All language subtitles for Elle.S.Appelait.Sarah.2010.FRENCH.720p.BluRay.x264-FHD-Danish

Landbrugsministeren pr�senterede
i 1942 marskalen for det f�rste mel.

"Den manske jord l_er ikke,"
sagde statschefen, og han havde ret.

DE KALDTE HENDE SARAH

- Hold op. Hold nu op, Sarah.
- Jeg tager dine 0rer.

Far?

- Hvad skal du?
- Bliv der. Jeg kommer igen.

Luk op, monsieur Starynski.
Luk op.

- Min mand er her ikke.
- Det er politiet. Lukop.

�bn, madame.
Ellers sl�r vi d�ren ind.

16. juli 1942

- Madame Starynski?
- Jeg ved ikke, hvor min mand er.

De skal med.
Tag t�j med til to-tre dage.

- Hvorhen?
- Og et t�ppe, mad og papirer.

- M� jeg tage min dukke med?
- Nej. Kun det mest n�dvendige.

- Michel, er det Deres s�n?
- Ja. Skal b�rnene ogs� med?

Hvor er han?

Min lillebror er her ikke.

G�r, hvad De vil med mig,
men lad b�rnene v�re.

Hvad sker der?

- Kom og gem dig.
- Nej, jeg vil ej.

Ligesom i g�r.
Det er bare noget, vi leger.

Ind med dig.

- Hvor er Deres s0n og Deres mand?
- Jeg ved det ikke. Det sv�rger jeg.

Sid helt stille. Lover du det?
Jeg kommer tilbage.

Jeg aner ikke, hvor de er.

- Jeg ved det ikke.
- De er ude p� landet.

Min lillebror var syg.
Far sagde, at det var godt for ham.

M� jeg bede
om n�glerne til lejligheden?

- Ved De, hvor faderen og s�nnen er?
- Jeg har ikke set faderen for nylig.

Drengen s� jeg for to dage siden.

Han har m�ske gemt sig
i k�lderen. Tag og kig efter.

Det var s� varmt i nat,
at ingen kunne sove.

K�lderen ville nok v�re
det bedste sted at sove.

- Skal jeg f�lge Dem derned?
- Senere. Men hvis De ser dem ...

Far!

Du skal ikke gr�de, min pige.

Er du der, Sarah?
Sarah?

Her dufter af Mam�.

F�rste gang jeg s� Mam�,
stod hun der, og jeg var rigtig s�d.

Hun skulle se, at barnebarnets
"amerikaner" var god nok.

- Hun var strid.
- Hun lever alts� stadig, mor.

Det er jo lige til at flytte ind i.

Hvis du vil have et �bent k�kken,
v�lter vi bare v�ggen.

- Er den ikke b�rende?
- Vi sm�kker en bj�lke op.

Ja, det er jo dig, der er arkitekt.

- Vil du have v�relse her?
- Hvor mange madratmeter er det?

Det er lille, men jeg flytter v�ggen
herhen, s� du f�r et vindue mere.

- Kan du bruge det, prinsesse?
- Du stikker.

- Har jeg fortalt lejlighedens historie?
- Nej.

I starten havde mine bedstefor�ldre
kun penge til at leje denne del.

I 50'erne fik de r�d til
at f� nabolejligheden med.

Og siden med den der.

Dengang var Marais
et arbejderkvarter.

Der sov min far
da han var p� din aider.

- Han har ogs� v�ret barn engang.
- Nogle er det hele livet.

Det er vores rige konkurrenter.

Og det er os.

- Ikke s� muntert.
- Det er h�rde tider.

Derfor skal vi pr�ve
at forestille os et idealsamfund.

Et utopia i det 21. �rhundrede.

- Skal vi skrive om plastikkirurgi?
- Den n�gne minde skal s�lge.

Vi skal fokusere p� alt det gode,
der kommer, n�r krisen er ovre:

Bioteknologi, nanoteknologi,
det nye rumkapl0b.

- Positiv tankegang.
- Fra en gammel pessimist.

Overvej det. Der skal et friskt pust til.
Og s� gammel er jeg heller ikke.

Vi skal ogs� d�kke Mellem�sten
under det nye Obama-styre.

Den lader vi London-afdelingen tage.
Og hvad ellers? Jo.

Vi skal have noget om dommen
til fordel for den deporteredes datter.

- Vandt hun?
- Den helt store nyhed.

S� tjente Chiracs tale i 95
p� Vel d'Hiv da et form�l.

- Hvor?
- Vel d'Hiv.

- Hvordan staver du til det?
- Du tager fis p� mig.

- Hvad skete der der?
- I juli 1942...

Den 16. og 17. juli 1942
anholdt de 13.OOO j�der -

- og anbragte de 8000 i V�lodrome
d'Hiver under umenneskelige forhold.

Forestil dig Superdomen i New
Orleans bare en million gange v�rre.

- Derfra blev de sendt til lejrene.
- Det er du vist godt inde i.

Jeg d�kkede 60-�rs dagen
for Time Magazine og fik en halv side.

- Derfor vil jeg gerne have ti sider.
- Ti? Det kan du ikke f�, Julia.

L�serne elsker historie. De fleste
har ikke engang h�rt om det.

Jeg vil gerne undskylde
p� ungdommens vegne.

En gammel, indend�rs cykelbane.
Den m� v�re smuk. Hvor ligger den?

- Den blev revet ned for 50 �r siden.
- Billeder?

Netop ikke. Over 10.OOO blev stuvet
derind uden senge, toiletter og vand.

- Og der findes ikke �t billede.
- Jo, �t. Af nogle busser udenfor.

Nazister var jo ellers kendt for
at dokumentere alt.

Mike... Det var ikke tyskerne.
Det var franskm�ndene.

Hvordan kunne i
efterlade Michel i lejligheden?

- S� sker der ham ikke noget.
- I skabet?

Det gik s� hurtigt.

- N�r vi kommer tilbage, er han der.
- Du har ikke forst�et det.

- Det er kun, hvad de har fortjent.
- Ti dog stille, fjollede minde.

- N�ste gang er det vores tur.
- Vi er da franskm�nd, gamle fijols.

Stakkels pige.

Det er Forbudt at l�be p� banen.

Det er Forbudt at l�be p� banen, b�rn.

Jeg skal p� toilettet, far.

Ved De, hvor toiletterne er?

- Hvor er toiletterne?
- De er forl�ngst stoppede.

M� vi bede om noget vand?

Her er s� varmt,
at vi er ved at blive kvalt. Monsieur?

Min mor, min bror og jeg ville hen
til min far i den fri zone.

Men s� kom politiet.

Jeg afledte deres opm�rksomhed, og
de andre flygtede ned ad bagtrappen.

Jeg mente,
at jeg ville klare mig bedre alene.

- Havde De ikke h�rt rygterne?
- Jo.

Der havde v�ret rygter
i flere uger.

Men hidtil havde de
kun anholdt m�nd.

De sender da vel ikke b�rnene
i arbejdslejr?

Er det det, de er ude p�?
At vi en efter en bliver vanvittige?

- Vi m� hen eRer Michel.
- Vi skulle jo have taget ham med.

Man m� t�nke p� sig selv.

- Der er pass�rsedler i oml�b.
- Ingen hj�lper Dem v�k herfra.

En betjent r�dede mig til
at tage bussen til venstre.

- Den til h�jre k�rte direkte til Drancy.
- Det kan ikke passe.

Start med at fjerne Deres stjerne.

- Vil De ikke lukke min lillebror ud?
- Hold op. De kommer ikke ud herfra.

- Giv mig den.
- Tak.

Jeg hedder Anna.

S�, s�. Tag det roligt.

- Sygeplejerske! Sygeplejerske!
- G�r plads.

- Hvad er der med Dem?
- Jeg bl�der nogle gange.

Er det sandt?
Der er meget f� l�ger her.

Kom. Jeg s�rger for,
De bliver behandlet.

Vent! Jeg skal tale med den minde.
Min s�n er sp�rret inde i vores hjem.

- G� tilbage til Deres plads.
- Anhold min s0n.

Tag hen og anhold min s�n.
Rue Saintonge 36, 3. sal.

Hvorfor gav du ikke damen den?
Hvorfor lod du ikke mig g�re det?

Hvorfor l�ste du ham inde?
Er du klar over, hvad du har gjort?

Er du klar over det?

Det er sv�rt at forestille sig,
at det har foreg�et her.

Der er en plade p� Bld. de Grenelle
og en statue p� Quai de Grenelle.

- Indgangen til Vel d'Hiv l� her, ikke?
- Jo, det er historiens ironi.

INDENRIGSMINISTERIET

Jeg har aldrig haft lyst
til at tale om det.

Indgangen til cykelbanen
l� lige overfor. Man kunne h�re dem.

ERer to dage m�tte vi lukke vinduerne.
Selv om natten.

- P� grund af st�jen?
- Lugten.

De g�r Dem ingen forestilling om det.

Fors�gte folk i kvarteret at finde
ud af, hvad der foregik derinde?

- At forst� det?
- Forst� det?

Det er nemt at v�re bagklog.

Der var s� mange j�dehistorier.

Hvad skulle man g�re?
Ringe til politiet?

Staryns_', Rywka.

Starynski, Wladyslaw,
Starynski, Sarah.

Sarah?

V�gn op.
Kom. Vi skal afsted.

Skal vi hjem?

- Jeg har det ikke s� godt, mor.
- Har du ondt i hovedet?

Du gode gud, hvor skal vi dog hen?

Hvor tror du?
Beaune-la-Rolande.

Det siges, at dem, der kommer
til Pithiviers bliver l�sladt.

Jeg tror,
vi ender i Tyskland eller Polen.

Det kommer ud p� et.
Historien vil gentage sig.

Kan De se den her ring?

Den er der gift i.

Ingen skal bestemme,
hvorn�r jeg skal d�.

Ingen.

- Goddag.
- Goddag, Mme T�zac.

De skal ikke kalde hende T�zac.
Hun vil helst kaldes Jarmond.

Det er hendes pigenavn.

Miss Jarmond. Hun bruger
sit amerikanske navn. Det g�r de.

- Miss Jarmond er amerikaner.
- Du er sandelig i godt hum�r.

- Mme T�zac, det er mig.
- Hav en god dag, de damer.

- Jeg har det med til dig.
- Du huskede det. Tak.

Hvordan har din uduelige mand det?
Han kommer aldrig.

Han har travlt.
Men han t�nker p� dig.

Ja, den er god. Hvad med dig?
Du ser tr�t ud.

Det er jeg nu ikke. Jeg kommer lige
fra et vanskeligt interview.

- Hvad med lejligheden?
- Vi var derhenne i forg�rs.

Fl� nu ikke det hele fra hinanden.

Vi har boet der i over 60 �r.
Et helt liv.

60 �r?

Ja, 60 �r.
I starten s� det ikke ud af meget.

Men som man sagde dengang:
"Man m� tage det, som det kommer."

- Flyttede i derhen under krigen?
- Ja. I august 1942.

Vi boede tre i �t v�relse
over forretningen i rue de Turenne.

Edouard var ni �r dengang.

Da portnersken s� sagde, at der
var blevet en tov�relses ledig...

- Hvorfor var den blevet ledig?
- Det er l�nge siden, lille ven.

Er du s�d at give mig lidt vand?

- V�rsgo.
- Tak.

- Hvad er der? Du er jo helt bleg.
- Jeg rejste mig nok for hurtigt op.

H�r, du er jo gravid.

Det var allerede sv�rt, da jeg
havde alderen til det, s� nu...

Jeg kan m�rke s�dan noget.
Du er gravid.

- Hej, det er mig.
- Hej. Er du hjemme?

Nej, i Marais.
Men her er ikke nogen.

- Er der ikke nogen?
- Nej.

Dine bedstefor�ldre
fik lejligheden under krigen.

Ja. Og?

Jeg siger det bare.

Men, k�re Bertrand, inviterer du mig
ikke ud at spise i aften?

Jo da.
Hvad siger du til kl. 21?

Det er helt perfekt.

Beaune-la-Rolande, gennemgangslejr
Juli 1942

F� lidt fart p�.

Kvinder og b�rn til h�jre
og m�nd til venstre.

- Undskyld, monsieur.
- Kom nu.

- Er her en l�ge? Min datter er syg.
- Nej. Hun skal med Deres hustru.

Min datter har feber. Er der
ikke nogen, der kan hj�lpe mig?

Er der en l�ge til stede?

- Mor? Hvor l�nge skal vi v�re her?
- Det ved jeg ikke, Sarah.

Hvorn�r ser vi far igen?

Snart, min skat.

Snart.

Det trak ud med dem fra Peking.

- Har de skrevet under?
- Ikke endnu.

- Skal jeg ikke have et kys?
- Jo.

- Skal du ikke have noget at drikke?
- Nej. Ellers tak.

- Hvad foreg�r der?
- Har du set, at det er vores bord?

- �h gud...
- Hvad er der?

Jeg troede lige,
jeg havde glemt vores byllupsdag.

- Hvorfor er du s� ansp�ndt?
- Jeg har for travlt.

Du gjorde mig helt bange, Julia.

- Slukker du den ikke?
- Kineserne ringer. De k�rer p�.

- Bertrand.
- Ja?

Jeg har en god nyhed til dig.

Jeg forventede �rlig talt
lidt mere begejstring.

- Jeg vil ikke v�re en gammel far.
- Du har aldrig f0r talt om din alder.

Jeg bliver jo �ldre hurtigere end dig.
Det er farligt for barnet, Julia.

H�r nu her. Zo� er ved at v�re stor.
Vi har f�et ny lejlighed.

Jeg har knoklet de seneste �r.
M�ske skulle vi tr�kke vejret lidt.

Hvis du tager den,
tager jeg en taxi.

Efter kunstig befrugtning
og to spontane aborter -

- vil du have,
at jeg skal have foretaget en abort.

Det er seks �r siden, Julia.
Jeg havde forliget mig med tanken.

L�gerne sagde,
at der skulle et mirakel til.

Er det m�ske ikke et mirakel?

Rub jer nu lidt!

Vi m� hente Michel.
Jeg lovede ham det.

De sm� til h�jre og de store
til venstre sammen med deres m�dre.

De sm� til h�jre og de store
til venstre sammen med deres m�dre.

- Nej.
- Du kommer tilbage til din mor.

Du kommer tilbage til din mor.

Det foreg�r p� f�lgende m�de:

Kvinder og b�rn over 12 �r
er de f�rste, der forlader lejren.

De sm� b�rn bliver her en uge,
f0r de genforenes med familien.

Deres m�nd er allerede taget afsted.

De bliver genforenet.
Samarbejd, s� skal det hele nok g�.

Lad os beholde vores b�rn!

Forhold Dem, for himlens skyld, i ro!

Jeg elsker dig, min skat.
Jeg elsker dig af hele mit hjerte.

Gud v�re med dig.

Sarah!

Nogle er fra Vel d'Hiv. I alt 11.OOO
b�rn blev deporteret fra Frankrig.

Min opgave er,
at se bort fra tal og statistikker -

- og s�tte ansigt
p� hver af de her sk�bner.

Jeg t�nker uv�gerligt p�,
hvis det havde v�ret min datter.

Hvis man g�r ind i det,
s�tter det sig spor.

Har det sat spor hos Dem?

Det er et n�dvendigt arbejde.
Og utvivlsomt ogs� udrensende.

Undskyld. Jeg fik ikke slukket den.
Det er min svigerfar.

- Tag den, hvis det er vigtigt.
- Nej, jeg ringer til ham senere.

Alt vel, madame?

Boede der mange j�der
i Marais dengang?

Ja, det var et j�disk marter, ligesom
Belleville og M�nilmontant. Hvorfor?

Det er bare, fordi min mand og jeg
er ved at flMe ind i en lejlighed -

- som har tilh�rt familien,
i rue de Saintonge.

Og jeg har lige opdaget,
at de flyttede ind i august 1942.

Det er ordentlige mennesker,
s� det er sikkert et tilf�lde.

Skal jeg tjekke?
Det hele ligger jo i databasen.

Der var jo krig.
Folk klarede sig, som de bedst kunne.

Det er bare for at f� ro i sindet.

- Hvilket nummer i rue de Saintonge?
- 36.

Der boede tre familier i ejendommen.
Hvilken etage?

Den sang mor for mig, da jeg var lille.
N�rjeg var syg eller ikke kunne sove.

Du har sovet i tre dage
og haR h�j feber.

Du blev ved med at tale om Michel
og en n�gle og et skab.

Er det den, du leder efter?

- Min lillebror. Vi m� v�k herfra.
- Vil du flygte?

En dame slap v�k fra cykelbanen.
Hvis vi er to om det, er det lettere.

Du m� ikke rejse dig s� hurtigt op.
Det er umuligt at slippe v�k.

Her er jo ikke nogen.

- Hvad er der sket?
- Kan du ikke huske det?

Jo.

Her er noget mere.
Her.

Hvad er nu det for en ballade?

S� du, at der, hvor de gav os mad,
var der et hul under pigtr�den?

- Vil du derhen nu?
- Nej. Der er for stille.

Og s� er der projekt�rer. Om dagen
er der larm og folk, der gr�der.

Hvis det er varmt,
hviler betjentene sig i skyggen.

Vi hugger nogle afde andres tr�jer
og tager dem p�.

- Vi d0r af hede.
- Det er for at komme under pigtr�den.

Sarah, din bror har da
sikkert gjort ligesom os.

- Han er helt sikkert stukket af.
- Det tror jeg ikke.

- Hvorfor?
- Han lovede mig at blive der.

Skynd dig.

- Hvor skal i hen?
- G� din vej!

Men jeg...

Kom. Skynd dig.

Kom her.

Lad mig g�.
Min lillebror er i Paris helt alene.

Det er min skyld. Jeg l�ste ham inde,
da de kom for at anholde os.

- Jeg fik ham til at love at blive der.
- Det er for sent nu.

- I m� blive. Det er forbudt at flygte.
- Jacques.

Hvor kender du mit navn fra?

Jeg h�rte jer tale sammen.
Og det med �blet glemmer jeg aldrig.

Jeg hedder Sarah.
Sarah Starynski.

S� l�b med jer.

L�b nu.

- Skete der noget?
- Det lugter godt.

Vores stjerner. De skal af.

Se dernede. Kom.

- Se, der er en landsby.
- Jeg har det ikke s� godt, Sarah.

Vi m� derned. Skynd dig.

- Kom nu.
- Jeg har det rigtig d�rligt.

- Vi sp�rger, om vi kan k�re med.
- Hvad laver du?

Jeg kan ikke.

Der er lys der.

Se de to der, Jules.

M� vi f� lidt at drikke?
Hun er syg.

Forsvind.
Vi vil ikke have noget ballade.

Forsvind, sagde jeg.
Forsvind med jer.

Og du kalder dig en hund.

Er det ikke farligt?

- Jeg f�r fostervandspr�e.
- Du kan abortere.

- Eller blive k�rt over af en bus.
- Men hvorfor, Julia?

- Du har v�ret igennem s� meget.
- Fordi det f�les rigtigt.

Hvis bare Bertrand er med p� den.

Ja, hvis. Jeg forst�r godt, hvis han
ikke gider rode med bleer efter 12 �r.

- Det er i for gamle til.
- Tusind tak skal du have.

Undskyld.

Hvad med alt det med lejligheden?
Det er jo sindssygt. Stjal de den?

Marais var lidt som Lower East Side.

J�diske indvandrere boede til leje,
s� jeg tror ikke, de stjal den.

- Hvad siger Bertrand til det?
- Jeg har ikke fortalt det.

Vi newyorkere er fightere, S�s.
Det �ndrer 25 �r i Frankrig ikke p�.

- Du g�r, hvad du g�r.
- Det er lettere sagt end gjort.

Wladyslaw og Rywka, deporteret
og henrettet i Auschwitz i 1942.

Sarah og Michel er ikke
p� nogen deportationslister -

- hverken i Polen eller i Drancy.
De slap helt sikkert v�k.

- Det er blevet en hel bes�ttelse.
- Det er da klart.

De kan v�re hvor som helst.
M�ske lever de endnu.

- Vil du give dem lejligheden tilbage?
- Ja. Hvorfor ikke?

Okay. Jeg tror, jeg ville lade det
hvile, hvis du forst�r, hvad jeg mener.

�h nej... Det er min svigerfar.

- De kan ikke have v�ret uvidende.
- P�st�r de da det?

- Hvordan bringer man det p� bane?
- Bare ring og sp�rg.

Ja...

Du er stille her til morgen.

- Lige, hvad der manglede.
- Hun er sl�j.

- Skal vi have fat i en l�ge?
- Dr. Th�venin er p� ferie.

Og hans afl�ser omg�s tyskerne.
Lad os se, om hun ikke f�r det bedre.

- Nej, jeg skal til Paris.
- Hvad �vler du om?

ERer s� lang tid vil jeg tro,
at han er rendt sin vej.

Nej, han lovede at vente.
Jeg m� afsted.

Jeg m� hellere br�nde det hele.

- Du f�r noget af Nicolas t�j.
- Hvem er det?

Det er mit barnebarn.
Han er p� alder med dig.

Hvis du tager h�ret ind under huen,
ligner du en dreng.

Hvad med Paris?

Har du lyst til varm m�lk og br�d?

Hvad hedder du, lille ven?

Mich�le. Og jeg er n�dt til det.
Han venter p� mig.

S�, s�, Mich�le.
Tag den nu lidt med ro.

- Hun har det skidt.
- Vi m� have fat i en l�ge.

Hun sover lige nu.
S� m� vi se.

Hj�lp mig.

L�g noget over hende.

Vi er n�dt til at hente l�gen.
Du kan jo se, hun er ved at d�.

- Det er jo et sygt barn, l�jtnant.
- Javist.

Men hun er j�de, ikke?

Jeg kunne da ikke lade hende ligge
og d� i vejkanten.

To b�rn flygtede fra lejren i g�r. Er De
vis p�, De ikke har set den anden?

Jeg har ikke set andre
end hende der.

Er De klar over, hvad De risikerer
hvis De skjuler et barn?

S� havde vi nok ikke hentet doktoren.

De kan jo selv se efter,
hvis De tror, vi lyver.

Tror De virkelig, vi er s� dumme?
Men se endelig efter -

- hvis De vil spilde tiden p� det.

Hun er d�d. Difteritis.

Jeg kunne intet g�re.
Jeg l�gger hende ud i min bil.

Meld Dem p� kommandaturet
og skriv under p� Deres forklaring.

- Farvel, madame.
- Heil Hitler.

Heil Hitler.

Hent pigebarnet.
Et d�dt barn er nok for i dag.

Mit rigtige navn er Sarah.
Sarah Starynski.

- Edouard? Har du taget fejl af dagen?
- Goddag, smukke.

Det har jeg ogs� lige sagt.
Han skulle have v�ret her i g�r.

Det er ikke kun mig,
der er rundt p� gulvet her i familien.

Du svarer aldrig, Julia.
Jeg har lagt tre beskeder.

Undskyld. Jeg har haft travlt.
Men jeg havde t�nkt mig at ringe.

Hvorfor undg�r du mig?

Jeg ved, at du har udspurgt Mam�
og Bertrand om lejligheden.

- Lad os g� udenfor.
- Hvad har i for, i to?

- Kom nu.
- Vi g�r lige lidt udenfor, Mam�.

Vi er hurtigt tilbage.

Lad os s�tte os i bilen.
Der er fred og ro.

Herinde.

- De er unge. Og alle danser.
- Der m� vi hen.

- Hvor ligger det?
- Bag Pigalle.

Klaus var der i weekenden.

- Du sagde ikke, der var mange piger.
- Piger? Det er pariserinder.

Du skal ikke v�re bange, min dreng.
Du bliver jo ogs� soldat en dag.

- Nu skal jeg, madame.
- Det er en k�n kn�gt, De har der.

De har ikke meget bagage.

S� ved vi da, at De ikke handler
p� det sorte marked.

- Identitetskontrol.
- �h, ja. Om forladelse.

- Hvad med den lille?
- De ligger helt nede p� bunden.

Er der noget galt?

- Nej, det er i orden.
- Tak.

Bertrand fort�ller, at du er
ved at skrive en artikel om...

- Om massearrestationen.
- Ja.

Hvorfor er du s� interesseret
i lejligheden?

Jeg troede ikke,
hun selv kunne st� op.

Man tror, man ved alt om folk,
og s�...

Hold op
med de der antydninger.

Og lad v�re med at besk�ftige dig
med ting, der ikke vedkommer dig.

Siger Starynski dig noget?

Min familie har intet med anholdelsen
af Starynski at g�re.

Er du sikker?

Ja. Detvar kun min far og mig,
dervidste noget om det.

Hvordan det?

Hun skal ikke have noget at vide.

- Hun var der ikke den dag.
- Hvad for en dag?

Den dag pigen kom tilbage.

Jeg lukkede op.

V�r nu for guds skyld forsigtig.
Du ved ikke, hvem du st�der p�.

Kom med.

Alt er lejet ud her.
Der er noget overfor.

- Vi skal bare op p� tredje.
- Til T�zac?

Michel?

- Michel?
- Hvem er det?

Vent, Sarah.

- Hvor er Michel? Hvor er min bror?
- Din bror?

- Far!
- Hvad er det for et postyr?

Nej!

Michel!

farville taget sig af det -

- men jeg tror,
�gteparret kom tilbage eRer liget.

Jeg kan ikke huske det mere.

- Hvad med Mam�?
- Hun var i butikken.

- Hun m�tte ikke vide noget.
- I m� da have bem�rket noget.

Da vi kom, var der en afskyelig lugt.
Der l� en d�d kat i k�kkenet.

Der stod nogle m�bler.
Lejligheden var blevet udplyndret.

Der var jo krig.

Vi skilte os af med det hele,
men lugten blev h�ngende.

Far mente, at der l�
en d�d fugl i tagrenden.

Vi lukkede vinduet,
men s� blev det jo endnu v�rre.

Vi kunne ikke finde n�glen til skabet
og ville ikke byde det op.

Og s� var det, at pigen kom.

Om eftermiddagen den anden dag,
vi boede der.

Hvad blev der af Sarah?

Fra 1942 og til sin d�d
har far aldrig omtalt hende.

Sarah var en del af hemmeligheden.

N�r jeg spurgte,
hvad der var blevet af hende -

- blev jeg bedt om at tie stille.

- Vil du gerne vide det?
- Ved du da, hvor hun er?

Nej.
Nej, det ved jeg ikke.

Men jeg ved,
at hun aldrig blev deporteret.

Da min far d�de -

- udleverede advokaten
nogle personlige papirer til mig.

De ligger i banken.
Jeg har aldrig turdet kigge i dem.

Kan jeg f� lov til at se dem?

Er der nogen?

- Hvad siger du s�?
- Det er flot.

Ja, ikke?

Bertrand, jeg ved ikke,
om jeg kan bo her.

- Jeg kan ikke forestille mig os her.
- Vi f�r det godt her alle tre.

- Alle tre?
- Ja.

Kom og se.

Nej...

lkke for meget.

- S�dan skulle du v�re noget oftere.
- Hvordan?

S�dan her.

Undskyld...

- Det klinger for hult.
- Hvad er der galt?

Nu er du pludselig �h s� s�d.
Men du vil have, atjeg f�r en abort.

Du gik ikke med til l�gen og har
kun spurgt �n gang, hvad han sagde.

Du taler bare uden om,
for du skal til Kina.

Jeg mener bare, det er bedst for os.
Det erjo et helt andet liv.

Ja, det er �rhundredets kontraM,
og vi vil v�lte os i penge.

Vores pige er stor, og vores lejlighed
tilh�rer en deporteret familie.

- Hvad var det, du sagde?
- Ikke noget.

- Jeg har haft en lang dag og er tr�t.
- Hvad var det, du sagde, Julia?

Jeg skulle aldrig have sagt det.
Tal med din far.

- Vidste du det?
- Jeg har ogs� f�rst h�rt det i dag.

Hvorfor har du aldrig fortalt det?

Jeg ville vel sk�ne jer for det.

- Siger du det til dine s0stre?
- Skulle jeg holde det for mig selv?

Ja, for Mam�s skyld. Hun har levet
hele sit liv i den lejlighed.

Det er din kone.

- Edouard? Har du h�rt fra Bertrand?
- Ja, han sidder lige her.

Undslyld. Det skulle ikke
have v�ret gjort p� den m�de.

Han er en stor dreng.
Han kan godt klare det.

Hvorfor ringer du? Hvorfor...?

- Klokken er mange.
- Det drejer sig om din hr.

Jeg ville bare sige,
at han gjorde det helt rigtige.

- Tak, Julia.
- Ingen �rsag, Edouard. Godnat.

"Min gode herre. Jeg vil endnu
engang takke Dem p� Sarahs vegne."

"Jeg har forklaret hende, at De hver
m�ned sender hende 1OO francs."

"Jeg synes, hun b�r vide det.
Det h�ber jeg, De forst�r."

"I sidste uge
var vi ude at h�ste."

"Sarah er s� lys i huden,
at hun blev skr�kkeligt solskoldet."

"Men vanen tro
klagede hun ikke."

"Jeg har bem�rket, at de sidste
to checks har v�ret p� 12O francs."

"Nu, hvor kigen er slut, kan vi k�be
noget smukt t�j til hende i Orl�ans."

"Jeg vedl�gger et billede afhende og
mine b�rneb�rn, Nicolas og Edgar."

"Hun er smuh ikke sandt?"

Sarah!

- Du bliver fork�let.
- Bare rolig.

Hvad laver du dog?

"Min gode herre.
Sarah har det godt."

"I november var vi ude
og se landgangsstrandene."

"Det var F�rste gang, hun s� havet."

"Hun er blevet rigtig stor."

"Hun forandrer sig og bliver
sin egen. Hun er indesluttet. Vild."

"Og hun l�nges v�k"

De m�rke stunder vil for altid v�re
en skamplet p� vores historie.

74 tog k�rte til Auschwik.

76.OOO j�der, som blev deporteret
fra frankrig, vendte ikke tilbage.

Ja, begttelsesmagtens
sindssyge forbydelser blev -

- som bekendt, bist�et aF
franskm�ndene og den franske stat.

On-line med det, Julia,
og s� skriver vi artiklen.

- Det bringer dem ikke tilbage.
- De ord vejede tungere, end du tror.

Det er en forygende artikel, Julia.

Tanken om, at det skete midt i Paris
for �jnene af alle -

- er simpelthen s� frast�dende.

- Hvad havde du gjort?
- Hvad mener du?

Hvordan ved du, hvordan du havde
reageret, hvis du havde v�ret der?

Jeg ville bare have set det i tv -

- ligesom bombningerne af civile
i Irak og Afghanistan.

Hallo? Ja, det er mig.

Ja. Tak, fordi De ringede.

Jeg pr�ver at finde frem
til Nicolas og Edgar Dufaure.

- Hvad foreg�r der med Julia?
- Aner det ikke.

Heller ikke fijerne sl�gtninge?
Okay.

Men tak, fordi De ringede.
Farvel, madame.

Hvem er det, mor?

En lille pige, jeg pr�ver at spore.

Du ville da sige det,
hvis der var noget galt, ikke?

Selvf�lgelig, min skat.
Du skal ikke v�re bekymret.

Tag den her pille, Mme T�zac.
Er De fastende?

Godt. Jeg kigger ind om lidt.

Og forresten: Under "kontaktperson"
har De ikke skrevet noget.

- Skal man det?
- Ja. Jeg skal bruge et navn.

Undskyld.

Om forladelse.

Julia? Det er mig.

Gid, jeg kunne v�re der.
Jeg h�ber, at det hele er g�et godt.

Jeg er klar over,
at det her er rigtig sv�rt.

Men vi skal nok komme gennem det.
Jeg elsker dig. Kys.

Jeg fik Deres besked i aftes.

Jeg hedder Nathalie Duhure,
og min hr hedder Nicolas Duhure.

Jeg ved ikke, hvad De s�ger -

- men de ervelkommen til at ringe
til mig. Hav en god dag.

- Er det en provokeret abort?
- Ja, men hun virker ikke sikker.

- Jeg kan v�re der om to timer.
- Hvad sker der, Mme T�zac?

Okay, foran kirken. Okay.
Ellers ringerjeg. Tak og p� gensyn.

Hvis De har fortrudt, synesjeg lige,
De skal t�nke lidt over det.

Jeg har t�nkt over det, og jeg er
bange for, at jeg har spildt Deres tid.

- Goddag. Julia.
- Nathalie.

Kan jeg efterlade bilen her?

Skal vi g�?

Da jeg fortalte bedstefar,
at De ville tale med ham om Sarah -

- lyste han op.

Han troede, De havde nyt om hende,
eller m�ske var hendes datter.

Han har ikke haR kontakt
med hende i over 50 �r.

Tilgiv mig.
Jeg elsker jer. Sarah.

Det var i maj 1953.

Hun forsvandt
uden at efterlade nogen adresse.

Det var min oldefar,
der led mest under det.

Men han har aldrig
bebrejdet hende det.

Det sagde han til mig p� sit d�sleje.

Han havde altid vidst,
atdetville ske.

Har hun aldrig givet livstegn? Har De
ingen anelse om, hvor hun er?

Det eneste, man h�rte, var i 1955.

Hun ville nok bare sige, at hun havde
det godt og var startet p� en frisk.

- M� jeg se?
- Endelig.

Sarah og Richard Rainsferd.

I Brooklyn.

- Tog hun til Amerika?
- Ja.

- Jeg har ringet hele dagen.
- Jeg havde ikke f�et lagt p�.

- Det er dejligt at se dig.
- I lige m�de.

Bertrand er syg af bekymring.
Du har ikke sagt, du tog hertil.

Gennemf�rte du det?

- Du er n�dt til at tale med ham.
- Ja.

Jeg savner dem ogs�.

- Gid, jeg kunne komme noget oftere.
- Det ville jeg ogs� �nske.

- Fandt du ud afdet, jeg bad dig om?
- Det kan enhver med netadgang.

Der er fem Rainsferd'er i Brooklyn.
Du skal bare finde den rigtige.

- Hvad forventer du at finde?
- Det ved jeg ikke. En eller anden.

- Hej. Sarah eller Richard Rainsferd?
- Det er ikke her. Beklager.

Tak.

Hej. Jeg s�ger
Richard eller Sarah Rainsferd.

Det er ikke her.

- Hedder nogen i familie s�dan?
- Nej. Beklager.

- Ja?
- Undskyld, er De Richard Rainsferd?

Nej, Bob Rainsferd.

Kender De Sarah
eller Richard Rainsferd?

- Nej, beklager.
- Tak skal De have.

S� er den n�ste...

- Hej. Kan jeg hj�lpe Dem?
- Jeg s0ger mrs. Rainsferd.

Mor er ude at handle.
Er De en veninde?

Nej, jeg kender bare
noget af hendes familie.

- I Europa?
- Ja.

- Bor De her i byen?
- I Paris. Men jeg er vokset op her.

Wow. Verdens smukkeste by.
Jeg elsker Paris.

- Siger din mor det?
- Min mor taler mest om Rom.

Undskyld.

Hallo? Nej, vi er her hele dagen.
Tak. Farvel.

- Det var Amber, fars sygeplejerske.
- Er han syg? Det g�r mig ondt.

Mor er st�rk.
Det er hende, der muntrer os andre op.

Det er hende.
Jeg skal lige hj�lpe hende.

Det var i 1966.

Det var formentlig et d�k,
der sprang.

Lastbilchauff�ren sagde,
at hun styrede lige imod ham.

Jeg traf Richard to �r efter.

I starten ville han ikke giftes igen.

Han ville blive ved med
at v�re Sarahs mand.

Men �rene gik -

- og til sidst skiftede han mening,
og her sidder vi s�.

- Deres s�n rejste til Italien.
- Havde hun en s�n?

William. Min halvbror.

Han var ni �r
da Sarah blev dr�bt.

Det var naturligvis vanskeligt, men
jeg behandlede ham som min egen.

Jeg l�rte ham at elske Italien.
At spise pasta.

Og s� traf han tilf�ldigvis en minde
fra den landsby, hvor jeg er f�dt.

Og han vendte aldrig tilbage.
Han bor i Firenze nu.

Det var godt for ham at forlade
Amerika og starte p� en frisk i Europa.

Det er Amber.
Lad mig, mor.

Hej, var trafikken slem?

Han har godt, men det er dejligt,
at du kommer tidligt.

Kan jeg komme til at tale
med Deres mand?

Jeg ved ikke,
om det er nogen god id� -

- at bringe alt det p� bane igen.

- Han er meget syg.
- Jeg er med. Hvad med hans s�n?

- Helt�rligt, mor. Har du en anden?
- Nej. Det har jeg da ikke.

- Hvorfor vil du s� forlade far?
- Hvad?

Det har jeg ikke sagt noget om.
Siger han det?

Nej, men hvorfor skulle du ellers
pludselig tage til Firenze?

�h, s�de skat.
Det er langt mere indviklet.

Jeg kommer hjem i morgen.
S� snakker vi om det.

Du kunne godt have sagt
det med barnet.

- Det f�r ogs� betydning for mig.
- Ja. Det m� du undskylde.

- Vil du ikke gerne have, at vi f�r det?
- Jo. Jeg vil gerne have en lillebror.

- Eller s�ster.
- Ja, ja.

- Men jeg skifter alts� ikke ble.
- Jeg elsker dig, choupinette.

- Er De Julia?
- Jeg vidste ikke, De talte fransk.

Barndomsminder
fra n�r jeg talte med mor.

- Men det er nok lidt... r�stent.
- Rustent.

- Hvad vil De have at drikke?
- Bare vand, tak.

- GodaRen. Hvad skulle det v�re?
- En vand og et glas brunello, tak.

De er journalist.
Jeg har tjekket det.

Og jeg har l�st Deres sk�nne bog
om det toscanske ikken.

Tak. Det er skyld i de ekstra ti pund,
jeg ikke kan komme af med.

Hvad kan jeg g�re for Dem?

De er jo alt for ung til
at have kendt min mor.

Jo, alts�...

Jeg tilh�rer familien T�zac.

- Hvem?
- Familien T�zac.

Det siger mig ikke rigtig noget.
T�zac? Nej.

Vi... Eller de overtog lejligheden
i rue Saintonge -

- umiddelbart efter
at Deres mors familie ...

Min svigerfar, Edouard T�zac, var der
den dag, de fandt Deres onkel Michel.

- Jeg har ikke nogen onkel.
- Deres mors lillebror.

Min mor havde ingen br�dre.
Jeg har aldrig h�rt om rue Saintonge.

- Forveksler De mig med en anden?
- Nej. Deres mor hed Sarah, ikke?

Jo. Sarah Rainsferd.
Og f�r det hed hun Sarah Dufaure.

Siger Starynski Dem ikke noget?

Starynski? Nej.

De er vist taget
den lange vej forg�ves.

Det g�r mig ondt.
Der m� v�re tale om en anden Sarah.

Hvad ville De sige
til denne Sarahs s�n?

Genkender De hende?

Det kan ikke passe.
Nej. Nej, nej, nej.

Nej. Der er en vis lighed, men...

- Nej, det er ikke min mor.
- Er De sikker?

Ja, det er jeg.

Min mor var ikke j�de.

Hvad er De ude p�?
Hvorfor er De kommet?

For at fort�lle, at min mor hed noget
andet og var involveret i den tragedie?

- Jeg troede, De vidste det.
- Vidste det?

Det er det glade vanvid. Min mor
var franskmand og hed Dufaure.

Hun havde ingen bror
og havde aldrig boet i Paris.

- De er helt galt p� den.
- De b�r kende historien.

- Det n�rer jeg intet �nske om.
- Det er vigtigt.

En gang for alle.
Jeg vil ikke tale om det.

Og jeg vil ikke se Dem igen.
De skal ikke ringe til mig.

Hav et godt ophold i Firenze.

Du kan da ikke bare forsvinde
til New York og Italien.

Hvad regnede du med
at f� ud afat ops�ge ham fyren?

Nu har du rippet op i det hele,
s� selv Mam� ved det. Hun er 95 �r.

- Interesserer hun dig?
- N�, n�.

Nu er familiens �re reddet.
Ingen kan bebrejde jer noget.

Flyt du bare ind i lejligheden,
men jeg g�r det ikke.

Lejligheden bliver sat til salg.
Ingen vil h�re mere om den.

Det er en familiebeslutning,
men det er faMisk mit barndomshjem.

- Jeg ville bare kende sandheden.
- Sandheden...

Journalister g�r meget op i sandheden.
Hvad har vi f�et ud afat kende den?

Vi er sandelig blevet meget
Iykkeligere af at f� sandheden frem.

Sandheden har en pris,
om man vil det eller ej.

Godt. Hvad g�r vi s� nu?

Det ved jeg ikke.

Men jeg har virkelig lyst til
at f� det barn.

Har du forst�et,
at jeg virkelig ikke vil have det?

Ja, det har jeg.

Vi ville s� gerne have et barn mere.

- Hej, far.
- William.

Skal du ikke v�re
hos din kone og dine b�rn?

Nej, jeg skal v�re lige her nu.

Du har talt med hende
den mindelige journalist, ikke?

Jo, hende med den vanvittige historie.
Det skal jeg lige love for.

S�t dig ned, William.

- Nu skal jeg hj�lpe dig.
- Nej. S�t dig ned.

Du siger da ikke,
at det havde noget p� sig, vel?

Jeg kan huske den allerf�rste gang,
jeg s� din mor.

Det var i et danseetablissement
p� Manhaman.

Der var to ting, der faldt mig ind.

for det f�rste var hun
den smukkeste minde -

- jeg i mit liv havde set.

Og for det andet...

Bag smilet var det,
som om hun skjulte noget.

Vi morede os.

Men jeg fornemmede -

- at hun havde det sv�rt
med sine omgivelser.

Og hun var ogs� det mest s�rrgmodige
menneske, jeg havde m�dt.

I ti �r fors�gte jeg at jage tristheden
v�k, men det var jo en h�bl�s opgave.

- Det var ikke noget uheld.
- Hvad for noget?

Hendes biluheld...

...var ikke noget uheld.

Mener du, at hun tog livet af sig selv?

Ja.

- Far!
- H�r her.

De sidste �r blev
hendes depressionen v�rre og v�rre.

Pillerne og sprutten...
Du gode gud.

Der var noget gr�t inde i hende,
som voksede og voksede.

- Skal du have en?
- Nej.

- Du sladrer ikke, vel?
- Nej. Forts�t.

Vi havde de fygteligste sk�nderier.
Om din identitet.

Om hvad du burde
og ikke burde vide.

Vi blev aldrig enige om noget.
Og hun tog sine forholdsregler.

S� snart du var f�dt
for hun direkte fra hospita! let -

- og hen i en kirke for at f� dig d�bt.

Jeg m�tte tage fri fra arbejde
for ikke at g� glip af det.

Hvis du var j�de, var du,
efter hendes mening, i livsfare.

Det var irrationelt, men...

Det hele st�r her.

Hvad?

Vi har aldrig talt om det, men hun
ville bestemt �nske, at du fik det.

Far...
Hvorfor har du ikke fortalt mig det?

Hvorfor vente indtil jeg er 50 �r?

Jeg var svag.

Hele mit liv er en l�gn.

William, min dreng...

Du er det bedste, der er sket for mig,
og jeg elsker dig, men...

Alle er et produkt af deres historie,
og din st�r p� de her sider.

Du skal ikke v�re bange, min dreng.

Hvad er det?

TO �R EFTER

Jeg kan h�re dig, men ikke se dig.

- Er du sikker p�, det virker?
- Ja, for jeg kan se dig.

- Du m� have tykket p� noget forkert.
- Hvad g�r jeg s�?

Der var den. Nu kan jeg se dig.

- Er du ikke ovre det der goth-look?
- Skal jeg hellere ligne en lolitaluder?

- Hvad siger din mor til det?
- Hold mor udenfor.

- Er den lille hos dig?
- Jeg skal hente hende om lidt.

- Hvem er det bag dig?
- G� v�k. Der er kamera p�.

- Hvem er det.
- En veninde.

- Ungdom kan ikke overf�res seksuelt.
- Meget morsomt.

F�r du gode karakterer i skolen?
Eller bedre?

Jeg vil hjem til Paris.

Jeg savner dig.
Jeg er d�dtr�t af det her land.

Det er ikke landet.
Det er, Fordi du er 14 �r.

Er din mor der?
Der var en amerikaner, der ringede.

- Han g�r i sin mors fodspor.
- William?

- Julia.
- Hej.

Undskyld. Selv i Frankrig
giver man h�nden i dag.

- Hej, prinsesse. Hvad hedder du?
- Lucy.

Det gl�der mig at m�de dig, Lucy.

Det er lidt afen turistf�lde, men mor
tog mig med herop, da jeg var barn.

Hun elskede udsigten.

Hvor l�nge har du v�ret her?

Et �rs tid.

- Rejste du bare fra det hele?
- Tja ...

Undskyld.
Det var ikke for at snage.

- Hvad �nsker De?
- Varm chokolade.

Det tagerjeg ogs�.

Familien Dufaure havde gemt alt.

Det er fantastisk. De m�
have v�ret s� glade for at tr�ffe dig.

Ja. Og det var geng�ldt.

Dagb�gerne fik mig til at indse,
at jeg slet ikke kendte min mor.

Jeg kendte hendes ansigt,
hendes smil og hendes duft -

- men jeg vidste ingenting om hendes
usikkerhed, fygt og dr�mme.

Og her sidder jeg nu -

- 40 �r efter
og er ved at l�re hende at kende.

Jeg er s� glad for,
at vi kunne m�des.

ERer italien gik det op for mig,
hvor egoistisk det havde v�ret -

- at grave i andre folks liv, rippe op
i tingene og v�re ford0mmende.

- Nej.
- Jo. Hvad bilder jeg mig ind?

S� du skal have tak.

Det er mig, der takker.

Takket v�re dig d�de far
med lidt ro i sindet.

- Hvad s� nu?
- Detved jeg ikke.

Jeg tr�ngte s�dan til at komme hjem,
og nu f�lerjeg mig som en udl�nding.

Frankrig betyder nok mere for mig,
end jeg troede.

M�ske flytter jeg tilbage til Paris.
Min store datter trives ikke her -

- og hun skal kunne se sin far,
n�r hun har lyst.

Hvor er hun dog k�r, din lille Lucy.

Nej, det er giraffen,
der hedder Lucy.

Hvad hedder hun s�?

Sarah.

- Undskyld.
- Nej ...

- Det er mig, der undskylder.
- Tak.

Tekstning: Lisbeth Beierholm
SDl Media Denmark

Til minde om Ludwig,
Ernst og Moritz Brenner