All language subtitles for La.flor.de.mi.secreto.1995.720p.BluRay.x264.AC3-HDCLUB-Danish

Vi gjorde vort bedste,
men Deres s�n er d�d.

Jeg s� da, han trak vejret.

L�ger kan jo ogs� tage fejl.

- Ikke denne gang.
- Jeg vil se ham.

Ja, naturligvis,
men De m� ikke lade Dem narre.

Det kan se ud, som om han
tr�kker vejret. Det g�r han ikke.

Det er bare iltapparaturet.

Jeg vil gerne overflytte ham.

- Jeg m� skaffe penge, hvis man...
- Det er form�lsl�st,

Det er sv�rt at forst�
begrebet hjerned�d.

Han f�r ilt via respirator.

Derfor ser det ud til, han �nder,
men hjernen er d�d.

Min s�n er meget st�rk.
Han er jo kun 16 �r.

Hvis De siger, han tr�kker vejret,
er der m�ske et h�b.

Det er apparaturet,
som min kollega siger.

- Det tror jeg alts� ikke p�.
- Vi har desv�rre utvetydigt bevis.

Det sidste encefalogram viste
intet udslag. Det betyder hjerned�d.

Det g�r ikke noget, hvis han
bliver lidt dum, bare han lever.

Frue, Deres s�n er d�d.

- Juan?
- Han er d�d.

- Skal vi kontakte noget familie?
- Nej.

Jeg er alene. Min mand d�de
for to �r siden af hjerteslag -

- og min svigermor er ikke til noget.

Hun skulle partout
give min s�n den motorcykel.

Fanden tage den motorcykel!
Jeg sagde det til ham.

"T�nk, hvis nu der sker en ulykke!"

- Den slags sker hver dag.
- Hver dag?

Jeg mister alts� ikke
en s�n hver dag.

- Sv�rg p� det.
- Hvad...?

Sv�rg p�, at min s�n er d�d.

Det er f�rste gang,
vi bliver bedt om det.

Rolig.

Jamen, frue, vi sv�rger p�,
at Deres s�n, Juan, er d�d.

"... forsvarsl�s
over for den snigende galskab... "

"Jeg g�r altid i noget, du har
givet mig. I dag er det st�vlerne. "

"Husker du, du m�tte hj�lpe mig
med at f� dem af om aftenen?"

"De mindede mig om dig,
s� jeg tog dem p� til �re for dig."

"Nu klemmer de... Til tider
er mindet om dig som de st�vler. "

"Det klemmer om hjertet,
s� jeg d�rligt kan �nde."

"Jeg kan alts� ikke f� dem af!"

- Kan De undv�re 1000 pesetas?
- Jeg har ingen penge.

- S� 500...?
- Jeg har ingen sm�penge.

Hvis du hj�lper st�vlerne af mig,
f�r du 5000 pesetas.

- Skal vi g� over til trinnene?
- Hvor?

Trinnene ved springvandet.

Kom og s�t dig her.

F�rst den her.

Nu skal du bare se.

Det var pokkers.
Du skal ogs� hj�lpe med.

Hvis jeg tr�kker, falder jeg bagover.

Nej, vent lige lidt.

Nej, giv nu slip i mit ben!

Tag fat i h�len og tr�k ned.
Og spidsen skal presses opad.

- S�dan her, ikke?
- Jo.

Nej, hold op.

Lad v�re.

Nej, det g�r ikke.

- Vi bliver gennembl�dt.
- Jeg elsker regn.

- Ikke jeg.
- Min ven kan hj�lpe med.

- Nej, tag nu bare pengene.
- Tak.

- Sikke et vejr.
- Ja. En kaffe med cognac.

Jeg m� lige ringe.

Styrelsen for transplantationer.

Det er Leo, Betty's veninde.
M� jeg tale med hende?

- Hun er til seminar i dag.
- I Madrid?

Ja, i Madrid.
P� konferencehotellet.

- Hvor de plejer at v�re?
- Ja, det er nok f�rst slut i aften.

- Skal jeg l�gge besked?
- Nej, tak.

F�lelser: Sorg, vrede, smerte...
Adf�rd: Aggression, s�gen, st�tte...

Var Deres s�n
optaget af samfundsproblemer?

Jeg ved ikke rigtig...
Han ville v�re milit�rn�gter.

Han var imod vold,
intolerance, krig og den slags.

Vil det sige, han t�nkte p� andre?

- Talte De ofte om d�den?
- D�den? Han var kun 16 �r.

Vi sp�rger, fordi nogle mennesker
v�lger at donere deres organer.

- M�ske �nskede Juan...
- En transplantation? Er der h�b?

Der er skam h�b. Bare ikke
for Deres s�n, men for andre.

De m� forst�, at Deres s�ns
organer kan redde mange.

Med Juans alder og gode helbred
betyder det nok fem liv.

- Men det kr�ver tilladelse.
- Nu m� De ikke plage mig mere.

En dame i ventev�relset advarede
mig. Min s�n skal ikke leml�stes.

Det er et enkelt indgreb,
som ikke �ndrer hans fremtoning.

- Jeg vil gerne se min s�n.
- Ja, men t�nk over det.

80% af familierne
giver deres tilladelse.

For dem er det en stor tr�st.
Vi taler af erfaring.

- Hvem f�r s� organerne?
- De, der har st�rst behov.

- De g�r ikke bare til en araber?
- En araber?!

De g�r til de mest tr�ngende
uanset race og social status.

Jeg har l�st, at hovedrige arabere
f�rer en livlig handel med organer.

Det sker m�ske i ulande.
Spanien er med i slammen...

- Sammenslutningen.
- Slammen...

Sammenslutningen
for organdonation.

Det foreg�r helt �bent.
Undskyld...

Bliver de s� i det mindste i Madrid?

Det m� vi ikke oplyse om.

Lad mig lige
overveje det nogle dage.

Jeg kan ikke t�nke klart lige nu.
Jeg vil bare gerne se min s�n.

Det kan desv�rre ikke vente.
De f�r et par minutter at t�nke i.

Tag Dem den tid, De beh�ver.

Kan vi v�re behj�lpelige,
m� De sige til.

Vi vil ikke blot kr�ve ind.
Det burde vi have sagt fra starten.

Det er aldrig for sent.
Kom.

- Alle tiders, Manuela.
- Blev det ikke lidt t�rev�det?

Du bliver bedre og bedre.
Jeg spoler tilbage.

Har I kommentarer undervejs,
stopper jeg.

- Hvad synes du, Roberto?
- Ringe!

Hun ville ikke fatte
det med hjerned�d.

Glem, jeg er sygeplejerske, men de
f�rreste kender jo et encefalogram.

Det er ikke nemt
at forklare eller forst�.

For�ldre vil v�re i dyb sorg -

- og klamre sig
til det mindste h�b.

Man kan ikke foresl� organdonation,
f�r familien har accepteret d�den.

Det skal fremstilles
meget klart og respektfuldt.

Da det med araberen blev n�vnt,
mistede jeg helt besindelsen.

- Du ford�mte Manuelas reaktion.
- Nej, moderens. Jeg er ikke racist.

Du reagerede logisk.

Og da jeg snublede over ordene,
var det ved at g� helt galt.

- Jeg var ved at tisse i bukserne.
- Manuela!

I m� bare ikke d�mme folk.
Det er utrolig vigtigt.

Smerte og angst retf�rdigg�r
selv den groveste reaktion.

Leo, hvad vil du her?

Jeg m� tale med dig et �jeblik.

- Er der noget?
- Nej, men det regner.

- Det var p� tide.
- Vent i cafeteriaet.

- Vi ses, Leo.
- Farvel.

- Hvad er der?
- Vil du hj�lpe mig st�vlerne af?

- Jeg kan ikke selv.
- Leo!

Ikke det blik!
Hvad skal jeg g�re?

Blanca har fri i dag. Jeg ringede,
men kunne ikke f� fat i hende.

Kom her...
Du er jo gennembl�dt.

- Jeg har en elendig dag.
- S�t dig.

Kom, op med foden.

- Den sidder godt fast.
- Ja.

Jeg fik dem af Paco for to �r siden.

Om aftenen p� hotellet
hjalp han mig med at f� dem af.

Den anden.

- Herligt!
- Leo, s�dan kan du ikke forts�tte.

- Hvad mener du?
- Flere st�vler?

- Ja, men de her glider let.
- Du er alt for skr�belig.

Jamen, hvad skal jeg g�re, Betty?

- Tak.
- Skal vi spise sammen i aften?

Gerne, hvis du kan.

Du skal ikke v�re urolig.
S� skidt er det heller ikke.

Jeg ender da med
at blive anonym alkoholiker.

- Talte du med Angel p� El Pa�s?
- Endnu ikke.

- Vil du ikke?
- Jo, men jeg kan ikke lide det.

Pjat! Angel er alle tiders ven.
G�r det i morgen eller overmorgen.

- Har du sagt, hvem jeg er?
- Nej, fort�l det selv, hvis du vil.

Alt ud over at drikke
er alt s� sv�rt.

Du m� i gang med noget og
ikke bare vente p�, at Paco ringer.

- Jeg kan ikke lade v�re.
- Vi kan da f� professionel hj�lp.

Det har jeg ikke brug for.
Jeg har brug for Paco.

Leo, du er ikke ene om
at have problemer med manden.

Det er da ingen tr�st.

Blanca, jeg skulle sige dig noget,
men det er v�k.

- Tag en tablet.
- Ja.

Jeg husker intet,
men de her g�r mig skrupliderlig.

- Fosfor er et afrodisiakum.
- Hvad betyder det?

N� ja... Hvis han ringer,
siger du bare, jeg ringer i aften.

Hvis han sp�rger, hvordan det g�r,
lyver du bare og siger str�lende.

Det er min s�n. Han tog flaskerne.
Jeg sl�bte p� s� meget.

Jeg kommer for sent!

- Hej, mor. Har du sagt det?
- Nej.

- Hvad venter du p�?
- Jeg kan ikke forlade staklen nu.

Vi kan ikke
lade den chance g� fra os.

Jeg skal se en kontrakt,
f�r jeg tror p� noget.

- Du �ver. Resten ordner jeg.
- Ja, og det bekymrer mig.

Hvilken producent giver dig penge
uden at have set noget?

Smut ned med affaldet.

- Han kr�ver vel noget til geng�ld.
- Sikke noget vr�vl!

Find en anden.
Jeg har ikke danset i �revis.

- Mine nyrer er �delagt.
- Hold nu op! Du er den bedste.

Jeg var den bedste.
Det er mange �r siden.

Trykkeriet er det bedste sted
p� avisen.

Ja, det er selve hjertet.

Uden det her bliver der ingen avis.

- Undskyld... Angel?
- Det er mig... Vi ses.

- Jeg er Leo.
- Hvem?

- Leo Macias, Bettys veninde...
- Det er sandt. Betty sagde, De kom.

Det er lidt vovet, men jeg vil gerne
skrive til avisen om litteratur.

Jeg sagde jo, det var vovet.

Lidt vovemod
kunne vi godt bruge i till�gget.

- Har jeg l�st noget af Dem?
- Nej.

- Virker jeg s� udannet?
- N�, men jeg har intet udgivet.

Jeg forventer intet,
blot fordi jeg kender Beatriz.

Jeg tog lidt med,
s� De kan vurdere min stil.

En roman og to essays.

Men jeg skal ikke tage Deres tid.
Tak, fordi de tog imod.

- Lad os snakke lidt p� mit kontor.
- S� m� jeg lige p� toilet.

Det er f�rste d�r.

- Har De skrevet "K�lerummet?"
- Naturligvis.

- Den er ikke signeret.
- Det glemte jeg.

- En kaffe?
- Ja, tak.

- Hvorn�r begyndte De at skrive?
- Omkring ti�rsalderen.

Af �konomiske grunde
flyttede vi til Extremadura.

Tak...
Alle naboer var analfabeter.

For lidt sm�penge skrev jeg
deres breve og l�ste dem, de fik.

Siden er jeg ikke oph�rt
med at l�se og skrive.

- Vil De have lidt?
- Nej, tak.

Har De nogen litter�re pr�ferencer?

Nej, jeg v�lger det, jeg kan lide
og undg�r spansk litteratur.

- Og...
- Flere betingelser?

Ja, jeg foretr�kker
at skrive under pseudonym.

Det er i orden.
Hvilke forfattere holder De af?

Prim�rt kvinder.
Eventyrlige, livstr�tte...

Gale kvinder
som Djuna Barnes, Dorothy Parker -

- Flannery O'Connor, Virginia Woolf,
Edith Warton, Isak Dinesen...

"Smerte og liv" handler om dem.
Derfor har jeg dem lige p� tungen.

- Kvindelige forfattere er ogs� mig.
- Fint.

- Hvad mener De om Amanda Gris?
- Hvorfra ved De, hun er kvinde?

Der er intet foto af hende.
Ingen kender hende.

N�, det er sandt,
men stilen virker meget feminin.

En blanding af Barbara Cartland
og venezuelansk tv-soap.

- De er m�ske ikke til det f�lsomme?
- Jo.

Men det, De n�vner,
har ikke meget med f�lelser at g�re.

Der er ingen smerte eller vildskab.
Kun rutine, eftergivenhed og f�leri.

Det er jeg ikke enig i.

Kan De ikke
skrive nogle sider om det?

Jeg er vist ikke den rette.
Jeg afskyr Amanda Gris.

Fint! Vi bringer ofte en klumme
om den slags, �n imod og �n for.

- Deres bliver trykt f�rst.
- Jeg vil ikke rakke hende ned.

Mit liv er negativt nok i forvejen.
Jeg har ikke brug for mere -

- og slet ikke for penge.

Farvel.

Jeg...

Hvor er jeg dum!

- Ja.
- Rosa, det er Leo.

Kom ind!

- Leo!
- Hej, Rosa.

- Hvad har du med?
- Lidt t�j.

- Hvis det ikke passer...
- Det g�r det da!

Det er jo helt nyt.

- Det er jo min skat!
- Hvordan g�r det, mor?

- Ikke s� godt.
- Hvorfor?

- Hun er lidt nedtrykt.
- Det er vejret og Madrid!

Ja, og s� de nerver.
Hun hidser sig op!

Ti stille! Din s�ster mener,
det er nerver og opspind.

Det er da nok vejret.
Jeg har det ogs� s�dan.

- Mine ben er tunge som bly.
- Ja, du m� da ud og r�re dig.

- Kan du ikke g� med hende, Rosa?
- Hun vil jo ikke.

Jeg bliver jo sl�et ned af skinheads
eller k�rt ned af en bil.

De skinheads
glor alts� altid efter mig.

Ja, for du r�ber altid svin
og hippie efter dem.

Jeg ved jo ikke, hvem der er hvem,
n�r jeg ikke kan se.

- Og du vil ikke til �jenl�ge.
- Her er den sidste af Amanda Gris.

- Jeg kan jo ikke l�se mere.
- Det kan jeg.

Sikke en fin samling.

Jeg m� hen og sidde bekvemt.
Jeg er s� �m i ryggen.

Din s�ster elsker de forgyldte stole
som en anden sig�jner.

Her triller jeg tommelfingre
hele dagen. Jeg kan jo intet se.

�jenl�gen siger,
du kan f� synet tilbage.

Din s�ster vil have mig opereret.
Det n�gter jeg!

Aldrig i livet! N�r jeg d�r,
kan I g�re ved mig, hvad I vil.

- Det m� du ikke sige.
- Bare rolig, jeg siger ikke meget.

- Jeg n�vnte bare ordet �jenl�ge.
- En operation er som en melon.

Skr�ller man den ikke, ved man ikke,
om den er god eller r�dden.

- Sandt nok.
- Nu er hun ogs� filosofisk!

Filosoffen skal p� toilet.
Hun har forstoppelse.

Uden stikpiller f�r jeg ikke
skidt ordentligt igennem.

Hum dig!
Skal jeg m�ske springe over?

- Der kan du se.
- Hun er utrolig!

Ingen t�lmodighed. Hun skider l�s
og propper stikpiller i sig.

Jeg har jo slet ikke budt dig noget!
Jeg laver lidt til dig.

- Vil du have kaffe?
- Ja, tak.

Jeg kan intet sige,
uden at hun farer op.

Det er alderen. Hun savner landet.

Moster Petra og Bedste blev ogs� gale.
Mor har det i blodet.

- Tag lidt bl�ksprutteringe.
- Nej, bare kaffe.

Hvad s� med os?
Vi har jo det samme blod.

Hun g�r kl�dt som en tigger.

Lidt budding? Det er m�lk og �g.
Det kan du da ikke afsl�.

- Jeg tog lidt med.
- Du har givet os nok.

Hold nu op, Rosa.

S� tager jeg det som l�n,
til Santiago f�r arbejde.

- Hvordan g�r det?
- Han laver intet og b�ller bare l�s.

Og mor plaprer l�s.
Jeg er virkelig presset.

- Jeg m� nok tage mig af hende.
- Det kan du da ikke.

- Du har nok at se til.
- Jeg er vant til det.

Kritiserer I mig nu?
Du skal ikke h�re p� hende.

Var benene bare som hovedet.
M�rk de kolde h�nder.

- Brug dog den sl�brok, du fik.
- Den er alt for fin.

- Du fik den for at bruge den.
- Den gemmer jeg hellere.

Jeg er flov over at g� ud med hende.

Din s�ster er p� nakken af mig!
Du er fuldst�ndig som s�ster Petra.

Du er som din s�ster,
dine tanter og bedstemor.

- Lad nu vore gener ligge.
- Ja, jeg tager hjem.

- Der er jeg ikke i vejen.
- Det siger jeg da ikke.

Bare jeg tager en lur,
er hun over mig.

- Hun sover ikke om natten.
- Jeg skal r�re mig!

Skal jeg lave aerobic! Gid jeg snart d�r.
S� forstyrrer jeg da ikke.

- Hvor er de? Alt skal gemmes!
- Hvad?

- Mine peberfrugter.
- De ligger da i hj�rnet!

Det er det, jeg siger...
Jeg ikke kan se.

Og s� vil du bo som blind p� landet.

- Jeg hader Madrid!
- Du kan ikke bo alene p� landet.

Du m� have en hj�lp,
der ogs� kan g� tur med dig.

Ja, som roder i skabene
og spiser min mad. Ikke tale om!

- Her er nogle peberfrugter.
- Jamen, jeg har jo hushj�lp.

- Sig�jnere kan ikke lave mad!
- Jo, og hun kan stryge.

Paco siger,
ingen stryger skjorter som hende.

Han har det n�ppe bedre
i den krig end i sit hjem.

Mere budding?
Du f�r lidt med i en b�tte.

- Du virker udslidt, Leo.
- Du f�r ogs� lidt bl�ksprutte.

Den krig! Som om
vi ikke har nok at t�nke p�.

- Du f�r ogs� lidt omelet.
- Jeg beder for ham hver dag.

- Bed ogs� for mig.
- Ja, selvf�lgelig, skat.

- Du beder ikke for mig.
- Du er jo ateist.

Derfor kan du da godt bede.
En kringle...?

Apropos, kan du ikke
give et bidrag til landsbyen?

Naturligvis... V�rsgo.

Og glem nu ikke
kn�gtens f�dselsdag i n�ste uge.

- Han skal ikke have noget.
- Nye bukser var nu ingen luksus.

Han er en lille mand nu.
B�de flittig og meget artig.

Ikke som s�steren,
der end ikke vasker sine trusser.

Som om bedstemor og niecen
er lige gamle... Bl�ksprutte!

Leo, jeg holder hende ikke ud!

"De st�r over for en kvinde,
der er skabt til angst. "

"Djuna Barnes. "

- Ja...
- Leo, det er Angel.

- Angel...?
- Fra avisen. Jeg kunne ikke vente.

Jeg l�ste de essays og bogen.
Det var fantastisk.

- Kunne De lide det?
- Meget.

- Nu m� De ikke tage gas p� mig.
- Mig?

- Har De drukket?
- Ja, og s� lyver jeg ikke.

Find et pseudonym.
"Smerte og liv" skal med i till�gget.

- M� jeg sige du?
- Det m� De gerne... eller du.

- Jeg elsker titlen "Smerte og liv".
- Det stammer fra en sang.

Ja, "har jeg kun smerte at leve for,
s� lad mig ikke leve, skat."

Cubansk "feeling" og Djuna Barnes
har mange f�llestr�k.

Det var netop det,
jeg ville have frem.

Har du et forlag?
Jeg kan hj�lpe dig.

Jeg ville faktisk ikke udgive den.

N�?
Hvorfor har du s� skrevet den?

Fordi jeg elsker at skrive.

Kom hen og lad os tale om tingene.
Og undskyld det i formiddags.

Jeg er ikke s� slem,
men jeg kan til tider v�re en nar.

Godt, men s� farvel.

- Ja...
- Paco, det er mig.

- Leo, hvad er klokken?
- Mange.

Det er jo n�sten midnat.
Jeg l� og sov. Vil du noget?

Ja, jeg er s� glad
og ville dele det med dig.

- Jeg bad om arbejde p� El Pa�s.
- Leo, sidder du og drikker?

Nej.
Hvorfor?

Du virker lidt for munter
s� sent p� aftenen.

- I Madrid er det ikke sent.
- Det er det aldrig i Madrid.

- Men jeg er jo i Bruxelles.
- Ja...

S� ringer jeg igen i morgen.

- Har du det godt?
- Ja.

Ja, skat.
Et stort kys fra mig.

Farvel igen.

- Oui...?
- Hallo.

M� jeg tale med oberstl�jtnant
Francisco Arcos?

Han er ikke til stede lige nu.
Hvem er det?

Hans hustru i Madrid.

Sig, jeg har ringet
og bed ham ringe til mig.

- Ellers andet?
- Nej, bed ham bare ringe.

- Forst�et. Farvel.
- Farvel.

Endelig, Leo.

- Se her... Anden udgave.
- Udm�rket.

- Jeg troede ikke, du kom.
- Jeg havde travlt.

- Fik I den bog, jeg sendte?
- Ja, vi fik den.

Men det er jo slet ikke Amanda Gris.
Hvad skyldes det skift?

- Jeg m� videre.
- Hvorfor?

- Fordi jeg lever.
- Jamen, salget falder jo ikke.

Serien hedder "�gte k�rlighed".
Hvorfor skriver du om en mor -

- der opdager, datteren har myrdet
sin far efter et voldt�gtsfors�g?

Og moderen skjuler liget
i k�lerummet i naboens restaurant.

Det er ikke let at fjerne et lig,
og moderen vil jo redde datteren.

- Vil du ikke g�re alt for din s�n?
- Det her er ikke b�rn, det er b�ger.

B�rn tager kun livet af os.
B�ger skal genskabe livslysten.

L�serne vil glemme deres tr�ngsler
og dr�mme om et bedre liv.

- Kaffe?
- Nej, tak.

Hvem dr�mmer sig til en ravnekrog?
F�rtidspensionister, levende d�de...

Hvem lever sig ind i en person,
der t�rrer r�v p� et hospital?

Svigermoderen er junkie, s�nnen b�sse,
og s� falder hun for negre!

- Er du blevet gal, Leo?
- S�dan er virkeligheden, Alicia.

Virkelighed!
Vi har virkelighed nok hjemme.

Virkelighed f�r vi i aviser og tv.
Og hvad f�rer det til?

Al den virkelighed
er ved at �del�gge landet.

- Virkeligheden burde forbydes!
- Alicia, hids dig ned.

- Vi g�r ikke din s�n til narkoman.
- Det rager ikke dig!

Apropos, gav du forleden
min s�n 5000 pesetas?

Jeg aner da ikke, hvem han er.

Han kender dig, siger han.
Han har set dig her.

Den er bitter! S� stjal
han dem nok fra mig. Utroligt.

Han sv�rger p�, han fik dem
for at hj�lpe dig st�vlerne af.

- Han finder p� hvad som helst.
- Er det din s�n? S� passer det.

Det lyder s� latterligt,
at jeg troede ham.

Hvis Alicia begynder at snakke
om stoffer, f�r det aldrig ende.

Ja.

Leo, vi har taget dig ind
for at f� k�rlighedsromaner.

- Bogen har en k�rlighedshistorie.
- Det opdagede jeg ikke.

Restaurantens ejer
kan ikke glemme sin fraskilte kone.

Han f�r myrdet svigermoderen,
s� konen kan g� til begravelse -

- s� han kan vinde hende tilbage.

Netop.

F�r man hustruen tilbage
ved at myrde hendes mor?

Tror det eller ej,
men det skete faktisk i Puerto Rico.

Du tager r�ven p� mig.

Nej. Men jeg er ked af,
I ikke kan lide bogen.

- �jeblik. Vi har et problem, Leo.
- Meget alvorligt!

I henhold til kontrakten
skal du levere -

- fem k�rlighedsromaner om �ret
i tre �r... H�r godt efter.

"K�rlighed og luksus i storsl�ede
milj�er og kun antydning af sex."

"Vintersport, h�j sol, p�ne milj�er,
politikere, ministre og yuppies."

"Intet om politik og ikke
antydningen af social bevidsthed."

"Gerne b�rn uden for �gteskab
og lykkelige slutninger."

Kontrakten udpensler ogs�
dit forskud og dine betingelser.

Vi m� ikke afsl�re dit rigtige navn.

Vi m� ikke bruge fotos
eller interviews.

Vi har accepteret det hele, Leo.
Og vi har opfyldt det.

- Det har du ikke. Det er problemet.
- Problemet er farven.

Leo, tal tydeligt.

Mine lyser�de romaner bliver
mere og mere sorte for hver side.

Vr�vl! Du har tyve �rs erfaring.
Det glemmer man ikke uden videre.

Alt kan �ndre sig uden videre.
Jeg er g�et.

Leo, vil du g�re et nyt fors�g, inden Tom�s
st�vner dig for kontraktbrud.

T�nk p� lejligheden, din frihed,
de eksotiske rejser, l�bel�ft -

- dine fedtsugninger,
din fattige familie, din anonymitet.

- Farvel, Alicia!
- Nu ikke det der beskidte spil, Leo!

Beskidt?
Jeg er bare ligefrem og oprigtig.

Ogs� selvom det ikke
st�r i kontrakten.

Din advokat kan forklare,
hvad det indeb�rer.

Leo, g� ikke! Hvis der bliver en sag,
kommer det ud, du er Amanda Gris.

P� den anden side er det ikke
s� d�rlig reklame for en ny serie.

Fed skandale! Vi afsl�rer hende og
hendes �gteskab. Vi k�rer sagen!

"Om Amanda Gris ved jeg bare,
hun skjuler sig bag pseudonym. "

"Vi ved ikke,
hvordan hun arbejder. "

"Skriver hun i h�nden
eller p� maskine?"

"Truman Capote talte om
forfattere og maskinskrivere. "

"Vi ved ikke, om hun overhovedet
kan skrive p� maskine."

"Hun er god til fiktion, men
det er ikke n�dvendigvis kunst. "

"Med fiktion mener jeg l�gn. "

J�sses!

- Hvem der?
- Leo, �bner du lige?

Jeg er p� vej ud.
Hvorfor ringede du ikke?

- Du var optaget.
- Kunne du ikke vente?

- N�, men jeg kan da ogs� bare g�.
- Kom ind.

- Hej, Leo.
- Hej, Betty.

Du m� undskylde,
men jeg har et k�mpe problem.

Ogs� jeg. Vi kan jo
udveksle dem som glansbilleder.

- Tak! Jeg troede, vi var venner.
- Du kan jo sp�rge, hvad det er.

Det n�ede jeg ikke, men kun du
kan jeg tale med om Amanda Gris.

Men nu du siger det,
virker du underlig. Hvad er der?

Kom og s�t dig.
Hvad er der galt?

Det kan jeg ikke fort�lle.
Det er faglige problemer.

Huhej, hvor det k�rer!
Lad os tage en drink.

- Telefonen...
- Hvad?

- Kan du ikke h�re telefonen?
- Jo, men lad mig lave den drink.

- Skal jeg tage den?
- Nej, lad bare mig.

Ja...
Sikke en overraskelse.

Ja, hun er lige kommet.
Du f�r hende nu.

Leo, det er til dig.

Her.

- Hvem er det?
- Leo...

Paco!
Hvorfra ved du, jeg er her?

Du var ikke hjemme, s� jeg t�nkte,
du var hos Betty.

Det m� jeg sige!

Du siger jo, jeg skal pr�ve
at opspore dig overalt.

- Nemlig!
- Er der sket noget s�rligt?

Ja, det er et morads.
Men fort�l mig, om der er klipper.

- Selvf�lgelig.
- Mange?

- Her ligner det Grand Canyon.
- Ja... Hvad er der sket?

Jeg har brudt med forlaget.
Det er lidt indviklet.

- Du har nok ikke tid.
- Nej, ikke nu.

Men om tre dage
kan du sige det til mig personligt.

- Hvad?!
- Ja, jeg har f�et orlov et d�gn.

- Er det sandt?
- Ja.

Jeg l�nges s�dan efter dig!
Denne gang skal det nok g�.

- Ikke som min tur til Bruxelles.
- Forh�bentlig.

- Leo, skat, du skal ikke gr�de.
- Jeg gr�der af gl�de.

Nu gr�der jeg ikke mere.
Kan du se, jeg kan beherske mig?

- Ja. Du m� hilse Betty.
- Jeg skal hilse fra Paco.

- Hils igen.
- Jeg skulle hilse.

- Hvordan g�r det?
- Hun har problemer.

- Hvad?
- Aner det ikke. Han sp�rger til dig.

- Jeg har f�et nok.
- Hun har f�et nok. Ogs� p� jobbet.

- Det lyder s�dan.
- N�, men jeg smutter. Kys til dig.

I lige m�de, skat.
Masser af klipper.

- Pudsigt, at Paco ringer hertil.
- Du er jo den eneste, jeg omg�s.

- Kommer han?
- Ja.

- Om tre dage.
- S� m� I have afklaret situationen.

Du m� ikke begynde at sk�ndes.
Pr�v at lytte til ham.

- Opf�r dig som en voksen.
- Der bliver intet sk�nderi.

Hvad betyder det med de "klipper"?

Du spurgte,
om der var "klipper" i Bruxelles.

Det er vores kode
for "jeg elsker dig".

For �r tilbage som nygifte
spadserede vi en tur -

- og s� en reklame
for VVS-firmaet Klippen.

Deres slogan var:
"Jeg elsker dig! Klippen".

Siden har vi i telefonen, n�r andre
ikke skal forst� det, sagt "klipper".

Det betyder,
vi elsker hinanden.

- Frue...
- Jeg er her, Blanca.

Jeg fandt den. P� renseriet sagde
de, de fik den for to uger siden.

Jeg husker intet,
som du ved, Blanca.

Jeg kan heller ikke
finde onyx-�reringene.

- De m� da ligge i kommoden.
- Pr�v om du kan finde dem.

Jeg kan ikke lide,
smykkerne forsvinder.

Her kommer jo ikke andre end mig.

Paco!

- Leo, det er Angel.
- �h, nej!

- Kommer du? Jeg m� have svar.
- Hvor er den tr�dl�se?

Jeg l�ste et interview
til weekendavisen, at Bigas Luna -

- skal lave en film,
der minder om din "Fryserummet".

- Det er Angel.
- Du lyder s�r.

Jeg taler h�ndfrit.

Kender du manuskriptforfatteren
Juan Jos� Bur�s?

N�...

Han har skrevet et manus, der ligner
din bog. Bigas Luna skal instruere.

- Sikke nu et tilf�lde.
- M�ske er det et plagiat.

N�ppe. Det er kun dig,
der har l�st min bog.

- Du har vel sikret ophavsretten?
- N�.

- Har du ikke?
- Jeg ville jo ikke have den ud.

Jeg forst�r dig ikke, Leo.

- Det er vel ikke dig, der plagierer?
- Mig?

Jeg er ligeglad,
bare vi ikke rammes.

- Godt, men vi ses.
- Jeg fik ikke noget svar.

Det har du ret i.
Jeg kommer forbi.

De �reringe er der alts� ikke.

Goddag.
Miguel Yuste nummer 40.

Han trykte den! "Kan Amanda Gris
skrive p� maskine? Paz Sufrategui."

"Amanda Gris, den lyser�de romans
Alexandre Dumas. Af Paqui Derma."

Hvem er Paqui Derma?

- Velkommen, Paz Sufrategui.
- De m� ikke vide, det er mig.

Tak, fordi du tog artiklen.
Det gjorde mig glad.

- Hvem er i �vrigt den anden?
- Paqui Derma?

- Til tjeneste.
- Det er l�gn!

Overdriver jeg?
Er jeg ikke s� dum?

- Det er alvor for Amanda Gris.
- Du tager hende da ikke alvorligt.

I morgen er der en
skrigekonkurrence, du m� d�kke.

- Det er kosteligt.
- Det kan jeg ikke.

Vil du hellere d�kke
de l�gestuderendes demonstration?

Jeg f�r travlt.
Min mand kommer hjem.

- Der er alts� en mand.
- Ja.

Noget m�tte jo skille os...
"En afgrund" ville Amanda Gris sige.

Det her ligner Billy Wilders
"N�glen under m�tten".

I den faldt Shirley MacLaine for en,
hun troede, hun elskede.

Men hun elskede faktisk en anden.

Jeg er forelsket i den,
jeg mener, jeg er forelsket i.

- Blanca, hvordan ser jeg ud?
- De er s�reme da sexet!

Synes du?
Jeg ved snart ikke...

- Paco!
- Nej, det er Antonio.

N�r Paco kommer, g�r du.
Du har fri til i morgen eftermiddag.

- Om eftermiddagen �ver jeg.
- S� kom i overmorgen.

- Jeg vil v�re alene med min mand.
- Ja, og blive godt gennembollet!

- Alle venter p� dig!
- Lad dem vente. Jeg arbejder.

Hvem i helvede tror du, du er?!

- Arbejdet er det vigtigste.
- Din s�n b�r komme i f�rste r�kke.

Hvad nu? Jeg h�rte et slag.

Jeg m� bede Dem om noget.
De m� f� hvad som helst.

- Lyt ikke til ham.
- Klap i!

- Tal ikke s�dan til din mor.
- Om forladelse.

Du g�r mig mere nerv�s, end jeg er.
Jeg m� have en drink.

- En drink, Antonio?
- Ja, tak.

Vi venter alle. Der kommer en stor
impresario. Vi mangler bare mor.

- Hun har selv rigeligt at t�nke p�.
- Skal hun med p� scenen?

- Hvad venter du s� p�?
- Hun er nerv�s for, hun er ovre det.

- Min paella er ikke f�rdig.
- Lad mig om det.

De glemmer det sikkert.

Smut nu.
Der mangler bare ris, ikke?

Hvis herren kommer inden,
s� l�g s�lvpapir over.

- Han vil gerne have den varm.
- Held og lykke!

- I lige m�de.
- Tak.

Ikke flere drinks!

Lad mig nu lige lukke d�ren.

Jeg kunne st� s�dan her
hele det d�gn, du har orlov.

- Er Blanca her?
- Nej, vi er alene.

- Hvor g�r du hen?
- Jeg m� have str�get nogle skjorter.

Det kan jeg ordne.
Ikke s� godt som hende, men...

- Vil du stryge, mens jeg er her?
- N�, helst ikke.

- Se, hvad jeg har lavet.
- Paella!

Den har jeg lavet.

Faktisk lavede Blanca den.
Jeg tilsatte bare ris.

- Den er kold.
- Det er jeg ikke...

Hvad?

- Jeg kan varme den i mikroen.
- Jeg kan ikke lide opvarmet mad.

Om forladelse!
Jeg anede jo ikke, hvorn�r du kom.

Du har jo for eksempel ikke
gidet at ringe besked.

- Rolig, Det er da i orden.
- S� giv mig et kys.

Jeg tager et bad.
Jeg har g�et i uniform hele dagen.

- Bagefter m� vi tale sammen.
- Jeg har s� meget at fort�lle.

Men det kan vente.

Nu m� du i bad, n�r du s� gerne vil.

Bagefter skal vi bolle.
S� skal vi hvile.

S� skal vi bolle mere endnu.
Og derefter f�r vi se...

Kom, lad mig hj�lpe dig.

S�dan.

Rolig nu!
Vi g�r i seng lige om lidt.

Du m� stille mit beg�r, s� jeg ikke
kaster mig over hvem som helst.

- Det skyldes den fosfor.
- Fosfor...?

De piller,
jeg tager for hukommelsen.

Det �ger vist sexlysten. Det ender
nok med, jeg bliver pornoforfatter.

- Hvad er der, Paco?
- Ikke noget.

Jeg f�r f�lelsen af,
at du undg�r mig.

Nej, men f�r vi g�r i seng,
har jeg noget at fort�lle.

- Hvad?
- Tag det roligt.

- Jeg er rolig.
- Nej.

- S� sig mig dog, hvad det er!
- S� m� du love at beherske dig.

- Hvem er ikke behersket?
- Dig.

- ingen r�ben op, og ingen t�rer.
- Hvem r�ber og tuder!

Sig mig det!

Jeg har ikke et helt d�gn. Om to timer
skal jeg v�re p� basen.

- Jeg skal med et fly til Split.
- To timer!

- Ja, vi skal inds�ttes tidligere.
- Det passer ikke!

- Konflikten er tilspidset.
- Hvad er det, du siger?!

Leo, v�r nu fornuftig.
Som milit�rmand er det min pligt.

Som min mand
har du visse pligter over for mig.

Vi var enige om
at gemme de problemer.

Jeg er alts� ikke gjort af st�l,
som man bare gemmer af vejen!

Hvorfor pokker vil du ikke
pr�ve at forst�?

Der er intet at forst�.
Dit job vejer jo tungere end mig.

- Jeg pr�ver at redde folks liv.
- Hvorfor redder du ikke mit?

Leo, det er uskyldige mennesker,
der sulter og myrdes i br�dk�en.

De har hverken str�m,
medicin eller h�b.

- Det er jo mig, du taler om.
- Sikke dog en fabelagtig egoisme!

Du kan ikke glemme dig selv
bare et �jeblik.

Nej!
Og du er en k�mpe lort -

- der bruger staklerne
i Bosnien som undskyldning.

Du meldte dig til fredsstyrken
for at flygte fra krigen herhjemme.

I den krig er jeg eneste offer.

Fra det �jeblik
du gik ind i Nato-styrkerne -

- var du allerede gledet fra mig.

Du kunne v�re blevet i dit kontor
i forsvarsministeriet, hvis du ville.

Ihvertfald til vi fandt en l�sning
p� vores problemer.

Men du ville bare v�k fra mig.

Hvorfor
kan du ikke bare erkende det?

Svar mig!

"Jeg hader dig! Kunne jeg bare
f� det had til at vare evigt!"

"Det had er med til
at f� ham ud af mit liv. "

"Gud, jeg tror ikke p� dig,
men hj�lp mig!"

- G�r du allerede?
- Ja.

Paco, jeg taler til dig.

Hvad er der?

- Skal du ikke have noget mad?
- Nej.

Var der andet?

Ja! Af de to timer, jeg kan tilkomme,
skylder du mig stadig 30 minutter.

Paco, jeg beder dig give mig
i hvert fald et d�gn.

Hvor som helst, n�r som helst,
men snart.

Jeg klarer n�ppe et d�gn
p� den m�de.

Kan vi ikke tale roligt
som voksne mennesker?

Nej.

Paco, f�r du g�r,
m� du sige mig hvor vi st�r.

Jeg ved det ikke.

Jeg m� vide,
om du vil redde vores forhold.

Det vil jeg trods alt gerne.

Skal jeg tolke den udvandring
som et nej?

Nu m� du ikke presse mig.
Jeg kan ikke tale om det.

Den store strateg! Du skal v�re
specialist i store konflikter.

Ja, men ingen krig
kan leve op til dig.

Paco, jeg er m�ske tungnem
og fatter ikke s� meget.

Jeg beder dig svare
�n gang for alle!

Er der bare den mindste chance
for at redde vores forhold?

Nej.
Det er der ikke.

Leo, er du der?
Du har m�ske travlt?

Det haster ikke.
Jeg m� bare lige tale med dig.

Ring til mig.
Er du der virkelig ikke?

Leo...
Leo, min skat, er du der ikke?

Jeg venter lige.
M�ske tager du den.

Mor...

Mor!

Jeg sk�ndtes med din s�ster.
Nu rejser jeg!

Jeg ville lige sige farvel.
Jeg er s� nedtrykt.

Mit blodtryk
er ved at g�re mig vanvittig.

Ring til mig!
Du skal ikke lytte til Rosa.

Er du der ikke? Jeg ville s� gerne
have talt med dig.

Jeg kan intet se.
Hilsen fra mor.

Jesus!

- Skal jeg skifte kanal?
- Ja, tak.

kom og lad os dele
denne flaske

efter den sidste drink
g�r vi

jeg vil kende smagen
af din glemsel

uden dine h�nder
over mine �jne

i aften vil jeg ikke
b�nfalde dig mere

i aften m� du g�
for altid

hvor er det sv�rt
at sl� h�nden af dig

uden at jeg f�ler,
at du ikke elsker mig mere

�rene har ikke
l�rt mig meget

jeg beg�r uafladeligt
de samme fejl

endnu en gang
skal jeg sk�le med fremmede

og gr�de
over den samme smerte

Al influenza
vil Felipe helbrede fra nu af!

Felipe, stop!
Nu skal du sk�res op!

Jeg elsker dig. Klippen.

Leo, hvad er der med dig?

Leo...

Leo!

De studerende
har et stort �nske

Giv os et job
uden s� meget snob!

Man slesker lidt her,
man slesker lidt der.

Men slesker lidt frem,
man slesker lidt tilbage.

k�rlighed,
jeg ved, du gerne vil

ber�ve mig alt h�b

k�rlighed, jeg ved godt,
du ogs� kan

ber�ve mig
min sj�l

men, s�de k�rlighed

ber�ver du mig
min sj�l

m� du endelig ogs�

fratage mig
min smerte

tag, for Guds skyld,
al min fortvivlelse

og ogs�
min klagesang

s�de k�rlighed,
hvis du �nsker, jeg skal leve

s� s�rg dog for,
at jeg kan f�le min sj�l

hvis du ikke
efterlader mig andet end smerte

s�de k�rlighed,
s� m� du ikke lade mig leve

Godmorgen.
Hvordan g�r det?

Elendigt.
Hvad laver vi her?

Vi f�r morgenmad
i min nye lejlighed.

- Jeg husker intet.
- Jeg husker alt.

- Og jeg vil afpresse dig.
- Afpresse?

Pr�v lige at kaste et blik ud.

- Jeg drak vist for meget i g�r.
- Ja.

Du afsl�rede din hemmeligheds
blomst, som Amanda Gris ville sige.

Glem, at jeg er journalist.
Jeg tier stille p� �n betingelse.

Hvad?

Det i g�r m� du ikke fors�ge igen.

Og du m� dele
din hemmelighed med mig.

Er det i orden?

Ja.

- Leo!
- Betty! Du skr�mte mig.

- Nu m� du holde op!
- Hvad laver du her?

Jeg har ledt hele natten.
Hvorfor ringede du ikke?

Jeg har ringet
til hospitaler og politi. Overalt!

- R�b dog ikke s�dan.
- Vil du have en �l?

- Nej, tak. Jeg drikker ikke mere.
- Og du, Betty?

- Du m� have noget beroligende.
- Jeg tog alle pillerne i g�r.

Jeg t�nkte nok, du tog et helt glas.

Kun et halvt.
Men jeg vil helst ikke tale om det.

Nej, du vil aldrig tale om det,
og vi andre m� heller ikke.

Er der noget, du ikke har fortalt?

Om der er noget, jeg skjuler?
Undrer det dig ikke, jeg er her?

Hvor har jeg n�gler fra?
Paco!

Det undrede dig heller ikke,
han ringede, da du bes�gte mig.

- Ringede han ikke til mig?
- Nej.

Hvordan f�r man dig til at v�gne op?

- Hvorn�r indser du sandheden?
- N�r I ikke skjuler den for mig.

Hvem vover det, n�r et par st�vler
f�r din verden til at smuldre?

Hvad laver du?

Paco har tit pr�vet at f� dig i tale.

Men l�nge inden hyler du op.
Paco er ikke s� ond.

- Hvorfor har du tiet? Du er ekspert.
- I hvad?

D�rlige nyheder.
Du underviser s�gar l�ger i det.

- Jeg siger det jo nu.
- Ja.

Nu er det sagt.
S� kan du godt g�.

Nej.
Jeg g�r ikke.

Jeg har faktisk ogs� sl�et op med ham...
for din skyld.

Da han kom i aftes,
fortalte han om jeres sk�nderi.

Jeg spurgte, hvordan han
kunne forlade dig i den tilstand.

Han h�vdede, at du altid var s�dan.

Jeg kender dig jo, og kunne s�tte
mig ind i, hvordan du havde det.

Jeg bad ham om n�glerne
og tog derhen, s� du ikke var alene.

Da jeg s� opkastet og det tomme
pilleglas, blev jeg meget bange.

Du aner ikke,
hvor urolig jeg har v�ret.

Ved han det?

Ja.

Han ringede i formiddags
fra lufthavnen, f�r han tog flyet.

- Er det sandt, han skal til Split?
- Ja.

Han m� v�re ankommet.

Hvor l�nge har I v�ret elskere?

Fra et par m�neder f�r
han tog til Bruxelles.

Paco kom hen til mig.

I var r�get ud i en krise,
og han holdt ikke ud at se dig lide.

Han elskede dig ikke mere,
men kunne ikke f� det sagt.

Han ops�gte mig
som din veninde og som psykolog.

Men netop fordi vi er venner,
ville jeg ikke tage ham som klient.

Jeg anbefalede en kollega.
Jeg ved ikke, om han brugte ham.

Paco blev ved med at ops�ge mig.

Han havde behov for
at tale med en ven.

Uden at vi vidste hvordan -

- l� vi pludselig en dag
i hinandens favn.

- Telefonen...
- Ja, det h�rer jeg.

- Tager du den ikke?
- Nej.

Tag den bare.
Det er jo til dig.

Sig, at jeg er dukket op
og ved det hele.

Men vent til jeg er g�et ud.

- Ja.
- Leo, er det dig?

- Nej.
- Det er Leos mor.

- Sig, at jeg m� tale med hende.
- Nu kommer hun.

Leo.

Det er din mor.

Tak.

- Mor, jeg ville netop ringe.
- Det er den rene elendighed!

- Leo!
- Ti s� stille!

Nu tager jeg hjem.
Kun d�r kan jeg finde ro.

Jeg tager med, mor.
Jeg henter dig, s� k�rer vi sammen.

- Tager du med? Herligt!
- Vi har ikke smidt hende ud.

- Jo, din mand.
- Han har ikke smidt hende ud.

N�r han er hjemme,
vil han bare have lov at drikke.

- S� siger hun drukm�s!
- Det er han jo!

- Det aner du intet om.
- Nej, du aner intet!

Skal jeg s� bare
sidde her og holde mund?

Hun behandler mig som en hund!

- Rosa og mor, r�b ikke s�dan op.
- Du m� ikke r�be, Rosa!

- Jeg kommer.
- Hit med den telefon!

- Leo... Hun lagde p�.
- Hvad er der mon?

- Hun l�d s� underlig.
- Og du tager livet af mig.

- Tager du ikke med p� landet?
- Hvad skulle jeg dog der?

Jeg kan ikke forlade dig
med alle dine problemer.

Du g�r mig vanvittig.

Ved du, hvem du minder om?

S�ster Petra, Du er fuldst�ndig som hende.
M� hun hvile i fred!

Det d�r gale blik
i de smukke �jne.

- Lidt omelet?
- Nej, tak.

- Et stykke kotelet?
- Jeg kan ikke have noget, mor.

Siden du begyndte p� den kur,
har du helt mistet glansen.

Jeg har ikke villet sige det.
Angel, du m� ikke g� p� kur.

- Bare rolig. Jeg elsker mad.
- Derfor holder du dig s� godt.

Som barn var hun en lille prop.

Som nyf�dt vejede hun 5200 gram
efter en f�dsel, der varede to dage.

Hun trak ikke vejret,
men svigermor -

- en stramtandet kone, sagde:
"Udenfor med pigen!"

Jeg protesterede.
Der kan v�re iskoldt om vinteren.

Men hun insisterede,
s� pigen kom udenfor.

Hun begyndte at tr�kke vejret
og overlevede.

- Husker du det, Leo?
- Selvf�lgelig g�r jeg ikke det.

Nej, jeg mener det d�r digt om landsbyen.

sikke en smuk morgen, Leo
solens str�ler skinner

blomsterne udsender deres dufte,
tr�erne suser i brisen

fra gren til gren
flyver uden oph�r -

- de glade sm� fugle,
hvis triller henf�rer mig

man h�rer den blide br�gen
fra f�reflokke -

- der, som hvide snefnug,
lyser op p� engen

her st�r en lille hytte,
hvor hyrderne bor

og d�r et lille hus,
hvidere end liljen

l�ngere fremme en g�rd
og ved siden af den en have

ved siden af haven et hus
og ved siden af huset st�r kirken

h�jen er d�kket af ege,
sletten overstr�et med frugttr�er

langs floden danner tr�erne kant
har I ikke g�ttet det...?

Det er da min landsby!

Jacinta!

Jeg h�rte en bil og t�nkte,
"det m� v�re Jacinta!"

Hvordan g�r det?

Leo er ogs� taget med.

Hvordan er det g�et?

Jamen, hvad er nu det?

Rolig!
Hun ramte ikke kantstenen.

- Rolig, Jacinta.
- �bn lige d�ren.

Luk op.

Tag det roligt.
Det er ikke alvorligt.

Du har slet ikke r�rt suppen.

- Hvad er der med dig, Leo?
- Jeg er ved at blive gal, mor.

Nej, det er din s�ster, men ikke dig.

Jo, som dine s�stre og Bedste.

- Gal...
- P� grund af Paco, ikke?

Det anede mig.

Sikke nu noget, min skat.

S� ung
og allerede som en ko uden klokke.

- En ko uden klokke...?
- Ja, fortabt og uden m�l og med.

- Ligesom mig.
- Som dig?

Jeg er ogs� som en ko uden klokke,
men i min alder er det mere normalt.

Det er derfor,
jeg vil bo her i landsbyen.

N�r en mand forlader os kvinder,
fordi han d�r eller er os utro -

- som jo kan komme ud p� �t, s� m� vi
tage tilbage, hvor vi er f�dt.

Bes�ge vor skytshelgen,
sidde i skyggen med nabokonerne -

- og bede sammen med dem,
ogs� selvom man ikke tror.

Ellers vil vi v�re fortabt
som k�er uden klokke.

- Mor...
- Min skat.

Alt det, jeg har gjort
for at du skulle f� et godt liv.

- Hvad kaldes dem med stort hoved?
- Kniplepinde.

- Og de andre?
- Det er n�le.

Kender du udtrykket: "Jalousien er
som n�len, der uoph�rligt stikker."

"Vil du kende til jalousi,
s� sp�rg bare mig.

Og mig, Pilar.

- Hvad blev der af Valentina?
- Hun druknede sig i br�nden.

- Selvmord?
- Ja.

Hun l� der, til nogle murere
fandt hende og hentede s�nnen.

De fik hende fisket op.

- Det husker jeg slet ikke.
- Jo, hun boede alene.

Hun fortalte de herligste historier,
da jeg var barn.

Ja, men hun var jo alene.

Hun var nok lidt til en side...

Kan I ikke synge en sang?

Ellers bliver jeg s� nedtrykt.

- Hvad er det nu, den hedder...?
- "Jeg er fra Almagro".

Ja, syng den!

jeg er fra Almagro,
fra Almagro med den frodige jord -

- hvor man laver kniplinger -

- og de herligste aubergineretter

her f�r man
de herligste aubergineretter

jeg er fra Almagro -

- med den frodige jord

- Leo, der er telefon.
- Til mig?

- Ja, hedder du ikke Leo?
- Jo.

- Hvem er det?
- Aner det ikke.

- Mand eller kvinde?
- Det er en kvinde.

- Ja...
- Leo, det er Alicia.

Alicia!
Hvor har du mit nummer fra?

- Det fik jeg, sidst du afleverede.
- Ja, det er ogs� sandt.

Vi er vilde med de to sidste b�ger.

- Det er bare �gte Amanda Gris.
- Det gl�der mig.

De er vist ved at optage en film,
der er en ren kopi af "K�lerummet".

- Ja, det har jeg l�st.
- Er det ikke lidt for tilf�ldigt?

Det ved jeg s�m�nd ikke.

Tom�s siger... jeg tror ikke p� det,
men solgte du den i et andet navn?

- Da i afviste den, r�g den ud.
- Og den er ikke blevet stj�let?

Nej.
Men kan den v�re stj�let fra dig?

- Du fik den eneste kopi.
- Hvem skulle stj�le den?

Din s�n er jo narkoman.
Han kan kopiere den p� ingen tid.

- Jeg tog ikke engang ophavsretten.
- Gjorde du ikke?!

- N�, I syntes jo, den var elendig.
- Selv det ringeste beskytter man!

Jeg sp�rger min s�n,
men lad os nu bare droppe emnet.

Hovedsagen er jo,
at Amanda Gris er tilbage.

Ja, det er hovedsagen.

- Leo, hvor herligt!
- Gav du forlaget mit nummer?

- Ja, jeg gav dem det.
- De har modtaget to nye b�ger.

- Dem har jeg bestemt ikke skrevet.
- Det sagde du vel ikke?

- Nej, da!
- Godt.

- Har du skrevet dem?
- Ja.

- De blev vel ikke afvist?
- Nej, de elsker dem.

- Men hvorfor har du intet sagt?
- Jeg var bange for, du ville afvise.

Op med hum�ret. Nu er du fri.
Hvorn�r kommer du til Madrid?

Meget snart.
Paco har ans�gt om separation.

Ring til mig...
Jeg l�nges s� grusomt.

Jeg ringer. Men jeg kan ikke lide,
du g�r den slags bag min ryg.

- Angel, jeg vil n�dig udnytte dig.
- Jeg har f�r v�ret "neger".

- Jeg har ikke brugt "negre" f�r.
- Du v�nner dig til det.

- Og du?
- Jeg elsker lyser�d litteratur.

Det m� jeg sige!
Hvor l�nge vil det more dig?

- Til din kontrakt udl�ber.
- Du vil vel have noget til geng�ld.

- N�, kun hvis du insisterer.
- Det g�r jeg.

S� f�r du 20%,
og jeg beholder resten.

- Kan det berolige dig?
- Ja... Og du?

Jeg g�r, som du vil.

Blanca!

Frue!
De har da ikke sagt, De kom.

Og du har ikke sagt, du er kunstner.
Jeg f�ler, jeg har udnyttet dig.

De har skam hjulpet meget.

- Mig?
- Mere, end De tror.

- Blanca! Om forladelse.
- Rosa!

- Kender I hinanden?
- Ja, vi taler tit i telefon.

Hun holder mig opdateret.
Hvorn�r kom du?

For lidt siden.
Jeg tog direkte herhen.

Blanca,
hvor var det bare f�nomenalt!

- Nu overdriver du... Antonio.
- Din s�n!

- Ja, min s�n.
- Sig det ikke, sig det ikke...!

Antonio,
kom og se, hvem der er her.

Hej.

- Er der noget?
- Nej, intet.

Det passer ikke.

Derinde tabte du m�let,
og nu er du ved at gr�de.

Er jeg s� slem
at v�re sammen med?

Du mindede mig om Paco.
For tre �r siden var vi i Athen.

Det er ikke Madrid.
Der er meget f� barer.

Vi gik i gaderne, og Paco begyndte
at sparke til nogle papkasser.

Han blev som en dreng. Det er det
eneste gode, jeg husker fra den tur.

Hermed er det
helt forbudt at spille fodbold!

Fra nu af bliver det kun ballet.

Hvis en hushj�lp kan danse -

- s� kan jeg ogs�.

Angel!

Kom du noget til?

- Det hele er �delagt.
- Hold nu op, Angel!

S� hj�lp mig dog!
Op med dig.

- Var det bedre?
- Husker du "Casablanca"?

F�rste gang Ingrid Bergman tr�der ind
p� Ricks Cafe.

De s�tter sig ved samme bord.

Bogart er stiv og udtryksl�s
af bev�gelse.

Ingrid sp�rger, om han husker,
sidst de m�dtes. Det var i Paris.

Bogart svarer med stenansigt:
"Den dag glemmer jeg aldrig."

Det var den dag,
tyskerne gik ind i Paris.

"Tyskerne var kl�dt i gr�t og du i bl�t."

Du var kl�dt i bl�t, da du flygtede
fra dit liv og ramlede ind i mit.

- Jeg vil ikke huske den dag.
- Jeg vil aldrig glemme den.

Angel, jeg k�rer dig hjem.
Du er fuld.

- Bliv hos mig.
- Nej, jeg m� hjem.

- Alene?
- Ja.

Du er blevet s� st�rk. Jeg holdt
mere af dig, da du var skr�belig.

Det er jeg stadig.
Mine tasker st�r i bilen.

Jeg har ikke turdet b�re dem op.
Jeg er slet ikke st�rk.

Men jeg m� l�re
at bo der uden Paco.

Lad os tage en drink.
Spiritus giver dig mod.

Nej. Jeg skal ogs�
l�re at leve uden spiritus.

Uden Paco og uden spiritus.
Jo f�r, jeg begynder, desto bedre.

Jeg tager den ikke!

- Ja.
- Det er Antonio.

- M� jeg komme op?
- Ja, kom bare.

- Hvad nu?
- Mor bad mig aflevere noget.

Det skulle hun da ikke.
Whisky!

Jeg har lagt det p� hylden,
men vi kan da lige tage en drink.

- Du vil da godt have en drink.
- Ja, tak.

Jeg har alts� ingen is.

- Sover De her i nat?
- Ja, jeg vil g�re fors�get.

- Alene?
- Ja. Hvorfor?

Skal jeg blive...?

Hold nu op.
Tag nu din drink og smut. Sk�l!

- F�rst m� jeg fort�lle Dem noget.
- Ja. Hvad?

Jeg har stj�let nogle ting.

- Hvad?!
- Lidt smykker og sm�ting.

- Mens jeg var v�k?
- Nej, De var her.

De var s� glemsom, s� jeg tog lidt.

I affaldet fandt jeg ogs�
den bog... "Fryserummet".

En ven skrev den ren
og solgte den.

De er ved at lave den til film.

Ja, det har jeg l�st.
S� var det alts� dig!

- Jeg er ikke tyv!
- Nej, da!

Pengene gik til den ops�tning.
Jeg var tr�t af at danse flamenco.

- Har din mor ogs� taget noget?
- Nej, er De vanvittig?!

Hun vidste intet.
Da hun opdagede det, blev hun...

- Den dag, Paco kom...
- Ja.

- Da vi sk�ndtes.
- Ja, hun lavede paella.

Dagen f�r tog hun mig i at stj�le.
Hun n�gtede at optr�de.

- Min mor holder meget af Dem.
- Jeg holder ogs� af hende.

Hun siger hver dag,
vi st�r i dyb g�ld til Dem.

Kom du for at betale den g�ld?

Hvor mange gange skal jeg bolles,
f�r g�lden er udlignet?

- Hvor meget er jeg v�rd?
- S�dan m� De ikke sige.

- De f�r det hele, n�r jeg f�r r�d.
- Pyt, Antonio.

Pengene kunne ikke v�re
investeret bedre end i det show.

- Mener De det?
- Hvor er tilv�relsen lunefuld.

S� ondskabsfuld og paradoksal.

S� uforudsigelig
og til tider retf�rdig.

Hvis De mener det...
Skal jeg g� eller blive?

G�, f�r jeg giver los og glemmer,
jeg er en fabelagtig kvinde.

- Og mange tak, Antonio.
- For hvad?

For at give mig mening
i denne m�rke tid.

Du har f�et mig til at glemme Paco.

I et helt kvarter har jeg ikke
t�nkt p� ham... Farvel.

- Dav.
- Dav.

- M� jeg komme ind?
- Sikke nu et sp�rgsm�l!

Det minder mig om slutningen
p� "Rig og ber�mt".

De to forfatterinder, der sk�ler alene -

- fjernt fra omverdenen
og foran kaminen.

Ja, men du holdt op med at drikke.
De sk�lede, fordi det var nyt�r.

Giv en drink, s� lader jeg,
som om det er nyt�rsaften.

Kys mig. Hvis det er nyt�rsaften,
vil jeg f�le menneskelig ber�ring.

Og du er
det eneste menneskelige her.