Original subtitles

Jeg forst�r ikke, hvordan det kunne g� s�dan.

Hvordan det hele kunne ske.

Jeg fors�gte at gribe ind, men...

Jeg ved ikke, om der var noget, jeg kunne have gjort.

Min s�n

Tak!

I dag vil jeg m�blere lidt om i dagligstuen.

Jeg har en id�.

I aften vil der se helt anderledes ud.

R�kker du mig marmeladen?

Jeg er kommet for at hente dig

Jeg vidste at du ventede p� mig

Jeg vidste at vi ikke

kunne klare os l�nge uden hinanden

Jeg er kommet for at hente dig

Som du ser ligner jeg mig selv

Jeg kan se at ogs� du

er blevet behandlet godt

af tiden

Er det dig p� maleriet, mormor?

-Goddag, Alice. -Goddag.

Kom!

Nu skal vi se. Grimt...!

F�j!

-Er alt i orden? -Ja.

Hvorfor det?

Jeg spurgte bare.

Ja?

De er taget af sted! Mor k�ber ind, og far tr�ner.

Julien?

Jeg talte med din klassel�rer i morges.

Du kan g�re mere ved fysik. Dine resultater er middelm�dige.

Jeg er vant til noget bedre. Du f�r ekstra timer i fysik.

Tirsdag og torsdag aften.

-Hvad er der? -Ingenting.

-Men...? -Jeg spiller fodbold om tirsdagen.

Det m� blive efter fodbold. G�r det noget?

Nej.

-Kommer du til Tomas' fest p� l�rdag? -Jeg ved det ikke.

Det er underligt, at du aldrig taler om dine for�ldre.

Der er ikke noget at sige.

Der er altid noget at sige.

Julien?

-Jeg ser tv! -Kom alligevel.

G�r du op p� dit v�relse og laver dine fysiklektier?

Hvis du har lyst, kan du spille klaver senere.

Skynd dig, du kommer for sent til bussen.

Jeg s� din tissemand, l�nge f�r du selv gjorde det.

Jeg har vasket den hundredvis af gange. S� fjern h�nderne.

Den er ikke blevet stor nok til at g�re mig bange.

Stop nu! Fjern h�nderne!

Hvad er det for noget pjat? T�r du ikke vise dig for mig?

Er det noget nyt, du er begyndt p�? Er du bange for mig?

Fjern s� h�nderne!

Det var vel ikke s� sv�rt...

Al den ballade!

Julien?!

Julien?

Her! Vent lidt...

Til dig.

-Skal du spille tennis i aften? -Jeg skal have revanche over Thierry.

Sidste gang blev jeg fejet af banen.

Jeg lavede gratinen for din skyld. Ingen andre synes om den.

Hverken din far eller Suzanne. Jeg har lavet den til dig.

Han propper sig med chokolade og slik.

-Hvad skal jeg stille op med ham? -Han er jo ikke sulten.

Jeg talte ikke til dig, Suzanne.

Julien, v�r s�d at spise maden p� din tallerken.

Jeg kan ikke holde det ud.

M� jeg tage med?

-Jeg skal jo bare spille tennis. -Men alligevel...

Og jeg kommer sent hjem.

Hvad laver du her?

Har du barberet dig?

-Skal det v�re en gave? -Nej.

Jo, for resten.

Ved du, hvad din bror g�r og laver?

Han ser vist en pige. Var du klar over det?

Nej. Det vidste jeg ikke.

Julien.

-Hvordan g�r det? -Fint...

-Hvordan g�r ekstratimerne i fysik? -Fint.

Godt...

Vent!

Kom her og lad mig se. Kom n�rmere.

Hvad har du gjort?

Har du barberet dig?

Du har barberet dig...

Men hvordan er det muligt...

Hvordan gik det til?

Det var mormor...

Hun gav mig en barberkost.

G� din vej!

-G�r det stadig godt? -Hvilket?

Med Alice?

Ja.

-Hvorfor sp�rger du? -Mor kom ind p� mit v�relse f�r.

Hun har fundet et brev.

Fra Alice.

Julien?

Er du hjemme? Hvorfor svarer du ikke?

Jeg ville g� ind, men min bluse blev �delagt til idr�t.

Var det derfor, du ikke kom ind? Det g�r ikke noget, skat.

Du kan komme til mig, hvis du har problemer.

Tag den af, s� laver jeg den.

P� s�ndag skal du og jeg ud til badehuset.

-P� s�ndag eftermiddag. -Men da spiller jeg fodbold.

S�ndag eftermiddag?

Vi skal tr�ne ekstra til cuppen.

-Det har du ikke fortalt. -Vi fik det at vide i dag.

Hvad vil du s� helst?

Hvad mener du?

Hvad er vigtigst for dig?

Fodbold med kammeraterne eller badehuset med mor?

Det er vigtigt for holdet...

Du kan sige, at du glemte, du skulle noget andet.

Tr�neren ville aldrig forst�, hvis jeg s�tter sv�mmehallen med mor...

-...foran holdet og fodboldcuppen. -Du beh�ver ikke sige sandheden.

-Hvad mener du? -Aner det ikke. Find en undskyldning.

-Find p� noget. -Som hvad?

Spil nu ikke dum!

Du kan have glemt, at du skulle til familiesammenkomst.

Skal jeg lyve?

Af og til er en hvid l�gn bedre end at s�re andre.

Hvad siger du?

N�?

-Okay. -Hvad?

S� tager vi til badehuset.

Hvad siger du til at spille en kamp?

-Ja? -Det er mig.

-Hvad vil du? -M� jeg komme ind?

Ja.

-Hvad er det der? -Det er til dig.

-Og...? -Det er til dig. En p�skegave.

Men det er jo ikke p�ske endnu.

Jeg k�bte dem for nogen tid siden. De m�tte ikke blive for gamle.

Men hvad er der med dig?

-Hvor fik du penge fra? -De lommepenge, jeg har f�et af far.

Han m�tte ikke give dig penge i denne m�ned.

Det var penge, jeg havde sparet op.

K�be chokolade s� l�nge i forvejen...

Du er ikke helt normal, Julien.

Hvordan kan du g�re noget s� dumt? Er du helt fra forstanden?

Det her er ikke noget, jeg har l�rt dig!

Fjern dem herfra! Jeg vil ikke have din chokolade.

Forsvind! G� din vej!

Du kan hj�lpe mig.

Smid det her i affaldet. Din far har stillet dem ud.

Jeg vil gerne tale med dig. Om Julien.

-Han har det ikke s� godt. -Det er ikke din sag, Suzanne.

Det siger du hver gang. Julien er min bror og min sag.

Han er ulykkelig, og det burde han ikke v�re i den alder.

Hvad laver du! Du spilder jo over det hele!

Kan du ikke se, han har det d�rligt? Han hverken spiser eller snakker.

Vil du have ris eller mos til kaninen?

Ris.

Hvad er det for en skjorte?

-Jeg k�bte den i g�r. -Hvad mener du?

-I second hand-butikken. -Uden at sp�rge mig?

Det er grim, bl� farve.

Jeg troede ikke, at du havde s� d�rlig smag.

Du m� returnere den i morgen.

-Det g�r ikke. -Hvorfor ikke?

-Hvad skal jeg sige? -Det er ikke mit problem.

Du m� l�re at tage ansvar.

Tag den af med det samme.

G�r det, Julien. Farven er ikke s�rlig p�n.

H�rte du det?

Der er vel intet specielt ved mine for�ldre.

Far arbejder meget og kommer sent hjem om aftenen.

-Og mor er hjemmeg�ende. -Er det sandt, hvad man siger?

-Hvilket? -At hun er lidt underlig.

Hun dobbelttjekker dine resultater med rektor.

Nej, hun er ikke underlig.

Hun er bare lidt tr�t.

Og hun har problemer med helbredet.

Af og til er hun bare lidt irriteret.

-Har du fortalt hende om mig? -Ja, selvf�lgelig.

G�r det godt?

-Hvordan gik det i skolen? -Fint.

Jeg har det s� rart sammen med dig.

Er du holdt op med at banke p�?

-Hvor er de andre? -De er g�et i seng.

Julien ligger og gr�der.

-Han gr�der tit. -Det er en f�lsom alder.

-Det siger du altid. -Det er ikke s� let for nogen af os.

Jeg er jo ikke ret meget hjemme.

-Jeres mor g�r det s� godt, hun kan. -Dejligt at slippe for at se...

Kritiser hende ikke, Suzanne. Hun klarer det fint herhjemme.

Det var ikke hende, jeg t�nkte p�.

Bliver der et kollegiev�relse ledigt p� universitetet?

-Ja, det er ledigt efter p�ske. -Det var m�ske en god mulighed...

Det ville gavne dine studier at slippe for at rejse frem og tilbage.

-Han har det d�rligt. -Som alle teenagere i den alder.

Han har det ikke godt. Hvis du ikke kan se det, er det fordi du ikke vil.

Jeg g�r det s� godt jeg kan.

Julien burde anstrenge sig mere, det har jeg sagt til ham.

Det er v�rre! Mor er for h�rd, og du g�r ingenting!

-Hvad er der med dig? -Du t�nker kun p� din undervisning.

-Du er ligeglad med os herhjemme. -Nu er det nok!

Jeg g�r det s� godt, jeg kan. Nu skal jeg arbejde.

Lad mig v�re i fred, jeg skal arbejde!

Og t�nk p�, hvad jeg sagde om kollegiev�relset.

P� hylden er der noget til dig.

Det er en tidlig p�skegave. Synes du om den?

-Er den ikke lidt stor? -S�dan skal den v�re.

Jeg er bekymret for Julien. Han har det vist ikke godt.

Han gr�der tit. Han har det d�rligt.

Du lyder som Suzanne. Hun har ogs� talt med mig.

Og...?

Julien har det fint. Rigtig fint.

Der et intet i vejen med ham.

Det er Suzanne, der har problemer.

Har du ikke bem�rket det?

Hun ville hellere v�re begyndt at arbejde med det samme.

-Det er nok h�rdt p� universitetet. -Det har aldrig v�ret en god id�.

Suzanne er ikke intellektuel.

Det der var noget, du �nskede.

Du �nsker, at alle er som dig.

-Du var jo enig. -Du overtalte hende.

-Hun �nskede en erhvervsuddannelse. -Det her g�r hende mere moden.

Mere moden...

Snarere mere uforskammet.

Hvad skal vi stille op?

Har du talt med hende om kollegiev�relset?

Som I ved, har vi haft en uge med pr�ver.

Som De bad om, har jeg holdt ekstra �je med Julien.

Jeg vil g� lige til sagen.

Modsat hans tidligere resultater er de her katastrofale.

Ofte afleverer han slet ikke noget.

Det, han har afleveret, har v�ret helt irrelevant.

Det her er ikke let. Jeg ved, hvor engageret De er i hans skolearbejde.

Jeg har fors�gt at tale med Julien.

Men han har ikke sagt noget eller fors�gt at forklare.

Drastisk d�rligere karakterer f�lges ofte af en �ndret holdning.

De kan blive voldelige og aggressive. Men der er han ikke.

Det er meget m�rkeligt.

Det er som dit eksem p� l�rene. Det er ogs� noget nyt.

Og l�gerne siger, at det m� v�re psykisk.

Der er noget, der ikke stemmer.

Fors�ger du at g�re mig urolig?

�nsker du, at jeg bliver syg?

-Nej, der er ikke noget. -Hold nu op.

Lad v�re med at sige, at der ikke er noget.

S�...?

Hvad er det s�?

Fra og med nu kommer du lige hjem fra skole.

Du m� ikke v�re sammen med venner i fritiden.

Jeg aflyser dine klavertimer.

Du m� ikke g� ud, ikke m�des med nogen og ikke spille fodbold.

Og du m� ikke bes�ge mormor l�ngere.

Det er frygteligt at m�des her. Det var bedre hos din mormor.

-Hun er syg og kan ikke f� bes�g. -Ih nej!

Men, Julien, du skal komme til festen p� l�rdag.

S�rg for, at det kan lade sig g�re.

Mellem dig og mig var der krig

Du og jeg plyndrede og �delagde hinanden

Hvem tabte, hvem vandt det ingen sige kan

Nu st�r vi her, h�nd i h�nd

Men n�r kampen er forbi

mangler vi kun

at slutte fred

Luk op!

Din bil st�r herude, jeg ved, at du er hjemme.

Jeg vil se mit barnebarn. Du har ikke ret til at forbyde det.

Du er jo syg!

Du har aldrig v�ret helt normal, min stakkels pige.

Julien!

Din mor ved, at du er her. Hun er p� vej.

Jeg forsikrer, at jeg ikke vidste noget. Kun at der var fest.

Jeg bad ham ikke tage med. Jeg vidste ikke, at han gik alligevel.

Der!

Hvordan kunne du g�re det mod mig? Hvordan kunne du?

Hvordan kunne du? Mod mig?!

Hold op!

Jas�... Du blander dig ogs�?

Flyt dig. Flyt dig s�!

Undskyld!

Og du r�rer dig ikke!

Op med dig! Tag hjemmeskoene p� og g� ned i k�kkenet.

Du skal sidde her. Hele dagen om n�dvendigt.

Og du r�rer dig ikke ud af stedet.

Suzanne!

Ikke et ord!

Du forst�r ikke... Jeg sagde, du ikke skulle g�.

-Det bliver endnu v�rre. -Nej, det tror jeg ikke.

Jeg troede ikke, at de ville acceptere, at jeg flytter.

Det er vigtigt for mig. Jeg m� bo der for at klare pr�verne.

N�r de indser, at man kan flytte, s� vil de �ndre mening.

Mor vil indse, hvor meget hun holder af dig.

Det blive bare v�rre.

Det er ikke rigtigt at rejse.

Jeg vil aldrig lade dig i stikken.

Jeg ville svigte dig.

Vi m� g�re noget for din mor... Julien siger, hun har det d�rligt.

Kom i gang!

-Har du mange? -Ja, jeg samler p� dem.

-Jeg har syv med den her. -Er alle startpistoler?

Ja, ellers skal man have v�ben- tilladelse. Det er jeg for ung til.

Men man kan ogs� have det sjovt med s�dan en.

-Hvordan? -Jeg �ndrer lidt ved dem.

Den her kan g�re ret stor skade.

Julien...

Bad jeg dig ikke komme hjem lige efter skole?

Hvad er der i? Kanel?

-Det smager virkelig godt. -Jeg har ogs� puttet lidt vanilje i.

S� du har taget p�nt t�j p� til din s�sters f�dselsdag, Julien?

-Det er virkelig godt. -Jeg vidste, I ville synes om det.

-Hvordan har du det? -Fint.

-Og studenteromr�det? -Alle tiders.

-Nogen nye venner? -Nej, det er de samme.

Vi kender hinanden godt, s� vi arbejder godt sammen.

L�nges du aldrig hjem?

Jeg har slidt i to m�neder, jeg n�r ikke at l�nges hjem.

Sidder du her?

Jeg har f�et en ny ven p� universitetet. Zatia.

Hun kommer fra Mali. Hun er rigtig sjov. Du ville synes om hende.

Og Alice? Hvordan g�r det med hende?

Det ved jeg ikke.

Vi ses ikke... Vi er ikke sammen l�ngere.

Jeg ville virkelig v�re kommet til mormors begravelse.

Jeg ville gerne, men jeg n�ede det ikke.

-Jeg var ikke med til begravelsen. -Hvad mener du?

Mor...

...sagde ikke, at hun var d�d, f�r efter begravelsen.

Hvorfor ikke?

Det var m�ske for at beskytte dig.

Er dit v�relse l�st?

Det er hende...

Hun bestemmer, hvorn�r jeg m� g� derind.

Deres s�n ringede og sagde, at han ville tage livet af sig.

-Hvorn�r? -For lidt siden.

Julien?

Hvorfor har du ikke sagt, at det var s� slemt?

-Goddag, madame. -Goddag.

-Deres s�n siger, De har sl�et ham. -Sl�et ham?

Hvorfor har du sagt det, Julien?

-Jeg daskede lidt til ham. -Hvordan?

Som en mor, der bliver vred p� sin s�n.

Jeg var irriteret, sikkert fordi jeg var tr�t.

Men De kan jo se, at han har det godt...

Det er f�rste gang, han har gjort den slags.

Jeg forst�r ikke, hvorfor han ringede til Dem.

Det er, som min kone siger. Det er ikke noget alvorligt.

-Er De meget hjemme? Arbejder De? -Jeg er universitetsl�rer.

Lige nu er det eksamenstid, s� jeg er ikke s� meget hjemme.

Men min kone er hjemmeg�ende, og hun er meget dygtig.

Vi vil gerne tale med Deres s�n alene.

Alene?

I kan tale sammen her...

Nej, alene.

Det er ikke s� slemt. Hun slog mig ikke s� h�rdt.

Hvad betyder det? Lidt h�rdt? Ret meget?

Slet ikke h�rdt.

Var din far hjemme? Men han slog dig ikke?

-Er det sket f�r? -Hvilket?

-At din mor sl�r dig? -Nej, det var f�rste gang.

Lad mig se den anden.

Vend dig om.

Og maven...

De beh�ver ikke tage med til stationen.

Jeg ved ikke, hvad der gik af ham.

Jeg forst�r virkelig ikke, hvad han t�nkte p�.

Det g�r fint herhjemme.

Hvor kommer den bluse fra?

Jeg spurgte dig om noget, Julien.

Og l�g det leget�j v�k.

Julien!

Det er ikke leget�j.

Nu er det nok. Stop s�!

Stop s�!

Og s� vil jeg have et svar.

Jeg vil dr�be dig.

Hvor kommer blusen fra?

Kom ikke n�rmere.

Flyttem�ndene fandt den i klaveret.

Havde du gemt den der?

Hvor kommer den fra?

Jeg spurgte om noget, Julien.

-Jeg kan g�re det. -Nu er det nok med dit pjat!

Vil du svare p� mit sp�rgsm�l?!

Fik du den af mormor?

N�?

Godt...

-Den er ikke s�rlig p�n. -Nej!

Vil du dr�be mig? S� g�r det.

Dr�b mig.

Du m� gerne dr�be mig, Julien.

G�r det, Julien. Dr�b mig.

Dr�b mig!

Man fandt Julien sammenkr�bet p� trappen.

Han sagde ingenting og gav ingen forklaring.

Det kunne v�re g�et meget v�rre.

Min mor vil overleve.

I dag kunne hun tale.

Hun sagde, at hun ikke var vred p� ham.

Overs�ttelse: Primetext International AB, 2007