."

Jeg bliver vred, for jeg ved ikke, om min mor er derinde.

Jeg når ikke igennem på telefonen.

Jeg prøver at signalere til kranføreren, men han ser mig ikke.

Jeg siger til alle: "I kan ikke rive bygningen ned, det er min mors hus."

- Hvad sker der så? - Jeg vågner, når kuglen rammer taget.

Jeg kan ikke redde hende.

Hvad fanden sker der, makker?

Malky?

- Hvad helvede? - Nej, nej, nej!

Kom tilbage, for helvede! Malky!

Malky! Malky!

Hvad fanden laver du her?

Kig på mig! Kig på mig!

Jeg stoler ikke på dig, Em.

Jeg stoler ikke på dig. Jeg stoler ikke på mig selv, Emma.

Jeg er bange for at stole på nogen. Jeg er bange for ikke at stole på nogen.

Når lyset er slukket, og jeg er alene i mørket,

så stoler jeg ikke på mine egne hænder.

For helvede!

Der er sket stor skade på senerne. Du skal opereres øjeblikkeligt.

- Bare sy det. - Det skal opereres.

Okay. Jeg kan ikke tvinge dig, men hånden bliver ubrugelig.

Hej, mor. Jeg kan ikke komme i aften. Jeg er bare...

Nej, jeg er okay. Jeg er bare optaget.

Jobbet og alt det, du ved.

Skal jeg komme forbi i morgen?

Vi ses i morgen.

Hvad synes du? Hvilken vil du have?

Den.

3,10 pund.

Tror du, han har opgivet dig?

Gud.

Han har ikke opgivet dig.

Du har opgivet dig. Du har opgivet dig selv.

Hvad vil du mig?

Hvorfor prøver du at få opmærksomhed hele tiden?

Jeg lytter. Nogle gange har man bare brug for, at nogen lytter.

Hvorfor skulle jeg tale med dig? Jeg kender dig ikke. Jeg stoler ikke på dig.

Du kender ikke dig selv. Du stoler ikke på dig selv.

Når du er alene i mørket, stoler du ikke på dine hænder.

Jeg ser Gud i dig, Malky. Du må være modig nu.

Læg dine byrder ved Kristi fødder, broder.

Ved du, hvad jeg ser i dig, præst?

Jeg ser en dreng.

Jeg ser en lille dreng med en stor kniv,

der stadig prøver at skære smagen af pik ud af sin mund.

Hvad nød du mest, min broder?

At sutte din fars pik eller at skære hovedet af ham med din mors forskærer?

For satan! Jeg slår skallen ind på dig, dit svin!

Jøsses. Undskyld, Malky.

Kors. Tilgiv mig, broder.

Du behøver ikke bære korset alene. Jeg deler din byrde!

Kom nu, lad mig dele byrden.

Han vidste ikke engang, det var mig, Em.

Jeg sværger, han vidste ikke, det var mig.

Det var bare blindt raseri. Det kunne have været hvem som helst.

Det var ikke hvem som helst, Jo. Det var dig, som var der. Hans bedste ven.

- Er det her det værste, der sker i ugen... - Lad være med det.

- Undskyld ikke for ham. - Det gør jeg ikke.

Jeg er skylder ham.

Forstår du? Jeg skylder ham det her.

Hver gang jeg går tilbage til ham, dukker op ved lejligheden eller på jobbet,

så ved jeg, inden jeg er kommet derhen, eller har sat mig for det,

at det er det værste, jeg kan gøre. Det sidste i verden, jeg burde gøre.

Og bagefter

hader jeg mig selv, og skammer mig.

Og jeg spørger ham stadig: "Er det mig?"

"Har jeg gjort noget?"

- Kom nu, Em... - Det er okay.

Giv mig ikke sympati, så går jeg i stykker.

Mor?

Mor? Mor?

Mor?

Mor?

Husker du, da jeg var tolv, mor?

Husker du det?

Da jeg kom hjem fra kirken.

Da jeg havde sovet i kirken.

Da jeg var... Jeg var stille.

Stille.

Du sagde, jeg var stille.

Jeg var stille i tre dage.

Helt satans stille.

Jeg var død.

Du sagde...

Du irriterede mig.

Du mobbede mig.

Du mobbede mig, for pokker. "Tal med mig, Malcom. Fortæl."

"Der er noget med dig. Jeg kan se det. Dit ansigt er sammentrukket."

"Hvad er der sket med dig? Du kan sige det til mig."

"Jeg er din mor. Du kan stole på mig."

Så jeg siger det til dig.

Jeg stoler på dig.

Jeg skal stole på dig.

Jeg er døende.

Hvorfor skulle jeg ikke stole på dig? Du er jo min mor.

Jeg må fortælle det til nogen. Jeg er døende!

Husker du, hvad du sagde til mig, mor?

Husker du, hvad du sagde?

Jeg var tolv år gammel.

Helt i stykker.

Jeg græd og græd.

Hvad sagde du til mig?

"Det er ikke sket for dig."

Det var som et piskesmæld, mor.

"Det er ikke sket for dig."

Din skyld er ikke mit ansvar.

Din skam er ikke mit ansvar.

Jeg har min egen skam at kæmpe med.

Jeg ligger der, under hans hænder.

Jeg er tolv år gammel, for helvede.

Hvor kunne du, mor? Hvordan fanden kunne du?

Jeg lå der, mor. Jeg lå der og græd, og bad og tiggede inde i mit hoved.

Alt, jeg kunne tænkte, var: "Mor. Mor."

Mor bliver så sur på mig.

Sig, hvad jeg skal gøre. Jeg gør, hvad du siger.

Jeg vil bare have, at alt skal blive som før.

Jeg vil ikke svigte dig. Jeg vil ikke bringe skam over dig.

Det lover jeg.

ROMERBREVET 12, 13

Er din fjende sulten, så giv ham spise. Er han tørstig, så giv ham drikke.

Så samler du glødende kul på hans hoved.

Jeg glemmer aldrig den gamle præst i fængslet, ham som frelste mig.

Alle andre havde opgivet min usle sjæl.

Han tilbød mig frelse og forladelse, men jeg måtte arbejde for det.

Han gav mig båndoptageren. "Fortæl dine hemmeligheder", sagde han.

"Afslør alt, vend hver en sten,

og lad Gud klare resten."

Han sagde:

"Har du ikke båret din Djævel længe nok?"

"Det er ikke engang din Djævel at bære."

Jeg spyttede næsten ud: "Han må ikke slippe væk med det, han har gjort!"

Den gamle præst grinte og grinte.

Han sagde: "Jaså, Paul. Der kan det her være dig til stor nytte:

Her er noget, du ikke ved. Ingen undslipper retfærdighedens Gud.

Ingen undslipper konsekvenserne af deres handlinger, end ikke i døden!"

Jeg lover dig, Malcolm!

Jeg sværger ved denne hellige jord,

at en dag kommer dagen, hvor selv hans egen hud vil vidne mod ham!

Jeg misbruger mig selv.

Jeg skader mig selv.

Fysisk.

Jeg skader mig selv seksuelt.

Jeg voldtager mig selv.

Jeg voldtager mig selv, til jeg bløder.

Jeg graver, graver og graver.

Jeg forsøger at få hans råddenskab ud af mig.

Tilgiv mig fader, for jeg har syndet.

Der er gået 25 år.

25 år, elleve måneder og tre dage

siden min sidste skrifte.

25 år? Hvad vil du gerne bekende?

Noget, jeg ikke har gjort endnu.

- Fortsæt. - Jeg må skade nogen.

Jeg må skade nogen meget.

Fortsæt.

For 25 år siden stolede jeg på en mand.

Nej, det passer faktisk ikke.

Jeg stolede ikke på ham.

Jeg var tolv år gammel.

Tillid har ikke noget med sagen at gøre.

Jeg så op til ham.

Jeg så fandme op til ham.

Han sagde, jeg havde noget, de andre drenge ikke havde. At jeg var speciel.

Speciel.

Jeg var kun tolv.

Da jeg vågnede næste dag, var jeg 100 år gammel.

Han sagde, at fortalte jeg det til nogen, så ville Gud vide det og straffe mig.

Gud behøvede ikke at straffe mig.

Jeg straffede mig selv hver dag.

Hver dag i 25 år.

- Hvad vil du? - Have hævn.

Så er du nok ikke det rette sted.

Jeg er det rette sted.

- Jeg tror ikke... - Han udnyttede mig.

Han stak sin pik i mig...

Da han puttede sin grådige pik i mig, så kneppede han mit liv.

Han er min fjende. Han er min satans fjende!

Sæt dig!

Sæt dig!

Sæt dig ned, for helvede!

Jeg var en dreng.

Jeg var kun en dreng.

Hvorfor er du her?

Det ved jeg ikke.

Kender du Romerbrevet?

12:20.

- Kender du Romerbrevet? - Ja.

Så ved du, hvorfor jeg er her.

Han misbrugte mig, da jeg var en lille dreng, fader.

Han skal vide...

...at jeg tilgiver ham.

Jeg tilgiver ham.

Et uddrag fra Paulus...

...i hans brev til romerne.

Kapitel 12.

Vers 20.

"Hævnen tilhører mig."

"'Jeg vil gengælde', siger herren."

"Men hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise."

"Hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke."

"For gør du det,

samler du glødende kul

på hans hoved."

Tekster af: Jesper Sodemann