All language subtitles for Alien.Code.2017.NORDiC.1080p.WEB-DL.H.264-RAPiDCOWS.da

Det hele er allerede sket.

Det var forbi,
inden det nåede at begynde.

Verden kan gå under i morgen,
men det er næppe en nyhed?

Man kan måske ikke ændre slutningen,
men man kan ændre vej dertil.

Hej!

For helvede!

Se på mig

"Se på mig"?

Okay...

Jeg ved, at det her er løjerligt,
og at du er skidebange...

...men tag det roligt.

Du drømmer ikke,
du er hverken fuld eller høj.

Det her...

Det er virkeligt. Hvis du kan få dit
hjerte til at holde op med at buldre..

...og dine tanker til at drukne
i et hav af forvirring...

...så vil jeg forklare
det hele for dig.

Men du bør måske tage
et par store bourbon først.

- Hvad helvede...?
- Det vil hjælpe.

Ja, for pokker...

Jeg vil ikke rigtig, hvordan...

...jeg skal forklare det her,
for det er helt utroligt.

Så jeg vil helt enkelt...
starte fra begyndelsen.

Alex Jacobs?

- Er du advokat?
- Rebecca Stillman fra ARIST.

- Må jeg komme ind?
- Hvad fanden er ARIST?

Advanced Research Institute for Science
and Technology. Vi arbejder for NSA.

NSA? Jeg blev frikendt,
så du må tale med min advokat...

Jeg vil tilbyde dig et job.

Det er en typ mappe.
Ikke nogen dårlig aftale.

Du dukker bare op og tilbyder mig
et job, men siger ikke, hvad det er.

Jeg kan desværre ikke afsløre noget,
før du har underskrevet aftalen.

Det er et forsigtighedshensyn,
ikke en forpligtelse.

Som et tegn på, hvor vigtigt det er,
at du overvejer vores tilbud-

- vil jeg tilbyde en lille ting
for at få din opmærksomhed.

- Hvad er det?
- Skriv under, så er den din.

- Betaler I mig for at skrive under?
- Du har intet at miste.

- Sig frem.
- Du skal dechifrere en besked.

- Hvorfor lige mig?
- Du er en af din generations bedste.

Det er noget sludder!
Jeg er god, men ikke bedst.

Vi synes om dit arbejde, Alex.
Din Amber-algoritme var imponerende.

Amber-algoritmen?
Der var mange, der blev vrede.

Den var ulovlig og bragte
hundreder af selskaber i fare.

- Også det selskab, du arbejdede for.
- Det var ikke kun mig.

NSA tvang os til at skabe bagdøre
for at beskytte "nationens sikkerhed".

Da informationen var kommet ud,
vendte de os ryggen, og vi fik ballade.

- Tak for det, Onkel Sam!
- Det er kun forretninger.

Det er en konspiration.
Jeg underskrev jo fortrolighedsaftalen.

Hvilken etisk tvetydig plan
gælder det denne gang?

For to måneder siden opdagede vi en
amerikansk satellit, som ikke var vores.

I den fandt vi en kodet besked,
som vi ikke har kunnet dechifrere.

- Hvad mener du med ikke vores?
- Vi har ikke opsendt den.

- Så er den altså ikke amerikansk?
- Jo, det er den.

Det er vores, men ikke fra denne tid.

Vi tror, at den kommer fra fremtiden.

- Undskyld... Hvad?
- Der stod, hvor den kom fra.

Først tøvede vi, men efter en række
tests kom vi frem til...

- ...at den blev sendt tilbage i tiden.
- Nu laver du sjov, ikke?

- Den indeholdt avanceret udstyr...
- Checken er dækningsløs, ikke?

Checken er ikke dækningsløs.
Jeg er meget alvorlig, Alex.

Du mener altså, at en satellit
blev sendt tilbage i tiden-

- og at der er en kodet besked,
som I vil have mig til at dechifrere?

Vi tager dig med til et laboratorium,
hvor du får ubegrænsede resurser.

Mener du det? Et sikret laboratorium?

I en privat anlæg.
Vi kan bedøve dig og transportere...

- Som en sikkerhed.
- Bedøvet? Nej!

- Det her er en fantastisk mulighed.
- NSA har sendt jer hertil.

- Det må være svært at fordøje.
- Hvis I vil dupere mig...

- ...skal I være mere troværdige.
- Tag lige din mobil.

- Hvorfor?
- Jeg har overført pengene til dig.

Og det var kun for
at underskrive fortrolighedsaftalen.

Hvis du skriver under på,
at du vil arbejde for os...

Ingen vil hyre en kryptograf,
der arbejder med implementering.

Du er freelancer for nystartede firmaer
under alias og bor hjemme.

Du har ikke råd til at sige nej.
Se nu på din telefon!

- Du mener det alvorligt.
- Helt sikkert.

Skriver du under, får du halvdelen nu,
resten ved afsluttet arbejde.

Ja, jeg skrev under.
Det var jo vildt mange penge.

Dagen efter hentede de mig.

Din arm.

Det er vel din spøg?

Få nu ikke nogen idéer.

- Hvordan går det med hovedet?
- Som om jeg har fået det hvide snit.

Det går over.

Er du parat til at se laboratoriet?
Følg med.

Her har vi det!

Jeg skal bare dechifrere, ikke?

Her er alt, du har brug for.
Ellers skal du bare sige til.

- Er det den?
- Ja, i den lå kodenøglen.

Dæleme utroligt!

Er den i vakuum?
Har de anvendt kvantehukommelse?

Ja, men vi fik kun en masse støj.

- Har I forsøgt med ordbogsangreb?
- Uden held.

Vi tror, de saboterede krypterings-
algoritmen. Der har vi indgangen.

- De efterlod en bagdør.
- Hvilket du er ekspert i.

Manner!
Det vil nok tage lidt tid.

De sendte den tilbage til
dette tidspunkt af en grund.

De tror, at vi kan løse det. Vi lagde
en del af beskeden på en server.

- Det kan hjælpe dig med at løse koden.
- Har du en idé om, hvad det er?

Vi er spændt på at finde ud af det.

Jeg ser ingen kaffekande herinde.
Det skal der være.

Jeg vil også have et køleskab med øl.
Jeg laver ikke sjov.

Jeg vil også have en flaske whisky
eller bourbon, ikke under 20 år.

Hvis du fremskaffer de ting...

...skal I få nøglen.

- Godmorgen.
- Er det? Jeg missede solopgangen.

Er der fremskridt? Vi ved,
at arbejdet kan være opslidende-

- og miljøet klaustrofobisk.
Vi giver dig fri i weekenden.

Du siger hele tiden "vi".
Hvem er "vi"?

Der er gået fem uger, Alex.
Du skal ud blandt andre.

- Det er ikke nødvendigt.
- Du vil have godt af det.

Menneskelig kontakt er vigtig,
og du vil ikke tale med vores psykolog.

- En samtale om dagen hjælper.
- Jeg behøver ikke høre mig selv snakke.

Jeg tørster ikke efter samspil
og føler ikke noget behov for-

- at lege trivielle lege
med jeres hjernevrider.

Så lad mig få lidt alenetid,
så jeg kan lavet noget her.

Gider du? Jeg vil gerne
give jer noget for jeres investering.

Jeg vil applicere et ettal
til den vertikale bevægelse og...

Vi gør diagonalen til nul.

Vi forsøger med det.

For pokker!

Hallo! Hallo!

Røvhuller.

- Du har ikke sagt noget.
- Om hvad?

At jeg ikke er
den første kryptograf her.

Det er vel mig, man ringer til,
når ingen andre kan klare opgaven.

Det der er tegninger til
en slags maskine, mere ved jeg ikke.

- Det er ufuldstændigt.
- Har du læst det hele?

En del.

Her er en ting til. En besked.

- Det er...
- Navajo-sprog.

I holder det søreme lokalt.
Det er en advarsel.

Vi står over for en tredje verdenskrig,
og maskinen er vores bedste forsvar.

Vi værdsætter din indsats.
Du vil få resten af pengene.

- Du bliver bedøvet og kørt hjem.
- Hvad? Ingen champagne?

For at sikre, at du overholder aftalen,
vil du blive overvåget.

Selv tak! Har I nogen idé om,
hvad jeg har udrettet her? Slip mig...

Hvad helvede...?

Først troede jeg, at det var
en bivirkning af bedøvelsesmidlet.

Eller at al stress
røg ud af min krop.

Der gik 3-4 dage,
før jeg kunne holde noget i mig.

Så begyndte det.

- Alex Jacobs?
- Ja?

Min kollega og jeg
vil stille Dem nogle spørgsmål.

- Kommer I fra ARIST?
- Må vi komme ind?

Ja.

Så... Hvad handler det her om?

- Vi vil stille nogle spørgsmål.
- Som en slags kundeundersøgelse?

- Det gælder Deres seneste arbejde.
- Satellitten?

Jeg kan ikke tale om det.
Jeg har underskrevet en aftale.

Vi er nysgerrige efter, hvorfor De
gik med til at dechifrere koden.

- Vi er nysgerrige
- Jeg kan stadig ikke tale om det.

Svarene på vores spørgsmål overtræder
ikke kontraktens indhold.

- Vil I vide, hvorfor jeg tog jobbet?
- Ja.

- I betalte mig jo.
- Gjorde De det for pengenes skyld?

Nej, ikke pengene. Jeg gjorde det
for at få et års forbrug af mundskyl.

Ja, jeg gjorde det for pengene.

- Handlede De ikke af altruisme?
- Altruisme? Nej.

Jeg forsøgte ikke at kurere cancer.
Jeg afkodede en besked.

- Var Deres beslutning rent selvisk?
- Jeg har haft migræne hele ugen.

- I må lige hjælpe mig her.
- Har De behov for hjælp?

- Hvad er det, I vil?
- Vi er nysgerrige.

- Du milde!
- De dechifrerede koden mod betaling.

Ligesom Deres tidligere arbejde
med bagdøre i sikkerhedsprogrammer.

- Tænker De ikke på følgerne?
- Følgerne? Det var bare et job.

- Gør jeg det ikke, gør en anden det.
- Hvorfor blev De spurgt?

- Hvorfor blev De spurgt?
- Hvorfor...

Ved I hvad? Må jeg lige se
en form for legitimation?

- Legitimation?
- Ja, jeg vil gerne se det.

Føler De et ansvar for
den skade, våbenet vil forårsage?

- Ville et ID-skilt berolige Dem?
- Våbenet, der bygges ud fra tegningerne.

- Gør det Dem mere samarbejdsvillig?
- Hvad taler I om?

- De tegninger, som De dechifrerede.
- Er det noget, De baserer tillid på?

- Vidste De det ikke?
- Nej, det gjorde jeg ikke.

- Jeg vidste ikke det her.
- Hvor føles det at vide det?

Føler De anger?

Det var et job, okay? Jeg havde
brug for pengene, så jeg tog det.

Der var intet forsætligt, der var
ingen bagvedliggende motiver.

Så hvad jeg end...

...dechifrerede, var det ikke noget,
jeg gjorde, så jeg bærer intet ansvar.

- Skræmmer det Dem?
- Stoler De på os?

- Har De tænkt på Deres egen død?
- Har De tænkt på dem, der skal dø?

I må hellere gå nu.

Vi er taknemmelige, fordi De tog Dem
tid til at besvare vores spørgsmål.

Det betyder meget for os.

Hvad pokker...?

Hvad laver du? Du har ikke lov til
at overføre beskeden til USB.

- Den tilhører USA's regering.
- Har I hacket min computer?

- Du kendte til overvågningen.
- Holder I øje med mig?

Du er forpligtet til at overholde
aftalen. Lad det ikke ske igen.

I sendte... folk hertil.

Jeg håber, du nød at se mig,
da jeg onanerede i går!

Det er sgu da løgn!

- Alex?
- Ja.

- Alex?
- Herinde!

Vent her.

Hej.

Jeg ved, at det her ser lidt...

Jeg sad fast... jeg sad fast...
i en af ligningerne.

Jeg tænkte, at det kan have
noget at gøre med kvanteskum.

På grund af de små ormehuller, eller
også er det et holografisk princip.

Vi kan leve i en todimensional verden.
Det forklarer størrelsesforskellen.

- Alex...
- Vent lidt!

Jeg indså, at jeg blev vildledt.

Jeg fokuserede kun på, hvad jeg så,
ikke hvornår jeg så det.

- Hvad er alt det her?
- Svaret.

- På hvad?
- Dem.

Kan de rejse hertil gennem tid og rum,
kan de også kontrollere tid og rum.

Det indebærer, at de kan eksistere i
samme rum som os, men i en anden tid.

De kan befinde sig i dette rum,
bare ikke lige nu.

De kan være 6 timer inde i fremtiden
eller 12 timer i fortiden.

De kan befinde sig i en tid,
hvor ingen kan se dem-

- men i et rum, hvor de kan overvåge os.
Det her forstod jeg ikke straks.

De ser på os gennem tidsvinduer.

De observerer os, studerer os,
og de er fandeme overalt!

- Du må holde op med det her.
- Nej, jeg skal ikke holde op.

I skal holde op. I skal holde op med
at bygge den maskine!

Den kommer ikke fra os eller
fra fremtiden. Den kommer fra dem!

De lagde tegningerne
og beskeden i satellitten-

- for at starte den næste krig, ikke for
at forhindre den. Det er deres plan!

Vi har dine sygejournaler.

Vi kender til tumoren.

- Betaler ARIST erstatning?
- Vi er meget kede af det, Alex.

I anbragte mig i et rum med en satellit,
som afgiver gud ved hvilken stråling.

Det er det, der er sagen!
Det er sagen!

Lad mig se dem,
lad mig se dem, når de ser på mig.

- Du hallucinerer.
- Det vil de have jer til at tro.

- Det her forandrer ingenting!
- Jo! I må ikke bygge maskinen!

Det handler ikke om maskinen.
Du er syg!

Nej!

Jeg er ked af det. Du har ingen familie,
men har du venner, som du vil...

Vi kan hjælpe dig, hvis du vil tale
med nogen eller vil et sted hen.

- Men hold op med det her.
- Jeg er ikke døende!

Fornægtelse er noget gylle.

Men de lyttede ikke til mig, og jeg
var sikker på, at der skete noget.

En del af mig troede nok,
at jeg var ved at blive tosset.

Men så tænkte jeg på, at jeg ikke
var deres eneste kryptograf.

Hej!

Beth Carter?

Jeg hedder Alex Jacobs
og arbejder som kryptograf.

- Hvad vil du?
- Jeg blev hyret af et firma.

- ARIST.
- Jeg har det ikke så godt...

Må jeg tale med dig et øjeblik?

Det er vigtigt!

Hør på mig! Jeg arbejdede
med den samme besked som dig.

Du skal ikke være urolig.
Jeg arbejder ikke for ARIST.

Jeg gik på biblioteket og fandt
din adresse. De ved ikke, at jeg er her.

Jeg boede i samme lokale som dig.

Jeg så... Dit navn var ridset
ind i sengen.

Beskeden er ikke...

Det er ikke det, det ser ud til at være.

Den kommer ikke fra os!
Jeg forsøgte at forklare dem det.

De vil ikke lytte.

Jeg ser ting, som jeg ikke kan
forklare. Men ingen tror mig, fordi...

...jeg er døende.

Jeg er døende.

- De gav mig seks måneder at leve i.
- Jeg har to tilbage.

Jeg forstår det stadig ikke.

Det er svært at forstå, at om fire uger
kan jeg ikke engang gå længere.

Om seks uger vil jeg ikke kunne tale.

Og om otte uger er jeg
forvandlet til aske.

Var der noget galt med min kryptering?

- Var det derfor, de hyrede dig?
- Nej, nej.

Så vidt jeg ved, ville de bare
have mig til at bekræfte det.

- Du ved vel, at det er et våben?
- Selvfølgelig.

En advarsel fra fremtiden dukker ikke op
som en tegning over en mikro.

Den er... ikke fra fremtiden.

Undskyld! Jeg har ikke budt dig
på noget at drikke. Kaffe?

Jeg tager gerne noget stærkere,
hvis jeg må.

Jeg havde glemt, at jeg havde den.

- Vil du ikke have noget?
- Jeg drikker ikke.

Jeg har overvejet
at stoppe men... pyt med det.

Du er den første,
jeg taler med i over en måned.

Bortset fra lægerne.

Og Cipherman, men han er...

Kontakter ARIST dig stadig?

Jeg er ret sikker på,
at han arbejder for dem.

Det må han gøre,
for ellers ville han ikke kunne...

Undskyld, men hvem er Cipherman?

Skærmen blev sort, og pludselig
begyndte han at kommunikere med mig.

Det var for en måned siden,
og vi har talt sammen hver dag.

- Gav han dig problemer at løse?
- Jeg fik noget andet at tænke på.

- Hvad talte I ellers om?
- Mest kvantefysik.

- Han udfordrede min viden.
- Testede han dig?

Det var nok mere
for diskussionens skyld.

Jeg tog billeder af skærmen for at
bevise for mig selv, at var virkeligt.

Efter diagnosen er det svært at vide.

Jeg er stadig ikke sikker på,
om du er virkelig.

- Jeg er nødt til at lægge mig ned.
- Kom, jeg hjælper dig.

Tak.

Vil du have... noget Valium?

Nej, de hjælper ikke længere.

Jeg er virkelig.

- Nej, det er du ikke.
- Jo, jeg er her. Jeg er virkelig.

Jeg skrev ikke mit navn
med en binær kode...

Godaften

- Har du nået at se på mit problem?
- Jeg har ikke løst det endnu.

Synd. Du er normalt meget hurtigt.
Hvordan har du det i dag?

Han spørger, hvordan jeg har det i dag?
"Kvalme."

Du er ikke Beth.

Du godeste!

Hej! Har du det bedre i dag?

Godt. Jeg har et spørgsmål.
Jeg så mig omkring. Har du flere...

Har du flere af de der problemer,
som han har givet dig?

- Hvad har du gjort?
- Der er en besked.

Der er huller og dele, der mangler,
men det er en besked.

Har du sat dem sammen før?

Det er brikker af et puslespil.

Man dechifrerer dem,
løser dem og sætter dem sammen.

- Jeg tror, han vil sige dig noget.
- Har du...?

Hvad?
Ja, han kontaktede mig i går aftes.

- Har du talt med ham?
- Ja, han forstod, at det ikke var dig.

- Du må ikke tale med ham.
- Han forstod, at jeg ikke var dig.

Det her er mit. Det er min computer,
mine noter, mit hus...

- Jeg tror ikke, han arbejder for ARIST.
- Du kan ikke være her.

Ved du, hvad forskellen på os er?

Jeg er pisseligeglad.

NSA tvang det firma, jeg arbejdede for,
til at lave bagdøre i vores algoritmer.

Jeg tøvede ikke et øjeblik.
Jeg tænkte kun på pengene.

Men du? Nej, ikke dig.
Jeg har læst dit CV.

Du arbejdede for Everleaf.
De bad NSA gå ad helvede til-

- i stedet for at risikere
deres kunders integritet. De sagde nej.

Du går op i det her.
Hjælp mig med at stoppe det.

Kom her.

4. juni.
Den dag sagde jeg ja til jobbet.

Derefter blev jeg syg.
Jeg begyndte at hallucinere.

Jeg forsøgte at finde
rationelle, fornuftige forklaringer.

Men ingen af dem overbeviste mig,
så jeg begyndte at tænke på beskeden.

På nøglen og kvantehukommelse.

Polariserede fotoner, som medbragte
beskeder fra fremtiden.

Fotoner er kun lyspakker,
og lys færdes gennem universet.

Sæt nu nogen eller noget sendte
beskeder ned i afgrunden?

Gennem rummet, gennem tiden?

Vi skal bare lede efter dem.

Jeg begyndte at opfange fotoner
og dechifrere koder.

Jeg blev helt besat.

Jeg troede, at de døde talte til mig.

At de kaldte på mig fra himlen.

Og blandt alle de stemmer
hørte jeg min egen.

Jeg talte bare med mig selv.

Ingen af os burde have sagt ja til
jobbet. Det har ødelagt vores helbred.

Vi er ikke de samme som før.

Du kan se dem, ikke sandt?

Alt, du tror, du ser, er kun døden.

Kan du se personen uden for vinduet?

Hvis jeg hallucinerer, hvordan kan vi
så begge hallucinere det samme?

Det her er virkeligt. Det sker!

De lagde beskeden i satellitten
og i den maskine.

Det her vil få dominobrikkerne
til at falde. Vi må gøre noget!

Jeg vil bare dø i fred.

Vil du være sød at gå?

Vi advarede dig.

- Hvorfor kontaktede du Beth Carter?
- Mener du det her?

- Jeg bad dig glemme det hele.
- Vil I nu myrde mig?

Det gælder landets sikkerhed.
Vi kan snart ikke beskytte dig.

Gør mig en tjeneste. Tag en pistol
og skyd mig gennem tumoren!

Du er ikke alene.

Dit liv er ødelagt, men hvis du har
noget uafklaret, kan vi hjælpe dig.

- Hvad med Beth?
- Det angår ikke dig.

- Lad hende være i fred.
- Hjalp I også hende?

Du må ikke besøge Beth igen.

Det er sidste gang, jeg kommer hertil.
Forstår du det?

Hvad sker der ellers?

Du var ikke den eneste,
der blev påvirket i laboratoriet.

Tid er det eneste, vi har.
Brug din klogt.

Hvad fanden?

Jeg troede, at jeg...

...ikke var her længere.

Jeg troede,
at jeg var blevet bortført.

Jeg befandt mig i en glastank et sted.

Som myrer i en myretue,
der knoklede.

Glemt af forskerne,
som våger over os.

Hej, Alex.

- Jeg ved, hvem du er.
- Nej, det gør du ikke.

Rebecca.

Forkert.

Hvem er du?

Du kender mig ikke. Jeg kender dig.

Er du en af "dem"?

Hvem er de?

ARIST?

Nej.

Hun er der snart.

- Er det her virkeligt?
- Det håber jeg bestemt ikke.

- Du er fuld.
- De tog hele molevitten.

Hvem?

Hende møgkællingen
og hendes vagthunde hos ARIST.

- Er du okay?
- Ja. Nej, jeg er døende, for helvede!

- Han har lige været her.
- En af dem?

Nej, ikke en af dem.
De skiderikker er overalt.

- Jeg taler om din knægt, Cipherman.
- Kontaktede han dig?

Han bad mig tage hertil.
Han gav mig din adresse.

Du har sikkert ret.
Han forsøger at afbryde maskinen.

Han sendte mig tegningerne.

Det må være en, der arbejder der,
hvis man har adgang til det her.

Forstår du noget af det her?

Et stålrør, et varmeskjold,
et vakuumkammer...

- Det styres af et isoleret netværk.
- De... leger med vores eksistens.

Fik han dig til
at regne algoritmerne ud?

Det betyder, at han går efter computeren
og at maskinen allerede er bygget.

Det giver ingen mening.

Hvordan er det overhovedet muligt?
Den slags ville tage flere år, ikke?

Sådan må det være, for ellers
ville han bare ændre tegningerne-

-og lade dem bygge en attrap.

Det er os, der har gjort det her.

Vi vidste jo ingenting.

Vi vidste det.
Vi ville bare ikke erkende det.

Har du oplevet tidseffekterne?

De bliver værre.

Jeg ønsker ikke,
at det, jeg så, bliver virkelighed.

Vi begyndte at opbygge en virus,
som var rettet mod maskinen-

-med Ciphermans hjælp.

Vi var kun tre personer,
som gjorde, hvad vi kunne.

Vi forsøgte bare at rette op på det,
havde gjort.

Så kom der et øjeblik,
hvor jeg tænkte "for helvede"!

Vi er bare to personer,
som er ved at dø.

Som er ved at blive tossede
og gemmer os bag hinanden.

Vi følte os isoleret
fra omverdenen.

Det blev ikke ved længe.

Lås døren!

- Godt, I fik i dem.
- Hvad laver du her?

- ARIST er på sporet af mig.
- Er du...

Nej, men jeg ved, hvem han er.
Jeg har forsøgt at stoppe det indefra.

Vi kan ikke stole på nogen. Det her er
en af stifterne af ARIST.

- Her.
- "Miles Driskoll. Cipherman".

Det er hans adresse. Jeg lod ham
arbejde med jer for at udvikle virus...

- ...som kan sætte maskinen ud af kraft.
- Du ser, hvad vi ser nu.

ARIST benægter alt. De tror, at vi
hallucinerer og giver tumorerne skylden.

- Men hvis flere ser det samme...
- Vi har ingen beviser!

Militæret finansierer hele projektet
og vil aldrig slippe våbenet.

En enkelt besked var nok til,
at de byggede det.

- Ved de, hvad den gør?
- Det tror de.

Men det, der står på æsken,
er ikke det, den gør.

Vi har ikke tid til det her. Pak,
hvad I kan, og skynd jer væk herfra!

- Det var dig, der ridsede Beths navn.
- Du opdagede det lidt for sent.

Skynd jer!

Nu er de her. Af sted.

Find Driskoll. Ingen mobiler og kun
kontanter. Efterlad ingen spor.

I skal skynde jer.
Tidseffekterne bliver værre.

Hvad indebærer det?

For hvert minut bliver de
stadig kraftigere.

De interagerer, og deres eksistens
udvikles til mere end kun observation.

- Gå nu.
- Hvad med dig?

Jeg forsøger at vinde tid til jer.
Skynd jer. Gå nu!

Hvad tror du,
de vil gøre ved hende?

Han synes vist ikke
om andre mennesker.

Ja, der er åbent!

- Hej.
- Beth! Dejligt at møde dig.

Det har været rart at tale med dig.
Også mr Jacobs. Kom ind!

Undskyld rodet.

Man ved aldrig,
hvornår man får brug for noget.

Jeg er en af de oprindelige forskere.

En af ARIST's stiftere.

Den nye opdagelse var
faktisk ikke vores første møde...

...med vores mærkelige venner.

Vi fandt en anden satellit
for mange, mange måner siden.

Vi tror, at den kredsede i en bane
om Jorden i hundreder af år-

-før vi kunne hente den ned.

- Det er omkring 50 år siden.
- Er der en anden satellit?

Ja. Den kredsede om vores lille jord,
indtil vores teknik blev i stand til-

- at hente den ned
og afsløre dens hemmeligheder.

- De ventede på os.
- Ja, på en måde.

Kom med ind. Værsgo.

Hvis det er sket før,
så kan vi vel forhindre det her?

Ikke helt. Det ligner situationen
fra dengang, men alligevel ikke.

Vi hentede satellitten ned
og fandt en krypteret besked-

-sammen med tegninger.

Men formålet var et andet.
Jeg tror, de forsøgte at fæstne sig...

...til vores dimension.

Og kaste anker, så at sige.

- Vores dimension? Mener du...
- Ja, ja!

Ja, inter-dimensionale væsener!
Det er, hvad jeg tror, de er!

Vidunderligt, ikke? Men ARIST
deler vist ikke min begejstring.

Da jeg forsøgte at fortælle den det,
blev jeg vanæret, spærret inde-

- og smidt ud af forskerverdenen.
De påstod, at jeg var paranoid.

Men intet imod, hvad I oplever.
Jeg fik også en tumor, en lille en.

Den er ikke ondartet, men den gjorde
mig modtagelig for at kunne se dem.

Men de eksisterer ikke på samme niveau
af lineær tidsopfattelse som os-

- så det var svært at forsøge at komme
på en måde at gøre det forståeligt-

- hvilket jeg er sikker på,
at I kan relatere til.

For ikke at tale om psykiatriske
institutioner i 70'erne.

Sid ned.

Hvis de eksisterer på et andet niveau,
så indebærer det-

- at deres virkelighedsopfattelse
er en anden.

Jeg er ret sikker på, at de ikke
kan opfatte ting, som vi gør.

Vi er meget primitive,
og de er meget højt udviklet.

- Hvilken dimension de end kommer fra...
- Så opleves tiden ikke lineært.

Jeg tror, at de oplever tiden
som et enkelt øjeblik.

Så hvis den første maskine
var en slags tøjr...

...hvad laver den nye maskine så?

Jeg tror, at den nye maskine,
i mangel af et bedre ord-

-giver dem adgang til vores dimension.

Forestil jer, at de ser
på en videokassette-

- og vi er rollefigurerne, som kan
bevæge os fra start til slut.

Og vi kan kun opleve ting
på den måde.

Den første var en fjernbetjening,
som de spolede frem og tilbage med-

-for at se hele filmen.

Men de kunne ikke påvirke os,
ændre på os eller interagere med os.

Men med den nye maskine
har de mulighed for-

-at række inden gennem tv-skærmen.

Jo nærmere aktiveringen vi kommer,
desto større effekter mærker vi.

De bliver mere nærværende.
Maskinens effekter skaber bølger.

Tiden bløder bagud,
der bliver en overflod af effekter.

Det flyder ud til
fremtiden og fortiden.

Jo tættere vi kommer på det øjeblik,
desto stærkere bliver effekterne.

Rebecca forsøgte at advare os.

Ja, situationen på ARIST
er blevet meget underlig.

Alt i deres umiddelbare nærhed
påvirkes dramatisk.

Folk bevæger sig i slowmotion,
og samtalerne overlapper hinanden.

Det er tosset! Helt vildt!

Vi ved ingenting. Ingenting.

Vi forsøger at forklare deres eksistens,
men vi forstår ikke vores egen.

Min teoretiske beskrivelse af
deres eksistens er netop det-en teori!

Så vi kan begynde at forstå, men det
er nok ikke engang tæt på sandheden.

Et godt eksempel:
Hvordan oplever I dem, når I ser dem?

- Som mænd, ikke?
- Jo.

Høje, blege uden særlige træk.

I ser dem som robotagtige væsener,
jeres hjerne ikke i stand til andet.

Men det er nok ikke sådan,
de ser ud.

Hvordan kan vi vide, hvordan de ser ud?
Vi kender ikke til andre dimensioner.

En ting er sikker, de ligner ikke mænd.
I skulle se den, jeg har i haven.

- Er en af dem i haven?
- Ja da!

Han har været der i 30 år
og har ikke rørt sig ud af stedet.

I starten så jeg ham
som antropomorfisk.

Men som tiden gik, blev min hjerne
tvunget til at at tilpasse sig.

Og desto mere forandrede han sig.
Han er en trofast ven.

Den mest tro ven,
jeg nogensinde har haft.

Jeg kan ikke se noget.

Jaså? Det er særdeles interessant.

- Hvordan ser den ud?
- Den er ubeskrivelig.

Meget skrækindjagende, faktisk.

Alt ved dem er meget fascinerende,
meget mystisk.

- Tag for eksempel krypteringerne.
- Hvad mener du?

Din kryptering
er forskellig fra Beths.

Og hendes var forskellig fra min.
Hvordan gik det til?

De kender jo ikke til vores virkelighed!
Hvordan kan de kryptere noget for os?

De anbragte noget,
som så anderledes ud for os alle tre.

Alligevel kom vi alle frem
til samme konklusion.

Det er jo ikke til at forklare!

Det er derfor, ARIST hyrede
flere forskellige kryptografer.

Jeg tror ikke, det var stråling,
der gjorde, at vi kan se vores venner.

De er fysiske bivirkninger af, at vores
virkelighedsopfattelse er ændret.

Ligesom et svært puslespil
kan give hovedpine.

Dette puslespil forårsagede tumorer.
Det er helt utroligt!

Det er altså ude med os.

Ja, sådan kan man vel
godt udtrykke det.

Men der er stadig tid til
at forhindre det.

Nej, jeg tror ikke,
at der er noget, vi kan gøre.

Har du skabt en virus,
som ikke har en chance?

Nej, nej! Virussen vil fungere.

Men vi har ikke tid nok til
at gennemføre det.

Disse eftervirkningerne kommer sikkert
fra noget, der allerede er sket.

Aktiveringen af maskinen kan være
sket engang i fremtiden.

Vi kan ikke...
Der må være noget, vi kan gøre.

Effekterne kommer måske ikke
fra maskinens aktivering.

- De kommer måske fra detonationen.
- Du godeste! Er den til at stoppe?

- Detonation?
- Der er måske en anden måde.

At demontere den. Tag en
stor hammer og slå den i småstykker!

Herligt! Det var godt, vi brugte
al den tid på at skabe virussen.

Problemet er,
at ARIST vil genopbygge den.

I skal have fat i serveren
og slette tegningerne.

- Vi ved ikke, hvor bygningen er.
- Jo, nu gør I.

Jeg var jo med til at stifte ARIST
og kender den bygning udmærket.

I bør kunne komme ind gennem
den østlige fløjs tunnel her.

Der er en luge et par kilometer herfra,
som fører direkte til laboratoriet.

Pokkers, vi skal væk!

Hej...

...gamle ven.

Vi burde ikke have efterladt ham der.

Vi kunne ikke have gjort noget.

Lugen er et par kilometer
fra denne grusvej.

Hvis vi kører tidligt i morgen,
kan vi være fremme om aftenen.

Slap af.

- Slap af.
- Hvor er jeg?

Hvad ser du?

Det ved jeg ikke.

- Er jeg død?
- Ikke som du forstår det.

- Frygter du døden?
- Nej!

Frygter du at leve?

- Hvad er du?
- Ikke noget, du kan forstå.

- Hvad fanden vil du?
- Vi er nysgerrige efter jeres slags.

- Og jeres opfattelse af tiden.
- Er det, hvad det her handler om?

- Det er noget ejendommeligt for os.
- Alt det her...

Vi vil meget gerne forstå det.

Lineær tidsopfattelse
virker meget upraktisk.

Indlæring er en langsom proces,
og hver generation starter fra nul.

En omfattende proces af tomme løfter.

Den forviser mennesker til uvidenhedens
plager. For altid et barn i mørke.

Det er mærkeligt, at naturen kan
straffe et væsen så ondsindet.

I er dømt til at lære om smerte
i al evighed.

Det må være smerteligt at have
selvindsigt og samvittighed-

- og stadig været fanget
i en lavere dimension.

Hvad fanden vil I mig?
Hvorfor valgte I mig?

Valgte? Hvorfor valgte du
at dechifrere beskeden?

Det har du spurgt mig om før.

Du kom til mit hus.

Vi forstår ikke beslutninger. Vi
eksisterer kun i et enkelt øjeblik.

Et enkelt blink, så forstår vi alt,
deres behøver forstås i vores verden.

Årsagssammenhæng, sandsynlighed
og konsekvens er ubegribeligt for os.

Det eksisterer altså ikke i jeres tid.

Hvis menneskets tidsopfattelse lignede
vores, ville det så stadig være til?

- Ville det fortsat findes?
- For helvede!

- Slap af. Slap af.
- For helvede!

Slap af.
Hvis tidens sprækker skulle fyldes-

- og mennesket ikke kunne gemme sig,
hvad ville der så ske?

Jeg ved det ikke.
Jeg forstår ikke engang, hvad du mener.

Hvad sker der, når mennesket ikke
behøver vente længere?

- Vi bliver som jer.
- Ville du gerne have det?

Jeg kan ikke eksistere her.

Det gør mig syg. Du tager livet af mig!

Men kun en ting kan mennesket
være sikker på. Døden.

Alligevel gemmer man sig for det
uundgåelige og distancerer sig.

Men jo mere tid mennesket får,
desto mere tid berøves man.

At forlænge sin eksistens
fører til ukendt lidelse.

Tiden afgør alt for mennesket.

Ironisk nok er det både en gave
og en tyv.

Hvordan er der i jeres verden?

Det kan du ikke forstå.

Hvis du kan slå bro over kløften mellem
dimensionerne for at kommunikere...

...så kan du vel for pokker forsøge?

I ved ting om os og vores univers.
Fortæl mig det!

Hvis du søger svar for at ændre
din opfattelse af virkeligheden-

- så er din verden vel en projektion
snarere end en opfattelse?

Hvad er de faktiske forhold?

Ser du verden,
som du forestiller dig den-

- eller observerer du kun det,
der allerede er?

Er virkeligheden en projektion, hvad
sker der så, når bevidstheden er væk?

Trods en evighed af refleksion
kan mennesket ikke forstå forskellen-

-på virkelighed og illusion.

For hvert menneske der fødes,
kommer en ny virkelighed.

Måske er det derfor, mennesket
altid er på kant med tilværelsen.

Meget modsigende.

- Meget splittet.
- Stop, stop, stop, stop!

Er jeg den eneste,
der gennemgår det her?

Ville det føles bedre,
hvis I var flere?

- Du vil ikke være alene.
- Jeg vil ikke lide!

- Du har smerter.
- Ja, jeg har smerter!

Og nu skal jeg sidde her,
til jeg dør!

Tænk hvis du kunne vende tilbage til
en tid, der har været, før tumoren.

- Hvis jeg rejste tilbage i tiden?
- Ja.

Med den viden, du har nu.

Hvordan ville det forandre din adfærd?

Hvad ville du gøre anderledes,
hvis noget?

Jeg ville bede ARIST
gå ad helvede til.

- Ville du tage andre beslutninger?
- Jeg vile stoppe det her og dig.

- Fjern os fra ligningen.
- Det går ikke.

- Du vile ikke kunne se os.
- Det gør ingenting.

Jeg ville vide, at I var der
og overvågede alt.

Det ville ændre din virkeligheds-
opfattelse og dermed din adfærd.

Hvorfor skulle du ændre adfærd,
hvis du ikke kunne ændre situationen?

- Det ville jeg bare.
- Det finder vi mærkværdigt.

Vi vælger ikke.

Vi bestemmer ikke, hvad der skal ske.
Jeg valgte ikke at komme hertil.

Jeg valgte ikke at blive syg!

Ting sker bare.
Vi ser ikke på verden og...

...maler den, som vi vil.

I så fald mener du, at du ikke
har kontrol over din eksistens.

Du tror, at dine tanker ikke
har nogen konsekvenser.

Hvis du skulle vende tilbage til
en tid med den viden, du har nu-

- hvad ville det så betyde? Hvilken
betydning ville vores eksistens have?

Hvilken betydning ville
vores observationer have?

Hvis tiden blev nulstillet
og du vendte tilbage-

-hvilken forskel ville det så gøre?

Det var det.

Det var det hele.

Jeg ved ikke, om alt det her
kun var en test eller...

Men jeg ved,
at det ikke kan ændres.

Men verden kan jo gå under i morgen.

Det ved vi jo godt.

Det hele er allerede sket.

Satellitten er blevet opdaget,
koden er knækket.

Beskeden er dechifreret.

Det var forbi,
allerede før det var begyndt.

Man kan måske ikke
lave om på slutningen.

Men man kan forandre vejen dertil.

En ting til.
Advar hende, lyv for hende.

Skån hende for sandheden,
så hun leve i fred.

Og glem så.

Glem denne besked.
Glem, hvad der vil ske.

Glem, hvad der er sket.
Bare...

Bare glem alt.

Og lev.

Tekster: Alex Huus
www.ordiovision.com