Original subtitles

Kong Ragnar.

Grev Odo, vi ser med rædsel, at nordboerne ankommer til Paris.

Og vi undrer os over, hvordan det kunne lade sig gøre.

Deres højhed, vi blev varskoet om et nært forestående angreb.

Vi bad greverne i Flandern om at beskytte deres byer og floder-

- men de nægtede alle at gøre det.

Det er altid let at klandre andre.

Vi kunne have budt nordboerne trods langs hele floden.

Medens andre har benægtet deres ansvar

Men jeg har ikke været uvirksom. Paris er velforberedt.

- Vi har forråd til hele sommeren. - Det er jeg lettet over at høre.

I en vis udstrækning er vor skæbne I Deres hænder, grev Odo.

De må beskytte os mod disse hedninge.

I kan stadig nå at forlade byen. Mange ønsker, at I redder Jer selv.

Så ville man sige, at jeg svigtede vor hovedstad i nødens stund.

Måske ville man mene, at det var klogt.

Lad mig tænke over det en stund, grev Odo.

Far?

Grev Odo råder mig til at forlade byen.

Sig, at du ikke agter at lade folket i stikken.

Sig, at hvad end der sker, vil du blive og beskytte folket.

Jeg er sikker på, det hele tiden har været din hensigt.

Grev Odo, jeg har besluttet mig for ikke at forlade byen.

Ikke i denne svære stund.

De kommende dage og uger bliver en prøvelse for os alle.

Jeg beder til Gud den almægtige, at ikke én eneste af os vil savne-

- hverken mod eller tro.

De har en tung byrde at bære, grev Odo.

De har mange kristne sjæle at tage hånd om.

Byrden er ikke tung, når jeg deler den med Gud og Jeres højhed.

Har I anmodet Jeres bror om hjælp? Han kan bidrage med sin hær.

Jeg nægter at bede mine brødre om hjælp!

Jeg skal vise mig mere duelig end mine brødre, grev Odo.

Nu har nordboerne givet mig en chance for det.

Besejr dem, og jeg vil blive anset for en værdig tronfølger-

til min fars far,

- til Karl den Store.

Nu forstår De, grev Odo...

...at Deres byrde er meget tungere, end de havde forestillet Dem.

Hæv jeres skjolde!

Vend bådene!

Vend om! Ro!

Undskyld, jeg spørger, min søn, men hvordan er dit ægteskab?

Det er et ægteskab. Det er svært at glemme, hvad der er hændt.

Jeg forsøger at tilgive, sådan som Herren vil det.

- Selv vore skyldnere. - Det glæder mig at høre.

Der er noget, jeg gerne vil spørge dig om.

Judith er kong Ellas datter. Hvad tænker hun om sin far?

Og hvad ville hun tænke, hvis vi besluttede at styrte ham?

- Agter du virkelig at gøre det? - Ja.

Hvorledes skal jeg ellers blive bretwalda, Kongen af Konger?

Englands konge. Selvfølgelig må jeg vælte ham af tronen.

Jeg ville bare vide, hvordan din hustru ville tage det.

Ifølge Judith er deres forhold ikke varmt.

- Det tænkte jeg nok. - Vil du angribe?

Ikke nu, men jeg har planer om at underminere hans styre.

- Muligvis gennem mord. - Ella er din forbundsfælle og ven.

Nej, han er ikke min ven.

Jeg har ingen venner. Det er bedst sådan.

Kom her, Alfred. Kom til din bedstefar.

Sikken smuk dreng!

Jeg gad vide, hvordan han har det. Athelstan.

Hvorfor skal du minde mig om ham? Når jeg tænker på det frafaldne svin-

- tænker jeg på, hvordan min hustru horede med ham!

Og hvor meget mere hun skulle have lidt for det.

Det her angår ikke dig, far. Det er et anliggende mellem mig og skøgen!

Gå. Nu.

Her.

Ville du tale med mig, Ragnar?

Jeg savner ham.

Athelstan.

Jeg ville ønske, at han var her.

Eftersom du bærer hans kors, er han stadig hos os.

- Han havde været os til gavn. - Vi klarer os uden ham.

Nuvel...

Vi har intet valg nu.

Tilgiv mig, Fader.

Hellige Fader, tilgiv mig.

Jeg er en ynkværdig synder.

- Jeg må tale med prinsen. - Prins Æthelwulf!

Du afbrød min bodsøvelse. Det kan ikke undskyldes.

Jo, Deres nåde. Døden venter ikke på nogen.

- Hvem er det her? - En af de adelige, som De udsendte.

- Hvad er der sket? - Dronningen forkastede vores aftale.

Hun vil regere alene.

Hun forsøgte at dræbe alle, som værnede om Wessex' interesser.

- Hun er forrykt. - Tal ikke mere.

Hvil, Deres nåde.

Vi har haft vore uenigheder.

Det er måske min skyld. Jeg har ikke været mig selv.

Men jeg har brug for dig, Floke. Mere end nogensinde.

Jeg har altid troet på dig.

Derfor vil jeg have, at du står i spidsen for dette togt.

- Jeg? - Sid, sid. Sid ned.

Kong Ragnar, vi har nået Paris. Nu vil vi gerne vide...

Kongen, min gode ven, har bedt mig om at lede togtet.

Så...

Hvordan bør vi angribe byen?

Vi har iagttaget byen længere opstrøms, og vi har et forslag.

Vi angriber samtidig fra hav og fra land.

- Jeg leder angrebet mod portene. - Vi angriber dem samtidig.

Jeg sagde jeg ville lede angrebet.

- Vi behøver Erlendurs redskaber. - Det afgør jeg.

- Jeg sætter min lid til jarl Kalv. - Du hørte vist ikke efter!

Medens angrebet ved muren, angriber vi fra floden.

Vi stormer murene fra skibene og trænger ind i byen.

I så fald må Floke bygge noget, som hjælper os med at storme murene.

Bare rolig, Rollo. Jeg vil bygge noget pragtfuldt. Bare vent og se.

Alle, som godtager planen, siger "ja".

Ja!

Ja.

Må guderne velsigne dine anstrengelser.

Vær sød at tage hende.

Tag mit barn.

Jeg kan ikke tage hånd om hende.

- Vist kan du så. - Nej.

Jeg vil have, at hun bliver som Deres sønner. En viking.

Spiller det nogen rolle, hvad man kalder folk?

Viking eller ej, det vigtigste er, at du elsker og opfostrer hende.

Hun kan blive sund og stærk og føde dig smukke børnebørn.

Tænk på Bjørn.

Det gør jeg. Derfor vil jeg have, at De opfostrer hans datter.

Bjørn elsker dig.

- Bjørn bliver lykkeligere uden mig. - Det er ikke sandt.

- Men det tror jeg. - Det er selvisk at tro det.

Jeg kan ikke lade være med det.

Din datter har brug for dig.

Hun har brug for sin mor.

Lad os ikke tale mere om det.

Bed til Freja. Hun vil trøste dig, ligesom hun trøster mig.

Vi kvinder bærer tunge byrder, men det er vores lod.

Når livet er hårdt, skal du huske på, at guderne afgør vores skæbne.

Ikke os selv.

Min søn, jeg har en ny opgave til dig.

Overbevis dronning Cwenthryth om, at vore interesser er de samme.

- Hun dræbte seks af vore adelige. - Ja...

Det er i sandhed ulyksaligt.

Det burde hun straffes for. Mage til utaknemmelighed!

Hvad er det for en verden, hvor vore venners venner dræber vore venner?

Men denne sindsforvirrede dronning kan råde bod på det.

Kan hun?

Min søn, Mercia er svækket efter årevis med borgerkrig.

Hun må erkende Wessex' overmagt.

Uden Wessex er Mercia prisgivet mod nordboerne-

- og dets andre saksiske naboer.

- Såsom Northumbria? - Netop. Såsom Northumbria.

Ja... hvad dine nærmeste sår, kan bringe en elendig høst.

Rejs til Mercia og meddel dronningen, at vi måske tilgiver hende-

- hvis hun beder om nåde og erkender Wessex' overmagt.

Ellers invaderer vi Mercia og knuser hende.

Og hendes lemmer bliver spændt til fire heste og revet fra hinanden.

Eller noget i den retning.

Men sig også, at vi væmmes ved slige straffe, da vi er kristne.

Torvi.

- Jeg burde have sagt noget, Torvi. - Hvorfor det?

- Du ved hvorfor. - Det er lige meget.

Jeg er ikke med barn, og selv er jeg ikke noget barn.

- Jeg udnyttede dig. - Det samme gjorde jeg.

Den her er til dig.

- Hvad er det? - Ingenting.

- Vis mig den. - Nej! Du gør mig fortræd.

Den er alt for fin til dig. Din skøge!

Nordboerne har sendt spejdere. Et angreb er nært forestående.

Gisela, det smerter mig, at jeg ikke har sendt dig bort.

- Det tynger mit sind. - Jeg ville blive her hos dig.

Jeg vil ikke være andre steder end her i Paris, i nødens stund.

Men jeg har været omkring i byen. Folket i Paris frygter hedningerne.

Kun deres faste tro på Gud afholder dem fra at gøre oprør.

Jeg ved, at vi må berolige folket, prinsesse Gisela.

Forsikr dem om, at vi har stærke mure-

- og kan klare en lang belejring, selvom vi helst undgår det.

Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at overbevise folket om sejr.

Deres blotte tilstedeværelse i byen giver dem tro.

Men det er op til far at føre os til sejr. Ikke sandt, far?

Jeg må lægge mig. Jeg er træt.

Men jeg er glad for, at vi har fået talt sammen.

Og jeg er glad for at kunne sætte min lid til Dem, grev Odo-

- og til Gud den almægtige-

- så denne prøvelse kan få en vellykket slutning.

- Jeg skal også i seng. - Naturligvis.

Men jeg beder Dem om at blive og høre på mig.

De afslog en gang min anmodning om giftermål.

Jeg havde jo intet at tilbyde Dem.

Men så afviste De mænd, som var rigere og mægtigere end jeg.

Det vakte mit håb.

Når jeg har forsvaret Paris og besejret nordboerne-

- og derved vundet anseelse-

- håber jeg, at De genovervejer mit frieri.

Hvis De redder Paris, står jeg Dem i evig gæld.

Men Deres første pligt er at besejre nordboerne.

Det kan vi vel begge blive enige om.

Højere op...

Torgeir! Den skal vinkles mere.

- Er du sulten? Jeg tog mad med. - Nej. Mit arbejde er min næring.

Jeg har et enormt ansvar, Helga. Alt afhænger af mig.

Ved hjælp af mine opfindelser skal vi indtage Paris.

Vi vil storme murene og vinde stor navnkundighed.

Især jeg, bådebyggeren Floke.

Tårnbyggeren Floke!

Naturligvis er det ikke mig, der bygger tårnene, men guderne.

De bruger mine ringe hænder.

Ved du, hvorfor de hjælper mig, Helga? Ved du det?

Jeg skænkede dem et stort offer.

Jeg mildnede dem, behagede dem og fyldte dem med fryd.

Ved du, hvad jeg gjorde, Helga? Ved du det?

Jeg dræbte Athelstan.

- Hvem er De? - Det ved du. Før mig til hende.

Dronningen vil kende Deres ærinde.

Dronning Cwenthryth ved, at prinsen af Wessex vil tale med hende.

Det ville være uklogt at afvise mig.

Hør engang!

Gør, som jeg siger, så får du måske lov til at leve.

Judith.

I badeanstalten talte du om romerne.

Jeg blev overrasket. De fleste ved intet om dem.

Jeg ved kun lidt, men jeg er nysgerrig.

Her har jeg romernes ord.

Athelstan hjalp mig med at oversætte dem.

Athelstan?

Tu ne quasieris, scire nefas-

- quem mihi, quem tibi finem...

"Spørg ej. Vi ved ikke, Leuconoe-

- hvad guderne har i sinde for dig og mig.

"Lad stjernetyderne tyde stjernernes sætning."

Sært. Det føles, som om han er til stede nu og taler med os.

"Vort liv er kort."

"Mens vi taler, er tiden allerede løbet en mil."

"Stol ej på morgendagens frugt."

"Pluk den, som er her nu."

Den, som skrev disse ord, må have været meget vis.

Judith, så længe jeg trækker vejret-

- vil jeg beskytte dig og din søn, Alfred. Tro mig.

Prins Æthelwulf.

Jeg beklager, at jeg lod dig vente. Jeg var i bad.

Jeg kommer med bud fra min far.

Han fordømmer mordet på vore adelige, som fulgte dig her.

- og forlanger, at De stadfæster Mercias status som klientstat.

Al den snak om politik.

Se her. Må jeg byde dig på et bæger vin?

For vort forbund.

Sådan! Slå dig ned.

Nuvel...

- Jeg drøfter det gerne yderligere. - Hvad?

Min far forlanger...

"Min far, min far!"

Hvor gammel er du, Æthelwulf?

Adlyder du altid din far? Har du ingen følelser selv?

Pligtfølelser. Jeg forsøger at gøre det rette for mit land og for Gud.

Ved du, hvad jeg gad vide? Hvad din far truer med at gøre med mig.

Lad mig se...

Vil han flå mig i stykker?

Voldtage mig? Piske mig?

Piske? Vil du gerne piske mig?

Gør det dig opstemt?

Kom til min seng.

Vil du ikke nyde det, som din far nød?

Herre, led mig ikke ind i fristelse-

- men fri mig fra det onde.

Godnat.

Sov godt.

Kom.

Prins Æthelwulf. Det her er min søn, prins Magnus.

- Hej, skat. - Det er et nordisk navn.

Du er godt nok skarpsindig. Ja, han er navngivet efter sin far.

Hans far?

Du kender ham vist: Ragnar Lodbrog.

Vi vidste hverken, at De var svanger, eller at faren var Ragnar Lodbrog.

Ikke desto mindre er han Ragnars søn.

Han vender tilbage til både Magnus og bopladsen.

Vi har ødelagt hans boplads.

Så vil han vende tilbage og hævne sig på jer.

I så fald ville det være ubelejligt, hvis Mercia var hans forbundsfælle.

Det spiller ingen rolle, om drengen er Ragnars søn.

Han kan ikke hjælpe jer, og I kan ikke true os med ham.

Vagter!

Dronning Cwenthryth, det ville være uklogt at dræbe os.

Så får min far en undskyldning for at angribe Mercia og blive dets konge.

Han er måske villig til at ofre mig for at nå sit mål.

Hvis De har Deres og Deres søns liv kært-

- så stadfæster De Mercias status som Wessex' vasalstat-

- og at I fremover både skal sværge os troskab og betale os skatter!

Fortsæt!

Er alt klar, Floke?

Ja. Alt er klart.

I morgen angriber vi Paris.

Øksetid! Sværdtid!

Skjolde kløves!

Synkronisering & rettelse -> Mestertyven